UKA06/141 Nunani ineriartortuni nunat inoqqaavisa ineriartortitsinerannut..

Se svarnotatet til dette forslag

Ordførerindlæg, Atassut

Ordførerindlæg, Demokraterne

Ordførerindlæg, IA

Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat

Ordførerindlæg, Siumut

Betænkning afgivet til 2. behandling (pdf-fil)

Bilag 1

Bilag 2

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

Jeg foreslår at Landstinget beslutter at afsætte midler til udviklingsstøtte til oprindelige folk på sine årlige finanslove.

Vores rettigheder og pligter som et folk der er en del af det globale samfund øges for dag til dag. Grønlændere har i dag et højt placering og anseelse blandt oprindelig folk i verden, i kraft af vores mangeårige bestræbelser på oprindelige folks rettigheder.

Grønlandske tiltage omkring oprindelige folks rettigheder gennem kurser fra (International Training Center for Indigenous Peoples) er også nu en anerkendt blandt oprindelige folk i verden, samt at vores bestræbelser på selvstændighed blev betragtes som foregangsland.

I takt med vores øgede tiltage til oprindelige folks rettigheder er vi nu klar over at der over hele verden er oprindelige folk der bliver tilsidesat, forfulgt, diskrimineret i deres egne landet. Når vi ser på os selv tror vi nok ikke at altid, at vi har det meget bedre end andre landes oprindelige folk, men vi har i virkeligheden masser af gode muligheder, som det at vi har egen politisk indflydelse, økonomiske såvel som sproglige og religion.

På vejen til selvstændighed er vi som verdensborgere i stigende grad forpligtiget til at hjælpe mennesker i nød og mennesker som bliver ramt af katastrofer, og vi har da også gentagne gange fået syn for at det grønlandske folk allerede nu opfatter det som en forpligtelse.

Vi ved også at den almindelige udviklingshjælp kun i sjældne tilfælde og i meget begrænset omfang går til oprindelige folk, selvom det ofte er disse grupper, der har størst behov for hjælp. Derudover står de oprindelige folk ofte i en situation, hvor de er i opposition til magthaverne i de stater de er underlagt, ofte pga. deres ønske om selvstændighed eller "hjemmestyre".

Bl.a. på baggrund af ovenstående foreslår Inuit Ataqatigiit at Landstinget i sine årlige finanslove afsætter midler til udviklingsstøtte for oprindelige folk, første gang i 2008 og af en størrelsesorden, som tager hensyn til både formål og Landskassens formåen.   

Udviklingsstøtten skal specifikt gå til oprindelige folk og til formål som opbygning ag større selvforsyningsgrad, sundhedsfremme og tilbud om skolegang for børn.

Derudover foreslår vi at erfaringsudveksling og rådgivning indgår som en del af udviklingsstøtten.

Akissuteqaat takuuk

Partiit oqaaseqaataat, Atassut

Partiit oqaaseqaataat, Demokraatit

Partiit oqaaseqaataat, IA

Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat

Partiit oqaaseqaataat, Siumut

Aappassaaneerneranut isumaliutissiissut

Ilanngussut 1

Ilanngussut 2

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Nunani ineriartortuni nunat inoqqaavisa ineriartortitsinerannut tapiissuteqartalernissamik Inatsisartut aalajangiinissaannik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)

Tunngavilersuutit:

Nunani ineriartortuni nunat inoqqaavisa ineriartortitsinerannut tapiissutissanik inatsisartut ukiumoortumik aningaasanik immikkoortitsisalernissamik aalajangernissaannik siunnersuuteqar-punga.

Nunarsuarmioqataasutut namminiissuseqarluta inuiaat akornanni pisinnaatitaaffivut pisussaaffivullu ullut tamaasa annertusiartorput. Kalaallit nunarsuatsinni nunat inoqqaavisa akornanni sallerpaanut ilaallutik pisinnaatitaafitsigut siuarsaanermi ukiorpanngulersuni suleqataapput, tamannalu inuiaat akornanni pitsaasumik isigineqarnitsinnut annertuumik pissutaaqataavoq.

Nunat inoqqaavisa pisinnatitaaffii pillugit nunatsinni pikkorissartitsisarnerit Nunat Inoqqaavisa Pikkorissartarfiannit (International Training Center for Indigenous Peoples) aaqqissuunneqartartut aamma tusaamasaassutigilersimavagut, nunattalu namminersuleriartorluni ingerlanera maligassatut arlalippassuarnit isigineqarluni.

Suliniutit tamakku aqqutigalugit ilisimalikkatta ilagaat nunarpassuarni nunat inoqqaavi suusupagineqarlutik, malersugaallutik, asissugaallutillu atugarliortitaasaqisut. Immitsinnut qiviaraangatta immaqa tamatigut atugarissaartorsuartut eqqarsaatigineq ajoraluarluta nunat inoqqaavinut allanut naleqqiulluta sorpassuartigut periarfissarissaarneroqaagut, soorlu naalakkersuinikkut oqartussaassuseqarnikkut, aningaasarsiornikkut, oqaatsitta atugaanerisigut, upperisarsiornikkut il.il..

Namminersuleriartornitsinni nunarsuarmioqataasutut pisussaaffitta ilagileriartorpaat periarfis-saqartilluta atugarliortunut ajunaarnersuarnilluunniit eqqugaasunut ikiorsiisarnissaq, tamannalumi inuiaqatigiinni kalaallini pisussaaffittut isigineqartoq ukiut ingerlaneranni arlaleriaqaluta uppernarsisarparput.

Aamma ilisimavarput nunani ineriartortuni ikiorsiissutit nunat inoqqaavinut taakualu ineriartortitsinerannut tutsinneqartartut qaqutigoorlutillu annikittuinnaasartut, naak ilaatigut taakkorpiaasaraluartut pisariaqartitsinerpaasut. Tamatuma saniatigut arlalippassuartigut nunat inoqqaavi naalagaaffimmi najugaqarfigisaminni naallakkersuinikkut pissaanilinnut illuatungiliut-tuusarput namminersulerusunnertik imaluunniit namminersornerulerusunnertik pissutigalugu.

Tamakku tunngavigalugit Inuit Ataqatigiit-niit siunnersuutigissavarput Inatsisartut ukiumoortumik aningaasanut inatsisiliaminni aningaasanik nunat inoqqaavinut ikiorsiissutissanik immikkoor-titsisalissasut, siullermik ukioq 2008-mi aningaasanik siunertamut aningaasaqarnitsinnullu naleqquttunik immikkoortitsisoqassasoq.

Ikiorsiinermi nunat inoqqaavi immikkut isiginiarneqassapput, ikiorsiissuteqarnerlu nunat inoqqaavisa imminnut napatinnerulernissaannut, peqqinnerulernissaannut meeqqallu atuartitaanis-saannut sammitinneqassaaq.

Tamatuma saniatigut misilittakkanik iluatinnartunik siammarterisarnissaq siunnersuisarnissarlu ilanngullugit nunani ineriartortuni nunat inoqqaaviinut ikiuniutitut aallaunneqarnissaat siunner-suutigaarput.