UKA06/85 Kalaallit Nunaani kigutit peqqissusaat qanoq iliornitsigut pitsanngorsaavigineqarnissaa pillugu oqallinnissamik siunnersuut.

Se svarnotatet til dette forslag

 

Ordførerindlæg, Atassut

Ordførerindlæg, Demokraterne

Ordførerindlæg, IA

Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat

Ordførerindlæg, Siumut

 

11. august 2006                                                                                                                   EM 2006/85

 

I henhold til § 35 i Landstingets Forretnings­orden fremsætter jeg hermed følgende forespørgselsdebat:

 

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi kan forbedre tandsundheden i Grønland

(Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne)

 

Helt ned til 2-årige børn får trukket deres tænder ud af tandlægen. Det er fuldstændig uacceptabelt, at det sker i vores land. Og det er desværre ikke engang et enkeltstående tilfælde. Det sker jævnligt, at landets tandlæger trækker tænder ud på børn, inden de er fyldt 14 år.

 

At det er kommet så vidt, skyldtes dels dårlig tandhygiejne fra barnet foranlediget af forældrenes manglende hjælp og interesse, og dels den kroniske mangel på tandlæger. Begge dele skal forbedres, hvis tandsundheden skal højnes markant.

 

Folkets tandsundhed er en vigtig indikation på borgernes generelle velvære. Der opleves en tæt sammenhæng mellem borgernes overskud til at passe og pleje deres tænder på den ene side, og deres evne til at klare sig godt senere i livet på den anden side. Og omvendt. Dermed er befolkningens tandsundhed én blandt mange vigtige parametre, der er med til at forbedre og fremme befolkningens levevilkår.

 

Uanset hvordan man vender og drejer problemet omkring tandsundheden, kommer man ikke udenom den store mangel på tandlæger. Et problem, der i varierende omfang opleves på snart sagt alle tandklinikker i Grønland i dag.

 

I hvert fald kan man konstatere, at de hidtidige tiltag, som Landsstyret har iværksat, ikke har været tilstrækkelige til at afhjælpe problemet. Og problemet er ikke blevet mindre ¿ snarere tværtimod. En stor del af de tandlæger, der forlader landet, har ikke været tilfredse med arbejdsforholdene. De har oplevet en stressende arbejdsdag foranlediget af de mange ubesatte stillinger og hyppige udskiftninger af personalet. Dernæst er deres faglige arbejde nærmest reduceret til eftersyn (det gælder dog ikke for voksne i de større byer!), bore huller og trække tænder ud. Alle de øvrige behandlinger, de er uddannede til, har de ikke mulighed for at praktisere, på grund af den aktuelle mangel på tandlæger og befolkningens tandsundhed.

 

Og ovennævnte arbejdsforhold er allerede rygtedes i de lande, som vi rekrutterer tandlæger fra, hvilket kun har været med til at forværre situationen. Grønlands Tandplejen har med andre ord et imageproblem. Derfor er der behov for at tænke i nye baner og iværksætte tiltag, der kan ændre situationen radikalt.

 

Den nuværende situation med mangel på tandlæger er meget lig med lægernes situation for nogle år tilbage, hvor vi havde svært ved at fastholde og tiltrække læger. Det blev delvis afhjulpet med en kraftig forbedring af deres løn- og arbejdsvilkår. Eksempelvis er det en overvejelse værd, hvorvidt vi skulle tilbyde tandlægerne en frirejse hyppigere end tilfældet er i dag, og om fastholdelsestillægget (anciennitet) skulle forbedres kraftig, således at vedkommende kan notere en væsentlig lønfrem-

gang ved at fungere som tandlæge i længere tid. Dernæst bør der indføres et stedtillæg for tandlæger, der skal variere alt efter, hvor svært der er at rekruttere en tandlæge til en bestemt by. Sagt med andre ord skulle stedtillægget være større i Paamiut end i Nuuk, da det er nemmere at tiltrække tandlæger til sidstnævnte by end til den første by. Med nævnte økonomiske incitamenter vil jeg formode, at det kunne have en positiv indflydelse på at kunne fastholde og rekruttere tandlæger.

 

Endvidere bør vi overveje, hvorvidt adgangen til gratis tandlægebehandling skal begrænses til personer under 18 år. På den måde kan man koncentrere og styrke indsatsen over for børn og unge i håb om, at de i deres voksenliv jævnligt vil fortsætte med at gå til tandlæge, selvom de skal betale for ydelsen. Et eksempel på at dette fungerer, kan man se på fx Island, hvor man klart har meldt ud over for befolkningen, hvilke ydelser de kan forvente at få udført gratis og hvilke de må betale for. Dermed kan det samme personale bruges på flere områder og dermed er det lettere kar rekruttere personale og derefter at fastholde disse i spændende og varierende jobs. Dette system vil være som skabt for Grønland.

 

I dag skal man i realiteten betale for at få udført bestemte typer tandlægebehandlinger, da man bliver nødt til at entrere private tandlæger for at få det udført, dette vel at mærke kun, hvor det er muligt. Tandlægeklinikkernes alternativ til de private tandlæger er at trække den syge tand ud, hvilket ikke er tillokkende for ret mange personer. Derfor kan vi ligeså godt tage skridtet fuldt ud og erkende, at tandlægeklinikkerne ¿ under de forhold de er underlagt - ikke kan løfte opgaven fuldt ud tilfredsstillende.

 

Nævnte beskrivelse skal bestemt ikke opfattes som en kritik af personalet på landets tandlægeklinikker ¿ nærmest tværtimod. De gør det så godt, som det nu er muligt under de utilfredsstillende forhold, de skal arbejde under.

 

Derudover bør man også undersøge, hvordan man kan reducere det store slik- og sodavandsforbrug, befolkningen indtager. Det er den store synder i relation til befolkningens tandsundhed. Selvom de søde sager er dyre i sammenligning med andre lande, har det ikke været tilstrækkeligt tillokkende for borgerne at afholde sig fra at indtage dem. I stedet for at forhøje afgiften på ovennævnte varegrupper, bør man se på, hvordan sunde madvarer generelt kan blive mere tillokkende for forbrugerne. Det kan være lige fra en prisnedsættelse til bedre information om god levevis. I fagsprog kaldes dette for sundhedsfremme. Begrebet er anvendt i Landsstyrets Folkesundhedsprogram, men mangler at blive realiseret indenfor tandplejen.

 

Endvidere bør man løbende vurdere, om de nuværende tiltag er tilstrækkelige til at få befolkningen til at spise mere sund og varieret mad. Hvis det ulykkeligvis viser sig, at befolkningen indtager nogenlunde den samme mængde usunde sager som i dag, bør Landstinget ikke holde sig tilbage med at igangsætte initiativer, der kan være med til at reducere forbruget.

 

Det var enkelte eksempler på løsninger på et presserende samfundsproblem, der bliver større og større. Jeg håber, at debatten vil fremkomme med flere løsninger, der kan anvendes i kampen for en bedre tandsundhed.

 

Med disse ord håber Demokraterne på en god og indholdsrig debat.

Akissuteqaat takuuk

 

Partiit oqaaseqaataat, Atassut

Partiit oqaaseqaataat, Demokraterne

Partiit oqaaseqaataat, IA

Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat

Partiit oqaaseqaataat, Siumut

 

11. august 2006                                                                                                             UKA 2006/85

 

 

Inatsisartut suleriaasianni § 35 naapertorlugu oqallinnissamik siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiupparput:

 

Kalaallit Nunaani kigutit peqqissusaat qanoq iliornitsigut pitsanngorsaavigineqarnissaa pillugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Jens B. Frederiksen, Demokraatit)

 

 

Kigutit nakorsaaniinnerni meeqqat marlunnik ukiullit aallaat kigutaarsittarput. Tamannalu nunatsinni atugaanera akuersaarneqarsinnaanngilluinnarpoq. Ataasialernanili tamanna ingerlavoq. Nunatsinni kigutit nakorsaasut meeqqat 14-it inorlugit ukioqartut akornanni kigutaarsitsisariaqartarput.

 

Angajoqqaat meeqqami kigutaanik paarsinerlunnerata kinguneranik meeqqami kigutaanik saliinissamik ikiuutinnginneri soqutiginnissuseqannginnerilu peqqutaallutik kigutilunnerit aammalu ilaatigut kigutit nakorsassaaleqiuarnerit peqqutaallutik pissutsit taama ajorsitigipput. Pisut tamarmik iliuuseqarfigineqarsinnaapput kigutit peqqissusaata nunatsinni aaqqiivigineqarnissaat malunnaatilimmik iliuuseqarfigineqassappata.

 

Inuiaqatigiinni kigutit peqqissusaat innuttaasut peqqissuusaasa takussutissaanut ilaavoq. Innuttaasut inuunerminni ajunngitsumik ingerlaqqinnissaani aammalu kigutinik paarsilluarsinnaanermik nukissaqarnissaq ilaatigut takussutissaasarpoq. Taamaammat innuttaasuni kigutinik paarsilluarnerit innuttaasuni pissutsit atugaasut takussutissaasa akornnaniippoq, inuuniarnermilu pitsanngorsagassat tunngaviusut takussutissaattut ilaavoq.   

 

Qanorluunniit ajornartorsiut kigutit peqqissusaanut tunngasoq isigaanni kigutit nakorsassaaleqineq annertoqisoq avaqqunneqarsinnaanngilaq. Ajornartorsiut assigiinngitsutigut nunatsinni takussutissaqartoq.

 

Naalakkersuisulli maannamut iliuusissatut aaqqissutigisarsimasaat ajornartorsiummut aaqqiissutissatut naammaginanngitsoq takuneqarsinnaalluarpoq. Ajornartorsiullu pineqartoq annikilliartorani annertusiartuinnarpoq. Kigutit nakorsaat nunatsinniit aallaqqittartut sulinermi pissutsit naammaginagit aallartarput. Ulluinnarni sulinerni sulipilunnerit naammattoortarpaat tamatumani atorfiit inuttaqanngitsut aammalu sulisut akornanni taarseraannerujussuit peqqutaallutik. Sulianik ingerlatsinissamik piginnaasat taamaallaat nakkutilliinerinnarnut annikillissinneqartarput (illoqarfinnili annerni inersimasut akornani tamanna atuutinngilaq!), kigutit putoorsimasut aammalu kigutaajaanerit kisiisa ingerlattarlugit. Sulianik ingerlatsinissanik allanik ilinniarnerminni ilinniagarisimasatik allat atornissaanut periarfissaqartinneqanngillat, piffissami pisumerpiaq kigutit nakorsassaaleqinerit aammalu innuttaasuni kigutit peqqissusaat peqqutigalugit.

 

Sulinermilu pissutsit siuliani taakkartorneqartut nunani allani kigutit nakorsassanik sulisussarsiorfigisartakkatsinni tamani tusaamaneqalereerput, pissutsinillu ajoreersunut ajorsinerulersitsiinnarpoq. Kalaallit Nunaani Kigutinik Isumaginnittoqarfia allatut oqaatigalugu tusaamaneqarnermini ajornartorsiuteqarpoq. Pisariaqarpoq pissutsinik malunnaatilimmik allanguisinnaasumik nutaamillu eqqarsarluni iliuusissanik qisuariaateqarnissaq.

 

Ukiut arlallit matuma siorna nakorsassaaleqinerit assigalugit maanna kigutit nakorsassaaleqisoqarpoq. Akissarsiat aammalu sulinermi pissutsit aaqqiiivigineqarnerisigut tamanna iliuuseqarfigineqarnera sunniuteqarpoq. Assersuutigiinnarlugu immaqa isumaliuutigineqarsinnaavoq kigutit nakorsaat suliartortunut ullumikkut akeqanngitsumik angalatinneqartarneri amerlineqarnissaat aammalu sulisoqarniarnikkut (ukiut qassit sulisimaneq tunngavigalugu akissarsiaqartitsineq) annertuumik pitsanngorsaavigineqarnissaa isumaliuutigineqarsinnaavoq, tamatumani kigutit nakorsaanerup sivitsoriartornerani akissarsiat qaffakkiartornissai malunnaatilimmik pitsanngorsaavigineqassammata. Tamatumanilu kigutit nakorsaanut tapit sumiiffinni illoqarfiit pineqartut tunngavigalugit tapeqartitsinerit iluaqutiginiarneqarsinnaapput. Allatut oqaatigalugu Paamiuni sulinermi tapit annertunerusinnaapput Nuummi sulinermut naleqqiullugu, Nuummi kigutit nakorsanik sulilersitsiniarneq ajornannginnerusarmat. Akissarsiassat tungaatigut taaneqartuni kigutit nakorsaanik sulisoqarniarnerit pitsaasumik sunniiniartoqarsinnaanera naatsorsuutigaara.

 

Kiisalu isumaliuutigisariaqaraluarparput akeqanngitsumik kigutit nakorsaliarsinnaanerit 18-liineqanngitsunuinnaq atuutsinneqarnissaa. Meeqqanut inuusuttunullu sullissiniarnerit tamatumani nukissaqarfigineqarnerulernissaat aammalu annertusaavigineqarnissaat aqqutissiuunneqassaaq tamatumani neriuutigalugu meeqqat inuusuttullu inersimasunngornerminni kigutit nakorsiartarnertik ingerlatiinnarumaaraat, akiliillutik kigutit nakorsaliartalissagaluarunilluunniit. Tamatuma iluatsissinnaaneranik takussutissaavoq assersuutigalugu Islandimi, innuttaasunut ersarissumik oqariartuutigineqarnikuummat suut akeqanngitsumik sullississutigineqartarnersut suullu akileqqaarlugit sullissisissutigineqartarnersut. Sulisorisat tamatumani suliassani arlalinni sulisorineqarsinnaapput sulisussanillu sulilersitsiarneq ajornannginnerusumik ingerlasarpoq sulisullu sulisoriinnarniarneri pissanarnerusumik sulianillu assigiinngisitaartunik sulianik suliaqartinnerisigut pitsaanerusumik ingerlasarluni. Kalaallit Nunaani taama ingerlatseriaaseqarneq tulluassagaluaqaaq.

 

Kigutit nakorsaani suliassat aalajangersimasut ullumikkut ingerlanneqartartut aatsaat akileeqqaarluni kigutit nakorsaanit namminersortunik periarfissaqarfiusuniinnarli suliarineqarsinnaalissagaluarput. Kigutaarsinnissaraluit kigutit nakorsaanit namminersortunit suliarineqarsinnaassagaluarput. Taamaammat kigutileriffiit malinnaasinnaajunnaareerneri nassuerutigiinnartariaqarpagut ¿ pissutsillu atugassarititaasut tunngavigalugit ¿ naammaginartumik sulianik ingerlatsisinnaanngitsut oqariartuutigiinnartariaqarlutigit.

 

Pissutsit siuliani taakkartorneqartut kigutileriffimmi sulisunik isorinnissutitut paasineqarnissaat kissaatiginanngilluinnarpoq ¿ illuatungaatigulli nersorinnissutitut. Suliassat atugassarititaasut pitsaanngeqisut tunngavigalugit sapinngisartik tamaat suliat ingerlappaat.

 

Tamatuman saniatigut misissuiffigineqartariaqarpoq qanoq iliornikkut mamakujuttunik aammalu sodavandinik innuttaasut atuinerat annikillisinniarneqarsinnaanersoq. Innuttaasut akornanni kigutit peqqissusaanik sequtserinerpaajummat.

Mamakujuttut akii nunanut allanut naleqqiullugu akisugaluaqisut innuttaasut akornanni mamakujuttutunnginnerunissamik tunngaviliinngillat. Taaneqartut akitsuusersorneqarneri qaffakkiartortiinnarnagit atuisunut nerisassanik peqqinnartunik qanoq iliornikkut soqutigineqarnerulersinneqarnissaat misissorneqartariaqarsorinarpoq. Akinik apparsaanerit imaluunniit inuulluarnissamik aqqutissanik paasissutissiissuteqarnikkut tamanna anguneqarsinnaavoq. Peqqinnerulernissamik siuarsaanermik taaneqartartoq. Naalakkersuisut Innuttaasunik peqqinnerulersitsinarnerni pilersaarusiaani oqaaseq atorneqarpoq, kigutinilli isumaginninnnermi piviusunngortinneqarnissaa amigaatigineqarpoq.

 

Maannamut innuttaasunik peqqinnarnerusunik nerisaqarnissamik siuarsaanissamik suliniutit naammaginartumik sunniuteqarnersut ataavartumittaaq nalilersorneqartariaqarsorinarpoq. Ullumikkut peqqinnanngitsunik nerisaqarneq nikeriarsimanngitsoq ajusaarnartumik takussutissartaqassappat

 

Inatsisartuni peqqinnanngitsunik atuinernik annikillisaanissamik iliuusissanik aallarnisaasoqarnissaa tunuarsimaarfigineqartariaqanngilaq.

 

Inuiaqatigiinni maannakkorpiaq ajornartorsiut annertusiartuinnartup aaqqiissuteqarfigineqarnissaanik iliuusissatut siunnersuutit ilaat matumuuna saqqummiunneqarput. Neriuutigaara oqalinnerup kigutit peqqissut anguneqarnissaani sorsuutiginninnermi iliuusissanik allanik pilersitsinissaa angusaqarfiujumaartoq.

 

Taamatut oqaaseqarluta Demokraatinit kissaatigaarput oqallinneq pitsaasumik imaqarluartumillu oqalliffiujumaartoq.