UKA06/100 Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiivi Island-imi, Savalimmiuni..

Se svarnotatet til dette forslag

Ordførerindlæg, Atassut

Ordførerindlæg, Demokraterne

Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat

Ordførerindlæg, Siumut

Svarnotat til 2. behandling

I medfør af Forretningsordenen for Grønlands Landsting § 32, stk. 3, nr. 1, fremsætter formanden for Grønlands Landstings delegation i Vestnordisk Råd, Jonathan Motzfeldt, følgende beslutningsforslag.

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation 5/2006 om at opfordre regeringerne i Island, Færøerne og Grønland til at indføre undervisning i de vestnordiske nabolandes historie, samfundsforhold, kultur og sprog som fast bestanddel af undervisningsplanerne i folkeskolerne på forskellige og passende klassetrin. Landene opfordres til at lave fælles undervisningsmateriale på alle tre sprog for at tjene formålet.

(Delegationsformanden)

Begrundelse:

Island, Færøerne og Grønland udgør et Vestnorden med mange fællestræk i naturgivne omstæn-digheder, historie, kultur og samfundsforhold. Men samtidig har hvert enkelt land og folk sit eget sprog, sin egen kultur, sin egen historie og sine egne fremtidsmuligheder.

På trods af, at vi er nærmeste naboer, og at Vestnorden kan udvikle sig til en stærk og samarbejdende region, er det forholdsvis meget lidt, vi lærer om vores nabolande- og nabofolk i folkeskolen. I den færøske folkeskole, er det måske i et enkelt klassetrin, at Island og Grønland berøres, og hvis ikke lærere og skoler tager skridt til tema-undervisning, er de vestnordiske nabolande som helhed en parantes i folkeskolens undervisning.

Det burde ikke være et problem at skabe relevant undervisning i vores vestnordiske naboers historie, kultur og samfundsforhold op gennem de forskellige klassetrin, hvor den fælles vestnordiske historie også kan inddrages.

På det sproglige område er der for Islands og Færøernes vedkommende store muligheder for ihvertfald at lære at forstå og læse hinandens sprog uden problemer, medens der for grønlandsk som minimum burde kunne undervises i en grundlæggende forståelse af sprogets opbygning og inuit-sprogenes historiske udvikling. Og at islændinge og færinger ikke skal kunne bare nogle ord og sætninger på grønlandsk, beror utvivlsomt mere på fordomme og manglende vilje, end noget andet.

For en styrkelse af det vestnordiske samarbejde er en undervisning i de vestnordiske naboers samfundsforhold allerede i folkeskolen, den bedste investering myndighederne kan foretage.

Akissuteqaat takuuk

Partiit oqaaseqaataat, Atassut

Partiit oqaaseqaataat, Demokraatit

Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat

Partiit oqaaseqaataat, Siumut

Aappassaanik suliarineqarneranut akissuteqaat

Inatsisartut Suleriaasianni § 32, imm. 3, nr. 1, naapertorlugu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffianni Inatsisartut aallartitaasa siulittaasuata, Jonathan Motzfeldtip, aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq saqqummiuppaa.

Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiivi Island-imi, Savalimmiuni Kalaallillu Nunaanni naalakkersuisunut kaammattuipput, nunat avannarliit killiit sanilerisat oqaluttuarisaanerat, inuiaqatigiittut atugarisaat, kultureqarnerat oqaasiilu ilinniartitsissutiineqarnerat, meeqqat atuarfeqarfiini ilinniartitsissutissat pilersaarutaannut atuaqatigiiaanut assigiinngitsunut naleqqussakkamik aalajangersimasumik eqquteqqullugit. Siunertaq iluaquserniarlugu oqaatsit pingasut ilinniartitsissutiginissaannut ataatsimoorussamik atortussanik nunat sanassasut kaammattuutaa pillugu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangersagaata nr. 5/2006-p Inatsisartunit taperserneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aallartitat siulittaasuat)

Tunngavilersuut:

Ataatsimut isigalugu Island-ip, Savalimiut Kalaallillu Nunaata avatagiisaat, oqaluttuarisaanerat, Kultureqarnerat inuiaqatigiinnullu tunngasut assigiissuseqaqaat. Ilutigisaanilli nunat ataasiakkaat nammineq oqaaseqarput, namminneq kultureqarlutik, namminneq oqaluttuassaqarlutik namminerlu siunissamut periarfissaateqarlutik.

Naak qaninnerpaatut sanileriikkaluarluta aammalu nunat avannarliit killiit sumiiffittut nukittujullu-tik suleqatigiissinnaagaluartut, annikitsuinnarmik meeqqat atuarfiini nunat qanigisat inuilu pillugit ilinniagaqartarpugut. Savalimiuni meeqqat atuarfianni atuqatigiiaani ataatsimi Island aamma Kalaallit Nunaat immaqa attuallanneqarsinnaasarput aammalu ilinniartitsisut atuarfiullu qulequtsii-nikkut ilinniartitsineq ingerlannianngikkaangassuk nunat avannarliit killiit nunatut qanigisatut meeqqat atuarfiini ilinniartitsisutigineqartarnerat ataatsimut isigalugu annikitsuararsuuvoq.

Nunat avannarliit killiit sanilerisatta oqaluttuarisaanerat, kultureqarnerat inuiaqatigiittullu atugari-saat pillugit atuaqatigiiaat assigiinngitsut aqqutigalugit ilinniartitsinermik atorneqarsinnaasumik pileritsinisaq ajornartussaanngikkaluarpoq, taamaaliornikkut nunat avannarliit killiit ataatsimoorus-samik oqaluttuarisaanerat aamma ilanngunneqarsinnaammat.

Island-imut Savalimmiunullu tunngatillugu oqaatsinut atatillugu ajornartorsiutitaqanngitsumik oqaatsimik paasinnissinnaanermik atuarsinnaanermillu ilinniartitsisinnaanermut periarfissaajuarpoq, kalaallisulli oqaatsinut tunngatillugu oqaatsit sannaasa inuillu oqaasiisa oqaluttuarisaanikkut ineriartornerat tunngaviusumik paasisaqarfigineqarsinnaanerat minnerpaamik ilinniartitsissutigine-qarsinnaasariaqarluni. Aamma Island-ermiut Savalimmiormiullu kalaallit oqaasiinik oqaaseqatigiivinillu ataasiakkaanik taamaallaat piginnaasaqaannartussaannginnerat allamit pinani tusaamasarsornerinnarmit piumassuseqannginnermillu aallaaveqartoq nalornissutaassanngilaq.

Nunat avannarliit killiit suleqatigiinnerat nukittorsarumallugu nunat avannarliit killiit sanilerisamik inuiaqatigiinni atugaat meeqqat atuarfiini ilinniartitsissutigineqartalereerput, oqartussaasut pit-aaneraamik aningaasaliissuteqarfigisinnaasaat.