UKA06/89 Nunaqarfinni inoqarfinnilu avinngarusimanerusuni najugaqartut illoqarfinnut anginernut nuunnissamik kissaateqartut kissaatigisaannik qulakkeerinissaq anguniarlugu siunissaq u-ngasinnerusoq isigalugu ataatsimoortumillu aaqqiissutissanik ujartuinissamut oqallinnissa-mut siunnersuut.

Se svarnotatet til dette forslag

Ordførerindlæg, Atassut

Ordførerindlæg, Demokraterne

Ordførerindlæg, IA

Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat

Ordførerindlæg, Siumut

11. august 2006                                                                                                                   EM 2006/89

I henhold til § 35 i Landstingets Forretnings­orden fremsætter jeg hermed følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi gennem langsigtede og helhedsorienterede tiltag kan sikre bygde- og yderdistriktsbeboer, der ønsker at flytte til en større by, en reel mulighed herfor.

(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne)

Vi lever i et dejligt land. Vores natur er ikke blot verdens smukkeste ¿ den har også begavet os med naturlige ressourcer, der betyder, at vi er et økonomisk velstillet samfund.

Men som i så mange andre samfund verden over har vi også vores problemer at slås med.

I denne forespørgselsdebat vil Demokraterne sætte fokus på et af de problemer, som fører mange andre med sig.

I mange lande er det let at flytte. Man pakker sine ting, spænder traileren på bilen og kører sine ejendele hen til sin nye lejlighed eller hus. Så enkelt er det ikke her i landet. Til trods for, at leveomkostningerne i de større byer er lavere end i yderdistrikterne, er en flytning nærmest umulig. Vi har ikke veje mellem vore byer. Vi har boligmangel i de største byer, og det er ekstremt dyrt at flytte på grund af vores store afstande.

Mellem alle problemerne står de indbyggere i yderdistrikterne, som ellers gerne vil flytte til en større by, tilbage. Der er måske ikke arbejde at få. Elpriserne er skyhøje osv.

Efter Demokraternes opfattelse er vi derfor nødt til at se på en samlet løsning. Der skal langtidsplanlægges bygning af flere almene boliger, skoler, børnehaver osv. Gerne over en 10-års periode, for selvfølgelig sker der en overophedning i byggesektoren, med den årligt vedtagne finanslov.

Det hjælper ikke noget kun at bygge boliger. Tilflyttere skal jo også have et arbejde. Der er mange faktorer, som skal inddrages.

Det er derfor Demokraterne er tilhængere af helhedsløsninger. Løsninger, hvor de mulige konsekvenser og scenarier er gennemtænkt på forhånd, så vi ikke bagefter skal gennemføre alle mulige og umulige lappeløsninger.

Her foreslår vi fra Demokraterne, at vi som beslutningstagere sammen lægger hovederne i blød og kommer med forslag til en helhedsløsning således, at de indbyggere i vore små samfund, der måtte ønske det, får muligheden for at flytte til de større byer.

Vi foreslår ikke dette, fordi vi vil lukke bygder eller tvangsflytte nogen mennesker. Vi foreslår det, fordi vi hylder den enkelte borgers ret til selv at vælge, hvor vedkommende vil bo, arbejde og leve.

Vi kan ikke leve med, at folk, der brændende ønsker at flytte fra bygd eller mindre by til en større by, bliver stavnsbundet. Det skaber kun ulykke og bitterhed.

Demokraterne vil derfor i forbindelse med denne debat opfordre Landstinget til, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med et oplæg til en helhedsløsning for, hvordan vi som samfund sørger for, at flytning fra bygd eller mindre by til en større by bliver en mulighed for så mange som muligt, der måtte ønske det.

Oplægget fra arbejdsgruppen skal herefter danne grundlag for forhandlinger mellem samtlige Landstingets partier således, at vi forhåbentlig kan få et stærkt nationalt kompromis. Vi har brug for alle mand.

Demokraterne er af den overbevisning, at der med en helhedsløsning også vil kunne spares mange penge. Vi tror, at en større koncentration af folk i de store byer, vil betyde færre folk, der har brug for offentlig forsørgelse. Derudover vil et større antal flytninger medføre, at der kan spares midler til eksempelvis opførelse og renovering af boliger med videre i yderdistrikterne.

Jeg ser frem til en god debat.

Akissuteqaat takuuk

Partiit oqaaseqaataat, Atassut

Partiit oqaaseqaataat, Demokraatit

Partiit oqaaseqaataat, IA

Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat

Partiit oqaaseqaataat, Siumut

11. august 2006                                                                                                                              UKA 2006/89

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:  
 
Nunaqarfinni inoqarfinnilu avinngarusimanerusuni najugaqartut illoqarfinnut anginernut nuunnissamik kissaateqartut kissaatigisaannik qulakkeerinissaq anguniarlugu siunissaq u-ngasinnerusoq isigalugu ataatsimoortumillu aaqqiissutissanik ujartuinissamut oqallinnissa-mut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit) 
 

Nunami alianaaqisumi inuuvugut. Pinngortitarput nunarsuarmi kusanarnerpaaginnarani aammattaarli aatsitassarpassuaqarpoq inuiaqatigiittut aningaasaqarnikkut ajunngitsumik inissisima-lersinnaalluarluta.

Ajornartorsiutinilli nunarsuarmioqatigut allat assigalugit sorsutassaqarpugut.  

Oqallinnissamik siunnersuusiami uani Demokraatiniit ersersikkumavarput ajornartorsiutit arlallit akornanni, ajornartorsiut assigiinngitsunit malitseqartoq.   

Nunani arlalinni allani nuunniarneq ajornanngittuaraavoq. Pequtigisat poortoriarlugit, biilit angallassissutaanut iliorariarlugit ineqarfimmut illumulluunniit nutaamut nuunneq ajornanngilaq. Nunatsinnili taama ajornaatsiginngilaq. Inoqarfiit avinngarusimanerusunut naleqqiullugit, illoqar-finni inuuniarnermi aningaasartuutit akikinnerugaluartut, nuunniartarneq ajornarluinnangajappoq. Illoqarfiit akornanni aqqusineqanngilaq. Illoqarfinni anginerni inissiat amigaataapput, nutsernerlu illoqarfiit imminut ungasinnerat peqqutigalugu akisoqaaq.  

Ajornartorsiuterpassuit akornaniipput innuttaasut inoqarfinni avinngarusimasuniit illoqarfimmut anginerusumut nuukkusussinnaagaluartut. Immaqa inoqarfimmi suliffissaqanngilaq. Innaallagis-samut akit qaffaseqaat ilaalu ilanngullugit.

Demokraatinit isumaqarpugut ataatsimoortumik aaqqiissutissanik ujartuisariaqartugut. Ineqarfissat nalinginnaasut, atuarfiit, meeqqeriviit ilaalu ilanngullugit siunissaq ungasinnerusoq isigalugu pilersaarusiorneqartariaqarput. Ukiut qulit tullii isigalugit pilersaarusiornissaq kissaatiginarpoq, aningaasaqarnermut inatsisimmi ukioq ataasiakkaarlugit akuersissutigineqartarneratigut soorunami malitsingaa sanaartugassanut tunngasut kivinneqarsinnaajunnartartut.   

Ineqarfissanik sanaartorneriinnarli naammanngilaq. Nutsertut aamma suliffissaqartariaqarput. Isinginiangassat arlaqartut ilanngullugit naliliisoqartariaqarpoq.  

Taamaammallu tamakkiisumik aaqqiissuteqartarneq Demokraatinit pingaartinneqarpoq. Aaqqiis-sutissat kingunerisinnaasai ilanngutereerlugit pilersaarusiorneqartariaqarput, aaqqiisoqareernerata kingorna aaqqiissuteqaqattaarnerit matussusiisarnerillu pinaveersimatinniarlugit. 

Demokraatinit matumani siunnersuutigaarput uagut, aalajangiisartutut eqqarsaqatigiinnissarput tamakkiisumik aaqqiissutissanik siunnersuusioqatigiinnissaq anguniarlungu. Tamatumani innuttaasut inoqarfinni minnerni najugaqartut nuunnissamik kissaateqartut, illoqarfinnut anginernut nuunnissamut periarfissinneqarnissaat angujumallugu. 

Nunaqarfinnik matooriniarluta imaaluunniit inuit pinngitsaalillugit nuutsinneqarnissaat aallavigalugu siunnersuusiunngilagut. Siunnersuusiorpugulli kialuunniit sumi najugaqarumanini, suliffeqarumanini aammalu sumi inoorusunnini inuup nammineerluni inuiaqatigiinni innuttaasutut aalajangiinissaminut kiffaanngissuseqartitaanera ataqqigatsigu. 

Nunaqarfinni illoqarfinnilu mikinerusuniit illoqarfinnut anginerusunut innuttasut nuukkusuttut nuunnissamut periarfissaqanngittut isigiinnaanginnarsinnaanngilangut. Iliuuseqartoqanngippat nuanniilliuutinik kamassaqalernermillu tamanna pilersitsiinnassaaq. 

Tamanna tunngavigalugu Demokraatiniit kaammattuutigissavarput oqallinnissami matumani Inatsisartut suleqatigiissitaliussasut. Suleqatigiissitap pilersinneqartup inuiaqatigiinni qanoq iliuuseqarnikkut, innuttaasut nunaqarfinniit inoqarfinnilu mikinerusuniit illoqarfinnut anginerusunut nuunnissamik kissaateqartut, sapinngisamik amerlanerpaat nuunnissamik periarfissinneqarnissaat, tamakkiisumik aaqqiissuteqarfigineqarnissaa suliarissavaa. 

Suleqatigiissitallu saqqummiussai tunngavigalugit Inatsisartuni partiit tamarmik isumaqa-tiginninniarnissaanut tunngavigineqassapput, tamatumani neriuutigalugu nuna tamakkerlugu kissaatigineqartut sapinngisamik naapiffissaqartinneqarnissaat. Tamatta pisariaqartinneqarpugut.  

Demokraatiniit isumaqarpungut tamakkiisumik aaqqiissuteqarnikkut aningaasartuutinik sipaaruteqartoqarsinnaasoq. Isumaqarpungut illoqarfinni annerni inunnik katersuuttitsinerup kingunerissangaa, inuit pisortanit ikiorsiiffigineqarnissamik pisariaqartitsisut annikillinerisingut. Tamatuma saniatigut nussornerit ilaatigut kingunerissavaattaaq, inoqarfinni avinngarusimanerusuni ineqarfiit pilersinneqarnerinut aserfallatsaaliinernullu aningaasat atugassat sipaaruteqar-figineqarnissaat. 
 

Oqalilluarnissaq qilanaaralugu.