Naqeqqaagaq

1. mødedag, mandag den 19. januar 2004, kl. 10:00

Dagsordenens punkt 1.

Mødets åbning.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Jeg skal hermed byde alle Landstings- og Landsstyremedlemmer velkommen til denne ekstraordinære samling, januar 2004, der hermed er åbnet.

Landstinget er indkaldt på baggrund af en anmodning fra Landsstyreformanden Hans Enoksen, modtaget om eftermiddagen den 15. december 2003. Indkaldelsen er sket efter Landstingets Forretningsorden, §37 stk. 3. i overensstemmelse med Landsstyreformandens an modning er indkaldelsen sket med henblik på valg af et nyt landsstyremedlem.

Samtlige Landstingsmedlemmer har haft mulighed for at nå frem til mødet i dag. Landsstyremedlem Mikael Petersen, Siumut har lovligt forfald, mens Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne er bevilget orlov.

Landstingsmedlem Otto Jeremiassen har skiftet parti fra Atassut til partiet Siumut. Dette blev meddelt Landstingets Bureau den 1. januar 2004.

Det skal meddeles, at den ekstraordinære samling forventes at vare en dag, således at samlingen kan afsluttes i dag.

I dette møde behandles punkterne på dagsordenen vedrørende fritagelse af Mikael Petersen fra hvervet som Landsstyremedlem og valg af et nyt Landsstyremedlem samt valg af medlemmer til udvalg, råd og nævn.

Det foreslås, at taletider i forbindelse med behandlingen af punkt 2 Valg af Landsstyremedlem fastsættes til følgende tidspunkter: Partiordførerne første gang 15 minutter, anden gang 5 minutter. Andre medlemmer første gang 5 minutter, anden gang 5 minutter.

Der synes, at være almindelig tilslutning til dette forslag, hvorfor Landstinget kan overgå til behandling af dagsordenspunkt 2 Valg af nyt Landsstyremedlem.

Og jeg skal hermed give ordet videre til Landsstyreformand Hans Enoksen.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Landsstyremedlem Mikael Petersen anmodede den 15. december 2003 om med øjeblikkelig virkning, at udstede af  Landsstyret på grund af spirituskørsel.

Jeg tog Mikael Petersens ansøgning til efterretning og videresendte ansøgningen til Landstingets Formandskab med henblik på en foreløbig godkendelse af ansøgningen.

Jeg har anmodet Landstingets Formandskab om at indkalde Landstinget ekstraordinært for at vi så hurtigt som muligt kan vælge et nyt landsstyremedlem til at varetage de ansvarsområder, som Mikael Petersen hidtil har varetaget.

Siden da har jeg også fungeret som Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø. Det er væsentligt af hensyn til Landsstyreområdet og de væsentligste opgaver, der herunder blandt andet den kommende trafikredegørelse, at der bliver valgt et nye Landsstyremedlem nu.

Det fremgår af §5 stk. 2 i Landstingslov om Landsting og Landsstyre, at Landstinget med et flertal, som udgør over halvdelen af Tingets medlemmer kan vedtage, at et enkelt medlem af Landsstyret skal fritages for resten af valgperioden.

Det fremgår af §5 stk. 3 i loven, at såfremt enkelte medlemmer af Landsstyret fritages for deres hverv, kan Landsstyreformanden indstille valg af nyt medlem for resten af Tingets valgperiode.

På den baggrund anmoder jeg Landstinget om at fritage Mikael Petersen fra hvervet som Landsstyremedlem. Samtidig indstiller jeg, at Landstinget vælger Jens Napaattooq som nyt medlem af Landsstyret.

Jens Napaattooq vil komme til at varetage Landsstyreområdet for Infrastruktur, Boliger og Miljø. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal spørge om der er nogen, der har nogle bemærkninger hertil? Siumut. Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, ordfører, Siumut.

Ja tak. Jeg skal meddele, at vi fra Siumuts side selvfølgelig – samtlige vil gå ind for, at Jens Napaattooq bliver valgt som Landsstyremedlem.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Først så skal jeg meddele, at Inuit Ataqatigiit med hensyn til Landsstyreformandens anmodninger, dem går vi ind for fra Inuit Ataqatigiit og vil også stemme for i afstemningen.

Selvfølgelig med hensyn til denne ekstraordinære samling, den er beklagelig for os alle sammen, men de gældende love kræver og det er så Landstingets pligt, at i forbindelse med servicen over for samfundet, at man for at sikre dette, at vi skal vælge et nyt Landsstyremedlem og hermed har jeg meddelt, at Inuit Ataqatigiit stemmer for i afstemningen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, ordfører, Atassut.

I Grønlands politiske historie så er det først helt klart, at det bliver helt påvist, at vælgerne af Landstinget er arbejdsgivere og kan kræve over for deres arbejdstagere og hvor vigtigt det er efter et år efter valg og så er det fjerde gang, vi skal have et nyt Landsstyremedlem.

Og for fire måneder siden, da Atassut og Siumut, landsstyrekoalitionen gik fra hinanden så er det ikke noget o g her er det ikke Landsstyrekoalitionen, der gik fra hinanden, men det er på baggrund af et enkelt Landsstyremedlems overtrædelse af loven, hvor man har indkaldt ekstraordinært Landstinget og som samfundet skal bekoste. Det er meget beklageligt, at man hermed har tilsidesæt både baglandet og det politiske liv.

Og det er ikke blot det, men at man kan have tillid til et samarbejdspartner, at man i løbet af meget kort så kan de gå fra hinanden, som er uacceptabelt. Derfor med hensyn til, at man i henhold til Forretningsordenen og de gældende love og på baggrund af det, så vil vi gerne foreslå fra Atassut følgende:

Den 15. september 2003, da man havde valg til nyt Landsting, så var vi imod, fordi Landsstyreformanden brugte våbnet, at man kan vælge et nyt Landsstyre uden om Siumut. Og her at  så fastholder vi, at vi er imod nyt Landsstyre.

Det nuværende Landsstyrekoalition har på baggrund af, at de vil fremme deres politiske liv og uden at man har noget finanser, så henter man midler fra erhvervslivet, dvs. fiskeriet. Og her er det især, at børn og unge og så er det på baggrund af flertal i Landstinget og deres uansvarlige handlinger, dem kan vi ikke støtte. Med hensyn til infrastruktur, boliger og miljøet og den Landsstyremedlem, som nu er trådt tilbage, dem vil vi gerne fra Atassut stærkt opfordre til, at man efter og uden at vente på valgs prøvelsesnævnet, at man i henhold til kredsretten selv kan anmode om, at træde tilbage fra Landsstyret.

Og hvis Landsstyret skal arbejde med tillid fra samfundet og hvis man ikke tilsidesætter samfundet, så må det daværende Landsstyremedlem være foregangsmand og selv så for ansvaret for de handlinger, han har udført.

Som et nyt kommende Landsstyremedlem Jens Napaattooq har Atassut indtil nu i valgs prøvelse og det, som Otto Jeremiassen har prøvet på at opnå, og som vi også støtter fra Atassut, den står vi fast på, at man i henhold til lovgivningen så har Jens Napaattooq afholdt sin spirituskro åbent helt uden om loven, og at vi ønsker, at denne sag bliver ført videre.

Og derfor skal vi hermed meddele, at vi vil stemme imod i afstemningen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste, der har bedt om ordet er Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Det er et ekstraordinært møde. Man kan eventuelt sige, at det ikke behøver, at blive benævnes som ekstraordinært møde, fordi det er så ofte og her med indkaldelsen til et såkaldt ekstraordinært møde, så er det Landsstyreformandens henstillinger, som vi har følgende kommentarer til fra Demokraterne.

Først med hensyn til Mikael Petersens spirituskørsel, og at han hermed ønsker at udtræde af Landsstyret. Dem går vi fuldstændigt ind for uden usikkerhed fra Demokraterne og vi finder det som værende ordentligt.

Og det, som Atassuts ordfører har nævnt, at Mikael Petersen her fra nu må tage beslutning om, at han ud fra det, der er sket også selv skal ansøge om at træde tilbage fra Landstingets hverv. Dem vil vi gerne opfordre.

Og med hensyn til Landsstyreformandens anden indstilling, nemlig at man i stedet for Mikael Petersen får Landstingsmedlem Jens Napaattooq indsat som Landsstyremedlem, så skal vi meddele, at vi fra Demokraternes side med hensyn til forskellige ting, at vi har sat spørgsmålstegn ved hans troværdighed, så skal vi ved afstemningen stemme nej.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste, som har bedt om at få ordet, det er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Landsstyreformandens fremlæggelse har jeg følgende bemærkninger på vegne fra Kandidatforbundet.

Men først så skal jeg gøre opmærksom på, at man i de dage, der er gået forude og her til morges så har jeg på vegne af henvendelser fra vælgerne, nogen jeg skal fremlægge. Her er vi i Landstinget for at arbejde for samfundet som Landsting og vi fra Kandidatforbundet finder det meget vigtigt, at kunne fremføre følgende, som vi alene ønsker at få fremført. Derfor skal man ikke finde det mærkeligt det, som jeg skal fremlægge.

Først med hensyn til Mikael Petersens anmodning om udstedelse, som Landsstyremedlemmet har indstillet, at Mikael Petersen ikke længere skal være Landsstyremedlem i resten af valgperioden. Den har vi forståelse for og går ind for.

Med hensyn til indkaldelse af ekstraordinært møde og det er næsten blevet kutyme og det koster samfundet mange penge. Vi er vidende om, at hvilken som helst personer, uanset om det er Landsstyremedlemmer eller ej.

Og hvis de har overtrådt loven, så har de også nogle forpligtelser eller de får nogle forpligtelser, at man efter overtrædelse af loven, at hvis samfundet mister nogle penge eller overtrædelsen medfører nogle tab af midler, så skal vedkommende, der overtræder loven gøres ansvarlig for erstatning.

Jeg mener, at nogle af vælgernes krav, så må Landstinget også nøje overveje dette og ikke mindst man i  fremtiden med hensyn til og såfremt ekstraordinære mødeansøgninger bliver flere, for hvis det bliver sådan, så må vi også se på det, som Landskassen kan bære.

Fordi man i løbet af de to års varighed, så er der minimum blevet indkaldt fire ekstraordinære møder og dette har medført, at mange vitale samfundsopgaver har været forhalet. Og denne ekstraordinære mødeansøgning vil også medføre forhaling af opgaver.

Derfor med hensyn til økonomien og ikke mindst driftsudgifterne. I og med at vi selv siger, at vi skal have nogle besparelser, så må vi også overveje hvilke økonomiske konsekvenser, sådanne nogle kan have.

Jeg skal ikke her agere som en dommer. Det har jeg heller ikke nogen rettigheder til, men som sagt, så er det i både vælgernes og samfundets krav, som jeg hermed fremsætter på vegne fra denne her talerstol. Og det har jeg så hermed gjort. Og i forbindelse med iværksættelse af et nyt Landsstyremedlem og ud fra krav til mig og ud fra debatterne blandt vælgerne og Landstinget, så er det udvalget for valgs prøvelse om det er korrekt, at de har afprøvet dette med hensyn til det kommende landsstyremedlem.

Da vil jeg gerne spørge over for Landsstyret om det er sket, fordi hvis vi skal have en afstemning, så må vi have helt klart sikret om at alle disse spørgsmål har været behandlet seriøst.

Og med disse bemærkninger, så ønsker jeg, at de sidste spørgsmål bliver besvaret. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal lige udtale, at ekstraordinære mødeansøgninger indtil nu har været tre. Og jeg skal også udtale, at Landstingsmedlemmerne, hvis og såfremt de har overtrådt loven, så er det kutyme, at når kredsretten har behandlet sagen færdig, så er det valgs prøvelse, der bliver prøvet i udvalget.

Og derfor kredsrettens opgave er færdigbehandlet, så kan man ikke indkalde valgs prøvelse til ekstraordinært møde. Det er først når kredsretten har behandlet sagen færdigt, at vi kan færdigbehandle disse. Og det samme er tilfældet med sagen vedrørende Mikael Petersen.

Landsstyreformanden. Nå, jeg skal også spørge om, der er nogle andre, der har nogle bemærkninger? Med hensyn til Anthon Frederiksens spørgsmål. Altså de spørgsmål, der vedrører valgbarhed, så kan vi udtale, at de samtlige spørgsmål har været færdigbehandlet.

Hvis ikke der er flere, der har bedt om at få ordet, så går vi over til afstemningen. Jensine Berthelsen.

Jensine Berthelsen, Landstingsmedlem, Atassut.

Ja tak. Ja beklageligvis, at med hensyn til Anthon Frederiksens spørgsmål den blev ikke besvaret, fordi det er ellers meget væsentligt, at spørgsmålet blev besvaret, fordi når man kan konstatere, at Jens Napaattooq med hensyn til at blive Landsstyremedlem ikke har nogen korrekte rettigheder fra sit bagland, så må vi fra valgbarheds forestilles, at Landstinget kan indkaldes ekstraordinært. Derfor er det også meget vigtigt, at Landsstyreformanden kommer med en besvarelse til de stillede spørgsmål.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, Landstingsmedlem, Atassut.

Først Landstingsmedlemmer og samtlige, der hører efter i denne sal, dem ønsker jeg godt nytår.

Jeg er lidt usikkerhed med hensyn til det spørgsmål, som Anthon Frederiksen stillede lige før, så vil jeg godt komme med en præcisering. Ærede Landstingsformand har i sin udtalelse med hensyn til Jens Napaattooq udtalt, at denne sag har været færdigbehandlet.

Men det, som jeg finder vigtigt det er, at indtil den 13. december 2003, så er vores tidligere medlem i valgbarhedsnævnet og vedkommende har sagt, at valgbarhedsnævnet endnu ikke har behandlet sagen vedrørende Jens Napaattooq. Så hvor ligger troværdigheden henne? For den gang der var Otto Jeremiassen stadigvæk medlem af valgbarhedsnævnet.

Men Atassut har ikke haft medlem i valgbarhedsnævnet. Har man så behandlet sagen i det skjulte? Jeg vil ikke undlade, at bemærke, at man ude fra en del af samfundets medlemmer, så har jeg fået henvendelser, at vi i vores kommende udtalelse, så skal vi udtale følgende, som er kedelig nemlig, at Kandidatforbundet brugte, at hvis og såfremt en person har lavet nogle lovovertrædelser, så kan man også kræve nogle erstatning over for vedkommende.

Ærede Landstingsmedlemmer, Landsting og Landsstyre dem vil jeg gerne spørge: gad vide i den kommende vurdering, at man til næste gang, så skal man huske, at en person, der har overtrådt loven i samfundet, som man indtil slutningen af april. Vedkommende vil blive belønnet. Hvilken som helst person kan ikke acceptere sådan nogle lovgivninger.

En person, som har fremsat tillid, skal vi så belønne ham oveni. Jeg mener, at det er sådanne nogle situationer, vi nøje må overveje indtil man fremkommer med en ændring af loven. For hvilken som helst person, som har overtrådt loven kan ikke belønnes fra samfundets side. Det er det, der er det kedelige.

I forbindelse med tilpasningsarbejdet, så er det lige som om, man har glemt. Det er anderledes, hvis Landsstyrekoalitionen led skibsbrud, at man afgiver midlertidige midler, men et Landstings- eller Landsstyremedlem, hvis vedkommende har lavet nogle fejltagelse i forbindelse med en lovovertrædelse, så har samfundet ikke noget, så har samfundet ikke råd til at belønne vedkommende. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Med hensyn til erstatningsspørgsmålet. Det er ekstraordinære forslag, de kan blive fremsat som  ekstraordinære forslag, så kan de blive behandlet. Her i debatten så kan vi ikke tage beslutninger om sådanne.

Og jeg skal også udtale, at med hensyn til Jens Napaattooq så er det udvalget til valgs prøvelse og det er så valgbarhedsnævnet og de krav, der stilles så er det Landsdommeren, som er formand. Og vedkommendes beslutning den er medtaget til Landstingets Bureau og i henhold til det, så er der ikke noget til hinder for, at Jens Napaattooq kan blive opstillet som Landsstyremedlem.

Og den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Med hensyn til Atassuts ordfører. Vedkommende vil jeg lige komme med en tilføjelse. Jeg er også medlem i samtlige udvalg, som er blevet nævnt og indtil nu med hensyn til sagen vedrørende Jens Napaattooq, at med hensyn til valgs prøvelse, så har man fået den vurderet, medens han var kommunalbestyrelsesmedlem.

Så har jeg rygtesvis hørt, at man til udvalget til valgs prøvelse, så har vi ellers regnet med, at vedkommende sag vil blive behandlet, men man har ikke indkaldt til dette møde. Derfor med hensyn til denne usikkerhed fra min side på vegne af Demokraterne i den nævnte udvalgsmedlem, så vil jeg gerne støtte denne usikkerhed og dokumentere, at jeg ellers har regnet med, at vi blev indkaldt til møde, fordi det blev ellers nævnt således.

Men jeg skal hermed bekræfte, at dette ikke har været sket. Vi har kun prøvet hans valgbarhed som kommunalbestyrelsesmedlem.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Ja her i salen om, hvordan man har vurderet Landsstyremedlem eller Jens Napaattooq, som kommende landsstyremedlem, så har man i Landstinget og lige som i Landsstyret, så kan vi ikke komme med en anderledes vurdering og det er så Landstinget, der skal udføre det. Og når denne sag kan blive fremsat, så er jeg helt sikker på, at man vil færdigbehandle den.

Men vi kommer med en indstilling og det er så Landstingets Bureau, som også har fremsat denne indstilling og på baggrund af det, så finder man den ikke noget utroværdig, men når sagen skal behandles, så skal den blive behandlet. At man her fra denne talerstol fremkommer med nogle nedgørende om nogle personer. Vedkommende persons tillidshverv. Denne her sag, lad den blive behandlet i Landstingets Formandskab, fordi man kan ikke behandle enkeltpersons sag fra denne talerstol.

Det er beklageligt. Vi tager fejl alle sammen og vi kommer med nogle beklagelser, når vi har taget nogle fejl og hvis vi har overtrådt loven, så skal vi have nogle foranstaltninger. Og Landsstyrekoalitionen, men også altid arbejdet for, at det sker hæderligt. Og det skal ske hele tiden.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Augusta Salling fra Atassut.

Augusta Salling, Landstingsmedlem, Atassut.

Tak. Jeg vil komme med en præcisering over for Landsstyreformanden, at vi fra Atassut den efterlysning. Det er ikke sådan, at det vedrører enkeltpersoner eller nedgørelse af enkeltpersoner. Det skal ikke modtages  sådan. Men når man skal indsætte et Landsstyremedlem, så skal man også have sikres her, at vedkommende ikke har overtrådt loven. Ikke ….foranstaltning. og vi har så et udvalg til valgs prøvelse og denne sag har ikke været behandlet. Det er det, vi har efterlyst. Vi efterlyser fra Atassut og vi regner fuldt ud med, at man i løbet af kort tid, så kan denne sag blive behandlet.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Josef Motzfeldt. Nej. Jeg skal udtale, at denne – i henhold til behandling af sagen i udvalget til valgs prøvelse, så regner man med, at sagen har været færdigbehandlet og at de henvendelser, hvis der kommer nogle henvendelser om at genbehandle sagen, så kan man også tage den op igen.

Men det har ikke været tilfældet indtil dato. Per Berthelsen for en kort bemærkning, da det er for tredje gang.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Ja, på vegne af Demokraterne så skal man ikke tage udgangspunkt, man vil forfølge en enkeltperson, men det er, at man skal have en korrekt vurdering. Det er det, vi må efterlyse, fordi som jeg allerede har nævnt, at med hensyn til valget til valgs prøvelse, der har jeg været medlem til mødet. Og vedkommende er blevet vurderet som kommunalbestyrelsesmedlem.

Her har jeg været alene på vegne af usikkerhed sagt nej og man havde ellers indkaldt til et møde, men med hensyn til behandling i udvalget til valgs prøvelse. Men det er så vedkommende, der er blevet vurderet som værdig som kommunalbestyrelsesmedlem. Men efter at den havde været vurderet i valgbarhedsnævnet, så er det først udvalget til valgs prøvelse, der skal behandle den, men dette har aldrig været tilfældet.

Og på baggrund af, at jeg er medlem i disse to udvalg og på baggrund deraf så bekræfter jeg, at dette ikke har været tilfældet.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja, Landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

I denne sag om de bemærkninger om enkeltpersoner, det henholder jeg til, at Atassuts ordfører Godmand Rasmussen nævnte vederlagsloven og sagde, at vedkommende skal belønnes. Det er overhovedet ikke hensigtsmæssigt.

Det er vederlagsloven, som Landstinget har godkendt. Det er noget, der skal overholdes, hvis der er taget fejl eller lignende så skal man få dem afprøvet. Jeg skal også præcisere, at landstingsmedlemmer er ligestillet og jeg er også vidende om, at Landstingets Formandskab er fuldstændig vidende om dette forhold. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Der er ikke flere, der har bedt om at få ordet. Og derfor med hensyn til Mikael Petersens udtræden fra hvervet som Landsstyremedlem og at dette bliver godkendt af  Landstinget. Det er altså Landstingets Formandskab, der har bedt om ordet.

Er der nogen, der har indvendinger mod fritagelse af Landsstyremedlem Mikael Petersen?

”0”

Det synes ikke, at være tilfældet, hvorfor Landsstyremedlemmet er fritaget fra hvervet.

Og nu er vi så kommet, at Landsstyreformanden har indstillet til Landstinget, at vælge Jens Napaattooq som nyt medlem af Landsstyret.

De, der stemmer for Landsstyreformandens indstilling, nemlig at Jens Napaattooq indsættes som nyt medlem i Landsstyret. Dem, der går ind for det bedes rejse sig.

”20”

for. Dem, der er imod bedes rejse sig.

”9”

imod. Dem, der undlod at stemme, bedes rejse sig.

”1”

undlod at stemme. Således er Jens Napaattooq valgt som medlem af Grønlands Landsstyre. Landsstyremedlemmet ønskes tillykke med valget.

Landsstyret består herefter af Landsstyreformand Hans Enoksen, Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit, Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit, Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit, Simon Olsen, Siumut, Jørgen Wæver Johansen, Siumut og Jens Napaattooq, Siumut.

Og det er så, at man hermed så er det dem, der er Landsstyremedlemmer, der er Grønlands Landsstyre. Vi ønsker dem held og lykke i deres kommende arbejde.

Dermed er vi nået til dagsordenspunkt 3, men i henhold til det, så skal jeg foreslå, at vi holder en 10 minutters pause og det er så valg til udvalg, råd og nævn. Hvis man kan gå ind for det.

Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.

Tak. Forinden dette, så skal jeg meddele, at selvom at Landsstyrekoalitionen vil styrke monopolet helt uden grænser og den tiltalte gør, så har Kandidatforbundet taget en taget en korrekt og god beslutning, nemlig at man vil have et valgteknisk samarbejde med Demokraterne og Atassut og vil være med til besættelse af udvalgene.

Fra Demokraternes side så vil vi ønske hjertelig tak til hr. Anthon Frederiksen og ved at gøre sådan, at man her med hensyn til, at han hermed har sikret, at man kan betræde de 4 medlemmer i udvalgene. Og dermed kan man også gøre, at oppositionen kan arbejde ihærdigt og den siger jeg hjerteligt tak for. Og jeg skal hermed meddele, at vi allerede har afgivet papirer med hensyn til valgteknisk samarbejde. Og den står vi fast ved.

Men det, der er sket. Det er meget forskelligt i løbet af den tid, der er gået. Og derfor med hensyn til besættelse så er det meget kort tid, vi har til rådighed og jeg vil gerne anmode hermed, at man har et lidt mere ordentlig meddelelse og ønske, at pausen bliver lidt længere.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja, dette punkt skal blive behandlet lukket. Og derfor med hensyn til hvem, der skal have et samarbejde og valgteknisk samarbejde. Det vil nok blive meddelt i den henseende.

I den forbindelse så er det Landsstyreformanden, som også har bedt om at få ordet.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Det er med hensyn til den sidste ordfører, at vedkommende kom og sagde, at der er nogen slags monopoldrift. Det er som vedkommende siger og det er ikke et bredt samarbejde. Jeg mener, at det også er gældende overfor Siumut og Inuit Ataqatigiit. Og det kan jo også gælde for alle andre. Det kan man heller ikke udelukke.

Det, som Per hele tiden har ønsket er, at man har et bredt samarbejde og jeg, hvis og såfremt vi skal bruge det, så kan man ikke få det vurderet som en diktatorisk samarbejde.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Anthon Frederiksen og efterfølgende Augusta Salling, Atassut.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Ja fra Kandidatforbundet finder vi det hele tiden vigtigt, at vi altid hører vores bagland i sådan nogle vitale spørgsmål, hvor man skal tage beslutninger. Her finder man det også vigtigt, at vi også fra vores side som opposition og så i henhold til styrkelse af demokratiet. Dermed at den politiske magt, hvor den allerede har den, at den ikke bliver alt for omfattende og alt har en opposition på den anden side.

Og i den tid, hvor der både er opposition og nævn, så vil det være meget mærkeligt, hvis man er i opposition, at man kan have et teknisk samarbejde med de kolleger, man er i opposition med, så må man også regne med, at der kan ske nogle reaktioner fra den anden side.

Så har jeg på vegne af Kandidatforbundet taget beslutning om, at have et valgteknisk samarbejde med den gruppe, som også er i opposition med hensyn til politisk myndighed og beslutning. Hvilke som helst har jo også frihed til at gøre det. Og det har vi også gjort, selvom det valgtekniske samarbejde ikke medfører, at man politisk fastfryses i sine politiske målsætninger.

Derfor er det blot hensigtsmæssigt, at man har et teknisk samarbejde med Demokraterne, som man tidligere har haft. Og det vil jeg godt fortsætte med og jeg mener også, at den blot skal tages til efterretning.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Man kan have et samarbejde fra parti til parti om hvilket som helst samarbejde. Den kan man ikke gå ind for og blande sig fra Landstinget, fordi det er noget, der bliver ordnet internt. Og sådanne nogle orienteringer og lignende. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til, at partierne kan komme med deres orienteringer.

Så er det Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, ordfører, Atassut.

Tak. Jeg mener også, at vi fra Atassuts side bør præcisere følgende, at vi også finder det meget mærkeligt, at Landsstyrekoalitionen, at det ikke er nok med deres flertal, men at oppositionens muligheder for at blande sig, at de har prøvet på at gøre noget for at få den kvalt. Det er meget uacceptabelt og oppositionen har så i samarbejde fået det afskåret.

Og derfor skal vi også meddele, at vi vil fortsætte vores stærke opposition. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Ja, vi skal have startet det lukkede møde med hensyn til dette spørgsmål og derfor med hensyn til det, så er jeg nødsaget til at få stoppet debatten her, fordi vedkommende, der har bedt om ordet får ordet.

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Finanser.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser, Inuit Ataqatigiit.

At man i politisk arbejde, selvfølgelig de meninger, man vil fremkomme med, dem får man opfyldt ved at man prøver at finde nogle samarbejdspartnere. Den bruger man blandt partierne.

At man finder, at man er ubetydeligt det er jeg fuldstændigt vidende om, at Anthon Frederiksen ikke bruger den. Og derfor med hensyn til de pladser, som vi har i Siumut og det er så de tre pladser i udvalget. Det finder vi er nok, men at man i – hvor man prøver at finde nogle muligheder og efter sidste, hvor Landstinget har afsat pladserne til udvalgene, så har Anthon Frederiksen, selvom vedkommende været ene, så har vi ellers fundet det hensigtsmæssigt, at Anthon Frederiksens parti eller Kandidatforbundet får en dialog, således at samtlige partier kan få så vidt muligt flest pladser i udvalgene.

Og det skal man gøre til en meget mærkelig sag og derfor med hensyn til, at man har demokrati i et land, så vil det vil det blive meget mærkeligt.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste, den sidste, så lukker vi mødet. Så er det Jensine Berthelsen.

Jensine Berthelsen, Landstingsmedlem, Atassut.

Ja tak. Det er meget betænkeligt. Man prøver på at pakke det ind og hvor oppositionen ikke længere har nogen mulighed for at kunne blande sig og hvor de ikke længere får nogle pladser i udvalgene. Det prøver man på, fordi i henhold til, at Landsstyremedlemmet ikke overholder loven.

Vi skal også huske på, at Landstingets år startes i efteråret og i ekstraordinært samarbejde, det er Atassut, Demokraterne og Kandidatforbundet. Dem prøver man ellers på at få ødelagt det valgtekniske samarbejde. Der kan ikke forstås, at man vil have et stærkere magtbeføjelser, hvor man vil indføje diktatorisk styre også blandt udvalgene.

Uanset hvor meget man prøver på at pakke dem ind, det er også de forhold, man skal være opmærksom på og fordi Landstingets år den starter ved efterårssamlingerne og derfor med hensyn til, at man i henhold til ekstraordinært møde i fremtiden, så vil vedkommende Landsstyret, som er gående, at få mulighederne ødelagt. Det må man sikre, at det ikke sker i fremtiden.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og dermed er mødet slut her og fordi vedkommende udvalgsbesættelser – de behandles i et lukket møde. Og dermed er mødet slut og vi starter igen kl. 11.00 – altså det lukkede møde.

Og her vil man også udnytte dagen her og Formandskabet skal holde møde kl. 12.00 og de resterende udvalg, som skal prøve på at holde møde resten af dagen, så siger jeg tak for det møde, der har været gennemført her. Og dermed er mødet slut.

Inatsisartut immikkut ittumik ataatsimiinnerat, ataasinngorneq januarip ulluisa 19-iat 2004, nal. 10:00

Oqaluuserisassani immikkoortoq 1

Ataatsimiinnerup ammarneqarnera.

(Inatsisartut Siulittaasuat)

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut

Ataatsimiinneq ammarpoq.

Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortat tamaasa 2004-mi januarimi Inatsisartut immikkut ittumik ataatsimiinnissaannut matumunnga ammarneqartumut tikilluaqquakka.

Naalakkersuisut Siulittaasuata Hans Enoksenip ulloq 15. december 2003-mi saaffiginnissutaa tunngavigalugu Inatsisartut ataatsimiigiaqquneqarput, ataatsimiigiaqqusinermi Inatsisartut suleriaasianni § 37, imm. 3 malillugu, Naalakkersuisut Siulittaasuata saaffiginnissutaa naapertorlugu Naalakkersuisunut ilaasortamik qinersinissaq siunertaralugu ataatsimiigiaqqusisoqarpoq.

Inatsisartuni ilaasortat ullumi ataatsimiinnissamut anngussimasut tamarmik nalunaarutigineqarsinnaavoq.

Naalakkersuisunut ilaasortaq Mikael Petersen, Siumumeersoq, pissuteqavilluni sulinngiffeqarpoq, soorluttaaq Inatsisartunut ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatineersoq akuerineqarluni sulinngiffeqartoq. Inatsisartuni ilaasortaq Otto Jeremiassen partiimit Atassummiit partiimut Siumumut nuuppoq, tamannalu januarip aallaqqaataani 2004-mi Inatsisartut Allattoqarfiannut nalunaarutigineqarpoq.

Immikkut ittumik ataatsimiinneq ullormik ataatsimik sivisussuseqartussatut naatsorsuutigineqarmat nalunaarutigissavara, taamaalilluni ataatsimiineq ullumi naammassineqarsinnaassalluni.

Ulloq manna ataatsimiinermi ullormut oqaluuserisassagut tassaapput: Mikael Petersenip Naalakkersuisuujunnaarnissaa, Naalakkersuisumillu nutaamik qinersineq, kiisalu ataatsimiititaliani, siunnersuisoqatigiinni aammalu ataatsimiititaliani allani ilaasortassanik qinersineq. Immikkoortoq 2-mi, tassalu Naalakkersuisunut ilaasortassamik qinersinermi, oqaluuserinninnermi - oqaaseqarnermi piffissaliussat ima aalajangersorneqassasut siunnersuutigissavara: Partiit oqaaseqartui siullermeernerminni minutit 15-it, aappassaaneernerminni minutit tallimat, ilaasortat allat siullermeernermi minutit tallimat, aappassaaneernermilu minutit tallimat. Taama siunnersuuteqarneq akuerineqarsinnaanersoq apeqqutigissavara?

Akuerineqarpoq.

Taamaalilluni immikkoortoq 2, tassalu Naalakkersuisunut ilaasortassanut qinersinermut tunngasoq maanna tikissinnaanngorparput, Inatsisartuni maanna oqaluuserineqarsinnaanngorluni.

Maannalu Naalakkersuisut Siulittaasuat oqaaseqassaaq.Inatsisartut immikkut ittumik ataatsimiinnerat, ataasinngorneq januarip ulluisa 19-iat 2004, nal. 10:03

Oqaluuserisassani immikkoortoq 2

Naalakkersuisumik nutaamik qinersineq.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq.

Naalakkersuisunut ilaasortaq Mikael Petersen imigassartorsimalluni biilersimanini pissutigalugu  Naalakkersuisuniit ingerlaannartumik atuutilersumik tunuarniuteqarluni nalunaaruteqarmat 15. december 2003-mi Naalakkersuisuniit tunuarpoq.

Mikael Petersenip qinnuteqaataa tusaatissatut tiguarpuara, qinnuteqaataatalu akuersissutigineqarallarnissaa siunertaralugu qinnuteqaataa Inatsisartut Siulittaasoqarfiannut ingerlateqqillugu.

Inatsisartut Siulittaasuat Inatsisartut immikkut ittumik ataatsimiigiaqquneqarnissaannik qinnuigaara, taamaalilluta sapinngisamik piaartumik Mikael Petersenip maannamut akisussaaffigisimasaanik isumaginnittussamik Naalakkersuisunut ilaasortamik nutaamik toqqaaniassagatta. Tamatuma kingorna Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisuuvunga.

Naalakkersuisoqarfik tassanilu suliassat pingaarnerit taakkununnga ilanngullugit ilaatigut angallanneq pillugu nalunaarusiassaq Naalakkersuissumik nutaamik maanna toqqaasoqarnissaanut pissutaapput.

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 5, imm. 2-mi takuneqarsinnaavoq Inatsisartunut ilaasortat affaat sinnerlugit amerlanerussuteqartut Naalakkersuisunut ilaasortap ataatsip piffissap qinigaaffiup sinnerani Naalakkersuisuujunnaarsinneqarnissaa akuerisinnaagaat.

Inatsimmi § 5-imi, imm. 3-mi takuneqarsinnaavoq Naalakkersuisunut ilaasortat ataasiakkaat atuukkunnarsinneqarpata Naalakkersuisut Siulittaasuata inassuteqarnera naapertorlugu ilaasortassamik nutaamik toqqaasoqartassasoq, piffissap qinigaaffiup sinnerani atuuttussamik.

Tamanna tunuliaqutaralugu Inatsisartut qinnuigaakka Mikael Petersen Naalakkersuisunut ilaasortaajunnaarseqqullugu. Tamatumunnga peqatigitillugu Jens Napaattuup Naalakkersuisunut ilaasortatut nutaatut Inatsisartunit toqqarneqarnissaa inassutigaara. Jens Napaattuup Attaveqarnermut, Ineqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik isumagilissavaa.

Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Apeqqutigissavara tamatumunnga oqaasissaqartoqarnersoq?

Ole Dorph, Siumut.

Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.

Qujanaq.

Tassa oqaatigissavara Siumup tungaaninngaanniit soorunami Jens Napaattuup Naalakkersuisutut toqqarneqarnissaa tamatta taaseqataaffigissallugu nalunaarutigissavarput.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.

Siullermik nalunaarutigissavara Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisut Siulittaasuata qinnuteqaatai marluk akuersaaratsigit aammalu taasinissami akuersaarluta taaseqataassagatta.

Soorunami ataatsimiigiaqqusineq manna immikkut ittoq tamatsinnut ajuusaarnarpoq, kisiannili inatsisit atuuttut piumasaraat, aamma Inatsisartut pisussaaffigaat, taamatut inuiaqatigiinni sullissinerup nanginnissaa Naalakkersuisumik nutaamik toqqaassallutik.

Taama’ilillunga nalunaarutigaara Inuit Ataqatigiit taaseqataassammata.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Finn Karlsen.

Finn Karlsen, Atassutip oqaaseqartuat.

Nunatta politikikkut oqaluttuarisaanerani aatsat taama ersersinneqartigaat qinersisartut Inatsisartunut sulisitsisuusut; sulisitaminnut nakkutilliillutillu piumaffiginninnissat qanoq pisariaqartigisoq.

Qinersinerup siorna ukioq ataaseq sinnilaaginnarlugu ingerlareersorlu maanna sisamassaanik naalakkersuisunngortitsiniartoqarnerani qaammatit sisamat matuma siorna Atassutip Siumullu naalakkersuisooqatigiinnerat ajalusoormat, Atassummiit oqaatigisarput uteqqikkatsigu, „nalaatsornerinnaanngilaq“.

Matumani naalakkersuisooqatigiit ajalusuunngikkaluarput, naalakkersuisulli ataatsip mianersuaalliorneratigut inatsisinillu unioqqutitsineratigut Inatsisartut immikkut ataatsimiigiaqquneqarput inuiaqatigiinnut akiligassanngortinneqartumik.

Ajuusaarnaannarani peqqusiileqinarpoq inuttaasut taama suusupagineqartigalutik Naalakkersuisunit taakkulu tunuliaqutaanniit sumiginnarneqarnerat. Tamannaannaanngilarli! Avatitsinniit suleqatissatut tutsuiginartut naatsorsuutigineqarsinnaasutullu isigineqarnerput piffissap sivikitsup iluani kiartorneqartualerpoq akuersaarneqarsinnaanngitsumik.

Taamaattumik Inatsisartut Naalakkersuisullu suleriaasiat pillugu inatsisitigut toqqammavigineqartut sukaterneqarnissaat siunertaralugu siunnersuuteqalersaaratta, matumuuna Atassummiit oqaatigissavarput.

15. december 2003 Naalakkersuisunut nutaamik qinersisoqarmat Atassummiit akerliulluta taasivugut, Siumut avaqqullugu Naalakkersuisunngortitsiniartoqarsinnaanera Naalakkersuisut Siulittaasuata qinersititsiniarnini sakkugalugu isumaqatigiinniarnerit ingerlassimamammagit.

Ullumikkut Naalakkersuisunngortitsiniarnermi akerliunerput Ataassummiit aalajangiusimavarput makkuninnga pissuteqartumik:

Naalakkersuisut maannakkut atuuttut inuiaqatigiit illersorneqarnissaat tunulliullugu aningaasaliiffigiumasatik inuiaqatigiit akissaqartinngisaat akissaqartikkumallugit akitsuutitigut inuttaasut ataasiakkaat aammalu inuutissarsiornermik ingerlataqartut aallerfigaat.

Tamatumalu saniatigut inuiaqatigiit isumalluutissaasa annersaat meeqqat ilinniagaqartullu tunulliullugit Inatsisartuni amerlanerussuteqartunit tunuliaqutaqarnermikkut iliuusigisartagaat illersorneqarsinnaanngitsutut tapersersueqataaffigisinnaannginnatsigit.

Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuusimasoq maanna tunuartoq, Atassummiit sakkortunerpaamik kaammattussavarput eqqartuussinerup inernissaat qinigaasinnaanermut nalilerneqarnissaq utaqqinagit Inatsisartunit nammineerluni tunuaqqullugu, Naalakkersuisutut nammineq tunuarnermisut.

Inatsisartut inuttaasunit upperineqarlutik tatigineqarlutillu suleriaqqissappata, minnerunngitsumillu inuttaasut suusupagineqassanngippata Naalakkersuisuusimasut maligassiuiniartussatut pingaarnerit ilaanniilluni periuuserisimasani kingusinnaalu nammineerluinnaq akisussaaffigisariaqarmagit.

Nutaatut Naalakkersuisunngortinniarneqartoq Jens Napattoq pillugu manna tikillugu Atassut sinnerlugu Inatsisartut qinigaasinnaanermut misilinneqarnissaanut ataatsimiititaliami ilaasortaasimasup Otto Jeremiassenip anguniarsimasaa Atassummiit tapersersugarput aalajangiusimavarput.

Tassalu inatsit naapertorlugit imerniartarfiit ammatinneqartarnerat unioqqutillugu Jens Napaattuup imerniartarfiutiminik ammatitsisimanera pillugu qinigaasinnaanerup misilinneqarnissaanut ataatsimiititaliamut suliaq naliligassanngorlugu ingerlateqqinneqassasoq. Akerliulluta Atassummiit taasinissarput matumuuna oqaatigaarput. 

Jonathan Motzfeldt, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Berthelsen, Demokraatit.

Per Berthelsen, partiip oqaaseqartua, Demokraatit.

Qujanaq. Tassa immikkut Inatsisartut ataatsimiittarnerat immaqa immikkut ittumik taasariaarutileraluarpoq nalinnginnaalingaarmata, kisianni tassa uani immikkut ittumik taallugu ataatsimiinnermik aggeqquneqarnerput aallaavigalugu, Naalakkersuisullu inassutigisaat marluk imatut Demokraatininngaanniit qisuaateqarfigissavagut.

Siulleq, tassalu Mikael Petersenip biilersimanera imigassartorsimalluni aallaavigalugu Naalakkersuisuniit tunuarnissaannik qinnuteqarnera Demokraatit tungaanninngaanniit akunnattooruteqarnata pissusissamisoortutut nalilerlugu angissavarput, aammalu tassani Atassutip oqaaseqartuata oqaatigisaa, tassalu Mikael Petersenip maannangaaq aalajangiutigereertariaqagaa, tassalu pisoq aallaavigalugu, aamma Inatsisartunit tunuarniuteqarnissaminik iliuuseqarnissaa kaammattorumavarput.

Naalakkersuisut Siulittaasuata inassutigisaasa aappaa, tassalu Mikael Petersenimut taarsiullugu Inatsisartuni Ilaasortap Jens Napaattuup Naalakkersuisunut ivertinneqarnissaanut atatillugu nalunaarutigissavarput assigiinngitsutigut Demokraatit tungaanninngaanniit pineqartup tatiginassusianik apeqqusiisarnerput aallaavigalugu, taasissutigineqalerpat Demokraatininngaanniit akuersinata, tassa naaggaassagatta.

Jonathan Motzfeldt, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Naalakkersuisut Siulittaasuata saqqummiussaanut Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqassuunga:

Siullermilli erseqqissaatigissuara ulluni qanittuni ullaaq ilanngullugu aamma qinersisartunit sinerissaminngaanniit attaveqarfigineqarnera piumaffigineqarneralu naapertorlugu aamma saqqummiussassaqarama, tassa soorunami maani Inatsisartuniippugut aamma innuttaasut qinersisartullu sullinneqarnissaat pillugu, ammalu uagut Kattusseqatigiinniit pingaartilluinnarparput innuttaasut oqaluttarfik manna atorlugu saqqummiuteqqusaat anngutissallugit pingaartittarparput.

Taamaattumik tupigineqassanngilaq aamma eqqumiigineqassanngilaq saqqummiukkumasassakka saqqummiukkukkit. Siullermilli Mikael Petersenip tunuarniuteqarneranut tunngatillugu Naalakkersuisut Siulittaasuata Mikael Petersenip qinigaaffiup sinnera Naalakkersuisuujunnaarnissaa tupinnanngitsumik soorunami aamma Kattusseqatigiit sinnerlugit paasilluarlugu akuersaarparput.

Immikkut ittumik ataatsimiigiaqqusisarnerit ilumut nalinginnaaleriartuinnartut inuiaqatigiinnut aningaasarpassuarnik naleqarput. Nalunngilarput inuit kikkulluunniit aamma Naalakkersuisuni ilaasortaagunik Naalakkersuisunilu ilaasortaanngikkunik inatsisinik unioqqutitsisimatillutik aamma pisussaaffeqartarmata pisussaaffilerneqartarmatalu inatsisinik unioqqutitsinerit kingunerisaanik inuiaqatigiit aningaasatigut annaasaqarpata imaluunniit unioqqutitsiffigineqartoq aningaasatigut annaasaqaataasumik kinguneqarpat, taava inatsisinik unioqqutitsisup aamma taarsiisussanngortinneqarsinnaatitaaneranik malitseqartinneqartarmat.

Isumaqarpunga qinersisartut ilaasa piumasaat aamma tamanna Inatsisartut eqqarsaatigilluartariaqaraat. Minnerunngitsumik siunissami immikkut ittumik ataatsimiigiaqqusisarnerit amerligaluttuinnassanngippata, tassami taamaattoqassappat Nunatta Karsiata nammassinnaasai aamma isiginiartariaqalissavagut.

Piffissammi ukiut marluk ingerlanerinnaanni immikkut ataatsimiigiaqqusinerit nalunngilagut ikinnerpaamik sisamat pinikuupput, tamannalu aamma suliassat arlalissuit inuiaqatigiinni pingaaruteqartut kinguarsarneqarnerannik aamma kinguneqartarpoq.

Aamma manna Immikkut Ittumik Ataatsimiigiaqqusineq pinngitsoorani suliassanik kinguarsaanermik kinguneqarpoq. Taamaattumik aningaasat minnerunngitsumik ingerlatsinermut aningaasartuutit sipaarniarlugillu oqalunnitsinni aningaasatigut aamma kingunerisinnaasaat taamaattut isumaqarpunga aamma ilanngullugit eqqarsaatigineqartariaqartut. Uanga maani eqqartuussisuusaassanngilanga aamma taamatut pisinnaatitaaffeqanngilanga, kisianni oqariinnittuut qinersisartut inuttaasullu kissaataat piumasaallu una oqaluttarfik atorlugu anngunneqartussaammata taamaalillunga taakku annguppakka.

Aammalu nutaamik Naalakkersuisunngortitsinermut tunngatillugu aamma uanga piumaffigineqarnera naapertorlugu aammalu inuttaasunit aammalu Inatsisartuni oqallinnerit assigiinngitsut tunngavigalugit ilaatigut qinigaasinnaanermut naliliisartut ataatsimiititaliat ilumut naliliisimanersut Naalakkersuisunngortinneqartussamut tunngatillugu Naalakkersuisunut tamanna apeqqutigerusuppara tamanna pisimanersoq?

Nalorninanngitsumik? Taasissagutta qulakkeertariaqaratsigu ilumut apeqqutit taamaattut sukumiisumik eqqartorneqarsimanersut. Taamatut oqaaseqarlunga apeqqutiga taanna akineqaqquara. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Oqaatigilaassavara immikkut ittumik ataatsimiinnerit ataatsimiigiaqqusinerit sisamaanatik pingasuusimammata. Aamma oqaatigissavara Inatsisartunut ilaasortat inatsisinik unioqqutitsisimatillugit taava ileqquummat eqqartuussivik tamatumani naammassilluni suliaqareeraangat taava qinigaasinnaanermut apeqqutit ataatsimiititaliani tikinneqartarmata.

Taamaattumik eqqartuussiviup suliassai naammassitinnagit maani immikkut ittumik ataatsimiititaliap ataatsimiinnissaa pisinnaanngilaq. Eqqartuussivilli naammassippat taava suliassaq taanna inerlugu suliarineqartussaassaaq. Aamma taamaappoq Mikael Petersenimut tunngasoq.

Naalakkersuisut Siulittaasuat. Naamik oqaaseqarnianngilaq. Allanut apeqqutigissavara oqaasissaqartoqarnersoq?  Anthon Frederiksenip apeqqutaanut tunngatillugu apeqqutit tassa qinigaasinnaanermut tunngatillugu apeqqutit tamarmik misissorneqarsimasut oqaatigineqarpoq, taamaattumik taanna naammassillugu suliarineqarsimavoq.

Allanik oqarseqartoqarusunngimmat taava maannakkut taasinialissaagut. Naalakkersuisut Siulittaasuat. Jensine Berthelsen, Atassut.

Jensine Berthelsen, Inatisartuni ilaasortaq, Atassut.

Qujanaq. Ajoraluartumik Anthon Frederiksenip apeqqutaa akineqanngitsoorpoq. Tassani pingaaruteqarluinnarpoq akineqassalluni pissutigalugu paasinarsippat Jens Napaattooq naalakkersuisuunissaminut naammaginartumik tunuliaqquttamigut piginnaaneqanngitsoq, tassa qinigaasinnaatitaanermut tunngatillugu piginnaaneqanngitsoq, allatut ajornartumik takorlooreersinnaasariaqarparput immikkut ittumik aamma immaqa Inatsisartut ataatsimiigiaqquneqariataarsinnaanissaat tamanna paasinarsissappat. Taamaammat pingaaruteqarluinnarpoq Naalakkersuisut Siulittaasuata  apeqqutigineqartumut akinissaa.

Jonathan Motzfeldt, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, Inatsisartuni ilaasortaq, Atassut.

Siullermik Inatsisartut, maani inersuarmi tusarnartuut tamaasa ukiortaami pilluaqquakka.

Uangaana akunnattuungalaarama apeqqut taanna aatsaannguaq Anthon Frederiksenip apeqqutigisaa erseqqissaavigilaarusukkiga.

Ataqqinartoq Inatsisartut Siulittaasuat oqaaseqarnermini Jens Napaattumut tunngatillugu suliaq taanna naammassineqarsimasoq. Kisianni eqqumiigisara uaniippoq. Decemberip 13-at tikillugu uagut Atassummiit ilaasortarisimasarput naliliisartuni avissaarsimavara? Taannalu naalliuutigeqaa. Jens Napaattumut tunngasoq suli naliliisartuni Inatsisartuni eqqartorneqarsimanngimmat. Taava uppernarsuseq sumiilerpa?

Taamanikkummi suli ilaasortaammat Otto Jeremiassen. Sooq tassani naliliisartuni peqataatitaqarsimanngila Atassut. Tunoqqutsilluni taava suliaq ingerlanneqarsimanerluni? Aamma eqqaanngitsoornianngilara avataaninngaanniit inuttaasuniit arlalippassuarniit saaffigineqarsimavunga oqaaseqaatissatsinni aamma ersersinneqarumaartoq una: Avaanngunartoq perusuppara. Tassa Kattusseqatigiit oqaaseqarnerminni oqaaseq atormagu ilumoorpoq inuk pinerluuteqarsimagaangami sumiluunniit aamma pineqaatissinneqartarpoq ilaatigut taarsiiffigineqarsinnaanermik.

Inatsisartut ataqqinartut Naalakkersuisullu apererusuppakka: Qanortoq nalilersueqqilernissami tullissaani eqqaamaniarili inuiaqatigiinni inuk inatsisitigut kukkuluttortoq ullumikkut aningaasarpassuarnik aprilip naanera tikillugu nersornaaserniarparput.

Inatsisit taamaattut kialluunniit akuersaarsinnaanngilai. Inuk tatigineqarluni sassarsimasoq qaavatigut akileraartartut aamma aningaasanik akileqqissavarput? Pissutsit tamakkua isumaqarpunga eqqarsaatigilluarlugit allanngortitsinissamik inatsimmik sanarfinnittoqartariaqalersoq.

Inuk pinerlussimasoq kinaluunniit inuiaqatigiinni akissarsitinneqarsinnaanngilaq. Inatsit taanna ajorpoq. Naleqqussaanermi taamani sulinermi peerunneqarsimasutut ippoq, allaat Naalakkersuisooqatigiinnermik periaaseq maannakkut atorneqartoq Inatsisartunut aningaasat tunniunneqarallartarneri – killilimmik. Kisianni Inatsisartuni ilaasortaq imaluunniit Naalakkersuisoq arlaat tungaatigut inatsinik unioqqutitsilluni kukkuluttuuteqarsimasoq inuiaqatigiit siunissami akilersorneqarnissaanut aningaasassaqartinngilarput. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Naleqqussaanermi apeqqutit taakku immikkut siunnersuuteqarnikkut suliarineqarsinnaanermut, taarsiivigineqarsinnaanermut apeqqutit taakku immikkut siunnersuutaammata immikkut siunnersuutinngorlugit saqqummiunneqarpata suliarineqarsinnaapput. Maannakkut uani oqallinnermi aalajangiiffigineqarsinnaanngillat.

Taavalu oqaatigissavara Jens Napaattuumut tunngatillugu udvalget til valgs prøvelse, tassa taanna kalaallisut taaguutaa qinigaasinnaanermut tunngatillugu aamma ataatsimiititaliaq tassani ilisimaneqartutut Landsdommeri siulittaasuuvoq, taassumallu naliliisimanera allaffeqarfimmut, Inatsisartut Allattoqarfiannut nalunaarutaasoq najoqqutaralugu – akornutissaqanngilaq taamatut pisimasut nalilerneqarnera aqqutigalugu Jens Napaattuup qinigassanngortinneqarsinnaanera.

Taava tulliuppoq Per Berthelsen.

Per Berthelsen, partiip oqaaseqartua, Demokraatit.

Atassutip oqaaseqartua uani ilalilaarumavara. Aap, uanga ataatsimiititaliat pineqartut tamaasa aamma ilaasortaaffigaakka. Maannamullu taamaallaat tassa Jens Napaattuumut atatillugu kommunalbestyrelsemut ilaasortaaneranut atatillugu naliliisitsinerit pillugit pinikuupput.

Taava tusatsiaraluarpara Inatsisartut ataani qinigaasinnaanerup misilinneqarnissaanut ataatsimiititaliami aamma oqallisigineqarnissaa aamma naatsorsuutigilluinnarsimagaluarpara. Tamatumunngalu aggersaasoqanngisaannarnikuuvoq. Taamaattumik akunnattoorut taanna uanga tunginninngaanniit Demokraatit sinnerlugit ataatsimiititaliani pineqartuni ilaasortaatitatut ilalissavara uppernarsarlugulu naatsorsuutigisimagaluarakku aggersarneqarnissaq, aamma taamatut oqaasiginerakannernikkuummat, kisianni uppernassusera tamanna pinikuunngimmat, taamaallaat kommunalbestyrelsemi ilaasortatut naliliiffigineqarnera uanga peqataaffiginikuugakku.

Jonathan Motzfeldt, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Naalakkersuisuit Siulittaasut.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Qujanaq. Tassa uani Jens Napaattuup Naalakkersuisuni qanoq nalilerneqarsimanera tassa Inatsisartutut, Inatsisartut Allattoqarfiata taanna suliassarivaa, Naalakkersuisuni uagut allatulli nalilersuisussaanngilagut, kisianni Inatsisartut taanna isumagisussaavaat. Aamma suliassaq taanna apuuppat qularinngilluinnaaqqissaarpara naammassineqassasoq.

Kisianni tassa innersuussuteqarpugut aammalu Inatsisartut Siulittaasoqarfiat taanna innersuussut maani saqqummiunneqartoq aallaavigalugu isornartutut isigineqanngilaq, kisianni soorunami suliassaq apuutissappat suliarineqassaaq.

Uani inunnut ataasiakkaanut tunngasuni maani oqaluttarfimminngaanniit ataqqinassutsimik apparsaaniarneq ajuusaarnarpoq, suliassaq suliassat Inatsisartut Siulittaasoqarfianni suliarineqarniarlik, inunnut ataasiakkaanut tunngasut maani nilleqqatigineqarsinnaanngillat. Taanna ajuusaarnarpoq. Tamatta kukkusarpugut aamma tamatta kukkugaangatta ajuusaarutigisarparput, aamma soorunami pinerlussimagutta pineqaatissinneqartussaavugut, Naalakkersuisooqatigiillu naapertuilluartumik aamma pisoqarnissaa taanna peqataaffigiuaannarpaat aamma peqataaffigerusuppaat. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tulliuppoq Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, Inatsisartunut ilaasortaq, Atassut.

Qujanaq. Una erseqqissaassutiginiarlugu Naalakkersuisut Siulittaasuannut. Atassumminngaanniit taamatut ujartuinerput imaanngimmat inunnut ataasiakkaanut tunngasunik imaluunniit inummut ataatsimut nikassaaniarnertut una tiguneqassanngilaq, kisianni Naalakkersuisunngortitsisoqassappat tassani qulakkeerneqarsimasariaqarpoq aamma pinerluuteqarsimannginnissaa. Pineqaatissinneqarsimannginnissaa aammalu ataatsimiititaliaqarpoq naliliisussamik taannalu suliarineqarsimanngimmat Atassummiit ujartorparput. Aamma naatsorsuutigilluinnarparput ulluni qanittuni taanna suliarineqarsinnaanissaa. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Josef Motzfeldt. Naamik. Tassa oqaatigissavara taanna udvalget til valgs prøvelse suliarineqarsimanera najoqqutaralugu taanna suliassaq naammassisimasutut isigineqarmat aammalu suliassap annertunerusumik naammassineqarnissaanik saaffiginnissutit pisariaqartut saqqummissappata, taava suliassaq tiguneqarsinnaavoq. Soorunami. Kisianni maannakkut taamaassorineqanngilaq.

Per Berthelsen. Pingajussaaniilerami naatsumik.

Per Berthelsen, partiip oqaaseqartartua, Demokraatit.

Aamma uanga Demokraatit sinnerlugit oqaatigissavara inummik ataatsimik malersuiniarnermik una aallaaveqassanngimmat, kisiannili naliliinissaq taanna eqqortumik ingerlanneqarnissaa aamma uanga ujartortariaqarpara.

Tassami oqareerpunga qinigaasinnaaneq pillugu ataatsimiititaliami ataatsimeeqataanikuuvunga. Pineqartoq kommunalbestyrelsenimi ilaasortatut naliliiffigineqarmat oqallisigineqarmallu. Tassani kisimiillunga uanga akunnattuungallunga naaggaarpunga.

Taava aamma aggersaasoqarnikuugaluarpoq, kisianni Inatsisartut ataanni qinigaasinnaanerup misilinneqarnissaanut ataatsimiititaliami eqqartorneqarnissaanut, kisianni isumaqatigiissutigineqarluni, kommunalbestyrelsenimi ilaasortatut naliliiffigineqarnera, tassalu qinigaasinnaaneq pillugu ataatsimiititaliami nalilerneqareerpat, aatsaat taava qinigaasinnaanerup misilinneqarnissaanut ataatsimiititaliami qaqinneqassasoq.

Kisianni tassa taanna pinngisaannarnikuuvoq, tamannalu ilaasortaanera pineqartuni marlunni taanna aallaavigalugu uppernarsarpara taama pisoqarnikuunngimmat.

Jonathan Motzfeldt, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Ja, Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Uani inunnut ataasiakkaanik oqaaseqarninnut tunngavilersuutigaara Atassumminngaanniit oqaluttut ilaasa, Godmand Rasmussenip aningaasarsiaqartitsinermut inatsit taputartuullugu nersornaaserneqartussatut nalunaarsuinera, taanna pissusissamisuunngilluinnaqqissaarmat. Inatsisit aningaasarsiaqartitsinermut tunngasut Inatsisartut akuerisimasaat taakku malinneqartussaapput kukkusoqarsimappat kukkusoqarsimanngippalluunnit.

Aamma erseqqissaassutigissavara maani Inatsisartuni ilaasortat maaniittut naligiilluinnaqqissaarmata aammalu qularinngilara siulittaasoqarfiup taanna ilisimaareqqissaara. Qujanaq.                    

Jonathan Motzfeldt, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Allanik oqaaseqarusuttoqanngimmat, taava maannakkut Mikael Petersenip Naalakkersuujunnaarnissaa, Naalakkersuisuni ilaasortaajunnaarnissaa, Inatsisartunit akuerineqarnissaa Naalakkersuisut Siulittaasuata qinnutigaa.

Naalakkersuisunut ilaasortaq Mikael Petersenip Naalakkersuisunit ilaasortaajunnaarnissaa akerlerineqarpa?

”0”

”Akerlerineqanngilaq”. Taamaalilluni Naalakkersuisuni ilaasortaq taamatut ingerlaqqissinnaajunnaarpoq.

Taavalu maannakkut tikissavarput Naalakkersuisuni ilaasortassatut Jens Napaattooq Inatsisartuni qinerneqarnissaa Naalakkersuisut siulittaasuata inassutigigaa.

Naalakkersuisut Siulittaasuata inassuteqaataanut tassa Jens Napaattuup Naalakkersuisunut ilanngunnissaanut isumaqataasut qinnuigissavak ka nikueqqullugit.

”20”

Akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

”9”

Taaseqataanngitsut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

”1”

Ataaseq taaseqataanngilaq.

Taamaalilluni Jens Napaattooq Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisuni ilaasortatut qinerneqarpoq. Naalakkersuisunut ilaasortanngortoq qinerneqarnerani pilluaqquara.

Taavalu taamaalilluni Naalakkersuisut tassaalerput.

Naalakkersuisut Siulittaasuat – Hans Enoksen, Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit, Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit, Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit, Simon Olsen, Siumut, Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Jens Napaattooq, Siumut.

Tassa maannamiit taakku Nunatsinni Naalakkersuisuulerput. Taakkulu sulilluarnissaannik kissaappagut.

Taamaalilluta immikkoortut pingajuat tikipparput, kisianni taanna tikinnerani siunnersuutigissavara minutsit qulit unikkallassasugut, tassa ataatsimiititalianut, sinniisoqarfinnullu tunngatillugit inissitsisernissat. Tamanna akuerineqarsinnaappat.

Per Berthelsen, Demokraatit.

Per Berthelsen, Demokraatit.

Qujanaq. Tamanna pitinnagu tassa nalunaarutigilaassavara, naak Naalakkersuisooqatigiit killissaaruttutut ilillutik kisermaassilluni ingerlatsisinnaaneq nukittorsarniarlugu iliuuseqaraluartut, Kattusseqatigiit kusanartumik aalajangiimmata, tassalu teknik-ikkut Demokraatit Atassutikkullu suleqatigalugit ataatsimiititaliani inuttalersuinermi suleqataaniarmata.

Demokraatit tungaanninngaanniit hr. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit qamannga pisumit qutsavigiumavara, taama iliornermigut Nunatsinni kisermaassilluinnarluni ingerlatsisutut isikkoqartumik ingerlatsisinnaaneq, tassalu ataatsimiititaliani sisamanik ilaasortaatitaqarluni – tallimat akornanni ingerlanissaq pinngitsoortimmagu.

Taama ililluni Nunatsinni politikkikkut nunamillu aqutsinikkut ingerlanermi illuatungiliuttut kimeqartumik nakkutilliisinnaanerat ammaalluarlugu. Tamanna qamannga pisumit qujassutigivara, matumuunalu nalunaarutigalugu pappiliaq tunniunnikuugatsigu taamatut suleqatigiinnissaq aalajangiusimagatsigu.

Kisianni tassa pisut assigiinngitsorpassuupput piffissaq tikillugu ingerlasut, taamaattumik inuttalersuiniarnermi piffissavarannguaq taamaallaat piffissarisimavarput, matumuunalu qinnutigiumavara torinnerulaartumik inuttalersuinissat taakkua nalunaarutigisinnaaniassagatsigit unikaallanneq sivisunerulaartariaqassasoq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa apeqqutaat – punkti taanna immikkoortoq taanna suliarisussaavarput, taamaattumik maannakkut suleqatigiinnissamik kikkut suleqatigiittut nalunaarutigineqarnera qularnanngilaq tusaatissatut tiguneqarpoq.

Tassunga tunngatillugu Naalakkersuisut Siulittaasut aamma oqaaseqarumavoq.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasut, Siumut.

Qujanaq. Tassa oqaluttoq kingulleq uani  uparuartuimmat kisermaassinermik ingerlatsiniartoqartoq. Taamaattoqanngilluinnaqqissaarpoq! Oqaluttup pingaartilluinnaqqissaagaa tassaasarpoq siammasissumik atituumillu suleqatigiinneq. Aamma taanna isumaqarpunga Siumumut, Inuit Ataqatigiinnut aamma allanik taaseqatigiinnikkut suleqateqarsinnaappata taanna mattunneqarsinnaanngitsoq.

Tassaniippoq Peeri illit anguniartakkat, tassalu atituumik tunngaviusumik suleqatigiinneq, taanna aamma soorunami uagut atussagutsigu isumaqarpunga kisermaassiniarnermik nalilersorneqassanngitsoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit. Taanna pereerpat Augusta Salling, Atassut.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa Kattusseqatigiinni pingaartittuaannarparput soorunami aamma tunuliaqquttatta isumasiornissaat apeqqutini pingaarutilinni aalajangigassani uani pingaartinneqarpoq, aamma uagut tungitsinninngaanniit illuatungiliuttutut aamma inuit tamat oqartussaaqataanerata nukittorsarneqarnissaa.

Taamaalilluni naalakkersuinikkut pissaanerup tigummineqareersup illuatungaani aamma annertuallaalerujussuannginnissaa aammalu suut tamarmik illuatungeqartarmata illuatungeriilluni ingerlanermi tupinnassaqimmat ilaatigut illuatungiliuttuulluni taava illuatungiliuffigisat teknikkikkut suleqatigilissagaanni soorunami aamma avataaninngaanniit qisuariartoqarnera, qisuariartoqarsinnaaneralu aamma eqqarsaatigilluinnartariaqarmata Kattusseqatigiit sinnerlugit aalajangersimavunga illuatungiliuteqatigut taakkua suleqatigalugit ingerlaqatigissagigut.

Soorunami politikkikkut oqartussaaneq aammalu aalajangersinnaaneq taanna kialluunniit kiffaanngissuseqarfigaa, aamma uagut taamaaliorpugut, naak teknikkikkut suleqatigiinneq imatut politikkikkut isummanik pituttorfiunngikkaluartoq.

Taamaattumik pissusissamisuuginnarpoq aamma Demokraatit Atassutillu teknikkikkut suleqatigineqarnerat siusinnersukkulli ingerlanneqareersoq nanginneqassappat. Tamannalu aamma isumaqarpunga tusaatissatut tiguneqassasoq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassalu partiimit partiimut isumaqatigiiffeqarluta suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutit Inatsisartuninngaanniit akuliuffigineqarneq ajorput. Taakkua partiimiit partiimut suliarineqartarmata.

Kisianni paasivarput tassa maannakkut ilisimatitsissutit, ilisimatitsissutillu paasillugit, taamatut periarfissaq atortippara partiinit oqaaseqarnissamut. Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, Inatsisartuni ilaasortaq, Atassut.

Qujanaq. Isumaqarpunga aamma Atassutip tungaaninngaanniit una erseqqissartariaqaripput aamma uagut ippinnartutut assorujussuaq isigisimagatsigu, Naalakkersuisooqatigiit amerlanerussuteqarnertik naammaginagu, kisiannili illuatungiliuttut sunniuteqarsinnaanerat ipitinniarlugu iliuuseqariaraluarsimanerat.

Taanna akuersaarneqarsinnaanngilluinnartoq, qujanarmik illuatungiliuttut suleqatigiinnermikkut maani qatangiinnarsimmassuk. Taamaalilluta aamma neriorsuutigisinnaavarput sakkortuumik illuatungiunnerput aamma taamatut ingerlajuassammat. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Ja, ataatsimiineq matoqqasoq tassa aallartissavarput apeqqutinut taakkununnga tunngatillugu. Taamaattumik oqallinneq maanga unitsittariaqassavara pissutigalugu oqaaseqartussat kingulliit nalunaartut oqaaseqarteriarlugit. Tulliuppoq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

Josef Motzfeldt, Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuinikkut sulinermi soorunami isummat nammineq ingerlakkusutat peqatissarsiornikkut naammassineqartarput. Inatsisartuni taanna atorneqarpoq partiini assigiinngitsunit tamanit.

Imminut suungitsuusorineq Anthon Frederiksenip pissuserinngikkaa ilisimavarput, Naalakkersuinikkut isummersortarpoq. Taamaattumik inissat uagut pigisagut Siumukkullu ataatsimoorluta Naalakkersuisut partiivisa pigisaat inissat ataatsimiititaliat pingasuusut, taakkua tassa naammagivagut.

Kisianni periarfissarsiornermi ilisimasarpoq tassaavoq kingullermik Inatsisartut ataatsimiititaliani agguataarneranni Anthon Frederiksen kisimiikkaluartorluunniit suleqatiminit inissatigut assorsorujussuaq naqisimaneqarsimasoq, taamaattumik uagut pissusissamisoortissimavarput Anthuup partiia imalunniit Kattusseqatigiit oqaloqatigineqarsinnaanerat, taanna periarfissinneqarsimammat. Taamaalilluni inissani amerlanerusuni partiit tarmarmik ataatsimiititaliani amerlanerpaani oqaloqataanissaa periarfissinneqarsinnaasoq isumaqaratta.

Taanna tupinnartorsualiarineqassappat nunani demokratiskimik illersorneqartumik ingerlatsisuni nalinginnaasumik atorneqartoq tupinnartuliaassaaq inimi maani.

Jonathan Motzfeldt, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava kingulleq oqaaseqarteriarlugu, tassa ataatsimiinneq matussaaq. Jensine Berthelsen.

Jensine Berthelsen, Inatsisartuni ilaasortaq, Atassut.

Qujanaq. Assorujussuaq eqqarsarnartoqarpoq. Poortorniarneqarpoq. Illuatungiliuttut sunniutaarullugit ataatsimiititaliani innissaarutingajallugit inisseriaraluarniarneqarput. Naalakkersuisup inatsisinik naapertuinnginninni pissutigalugu tunuarneranut atatillugu.

Eqqaamaneqassaaq Inatsisartut ukiuat ukiakkut aallartinneqartarpoq. Immikkut ittumi ataatsimiinermi suleqatigiissut Demokraatit, Atassut, Kattusseqatigiillu suleqatigiissutaat teknikkikkut sequmeriaraluarneqarpoq. Allatut qanoq paasineqarsinnaagami. Pissaanermik suli annerusumik tamatigut tamakkiisumik Naalakkersuinermik, allaat kisermaassilluni Naalakkersuinermik ataatsimiititaliatigut aamma qulakkeerinneriaraluartoqarpoq qanorluunniit poortorniarneqaraluarpat.

Taamaattumik taanna aamma eqqumaffigisassaavoq. Ataqqisassaavoq Inatsisartut ukiuat aallartittarput Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni. Aamma tamanna siunissami immikkut ataatsimiigiaqqusinerit toqqammavigalugit Naalakkersuisut qaqugukkulluunniit atuuttut periarfissamik atuillutik sequtsereriaraluarnerit tamakkua unitsinneqarluinnarnissaat qulakkeerneqartariaqarpoq.

Jonathan Motzfeldt, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa taamaalilluni ataatsimiinneq tassunga killeqarpoq. Matoqqasumik ataatsimiineq pisussaammat, apeqqutillugu inissitsiternermut tunngasut matoqqasumik suliarineqartarmata. Taanna ataqqissavarput.

Ataatsimiineq matuvoq minutsini qulini imaluunniit nal. Aqqanernut nangeqqissaaq matoqqasumik ataatsimiinneq. Maani ullumikkut atorluarniarneqarpoq aamma Siulittaasoqarfik ulloqeqqanut ataatsimiissaaq, taassumalu kingornatigut ataatsimiittut pisussallu ullup ingerlanerani naammassiniarneqartut eqqarsaatigalugit qujassutigaara maani ataatsimiinnerup maannakkut ingerlalluarluni tassunga killinnera.

Aammalu ataatsimiinneq matuvoq.

Allanik oqaaseqarusuttoqanngimmat, taava maannakkut Mikael Petersenip Naalakkersuisuni ilaasortaajunnaarnissaa, taassumallu Inatsisartunit akuerineqarnissaa Naalakkersuisut Siulittaasuata qinnutigaa.

Naalakkersuisunut ilaasortaq Mikael Petersenip Naalakkersuisunit ilaasortaajunnaarnissaa akerlerineqarpa?

Naamik, akerlerineqanngilaq.

Taamaalilluni Naalakkersuisuni ilaasortaq taamatut ingerlaqqissinnaajunnaarpoq.

Taavalu maannakkut tikissavarput Naalakkersuisut Siulittaasuata inassutigisaa, tassalu Jens Napaattuup Inatsisartunit Naalakkersuisunut qinerneqarnissaa.

Naalakkersuisut Siulittaasuata inassuteqaataanut - tassa Jens Napaattuup Naalakkersuisunut ilanngunnissaanut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

20.

Akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

9.

Taaseqataanngitsut qinnuigissavakka nikueqqullugit.

1.

Taamaalilluni Jens Napaattooq Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisuni ilaasortatut qinerneqarpoq. Naalakkersuisunut ilaasortanngortoq qinerneqarnerani pilluaqquara.

Taavalu taamaalilluni Naalakkersuisut tassaalerput:

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Simon Olsen, Siumut.

Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumut.

Tassa maannamiit taakku nunatsinni Naalakkersuisuulerput, taakkulu sulilluarnissaannik kissaappagut.

Taamaalilluta oqaluuserisassani immikkoortut pingajuat tikipparput, kisianni taassuma tikinnerani siunnersuutigissavara minutit qulit unikkallassasugut  - tassa ataatsimiititalianut sinniisoqarfinnullu innissitsiternissamut tunngatillugu, tamanna akuerineqarsinnaappat.

Per Berthelsen, Demokraatit.

Per Berthelsen, Demokraatit.

Qujanaq. Tamanna pitinnagu tassa nalunaarutigilaassavara, naak Naalakkersuisooqatigiit killissaaruttutut ilillutik kisermaassilluni ingerlatsisinnaaneq nukittorsarniarlugu iliuuseqaraluartut, Kattusseqatigiit kusanartumik aalajangiimmata, tassalu teknik-ikkut Demokraatit Atassutikkullu suleqatigalugit ataatsimiititaliani inuttalersuinermi suleqataaniarmata.

Demokraatit tungaaninngaanniit hr. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit, qamannga pisumit qutsavigiumavara, taama iliornermigut nunatsinni kisermaassilluinnarluni ingerlatsisutut isikkoqartumik ingerlatsisinnaaneq, tassalu ataatsimiititaliani sisamanik ilaasortaatitaqarluni – tallimat akornanni ingerlanissaq pinngitsoortimmagu.

Taama ililluni nunatsinni politikkikkut nunamillu aqutsinikkut ingerlanermi illuatungiliuttut kimeqartumik nakkutilliisinnaanerat ammaalluarlugu. Tamanna qamannga pisumit qujassutigivara, matumuunalu nalunaarutigalugu pappiliaq tunniunnikuugatsigu taamatut suleqatigiinnissaq aalajangiusimagatsigu, kisianni tassa pisut assigiinngitsorpassuupput piffissaq tikillugu ingerlasut, taamaattumik inuttalersuiniarnermi piffissavarannguaq taamaallaat piffissarisimavarput, matumuunalu qinnutigiumavara torernerulaartumik inuttalersuinissat nalunaarutigisinnaaniassagatsigit unikaallanneq sivisunerulaartariaqassasoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa apeqqutaat –immikkoortoq taanna suliarisussaavarput, taamaattumik maannakkut kikkut suleqatigiittut nalunaarutigineqarnera qularnanngilaq tusaatissatut tiguneqarpoq.

Tassunga tunngatillugu Naalakkersuisut Siulittaasut aamma oqaaseqarumavoq.

Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasut, Siumut.

Qujanaq. Tassa oqaluttoq kingulleq uani  uparuartuimmat kisermaassinermik ingerlatsiniartoqartoq. Taamaattoqanngilluinnaqqissaarpoq! Oqaluttup pingaartilluinnaqqissaagaa tassaasarpoq siammasissumik atituumillu suleqatigiinneq. Aamma taanna isumaqarpunga Siumumut, Inuit Ataqatigiinnut aamma allanik taaseqatigiinnikkut suleqateqarsinnaappata taanna mattunneqarsinnaanngitsoq.

Per Berthelsen, tassaniippoq illit anguniartakkat, tassalu atituumik tunngaviusumik suleqatigiinneq, taanna aamma soorunami uagut atussagutsigu isumaqarpunga kisermaassiniarnermik nalilersorneqassanngitsoq. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit. Taanna pereerpat Augusta Salling, Atassut.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

Tassa Kattusseqatigiinni pingaartittuaannarparput soorunami aamma tunuliaquttatta isumasiornissaat apeqqutini pingaarutilinni aalajangigassani uani pingaartinneqarpoq, aamma uagut tungitsinninngaanniit illua’tungiliuttutut aamma inuit tamat oqartussaaqataanerata nukittorsarneqarnissaa.

Taamaalilluni naalakkersuinikkut pissaanerup tigummineqareersup illua’tungaani aamma annertuallaalerujussuannginnissaa aammalu suut tamarmik illua’tungeqartarmata illua’tungeriilluni ingerlanermi tupinnassaqimmat ilaatigut illua’tungiliuttuulluni, taava illua’tungiliuffigisat teknikikkut suleqatigilissagaanni soorunami aamma avataaninngaanniit qisuariartoqarnera, qisuariartoqarsinnaaneralu aamma eqqarsaatigilluinnartariaqarmata. Kattusseqatigiit sinnerlugit aalajangersimavunga illua’tungiliuteqatigut suleqatigalugit ingerlaqatigissagigut.

Soorunami politikikkut oqartussaaneq aammalu aalajangersinnaaneq kialluunniit kiffaanngissuseqarfigaa, aamma uagut taamaaliorpugut, naak teknikikkut suleqatigiinneq imatut politikikkut isummanik pituttorfiunngikkaluartoq.

Taamaattumik pissusissamisuuginnarpoq aamma Demokraatit Atassutillu teknikikkut suleqatigineqarnerat siusinnersukkulli ingerlanneqareerso q nanginneqassappat. Tamannalu aamma isumaqarpunga tusaatissatut tiguneqassasoq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassalu partiimit partiimut isumaqatigiiffeqarluta suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutit Inatsisartuninngaanniit akuliuffigineqarneq ajorput. Taakkua partiimit partiimut suliarineqartarmata, kisianni paasivarput tassa maannakkut ilisimatitsissutit oqaatigineqartut, ilisimatitsissutillu paasillugit, taamatut periarfissaq atortippara partiinit oqaaseqarnissamut.

Augusta Salling, Inatsisartuni siulittaasup tullia siulleq, Atassut.

Qujanaq.

Isumaqarpunga aamma Atassutip tungaaninngaanniit una erseqqissartariaqaripput, aamma uagut ippinnartutut assorujussuaq isigisimagatsigu; Naalakkersuisooqatigiit amerlanerussuteqarnertik naammaginagu, kisiannili illua’tungiliuttut sunniuteqarsinnaanerat ipitinniarlugu iliuuseqariaraluarsimanerat.

Taanna akuersaarneqarsinnaanngilluinnartoq, qujanarmi illua’tungiliuttut suleqatigiinnermikkut maani qatangiinnartimmassuk. Taamaalilluta aamma neriorsuutigisinnaavarput sakkortuumik illua’tungiunnerput aamma taamatut ingerlajuassammat. Qujanaq.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Aap, ataatsimiineq matoqqasoq aallartissavarput, apeqqutinut taakkununnga tunngatillugu. Taamaattumik oqallinneq maanga unitsittariaqassavara, oqaaseqartussat kingulliit nalunaartut oqaaseqarteriarlugit. Tulliuppoq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

Josef Motzfeldt, Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuinikkut sulinermi soorunami isummat namminneq ingerlakkusutat peqatissarsiornikkut naammassineqartarput. Inatsisartuni partiinit tamanit assigiinngitsunit assigiinngitsunit atorneqarpoq.

Imminut suungitsuusorineq Anthon Frederiksenip pissuserinngikkaa ilisimavarput, Naalakkersuinikkut isummersortarpoq. Taamaattumik inissat uagut pigisavut - Siumukkullu ataatsimoorluta Naalakkersuisut partiivisa pigisaat inissat ataatsimiititaliat pingasuusut, taakkua tassa naammagivagut, kisianni periarfissarsiornermi ilisimasarput tassaavoq kingullermik Inatsisartut ataatsimiititaliaasa agguataarneranni Anthon Frederikseni kisimiikkaluartorluunniit suleqatiminit inissatigut assorsorujussuaq naqisimaneqarsimasoq, taamaattumik uagut pissusissamisoortissimavarput Anthon Frederiksenip partiia imalunniit Kattusseqatigiit oqaloqatigineqarsinnaanerat, taanna periarfissinneqarsimammat. Taamaalilluni inissani amerlanerusuni partiit tarmarmik ataatsimiititaliani amerlanerpaani oqaloqataanissaat periarfissinneqarsinnaasoq isumaqaratta.

Taanna tupinnartorsualiarineqassappat nunami demokratiskimik illersorneqartumik ingerlatsisuni nalinginnaasumik atorneqartoq tupinnartuliaassaaq inimi maani.

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Taava kingulleq oqaaseqarteriarlugu, tassa ataatsimiinneq matussaaq. Jensine Berthelsen.

Jensine Berthelsen, Atassut.

Qujanaq.

Assorujussuaq eqqarsarnartoqarpoq - poortorniarneqarpoq. Illua’tungiliuttut sunniutaarullugit ataatsimiititaliani inissaarutingajallugit inisseriaraluarniarneqarput, naalakkersuisup inatsisinik naapertuinnginninni pissutigalugu tunuarneranut atatillugu.

Eqqaamaneqassaaq Inatsisartut ukiuat ukiakkut aallartinneqartartoq. Immikkut ittumik ataatsimiinermi suleqatigiissut Demokraatit, Atassut Kattusseqatigiillu suleqatigiissutaat teknikikkut sequmeriaraluarneqarpoq. Allatut qanoq paasineqarsinnaagami? Pissaanermik suli annerusumik tamatigut tamakkiisumik naalakkersuinermik, allaat kisermaassilluni naalakkersuinermik ataatsimiititaliatigut aamma qulakkeerinneriaraluartoqarpoq qanorluunniit poortorniarneqaraluarpat.

Taamaattumik taanna aamma eqqumaffigisassaavoq. Ataqqisassaavoq Inatsisartut ukiuat aallartittarput Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni, aamma tamanna siunissami immikkut ataatsimiigiaqqusinerit toqqammavigalugit Naalakkersuisut qaqugukkulluunniit atuuttut periarfissamik atuillutik sequtsereriaraluarnerit tamakkua unitsinneqarluinnarnissaat qulakkeertariaqarpaat..

Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermik aqutsisoq, Inatsiartut Siulittaasuat, Siumut.

Tassa taamaalilluni ataatsimiinneq tassunga killeqarpoq.

Matoqqasumik ataatsimiineq pisussaammat, apeqqutillugu inissitsiternermut tunngasut matoqqasumik suliarineqartarmata tamanna ataqqissavarput.

Ataatsimiineq matuvoq, nal. 11:00 matoqqasumik ataatsimiinneq pissaaq. Ullumikkut maani atorluarniarneqarpoq aamma Siulittaasoqarfik ullo’qeqqanut ataatsimiissaaq, taassumalu kingornatigut ataatsimiittut pisussallu ullup ingerlanerani naammassiniarneqartut eqqarsaatigalugit qujassutigaara maani ataatsimiinnerup maannakkut ingerlalluarluni tassunga killinnera.

Taamaasilluni ataatsimiinneq matuvoq.