UKA06/145 Nunaqarfinniit illoqarfinnut meeqqat inuusuttuaranngulersut meeqqat atuarfiini inaarsaaniarlutik atuariartortartut inigisaasa pitsaassusissaanik minnerpaaffiliineq pillugu Naalakkersuisunut apeqquteqaat.

Se svarnotatet til dette spørgsmål

10. august 2006                                                                                                              EM 2006/145

I henhold til § 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:

Spørgsmål til Landsstyret om mindstekrav til skolehjemsforhold for teenagebørn, der flytter fra bygderne til byerne for at færdiggøre den lovpligtige del af skolegangen.

(Landstingsmedlem Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit)

Begrundelse:

Som bekendt kræver vi meget af vore børn, som vi ynder at kalde for vores fremtid. Her skeler vi ikke til, om børnene kommer fra byerne eller bygderne, ej heller om de er dansksprogede eller grønlandsksprogede, da kravet for alle er, at vi skal være uddannede.

I Grønlands Statistik kan det læses, at der i Grønland pr. januar 2005 er 9.883 bygdebeboere heraf 3.945 børn under 15 år. Disse børn er dem, der vil forlade deres forældre for at færdiggøre den lovpligtige del af skolegangen, som det er tilfældet i dag.

Når børn fra bygderne rejser fra deres forældre i den periode, hvor pubertetsalderen kræver sit, også selvom de på alle måder er stærke både psykisk og fysisk, har disse krav på at bo i et godt miljø og under gode forhold som alle andre, såfremt de skal færdiggøre skolegangen, som de er kommet til byen for.

Under min orienteringsrejse i Uummannaq besøgte jeg et velfungerende børnehjem, hvor børn med krav på pasning døgnet rundt bliver passet. Disse børn, der er nødsaget til bo der uden forældrene, bliver passet over alt forventning af personalet. Børnehjemmet passer børnene uden at forglemme deres herkomst.

Efter at have besøgt dette børnehjem med de faciliteter de tilbyder børnene/teenagerne, besøgte vi skolehjemmet for børn fra bygderne. Her boede børn fra bygderne efter endt skolegang i bygden for at færdiggøre deres skolegang i byskolen. Forholdene her var meget værre, end dem jeg har nævnt. Eksempelvis var tre unge teenagedrenge blevet placeret i samme værelse. Der er ikke meget møblement og ikke meget plads til inventar. De unge bor ikke hos deres forældre og kravet til dem er at få skolegangen færdiggjort, så de kan få sig en uddannelse.

Da vi kræver meget af vore børn og unge, som vi ynder at kalde for vores fremtid, mener jeg, at vi burde tilbyde dem boligforhold med et mindstekrav til forholdene.

Når vi sender sunde og raske børn fra bygderne, har vi også en forpligtelse til ikke at svække dem med dårlige omgivelser, og vi må derfor tilbyde dem et miljø, hvor vi sætter mindstekrav til forholdene.

Jeg vil derfor spørge Landsstyret, om der eksisterer lovgivning på dette område, som sikrer mindstekrav til standarden på elevhjem. Jeg mener, at det er et område, der bør have Landsstyrets bevågenhed, fordi de dårlige forhold, som vi ser i dag, ødelægger bygdebørnenes fremtid. Såfremt der ikke eksisterer lovgivning på området, vil jeg derfor spørge Landsstyret, om hvilke initiativer der påtænkes iværksat for at sikre standarden på skolehjemsforhold for teenagebørn, der flytter fra bygderne til byerne for at færdiggøre den lovpligtige del af skolegangen.

Befolkning i bygderne: 9.883 (jan. 2005) heraf 3.945 børn i alderen fra 0-15.

Akissuteqaat takuuk

10. august 2006                                                                                                              UKA 2006/145

Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Nunaqarfinniit illoqarfinnut meeqqat inuusuttuaranngulersut meeqqat atuarfiini inaarsaaniarlutik atuariartortartut inigisaasa pitsaassusissaanik minnerpaaffiliineq pillugu Naalakkersuisunut apeqquteqaat.

(Inatsisartunut ilaasortaq Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit)

Tunngavilersuut:

Naluneqanngitsutut nunatsinni meerartatsinnut nunatta siunissaanik taajukkatsinnut imaannaan-ngitsunik piumasaqaateqarpugut, matumani apeqqutaatinneqanngilaq meeraq illoqarfimmiuunersoq nunaqarfimmiuunersorluunniit imaluunniit kalaallisut danskisulluunniit oqaasiliunersoq, ilinniarsimanissamik piumasaqaatit tamanut atuupput.

Naatsorsueqqissaartarfiup kisitsissaataanani takuneqarsinnaavoq Januar 2005-imi nunaqarfimmiut katillugit 9.883-inik inoqartut taakkunanilu 15-it tikillugit ukiullit meeqqat 3.945-iupput. Meeqqat taakkuupput angajoqqaatik qimallugit meeqqat atuarfiani inaarsaajartorumaartussat, soorlumi maan-namut taamaaliortartut.

Nunaqarfimmiut meeqqat atuarfiannik naammassinnikkiartorlutik angajoqqaatik qimallugit nuuttartut inuusuttuaranngulernerup nalaani nakuugaluarunilluunniit avatangiisimikkut pitsaasumik pineqarnissartik allatulli pisariaqartippaat, atuarfik ornitartik naammassillugu ingerlariaqqissagunik. 

Ummannami paasisassarsiorlunga angalaninni alakkarpara børnehjemme meeqqanut pisariaqartitsisunut pitsaalluinnartumik sullissiviusoq, tassani meeqqat angajoqqaatik qimallugit najugaqartut nersualaartarialimmik sullinneqarput. Angerlarsimaffiup meeqqat aggerfiinik / sorlaqarfiinik ataqqinnittumik puigutsaaliuisumik eqeersimaartumik tuppallernartumillu meeqqat sullippai.

Angerlarsimaffimmi tassani meeqqanut atugassarisitaasut takoreerlugit meeqqat/inuusuttuaqqat nunaqarfinniit illoqarfimmut atuariartorlutik angerlarsimaffiliuttagaat takusarparput. Tassani meeqqat nunaqarfimminni meeqqat atuarfiini atuareerlutik illoqarfimmut meeqqat atuarfianik inaarsaaniarlutik nuussimasut ineqarput. Tassanili avatangiisit siuliani taasanniit meeqqanut angerlarsimaffimmiit ajornerujussuupput, nukappissat inuusuttuaranngulersut pingasut ineeqqami ataatsimi pingasuuffissalerneqarsimapput. Pisataqarpianngillat inissaqarpiaratillu angajoqqaa-miniinngillat qaavatigullu meeqqat atuarfiat naammassiniagassaralugu siunissami ilinniarsimasunngussagunik.

Meeqqanut inuusuttuaranngulersunut nunatta siunissaannut taama piumasaqaateqartigaluta najugarisartagaatigut pitsaassutsikkut minnerpaaffiliisariaqartugut isumaqarpunga. Meeqqat nunaqarfinniit peqqillutik illoqarfinnut atuariartortut nakuillisassanngikkutsigit avatangiisiiluunniit minnerpaamik pitsaassuseqartittariaqarpagut.

Naalakkersuisunut taamaammat apeqqutigerusuppara qulaani taasannut tunngasunik inatsisaateqarnersut, meeqqat atuartut angerlarsimaffiisa pitsaasusaannut minnerpaaffiliisumik. Isumaqarpunga meeqqat atuartut angerlarsimaffii Naalakkersuisunit eqqumaffigineqartariaqartut, tassami atugassarititaasut pitsaanngitsut ullumikkut atuuttut nunaqarfimmiut meerartaasa siunissaannut aserorsaataammata. Nunaqarfimmiut illoqarfimmi meeqqat atuarfiata naammassiartorneranut atasumik inuusuttuaranngulersut  atuariartortartut inigisaat pillugit inatsiseqartoqanngippat, Naalakkersuisunut apeqqutigerusuppara qanoq iliuuseqartoqar-nialersaarnersoq atuartut najugarisartagaasa pitsaassusaannik minnerpaaffiliinissaq pillugu.

Befolkning i bygderne: 9.883 (jan. 2005) heraf 3.945 børn i alderen fra 0-15.