UKA06/137 Kallallit Nunaani illoqarfinni anginerusuni inissialiortitsinerup qanoq siuarsarneqarsinnaa-neranik apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinissamut siunnersuut.

Se svarnotatet til dette forslag

 

Ordførerindlæg, Atassut

Ordførerindlæg, Demokraterne

Ordførerindlæg, IA

Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat

Ordførerindlæg, Siumut

 

4. august 2006                                                                                                                      EM 2006/137

 

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgsels-debat:

 

Forslag til forespørgselsdebat om behovet for at fremme byggeriet af almennyttige boliger i de større grønlandske byer.

(Landstingsmedlem, Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit) 

 

Det grønlandske samfund undergår på mange områder forandringer, vi bliver også i lighed med resten af verden udsat for, de økonomiske og kulturelle påvirkninger  globaliseringen medfører. Der foregår også en snigende forandring af vores bosætningsmønster. Vi ser at flere mennesker søger til de større byer, der har økonomisk vækst og mere attraktive uddannelsesmuligheder for de  unge og familier med skolesøgende børn.

 

Men andre ord befolkningen er ligeså stille ved at relokalisere sig. Denne proces kaldes urbanisering og er en udvikling som alle industrialiserede lande har gennemgået og forsat gennemgår.

 

Det er overvejende sandsynligt, at ensprisreformen vil virker forstærkende på den i forvejen observerede tendens til befolkningskoncentration. Det er klart at dette medfører et pres på boligmarkedet i de byer, der oplever en befolkningstilvækst, Nuuk, Sisimiut og Illulisaat kæmper i dag alle med at boligforsyne befolkningen og ventetiden på en lejlighed i Nuuk er stadig uacceptabel lang.  

 

Tillad  mig i denne sammenhæng pege på lidt statistik, der kan illustrere den problem-stilling som jeg ønsker Landstinget skal drøfte og debattere. Ses der i publikationen ¿ Tilgangen af boliger og boligbestand 2005¿ fra Grønlands statistik kan det konstateres at der var en tilgang på 192 boliger i 2005. Af disse var 74, - over en tredjedel finansieret igennem 10/40/50 ordningen. Kommunalt 60/40 eller 80/20 byggeri og private andelsboliger tegnede sig hver især for tilgangen af cirka 40 nye boliger i 2005. 

 

Ifølge publikationen har tilgangen af nye boliger i en årrække ligget stabilt på omkring 200. Det er naturligvis positivt og glædeligt, at der er mennesker, der har den nødvendige økonomi til at boligforsyne sig selv og derved er med til at frigøre boliger i den offentlige boligmasse.

 

Spørgsmålet er bare om væksten i nye boliger er nok i længden til at nedbringe ventelisterne på en almen bolig. Det er ganske sandsynligt at de frigjorte boliger i den offentlige boligmasse ikke virker nævneværdigt på at nedbringe ventelisterne, hvis befolkningen i de større byer vokser og at flertallet af tilflytterne ikke selv kan finansiere en bolig. 

 

I publikationen fra Grønlands statistik ¿Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. Januar 2004 samt det beregnede behov for boliger¿ Kan det konstateres, at hvis vi ønsker at alle unge mennesker på 20 år skal have adgang til en bolig er det beregnede boligbehov på 22.669 !!! boliger.  Hvis vi i Landstinget ser det som en politisk målsætning at alle unge på 25 år skal have adgang til en bolig er det beregnede behov være på 21.554 boliger. For Nuuk vedkommende er den beregnede mangel på boliger for unge på 20 år på 2000 boliger tallet virker ved et første øjekast  absurd, men der nok desværre realiteterne.

 

I denne sammenhæng fremstår Landstyrets lidt haltende præstation i forhold til at løfte sine medfinansieringsforpligtigelser i forhold til anlægs og byggeopgaver i de større grønlandske byer, som gådefuld. Det er da immervæk der behovet er størst.

 

Det er vel uden for enhver form for saglig diskussion, at forstille sig at flertallet af de unge i de nævnte aldersklasser i fuldt omfang vil være i stand til via de foreliggende finansieringsmuligheder at boligforsyne sig selv.  Det er min holdning at vi som samfund i dag står tilbage med et skræmmende seriøst boligstrukturelt problem.

 

Med disse bemærkninger ser jeg frem til en spændende og visionær debat i Landstinget.  

Akissuteqaat takuuk

 

Partiit oqaaseqaataat, Atassut

Partiit oqaaseqaataat, Demokraatit

Partiit oqaaseqaataat, IA

Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat

Partiit oqaaseqaataat, Siumut

 

4. august 2006                                                                                                                   UKA 2006/137

 

Inatsisartut Suleriaasianni §35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna siunnersuutigaara.

 

Kallallit Nunaani illoqarfinni anginerusuni inissialiortitsinerup qanoq siuarsarneqarsinnaa-neranik apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinissamut siunnersuut.

(Inatsisartunut Ilaasortaq Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit)

 

Kallallit Nunaani innuttaasut ukiut makku annertuumik allannguinermik aqqusaagaqarput, nunar-suarmioqativullu assigalugit nunarsuarmioqataasutullu aningaasarsiornikkut kulturikkullu allan-nguinernik aqqusaagaqarpugut. Sumi najugaqarnissamik tunngavigisavut aamma allanngoriartortut ilagilersimavaat. Takusarpavut inuit amerliartortut illoqarfinnut anginernut nutserartut, nutserfi-gisaallu illoqarfiit aningaasarsiornikkut qaffakkiartortuupput, inuusuttunut ilinniagaqarnissamut periarfissagissaarlutik ilaqutariinnullu meerartalinnut periarfissagissaarlutik.

 

Allatut oqaatigalugu innuttaasut nuutarnerinut tunngaviit arriitsumik allanngoriartorput. Taama allanngoriartorneq taaneqartarpoq urbanisering, ineriartornerullu nunat suliffissuaqarnikkut inerisi-masut tamarmik aqqusaagarisimavaat sulilu atuulluni.

 

Ilimagineqarsinnaavoq naatsorsuutigineqarsinnaallunilu akit assigiikunnaarnerisa kingunerisaanik innuttaasut katersuukkiartorneranik takussutissaqarlersimanerput annertuumik aamma sumi najuga-qarusunnermut sunniuteqaqataasasoq. Takussutissaalluarporlu inissaqarniarneq eqqarsaatigalugu illoqarfinni pineqartuni inissiatigut annertuumik piumasaqaatitaqartut, maannakummi Nuummi, Sisimiuni Ilulissanilu innuttaasut tamaasa inissaqartinniarlugit ulapittuarput, Nuummilu  inissamik innersuuneqarnissaq suli akuerineqarsinnaangitsumik sivisussuseqarluni.

 

Inatsisartuni eqqartuinissatsinnut oqallinnissatsinnullu tunngavigissallugit naleqqussorisakka matu-muuna saqqummiukkusuppakka kisitsisit ajornartorsiummut takussutissaalluartut. Naqitami takune-qarsinnaavoq ¿Inissiat nutaat aamma inissiat qanoq isikkoqarneri 2005¿ Kalaallit Nunaani naatsorsueqqissaartarfik najoqqutaralugu takuneqarsinnaavoq inissiat nutaat 192-iusimasut 2005-imi. Taakunannga 74-it ¿ pingajorarterutaat sinnerlugit -10/40/50 aqqutigalugu aningaasalersuif-figineqarsimallutik. Kommunit sanaartortitaat 60/40 imal. 80/20 aqqutigalugit aammalu namminneq piginneqatigiillutik illuliortut aningaasalersorneqarsimasut immikkut tamarmik 2005-imi inissianik 40-nik sanaartorsimapput.

 

Naqitaq najoqqutaralugu ukiumut inissiat sananeqartartut 200 missaat ukiuni qaangiuttuni aalaakaa-simapput. Sooq-unalumi qujanaqaaq inoqarmat nammineerlutik illuliornissaminnut akissalinnik taamaasillunimi pisortat inissiaataanik atuingitsunik.

 

Taamaakaluartoq apeqqutaavoq piffissami aggersumi inissiat naammattut sanaartorneqarnersut, inissarsiortut ikilisarnissaat eqqarsaatigissagaani. Utaqqisut ikilisarnissaat eqqarsaatigalugit naam-manngilaq pisortat inissiataanik atuijunnaartut isumalluutigissallugit, illoqarfinnut anginerni innut-taasut amerliartortillugit aammalu nuuttartut amerlanerit namminneerlutik inissaminnut aningaasa-lersuisinnaangimmata.

 

Naqitami Kalaallit Nunaani Naatsorsueqqissaartarfiup saqqummersitaani ¿Inissiat amerliartorneri 1999-2003, 1. januar 2004-imi inissiat amerlassusiat kiisalu inissianik pisiariaqartitsinerup naatsorsorneqarnera¿ malillugu maluginiarneqarsinnaavoq inuusuttut 20-nik ukiullit tamakkerlugit initaarnissaanik kissaateqassagutta inissianik pisariaqartitsinerput 22.669 ¿uvoq!!! Inatsisartunilu aalajangiisagutta inuusuttut tamarmik 25-inik ukiullit inissaqartinniassagutsigik inissanik pisariaqartitsinerput 21.554-uvoq. Nuuk kisiat eqqarsaatigissagutsigu inuusuttut 20-nik ukiullit inissaanik pisariaqartitsinerput 2000-uvoq, kisitsillu takoqqaarlugu uppernanngikkaluartoq, ajuusaarnaraluartumik pissusiviuvoq.

 

Tamatumunnga atatillugu Naalakkersuisut illoqarfinni anginerusuni sanaartortitsinermut aningaasa-leeqataanissaminik kinguaatooqasutut isikkulimmik inissisimanera tupinnarpoq. Taakunanimi pisariaqartitsineq annertunerpaajuarpoq.

 

Assortuusutigineqarsinnaagunanngilaq inuusuttut ukiumikkut siuliani taaneqartut nammineq inissa-minnik tamakkiisumik pilersorsinnaangimmata aningaasalersueriaatsit maanna atuuttut aqqutigalu-git. Isumaqavippunga inuiaqatigiittut ullumikkut inissaqarniarneq eqqarsaatigalugu ilungersu-nartumik annilaanganartumillu inissisimagatta. Taama oqaaseqarlunga neriuppunga pissanganar-tumik siunnerfilimmillu Inatsisartuni oqallisissasugut.