UKA06/68 Kalaallit nunatsinni timersornermik ingerlatsisut sullissisullu atugarisaat siunissamilu peri-arfissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

Se svarnotat til dette forslag

Ordførerindlæg, Atassut

Ordførerindlæg, Demokraatit

Ordførerindlæg, Esmar Bergstrøm

Ordførerindlæg, Inuit Ataqatigiit

Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat

Ordførerindlæg, Siumut

24. juli 2006                                                                                                             EM 2006/68

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsættes følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om idrætsforeningers og de frivilliges vilkår i Grønland og fremtidige muligheder.

(Siumut¿s Landstingsgruppe)

Hvilke initiativer agter Landsstyret at igangsætte for at forbedre idrætsforeningers og de frivilliges vilkår i Grønland og deres muligheder i fremtiden?

Ved blandt andet at øge mulighederne for idræt skal man arbejde for at forbedre befolkningens fysiske og åndelige sundhed.

Med udgangspunkt i lovgivningen og de offentlige bevillinger skal mulighederne for at dyrke idræt for den almene befolkning til stadighed udvikles.

Det offentliges støtte til landsholdenes virksomhed som drives via Team Grønland, og som heldigvis medfinansieres fra de offentlige og private virksomheder, skal til stadighed udvikles for at leve op til de udenlandske krav.

Siumut lægger vægt på, at man i takt med den idrætslige og kulturelle udvikling i bygderne løbende og på en struktureret måde bygger minihaller eller forsamlingssteder som passer til de behov der er i bygderne.

For at sikre disse, skal man medtage følgende i udviklingstiltagene:

1. At man i samarbejde med Idrætsrådet og Grønlands Idræts Forbund skaber rammerne for udviklingen inden for idræt i de kommende år.
2. At man i samarbejde med Idrætsrådet og Grønlands Idræts Forbund skaber mulighed for ansættelse af uddannede trænere.
3. At man planlægger omdannelse af eksisterende fodboldbaner til kunstgræsbaner og man omkring banerne laver løbebaner og realiserer disse planer i samarbejde med kommunerne.
4. At man starter en planlægning af renovering af sportshaller samt gymnastiksale i nogle byer, således at disse lever op til nugældende krav.
5. At man ved siden af større turneringer inden for forskellige sportsgrene baner mulighed for styrkelse af de grønlandske landshold.
6. At man ved større turneringer såsom VM og OL, og at landshold sponsoreret af Team Grønland giver større opbakning fra officiel side, og ikke mindst, at man seriøst gør noget for, at landshold deltager ved OL under Grønlands eget flag
7. Siumut vil bane vej for at de handicappedes, de ældres samt familiernes muligheder indenfor idræt udvikles, og at der bliver flere tilbud til disse via fritidslovgivningen.
8. At man til stadighed arbejder for at idrætsfolk får bedre muligheder for at rejse sikkert internt i Grønland.
9. Man skal arbejde ihærdigt for at realisere en idrætshøjskole i Grønland, samtidig skal man bevare muligheden for at kunne studere ved udenlandske idrætsskoler.

Vi vil fra Siumut arbejde for et Grønland med muligheder for viljestærke idrætsfolk og et Grønland der løbende udvikler muligheder for disse!

Sport skaber bånd imellem folk, og med udgangspunkt i dette, skal arbejdet for at opnå en sundere krop og sjæl, samt realisering af de øgede indsatser, ske gennem et samarbejde mellem berørte direktorater samt foreninger, forbund, daginstitutioner, skoler, servicecentre for de ældre og sågar turismeaktører.

I dag skelnes der i idræt mellem konkurrenceudøvende sportsfolk og personer der dyrker idræt for motionens skyld. man skal altid huske på, at det offentlige skal give muligheder for disse to ret-ninger. Denne skelnen af idrætslivet er naturlig, også fordi idræt må ses som et socialt samvær. Imidlertid må man også altid huske på, at begge dele bør have samme strukturerede mulighed stillet fra det offentlige.

Her i Grønland er der mange, der dyrker sport på grund af motion og helbred og ikke for konkurrenceidræt, Vi skal gøre en indsats for, at antallet af motionister øges.

Det er at foretrække, at sporten struktureres således, indsatsen starter ved småbørnene. Derfor er et styrket samarbejde mellem idrætsforeninger, daginstitutioner samt skoler én af mulighederne. I de enkelte byer skal idrætten ses som en enhed mellem daginstitutioner og skoler, således at børn skal opleve idrætten som en dejlig og givtig begivenhed. Denne struktur skal henvende sig til børn i daginstitutioner samt de yngste trin i folkeskolen, med det mål at sundhed og idræt samt det med at passe godt på sig selv er noget man lærer fra barnsben.

Sådan et initiativ som tager udgangspunkt i daginstitutioner og skoler skal munde ud i en mere målrettet og mere udbytterig idræt, og deraf følgende udbredelse af sundere krop og sjæl. Dette vil endvidere resultere i, at idrætsforeningerne får flere medlemmer. Derudover ved man at børn, som dyrker idræt har mere selvtillid og klarer sig generelt bedre i skolen.

De fleste idrætsudøvere ved selv, at når de stiller krav over for sig selv som idrætsudøvere, at de også bør stille sig andre krav på andre områder. Vi har allerede nævnt krav vedrørende skolegang, og krav til et bedre liv er blot et af mange eksempler.

I dag kan indsatserne overfor voksne og de ældre være større, men vi ved at der er flere byer, der har gymnastikprogrammer for de ældre; ¿Qeersaat¿ i Nuuk er et af eksemplerne. De ældre som deltager i disse gymnastikprogrammer fortæller tit om de positive resultater de får. ¿Det styrker ikke blot vort krop, men også vores sjæl!¿ Sådanne udsagn er almindelige blandt de ældre der dyrker gymnastik.

Med hensyn til de ældre kan man opmuntre turismeaktører. De kunne i samarbejde med de ældre tilbyde mulighed for idrætsturisme. Eksempelvis arrangere rejser som ¿Rejse og sundhed¿ idrætsturismeprogrammer mellem Grønland og Norden, som samler de ældre med grundlag i sundhed og øget interesse for, at man passer bedre på sig selv samt lever et værdigt liv. Ved disse initiativer kan man også udnytte sportshallerne bedre rundt omkring på kysten i sommersæsonen, som ligeledes vil være til gavn for hallernes økonomi.

Trænervirksomhed

Det fremgår i Landsstyrekoalitionsaftalen at: ¿ Landsstyret agter i samarbejde med kommunerne og Grønlands Idrætsforbund at arbejde for, at trænere og ledere inden for sporten kan opnå lønnet ansættelse¿.

De fleste idrætsforeninger har problemer omkring manglen af trænere. Trænerne er dygtige og udfører et stort stykke arbejde.

Hvad skal man så gøre for at komme over det største problemer omkring trænermanglen?

Ved at strukturere og styrke samarbejdet mellem folkeskolen og idrætsforeningerne kan man bedre udnytte de lærere, som også har en idrætslige uddannelsesbaggrund samt uddanne flere trænere igennem idrætshøjskolerne. Ved at realisere en mere fleksibel aflønningsordning for trænere skal man ligeledes øge folks motivation til at blive trænere.

Siumut har igennem flere år haft vedvarende initiativer omkring idrætten, og har sat vilkårene for idrætten højt i sit partiprogram. Derfor vil Siumut deltage i forbedringen af vilkårene for idrætten og de frivillige i Grønland samt i nye initiativer, som retter sig mod fremtidige vilkår for idrætten.

Afslutning

I Siumut mener vi, at idrætten er en del af vort liv, idet idræt har stor indflydelse på vort helbred. Derfor mener vi i Siumut, at man fra politisk hold yderligere skal forbedre vilkårene for idrætten i samfundet.

Ved at skabe bedre muligheder skal det offentlige i højere grad end nu støtte idrætsforeningers, forbundenes bestyrelser samt forebyggelsesarbejdernes store indsats.

Vi fra Siumut mener, at Landsstyret og KANUKOKA sammen med Grønlands Idrætsforbund skal undersøge de problematikker, der er inden for idrætten i dag, og at disse, sammen med en redegørelse og en prioriteret handleplan, fremkommer med forslag til lovændringer.

Akissuteqaat takuuk

Atassut, Oqaaseqaat

Demokraatit, Oqaaseqaat

Esmar Bergstrøm, Oqaaseqaat

Inuit Ataqatigiit, Oqaaseqaat

Kattusseqatigiit Partiiat, Oqaaseqaat

Siumut, Oqaaseqaat 

24. juli 2006                                                                                                   UKA 2006/68

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiunneqassaaq:

Kalaallit nunatsinni timersornermik ingerlatsisut sullissisullu atugarisaat siunissamilu peri-arfissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Siumut ¿inatsisartunut ilaasortai)

Kalaallit nunatsinni timersornermik ingerlatsisut sullissisullu atugarisaat siunissamilu periarfissaat pitsanngorsarniarlugit naalakkersuisut qanoq suliniuteqalersaarpat ?                                                                                                  

Inuiaqatigiit timikkut anersaakkullu peqqissuunissaat anguniarneqassaaq, ilaatigut timersornikkut periarfissat annertusarneqarnerisigut.

Timersornikkut periarfissat tamanullu samminerusut pisortat inatsisitigut aningaasatigullu periar-fissarititaat tunngavigalugit ineriartortinneqassapput.

Nunanut allanut unammisartunut aaqqissugaasumik tapersersuineq pisortat Team Grønland aqqu-tigalugu ingerlataat, pisortat namminersortullu suliffeqarfiutaasa qujanartumik aningaasa-lersueqataaffigisaat nunarsuarmi periarfissat naapertorlugit ineriartorteqqinneqartariaqarpoq.

Nunaqarfinni timersornikkut/kulturikkut ineriartortitsinissap nukittorsaavigiuarnissaa ilutigalugu timersortarfeeqqanik/katersuuffigisinnaasanik nunaqarfinnut naleqquttunik pilersaarusiugaasumik sanaartornerup ingerlaqqinnissaa Siumup pingaartippaa.

Tamakku qulakkeerniarlugit makku ineriartortinneqartunut ilaasariaqarput:

1. Timersorneq pillugu Siunnersuisoqatigiit Timersoqatigiiffiillu Kattuffiat suleqatigalugit ukiuni tulliuttuni timersornikkut ineriartortitsinissaq sinaakkusersorneqarluni pilersaa-rusiorneqassasoq.
2. Timersorneq pillugu siunnersuisoqatigiit Timersoqatigiiffiillu Kattuffiat suleqatigalugit timersornermi sungiusaasunik ilinniarsimasunik isumaqatigiissuteqarnikkut atorfeqartitsi-soqartalersinnaanera aqqutissiuunneqassasoq.
3. Arsaattarfiit pioreersut ivigaasanik qallersornissaat avataasigullu arpattarfilersornissaat pilersaarusiorneqassasoq kommuunillu suleqatigalugit piviusunngortinneqarluni.
4. Illoqarfiiit ilaanni illorsuit timersortarfiit, eqaarsaartarfiillu, tamarmik pilersaarusiukkamik nutarterneqarnissaat aallartisarneqassasoq, ullumikkut piumasarisaasunut naapertuuttun-ngorsarlugit.
5. Nunatsinni timersuutinik assigiinngitsunik unammersuartitsisarnerit saniatigut nunanut allanut unammisartoqarneq nukittorsarneqassasoq.
6. Nunat tamalaat akornanni unammersuartarnerni anginerusuni, soorlu VM aamma OL eqqarsaatigalugit, Team Grønlandip tapersersugaanik timersortartut pisortatigoortumik tapersersorneqarlutillu periarfissaasigut annertusaaffigineqarnissaat, minnerunngitsumillu OL-mi nunatta erfalasua atorlugu peqataasoqarsinnaalernissaa piviusunngortinneqassasoq.
7. Innarluutillit, utoqqaat ilaqutariillu timersornerup tungaatigut periarfissaasa ineriartortin-neqarlutillu neqeroorutigineqarnerulernissaat aqqutissiuunneqassasoq sunngiffimmi inatsit aqqutigalugu periarfissiinerunikkut.
8. Timersortartut nunatsinni isumannaatsumik angallannikkut periarfissaasa pitsaanerulernis-saat sulissutigeqqinneqassasoq.
9. Timersornermut Højskolimik nunatsinni ingerlatsisoqartarnissaa pimoorullugu suliniutigi-neqartariaqarpoq, kiisalu ingerlatsisoqartalerpat nunani allani timersornerup tungaatigut ilinniarfiit atorluarneqarnissaat periarfissaajuaannartariaqartoq.        

Siumumimi anguniarparput Kalaallit Nunaat timersornikkut  piumassusilinnut periarfissaqartitsisoq ineriartortitsiviusorlu !

Timersorneq inuit akornini ataqatigiisitsilersarpoq, taannalu aallavigalugu sulineq pisortaqarfiit attuumassutillit suleqatigiinnerisigut timikkut tarnikkullu peqqinnerulernissaq anguniarlugu sulini-uteqarneq annertusarlugu peqatigiiffiit / kattuffiit / meeqqeriviit atuarfeqarfiit, utoqqarnillu sullis-siviit allaammi angalatitseqatigiiffiit takornariartitseqatigiiffiillu matumani suleqatigalugit suliassat naamassiniarneqarsinnaapput.

Ullumikkut timersorneq nalinginnaasumik ilungersuuterujussuanngikkaluarlugu sukisaarsaatiga-lugulu timersortartunut, kiisalu unammisartunut avinneqartarpoq. Timersornerup taamannak avin-neqartarnera pissusissamisoorpoq timersorneq susassareqatigiiffittut aamma isigisariaqarmat, taa-maattorli tamatigut eqqaamaneqartariaqarpoq immikkoortut taakku sammiviit tamarmik aaqqis-suussaasumik pisortaniit periarfissaqartinneqartariaqarmata.

Ilami nunatsinni inuppassuaqarpoq unamminissaq pinngikkaluarlugu peqqinnerulernissarli aallaa-vigalugu timersornermik timigissarnermillu ingerlataqartunik, taakkuali suli amerlanerulernissaat sulissutigiuartariaqarparput.

Timersortarnerup meeqqanit mikisuniit aallartillugu suliniutigalugu ingerlanneqartarsinnaanera iluatinnaqimmat, timersoqatigiiffiit meeqqeriviit, atuarfeqarfiillu suleqatigiinnerulernissaat siuar-saanissamut aqqutissat ilagaat. Timersorneq meeqqerivinni atuarfeqarfinnilu illoqarfiit ataasiak-kaat iluanni suleqatigiiffittut ingerlanneqassaaq, siunertaralugu meeqqat amerlanerusut timersor-nermik nuannersumik pissarsiviusumillu misigisaqartinnissaat. Taamannak aaqqissuusineq meeq-qanut meeqqerivinniittunut atuartunut minnernullu saaffiginnittuussaaq, peqqinneq timersorneq, imminullu paarineq meeraanermiit ilinniagassatut siunertaralugu.

Taamatut meeqqerivinniit, atuarfeqarfinniillu aaqqissugaasumik aallaveqartumik suliniarnerup ki-ngunerissavaa timersornerup annertunerusumik siunertaqarluartumillu ingerlanneqalernera, taa-maalillunilu timikkut tarnikkullu peqqinnerunissap piviusorsiortumik siammarterneqarnera. Atuarfeqarfinniit allaaveqartumik ingerlatsineruttaaq kingunerissavaa meeqqat timersoqatigiiffin-nut ilaasortanngorniarnerulernissaat. Ulluinnarni atuarnerminni meeqqat timersortartut aamma im-minnut tatigineralutik atuagarsornikkut ingerlalluarnerusarnerat naluneqanngilaq.

Timersortartut amerlanerpaat namminneq ilisimasarpaat timersornikkut piumaffigigaangamik aam-mattaaq allatigut imminnut piumaffigerusunnerusarlutik, atuarnikkut imminut piumaffigineq taareerpara, inuunerinnerulernissamillu imminut piumaffigineq assersuutissat ilagiinnarpaat.

Inersimasunut utoqqarnullu suliniarneq ullumikkut annertunerusinnaagaluarpoq, nalunngilarpulli ullumikkut illoqarfiit arlallit utoqqarnut eqaarsaartartoqatigiinnik peqartut, Nuummi ¿Qeersaat¿ assersuutissaqqilluarput. Utoqqaat taamannak timersoqatigiittartut unnersiortarput ulluinnarni inuunerminni eqaarsaaqatigiittarnertik qanoq iluaqutigitigalugu. ¿Timikkuinnaq nukittorsaatigina-gu tarnikkullu nukittorsaatigisarparput¿!, tamanna oqaaseq utoqqasaat timersortartut akornanni takornartaanngilaq.

Utoqqarnut tunngatillugu kaammattuutigerusunnarpoq takornariartitseqatigiit suleqatigalugit utoq-qasaanik, utoqqarnillumi timersoriaatigaluni takornariartarnerup aaqqissugaasumik aallunneqaler-nis-saata suliniutigineqarnissaa. Soorlu  ¿Angalaneq Peqqissuserlu¿- mik taaguuserlugu nunatsin-nut nunatsinniillu timersoriartitsisarsinnaaneq nunat avannaamioqatigiit (idrætsturisme) aallartis-sinnaavaat, utoqqaat ataqatigiiffissaat peqqissusermik imminullu paarinissamik soqutiginninner-mik, kiisalu inuummarissuunissamik tunngavilik. Taamaaliornikut aamma aasaanerani sinerissami timersortarfippassuit atorluarneqartalissagaluarput  aningaasaqarniarnerannut iluaqutaasumik.

Sungiusaasoqarneq

¿Timersornermik sungiusaasartut aningaasarsialerlugit atorfeqartitaasalernissaat pillugu naalakker-suisut kommuunit Kalaallit Nunaannilu Timersoqatigiiffiit Kattuffiat paaseqatigalugit naammas-siniassavaat¿. Naalakkersuisooqatigiinnermi isumaqatigiissummi taama allassimasoqarpoq.

Sungiusaasoqarniarnikkut amigaateqartarneq timersoqatigiiffinni amerlanerni ajornartorsiutaasar-poq. Sungiusaasut pikkorissuusarput suliarlu annertooq suliarisarpaat.

Sungiusaasussarsiortarnermilu ajornartorsiutaanerpaasartoq sungiusaasoorusuttunik pissaaleqisar-neq qaangerniarlugu qanoq iliortoqassava?

Meeqqat  atuarfiisa timersoqatigiiffiillu akornanni suleqatigiinnerup aaqqissuussaasumik annertu-sarneratigut ilinniartitsisut timersornermik ingerlatsinissamik ilinniarsimasut atorluarneqarnerusin-naapput aammalu timersornermut højskolertarnerit aqqutigalugit sungiusaasussatut ilinniarsimasut amerlisarneqalissallutik. Aamma sungiusaasuunissamut kajuminneq pinngitsoorani annertusarne-qassaaq sungiusaasunut aningaasarsiaqartitsisarneq ullumikkornit eqaannerusunngorlugu piviusun-ngortinneqarpat.

Siumut timersornikkut ukiorpassuanngortuni suliniuteqartuarpoq, tunngaviusumillu anguniakka-mini timersornermi atugassarititat pingaarnerit ilaattut inissisimatillugu. Taamaattumik Siumut peqataassaaq nunatsinni timersornermik ingerlataqartut sullissisullu atugarisaasa pitsanngorsarne-qarnerini taamatullu siunissami periarfissalerumaartussat pilersinneqartarnerini.

Naggasiineq

Siumumi isumaqarpugut timersorneq inooriaatsittinnut akuulluinnartoq, timersortarneq peqqissu-sermuttaaq tunngaviulluinnarmat, timersornikkut periarfissat suli siuarsarlugit siammarternissaanni politikkikkut suliniutit annertusarneqartariaqarput.

Timersornermut peqatigiiffiit kattuffiillu siulersuisui inuiaqatigiinni annertoorsuarmik suliallit, pinaveersaartitsinermillu ingerlataqartut suliniarneranni periarfissaasigut pisortaniit suli anne-tunerusumik ikiortariaqarpagut.

Siumumi isumaqarpugut nunatsinni timersornikkut ingerlatsineq pillugu Nunatsinni timersoqati-giiffiit kattuffiat suleqatigalugu Naalakkersuisugut kommuunit kattuffiat peqatigalugu ullumikkut killiffimmi ajornartorsiutaasartunik qulaajaasariaqartut, aaqqiissutissatullu qanoq iliuusaasinnaasut pillugit inatsisitigut naleqqussagassat ilanngullugit nalunaarusiorlutik, piviusunngortitsinissanullu  tulleriiaarinikkut pilersaarusiorlutik.

Taamannak saqqummiussaqarluta Inatsisartut oqallilluarnissaannik kissaappagut.