UKA06/86 Nuna tamakkerlugu atuakkanik atuarusussuseqalernissaq anguniarlugu..

Se svarnotatet til dette forslag

Ordførerindlæg, Atassut

Ordførerindlæg, Demokraterne

Ordførerindlæg, IA

Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat

Ordførerindlæg, Siumut

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til en landsdækkende læselyst-kampagne, der primært skal henvende sig til børn og unge under 16 år.

(Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne)

Begrundelse:

Gode sproglige forudsætninger er en væsentlig del af fundamentet for en aktiv borgerdeltagelse i et demokratisk samfund.

Hvis man øger børn og unges nysgerrighed og læselyst, vil det indirekte kunne være med til at skærpe unges ønske om at blande sig i samfundsdebatten og generelt blive aktive og engagerede medborgere.

Derfor  bør børn og unge stimuleres til at læse mere. Der er masser af fantastiske oplevelser forbundet med at læse. Lige fra grønlandske myter og sagn,  Harry Potter og Asterix-tegneserier til  H.C. Andersens eventyr og spændende og nyttig information på internettet. At  læse er også et middel til at skaffe sig mere viden.

Dernæst vil øget læsning af bøger og for eksempel informationssøgning med videre på internettet forbedre børn og unges sproglige og grammatiske evner, hvilket vil være en klar gevinst i skolefagene grønlandsk, dansk og engelsk.

På  denne baggrund foreslår jeg en læselyst-kampagne, som har til formål at fremme børn og unges interesse for læsning.

Målet med læselystkampagnen er:

• At gøre børn og unge nysgerrige efter at læse og søge oplysninger

• At øge børn og unges læselyst og læseglæde
• At sikre at flest mulige bliver gode læsere
• At øge kendskabet til den litteratur med videre, der er rettet mod målgruppen: børn og unge

Jeg forestiller mig, at midlerne til kampagnen kunne anvendes til forskellige lokale aktiviteter i kommunerne, der kan virke fremmende på læselysten. Aktiviteterne kunne ske i et samarbejde mellem børnehaver, skoler, biblioteker, boghandlere, foreninger, diverse medier m.v.

Det er kun fantasien ¿  og økonomien - der sætter grænser for hvilke aktiviteter, der kan iværksættes. Man kan for eksempel oprette en pulje, hvor der kan søges om midler til lokale aktiviteter, som fremmer børns læselyst. Derudover kunne der iværksættes forskellige landsdækkende initiativer - eventuelt via tv, radio, en børne-internetside, bibliotekerne m.v.

Som et middel til at nå føromtalte mål, foreslår jeg, at Landsstyret tager initiativ til en landsdækkende læselyst kampagne for børn og unge under 16 år.

Mit forslag er, at der afsættes i alt seks millioner kroner til en læselyst-kampagne af tre års varighed.

Jeg foreslår samtidigt at kampagnen ved sin afslutning evalueres evt. ved at se på om salget af børnebøger og bøger til unge er steget, om biblioteksudlån af bøger for målgruppen er steget, ved at udarbejde en bruger-undersøgelse blandt børn og unge eller lignende.

Jeg ser frem til Landstingets bemærkninger til mit forslag.

Akissuteqaat takuuk

Partiit oqaaseqaataat, Atassut

Partiit oqaaseqaataat, Demokraatit

Partiit oqaaseqaataat, IA

Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat

Partiit oqaaseqaataat, Siumut

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Nuna tamakkerlugu atuakkanik atuarusussuseqalernissaq anguniarlugu, annerusumik meeqqat inuusuttullu 16-it inorlugit ukiulinnut tulluarsakkamik suliniuteqartoqarnissaa Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Lene Knüppel, Demokraatit)

Tunngavilersuut:

Nunani inuit tamat oqartussaaffeqarneranik ingerlanneqartuni innuttaasut eqqummaarillutik peqataanissaani tunngaveqarniarnermi annertuumik tunngaviuvoq oqaatsitigut piginnaasaqarluarnissaq.

Meeqqat inuusuttullu alapernaassuseqarnerat atuakkanillu atuarusussuseqarnerat annertusarnerisigut toqqaannanngikkaluartumik innutaasuni oqallinnermi peqataarusussuseqarnerat aammalu innuttaasutut peqataarusussuseqarnerat tunngavissinneqartarpoq.

Tamanna tunngavigalugu meeqqat inuusuttullu atuakkanik atuarusussuseqarnerulernissaat tunngavissiuunneqartariaqarpoq. Misigisassat tupinnarluinnartorpassuit atuarnikkut misigineqarsinnaapput. Oqaluttualiat kalaallit oqaluttualiaat, Harry Potter aammalu Asterix-imik titartagaliat kiisalu H.C Andersenip oqaluttualiai internettikkullu paasissutissarpassuit pissangarlutillu soqutiginartorpassuit atuagassaapput. Ilisimasaqalernerulernissamik aqqutissaavortaaq atuarneq.

Aammattaaq atuakkanik atuarnerulernerup aammalu assersuutigalugu paasissutissanik ujartuinermi assigisaallu internetsikkut ujartuinerit meeqqat aammalu inuusuttuaqqat oqaatsinik aammalu oqaasilerisinnaanerinik pitsanngorsaataapput, atuarfimmilu atuarnermi kalaallisut qallunaatut aammalu tuluttut atuartitsinerni iluaqutaalluarsinnaasut.

Tamanna tunngavigalugu atuakkanik atuarusussuseqalernissaq anguniarlugu suliniuteqartoqarnissaa siunnersuutigaara, meeqqat inuusuttullu atuakkanik atuarususseqarnerulernissaat siuarsarnissaa siunertaralugu.

Atuakkanik atuarusunnerulernissamik suliniuteqartoqarnissap siunertaraa:

• Meeqqat inuusuttullu paasissutissanik atuarusunnerulernissaat ujartuerusunnerulernissaallu alapernaannurulernissaat anguniarlugu

• Meeqqat inuusuttullu atuarusussuleqarnerulernissaa atuarnerullu nuannersuanik paasisnninnerulernissaat anguniarlugu
• Sapinngisamik amerlasuut atuarumatuunngornissaat
• Meeqqanut inuusuttunullu tulluarsakkanik atuagaatigineqartut ilailu ilanngullugit ilisimaneqarnerisa siammerterneqarnissaat

Aningaasaliissutit suliniuteqarnermut atugassat atuakkanik atuarusussuseqarnerulernissamik suliniutit sumiiffinni assigiinngitsuni kommuuneqarfinni susassaqartitsinikkut atorneqarsinnissaat takorloorpara. Susassaqartitsinerit assigiinngitsut meeqqerivinnik, atuarfeqarfinnik, atuakkanik atorniartarfinnik, peqatigiiffinnik tusagassiorfinnik susassaqarfinnillu assigiiingitsunik suleqateqarnikkut ingerlanneqarsinnaapput.

Takorluuisinnaassuseqarnerup - aningaasassaqartitsinerillu - susassaqartitsinerit assigiinngitsut aallarnisarneqarnissaani killilersuipput. Assersuutigalugu pineqartumut aningaasanik immikkoortinneqarsimasunik qinnuteqaateqarfigineqarsinnaasumik pilersitsisoqarsinnaavoq, sumiiffinni assigiinngitsuni meeqqat atuakkanik atuarusunnerulernissaat anguniarlugu susassaqartitsinissanik ingerlatsinissanut qinnuteqaateqarfigineqarsinnaasumik. Tamatuma saniatigut nuna tamakkerlugu aallakaatinneqartussanik suliniutinik aallarnisaasoqarsinnaavoq assersuutigalugu isiginnaarutikkut, radiokkut, meeqqat qarasaasiakkut quppersagassaat, atuakkanik atorniartarfitsigut ilailu ilanngullugit ingerlanneqarsinnaasut.

Siuliani taaneqartut anguneqarnissaat siunertaralugu maanna siunnersuutigaara nuna tamakkerlugu atuakkanik atuarusussuseqalernissaq anguniarlugu, annerusumik meeqqat inuusuttullu 16-it inorlugit ukiulinnut tulluarsakkamik Naalakkersuisunit suliniuteqartoqarnissaa maanna siunnersuutigaara.   

Siunnersuutigaara atuakkanik atuarusussuseqalernissami suliniuteqarnissami aningaasat katillugit 6 mio.kr.-it illikartinneqassasut, ukiunilu pingasuni suliniuteqarneq ingerlanneqassasoq.

Suliniuteqarnerullu naanerani naliliisoqarnissaa siunnersuutigaarattaaq, tamatumani meeqqanut aammalu inuusuttunut atuakkiat tunisaanerat annertusisimanersoq nalilerniarlugu, aammalu atuakkinik atorniartarfinni pineqartumi saaffigineqartut akornanni atuakkanik atorniarsimaneq annertusisimanersoq nalilerniarlugu, naliliinerlu meeqqat inuusuttullu atuisartut akornanni misissuititsinikkut assigisaanilluunniit ingerlatsisoqassalluni.

Siunnersuusiama Inatsisartunit oqaaseqarfigineqarnissaa qilanaarivara.