Se svarnotatet til dette forslag

 

Ordførerindlæg, Atassut

Ordførerindlæg, Demokraterne

Ordførerindlæg, Esmar Bergstrøm

Ordførerindlæg, I.A.

Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat

Ordførerindlæg, Siumut

 

21. juli 2006                                                                                                              EM 2006/67

 

 

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsættes følgende forslag til forespørgselsdebat:

 

Forslag til forespørgselsdebat om fornyelse af Kirkens organisation i Grønland.

(Landstingsgruppen, Siumut)

 

 

"Den grønlandske menighed skal selvstændigt udforme sit virke i samarbejde med landsstyremed-lemmet for kirken og menighedsrepræsentationerne". Med henvisning til dette citat fra lands-styrekoalitionsaftalen vil vi forespørge Landsstyret om, hvornår og hvorledes en sådan indsats skal pågå?

 

Samt, hvornår kommer landsstyret med et ændringsforslag til Landstingsforordning nr.15 af 28.oktober 1993 om kirken, senest ændret ved Landstingsforordning nr.8 af 30. oktober 1998?

 

Med viden om, at arbejdsgruppen fra 2001 er ved udføre sin opgave mhp løsning af forskellige

problemstillinger inden for kirken i Grønland, er det magtpåliggende, at kirken i Grønland også gennemgår en omstrukturering i takt med omstruktureringen af  kommunerne, samt bestræbelserne for at opnå selvstændighed i Grønland.

 

I behandlingen af forslaget bør Landstinget tage alle forhold med i betragtning, såfremt strukturen af den grønlandske  menighed skal tilpasses grundigt, også med hensyn til løsninger på længere sigt.

 

Det er ønskeligt, at debatten kan bidrage til udarbejdelse af målsætninger for en ændret opgave-fordeling for kirken i Grønland.

Omstruktureringen skal ikke ske blot for omstruktureringens skyld, men vi skal foretage omstrukturering på et forsvarligt grundlag, også hvad angår de der bliver berørt. De tidligere foretagne omstruktureringer og som har været overvejet må karakteriseres som værende ikke relevante til de nuværende og fremtidige forhold.

 

Grønlands Biskop

Til den grønlandske menighed har vi en biskop, benævnt Grønlands Biskop, som er ansat af det danske kirke ministerie.

 

Den grønlandske biskop har fået mindre beføjelser i forhold til dengang, da man havde Kirkenævn, og hvor vicebiskoppen havde større beføjelser.

 

Grønland er inde i selvstændighedfase, hvorfor vi bør have en Biskop, som fungerer som den øver-ste myndighed i den grønlandske kirke og fungerer som den øverste myndighed for provsterne.  

 

Provstierne

Den grønlandske Kirke er delt op i tre regioner: Nord, Midt og Syd, med hver deres provst, og hvor Avanersuaq samt Østgrønland hører ind under provstiet i Midtgrønland.

 

Med hensyn til provstierne i Grønland, har man som en følge af den tidligere omlægning givet provsterne store beføjelser, og givet afkald på biskoppens, hvilket har været en bagvendt løsning.

 

Ved at tilføre bispesædet et større ansvar, og med domprovsten som nærmeste medarbejder, da vil man kunne opnå en bedre og mere effektiv helhedsorganisation.

 

En struktur med provstiudvalg

Som sagt er kirken i Grønland opdelt med flere provsti, som er tilknyttet et provstiudvalg med repræsentation fra alle byer. 

 

Som bekendt bliver omkostninger der vedrører provsti- og biskopembedet fastsat i Landstinget, samt at bygningsrenoveringer vedr. Kirken og nyopførelser af kirker bliver prioriteret af Hjemmestyret.

 

Vi må stille os spørgsmålet om, hvilke fordele, der er ved sådan et udvalg? Og man bør overveje, om der kan laves en ny organisering, der er anderledes og mere effektiv, og som måske kan være landsdækkende.

 

Menighedsrepræsentationerne

Menighedsrepræsentationerne er folkevalgte, og der påhviler dem et stort ansvar inden for menigheden. En menighedsrepræsentation er en uundværlig faktor inden for menigheden.

 

I forlængelse af dette, bør det for Landstinget være en opgave, at man også overfor de folkevalgte repræsentanter af menigheden, som overfor øvrige folkevalgte, yder bedre honorering  for hvervet.  Man kan overveje ydelse af honorarbetaling til medlemmer af menighedsrepræsentationerne. Eller man kan indføre en ¿tabt arbejdsfortjeneste¿ ordning, eller mere tilpassede møde diæter.

 

Præsternes ansvar og pligter.

I forbindelse med en omlægning af Kirkens organisation i Grønland er det vigtigt, at man gennemgår forholdet omkring præsternes opgaver og pligter på et væsentligt niveau i forhold til samfundet, således at man i forhold til myndighedshåndhævelsen på området inden for det offentlige, sikrer klare linier og ansvarsområder. Der vil også være behov for, at man nøgternt vurderer om hvor mange der i de enkelte byer og menigheder bør ansættes af præster, kateketer og øvrige medarbejdere.    

 

en stor del af præsternes arbejdsopgaver omfatter folkeregistrering. Der kan være et behov for en tilpasning til moderne tekniske muligheder. Her bør man kunne tilslutte sig til kommunernes registersystemer hvad angår  folkeregistret, der således vil kunne give en bedre service for befolkningen.

 

Der findes kirker med eget kontor, men på flere steder er kontorerne tilknyttet præsteboliger. Man bør finde teknisk løsning for adskillelse  mellem kontordriften og præsternes boliger.

 

Oprettelse af Grønlands Kirkeråd

I dag er  Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke den administrative le-der af Kirken i Grønland. Dermed er der en direkte linie mellem det politiske system og den Lutherske kirke i Grønland. Vi bør nu realisere administrativ adskillelse af kirken fra det politiske system, som vi har snakket om i flere år.

 

Vi foreslår, at Landsstyret opretter et kirkeråd i Grønland, som også skal være ansvarlig for den administrative ledelse af kirken i Grønland. Biskoppen skal være født formand og sammensæt-ningen af de øvrige medlemmer af rådet, samt formålsbeskrivelsen af kirkerådet kan ske efter samråd med menighedens øverste myndighed i Grønland.

 

Vi forestiller os, at man på sigt via Finansloven bevilger et årlig beløb til rådet for varetagelse af den daglige drift af den Lutherske kirke i Grønland. Derved kan man adskille kirkens daglige drift fra det politiske system.

 

Afslutning

Afslutningsvis skal det anføres, at et stærkt samfund kendetegnes ved troen på sig selv, og velfungerende menigheder i samfundet er et af de stærke fundamenter for skabelsen af dette.

 

Derfor kan det førnævnte være med til at danne grobund for en omstrukturering og omlægning af Kirkens organisation, hvorfor det for Landsstyret bør være en given opgave i samarbejde med menighedens øvrighed.    

 

Med disse ord ønsker vi Landstinget en god og saglig debat omkring en fornyelse af Kirkens organisation. 

Akissuteqaat takuuk

 

Atassut, oqaaseqaat

Demokraatit, oqaaseqaat

Esmar bergstrøm, oqaaseqaat

Inuit Ataqatigiit, oqaaseqat

Kattusseqatigiit partiiat, oqaaseqaat

Siumut, oqaaseqaat

 

 

21. juli 2006 UKA 2006/67

 

 

 

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 malillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassatut siunner-suut imaattoq saqqummiunneqassaaq:

 

Kalaallit nunaanni ilageeqarnerup aaqqissugaanerata allanngortinneqarnissaa pillugu apeq-quteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortat, Siumut)

 

 

¿Nunatsinni ilagiit aaqqissuussaanertik nammineq ilagiittut qullersarisatik ilagiillu sinniisaat peqati-galugit ilusilersussavaat, ilagiinnut Naalakkersuisoq suleqatigalugu¿.

Naalakkersuisooqatigiinnermi isumaqatigiissummi taama allassimasoqarnera naapertorlugu Naalak-kersuisunut apeqqutigiissavarput suliassaq tamanna qaqugu qanorlu iliuuseqarfiginiarneqarnersoq ?

 

Aammalu Naalakkersuisut Ilageeqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 15, 28. oktober 1993-simeersup, kingullermik inatsisartut inatsisaatigut nr. 8-kkut, 30. oktober 1998-imeersukkut allan-nguuteqarterneqartup allannguutissaanik siunnersuuteqassamaarpat ?

 

Kalaallit Nunaanni Ilagiinni assigiinngitsutigut ajornartorsiuteqarfiusut aaqqiissuteqarfiginiarlugit suleqatigiissitap 2001-meersup sulinera ilisimaarigaluarlugu pisariaqavissuutipparput Kalaallit nu-natsinni ilaagiit  aaqqissugaanerata allanngortinneqarnissaa, kommuuninik allanngortiterinermut, kiisalu Kalaallit Nunaanni Namminersulernissamik ilungersorluni suliaqarnermut malinnaatillugu.

 

Inatsisartuni siunnersuutip oqallisiginerani sapingisamik suut tamarmik eqqartorneqartariaqarput kalaalit nunaanni ilagiit aaqqissuussaanerat sukumiisumik naleqqussarneqassappat aamma siunissaq ungasinnerusoq isigalugu aaqqiissuteqartoqassappat.

 

Kissaatiginarluinnarpoq oqallinneq sunniuteqarsinnaajumaartoq kalaallit Nunaanni ilaginni akisus-saaffiit pisussaaffiillu allanngortinneqarnissaannut anguniagassat suliarineqarnissaannut.

 

Nutarterineq nutarteriniaannarluni nutarterinerussanngilaq nutarterissaagulli nalilersueqqissaarluta peqqissaarlutalu aamma kalluagassagut eqqarsaatigalutigit, nutarterinerimmi siusinnerusukkut i-ngerlanneqartarsimasut eqqarsaasersuutaasimagaluartullu ullutsinni pisunut pisussanullu naaper-tuukkunnaareersimasutut taasariaqarput.

 

Nunatta Biskorpia

Kalaallit ilagiit biskoppeqartinneqarpugut, Kalaallit Nunaata Biskoppia, danskit kirke ministeriannit atorfeqaterneqartumik.

 

Kalaallit Nunaata Biskoppiata pisussaaffii annikinnerulersimapput taamanikkut kirkenævneqa-rallarneranut aammalu vicebiskoppeqarallarneranut naleqqiullugu.

 

Kalaallit Nunaat namminersulerniarluni sulissuteqaleruttorpoq, taamaammat Biskorpeqartaria-qarpugut nunatsinnilu ilageeqarnermi qullersaasumik akisussaaffeqarnermigullu nunatsinni Provsti-usunit akisussaaffeqarnerusumik inissisimasumik.

 

Provsteqarfiit

Nunarput Ilageeqarnermi pingasunngorlugu aggugaavoq, Avannaa ¿ Qeqqa ¿ Kujataa, Qeqqata Provsteqarfianut Avanersuaq kiisalu Tunu ilaatitaapput.

 

Nunatsinni Provsteqarneq eqqarsaatigiissagaanni qangaanerusoq nutarteriniarsimaneq Provstit aki-sussaaffimmik annertuumik tunillugit Biskorpilu akisussaaffeerlugu killormoorneruvoq takun-ngitsuusarneqarsinnaanngitsoq.

 

Ilageeqarnikkummi suliniarnerni Biskorpi akisussaaffimmik annertuumik tunigaanni Domprost ikiortigalugu nunatsinni ilageeqarnikkut aqutsisinnaaneq tamakkiisoq atorneqalissaaq.

 

Provsteqarfinni ataatsimiititaliat

Nunatsinni Ilageeqarnikkut aggulutaasumi Provsteqarfinni ataatsimiititaliaqarpoq illoqarfiit tamarmik peqataaffigisaannik ataatsimillu aallartitaqarfigisaannik.

 

Naluneqanngilaq Nunatta Inatsisartuisigut Provsteqarfiit Biskorpeqarfiullu aningaasartuutissaat aalajangersorneqartarmata, aammalu Ilageeqarnermi Illuutit iluarsagassat kiisalu nutaanik oqaluf-filiortitsernerit Namminersornerullutik oqartussat tulleriiaarinikkut aaqqissuuttarmatigit.

Taava aperisariaqalerpugut Provseqarfimmi ataatsimiititaliaq sumut iluaqutaava? Nunarput taamaat ataatsimut isigalugu allatut ilusiliilluni aaqqissuusseqqikkanni pitsaanerusumik kingorneqarluar-sinnaasumillu ilusiliisoqarsinnaanera nalilerneqartariaqarpoq.

 

Ilagiit Sinniisaat

Ilagiit Sinnersaat inuiaqatigiit qinigaraat, akisussaaffimmillu angisuumik tigumiartuupput Ilagee-qarnerup iluani, Inatsisartutigut peqqussummik aaqqissuiffigineqarnikuusut, aamma eqqaanngit-soorneqassanngilaq Ilagiinni sulinermi pinngitsuugassaanngimmata.

 

Taamaattorli Inatsisartut Ilageeqarnermi aaqqissuusseqqinnerminni pingitsooratik nunatsinni Ilagiit sinniisaattut qinikkatut sulinerminni aningarsiaqarnikkut pitsaanerusumik pineqarnissaat anguniar-tariaqarpaat.

 

Eqqassaatigineqartariaqarpoq Ilagiit Sinnersaannut ilaasortat aningaasarsiaqartitaanissaat, imaluun-niit aningaasarsiatigut annaasaqaatinik taarsiissuteqarfigisalernissaat eqqunneqarsinnaavoq, taa-maanngippat ataatsimiinnersiutit pisariaqartitamut naleqqunnerusut atulertariaqarput.

 

Palasit

Ilageeqarnerup aqqissugaanerata nutaamik ilusilersorneqarnissaani pingaaruteqarluinnarpoq Palasit inuiaqatigiit ingerlatitaaneranni inissisimanerisa pingaaruteqassusaat naapertorlugu suliassaasa pisussaaffiisalu nalilersoqqissaarnissaat, taamaalilluni aamma pisortat ingerlataasa pisussaaffilersor-neqarneranni susassaqarfiit palaseqarfinnit ingerlanneqartut ersarissumik paatsuugananngitsumillu ingerlanneqartarnissaat qulakkeerneqarsinnaaqqullugu. Aammalu pisariaqassaaq Illoqarfinni assigiinngitsuni qassinik palaseqartariaqarnera ajoqeqartariaqarneralu aammalu sulisutigut allatigut pisariaqartitsinerit ilanngullugit nalilersoqqissaassallugit.

 

 

 

Oqaluffiit allaffeqarfittallit toraagassaasarput, kisianni piffinni arlalissuarni ilagiit allaffeqarfii palasit illuiniitinneqarlutik. Allaffinnik ingerlatsinerup palasillu namminerisamik najugaqarfiisa avissaartinneqarnissaat teknikkikkut aaqqiissutaasinnaasut atorlugit isumagineqartariaqarpoq.

 

¿Kalaallit Nunanni Ilagiinni Siunnersuisoqatigiit¿ pilersinnissaat

Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq ullumikkut Kalaallit Nunaanni Ilagiinni qullersaalluni ulluinnarni ingerlatsisuuvoq. Taamaalilluni Naalak-kersuinikkut ingerlatsivik Kalaallit Nunaanni Ilagiinnut toqqaannartumik attaveqarfiuvoq. Ukiuni arlaqalersuni oqaluuserereerlugu maannakkut piviusunngortittariaqalerparput Ilagiinnik inger-latsinerup Naalakkersuinikkut ingerlatsivimmiit avissaartinneqarnissaa. 

 

Siunnersuutigaarput Naalakkersuisut ¿Kalaallit Nunaanni Ilagiinni siunnersuisoqatigiit¿ pilersissa-gaat, kalaallit nunaanni ilaagiit ingerlatsitaanerat ilanngullugu akisussaaffilikkamik, Biskoppi siu-littaasussaatinneqassaaq, siunnersuisoqatigiinni ilaasortassat allat katitigaanissaat aammalu Ilagiit Siunnersuisoqatigiivisa siunertassaasa suliarinissaat nunatsinni ilagiit qullersaat isumasioreerlugit naammassineqarsinnaapput.

 

Takorloorparput aningaasanut inatsisit aqqutigalugit siunnersuisoqatigiit ukiut tamaasa aningaa-salersorneqassasut Kalaallit Nunaanni Ilagiit Lutherikkuusut ingerlanneqarnerannik suliaqarner-minnut. Taamaaliornikkut Ilagiinnik ingerlatsineq naalakkersuinikkut ingerlatsinermiit avissartinne-qarsinnaassaaq.

 

Naggasiineq

Naggataagut oqaatigisariaqarpoq inuiaqatigiit nukittuut ilisarnaatigisarmassuk imminnut upperi-nertik, inuiaqatigiinnilu ilaagiit ingerlalluartut  inuiaqatigiit nukittuut pilersinneranni patajaatsumik tunngavisseeqataasarput.

 

Taamaattumik Ilageeqarnerup aqqissugaanerata nutarterneqarnissaani qulaani taaneqartut tunga-visseeqataalluarsinnaapput, suliassallu tamatuma ilagiit qullersaat suleqatigalugit naalakkersuisunit aallartisarneqarnissaanut atorluarneqarsinnaallutik.

 

Taamannak oqaaseqarluta Ilageeqarnerup aaqqissuussaanikkut nutarteriffiginmeqarnissaa pillugu Inatsisartut oqallilluarnissaannik kissaappagut.