UKA06/146 Siunnersuutigaara Inatsisartut aalajangiussissasut Naalakkersusuisut peqquneqassasut..

Se svarnotatet til dette forslag

Ordførerindlæg, Atassut

Ordførerindlæg, Demokraterne

Ordførerindlæg, IA

Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat

Ordførerindlæg, Siumut

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landstyret pålægges at skærpe de veterinære krav til brætsteder i byerne med virkning fra 2009, Landsstyret pålægges i fællesskab med kommunerne at udarbejde en byrdefordelingsmodel for udgifter ved den nødvendiggjorte modernisering af de kommunale brætter. Endvidere pålægges Landsstyret at digitalisere fangstbeviserne ifm modernisering af det kommunale brætter.

(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

Begrundelse:

Jeg mener, at tiden er moden til, at der gennemføres en modernisering af de lokale brætter i de større byer. Ikke blot af hensyn til fødevaresikkerheden, men i lige så høj grad for at øge afsætningsmulighederne for fangere og fiskere og fremme salget af grønlandske råvarer.

Mit forslag tager afsæt i de positive erfaringer fra Maniitsoq, hvor brættet er moderniseret i samarbejde med ATI-skolen, som har rådgivet kommunen m.h.t. indretning og udarbejdelse af detaljerede krav til opbevaring og behandling af de ferske råvarer.

Resultatet er friske, indbydende grønlandske fødevarer af høj hygiejnisk standard og kvalitet. Det trækker kunder til - også yngre kunder, som før kun sjældent fandt vej til brættet. Omsætningen er steget markant. Både kunderne og fangerne har således haft fordel af moderniseringen og de skærpede krav til fødevarehygiejnen.

Der er grund til at tro, at det samme vil gøre sig gældende i andre større byer, hvis man udbreder  Maniitsoq modellen hertil.

Samtidig vil en øget omsætning af grønlandske fødevarer i de større byer bidrage til at nedbringe behovet for import af fødevarer udefra, hvilket er godt for den grønlandske handelsbalance. Og ikke mindst vil et øget salg af grønlandske fødevarer bidrage til at fastholde og styrke vores kultur, for den mad, vi spiser, og den måde, vi tilbereder den på, er også en del af vores kulturelle identitet, og gode råvarer er en forudsætning for såvel den traditionelle som den moderne og fornyende grønlandske madkultur. Endelig skal man heller ikke overse den betydning grønlandsk mad kan have for folkesundheden.

Et øget forbrug af grønlandske produkter vil således være med til understøtte intentionerne i den  Fødevarepolitiske Redegørelse fra 2004, som blandt andet udstak følgende grundlæggende fødevarepolitiske målsætning:

"Det skal være muligt for alle mennesker i Grønland at vælge en sund, varieret kost, bestående af sikre fødevarer, hvoraf så mange som muligt er produceret her i landet af vore egne råvarer, fremskaffet på en bæredygtig måde."

En skærpelse af de veterinære krav til brætsteder i byer vil indebære behov for en omfattende modernisering af en række kommunale brætsteder, og vil således påføre de pågældende kommuner udgifter til anlæg eller renovering og til indretning. Jeg foreslår, at Grønlands Hjemmestyre skal være med til at bære disse udgifter og dermed medvirke til at muliggøre etableringen af tidssvarende brætsteder i de større byer.

Rationaliseringsgevindsten for indførelse af digitale fangstbeviser hvor registrering af salg af fangsten hvor end i hvilken by man befinder sig kan foretages,  den skattemæssige del og fangstindberetningerne være ideelt at undersøge.

Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til Landstingets velvillige behandling og håber på en god debat.

Akissuteqaat takuuk

Partiit oqaaseqaataat, Atassut

Partiit oqaaseqaataat, Demokraatit

Partiit oqaaseqaataat, IA

Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat

Partiit oqaaseqaataat, Siumut

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Siunnersuutigaara Inatsisartut aalajangiussissasut Naalakkersusuisut peqquneqassasut 2009 aallarnerfigalugu kalaalimineerniarfinni inuussutissalerinikkut piumasaqaatit sakkortu-sineqassut. Kiisalu Naalakkersuisut kommunit peqatigalugit peqqunneqassasut kommunini kalaalimineerniarfiit nutarsarnerinut aningaasartuutaajumaartussat pillugit avitseqa-tigiinissamik siunnersuusiussasut.  Ilanngullugu Naalakkersuisut piniarnermut allagartat digitalisererneqarnissaannik suliaqarnissaannik peqquneqassasut kalaalimineer-niarfiit nutarsarnerat ilutigalugu.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

Begrundelse:

Isumaqarpunga piffissanngortoq illoqarfinni anginerusuni Kalaalimineerniarfinnik nutarteriso-qartariaqalersoq.  Inuussutissalerinikkut isumannaatsumik pilersuinissaq kisiat eqqarsaatiginagu, aalisartut piniartullu tunisassiaasa aammalu kalaalimerngit annertunerusumik tunisaalernissaat anguniarneqarpoq.

Siunnersuutiga aallaaveqarpoq Maniitsumi misilittakkat takutimmassuk ajunngivissumik kinguneqartut, tassani kalaalimineerniarfik ATI -ip atuarfia suleqatigalugu nutarsarneqarsimammat, taakulu kommunimut siunnersortaasimapput illutaata aaqqissornissaannut tunisassiallu nutaat qanoq isumannaatsuumik inissinneqarnissaanik paarineqarnisaanillu siunnersuutinik.

Kinguneraa  kalaalimerngit nutaarluinnaat takujuminarluartut eqqiluilluinnartut pitsaasutsimikkullu qaffasissut. Pisinianit ornigarluarneqartarpoq - inuusuttunit aamma siornatigut akuttusuumik kalaalimineerniarfinnukartarsimagaluartut pisiniarfigilluartalersimavaat. Aningaasanik kaaviaar-titsineq annertuumik qaffassimavoq. Pisisartunut piniartullu nutarsaasimaneq aammalu inuus-sutissalerinermi piumasaqaatit qaffasissuunissaanik piumasaqarneq iluaqutaalluarsimavoq.

Maniitsumi misilittakkat qularutissaangitsumik illoqarfinni anginerusuni allani atussalugit iluqutaanissaat qularutissaangilaq.

Kalaallit nerisassaatitsinnik annertunerusumik atuilernitsigut illoqarfinni anginerusuni aningaasarsiornikkut qaffassaataaginnarani inuussutissanik avataanit tikisitsisarnermut aamma apparsaataasaaq nunarput tamaat isigalugu aningaasarsiornitsinnut iluaqutaasussaaq. Kiisalu anneertunerusumik kalaaliminernik niuernerulernitsigut kulturitsinnut nukittorsaataaginnarani, nerisassiavut, nerisarisartakkavut, nerisassioriaasivullu kulturitsinnik ilisarnaatitta ilagisaanut, inuussutissanillu pitsaasunik atuinermi nerisassiornermilu nutaaliornermi pitsaasunik nerisassaateqarneq pingaaruteqarpoq. Kiisalu puigorneqassanngilaq inuiaqatigiit peqqissuu-nissatsinni kalaallit nerisassiaativut pingaarutilerujussuumata.

Inuussutissat pillugit naalakkersuinikkut nassuiaat 2004-imeersumut annertunerusumik kalaallit nerisassiaatitta atornissaanik kaamattuusinermut aamma tunngaviusumik politikikkut anguniaga-qarnissaq tikkuusivoq:

"Nerisassanik peqqinnartunik assigiingisitaartunik inuussutissanik isumannaatsunit piliaasunit sapinngisamillu amerlanerpartaat nunami nammineq tunisassiaatitsinnit piujuartitsinissamik tunngaveqarluni pissarsiarineqarsimasunit tunisassiaasunik Kalaallit Nunaanni inuit tamarmik toqqaasinnaanissaat periarfissaasaaq."

Inuussutissalerinermi piumasaqaatit illoqarfinni sakkortusinissaanik piumasaqaateqarnermi, kalaalimineerniarfiit annertuumik nutarsarnissaanik piumasaqaatitaqartussaavoq, taamaasillunilu kommuuninut sanaartugassanut nutarterinernut pisatsersuinermullu aningaasartuutinik malitseqartussaapput. Siunnersuutigaara Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaleeqataasasut taamaasilluni ullutsinnut naleqquttunik illoqarfinni anginerusuni kalaalimineerniarfinnik pilersitsi-nermi peqataatillugit.

Tamatuma nassatarisaanik piniarnermut allagartat digitalisererneqarnerisigut illoqarfimmi sumiikkaluaraanniluunniit tunisanik nalunaarsuinermut, akileraartarnermut kiisalu pisarisimasat nalunaarsorneqarnerinut pisariillisaataasumik nassatalimmik nutarterneqarsinnaanerat misissorneqartariaqarpoq.

Taama oqaaseqarlunga siunnersuut inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara neriullunga oqallilluarumaartusi.