Dagsordenspunkt 34-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
5. mødedag, tirsdag den
22. februar 2000
Som konsekvens af omdannelsen til
aktieselskaber i slutningen af 1900-tallet er der etableret afdelinger af disse
selskaber i større og mindre byer samt i bygderne. Selv om nogle
aktieselskaber, f.eks. TELE og PostGrønland er slået sammen, så fungerer nogle
afdelinger langt væk fra hinanden, selv også i bygderne.
Ved vores indgang til år 2000
kan man ikke komme uden om rationalisering og samarbejde. Det er yderst
nødvendigt med samarbejde mellem selskaber, der har så stor vigtighed for
samfundet, f.eks. KNI, INI A/S, Nukissiorfiit, TELE; Royal Greenland samt NUKA
A/S.
Disse selskaber har tit hver
deres egne kontorer i byerne eller sågar i bygderne, og selv i meget små byer
har de også hver sin bil og andre faciliteter, som de måske eller kan være
fælles om.
I disse år stiger alting i pris,
og det siges, at man ikke kan komme uden om disse prisstigninger, man forinden
man lader priserne stige, må man undersøge muligheder for besparelser, ved at
lade disse selskaber indlede tættere samarbejde omkring deres kontorfaciliteter
m.m. og ikke blot hente midlerne fra samfundets kasse eller befolkningens
lommer.
Derudover kan den store mangel
på samarbejde ramme bygdebefolkningen. Der må banes vej for tæt samarbejde
mellem Royal Greenland, NUKA A/S, Nukissiorfiit og andre ovennævnte selskaber
som vi kalder for samfundsejede selskaber,, og som vi i Landstinget har
godkendt ved vores lovgivning, vi må afkræve dem et tæt samarbejde.
Så længe der kun er de samme
steder, vi henter pengene fra, må vi arbejde henimod
rationalisering og billigst
mulig service uden at forringe serviceringen af samfundet.
Velvidende at disse
aktieselskaber skal drives uden indblanding fra vores side, foreslår jeg at
Landstinget, som ejere, tager debat om at bane vejen for aktieselskabernes
tættere samarbejde, og kommer frem med en indstilling.
Tak til Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, og så er det Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt, der kommer med
en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Omdannelsen af de hjemtager
aktiviteter fra GTO og KGH til aktieselskaber i løbet af 1990'erne skete bl.a.
med det udgangspunkt, at der kunne opnås en bedre økonomisk og ledelsesmæssig
effektivitet ved at oprette selvstændige enheder.
Aktieselskaberne er med baggrund
i Aktieselskabsloven selvstændige enheder, hvor Landsstyret, som repræsentant
for ejerne, har indsat en bestyrelse. Disse bestyrelsers hovedopgave er at have
det overordnede tilsyn og ansvar med aktieselskabernes drift og økonomi.
For hvert enkelt hjemmestyreejet
aktieselskab, har Landsstyret det overordnede mål, at driften skal køre på en
sund og forsvarlig økonomisk måde. Dette betyder, at det er bestyrelsernes
ansvar at påse, at ledelsen i de enkelte selskaber optimerer deres drift så
hensigtsmæssigt som muligt.
Hensigtmæssigheden i en god og
sund drift, tager ikke alene udgangspunkt i en økonomisk synsvinkel. Der er
mange komplekse faktorer i et selskabs drift, som ledelsen på den mest optimale
måde, skal have til at fungere sammen. Det kan f.eks. være inden for områderne
markedsføring, ledelse, service, produktudvikling, personalerekruttering og
-udvikling. Og ligeledes er målet med selskabernes drift og produktion heller
ikke ens, hvilket gør at man naturligt kan opleve at enheder i driften kan være
meget forskelligartede.
Det er derfor vanskeligt at
kræve, at de hjemmestyreejede aktieselskaber skal samarbejde om f.eks. biler og
lokaler. På den anden side er det naturligt, at såfremt der kan opnås fordele
ved et samarbejde, må de enkelte afdelinger og selskaber søge at gennemføre
dette, ud fra rent rationelle hensyn. Alt andet vil være uforsvarligt, men som
sagt, så må der være ræsonnement bag disse overvejelser om et udvidet
samarbejde.
De faktiske forhold i de
hjemmestyreejede aktieselskaber underbygger også, at de med umage søger at
minimere deres omkostninger, bl.a. ved forskellige samarbejder.
Efter forespørgsel i de 6
største hjemmestyreejede aktieselskaber, har tilbagemeldingerne været
enslydende. Selvfølgelig samarbejder de, hvor hvert enkelt selskab finder det
praktisk og hensigtsmæssigt. Internt i selskaberne gælder det hovedsageligt
inden for områderne: personale, kantine, edb, reception, kontorer og lager.
Eksternt er situationen lidt
anderledes. For det første er det en forudsætning, at der overhovedet er nogle
eksterne partnere at samarbejde med. For det andet er det en væsentlig
forudsætning ved et samarbejde, at der skabes en værdiforøgelse i begge
selskaber ved et samarbejde. Med andre ord jo mere sporadisk berøringsfladerne
er imellem selskaberne, jo mindre er mulighederne for at pege på væsentlige
områder, hvor et tættere samarbejde kan tilføre begge selskaber en gevinst.
Alle tilbagemeldinger fra
selskaberne fremhæver, at man er meget opmærksomme på eventuelle
rationaliseringsmuligheder både internt i selskaberne og med eksterne partnere,
og at man hele tiden prøver at søge forskellige omkostningsminimeringer.
Landsstyret har derfor tillid
til at bestyrelserne og deres ledelse i de hjemmestyreejede aktieselskaber
driver selskaberne mest muligt rationelt, og at de samarbejder, hvor og når det
er økonomisk hensigtsmæssigt for begge parter. Tak.
Og så er det partiernes og
Kandidatforbundets ordfører, først er det Mikael Petersen, værsgo.
Mikael Petersen,
ordfører, Siumut.
I Siumut har vi god forståelse
for formålet med Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag. Vi
har tidligere fremsat klare forslag om nærmere samarbejde mellem de
hjemmestyreejede aktieselskaber.
Vi er enige med Landsstyrets
klare svar om, at de hjemmestyreejede aktieselskaber, nemlig Royal Greenland,
KNI, TeleGreenland, A/S INI og de efterfølgende selskaber skal ledes på en
forsvarlig møde, såvel administrativt, som økonomisk.
Vi skal også nævne, at
Landsstyret helt klart udtaler, at bestyrelserne og direktionerne i
aktieselskaberne er forpligtet til at tage hensyn til mange samfundsmæssige
forhold, uden alene at fokusere på selskabers økonomiske forhold, blandt andet
følgende:
Og disse ting er så for det
første, handelsmæssige forhold, ledelsesmæssige forhold, serviceringen af
befolkningen, produkudviklingsforhold og endelig forhold omkring licitering af
arbejdsopgaver og videreudvikling af medarbejderne. Aktieselskaberne har
forskellige formål, og derfor forfølger de forskellige mål - også.
Af svarnotatet fremgår også, at
aktieselskaberne samarbejder, hvor det er praktisk muligt, ikke mindst når det
gælder besparelsesmuligheder, og når det gælder fælles initiativer vedrørende
medarbejdere når dette er muligt.
I år 2000 er det 10 år siden, at
vores lands største arbejdsplads Royal Greenland blev omdannet til et
aktieselskab, og det er 7 år siden, at KNI blev omdannet til et aktieselskab.
Fra Siumut mener vi, at man på baggrund af de 10 års erfaringer med
offentligtejede aktieselskaber har oparbejdet grundlag for et meget nærmere
samarbejde mellem aktieselskaberne.
Ikke mindst m.h.t.
administrativt servicering af befolkningen, samt eksport og produktudvikling.
I Siumut er vi klar over, at
forholdene ikke altid harmonere med de reelle forhold, og Landsstyrets,
Landstingets og kommunernes intentioner. Blandt andet som følge af, at
selskabernes håndtering af operationerne, ikke altid harmonere med de politiske
intentioner.
Man kan ikke komme ud af dette
problem i et hug. Der er behov for løbende initiativer.
Efter disse bemærkninger, skal
vi fra Siumut indstille følgende til Landsstyret.
Landsstyret sørger for, at man
finder ud af, hvor de forskellige selskaber kan virke sammen med henblik på den
bedst mulige servicering af befolkningen. Man skal naturligvis i denne
forbindelse respektere selskabernes selvstændighed, og at de virker i henhold
til lovgivningen, det var det første.
Og så for det andet, når
mulighederne for samarbejdsflader selskaberne imellem er optimeret, regner vi
med, at Landsstyret kan fremkomme med en redegørelse for aktieselskabernes
reelle indbyrdes samarbejdsmuligheder.
Og for det tredje, fra Siumut
har vi tidligere fremsat forslag om etablering af fælles kontorer i bygderne,
hvor de fra stedet opererende selskaber, kan servicere deres kunder.
Spørgsmålet er tidligere blevet drøftet under en Bygdekonference, hvor man
sluttede op om tanken, og derfor vil vi opfordre Landsstyret om at forstærke
indsatsen for etablering af aktivitetshuse i bygderne, således at der sker i
tæt samarbejde med kommunerne.
Afslutningsvis vil vi takke alle
de mennesker, der arbejder hård og ihærdigt, for at udvikle selskaberne, som jo
er forholdsvist nyt i Grønland, og der stilles store krav til selskaberne i en
verden i stærk udvikling, men vi skal ikke glemme, at selv aktieselskaberne
arbejder for landets befolkning.
Med disse bemærkninger, skal vi
anbefale, at man medtager vores synspunkter i det videre arbejde i Landsstyret.
Vi siger tak til Mikael og så er
det Anders Nilsson, Atassut.
Anders Nilsson,
ordfører, Atassut.
Skandaler som MS DISCO og PUISI
A/S, der vist de var handlingen i en roman, vil blive afvist som vildt
urimelige og helt ude af trit med virkeligheden. Sådanne skandaler får os til
at overse, at der rent faktisk foregår mange fornuftige ting i erhvervslivet,
også den del af erhvervslivet, der afvikles i de hjemmestyreejede selskaber.
På de områder, hvor det er
muligt, at arbejde sammen etableres der også samarbejde. Det gælder f.eks. KNI
Pilersuisoq, PostGreenland og TeleGreenland, der på flere områder koordinere
deres aktiviteter i bygderne. Der er dels taler om et historisk betinget
bygningsfællesskab, men der udvikles også nye måder, at samarbejde på.
Det er også kendt, at f.eks.
TeleGreenland har udtrykt interesse, for bygnings- og kontorfællesskab med de
enkelte bygdebestyrelser. Det er således Atassuts indtryk, at det samarbejde,
der her efterlyses, det er allerede i gang, eller er under udbygning på de
områder, hvor det er praktisk muligt og økonomisk fornuft.
Det kan virke lidt besynderligt,
ikke mindst på denne vintersamling, hvor vi absolut og det meste af tiden
bevæger os på de små problemers afdeling, at vi ikke engang imellem hæver
niveauet og tager fat på de store problemer. Under dette dagsordenspunkt ville
det være relevant, at pege på en række velkendte problemer i de
hjemmestyreejede selskaber, og de nettostyrede virksomheder, der afventer en
politisk løsning.
F.eks. der snakkes nu åbent om,
at privatisere KNI Pissifik, er det så ikke på tide, at vi med et hug adskiller
KNI Pissifik, der siges at køre fornuftigt fra KNI Pilersuisoq, der ved
krydssubsidiering og servicekontrakt støttes med 80-90 mio. kr. om året. På
samme måde som vi skilte NUKA A/S ud fra Royal Greenland.
Et andet eksempel, som vi har
været inde på i dag. Fra Landskassen støtter vi den interne trafik med mere end
200 mio. kr, og så er de kontante billetpriser ikke engang sat ned i et omfang,
så nogle har lagt mærke til det. En fornuftig omlægning af trafiksystemet og
det kan ikke gå hurtigt nok, vil spare det offentlige for to-cifrede
millionbeløb i tilskud.
Et tredje eksempel,
Nukissiorfiit har et påtrængende behov for udskiftning og renovering af deres
mange elværker, bygninger og andre anlæg. Er det ikke på tide, at vi tager fat
på en løsning af Nukissiorfiit problemer ?
Skal vi omdanne Nukissiorfiit
til en aktieselskab som TeleGreenland og håbe på en tilsvarende succes, eller
hvordan skal vi ellers sikre et sammenhæng mellem udgifter og drift og anlæg
inden for Nukissiorfiit.
Set i dette lys er det kun
småpenge at hente i et tættere samarbejde mellem de forskellige
hjemmestyreejede virksomheder, og som nævnt af Landsstyreformanden i sit
svarnotat, så er det et arbejde, som løbende pågår mellem de forskellige
selskaber.
Fra Atassut forventer vi ikke,
at debatten i dag, vil komme til at handle om de store problemer. Vi har fra
Atassut nu fremhæver 3 eksempler på problemer, der afventer en politisk
stillingtagen. Men det skal ske efter et grundigt forarbejde. Men vi kunne
måske her fra talerstolen opfordre Landsstyret til at løfte sløret for, hvornår
disse problemer kan bringes til debat her i salen, på den kommende
forårssamling, til efteråret eller måske først til næste år eller næste år
igen. Tak.
Og så er det Johan Lund Olsen,
Inuit Ataqatigiit, værsgo.
Johan Lund Olsen,
ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Det er Inuit Ataqatigiits
klare opfattelse, at det vil være en selvfølge, at der som der er
samarbejdsområder i hjemmestyreejede aktieselskaber med fordel kan samarbejde
om, så skal og bør de samarbejde, alt andet vil være, at som smide penge ud af
vinduet, det ved forhåbentligt alle her i salen.
At Landstingsmedlem
Maliinannguaq Markussen Mølgaard med sigte til de hjemmestyreejede
aktieselskaber på kysten igennem sit dagsordensforslag, tager dette spørgsmål
op, er derfor kærkommen, og er nok også nødvendigt.
At spørgsmålet tages op på
nuværende tidspunkt er jo helt naturligt, nu da Hjemmestyrets aktieselskaber
også står for at gennemføre en stribe generalforsamlinger i den kommende tid,
og hvor det vil være på sin plads, med et vink med en vognstang om et
samarbejde disse selskaber imellem, når der er reel mulighed herfor.
Vi skal huske, at disse
selskaber fortsat er i samfundseje, og at en del af dem fortsat får bevilling
til drift- og anlæg og af Landstingets finanslove.
Landsstyreformanden anfører i
sit svar, at disse selskaber i henhold til aktieselskabsloven i forvejen er
forpligtigede til en sund og forsvarlig økonomistyring, samt at hovedansvaret
herfor, som udgangspunkt påhviler de enkelte selskabers bestyrelser, en
selvfølgelig ting.
Da dette omdrejningspunkt i
Landsstyreformandens forsvar til forslagsstilleren også deles af os, vil Inuit
Ataqatigiit tiltros herfor, ikke undlade, at bemærke, at det for os forekommer nødvendigt,
at de offentlige selskaber, fortsat bør bestræbe sig på et nærmere samarbejde,
m.h.p. omkostningsreduktioner.
Dette er nødvendigt, specielt
for såvidt angår selskabernes forskellige afdelinger i bygder og
yderdistrikter. Nogle eksempler vil belyse dette. M.h.p. at leve den nødvendige
strøm til bygningsproduktionsfryseanlæg, bliver en af bygderne en længe ventet
opgradering og udvidelse af elværket, og dermed opstart udskudt, da det viser
sig, at kapaciteten hverken passer til det ene eller andet, og det finder man
først ud af efterfølgende.
En anden bygd får
produktionsanlægget godt nok en ismaskine, som dog alligevel viser sig
uanvendelig, da det ved opstarten, ligeledes viser sig, at bygdens elværk, ikke
kan levere den nødvendige strøm. Og dermed viser det sig igen efterfølgende, at
dette anlæg, hverken bliver til gavn for fiskerne eller for
produktionsanlægget.
Alene disse få eksempler vil
naturligvis have været undgået, såfremt selskaberne og øvrige offentlige
virksomheder tide kunne have samarbejdet nået mere, end det er tilfældet i dag.
I stedet ærgres man over en forkert og uhensigtsmæssigt omgang med offentlige
midler, hvor ikke mindst bygdens befolkning bliver sorteper, hvilket ikke
skulle være nødvendigt. Derfor er også svært, at prøve at argumentere imod
nødvendigheden af, at vi tilstadighed bør appellere til selskaberne om en bedre
planlægning, koordinering og samarbejde.
Dette er også det budskab som
Inuit Ataqatigiit anmoder Landsstyret om, at være mere opmærksomme på, nu når
der, som nævnt også bliver en passende lejlighed hertil, ved de kommende
generalforsamlinger i forskellige aktieselskaber.
Set især med bygdebefolkningens
øjne, er det jo helt oplagt, at selskaberne bør samarbejde, noget mere end det
er tilfældet i dag, også hvad angår lokaler og på andre områder.
Det er imidlertid ikke nok, at
udelukkende at fokusere på denne nødvendighed selskaberne imellem, eller hvad
angår andre offentlige virksomheder, så som Nukissiorfiit, at samarbejde
tilstadighed bør forstærkes, relaterer sig i lige høj grad til bruger siden,
d.v.s. de daglige bruger af selskabernes forskellige ydelser.
Det vil Inuit Ataqatigiit også
gerne minde om, for det er lige så vigtigt, at f.eks. NUKA A/S har et nært
samarbejde med fiskerne og fangerne, at INI A/S ligeså har et samarbejde med
lejerne og de enkelte BSU.-husejere, Royal Greenland A/S med såvel fiskere som
de enkelte kommunalbestyrelser m.v.
Og med disse afsluttende bakker
Inuit Ataqatigiit op om forslagsstillerens intentioner, og tager samtidig Landsstyrets
svarnotat hertil til efterretning. Tak.
Og så er det Mogens Kleist på
vegne af Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører,
Kandidatforbundet.
Til det af forespørgeren
Maliinannguaq Markussen Mølgaard efterlyste vil vi fra Kandidatforbundet afgive
følgende bemærkninger.
De store virksomheder drevet af
Hjemmestyret som aktieselskaber, kan man nemt forestille sig, men
arbejdspladser der er drevet under aktieselskabsformen, kan vi ikke fra
Landstinget ikke komme nærmere ind i, da de er drevet som aktieselskaber, også
selvom samfundet er ejere af disse selskaber.
Vi ved ganske vist, at de store
virksomheder årligt får tilskud fra Landskassen på mange millioner kroner, men
uanset dette, har de alle en selvstændig driftsform. Men m.h.t. til deres mulighed
for at kunne samarbejde indbyrdes må vi sige, at Hjemmestyret som den største
aktieandelshavere i disse, må drive disse til samfundets eget bedste.
Et af de af Maliinannguaq
Markussen Mølgaard nævnte forhold er, om selskaberne kan organiseres på den
måde, at de kan samarbejde i byer og bygderne, og dette vil vi fra
Kandidatforbundet støtte, da vi mener, at de forskellige arbejdspladser, som vi
årligt bevilger tilskud til, på mange millioner kroner, bør kunne samfundet og
borgerne den bedste servicering som muligt.
Det er jo forbavsende at
aktieselskabsarbejdspladserne i mindre byer og i bygderne, på visse områder
ikke vil kunne organiseres på den måde, at de kan samarbejde indbyrdes, og opnå
besparelser, uanset at de kan være placeret indbyrdes langt fra hinanden.
Hvad er det Landsstyreformanden
er bange for m.h.t. det anført foran i forhold til aktieselskaberne. Det er
selvsagt ganske vist begrænsninger m.h.t. samarbejdsmulighederne i forhold til
handlen med udlandet og såfremt disse ønsker, at samarbejde, med hinanden i
større omfang, bør de kunne søge, at etablere dette samarbejde igennem deres
repræsentationer. Da vi er vidende om, at disse selskabers repræsentationer
plejer at have forskellige bestyrelsesposter.
Hvis vi skal tænke på bygderne
må vi sige, at de hjemmestyreejede selskaber og som selv har svært at klare sig
økonomisk, må tilbydes bygdeborgerne, såfremt disse kan klare driften af disse,
ved at danne f.eks. andelsselskaber, da disse arbejdspladser, jo koster penge,
og jo også har stor indflydelse i bygdernes økonomiske forhold.
Landsstyreformanden oplyser, at
de arbejdspladser der drives under aktieselskabsformen, og har bestyrelser, er
selvstændige drevne selskaber med bestyrelserne, som deres øverste instans.
Men det er jo også rigt, og må
indrømmes overfor sig selv, at Landsstyret har stor indflydelse i
aktieselskaberne, da man under konstitutionen i forbindelse med
landsstyrekoalitioner, m.h.t. bestyrelsesposterne handles partierne imellem, om
bestyrelsesformand. Denne handlemåde viser blot, at de ligeledes er ligeglade
med, om de udpegede er de rigtige og kompetente personer.
Vi kan forestille os, at
arbejdspladser under aktieselskabsformen, der går konkurs, ikke længere er
noget særsyn i de senere år, og i forbindelse hermed sige, at den omfattende
leg med samfundets penge, må skyldes ikke kyndige nok bestyrelsesformænds leg
med disse midler, og ikke tilstrækkelige kyndig planlægning i selskaberne, men
i de fleste tilfælde, bliver disse bestyrelser ikke tilkendt skylden for det
passerede.
Da vi fra Kandidatforbundet
stadigvæk holder fast på det forhold, som vi fremsatte som dagsordensforslag
til Landstingets efterårssamling om bestyrelsesposter, vil vi benytte
lejligheden til igen, at minde Landsstyret om nødvendigheden af, at det er på
tide, at man indføre en bestemmelser om bestyrelsesmedlemmernes ansvarsforhold,
og vi agter, at stille samme forslag til Landstingets forårssamling igen.
Et klart eksempel herpå er PUISI
A/S. Vi spørger hvem der er de ansvarlige i PUISI A/S, da man kan mærke, at de
tidligere bestyrelsesmedlemmer begyndte at trække sig tilbage, mens tid var, og
at dette fremgik klart ved udskiftelserne i bestyrelsesposterne.
Vi har svært ved, at acceptere,
at mens Landsstyret manede til besparelsesinitiativer, åbnede de på den anden
side kassen op for foretagne bestyrelsesdispositioner, man må nok spørge sig
selv om det virkelig løber op imod den 1 mia. kr., som i løbet af de sidste 20
år er blevet fejldisponeret og dermed må siges, at være misbrugt.
Landsstyreformanden anfører, at
der må være åbent for bestyrelsesmedlemmernes forenklingsmulighed i
hjemmestyreselskaberne i forbindelse hermed, vil vi udtrykke håb om, at
bestyrelserne vil kunne samarbejde af forbedringer i sådanne initiativer, og
ikke mindst også kan samarbejde om e økonomiske planlægninger.
Med disse bemærkninger vil vi
tage Landsstyreformandens forelæggelse til efterretning i håb om, at i større
omfang, vil kunne drage nytte af aktieselskabsbestyrelsernes
samarbejdsmuligheder, også m.h.t. arbejdet for og serviceringen af
befolkningen.
M.h.t. af Maliinannguaq
Markussen Mølgaards efterlyste, vil vi anføre, at vi er rede til at samarbejde
om initiativer m.h.p. forbedringer inden for området.
Så er det Landsstyreformanden
Jonathan Motzfeldt, værsgo.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Til partiernes og
Kandidatforbundet s bemærker, dem takker jeg for, fordi de kommer med en klar
melding.
Det man fra Siumuts side var inde
på, der er det rigtigt, at selskaberne kører forretningsmæssigt, men på den
anden side, skal de selvfølgelig også servicere befolkningen, hvilket man også
skal huske på.
Men m.h.t. de selskaber vi har
her, de er jo befolkningens og her tænker jeg også på produktionsstederne.
Og i Siumut var man også inde
på, at man skal samarbejde med kommunerne, at man i samarbejde med kommunerne
og Landstinget kan samarbejde i bygderne og det er også det Maliinannguaq
Markussen Mølgaard har påpeget i sit forslag.
Og jeg skal også nævne, at vi i
forbindelse med etableringen af servicehusene i bygderne, der har vi planer om
anlæggelse af sådanne i forskellige bygder, således at vi samarbejder om disse
med bygdebestyrelserne.
Som Atassuts ordfører var inde
på og andre, det er PUISI A/S, det skal jeg ikke kommentere, fordi det bliver
noget, som vi særskilt skal behandle unde et andet punkt, og bortset fra DISCO
og PUISI A/S, så er det korrekt, at der er flere selskaber som kører godt, og
her tænker jeg på KNI Pittufik, KNI Pilersuisoq, TeleGreenland, PostGreenland
og Royal Greenland må vi sige, at her lige før generalforsamlingen, så kører
det godt nu, men i må sige, at der er noget positivt, som vi venter at høre.
Atassut var også inde på, at man
i forbindelse med privatiseringen af selskaberne, der har Landsstyret vist sin
vilje til det. Det er også korrekt, under generalforsamlingerne i 1998, så
sagde man meget klart fra nogle af selskabernes side, f.eks fra KNI's
bestyrelser, at man vil påbegynde, at forberede sig på til en eventuelt
overtagelse af private, således at det bliver nøje vurderet af bestyrelserne og
dette arbejde pågår, og efter de meldinger, som vi hidtil har fået, så er det
korrekt at vi fra Landsstyrets side, at vi skal tage udgangspunkt i de vurderingerne
som bestyrelserne har taget, og dem vil vi gerne høre, før vi giver dem videre
til Landstinget.
Og de forslag som vi kommer ti l
at modtage, og når vi så nøje har undersøgt dem, så bliver de så også fremført
overfor Tinget, men det som vi har svært ved, at forestille os er, om vi skal
lave nogle private uden for Grønland overtage selskaberne og det har vi svært
ved at forestille os, men vi må stile efter, at selskaberne på et tidspunkt
bliver privatiseret.
Jeg mener, at i det politiske
arbejde man udfører, så er det ansvar vi har overfor samfundet, at
samfundsmaskinerne kører, at vi har boliger, vi har skoler, og at nogle sørger
for os, når vi bliver syge, og at vi har en infrastruktur, som vi ikke kan
betale. Og det er sådanne ting, som vi skal opfylde overfor samfundet. Men det,
at man så kan handle med hinanden og hvad folk skal gå i tøj af, det er noget
man selv handler med, og det skal folk også selv klare.
Og når Atassut spørger, om det
er til efteråret eller om det først bliver til næste år, men jeg regner med, at
der sker noget her til foråret, og vi kan heller ikke regne med, at samtlige
selskaber med et hug bliver privatiseret, men det vil ske ud fra en grundig
planlægning, og ske gradvist, og jeg regner med, at vi vil høre noget nærmere om
KNI, i løbet af foråret.
Og jeg er også enig med det, der
blev nævnt fra Inuit Ataqatigiits side, nemlig den melding der siger at det
offentlige, som bliver ejet af det offentlige, og så de eksempler, der blev
nævnt der, der er desværre sket nogle ting af lignende art, hvor der har været
dårlig planlægning i nogle forskellige bygder, hvorefter der så er opstået
nogle fejl
Og der er noget sammenfaldende
mellem Siumuts og Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg, hvor man også gennem
gensidigt orientering kan opnå de bedste resultater også m.h.t. udviklingen af
bygderne.
Og til Kandidatforbundet skal
jeg endnu engang sige, at vi kommer til at drøfte PUISI særskilt her i salen ,
og vil kommentere det til den tid, men jeg er enig med Kandidatforbundet i, at
man er nogle gange er usikker på, m.h.t. hvor stort et ansvar man kan tillægge
bestyrelsesmedlemmer, der er, og hvor stort et ansvar man kan tilskrive disse
bestyrelser, og der er det korrekt, at vi skal have et nærmere defineret
ansvarsforhold, og det er så også den lignende forklaring, som også vil komme i
forbindelse med PUISI-sagen.
Og med disse bemærkninger, vil
jeg også gerne sige tak til de bemærkninger til Maliinannguaq Markussen
Mølgaards forslag.
Og så er det Maliinannguaq
Markussen Mølgaard, værsgo.
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg siger tak til
Landsstyreformandens besvarelse, og til partiernes bemærkninger også. Jeg
bemærker også, at der er stor forståelse for forslaget, hvor man blandt andet
også støtter det, og jeg er også glad for, at Landsstyret i deres besvarelse
siger, at man samarbejder omkring kantineforhold, reception, kantiner og lager,
og det er dejligt at høre om det, og så vil jeg godt høre nærmere om, hvor
konkret det er, der sker sådanne samarbejder, således at man kan give
erfaringerne videre til andre byer.
I den forbindelse så er jeg godt
klar over, at aktieselskaberne selv, selvfølgelig har nogle regler, som de skal
holde for sig selv, p.g.a. den konkurrence de arbejder under. Men i bygderne og
i byerne, der er det jo meget lidt konkurrence der er, der er jo kun
Nukissiorfiit og NUKA A/S, som findes i bygderne, og man kunne nævne en masse
andre ting, og derfor er det svært, at forestille sig, at man på den måde kan
skade deres konkurrenceforhold i den forbindelse, men jeg er glad for, at
samtlige partier og Kandidatforbundet støtter essensen i mit forslag, således
at man på den måde, eventuelt kan etablere samme huse til benyttelse af flere
instanser.
Og jeg er også vidnende om, at
der er sket huslejeforhøjelser, og omkostningerne bliver jo heller ikke mindre,
og i den forbindelse, så er der jo også, store selskaber, som har store
administrationsbygninger, de må jo også have et ansvar for, at finde
besparelser internt.
Til Atassuts ordfører, der var
jeg skuffet, hvor man ligesom nedgøre mit forslag, når det alligevel måske kun
koster et mindre beløb, men eksemplerne viser jo, hvor meget koster et
bygdeelværk, og der er mange bygder, der ønsker, at få fryseanlæg, således at
deres produktion bliver effektiviseret, og de venter blot på, at få deres
frysehuse, og såfremt de skal udvikle erhverv, så har de også brug for elværker
eller frysehuse. Men såfremt der opstår sådanne fejl, som vi har set eksempler
på, så betyder det jo blot, at man smider penge ud af vinduet, og det har vi
ikke råd til, og derfor kan vi ikke sige, at det blot vil betyde, et mindre
beløb ved at de ikke samarbejder.
Og til Siumuts ordfører, det er
jeg meget enig i, og jeg er også glad for, hvor man også venter på, at Landsstyret
kan udarbejde nogle retningslinier for hvordan man kan samarbejde i henhold til
lovgivningen.
Jeg siger tak til jeres støtte.
Og så er det Siumuts ordfører,
Mikael Petersen.
Mikael Petersen,
ordfører, Siumut.
Til de andre partiers indlæg, så
skal jeg indledningsvis udtale, at jeg er meget glad for IA's ordførens
bemærkninger, som vi også er meget enige i fra Siumut, som også
Landsstyreformanden var inde på i sin replik.
De hjemmestyreejede
aktieselskaber er ved, at komme i gang med deres generalforsamlinger, så synes
jeg, at man også dertil skal give den besked videre, at man fra Landstingets
side, anmoder dem om, at finde ud af, hvor de forskellige selskaber kan
samarbejde, og jeg er glad for at Landsstyreformanden tager dette til sig.
Vedrørende Atassuts ordførens
indlæg, så er det et væsentligt indlæg, og som efter min opfattelse også er
lidt ved siden af Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag, men der er en hel
del rigtigt i det, Atassuts ordføren nævnte, blandt andet de problemer, der er
i de enkelte selskaber. Dertil skal vi fra vores side udtale, at sådanne
problemer selvfølgelig også skal løses, og problemer inden for Royal Greenland,
inden for NUKA, inden for KNI, inden for Nukissiorfiit selvom det ikke er et
selskab, og i andre selskaber og eventuelle problemer der i, så er det rigtigt,
at disse selvfølgelig skal løses i samarbejde med de enkelte selskaber.
Men alle de nævnte har et
lovgrundlag, hvorfor Landsstyreformanden i sine svarbemærkninger om de enkelte
selskabers ansvar, så er jeg meget glad for, at hvis Landsstyret kan fremlægge
noget overfor Landstinget, for såvidt angår privatiseringsplaner m.m.
De enkelte selskaber har
selvfølgelig et problem i forbindelse med deres servicering af befolkningen. Vi
kan selvfølgelig drøfte de enkelte problemer til hudløshed, men forslaget
ligger op til et tæt samarbejde mellem de enkelte selskaber, således at man
også løse problemer i fællesskab de enkelte selskaber imellem, hvorfor jeg er
meget enig i selve baggrunden for forslaget.
Lad os give selskaberne mulighed
for, at samarbejde om, at løse fælles problemer, hvorfor jeg også er glad for,
at IA støtter os i vores forslag, om at man opsummere samarbejdsplanerne
selskaberne imellem. Vi forstår også, at Landsstyreformanden nævnte, at han
ville tage initiativ dertil.
For så vidt angår bemærkningerne
fra Kandidatforbundet og som bliver gentaget gang på gang, vedrørende
selskabsbestyrelserne, så vil jeg ikke undlade, at komme med nogle bemærkninger
dertil.
Man gentager atter engang ,at
Landsstyret indsætter kammerater og lignende i bestyrelserne og gode venner. Vi
ved, at .... politiske krav m.m. Jeg synes, at vi fra Siumuts side har grundlag
for at præcisere, fordi vi også bliver udpeget i forbindelse med besættelse af
bestyrelsesposter, så kender vi ikke til, at de er indsat bestyrelsesmedlemmer
- bare fordi de er gode venner eller ej.
Landsstyret har klart udtalt, at
bestyrelsesmedlemmer bliver udpeget på baggrund af deres evner, og ikke mindst
deres evne til at fuldføre Landsstyrets politikker og målsætninger. Samfundets
målsætninger og selskabernes målsætninger skal selvfølgelig også søges opnået
gennem selskaberne.
Krav om privatiseringer berører
jo også samfundet som helhed. Vi har alle et ansvar, hvorfor det er helt på sin
plads, at folk, der kender forholdene lokalt også sidder i bestyrelserne,
således at det ikke kun er fagfolk og eksperter, der sidder i selskabernes
bestyrelser. Der er ikke noget til hinder for, at lægmænd også kan være
bestyrelsesmedlemmer. Vi kan falde i et hul, hvis det kun er fagfolk, der kun
sidder i bestyrelserne, om ikke kender de lokale forhold til bunds.
Vi bør komme i forståelse og
ikke være imod, at der skal være plads til alle, også i selskabernes
bestyrelser.
Vedrørende de enkelte problemer,
som der blev berørt fra Atassut og Kandidatforbundet, så vedrører det ikke selv
problemet, men det vil også blive taget op på et senere tidspunkt, f.eks.
problemerne omkring PUISI, det vil blive taget op, som et selvstændigt punkt,
hvorfor jeg ikke vil komme dem yderligere, men vil vente med bemærkninger til
den tid kommer.
Med disse bemærkninger, siger vi
tak for, at vi såvidt angår vores forslag, at Landstinget har givet tilslutning
der til.
Så er det Daniel Skifte ud over
Atassuts ordfører.
Daniel Skifte, Atassut.
Tak. Jeg skal lige understrege,
idet forslagsstilleren var skuffet over vores ordførerindlæg, og den sidste
taler skal ikke få det til at lyde som om, at vi mener noget andet, og her skal
jeg lige understrege, at vi ikke snakker om PUISI A/S, det blev blot nævnt, som
et eksempel.
Men det vi kom ind på var, og
dem vi også roste TeleGreenland, PostGreenland, TeleGtreenland, fordi det
samarbejde fungerer som det gør, og som Landsstyreformanden også selv nævnte
det i sit forslag, det er noget som løbende bliver vurderet, og det er jo også
en ros, som vi også har taget op.
Atassut har rost forholdene,
fordi Atassut er tilfreds med de ting, man er tilfreds med, hvor man også
tilsidst kom ind på det, at Landsstyret også kommer ind på det, og der er også
3 eksempler vi også har nævnt, hvor man skal løse problemerne, og det kan KNI,
måske trafik, hvor vi også tilsidst støtter forslagsstilleren i, om vi skulle
omdanne Nukissiorfiit, som nu ikke er et aktieselskab, og inden skal få det til
at lyde som om, at vi mener noget andet, en af de ting, som vi er glade for,
som vi allerede har nævnt her tidligere i eftermiddag.
Hvad sagde vi under drøftelsen
af trafikken, og der blev det os også lovet, at vi skulle drøfte det nærmere
igen til efteråret, og man skal ikke prøve på, at vende vores ros til en
kritik. Tak.
Der er ikke flere, der har bedt
.. , og Landsstyreformanden bruger nu sin mulighed, for at få et ord indført.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Tusind tak. Og jeg skal blot
lige komme ind på, som Siumuts ordfører også var inde på, og når vi nu snakker
om besættelse af bestyrelsesposter, og ikke kun udfra den debat, som har været
i efteråret, men hvad angår de personer, som man kan komme ind på, og fra
Statsministerens meddelelse, så kan vi nævne, at de man vælger, er økonomiske
kyndige, det er man oppe på 3/4, for 4 år siden, så var det kun halvdelen, som
var økonomisk kyndige.
Og i den forbindelse, skal jeg
nævne, at man i forbindelse med udpegningen af bestyrelsesmedlemmer, og når vi
skal finde nogle som er hjemmehørende i Grønland, det kan være politikere eller
forhenværende politikere, som har evnerne til det, så er det svært at komme
uden om det, uanset at de er politikere eller ej.
Men der ser man på, at de er
egnede til at varetage denne opgave, hvorfor vi står fast på denne
fremgangsmåde.
Og med disse bemærkninger vil
jeg endnu engang sige tak til de bemærkninger, der er kommet her fra
talerstolen. Tak.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Og tak. Og dermed er punkt 34, forespørgselsdebatten færdigbehandlet her.