Dagsordenspunkt 36-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
8. mødedag, tirsdag den
29. februar 2000
Nu skal vi til at komme til en helt
anden overskrift, det kan godt være lidt vanskeligt, men det er et forslag, der
vedrører diskussion om behovet for etablering af ungdomspsykiatrisk
konsulentbistand.
Og vi har en gruppe unge
mennesker her i landet, der som et reaktion på opvækstvilkår, og totale
livssituation til tider, kan reagere meget voldsomt og aggressivt og på visse
tidspunkter blive til fare for sig selv og andre. nogle af disse unge mennesker
har ophold på døgninstitution, mens andre bor hjemme hos deres forældre.
Samfundet har en stor
forpligtigelse til, at tilbyde disse unge mennesker relevant og optimalt hjælp
og ikke mindst en forpligtigelse til, at denne hjælp gives der hjemme. Vi bør
på en måde undgå nedsendelse til Danmark.
Den hjælp der kan tilbydes
herhjemme har primært karakter af socialpædagogs bistand, i heldigste tilfælde,
af socialpædagogs bistand tilpasset den unges specifikke problem. Og jeg skal
benytte lejligheden til at sige, at visse pædagoger også udfører et godt stykke
arbejde.
I de perioder, hvor den unges
adfærd ændrer karakter på en måde, hvor den pædagogiske hjælp ikke kan stå
alene, er det nødvendigt, at få bistand af en ungdomspsykiatrisk specialist. På
den måde vil man være bedre i stand til at komme med en mere helhedsorienteret
faglig vurdering af den unges problem, og personlighed, ligesom det pædagogiske
personale kunne få vejledning i arbejdet med de unge.
Der er allerede etableret et
samarbejde med Bispebjerg Hospital på det børnepsykiatriske område. Således får
Grønland flere gange årligt besøg af en børnepsykiater, som rejser rundt som
konsulent.
Den voksenpsykiatrisk behandling
er sikret via den psykiatriske afdeling på Dronning Ingrids Hospital, som
sidste år blev styrket igennem oprettelse af en distrikts psykiatrisk
overlægestilling.
Man må konstatere, at der er et
hul i forhold til gruppen af unge. under henvisning til, at gruppen af unge har
nogle særlige behov, som er blevet meget tydeligere det sidste års tid, og som
ikke umiddelbart kan imødekommes i dag, ønsker jeg en diskussion af muligheden,
for at kunne indgå en aftale med f.eks. med Danmark om ungdomspsykiatrisk
konsulentbistand - efter den samme model som den børnepsykiatriske
konsulentordning. Tak.
Og så er det Landsstyremedlemmet
for Sundhed og Miljø, Alfred Jakobsen, der kommer med en besvarelse.
Alfred Jakobsen,
Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.
Det er forslag om
forespørgselsdebat af behovet for etablering af ungdomspsykiatrisk
konsulentbistand, stillet af Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, og der skal
jeg på vegne af Landsstyret komme med følgende besvarelse.
Landstingsmedlem Asii Chemnitz
Narup har fremsat dette forslag, og forslaget er af Landstingets Formandsskab
henvist til behandling som forespørgselsdebat.
Landstingsmedlem Asii Chemnitz
Narup begrunder forslaget med, at der er et "hul" i forhold til
gruppen af unge med hensyn til psykiatrisk bistand, hvor der på børneområdet er
et samarbejde med Bispebjerg Hospital og på voksenområdet en psykiatrisk
afdeling på Dronning Ingrids Hospital.
Grønlands Sundhedsvæsen har
indgået samarbejdsaftale med Bispebjerg Hospital om børnepsykiatriske ydelser.
Grønlands Hjemmestyre betaler årligt 200.000 kr. for følgende ydelser:
Og det er at Bispebjerg Hospital
yder konsultationer vedrørende undersøgelses- /behandlingsforløb i Grønland,
hvor den daglige styring af forløbene i Grønland varetages af psykiatrisk
afdeling på Dronning Ingrids Hospital. Samarbejdsaftalen indebærer endvidere,
at medarbejdere fra de grønlandske kommuners socialforvaltninger, PPR,
Socialdirektoratets regionalkontorer, institutioner og skolevæsen mod betaling
skal have mulighed for undervisning i børnepsykiatri. Der foretages en årlig
specialistkonsulentrejse til Grønland betalt af Grønlands sundhedsvæsen.
Der er for så vidt ingen
afgrænsning af, hvilken aldersgruppe, som omfattes af samarbejdsaftalen,
hvorfor den i princippet omfatter alle børn i alderen 0-17 år. Som eksempel
herpå kan nævnes, at speciallægen i 1998 gennemførte 24 konsultationer og 68
konferencer. Patienterne var 44 drenge og 22 piger i alderen 2 - 18 år og
derudover 1 ung på 22 år.
Siden aftalen blev indgået i
1994 er der i Direktoratet arbejdet på en ajourføring af denne. Der foreligger
således en præliminær aftale med detaljeret indhold. Denne skal danne basis for
en fornyet aftale, som søges færdigforhandlet i maj 2000. Heri indgår, at et
behandlerteam står parat, når Grønlands sundhedsvæsen visiterer unge
psykiatriske patienter til behandling. Landsstyret vil i forbindelse med
fornyelsen af aftalen sikre, at der fremover gøres særlig indsats omkring de
unge.
På psykiatriområdet er iøvrigt
sket en styrkelse af serviceringen af personer med psykiske lidelser, idet der
som opfølgning på redegørelse om hjemtagning af den psykiatriske behandling i
Grønland, fremlagt på forårssamlingen 1998, er etableret en distrikspsykiatrisk
funktion ved ansættelse af en psykiatrisk overlæge. Der foretages således nu
årligt speciallægebesøg i distrikterne. Distriktspsykiatrien har i flere
tilfælde ydet bistand til det ungdomspsykiatriske aldersklientel.
Og vi går nu videre til
partiernes ordførere. først er det Lars Karl Jensen, Siumut.
Lars Karl Jensen,
ordfører, Siumut.
Fra Siumut vil vi gerne knytte
følgende korte bemærkninger til Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups forslag.
Forslagsstilleren nævner til sidst i sit forslag om det ikke er på tide, at
træffe en aftale med Danmark om psykiatrisk behandling af de unge.
På denne baggrund skal vi fra
Siumut indledningsvis udtale, at vi kan konstatere, at der er et behov for en
fremtid ordning til psykiatrisk behandling af børn og unge, som følge af den
ekstrem hurtige udvikling i vort land i forhold til andre lande.
I følge Landsstyrets svarnotat
er der ansat psykiatriske læger på Dronning Ingrids Hospital, og at disse også
fungerer som konsulenter for sygehusene på kysten. Forslagsstilleren efterlyser
endvidere en aftale med Danmark. Psykiatriske patienter fra Grønland behandles
allerede i dag på Bispebjerg Hospital i følge en aftale.
Derfor skal vi fra Siumut uden
yderligere bemærkninger, anbefale at Landsstyret orienterer Landstinget om
resultatet af den forestående revision i år af den snart 6 år gamle
serviveaftale med Bispebjerg Hospital.
Og nu Anders Nilsson på vegne af
Atassut.
Anders Nilsson,
ordfører, Atassut.
I Atassuts deler vi Asii
Chemnitz Narups bekymring for de unge med psykiske problemer.
Behandlingstilbudene er for få, og for tilfældige.
Vi er på den anden side ikke
enige i den løsning, som Asii Chemnitz Narup og for såvidt angår også Landsstyremedlemmet
for Sundhed, Alfred Jakobsen peger på, nemlig at der skal satses på
ungdomspsykiatrisk konsulentbistand fra Danmark.
Det er ikke nogen anstændigt
løsning, at basere den psykiatriske behandling af børn og unge på en årlig
specialistkonsulent rejse til Grønland, betalt af Grønlands Sundhedsvæsen. Det
kan højest betegnes som en nødløsning, som ikke kan blive midlertidigt nok.
I modsætning til andre lidelser,
som f.eks. brækkede ben, der skal samles, og blindtarme, der skal fjernes, så
er den sproglige kontakt, det allervigtigste værktøj i behandlingen af psykiske
lidelser. Det meste af behandlingen skal foregå på Grønland, da det er
hovedparten af patienternes sprog.
Fra Atassut vil vi fremhæve to
forslag som kan være med at hjælpe, ikke mindst de unge med psykiske problemer.
Det første forslag blev for
snart for 4 år siden, lagt frem af det forrige Sundhedsudvalg, det drejer sig
om telepsykiatri. Behandlingsformen er kendt fra blandt andet Norge og USA,
hvor den specielt for unge patienter har vist sig, endda en god
behandlingsform, i forhold til gængs samtaleterapi, hvor patient og behandler,
sidder ansigt til ansigt i samme rum. Telepsykiatrien er særlig interessant for
os her i Grønland, fordi det ikke i overskuelig fremtid vil være muligt, at
skaffe uddannede grønlandsksprogede behandler til alle byer i landet.
Som det andet forslag skal vi
fra Atassut endnu engang pege på den store relative nye institution, der nu for
2. år står mennesketomt hen i Aasiaat "Aasianni Inuusuttut Inaat" Står
det til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, så skal bygningerne der
rummede Aasianni Inuusuttut Inaat sælges. Der ligger en ansøgning om salg til
godkendelse i Finansudvalget. Hvad skal bygningerne bruges til, måske hotel,
måske til kursuscenter. Og hvad vil bygningerne indbringe ved salg, en brøkdel
af det , som det har kostet at bygge dem, og en endnu mindre brøkdel af det,
som det vil koste, at bygge en tilsvarende institution, den dag behovet ikke
længere lader sig skjule.
Og den dag er allerede kommet.
Forleden aften kunne vi i Qanorooq hører Landsstyremedlemmet for Sociale
Anliggender udtale, at Aaqa her i Nuuk, skal udbygges for 7 mio. kr., for at
kunne bruges til hjemslusning af psykiatriske patienter fra Vordingborg. Jeg
tror ikke, at vi får 7 mio. kr. for Aasianni Inuusuttut Inaat og hvor meget
skal vi betale tilbage af de fondsmidler, der er medgået til at bygge Aasianni
Inuusuttut Inaat, når den ikke længere anvendes til det oprindelige sociale
formål. Hvor er fornuften i de her dispositioner ? Den er aldeles fraværende.
Efter Atassuts opfattelse er det
indlysende, at det tidligere Aasianni Inuusuttut Inaat ikke skal sælges. Det er
en komplet og velegnet institution, der f.eks. kunne indrettes til et center
for behandling af unge med psykiske problemer eller den kunne bruges til
hjemslusning af patienter fra Vordingborg, og den kunne udbygges og indrettes
til center for den samlede psykiatri i Grønland, hvorefter afdelingen i
Vordingborg kunne nedlægges. Det sidste ville være en stærk forbedring af
levevilkårene for de af vores medborgere, som er dømt til, at tilbringe en stor
del af deres voksne lig, på et psykiatrisk hospital i Danmark.
Og som en side gevinst vil det
frigive plads på Dronning Ingrids Hospital til andre aktiviteter, der ellers
skal placeres i en planlagt nybygget fløj til tæt på et 3-cifrede millionbeløb.
Jeg kom langt omkring men somme
tider, så skal der trækkes nogle lidt længere streger på kortet, før fornuften
i et forslag, er uafviseligt. Fra Atassut støtter vi som sagt Asii Chemnitz
Narups ønske om, at der bliver gjort mere for vores unge med psykiske lidelser.
Et land og et folk, måles
imidlertid ikke på, hvad der bliver sagt, og ønsket om problemerne, men på hvad
der rent faktisk bliver gjort for at løse dem, og det sidste, det er
Landsstyrets opgave.
Og vi går videre til Olga
Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem Asii Chemnitz
Narup fra Inuit Ataqatigiit har fremsat forespørgselsdebat om, at der
diskuteres behov for etablering af ungdoms psykiatrisk konsulentbistand.
Forslagsstilleren nævner som begrundelse for sit forslag, at vi har en stor
forpligtigelse, til at tilbyde disse mennesker relevant og optimalt hjælp.
Fra Inuit Ataqatigiit mener vi,
at vi må være meget vågen overfor de unge og børn, som har en særlig behov for
hjælp, som har været stigende i antallet de sidste par år, og vi er enig i
forslagsstilleren når hun siger, at det er vores pligt, at disses børn og unge
med problemer bliver tilbudt passende behandlings tilbud.
Som forslagsstilleren allerede
har været inde på, har vi pædagogiske tilbud til de børn og unge, med sådanne
problemer. Dette er helt på sin plads, men dem der er beskæftiget inden for
området, bruger mange ressourcer, som ikke bliver evalueret, ligesom dem der
arbejder med disse unge, ikke får kurser, og der er behov for en indsats på
dette område.
Inuit Ataqatigiit støttet
forslaget og vi bemærker, at Landsstyremedlemmet for Sundhed i sit svarnotat
nævnte, at Hjemmestyret er i gang med at forny aftalen med Bispebjerg Hospital,
det hospital i Danmark, hvor børn og unge med psykiske problemer bliver
behandlet. Det er vi glade for, da vi er af den opfattelse, at dette vil være
et skridt i den rigtige retning.
Vi er bekendt med, at et
samarbejde om psykiatrisk konsulentbistand, at man har været glad for dette
samarbejde, og vi er ikke i tvivl om, at for såvidt angår muligheden for at
trække på konsulentbistand på det børn- og unge psykiatriske område, vil være
til stor glæde.
Inuit Ataqatigiits støtte til
forslaget har blandt andet følgende baggrund. At man vil bane vejen for, at man
ser problemet i et hele, at man giver mulighed for special tilrettelagt
behandlingstilbud for de unge, at vi får en viden og erfaring, som kan højne, vores
eget niveau i Grønland i forbindelse med det arbejde, at man stabilisere de
forskellige instansers samarbejde, og ikke mindst, at man kan kunne nedbringe
antallet af nedbringelse til Danmark.
Med disse bemærkninger støtter
vi forslaget og vil arbejde for, at forslaget realiseres i fremtiden.
Så er det Loritha Henriksen fra
Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
Kandidatforbundet har følgende
kommentarer til forespørgselsdebat rejst af Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup.
Som det er fremgået af vores tidligere udtalelser vedrørende børn og unge, så
har vi altid fundet det vigtigt, at arbejdet for børn og unge, der er anbragt
uden for hjemmet, skal ske på den bedst mulige og den mest betryggende måde.
Og ikke mindst at der skal
indledes et tæt samarbejde med forældrene, lige fra anbringelsestidspunktet. Og
at det er vigtigt og nødvendigt, at der ydes hjælp til børn og unge, såfremt de
på en eller anden måde, er blevet skadet psykisk.
Derfor er det med tilfredshed,
at Kandidatforbundet igennem Landsstyremedlemmets besvarelse erfarer, at der er
ansat en børnepsykiatrisk læge, der rejser rundt på kysten. For vi er jo
vidende om, at nogle børn og unge, allerede har det så dårligt når de bliver
anbragt, at de har behov for psykiatrisk bistand gennem samtaler.
Men vi skal heller ikke glemme,
det faktum, at forældrene, ligesom deres børn har sår i sjælen, og derfor
ellers har behov for behandling, men mulighederne er i dag så begrænsede, at de
er nødt til at vente i lang tid på at komme til samtaler, ja nogle af dem har
endda ikke mulighed for at blive behandlet eller komme til samtaler, da vi i
vort land mangler personer, til at varetage dette område..
Kandidatforbundet finder det
vigtigt, og nødvendigt, at man i forbindelse med børne- og unges psykiatriske
behandling også inddrager forældrene, for på den måde, kan der opnås balance i
serviceringen. På den måde vil man måske også kunne opnå, at anbringelserne
uden for hjemmet sker tidligere, og disse bliver af kortere varighed. For det
bedste for et barn er jo, at være hjemme hos forældrene.
Gennem en samlet indsats for
denne gruppe, vil vi kunne udvikle døgninstitutionernes gode og flotte indsats
på en bedre måde.
Selvom man kan foranlediges til
at komme med yderligere kommentarer, skal Kandidatforbundet meddele sin
tilslutning til forslaget.
Ja det var så parti ordførerne
med deres første indlæg. Den næste taler er Landsstyremedlemmet for Sociale
Anliggender og Arbejdsmarked. derefter er det Landsstyremedlemmet for Sundhed.
Jørgen Wæver Johansen,
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Tak. For såvidt angår mit
landsstyreområde, så nævnte Atassuts ordfører Anders Nilsson, så vil jeg gerne
fremkomme med et svar til Atassuts ordførers indlæg, men før jeg går i gang,
vil jeg gerne præcisere, at vi i Landsstyret, har det som formål, at dem der
har behov, skal serviceres bedst muligt, og det er det vi har som udgangspunkt
i vores arbejde.
Men når dette er sagt, så vil
jeg vedrørende Anders Nilssons indlæg, som jo har været et mangeårigt medlem af
Finansudvalget, vi har 14. december 1998 afleveret en del materiale, så vil jeg
henvise dertil, som Anders Nilsson bør være bekendt med.
I dette materiale indgår
vedrørende hvilke planer, der har været for Aasianni Inuusuttut Inaat, som
Finansudvalget også godkendte, men når dette er sagt, så vil jeg også sige, at
vedrørende Anders Nilssons indlæg, som Anders Nilsson også bør vide, at
baggrunden for nedlæggelsen af Aasianni Inuusuttut Inaat, så har driften været
meget dyr, dengang i forbindelse med forhandlingerne med kommunerne og
KANUKOKA, så blev det over for Socialdirektoratet, at man krævede en besparelse
på 1,8 mio. kr.
Derudover for så vidt Aasianni
Inuusutut Inaat, som en døgninstitution, så har det største problem været, for
det første personalemæssige problemer, at man har svært ved, at fastholde
personalet, men man har ligeledes problemer med den dækningsgrad, og så har
dækningsgraden også været meget lav, hvilket har afstedkommet meget store
driftsudgifter.
Vedrørende de der er anbragt via
rettens vej i Vordingborg, og vores planer vedrørende Aaqa, som Atassuts
ordfører også kom ind på, der vil jeg gerne dertil udtale, at planerne og
hjembringelse af disse, så er sagen nu på et sådant niveau, at der er behov,
for en sådan sagkundskab, at det vil for dem, der vil kunne arbejde der, at man
er et sted, hvor der er en faglig viden, at der er et fagligt miljø, til at
tage sig af disse patienter.
Til voksne med psykiske
problemer, så har vi alene 1 institution i dag, og der er Aaqa. Derfor vil en
hjembringelse. hvis den skal realiseres, så har vi vurderet det sådan, at det
vil være det bedste, hvis udbygningen sker i forbindelse med en eksisterende
institution, hvor der er faglig viden og muligheder for hjælp og bistand.
Jeg vil også erindre om, til
Atassuts ordfører, at vi i forbindelse med Finansudvalgets rejse i begyndelsen
af juni sidste år, i forbindelse med møder med Aasiaat kommunalbestyrelse, også
ud overfor kommunalbestyrelsen blev klart udmeldt, at Aasiaat
kommunalbestyrelser heller ikke kunne gå ind for, at Aasianni Inuusuttut Inaat
blev brugt til de af Anders Nilssons foreslået forslag.
Jeg vil have, at tillade mig at
citere Atassuts ordfører, så citerer han "At et land og et folk måles
imidlertid ikke på hvad der bliver sagt og ønsket om problemerne, men på hvad
der faktisk på, hvad der blevet gjort for at løse dem, og det sidste er
Landsstyret opgave", citat slut.
Ja det er rigtigt, det er vi
meget vidende om, og det er også det vi gør, på baggrund af faktiske
realiteter, og jeg håber, at Hr. Anders Nilsson sagligt også vil være med på
udgangspunktet af de faktiske realiteter.
Vi skal ikke spænde ben for
hinanden, det kommer vi ingen vegne med, ved at spænde ben for hinanden.
Der skal bedes bemærket
forespørgselsdebattens titel, vi skal ikke komme ind på et sidespor, det vil
jeg godt opfordre til. Næste taler er Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for
Sundhed.
Alfred Jakobsen,
Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.
Tak. Denne forespørgselsdebat
har jo sin overskrift og jeg skal minde om, at vi i forbindelse med fornyelsen
af samarbejdsaftalen med Bispebjerg, der vil vi selvfølgelig medtage de
bemærkninger, der er faldet her, hvorfor jeg gerne vil sige tak for disse til
partiernes ordførere, og det samme til Kandidatforbundet, og tak til jeres
støtte til Landsstyret på den måde.
Og så har jeg lige nogle
bemærkninger, først til Siumuts ordfører Lars Karl Jensen. Og der vil vi se, om
denne aftale, såfremt den er færdigt til landstingssamlingen til foråret, så
vil den selvfølgelig blive forelagt for Landstinget, men lad os se, hvornår
aftalen falder på plads. Men jeg siger også tak for Siumuts støtte.
Og til Atassuts ordfører Anders
Nilsson, og han påpeger nogle forskellige ting, så vil jeg gerne lige understrege,
at telemedicin, den er stadigvæk under udvikling i Grønland, og det er jo også
en del af den patientgruppe, som man kører nogle forsøg med, det er netop
psykiatriske patienter, og jeg skal nævne, at der kommer en midtvejsrapport, og
en foreløbig status, og så er det planen, at vi fremlægger det her til
forårssamlingen, og det er så en statusrapport vedrørende telemedicin, som også
gerne skulle pege på, hvordan vi så kan fortsætte med denne udvikling fremover.
Men det er stadigvæk under
forsøgsstadiet, og den efterlysning, som han så kommer med der, det er jo ikke
helt korrekt,. fordi det stadigvæk er under udvikling.
Og som Landsstyremedlemmet for
Sociale Anliggender han har allerede været inde på, at hjemtagningen af de
psykiatriske patienter, og som en tilføjelse til det, så sal jeg blot
understrege, at under landstingssamling i 1998, og den beslutning, der blev
taget der, der skal jeg blot minde om denne beslutning til Atassuts ordfører,
fordi man dengang besluttede, at hjemtagningen af de retspsykiatriske
patienter, der skulle det ske efter en 5 års plan, og efter de 5 år var gået,
der skulle man så fremkomme med en redegørelse for forløbet - efter 5 år.
Og til Atassuts ordfører, skal
jeg også understrege, hvor han var inde på samarbejdsaftalen med Bispebjerg
Hospital, hvor han får det til at lyde som om, at vi blot får en konsulent fra
Bispebjerg Hospital til at rejse rundt.
Men til det skal jeg nævne, at
denne samarbejdsaftale er en god støtte for det personale som arbejder i
Grønland, idet denne person beskæftiger sig med behandlingen af de
børnepsykiatriske patienter, og selv behandlingen foregår på Bispebjerg
Hospital.
Og det kan så også være mindre
konsultationer, man også får, og der foregår konsultationen på Bispebjerg
Hospital, ligesom man også samarbejder med Rigshospitalet i København om disse
patienter, ligesom man også kører nogle kurser og det er så også et spørgsmål
om, hvor omfattende det er ved fastsættelse af priserne.
M.h.t. rådgivningen vedrørende
det daglige arbejde, der bliver det så også gjort i henhold til den
samarbejdsaftale.
Og m.h.t. videreuddannelse for
behandlere af psykiatriske patienter, det bliver også gjort i samarbejde med
disse, ligesom samarbejdsaftalen også baner vejen for, at vi kan afholde disse
kurser.
Og med disse korte bemærkninger
vil jeg gerne sige tak til partierne og Kandidatforbundet, med henvisning til
fornyelsen af aftalen og afslutningsvis skal jeg blot nævne, at ser vi
fremadrettet, så er forebyggelse det største indsatsområde, fordi det vil være
svære for samfundet, at begynde at behandle når problemet er blevet stort.
Og så er det forslagsstilleren
Asii Chemnitz Narup.
Asii Chemnitz Narup,
forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Jeg vil gerne sige tak til de
bemærkninger, der er kommet fra partierne og Kandidatforbundet og dem skal jeg
nok lige vende tilbage til, men blot lige understrege, at man i løbet af 1999,
så har vi fået nogle ubehagelige oplevelser i samfundet, hvor unge heroppe i
Grønland har begået noget som man også blev forskrækket over. Og i samfundet
begyndte vi så at snakke om, hvordan vi så kan forbedre vores hjælp overfor den
gruppe unge.
M.h.t. løsningsmuligheder på
længere sigt, vi vil meget gerne være med i selve planerne, men der er sket så
mange dramatiske ting i 1999, hvor vi så sagde til os selv, at vi måtte finde
en måde, at finde en løsning på - på en meget hurtig måde, hvorfor vi så også
kunne se på denne samarbejdsaftale med Bispebjerg Hospital.
Det er meget interessant, at videreudvikle
denne aftale, for i 1997 har personalet også medtaget det såkaldte Nuna-møde,
hvor Mette Kabel også var ind af dem, som omhandlede det børnepsykiatriske
område, og derfor talte hun så om sine erfaringer, som tilkaldt til Grønland,
og hun påpegede jo også, at det var patienter fra 0-14 år, som de skulle
arbejde med.
Og når Landsstyremedlemmet siger
i sin besvarelse, at der ikke er nogen aldersgrænse, men det som Mette Kabel
sagde i sin fremlæggelse for os, så var det en patientgruppe fra 0-14 år, men
det var alene af deres venlighed, der fik dem til at behandle patienter over 14
år, det er godt, at man kan have det store tillidsforhold til hinanden og
dermed også overskride aldrene, og det er derfor vi har efterlyst, at dem der
er over 14 - 18, 20, 21 år, således at de kan medindtages i samarbejdsaftalen,
og det er derfor jeg er glad for, at Landsstyremedlemmet også vil medtage vores
ønske, og arbejde videre med det, og det er derfor vi er glade for, at det er
taget op, således at det også kan tages med i fornyelsen af den kommende
samarbejdsaftale.
Og til Anders Nilsson, som var
ordfører på vegne af Atassut og nævnte, at mit forslag ikke peger på en
helhedsløsning for mit forslag, og det har han jo fuldstændigt ret i, og det
har jeg heller ikke sagt i mit forslag.
Og det er korrekt, at det vi
snakker om her er meget klart, men meget afgrænset, og vi mener heller ikke, at
behandlingen af ungdomspsykiatriske patienter, det er ikke en helhedsløsning,
men som vi siger, at det er en del af et behandingstilbud, sammen med en hel
masse andre, som tilstadighed også skal udvikles.
Og Anders Nilsson var også inde
på, at man fra Atassuts side, at man også ser på behovet for, at finde en
løsning for behandling af børn- eller ungdomspsykiatriske patienter, og såfremt
der er nogle konkrete løsningsforslag, så vil vi også samarbejde om det.
Men vi stoler på, at faste,
sikre fremskridt, de er positive set under et, og når vi samarbejder med
eksterne konsulenter, så arbejder de også med kurser, således at vi hjemmehørende
tilstadighed får løftet vores kundskaber, men som før nævnt, så vil vi også
være med på andre områder, således at sagen set under et tilstadighed bliver
bedre.
Og til Landsstyremedlemmet for
Sociale Anliggender, så skal jeg lige nævne, at vi er meget meget glade for, at
i er begyndt, at tage nogle initiativer omkring hjemtagelse af psykiatriske
patienter fra Vordingborg, og vi er glade for at Direktoratet for Sundhed og
Direktoratet for sociale Anliggender vil samarbejde omkring dette, og såfremt
vi skal arbejde målrettet for denne patientgruppe, så er det også helt på sin
plads, at med det tværdirektorale samarbejde.
Og når i så begynder at snakke
om sådanne overgangsfase, så er man også tilbøjelig til at spørge om, hvad så i
overgangsfasen.
Men med disse bemærkninger vil
jeg gerne sige tak for den gode modtagelse, som sagen har fået.
Først er det Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi.
M.h.t. salget af "Aasiaanni
Inuusutut Inaat", det er noget som Landsstyret er blevet enige om, og i
henhold til ressortfordelingen, så har Revisionsudvalget også arbejdet med
denne sag.
Og Landsstyremedlemmet for
Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, og der har han ret i, når han siger, at
man allerede i 1998 vedtog i Finansudvalget at man skulle nedlægge
"Aasiaanni Inuusutut Inaat". Men historien startede allerede i 1987,
da man opstartede optræningscenteret, og som ble færdigt i 1994, således at det
blev til et optrænmingscenter, men allerede fra starten af, så opdagede man den
lave belægningsprocent, hvorefter man så ændrede det om til en døgninstitution
for unge med svære problemer.
Fra Landsstyremedlemmet så har
vi set på dette punkt som et meget ungt område, at snakke om, også fordi der
bliver større og stærkere traumatiske oplevelser, og vi skal ikke nøjes med de
sagte ord, men tage fat på nogle konkrete ting, og det skal så også ske i
samarbejde med kommunerne.
Og vi mener også, at de
muligheder, som vi kan stå samen om, nemlig Danmark og Grønland, det skal vi
stå sammen om.
Og til Atassuts ordfører skal
jeg nævne, også fordi han er medlem af Sundhedsudvalget og har været det længe,
at man i Grønland, hvor mange grønlandsksprogede børnepsykiatere har vi i
Grønland ? Og vi må jo også indrette vores tiltag i henhold til de ressourcer
vi har til rådighed i Grønland.
Men m.h.t. salget af Asiuini
Niadat som Landsstyret allerede har taget beslutning om, og det skete ud fra de
retningslinier, som Landstinget har taget m.h.t. salg af hjemmestyreejede bygninger.
Først er Hjemmestyret, direktoraterne og institutionerne blevet forespurgt om
de var interesseret i en overtagelse, det var der ingen der var, og derfor så
blev det næste, at man skulle sælge bygningerne, og såfremt tilbudene er for
små, så kan Finansudvalget nægte at sælge til et af de tilbud der er kommet.
Og så det man var bange for, det
var, at dem der havde givet tilskud til anlæggelse af bygningerne, hvor mange
af dem vil så ønske deres investering tilbage, den blev etableret i samarbejde
med Foreningen af Grønlandske Børn, men de har allerede har sagt, at såfremt de
penge man får ind bliver brugt til arbejdet for børn og unge, så vil de ikke
kræve en øre tilbage.
Men vi bør stå sammen og den
store opgave der er, og glemme de negative ting, fordi det er ungdommen det
drejer sig om.-
Og så er det Landsstyremedlemmet
for Sundhed og Miljø, Alfred Jakobsen, der får ordet.
Alfred Jakobsen,
Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.
Tak. I Landsstyret, så mener vi,
at dem der har behov for behandling, skal behandles her i Grønland, så er det
det sundeste for disse, også for deres familier, og det glemte jeg, at nævne
overfor en af ordførerne og det er ud fra det, vi også arbejder.
Og vi må også henholde os til de
ressourcer vi har, og så skal vi også tilstadighed dygtiggøre de menneskelige
ressourcer vi har og det har Landsstyremedlemmet for Økonomi og været inde på,
når vi så tænker på, at vi jo ikke har de specialister til rådighed i Grønland,
således at vi kan sende dem rundt på kysten.
Men allerede sidste år, så har
vi fået distrikspsykiatri i Grønland, og således at vedkommende kommer ud til
patienterne og kan afholde de specielle konsultationer der er, hvor man så også
kan følge med i selve behovet for behandling.
Men det er en samarbejdsaftale
som kun koster 200.000 kr. årligt, den vil vi gerne forbedre, og som eksempel
kan jeg nævne, en patient i Vordingborg koster 1,2 mio. kr., og de små 200.000
kr., som så kan betyde større muligheder i Grønland, den vil vi selvfølgelig
gerne udnytte, således at vi kan få større gavn af den i fremtiden.
Og jeg skal blot lige nævne, at
der ikke er grund til, at skændes om denne samarbejdsaftale som nu skal fornys,
og det skal jeg blot lige understrege endnu engang, og jeg mener, at det
sundeste for os, vil være, at dem der har behov for behandling, at de så kan
behandles heroppe i Grønland.
Og Atassuts ordfører Anders
Nilsson.
Anders Nilsson,
ordfører, Atassut.
Jeg håber ikke, at vi bevæger os
for meget væk fra emnet, ved at snakke lidt om "Aasiaanni Inuusutut
Inaat". Jørgen Wæver fortalte om nogle problemer der var, det er også helt
rigtigt, at der var problemer, men det var et helt andet klientel, der blev
behandlet på "Aasiaanni Inuusutut Inaat".
Problemerne blev for alvor store,
da Hjemmestyret holdt op med at betale, og kommunerne skulle til at betale for
de unges ophold, det ville man ikke. Der foretrak man, at de gik for lud og
kold vand hjemme i kommunerne.
Det jeg beder om er, at man
kikker på det, i forhold til ungdomsspsykiatrien, det er et helt andet
klientel. Det synes jeg, at sagen fortjener, jeg ved godt, at da vi var oppe i
Aasiaat kommune, at kommunen var imod. De ville hellere have et kursus- og
konferencecenter med begrænset beskæftigelse og begrænset skatteindtægter, end
de ville have en stor stabil arbejdskraft med fast skatteindtægter og faste
arbejdspladser.
Jeg synes, at det er pinligt, at
man i en kommune hellere vil have et konferencecenter end et hjem for psykisk
syge, og jeg opfatter det som et af problemerne med at hjemtage vores psykisk
syge, at der sådan set ikke er nogen der vil have dem. Det er ihvertfald helt
tydeligt, at der er nogen i kommunalbestyrelsen i Aasiaat kommune, der ikke vil
have dem, jeg synes det er pinligt.
Vi kan afgøre det her i dag, det
er heller ikke det vi skal. Jeg vil i Finansudvalget og i Sundhedsudvalget tage
sagen op, så håber jeg, at alle parter er indstillet på, at arbejde på det. Jeg
synes ikke det er nok, at man i Landsstyret henviser til, at man har spurgt
rundt omkring i direktoraterne, det er for passivt, fordi der selvfølgelig er
folk, der godt kan regne ud, at hvis man f.eks. laver bygningerne i Aasiaat om
til et psykiatrisk sygehus, så skal man flytte, og det er man måske ikke så
specielt interesseret i. Der er mange personlige interesser, der blokerer for
denne her snak, det skal man også være opmærksomme på i Landsstyret.
Jeg synes, at vi skal kikke på
de ønsker vi godt kender fra DIH om en ny fløj til næsten 100 mio. kr., det får
vi frem i det politiske system i løber af 1-2 år. det har vi ikke råd til. Hvis
vi kunne klare det, ved at flytte psykiatrien, som ikke behøver at ligge i
nærheden af et hospital, og flytte den til Aasiaat, så ligger der måske en
besparelse på 50-100 mio. kr. nede på SANA. Det kan vi ikke lade som om, vi
ikke er vidende om.
Jeg skal til sidst sige, at
Alfred snakkede om, at vi behandlede sagen her i 1998, det er rigtigt, men på
den anden side, kan jeg sige, at der er sket noget i 1999. Jeg sejler ikke
efter gamle vejrudsigter, hvis jeg kan få nogle der er nyere. Jeg synes vi skal
tage de nyeste tildragelser og være parat til, når det viser sig at være
rimeligt, at tage tingene op til revision, og vende det endnu engang, jeg synes
det her fortjener, at vi vender det endnu engang.
Det kan godt være, at vi ender
med at sælge "Aasiaanni Inuusutut Inaat", men jeg synes at det
fortjener, at vi tænker det grundigt igennem - endnu engang.
Vi skal til at gøre denne debat
færdig, og jeg skal lige minde om, at det ikke er "Aasiaanni Inuusutut
Inaat", der er på dagsordenen, men en forespørgselsdebat om behov for
etablering af ungdomsspsykiatrisk konsulentbistand.
Og så er det Jørgen Wæver
Johansen
Jørgen Wæver Johansen,
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Vedrørende den sidste tale vil
jeg gerne præcisere det der er sagt, så sagde han Anders Nilsson, nægtede at
betale takstbetallingen, det er ikke helt rigtigt, fordi dem der i
"Aasianni Inuusutut Inaat" blev flyttet til Sarliaq og til
Qaqerqormiut. Derfor er jeg ikke enig i den holdning, overfor kommuner, der
ligges for dagen, det fører ingen veje hen.
Vi skal samarbejde også i
fremtiden. Og jeg mener også, at uanset partitilhørsforhold også samarbejde om,
at give børn og unge det bedste tilbud, for såvidt angår børn- og unges
døgninstitutioner.
Jeg tror ikke, at der er nogle,
der sejler efter vejrudsigter fra i går, vi skal selvfølgelig bruge
vejrudsigten for i morgen og for fremtiden, det skal vi have for øje i den
videre planlægning.
Så er det Loritha Henriksen, Kandidatforbundets
ordfører.
Loritha Henriksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
Den debat som vi er i gang med
er meget vigtigt for os alle sammen, og efter svarnotatet, så har man taget de
rigtige skridt efter vores opfattelse.
Hvis man snakker om en udvidelse
af Aaqa, hvor man er nærmere Landshospitalet, det er nødvendigt at der er et
sådan fagligt miljø. For såvidt angår dem der er i Vordingborg, så har der
været en hjemslusning her til Nuuk i et par år, hvor resultaterne har været
meget meget gode, hvorfor vi også skal have det med i de videre overvejelser.
Således er behandlingen af punkt
36 færdig. Så er det Godmand Jensen, som også har haft hånden op.
Godmand Jensen, Atassut.
Jeg vil ikke modsige ordførerne,
men vedrører de faldne udtalelse, så blev det fra Asii Chemnitz Narups side
udtalt og sagt, også fra Landsstyremedlemmet for Økonomi, så blev der flere
gange sagt, at vi er blevet forskrækkede, ordet blev brugt flere gange. Der
sker voldsommere og voldsommere ting. Jeg vil gerne stille et spørgsmål, som er
et spørgsmål vedrørende noget der er sket i Uliaq.
Vores største fejl i dag når vi
behandler børn med sådanne problemer, at vi leder forgæves efter de forskellige
institutioner, som ikke taler det sprog, som de unge og børn har. Hvis jeg harm
et problem, og hvis jeg sidder overfor et andet menneske med en anden
tankegang, og skal gøre rede for mine problemer, så kan jeg ikke gøre dette,
hvis lederen ikke har det samme syn
Jeg tror også, at dette er
baggrunden for de voldsomme reaktioner, der kan komme fra de unges side. Det
skal man også have for øje i det videre arbejde. Vores inderste problemer kan
vi først åbnes overfor, når det er nogle ligestillet vi sidder overfor og taler
samme sprog. Det kan også være årsagen til, at unge bliver så voldsomme nogle
gange. Misforståelser kan også afstedkomme sådanne reaktioner og ikke mindst
blandt ungdommen.
En korrekt og tillidsfuld
behandling, det er kun det der er vejen frem, og et tillidsfuldt samarbejde.
Tak.
Så er det Ruth Heilmann, uden
for partiordførerrækken.
Ruth Heilmann, Siumut.
Vedrørende Landsstyremedlemmet
for Sociale Anliggenders bemærkninger og Landsstyremedlemmet for Sundheds
bemærkninger, så er det meget støtteværdige initiativer, som bliver brat op.
Derfor vil vi med glæde vente på, hvad resultaterne af forhandlingerne med
Bispebjerg Hospital bliver.
Godmand kom ind på det, jeg
gerne vil komme ind på, fordi uanset om der sker nogle voldsomme ting eller ej
fra de unges side, så er det meget vigtigt, at man har nogle at snakke med, og
komme til forståelse med på de institutioner man kommer hen. Jeg synes, at det
er meget vigtigt, og som man også skal have for øje i det fortsatte arbejde.
Jeg her ikke noget imod en sær
ungdomspsykiatrisk konsulentbistand, der er behov for denne bistand, men det
jeg gerne vil påpege det er, som også påpeget af Godmand, at selvfølgelig skal
forholdene være sådan, at psykisk syge bliver behandlet i Grønland, som man
også arbejder på. Det haster meget, at vi får etableret en sådan
behandlingsmulighed her i Grønland.
Det er også lige så vigtigt, at
psykisk syge har nogle at snakke med, og som kan forstå de tanker de har.
Under vores besøg på forskellige
institutioner, der er problemer, lederen er som regel danskssprogede men børnene
primært er rent grønlandsksprogede.
Landsstyremedlemmet sagde også,
at vi skal rykke ind og gøre noget, før problemerne opstår, og det er det vi
primær skal satse på.
Det er derfor meget vigtigt, at
man kan rådgive indenfor skoleområdet. det er også et ønske, som de enkelte
leder af institutioner har udtryk, men vi har i vores stadie i dag, men vi
harmet stort behov for uddannede psykiatere, men sålænge vi ikke har dem, så er
det nødvendigt for, at indsatsen også kan ske på andre måder.
Så er det Landsstyremedlemmet
for Sociale Anliggender med afsluttende bemærkning.
Jørgen Væver Johansen,
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Til de sidste par ordfører, så
er det selvfølgeligt, at vi altid har lettere ved, at kommunikere, hvis vi
giver udtryk overfor vores meninger om problemer - overfor dem der taler samme
sprog.
Men at sige, at lederne af
institutioner er problemet, det mener jeg ikke er på sin plads. Lederne har et
stort ansvar og udtrykker et stort arbejde, et stort og prisværdigt arbejde.
Selvfølgelig finder der en grønlandisering sted indenfor det sociale system,
ligesom vi tilstadighed uddanner nye, og selvfølgelig hvis der er nogle egnede
grønlandsksprogede, så bliver de selvfølgelig ansat.
Ligesom vi også tilstadighed
arbejder for videreuddannelse m.m., også for at sikre, at der fremover bliver
flere grønlandsksprogede ledere af vores institutioner.
Men jeg mener i dag, at de folk
som leder institutionerne udfører et stort stykke arbejde, de skal roses for
deres arbejdsindsats.
Vi skal til at afslutte, men
partiordfører Olga Poulsen har bedt om en ganske kort bemærkning.
Olga Poulsen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Vi fra Inuit Ataqatigiit
selvfølgelig ligger selvfølgelig også afgørende vægt på, at børn og unge, selvfølgelig
kan snakke med voksne på deres eget sprog, men hvis vi ser på forholdene i dag,
så er vores største problem, så er der så få ansøgere til de stillinger der er
på døgninstitutionerne, at man har svært ved at ansætte grønlandsksprogede
personale.
Men for at de enkelte
institutioner kan køre, og drives på en forsvarlig måde, at hvis man trække på
konsulentbistand, så er det en god mulighed, som kan give viden videre til os.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Således har vi behandlet punkt 36, forespørgselsdebat hvor man ikke skal tage beslutning er til ende.