|
Dagsordenspunkt 33-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
8. mødedag, tirsdag den
29. februar 2000
For tiden overvejer amerikanerne,
at modernisere radaranlægget i Pituffik. Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske
Udvalg besluttede i december måned, at moderniseringen i Pittufik burde tages
op til debat i Landstinget, da det er nødvendigt med en fælles holdning fra
Grønland.
Selvom jeg ikke ved, hvor og
hvorledes denne modernisering kommer til, at ske, må vi som samfund have en
klar stillingtagen til dette, såfremt vi ikke skal risikere, ar blive
overrumplet.
Amerikanerne drøfter forholdene
i Grønland åbent, hvorfor vi også må gøre det samme. Initiativer vedrørende
forsvarsområdet i Grønland er igennem mange år gennemført henover hovedet på
os, og det må vi se, at komme væk fra. Pituffik er ikke en del af Amerika ej
heller af Danmark, men en del af Grønland. De ting der foregår og vil foregå
har og har fået konsekvenser for os, også i fremtiden.
Endvidere må vi have klare
oplysninger ud over de eksisterende oplysninger, for eventuelle moderniseringer
og drøfte situationen.
Det er nødvendigt med en fælles
og klar stillingtagen allerede nu fra Landstinget, til en sådan modernisering,
således at Landsstyret med baglandet i orden kan vise ansigt udadtil, hvilket
er meget vigtigt i en sådan sag.
Såfremt vi skal opnå større
kompetence indenfor udenlandske- og sikkerhedsmæssige anliggender, er det
tvingende nødvendigt med en fælles og klar udmelding allerede nu.
Selvom Selvstyrekommissionen
skal beskæftige sig med forsvarsområdet foreslår jeg en debat i Landstinget
netop om dette punkt, da beslutningen af modernisering allerede kan ske i løbet
af sommeren.
Næste taler er Landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt med et svarnotat.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Formanden for Landstingets
Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, Maliinannguaq Markussen Mølgaard har
ved skrivelse af 12. januar 2000 foreslået en debat om de amerikanske ønsker om
at modernisere radaranlægget i Pituffik. Hun fremhæver især, at forholdene i
Pituffik skal drøftes åbent, og at beslutninger om forsvarsområdet i Grønland
ikke skal tages hen over hovedet på os. En debat i Landstinget skal give
Landsstyret et bagland til at vise Grønlands ansigt i denne vigtige sag.
Landsstyret er grundlæggende
enig med de synspunkter som formanden for Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske
udvalg anfører som begrundelse for forslaget om debatten.
Grønland skal naturligvis
medinddrages når der træffes beslutninger vedrørende forsvarsområdet i
Grønland.
Ifølge Hjemmestyreloven er
udenrigs- og sikkerhedspolitik Rigsanliggender, men aftaler m.v. skal
forelægges for Hjemmestyret inden de indgås.
I forbindelse med drøftelserne
med regeringen om forsvarsaftalen af 1951 har Landsstyret således fremsat krav
om, at Landsstyret bliver part i forsvarsaftalen. Regeringen har ikke ønsket at
støtte forslaget om at genforhandle forsvarsaftalen, men regeringen har
erklæret sig enig i inddragelse af Landsstyret i forhandlinger med USA
vedrørende forsvarsområdet.
Den danske regering har under
folketingsdebatter den 17. november sidste år og den 25. februar i år
understreget, at den ligger vægt på, at holde såvel Folketinget som Grønlands
Hjemmestyre - Landsstyre og Landsting - løbende orienteret om de amerikanske
overvejelser. Disse tilsagn har regeringen også efterlevet i praksis.
Da ønsket kom frem fra
amerikansk side, blev Folketingets Udenrigspolitiske Nævn og Landstingets
Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg således orienteret samtidigt - på møder
i juli og september sidste år - ligesom de to udvalg fik forelagt det samme
materiale.
Om den konkrete sag, så kan jeg
oplyse, at USA overvejer at indføre et begrænset nationalt misilforsvar. Der er
endnu ikke truffet beslutning om indførelse af systemet, og der er endnu ikke
modtaget en konkret anmodning om anvendelse af Pituffik-radaren som led i
systemet.
Baggrunden for de amerikanske
overvejelser er, at den teknologiske udvikling har betydet, at en række stater
nu kan producere missiler, der kan ramme mål i USA. Der tænkes her især på
lande som Nordkorea og Iraq samt på eventuelle grupperinger i Mellemøsten.
Såvel den danske regering som Landsstyret er snig i, at trusler fra
masseødelæggelsesvåben må tages alvorligt.
Planerne om USA's nationale
missilforsvarssystem - MSD-systemet - er komplicerede og teknologisk
avancerede. Ideen er følgende:
Der opstilles et antal raketter
på raketstationer i Usa. Hvis der affyres et angrebsmissil mod et mål i USA,
skal der affyres en raket fra USA mod angrebsmissilet. Denne forsvarsraket skal
ramme angrebsmissilet og ved selve sammenstødet få den til at eksplodere.
Den amerikanske forsvarsraket
ikke noget sprænghoved, d.v.s. hverken atomart eller konventionelt.
NMD-systemet kan heller ikke sammenlignes med præsident Reagan
stjernekrigsprojekt fra 1980'erne. dette skulle imødegå et altomfattende angreb
fra det daværende Sovjetunionen. NMD kan alene imødegå en begrænset trussel,
nemlig fra lande som Nordkorea og Iraq, af USA kaldet slyngel- eller
banditstater. Det er således ikke vendt imod Rusland eller Kina.
For at dette skal være muligt,
skal angrebsraketten spores fra satellitter og fra radarstationer på jorden.
Og det er her Pituffik kommer
ind i billedet, idet amerikanerne ønsker at anvende den til opsporing af
angrebsraketter - på linie med radarstationer i USA og England. I første fase
indtil år 2005, ønsker de blot at opgradere radarens edb-systemer, og i anden
fase fra år 2005 ønsker de at bygge en ny radar i Pituffik.
USA har gennemført 2 test af
systemet i oktober sidst år og i januar i år. Det sidste mislykkedes, idet
forsvarsraketten ikke ramte angrebsmissilet. Et tredje forsøg forventes
gennemført i maj i år. Pituffik-radaren anvendes ikke i disse forsøg.
Fra amerikansk side er det
oplyst, at hvis systemet skal etableres, skal præsidenten, altså USA's
præsident træffe beslutning herom i sommeren år 2000. Herefter vil en formel
anmodning om, at anvende Pituffik-radaren i projektet blive fremsat, formentlig
i efteråret 2000. Det er samtidigt tilkendegivet, at præsidentens beslutning
vil blive truffet ud fra en helhedsvurdering af bl.a.
- Trusselbilledet
- Om systemet er teknologisk
muligt og
- Hensynet til våbenkontrol og
ABM-traktaten
Det er således til efteråret, at
vi må forvente at skulle tage stilling til en evt. anmodning fra USA, men jeg
er dog enig med formanden for Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske
Udvalg om, at de er væsentligt, allerede nu, at få en debat om overvejelserne.
Og i denne debat bør følgende
blandt andet indgå:
1. Hensynet til internationale
aftaler.
I følge ABM-traktaten er det
alene et geografisk begrænset misilforsvar, der er tilladt. Rusland har et sådant
omkring Moskva. NMD-systemet, der ikke er geografisk begrænset. kræver en
modifikation af ABM-traktaten. traktaten har en konsultationsbestemmelse, der
tidligere er anvendt med henblik på at tilpasse traktaten.
USA og Rusland har i henhold til
en aftale mellem præsident Clinton og daværende præsident Jeltsin fra juni 1999
indledt drøftelser om en sådan tilpasning, og vi kan naturligvis ikke spå om
udfaldet af disse drøftelser. Præsident Clinton har givet udtryk for, at han
ønsker at nå til enighed med Rusland.
2. Hensynet til den strategiske
balance, som også er vigtigt.
I debatten om NMD har det været
anført, at NMD kan forrykke balancen mellem USA og Rusland. Fra amerikansk side
er det gjort klart, at systemet ikke kan imødegå et evt. russisk masseødelæggelsesangreb
mod USA. Og det er ligeledes et væsentligt hensyn, at der ikke starter et
rustningskapløb.
3. Hensynet til miljøet, bør
også indgå.
Hvis vi skal godkende, at
Pituffik-radaren anvendes - skal risici naturligvis være undersøgt. Dels eventuelle
risici ved radaranlægget som sådan, stråling eller anden miljøbelastning fra en
eventuel ny radar, og dels risiciene ved muligheden for nedfald fra raketter.
Afslutningsvis skal jeg erindre
om, at Landsstyret den 19. november sidste år har udtalt, at;
"såfremt NMD-planerne,
- at bestemmelserne i
ABM-traktaten overskrides og/eller
- at såfremt amerikanerne
ensidigt fastholder deres planer,
Så kan Grønland Landsstyre ikke
gå ind for planerne om en opgradering af Pituffik radaren. Hvis en opgradering
af Pituffik radaren er på dagsordenen forventer Grønlands Landsstyre direkte at
deltage i disse drøftelser. Grønlands Landsstyre er af den opfattelse, at en
eventuel opgradering af Pituffik-radaren ikke på nogen måde må bidrage negativt
til den eksisterende verdensfred"
Dette er fortsat Landsstyrets
holdning, og jeg ønsker hermed en god debat.
Inden vi går videre skal jeg
lige oplyse om, at en del af partierne har noget at fremlægge ud over den
fastsatte tidsfrist, men Landstingets Formandsskab har ikke kunne godkende
dette, vi skal overholde tidsfristerne.
Og så går vi over til partiernes
overfører, første ordfører er Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen,
ordfører, Siumut.
Fra Siumut skal vi knytte
følgende bemærkninger til Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag til
forespørgselsdebat.
Det her omhandlede emner er ikke
ukendt for Siumut, idet vi gennem en længere årrække har presset på, for at
opnå, at Landsstyre og Landsting inddrages i forbindelse med forhandlinger
omkring den amerikanske base.
Som status er i dag, så er vi i
Siumut glade for og tilfredse med, at den danske regering har meldt klart ud i
sagen, og vi regner med, at den mere åbne holdning vil blive videreudviklet
fremover.
I Siumut er vi naturligvis helt
klar over, at vores mægtige nabostat USA løbende foretager forberedelser på
m.h.p. at kunne forvare sig, og blive forvaret, bl.a. i samarbejde med mange
andre nationer. I denne forbindelser vi i kraft af Rigsfællesskabet med Danmark
inddraget i forvarsaftalerne. Dette har Danmark gjort i begyndelsen af
1950'erne, og det har været ganske påkrævet fra daværende tidspunkt. Baggrunden
for daværende tidspunkt har været den danske ambassadørs Henrik Kaufmann aftale
med USA om forsvaret af Grønland og aftalen blev indgået i 1941.
I dag har vi et Hjemmestyre
indenfor Rigsfællesskabet, hvorfor vi ikke kan lukke øjnene for Grønland og det
grønlandske samfunds forsvar. Derfor skal vi fra Siumut fortsat kæmpe for, at
forsvarsaftalen af 1951 med senere ændringer og tilføjelser bliver revideret,
og for at sikre, at vores interesser og krav bliver taget med og respekteret,
skal vi fra Siumut fortsat kæmpe for, at vi bliver en direkte part i
forhandlinger om forsvarsmæssige anliggender.
I dag har vi et Hjemmestyre
indenfor Rigsfællesskabet, hvorfor vi ikke kan lukke øjnene for Grønland og det
grønlandske samfunds forsvar.
Og m.h.p. realisering af dette
vanskelige arbejde, vil vi fra Siumut arbejde helhjertet med i
Selvstyrekommissionen. En af de ting, som Siumut altid har lagt vægt på, siden etableringen
i 1977 er, at Grønland og vort folk indgår i stabile globale forsvarssystemer,
og at dette varetages igennem NATO, hvor Danmark er medlem og vi fastholder
dette synspunkt.
Eftersom vort land er meget
stort og geografisk har et meget strategisk placeret, finder vi det som noget
naturligt, at Danmark er med i NATO sammen med Danmark.
I Siumut forstår vi, at USA's
overvejelser om modernisering af radaranlæggene i Pituffik i tilknytning til
realiseringen af det såkaldte NMD-system, fortsat er på overvejelse stadiet.
USA har endnu ikke rettet henvendelse til den danske regering eller Landsstyret
her i Grønland, idet USA's præsident Clinton endnu ikke har truffet en
beslutning i sagen, men man regner med at en beslutning kan tages i løbet af
sommeren her i år, såfremt et solidt beslutningsgrundlag er tilvejebragt.
Som Landstinget ved blev
Landstinget Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg og Folketingets
Udenrigspolitiske Nævn orienteret samtidigt på møder i løbet af sommeren 1999
om amerikanernes forelagte overvejelser.
Vi forstår, at der i forbindelse
med en eventuelt realisering af NMD-projektet, ikke vil blive placeret raketter
i Pituffik, man stiler i stedet for imod opgradering af radarens edb-systemer indtil
år 2005, og i anden fase fra år 2005 ønsker man at bygge en hel ny radar i
Pituffik til opsporing af angrebsraketter vendt mod USA, fra de såkaldte
slyngelstater.
Det oplyses blandt andet, at en
række stater nu kan producere langtrækkende og avancerede raketter, der kan
ramme USA, og her tænkes på stater som USA kalder slyngelstater, så som
Nordkorea og Irak eller nogle af staterne i Mellemøsten.
USA's befolkning er på ca. 300
mio. individer. USA er tilstadighed udsat for forskellige former for angreb fra
sine fjender, hvor man bl.a. har rettet stærke angreb på statens ambassader med
omfattende ødelæggelser til følge. Derfor er det ikke underligt i sig selv, at
man er ængstelige i USA.
Det er USA's regerings ansvar,
at beskytte landets befolkning imod fare udefra. Derfor kan man umiddelbart
være tilbøjelig til at sige ja, til en modernisering af radaranlæggene i
Pituffik.
Imidlertid er det problematisk
at træffe umiddelbare beslutninger, idet supermagterne USA og Rusland har
indgået aftale om våbenkontrol, den såkaldte ABM-traktat. Traktaten kan kun
ændres ved enighed supermagterne imellem, og der vil opstår misforhold i
magtbalancen, hvis en af staterne ensidigt bryder traktaten, som vi også er en
part af sammen med Danmark.
Landsstyret har allerede sidste
efterår meddelt, at Landsstyret ikke kan gå ind for planerne, såfremt en af
parterne i ABM-traktaten bryder traktaten ensidigt, som følge af NMD-planerne.
Fra Siumut forstår vi endvidere,
at også det miljømæssige skal være undersøgt, før man kan godkende projektet.
Derfor er vi enig med Landsstyret i, at idet de siger, at forskellige risici
bør være undersøgt, før man kan godkende anvendelse af radaranlæggene i
Pituffik, så som for det;
1. Man må være helt klar over
strålingsrisikoen
2. Man må være helt klar over
miljørisikoen ved anlæggelse af nyt radarsystem, og for det tredje, og ikke
mindst;
3. At man endelig må være helt
klar over forureningsrisici over Grønland og på landjorden, såfremt en raket
sprænges over Grønland.
Fra Siumut skal vi understrege,
at vi er meget tilfredse med, at den danske regering endelig langt om længe har
accepteret, at det Grønlandske Landsstyre skal deltage ved forhandlinger om
Pituffik. Vi må betegne dette som et skridt i den rigtige retning fra dansk
side.
Fra Siumut skal vi udtale vores
tilfredshed med, at Landsstyret fastholder sin udmelding ...
Og mødelederen understreger, at
taletiden er overskredet, og ordføren accepterer at han er blevet afbrudt og
vil så komme med resten af sin fremlæggelse når han for 2. gang kommer op på
talerstolen.
Så er det Atassuts ordfører,
Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt,
ordfører, Atassut.
Forslaget har vi i Atassut
gentagne gange drøftet, ligeledes også de mange andre episoder vedrørende
Pituffik. I disse drøftelser har vi altid haft denne mærkesag på side 14 i
Atassuts programerklæring, under overskriften internationale relationer,
Grønlands forhold til omverdenen og jeg citerer "Atassut er tilfreds med,
at Grønland , at Grønland via Danmarks medlemskab af den europæiske forsvarsalliance
NATO er beskyttet mod angreb udefra".
Selvfølgelig fortsætter
forholdene med at ændre sig, og i takt med det skal man selvfølgelig forholde
sig til de nye forhold, specielt under et hjemmestyret Grønland, som på et
eller andet tidspunkt, hvornår det end bliver - nok bliver selvstændigt, så er
det en nødvendighed, at Grønland i fremtiden fortsat har fredelige og
sikkerhedsmæssigt gode stade, i det eller meget ufredelige omverden. Derfor
understreger vi i Atassut den kendsgerning, at grønlænderne ikke har nogen
kompetence vedrørende de sikkerhedsmæssige forhold, siden 1951, og i takt med
indlemmelse i forsvarsaftalen, som den i dag, ikke ønskes at blive ændret.
Vi er i Atassut bekendt med, at
der i Hjemmestyreloven hvad angår forholdene omkring Udenrigs- og
Sikkerhedspolitik ligger i de danske hænder, og vi ikke har ansvar for dem.
Selvom det forholder sig således ligger Atassut meget vægt på, at myndighederne
i vort land, skal være meget opmærksom på, at landet og dets befolkning, ikke
må være i fare, for dem der blander sig udefra.
Det er som om, vi først er
blevet klar over, at vi selv må have mere ansvar overfor vort land og dets
befolkning, når f.eks. militærfly med brintbomber ombord styrter ned ved
Pituffik i 1968 og Thule-boerne bliver tvangsforflyttet fra Uummannaq og en
masse episoder man ellers kan nævne. Når den slags episoder bliver nævnt, så
føler vi, at beslutningerne bliver truffet henover hovedet på os beboere af
landet, og ovenikøbet uden at forhøre sig hos os.
Vi har troet på danskerne
beslutning om, at deres land skulle være en atomvåbenfri-zone. Vi tog det for
givet, at selvfølgelig er vort land, som er i Rigsfællesskab med Danmark også
er med iden beslutning, men det viste sig ikke, at være ganske anderledes. Når
den slags episoder sker, ønsker vi at ændre forsvarsaftalen af 1951, hvor vi
ikke var med og ej heller deltog under forhandlingerne.
Indtil nu har man endt ikke
ville høre på os. I forbindelse med afslaget om vores deltagelse blev det sagt,
at når USA går i forhandlinger om militærbasen i Pituffik, så kan vores
Landsstyre, være med. men der bliver ikke nævnt, hvorvidt Landsstyret kan være
med til at træffe beslutninger.
Når der er krig, hvilket som
helst sted på kloden, vil fjenden altid forsøge, at destruere deres fjendes
mest effektive krigsmaterialer. Vi er bekendt med, at man i disse år er klar
til, at benytte sig af våben, der på en uhyggelig måde, kan ødelægge en hel
masse. Man kan også sige, at vi grønlændere også har forpligtigelser, hvis man
skal opnå fred over hele jorden.
Hvis planen om modernisering af
radaranlægget i Thule bliver realiseret, så tænker man uvilkårligt på, at
Amerika ikke ønsker at blive ramt af sin fjende, fordi det er indlysende at
Grønland bliver ofret.
Hvis man betragter episoden med
Thule, og andre episoder under et, ville vi have været mere imødekommende hvis
de havde vist et venligere sind - overfor os fastboende. Vi kæmper stadig væk
ihærdigt for, at Qaanaaq's beboere kan få ret til at jage i Uummannaq og i
omegnen.
Vi er i gang med, at forbedre
flytrafikken - til og fra Qaanaaq, også turismen i erindring. Alligevel kan man
ikke engang drage nytte af den store lufthavn ved Thule under disse tiltag.
Vi i Atassut er enig med
Landsstyrets måde, at betragte Rusland og Amerika på, nemlig fra begge
synspunkter. For man skal være forsigtigt med, at der sker et ensidigt
våbenkapløb, hvor man prøver, at anskaffe sig de bedst mulige våben i verden.
I henhold til svaret har man
ikke fået svar på henvendelsen endnu, man regner dog med, at svaret vil ligge
til efteråret. på baggrund af det vil vi fra Atassut allerede nu meddele, at vi
er i tvivl om, at vi skal være imødekommende overfor henvendelsen, i baggrund i
de episoder, der er sket i Thule og andre episoder, især hvis Landsstyret kun må
nøjes med en orientering om en hvilken som helst beslutning, som det ikke har
været med til at træffe.
og med disse bemærkninger har vi
tilkendegivet vores stillingtagen til sagen.
Og den næste der får ordet er
Johan Lund Olsen, på vegne af Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen,
ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Der hersker ingen tvivl om, at
vi skal være meget opmærksomme på det amerikanske militærs radaranlæg samt de
andre installationer, der er i Pituffik i Thule. Da sådanne anlæg og installationer
der både kan styre og kontrollere en eventuelt atomkrig, netop er nøjagtigt
lige så vigtige, som atomvåbene selv.
For Inuit Ataqatigiit er det
derfor også glædeligt, at Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard har
anmodet om denne her debat vedrørende amerikanernes påtænkte modernisering af
radaranlægget i Pituffik.
Vi håber derfor, at
tilkendegivelserne forhåbentlige bliver gavnlige, og at de ting, som komme ud
af dagens debat, ligeledes bliver startskuddet til yderligere debat, rundt
omkring i de grønlandske samfund. Det er nødvendigt, at vi giver vores mening
tilkende om sådanne emner, som Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske spørgsmål, som
vi måske også meget uventet kan bemærke har meget stor bevågenhed fra vores
omgivelser side, især fra det danske Folketing og fra amerikanernes side.
Vi ved jo allerede nu, at den
danske regering meget nødigt vil træffe en afgørelse i denne her sag, uden at
vi er blevet hørt på forhånd, og er indforstået med den eventuelle afgørelse,
der i givet fald skal træffes.
Som bekendt har den amerikanske
regering forhåndsorienteret om, at den endelige beslutning om opgradering eller
ej af radaranlæggene i Thule til brug for NMD-planerne, vil blive truffet
senest til sommer, hvorefter en officiel henvendelse herom, vil tilgå den
danske regering, som til os heroppe.
Set i det lys, er det derfor
også vigtigt, at Landstinget i dag, tager en åben fordomsfri debat om disse
opgraderingsplaner, inklusive de konsekvenser der eventuelt måtte følge af en
sådan beslutning.
Men inden jeg kommer for langt
ind o mit ordførerindlæg, skal Inuit Ataqatigiit efterlyse nogle
tilkendegivelser, om det virkelig forholder sig sådan, at Grønland for alt i
verden behøver at blive omfattet af disse NMD-planer, fordi vi jo indtil nu har
kendskab til, at forskellige eksperter også fra pålidelig side har sat
spørgsmålstegn ved denne nødvendighed.
Forskere og andre særlige
sagkyndige i sådanne spørgsmål fra eksempelvis USA, Kina, Rusland kan nævnes i
den sammenhæng.
Indledningsvis skal vi
imidlertid fra Inuit Ataqatigiit i lighed med Landsstyret, også meget klar
understrege, at vi med en eventuelt opgradering af Thule-radaren på inden måde
kan medvirke til noget, der kan bidrage negativt til den eksisterende
verdensfred, samt at der ligger os meget stærkt på sinde, at bestemmelserne i
ABM-traktaten i 1972, ikke skal overskrides. Netop dette er jo af
landsstyrekoalitionen meget smukt blevet meddelt offentligheden den 18.
november 1999, og det skal vi holde fast ved.
Thule-radaren er en af det
amerikanske militærs vigtigste varslingssystemer eller installationer i
nordpolområdet. Andre eksisterende radarvarslingssystemer af tilsvarende slag,
befinder sig i dag i selve USA - i Californien, i Massechutet og i Alaska, mens
et andet findes i Storbritannien. Vi kan stadig klart erindre den turbulens og
heftige uenighed, der var mellem stormagterne i 1987-88, da Thule-radaren
senest var på dagsordenen hos USA og det daværende Sovjetunionen. Med tanke på
det der før er hent, og som eventuelt kommer til at ske i denne sag, bliver
sagen også meget vigtigt, og helt givet en megen sag, den dag vi står med en
officiel henvendelse om Pituffik Thule-radaren.
Hvis vi bærer os fornuftige af i
den kommende tid, kan den her sag, dog sikkert også blive til egentlig gavn i
vores bestræbelser for en mere selvstændig Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske
råderum og profil. det bør vi også huske på i dag.
M.h.t. forsvarsaftalen af 1951,
skal Inuit Ataqatigiit derfor benytte denne lejlighed til på det kraftigste
igen at kræve en genforhandling af denne aftale, hvor vi helt klart også bør
være part i en eventuelt forhandling herom.
Med disse indledende
bemærkninger, hvad er det dog eventuelle konsekvenser, som følger, vi bør være
opmærksom på, når og hvis Thulseradaren skal opgraderes. Ikke mindst for vores
eget land, for hele arktisk som sådan og for resten af verden. Vil dette
projekt fremskynde og stabilisere en verdensfred eller vil det modsatte ske
med, at moderniseringen af Thule-radaren går hen og bliver kimen til ny omgang
koldkrigsperiode , som vi fra 1990 alle troede var en forlængst overstået
periode. Eller vil dette projekt sagt med andre ord, igen betyde startskuddet
og en form for smøremiddel til en genoprusning og et våbenkapløb med Rusland,
Kina - slyngelstaterne der kalder amerikanerne dem jo, og f.eks. Indien og
Pakistan, som de væsentligste aktører.
Det vi skal veje meget nøje i en
vægtskål, kan også siges anderledes, står en eventuelt forøget sikkerhed m.h.t.
angreb fra slyngelstater i forhold til de nye sikkerhedsrisici, som
NMD-projektet også kan skabe. Er denne fare fra slyngelstaterne ikke lige
lovlig overdrevet, og dermed i realiteten overvurderet, set i forhold til en
risiko for en nye ustabilitet i verden og dermed kan blive til en verdensufred i
stedet.
Naturligvis vil vi ikke gå her
og forsvare disse af USA katagoriserede slyngelstater. Det skal vi klart
understrege fra Inuit Ataqatigiit, men det vi gerne vil have, det er, at man
også tænker nærmere over en anden konsekvens, som kan siges at være selve den
indre og indgroede logik indenfor militærtænkningen. Hvis forsvarskapaciteten
sættes op, vil angrebskapaciteteten blive sat op tilsvarende. Det har
verdenshistorien også tydeligt vist, sågar op til flere gange.
Så kan man også spørge sig, om
den logik ikke blot vil medføre, at atommagterne og derudover de såkaldte
slyngelstater som Nordkorea, Irak og Iran, så vil føle sig stærkere fristet til
at søge, at ødelægge det nye system i Pituffik i Thule og dermed de nærliggende
samfund i det nordligste Grønland.
Sådan et scenarium vil ganske
enkelt være alt for uhyggeligt - et ragnarok, hvorfor man heller ikke skal lade
være med at spørge om, hvilke eksisterende anlæg og installationer i Thule og
den nu planlagte opgraderede radar øger det grønlandske samfunds-, hele det
arktiske folkeslags- og ikke mindst Thulebefolkningens sikkerhed, hvorfor så
det skulle bliver trykkere, at bo og leve heroppe - højt mod nord.
M.h.t. netop Avanersuaq og
Thule-området, skal Inuit Ataqatigiit heller ikke undlade, at minde om af
Hingiaq-53, jo har en retssag kørende om en tilbagelevering af både Uummannaq
og Dundas til Grønland og de traditionelle fangstområder i Avanersuaq kommunea,
Vi har kendskab til, at denne sag vil blive påbegyndt behandlet i højesteret
den 5. februar år 2001, hvorfor vi heller ikke kan undlade, at spørge om,
hvilke indflydelse vil NMD-planerne have på den igangværende retssag.
Det er Inuit Ataqatigiits
opfattelse, at vi bør afvente Højesterets afgørelse i denne sag, hvilket med
andre ord vil sige, at vi ikke finder det ønskeligt, at NMD-planerne sætter en
kæp i hjulet for denne eventuelle afgørelse.
Nogle af de ting, som vi
immervæk skal huske på, er jo ligeledes, at de korteste og vigtigste ruter
mellem atommagterne går tværs over Grønland, nordpolområdet, og det arktiske
hav. Disse ruter bliver i givet fald den misilrute som USA's fjender, vil bruge
i en eventuel angreb, og som USA, så selv skulle bruge som deres misilbane i
deres modangreb.
Derfor kan man også frygte, at
der vil være en stærk fristelse for USA's eventuelle fjender, og deriblandt de
såkaldte slyngelstater, at søge, at ødelægge USA's gengældelsesevne, og sågar
også fra Kinas side m.v., fordi dette er jo enhver krigs indre logik, vil Thule
Airbase efter en opgradering af radaren i givet fald blive en eftertragtet
angrebsmål for missiler, for netop at lamme USA's gengældelsesevne.
Særligt sagkyndige eksperter på
området har allerede forudset, at dette kan blive en af konsekvenserne, og vi
sagde netop derfor i vores indledning, at sådanne anlæg og installationer, som
den i Pituffik - Thule Airbase, vil blive betragtet af en eventuel fjende, som
ligeså vigtigt, som atomvåbene selv, og derfor er angrebsmål. Om dette virkelig
er en risiko som vi bør tage alvorligt, bør vi derfor også have afdækket.
Det er blevet nævnt, at de
amerikanske forsvarsraketter mod et sådanne eventuelle misilangreb, og som vil
blive afsendt fra USA's eget territorium, ikke vil indeholde atomare
sprænghoveder, men hvad så med de angribende missiler fra fjenden ? Vil de
ligeledes være uden atomar sprængkraft ? Hvad sker der nøjagtigt, når disse
forsvarsraketter, så rammer disse missiler over Grønlands luftrum og Arktisk ?
Hvad for et nedfald bliver det så, og hvad vil et sådan nedfald havne, fordi vi
tror ikke på, at det vil være sne, som vi er så vant til heroppe. Vi tror
snarere, at det bliver et radioaktivt nedfald.
Netop derfor er det for Inuit
Ataqatigiits også naturligt, at den danske stat og regering - endnu engang
overfor os bekræfter og understreger, at man fastholder en politik om ingen
atomvåben og ej heller har nogen anlæg, som kan bidrage til en atomkrig på hele
Rigsfællesskabet jord, og territorium efter 1968.
Og så er taletiden gået, for
Inuit Ataqatigiit ordfører, hvorfor han bliver stoppet af formanden, og så er
det Kandidatforbundets ordfører, Mogens Kleist, der får ordet.
Kandidatforbundet glæder sig
over, at der gennem Maliinannguaq Markussen Mølgaards forespørgsel til
Landsstyret og svar hertil fra Landsstyret rejses et vigtigt spørgsmål for vort
land i Landstinget.
I og med, at Pituffik har en så
centralt betydning for stormagterne, og da vi kan regne med, at det også i
fremtiden ønsker Kandidatforbundet meget, at når spørgsmålet om hvad der er
sket tidligere og hvad der skal ske i fremtiden, så skal der træffes beslutning
om, at ikke alene Landsstyret træffer beslutning om disse spørgsmål, men også
Landstinget høres.
Via landstings- eller
landsstyrepolitikere ved vi, at vi alle har en pligt til, at arbejde for
borgerne uanset om det et tale om gode eller mindre gode spørgsmål, da det der
sker får betydning for de næste generationer.
Debatten ville så vise, at vi er
i stand til, at få fælles forlag om spørgsmålet om Pituffik. Der er mange af os
borgere, der ikke er glade for, at vi ikke selv kan træffe beslutning om
amerikanernes tilstedeværelse i Grønland, når det drejer sig om militæranlæg.
Det ville jo være ideelt om vi selv kunne træffe beslutninger om, og styre vort
eget land - suverænt.
Imidlertid gør situationen i
dag, at vi endnu ikke har fået selvstyre, samt at vores medbestemmelse ret er
begrænset af, at vi i dag stadig hører til i Rigsfællesskabet.
Kandidatforbundet glæder sig over, at vort land har fået deltagelse i dette
arbejde, der foregår på Udenrigs- og Sikkerhedsområdet, igennem høringer, især
m.h.t. forsvarsaftalen af 1951.
M.h.t. spørgsmålet om fornyelse
af forsvarsaftalen, skal Kandidatforbundet udtale, at vort lands medindflydelse
ved denne proces, må søges opnået, således at Grønland er med ved
forhandlingsbordet, ikke alene igennem en høring, men direkte gennem
medbestemmelse.
Gennem den senere tids
drøftelser i Folketinget har amerikanernes egne planer om modernisering af
forsvarsanlæggene, nærmere betegnet NMD. Heraf fremgår det klart, at det kan
være teknisk vanskeligt at gennemføre, de kan være for dyre at realisere, samt
at de kan skabe samarbejdsvanskeligheder i NATO, såfremt målet er ensidigt,
nemlig at USA bliver alene om sikring af freden.
Det sidste blev sagt, da man
finder, at dette ikke passer ind i danskernes internationale samarbejdsaftaler.
Den danske Udenrigsminister nævnte, at amerikanerne endnu ikke havde truffet en
beslutning, samt at hvis Clinton fremsætter forslag herom til sommer, vil sagen
skulle fremsættes til efteråret for kongressen. Hvis dette sker, vil
Kandidatforbundet kræve, at Landstinget bliver orienteret.
Der blev ikke opnået større
resultater ved drøftelsen i Folketinget, men det konservative politiske
ordfører Per Stig Møller fremsatte 3 klare krav, nemlig for det første, at
ABM-traktaten af 1972 skal respekteres. det andet at ændringerne godkendes af
både USA og Rusland, og for det tredje, at Grønlands Landsstyre deltager.
Kandidatforbundet vil opfordre
Landsstyret, at sikre, at såfremt amerikanerne modernisere NMD, at der
indhentes dokumentation fra den danske regering, for Landsstyrets deltagelse.
Ikke mindst er det ved
processens opstart vigtigt, at høre ikke alene Landsstyret, men også
Landstinget.
Kandidatforbundet finder det
yderst vigtigt, at der ved realiseringen af moderniseringen af anlæggene i
Pituffik sikres, at Grønland følger udviklingen og deltager, og at dette er
strengt nødvendigt.
I dag ved vi, at hvad
amerikanerne eller instanser indenfor sikkerhedssystemerne ved, stemples som
yderst hemmelige, bl.a. er offentlige tilgængelig i internettet, og kan hentes
der. Vi skal som eksempel nævne, at de danske aviser i sommer oplyste, at
Landsstyreformanden skulle have udtalt, begyndte alle åbent at deltage i
debatten, selvom vi blev fortalt, at disse ting var hemmeligt stemplede. For at
sikre, at vi får et klart grundlag, skal vi have, at vide, hvorfor vi engang
imellem, får mundkurv, mens vi på den anden side, kan hente oplysninger fra
internettet.
Betydningen af ABM-traktaten vil
vise sig igennem, at såfremt amerikanerne ikke fulgte traktatens bestemmelser,
vil russerne følge, hvad amerikanerne gør, nemlig, at de prioriterer deres egne
deres egne sikkerhedssystemer. Og vi ved jo, at præsidents Reagans
stjernekrigsprojekt fra 1980, kunne bruges som et eksempel herpå, og at et
sådan skridt kan øge risikoen for, at en verdenskrig kan komme nærmere.
Såfremt der udbryder en krig vil
raketter sendt fra USA og Rusland, så vil Grønland helt sikkert blive ramt, i
og med, at der er radaranlæg i Pituffik, og eftersom Grønland ligger midt
mellem USA og Rusland, vil raketter derfra over Grønland ved en eksplosion føre
til vores udslettelse da plutoniumsstrålerne vil hagle ned over os, og det er
en situation vi grønlændere ikke ønsker sker.
Kandidatforbundet vil endvidere
spørge Landsstyret, hvilke plan, der ligger for Grønland, såfremt der bryder en
krig ud, eller er det sådan at vi grønlændere ikke kan stille noget op, eller
findes der en beredskabs plan. Imidlertid skal vi kunne overveje, at Grønland
tager en ikke krigs holdning ved at sige, at arktisk skal være det. Vi
grønlændere bør kunne søge, at opnå, idet vi i forhold til andre lande ikke har
egen hær. Vi har jo heller ikke nogen værnepligt.
Selvom Pituffik kan diskuteres,
så vil vi spørge Landsstyret, hvad Landsstyret vil gøre af de af amerikanerne
forladte mange tomme tønder i Østgrønland, som også bliver debatteret meget.
Debatten kører jo mange gange, og til dato har vi ikke fået at vide, hvad der
skal gøres ved disse. Er det ikke på tide, at der bliver gjort noget ved det.
Med disse bemærkninger støtter
vi Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag og Landsstyrets svar, og sige, at
vi håber at Landsstyreformanden giver et svar på vores stillede spørgsmål. Tak.
Og den næste de har bedt om, at
få ordet igen er Johan Lund Olsen.
Johan Lund Olsen,
ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Først vil jeg lige nævne,
at det er beklageligt, at vi i denne her debat, som er af yderst vigtighed,
skal arbejde så stift efter de tilladte taletider, andre siger jo også, hvor
meget man lytter efter netop disse ting, ligesom det danske Folketing, også
mener, at det er meget vigtigt, at Grønland også tager stilling til det man
drøfter om.
Men det jeg nåede frem til er,
at hvad det er for nogle ting, som så bliver som nedfald, hvor jeg vil komme
med en afslutning om, at vi snarere tror på, at det bliver radioaktivt nedfald.
Netop derfor er det for Inuit
Ataqatigiit også naturligt, at den danske stat og regering endnu engang
overvejer det, og bekræfter og understreger, at man fortsat fastholder en
politik om ingen atomvåben og ej heller har nogle anlæg, der kan bidrage til en
atomkrig på hele Rigsfællesskabets jord og territorier efter 1968.
Vil den danske stat fortsat
indtage sådan en indstilling, og dermed have en sådan politik, når og hvis USA
ensidigt, skulle beslutte, at føre NMD-planerne ud i livet - uanset hvad vi går
og siger.
Inuit Ataqatigiit savner
entydigt svar på alle disse spørgsmål, dertil er vores viden for begrænset
endnu, men det bør stilles og besvares, og undergives en nærmere afklaring hos
særlige sagkyndige i den nærmeste fremtid. I den forbindelse vil det også være
interessant, at få en ekspertvurdering af den af ICC formulerede politik fra
organisationens start, der går ud på et demilitariseret Arktisk, der i givet
fald, også skal indebære, at anlæg som kan styre og kontrollere atomkrigen -
herefter kan forbydes.
Hvordan vil en vurdering der,
eventuelt lyde, hvis vi lader eksperter og særlige sagkyndige om også at
behandle sådan et spørgsmål meget nøje, og som eventuelt kan munde ud i en
demilitariserede zone, under internationalt regi - eventuelt i FN regi.
Set i det lys og med henvisning
til alle de andre spørgsmål, der er rejst her, vil Inuit Ataqatigiit, derfor
finde det meget ønskeligt, at alt sådan viden og sådanne værdifulde oplysninger
bliver indsamlet og at disse indgår os forinden, en eventuel stillingtagen.
Disse kan indhentes via
Landsstyrets Udenrigskontor, Inuit Cirkumpolar Conference (ICC), fra særlige
sagkyndige, fra andre lande og men ikke mindst fra landets egen befolkning.
Vi skal derfor fra Inuit
Ataqatigiit benytte denne her lejlighed til at foreslå, at Landsstyret tager
initiativ til nedsættelse af et hurtigt arbejdende i Grønland nedsat
ekspertgruppe, allerede nu, og som får til opgave, at indsamle alt viden til
brug for vores endelige stillingtagen til NMD-projektet. I denne gruppe bør
ovennævnte anførte mennesker deltage, og ligeledes repræsentanter for
Avanersuap kommunea/Thule kommune, det sidste ligger vi meget stor vægt på.
Vi er vidende om, at en meget
stor debat om disse planer allerede er i fuld gang i Europa, i USA og i andre
lande. Vi skal ikke lade denne debat gå vores øren forbi, og vi skal anstrenge
os, at følge med fuldstændigt. Det er ganske enkelt, dagens emne ikke blot har
en betydning, direkte overfor os, men så sandelig også overfor resten af
verden.
Denne debat som vi har i dag,
kan også gå hen og flytte på en erklæret hidtil politik, indenfor Sikkerheds-
og forsvarspolitikken, i ganske mange lande, også i negativ retning.
Og med disse foreløbige
bemærkninger takker vi forslagsstilleren og tager Landsstyrets besvarelse til
efterretning og inderligt håber på, at det vil afstedkomme en bred og givtig i
samfundet.
Og derudover vil jeg heller ikke
undlade, at nævne, idet vi har bemærket, at den meningstilkendegivelse, som vi
nu har givet, så er de ting, som vi også været inde på, dem har Atassut og
Kandidatforbundet givet nogle tilsvarende tilkendegivelse, og jeg synes, at det
er støtte værdigt, således at det også kan indgå i det videre arbejde
vedrørende denne sag, således at Landsstyret kan tage disse betragtninger med.
Men lad først lige nævne, fordi
vi ved, fordi amerikanerne allerede har varslet, at de vil tage en beslutning
her til sommer, og fra Inuit Ataqatigiits side, så mener vi, at vi til
efteråret, såfremt det bliver nødvendigt, at vi eventuelt kan blive indkaldt
til et ekstraordinært møde, her i løbet af sommeren.
Og det skal man være forberedt
på, men det er slet ikke vores ønske, at det kommer til at ske, så hurtigt,
fordi vi i vores fremlæggelse har været inde på, at Rigsfællesskabet, fordi man
i Højesteret har en retssag igang, om at man levere landområderne ved gamle
Uummannaq tilbage til den oprindelig befolkning i Avanersuaq, og den sag har vi
jo også allerede støttet her fra Landstingets side, og det vil så først kunne
behandles af Højesteret fra den 5. februar år 2001.
Hvorfor skal vi lade os dirigere
af, at amerikanerne har så travlt med, at træffe en beslutning ?
Og formanden siger, at jeg skal
slutte, og jeg skal sige, at det er en stiv måde, at behandle sagen på.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Men det kan godt være, men det
er ikke første gang vi behandler en så vigtigt en sag, men vi arbejder altid ud
fra forretningsordenen og det er den, vi bliver nødt til, at følge.
Og så er det Mikael Petersen.
Mikael Petersen,
ordfører, Siumut.
Under min fremlæggelse, så var
der kun lidt tilbage, og jeg gør det lige færdigt.
Fra Siumut skal vi udtale vores
tilfredshed med, at Landsstyret fastholder sin vurdering af 18. november sidste
år, idet der ikke er grundlag for ændring af denne holdning på nuværende
tidspunkt.
Vi skal anbefale, at
Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg orienteres løbende om
sagens videre forløb. Fra Siumut håber vi, at forslagsstilleren formanden for
Landstingets Sikkerheds- og Udenrigspolitiske Udvalg kan bevidne, at sagen
behandles afslappet og på et realistisk grundlag.
Med disse bemærkninger takker vi
for Landsstyrets klare svar, og skal anbefale, at vores nærværende bemærkninger
indgår i sagens videre behandling.
Og dermed har jeg først
færdiggjort mit ordførerindlæg.
Og jeg skal lige kort kommentere
partiernes ordførerindlæg.
Først det som Inuit Ataqatigiit
var inde på, og den melding, som de også kommer med der, at NMD udvidelserne,
og at man inden man træffer en endelig beslutning herom, således at vi får et
større kendskab om eventuelle konsekvenser herom, at man så nedsætter et
hurtigt arbejdende udvalg der, og det synes jeg er interessant, og ved en
rigtigt sammensætning, og det er ikke sådan at det kun er eksperter, indenfor
forsvarsforhold, men det skal også være folk, som har kendskab til de lokale
forhold ved Pituffik, fangerne inklusive, og der synes jeg, at det vil være på
sin plads, at vi kan få et godt grundlag, for det videre arbejde i sagen,
hvorfor jeg støtter det forslag om, at Landsstyret igangsætter en sådan hurtigt
arbejdende ekspertgruppe.
Og Inuit Ataqatigiit,
Kandidatforbundet og Siumut, der har i jo efterhånden mange år drøftet, nemlig
inddragelsen af Thule-området som et fangstområde, og det er der flere, som
også har været inde på. Vi ved allesammen at Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget,
os der er medlemmer af udvalget, så har Landsstyret og den dansk regering
blevet orienteret om den status, som disse to grupper er noget frem til.
Og til det, vil jeg heller ikke
indlade, at nævne, at radarområdet, at når vi snakker om radarområdet ved
Pituffik, så snakker vi om oprustning, sprænghoveder, sprængstoffer, og det
bliver medtaget i debatten, og det er heller ikke underligt, og det skal der jo
også være sådan, fordi det er noget som sætter vores liv i fare.
Men hvad angår, at NMD, som er
nedrustning, og såfremt at det får omvendte konsekvenser, så kan det
selvfølgelig slet ikke accepteres, og der er ingen i befolkningen i Grønland,
som vil være med til et sådan initiativ.
Men uanset hvordan vi lader
begivenhederne rulle, så er det helt sikkert, så vil man hele tiden have
radaranlæg rundt omkring i verden, uanset hvordan våbenbalancen ser ud, men at
man hele tiden kikker hinanden over skuldrene forsvarsmæssigt også gennem
radarerne, det er jo noget som fortsætter.
Og Pituffik er jo blot en af de
bedste radaranlæg i hele verden, og det ligger amerikanerne jo heller ikke
skjul på.
Og m.h.t. mulighederne m.h.t.
radar, så er det på sin plads, at man undersøger disse sager nærmere. Og
radaranlæggene bliver jo ikke kun brugt til krigsførelse øjemed, men det vil jo
også kunne ske ved en god udnyttelse af mulighederne, og det vil være på sin
plads, at opfordre overfor Landsstyret, at udviklingen af disse radaranlæg,
også forhører sig i befolkningen, om hvordan de bedre kan udnyttes, og det
synes jeg også at det vil være på sin plads, at de også bliver medtaget.
Og så er det
Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt med en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Jeg siger tak til alle de
bemærkninger, der er kommet både fra partierne og Kandidatforbundet.
Først skal jeg lige starte med
at sige, at jeg er glad for, at de meget stærke spørgsmål, dem kan vi drøfte om
her i fred og ro, det ville have været anderledes, såfremt der var bomber, der
fløj henover Grønland, men at vi nu i fred og ro, kan tale om disse, det er
noget som vi bør være taknemmelig for.
M.h.t. det der er blevet nævnt
fra partierne, der skal jeg ikke kommentere alt sammen særskilt, idet jeg
bemærker, at den melding som Landsstyret er kommet frem med, det støtter man,
og m.h.t. debatten om forholdene i Avanersuaq, og såfremt der skal ske
udvidelse af radaren, så skal man høre Landsstyret og de skal medinddrages i
forhandlingerne med amerikanerne.
Det er også korrekt, at det som
Siumuts ordfører var inde på, nemlig Henrik Kaufmanns aftale i 1941, dengang
skete det under 2. verdenskrig, og allerede dengang kunne man se, at Grønland
skulle have en forsvarsaftale med USA, og det sket, og da krigen var overstået,
så blev der indgået en ny forsvarsaftale i 1951, og der kan man se, at man bør
have en forsvarsaftale mellem Usa og Danmark, og det har samtlige
landstingsmedlemmer kendskab til. Vi bør og skal have en forsvarsaftale.
Og den fra 1951, der er der
nogle tillægsaftaler til den, og efter vores mening, så har vi mulighed for, at
komme ind på nogle spørgsmål vedrørende Avanersuaq og gennem disse og det er jo
en del af vejen, at vi nu også kan bane vejen for, at finde yderligere
udviklingsmuligheder, for at Grønland, som nu er kommet under et Hjemmestyre,
og det kan vi nok ikke komme uden om.
Og nogle af de ting, som man også
påpeger fra ordførerne side, vedrørende den igangværende Højesterets sag
vedrørende Avanersuaq-beboerne, og der synes jeg ikke, at det vil være på sin
plads, at man venter på den, om hvornår vi så tager en stilling vedrørende det.
Og jeg synes ikke, at den sag
uvedkommende. Den går i gang i februar år 2001, og den højesterets sag, skal
man nok tage stilling til - uanset om vi har indgået en ny forsvarsaftale eller
ej.
Men m.h.t. Inuit Ataqatigiits
forslag om et hurtigt arbejdende udvalg, så skal jeg nævne, at der er mange
hemmeligt stemplede ting, som vi politisk skal tage stilling til, og der er til
Landsstyret fra regeringen og det er brevveksling mellem forskellige
regeringer, og her er det Sikkerhedsudvalget, der skal være rådgivende.
At vi nedsætter et eksternt
ekspertudvalg, det skal vi nok være forsigtige med. Vi har et landstingsudvalg,
som skal være rådgivende overfor Landsstyret, og det er netop dette organ, som
skal være Landsstyrets udgangspunkt i sine drøftelser med de andre regeringer.
Og en anden ting er, som jeg
lige skal nævne overfor Kandidatforbundet, det vi drøfter her, den bliver
drøftet overalt i Amerika, den er med i forskellige tidsskrifter, den bliver
drøftet hos våbenfabrikanterne, og aviserne snakker om den, og jeg håber så også,
at denne debat også bliver drøftet i det grønlandske samfund. Det er samtlige,
der er interesseret i sagen, der snakker om det, i et land som er demokratisk.
Det vi snakker om her i
Grønland, selvom vi ikke skal være tilbageholdende med det her i Grønland, så
er det man her snakker om udviklingen og ajourføringen af edb-anlæggene - til
og med år 2005, hvorefter man efter 2005 kommer til en forøgelse af
radaranlæggene, det indeholder ikke noget, som helst om etablering af raketter
med mere. Og jeg håber, at man forstår selv kerne af sagen.
Og fra Landsstyrets side har vi
ellers ikke medtaget, men som jeg ikke vil undlade at nævne, som
Kandidatforbundet også kort var inde på, at såfremt man efterlader nogle ting,
eventuelt affald, som eventuelt kan være miljøfarlige, og det er noget vi også
hver og især, skal være vågne overfor, og det har flere talere også været inde
på.
M.h.t. amerikanernes
tilstedeværelse i Thule, det vedrører jo deres forsvar af deres eget land.
Siumuts ordfører sagde også klart, at det også har nogle elementer, som
vedrører et trykt forsvar af Grønland. Men amerikanernes tilstedeværelse i
Grønland skal ikke betyde forøgede udgifter for Grønland. amerikanernes
tilstedeværelse skal ikke betyde en belastning for Grønlands Landskasse,
Men vi ser frem til den nye
landingsbane i Avanersuaq i samarbejde med den danske regering. Grønlands
Landskasse har store byrder, vi har også en stor udgift i forbindelse med
etableringen af en landingsbane i Qaanaaq, det er ikke noget vi har stillet nogle
erstatningskrav om overfor USA, men USA skal vide, at når vi snakker om
radaranlæggene i USA, og om amerikanerne skal få yderligere 50 personer der op,
så ønsker Grønland ikke, at det skal betyde øgede udgifter for Grønlands
Landskasse, og det har vi også allerede nævnt overfor dem.
Og jeg vil heller ikke undlade,
at nævne, at selvom nogle af de oplysninger, der allerede er sent til udvalget,
hvor nogle af den ganske vist er hemmeligt stemplede, så er disse oplysninger
allerede givet til udvalget, og er omdelt til disse, om hvilke baner, man
forventer at disse baner vil have, og det vil jeg ikke komme nærmere ind på
her, fordi det allerede er overgivet til det relevante udvalg.
Men jeg skal nævne, at
amerikanerne har foretaget et forsøg, hvor man har prøvet, at nedskyde en
langtrækkende raket, men det lykkedes ikke p.g.a. nogle tekniske
vanskeligheder. Men den raket man forsøgt at nedskyde den anden raket med, den
havde ikke noget atomar indehold, men var blot udstyret til at kunne nedskyde.
Og ved mødet her i Amerika
forleden dag, så blev det også klart lovet, at sådanne oplysninger, ville blive
overgivet til dem grønlandske myndigheder, og man må så også regne med, at man
løbende vil orientere Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget - med de relevante oplysninger.
Det at man ser tilbage, det var
Atassuts stærkt inde på, det skal jeg ikke kommentere yderligere, men det at
man ser tilbage, og jeg skal sige, at Atassut mener, at vi ikke blot skal være
tilskuere, men skal lære af det som er sket før, de uklare meldinger der før
har været, det er noget som må slutte, og fra nu af, som partierne også var
inde på, så skal Grønland være med ved forhandlingsbordet, og det er et klart
budskab fra samtlige.
Og Atassut var også inde på,
selvom jeg ikke vil fortolke det sådan, der siger Atassut, at det der er sket i
Thule, hvor Atassut var inde på, "at på baggrund af det der er sket
tidligere, vil vi fra Atassut allerede nu meddele, at vi er i tvivl om, om vi
vil være imødekommende overfor henvendelsen". Fordi jeg mener, at de
kommende forhandlinger, skal vi køre dem modigt og ansvarsfuldt, også m.h.t.
forsvarsalliancen, og såfremt vi skal arbejde for verdensfreden og såfremt
Pituffik kan indlemmes i det, så vil vi fra Landsstyrets side, når vi så sidder
ved forhandlingsbordet, så vil vi kende vores ansvar på vegne af Landstinget.
Med disse bemærkninger, der
mener jeg, at en del af de spørgsmål, der er blevet stillet, vil være noget,
som vil blive drøftet og taget med i betragtning i udvalgsarbejdet, og jeg
takker for de bemærkninger, som er kommet, således at jeg nu ha fået kendskab
til de meldinger, som partierne vil fremkomme med..
Og så er det forslagsstilleren
Maliinannguaq Markussen Mølgaard.
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Tak. indledningsvis så er jeg
glad for, at netop dette spørgsmål, at der netop har været en debat i
Folketinget, ligesom der i begyndelsen af december sidste år, at under mødet
med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, så har vi erfaret, at der var stor
tilslutning til vores synspunkter, hvor alle medlemmer af Nævnet tilsluttede
sig, at vi skulle høres først.
For såvidt angår partiernes
indlæg, så siger jeg tak til dem alle, der er blevet rejst mange spørgsmål,
ikke mindst fra Inuit Ataqatigiits side, fordi det er jo rigtigt, at vi i
forsvarsmæssige henliggender, og m.h.t. vores erfaringer har og fortsat på
grundlag af vores manglende indflydelse før på dette område, så har vi meget
lidt kendskab indenfor området, derfor er det ikke mærkeligt, at der bliver rejst
mange spørgsmål, her i salen i dag.
Og selvfølgelig vil vi i
udvalget vurderer de forskellige spørgsmål og synspunkter der har indgået, men
jeg må lige præcisere, at vi i udvalget ikke er eksperter indenfor området, og
hvorfor, at hvis vi skal gå i dybden yderligere, så bliver vi nødt til at
indhente ekspertbistand udefra.
Det er ligeledes meget vigtigt,
at vi allerede fra begyndelsen, for såvidt angår vores situation, at vi kikker
på det, og tager udgangspunkt i dette. Der er et forsvarsanlæg i Grønland, hvor
vi ikke har nogen som helst indflydelse, og som er blevet anlagt uden om os.
Vi siger år 2000 i år, uden at
vi på noget lovgivningsmæssigt grundlag har rettigheder indenfor det
forsvarsmæssige område. Ja Folketinget går ind for, at vi skal spørges for. Vi
drøfter selvstyre, og det er vi blevet enige om, at det skal vi arbejde
henimod, og i dette arbejde, vil udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål
indgå med stort vægt. Og der kan ikke herske tvivl om, at vi har et stort
arbejde, som skal udføres her.
Den amerikansk-danske
forsvarsaftale fra 1951, de vil ikke ændre den, ihvertfald ikke fra dansk side,
ud over, at de indenfor aftalen, kan gå indfor visse tillægsaftaler. Historisk
er det første gang, at vi i så vigtigt et forsvarsspørgsmål, skal høres.
Derfor er det meget vigtigt, at
vi tager et klart standpunkt. Ikke sådan at russernes, amerikanernes, at vi
skal vente på, hvad de mener. vort land, som vi nu træder på, og den situation,
som vi er, det skal vi have som udgangspunkt i vores stillingtagen. Derfor er
det meget vigtigt, at de ønsker som vi fremfører fra denne sale, for såvidt
angår forsvarsaftalen fra 1951, som ikke giver os rettigheder, at vi mindst må
kræve, at forsvarsaftalen ændres, således at vi får en vis indflydelse.
Hvis forsvarsaftalen ikke
ændres, så kan vi ikke være sikre på, at vi til enhver tid, vil deltage aktivt
i forsvarspolitiske spørgsmål. Jeg er glad for, at vi i dette spørgsmål ikke
ser længere fremad, og kikker på, hvad vi vil have fordel af. De amerikanske
NMD-planer, også selvom de kun vedrører dette. Vi skal ikke bare sige, at fordi
Rusland siger nej, så sal vi ikke drøfte det, hvad med hvis alle sige ja, hvad
skal vi så sige ? Vi skal ikke acceptere forholdene som de er.. det må vi også
have for øje og give videre.
Jeg har et spørgsmål til
landstingsmedlemmernes, hvorfor bruger vi ikke denne mulighed og lejlighed til
at kræve, at vi får flere beføjelser i så henseende. Det kan ikke være rigtigt,
at et land, som ligger 3000-4000 km væk, at vi altid skal spørge dem, når talen
kommer ind på forsvarsmæssige spørgsmål.
Vi må have en klar melding
herfra, for hvis i acceptere det, NMD-planerne og går ind for planerne, hvis
alle går ind for det, f.eks. russerne og danskerne, hvad så ? Hvorfor kan vi
ikke kræve, at forsvarsaftalen af 1951 skal ændres, før vi kan gå ind for NMD,
således at vi også i fremtiden får større indflydelse på sikkerhedspolitiske
spørgsmål. Det vil jeg gerne have, at Landstinget overvejer nøjere, eventuelt
op til en kommende samling, hvor vi kan drøfte dette yderigere.
Vi skal lære os, hvad vi skal
lære, at drøfte Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske spørgsmål, det skal vi vende
os til, det kommer der flere af fremover, og i har i udvalget også lagt vægt
på, at vi drøfter sådanne spørgsmål mere og mere indgående i denne sal, og også
ude i befolkningen, og jeg vil gerne love fra udvalgets side, at vi vågent også
vil bidrage positivt til dette arbejde.
For såvidt angår de enkelte
partiordføres indlæg, så er jeg glad for, at også Atassut ligger en klar stilling
til problemet, det samme som Inuit Ataqatigiit og også som Landsstyreformanden
nævnte i sin replik. Vi er meget enige, og derfor er det også rigtigt, som
Landsstyreformanden sagde, at i skal have en ansvarlig drøftelse og ansvarligt
arbejde omkring det videre arbejde.
Vi skal have i erindring, at det
er første gang vi skal spørges, i et så vigtigt et sikkerhedspolitisk
spørgsmål, vi skal tænke os godt om, og ikke kun tænke på NMD og hvad det vil have
indflydelse på fremover, vi skal benytte denne mulighed bedst muligt.
Jeg siger tak som
forslagsstiller til ordførerindlæggene.
Så er det Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt,
ordfører, Atassut.
Indledningsvis vil jeg udtale,
at Atassut selvfølgelig efter perioden efter 2. verdenskrig, ikke har glemt
hvad USA har gjort for Danmark og Grønland efter krigen, vi har meget at takke
dem for, og det er også derfor vi har kikket lidt tilbage.
Jeg vil også benytte denne
lejlighed, så er jeg meget tilfreds med de informationer, som vi får fra
Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, hvor Landsstyreformanden giver os alle
de oplysninger som vi beder om,. Jeg ønsker at dette fortsætter også fremover.
Men for såvidt angår, faste
arbejdsgange i forretningsordenen, så ved vi det godt, men det lyder lidt hult,
at man kører NMD uden at spørge os. Jeg er meget enig i, vedrørende at vi ikke
skal blande det ind i den igangværende retssag, og holde det uden for NMD.
Private sager skal for såvidt muligt ikke indblandet i det her.
Jeg er også meget enig i, at vi
i udvalget, så har vi tavshedspligt, at vi er blevet meget rost fra dette fra
danske side, og at man derfra håber, fra Folketingets Sikkerheds- og
Udenrigspolitisk Nævn, at man glæder sig til et videre samarbejde. Vi har været
meget trykke ved den fælles information vi har fået.
Men jeg er ikke enig i, at der
bliver lavet et speciel udvalg, der skal kikke på NMD, men udvalgets formand
sagde selv, at vi fra udvalget kan inddrage ekspertviden udefra - indenfor
tavshedspligtens grænser.
Jeg har et enkelt lille
hjertesuk, fordi Siumuts ordfører i sin indledning sagde, så tror jeg at den
ære der er for den mere åbne holdning fra dansk side, der er en ære, vi alle
har ikke kun Siumut.
Vi sagde i vores ordførerindlæg,
at hvis der kom en sådan anmodning, så er jeg tvivl om, at vi vil tage venlig
imod en sådan anmodning. hvis planerne realiseres, men der er ikke kommet nogle
henvendelser endnu, og der kommer nok flere yderligere og mere præcise
informationer og der vil ikke være tvivl om, at vi i det fortsatte arbejde,
frem til en beslutning vil blive inddraget mere.
Der er en del spørgsmål som
aldrig bliver besvaret, hverken her eller i Folketinget. De er flere stater,
der har amerikanske baser. F.eks. Island og Spanien m.m., vi får for lidt
information omkring dette. Får de lande, får de nogle specielle gode eller
fordele, og disse spørgsmål må stadigvæk stilles fremover, således at vi også
kan have disse som udgangspunkt i fremtiden
Jeg er også meget glad for de
holdninger, der er kommet frem heri denne sal i dag, og så ønsker vi
selvfølgelig også, at vores holdning indgår i det videre arbejde.
Så er det Johan Lund Olsen, for
tredje gang, hvorfor det skal være en ganske kort behandling.
Johan Lund Olsen,
ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. fra vores ordfører indlæg,
har vi lagt vægt på, og sat det som et centralt punkt, at der er mange
spørgsmål, som skal stilles, som ikke er besvaret, det er også netop det, som
vi har ville drøfte i vores ordførerindlæg, men vi har også præciseret, at
langt størstedelen af disse spørgsmål ikke kan besvares i dag, ligesom vi her i
salen, ikke ved nok om, således at vi her fra salen kan besvare spørgsmål.
Men der skal ikke herske tvivl
om, at det er nødvendigt, at disse spørgsmål stilles, ikke mindst dem som vi
har stillet fra vores side. vi har stillet flere spørgsmål, så vidt jeg kan
huske, er der mange vigtige spørgsmål, der er 7 vigtige spørgsmål i vores
ordførerindlæg, som vi heller ikke forventer bliver besvaret på stående fod, det
er meget omfattende spørgsmål, som vil tage lang tid at besvare.
Men i forbindelse med
afslutningen på vores ordførerindlæg, det er derfor vi foreslår, at den viden
der er, og de oplysninger der er, der er så mange, der er en meget stor debat i
Europa og i Amerika om det her, ligesom der i Rusland og andre steder, foregår
en stor debat om NMD. Det er den viden, og de meget værdifulde oplysninger
herfra, at vi beder om, at disse bliver indsamlet og at disse tilgår os, før en
eventuel stillingtagen. Så denne viden kan være meget vigtigt for os, og jeg er
meget glad for, at formanden for Sikkerheds- og Udenrigspolitisk udvalg også
her erkendte, at endda udvalget ikke var sikker på, om vi kunne samle alt denne
viden og informationer. Det er derfor, at vi efterlyste, at der kunne laves et
hurtigt arbejdende udvalg, der kunne indsamle denne viden og disse
informationer.
Der er en meget stor viden og
oplysninger, men vi må også have for øje, og i erindring, at f.eks. Inuit
Cirkumpolar Conference i denne forbindelse også har en viden, som vil være
meget vigtigt i det videre arbejde, og hvor det eller også er meget vigtigt, at
ICC inddrages mere aktivt, og ikke mindst de lokale befolkning i Avanersuaq,
som vil være nogle af dem, som vil blive berørt.
Jeg skal også erindre om, at
organisationer som ICC er Non-Governrment Organization NGO'er, som har andre
kanaler som vi kan bruge, og kan indhente vigtige og andre informationer, som
vi ikke kan skaffe af officielle kanaler.
Derfor er vi selvfølgelig meget
glade for, at Atassut støtter os i dette forslag, angående at man er åbent
overfor, at der bliver nedsat et hurtigt arbejdende udvalg, ligesom også Siumut
ordføreren var inde på i sit 2. indlæg, så jeg forventer at Landsstyret
overvejer dette, i det videre arbejde., eventuelt ved at nedsætte et sådan
udvalg.
Retssagen som så vidt angår
Hintgiaq 53, så må vi selvfølgelig vente på udvalget, det er beklageligt, og
hvad nu vis Højesteret i februar næste år beslutter at Uummannaq og det store
landområde ved Pituffik, som amerikanerne nu har rådighed over, gives tilbage
til den oprindelige befolkning, hvad så hvis de amerikanske radarplaner har
behov for et nyt stort landområde, hvad nu hvis Højesteret beslutter, at dette
landområde, skal gives tilbage til Avanersuap.
Derfor er vi k lidt ærgerlige
over, at Landsstyret ikke er åbent overfor dette, men jeg vil afslutningsvis
gerne takke Siumut ordføreren og ikke mindst også Atassut og Kandidatforbundets
ordfører, for at de stort set og for det meste at man er enig i vores synspunkter.
Så er det Mikael Petersen, da
det er 3. gang, så ganske kort bemærkning.-
Mikael Petersen,
ordfører, Siumut.
Tak. Til Atassuts ordfører skal
jeg udtale, at så er vi selvfølgelig meget glade for, og tilfredse med, at den
danske regering har meldt klar ud i sagen, og vi fastholder, at det er vi glade
for, og tilfredse med, således at Landsstyret og Landstinget inddrages i
forbindelse med forhandlinger om det. Det har vi arbejdet for siden vi fik
Hjemmestyret i 1979, så derfor kan det ikke undre, at vi er glade for, at det
nu opnået resultat, Atassut er selvfølgelig også glad for noget, men lad os dog
være glade for det, som vi hver især kan være glade for.
Til Inuit Ataqatigiits
ordførerens sidste bemærkninger vedrørende at Atassut er enig i, at der
oprettes et hurtigt arbejdende udvalg, så har jeg forstået det på en anden
måde. Atassuts ordfører sagde klaret, at man er imod nedsættelse af et sådan
udvalg.
Men i mine 2. bemærkninger, så
finder vi det meget interessant, at man nedsætter et sådant udvalg, hvis
Landsstyret kan strukturere det i henhold til behov og muligheder. Jeg mener,
at vi for at samle det hele op, selvfølgelig skal inddrage Udenrigs- og
Sikkerhedspolitiske Udvalg i dette arbejde, og det kan selvfølgelig tages op i
det videre arbejde, hvordan det skal gøres.
Jeg forstår det på den måde, at
Inuit Ataqatigiit i deres forslag, de ligger op til, at før vi tager endelig
stilling til det, selv får yderligere informationer herom, informationer som vi
selv indsamler. jeg har forstået det på den måde, at udvalget bliver et adhoc
udvalg, som skal indhente yderligere informationer om NMD. Vi skal også have i
erindring, at vi har nedsat en Selvstyrekommission som også skal snakke om
sådanne spørgsmål. Udvalget har også pligt til at give arbejdet videre til
eksperter udefra, og det er derfor flere tanker omkring dette, og jeg mener, at
Landsstyret inden de tager en endelig beslutning herom, vil vurdere de
forskellige initiativer der er på dette område omkring nedsættelse af et
udvalg.
Vi tager Landsstyreformandens
besvarelse heraf - til orientering.
Afslutningsvis vil jeg lige
præcisere, for såvidt angår Pituffik og forsvaret her omkring, og den civile
brug af dette område, vi snakker for meget om enkeltsager og bagateller, vi
henvender os for meget til Landsstyret vedrørende enkeltsager, f.eks. omkring
jagtrettigheder og der omkring. Hvad med alle de andre spørgsmål, der vil være
her omkring, f.eks. kommunikationsforholdene, udbygning af
kommunikationsforholdene.
Kan vi ikke snakke om forbedring
af vores kommunikationsforhold og trafikale forbindelser til Canada og USA,
uden at vi fra Landskassen afholder nogle udgifter. Kan vi ikke udnytte
forsvarsområde bedre og mere til glæde for Grønland, det er sådanne nogle ting,
som vi skal have i erindring, atomvåben, krig, masseødelæggelsesvåben, bør vi
ikke kunne snakke om det, og også hvordan vi kan få mere glæde af basen og
radaranlægget, der kan ikke herske tvivl om, at det også vil have positive
effekter, men vi skal selvfølgelig undgå de eventuelle negative effekter af
NMD.
Så er det Landsstyreformanden
Jonathan Motzfeldt, og den næste igen bliver Mogens Kleist.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Jeg skal ikke sige meget mere,
fordi jeg mener, at når vi ser på overskriften, så ligger det meget klart, hvad
vi skal tage stilling til.
Men tilsidst, så er der blot to
ting, som jeg gerne vil understrege, fordi vi i spørgsmålet kan forstå, at
fordi vi er allesammen med til, at trække den samme slæde, Landstinget og
Folketinget, og den danske regering, og det er vigtigt, at vi trækker sammen
m.h.t. Pituffik, og ser man på debatten her i Folketinget forleden da, såfremt
der skal ske nogen ensidigt ændringer, enten fra USA's eller Ruslands side, så
ville man ikke acceptere det, og det er ikke alene vigtigt, så er det vigtigt,
at man også sidder med ved forhandlingsbordet, og selv tager et med ansvar.
Så kan man igennem det også se
på den økonomiske side af sagen, og de miljømæssige konsekvenser, som der måtte
være. Det er sådanne ting, som vi også skal tage med. Og det kører stadigvæk på
embedsmandsbasis, således man tager disse ting, uanset om det kommer fra USA's
side eller det kommer fra den danske regerings side, eller fra vores side, at
det så bliver taget med i hele den forhandling, der måtte komme.
Og jeg ønsker inderligt, at man
åbent snakker om dette, uanset om det er organisationer eller
NGO-organisationer her i Grønland, deltager i den åbne debat, og det vil være
helt på sin plads, såfremt det sker.
Og det man også var inde på, at
man eventuelt nedsætter et sagkyndigt udvalg, det er jeg betænkeligt ved, fordi
de oplysninger, som Folketinget får, dem skal vi også have og når vi så søger
de særlige oplysninger, som vi måtte ønske os, så kan vi også gå Folketingets
vej, for at få de samme oplysninger.
Og uden at gøre en fjer til
flere høns, så synes jeg, at vi skal finde den nemmeste måde, at arbejde med
sagen på, og jeg mener også, at det er korrekt, at man siger, at når man kommer
ind i en sådan sag, så synes vi, at det kun vedrører Avanersuaq-området, fordi
det er dem, som først og fremmest bliver berørt, således at vi på den bedst
mulige måde kan beskytte den befolkning, deroppe.
Men vi må også huske på, det er
hel Grønlands forvar, at man snakker om det, det er hele Grønlands forsvar man
snakker om, således at der sker på den fredeligste måde, det kan lade sig gøre.
Forsvarsaftalen handler om verdens største øl, det vedrører ikke kun Pituffik,
men hel Grønland som verdens største ø som sådan, og det er der, vi skal finde
en løsning, på det store spørgsmål, der er.
Og jeg skal lige nævne, at
Landsstyreformanden meget klart siger, at der er stor forståelse for det, der
er overskriften på det vi drøfter, og jeg kan bemærke, at landstingsmedlemmerne
efterhånden er kommet ind på nogle sidespor, og jeg skal anmode om, at det er
dagsordenspunktet vi snakker om, og ikke andet.
Og så Mogens Kleist.
Mogens Kleist, ordfører,
Kandidatforbundet.
Jeg er glad for, at de
forskellige ting, som vi efterlyser også er blevet taget med ind i selve debatten,
men jeg er overbevist om, at Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget også vil medtage
de forskellige ting, som allerede er blevet nævnt her under debatten, og snakke
om disse, således at man også kan komme i forståelse med Landsstyret, uden at
man nødvendigvis skal inddrage udefrakommende personer, og som medlem, så skal
jeg sige, at jeg som medlem af udvalget, så glæder jeg mig til, at snakke om
disse ting i udvalget
Og uden om partiernes ordførere,
Daniel Skifte.
Daniel Skifte, Atassut.
Tak. Det er korrekt at man skal
være reel, og ikke komme med ting, som kan misforstås. Atassuts ordfører sagde
ellers meget klart, men jeg skal blot tage det op igen, at Atassut er imod, at
man nedsætter et særskilt særudvalg, hvorfor Inuit Ataqatigiit har misforstået det.
Men på den anden side, så skal
man også sige, for at være reelle, da man i 1997 begyndte at snakke at, at man
skulle bruges som en atomkirkegård, der var Atassut helt klart imod. Det må jo
også respekteres.
Finn Karlsen, 1.
næstformand for Landstinget, Atassut.
Og det er så hele talerækken, hvorfor vi nu på den måde har
færdiggjort punkt 33, nemlig forespørgselsdebat om drøftelse af amerikanernes
påtænkte modernisering af radaranlæg i Pituffik færdig. Og vi er kommet i så
stor forståelse med hinanden, at vi alle er helt enig i punktet, ligesom man
heller ikke er imod Landsstyremedlemmets besvarelse, hvorfor det må være det,
som må være udgangspunktet i det videre arbejde.