Partiit oqaaseqaataat (Atassut)

Ordførerindlæg (Atassut)

                                                                                                             UKA 2002/1

                                                                                                             23.09.02

Finn Karlsen

Åbningsdebat

Fra ATASSUT vil vi først takke Landsstyreformanden for hans fyldige åbningstale, som tydeligt viser, hvor vort land er placeret i omverdenen, ligesom han nævnte, hvilke lovforslag Landsstyret vil komme frem med under efterårssamlingen, som vi mener er en nytænkning i denne sammenhæng.

Økonomien

Så længe vore egne  største indtægter er baseret på fiskeriet, er det meget vigtigt at økonomien styres meget stramt, og at det er lige så vigtigt at vi i overslagsårene altid satser på at have overskud i kassen. At Landsstyret endnu engang understreger dette er vi i ATASSUT meget tilfredse med, og vi opfordrer landstinget til at støtte intentionerne.

Det er allerede mærkbart, at den økonomiske opsving allerede er stagneret, og alene denne situation burde forpligte os til at stramme økonomien.

At Landsstyreformanden understreger vigtigheden af dette, mener vi i ATASSUT er på sin plads.

Selv om kommunerne stadig mærker stigning af skattekronerne, er der stadig flere kommuner, der er i økonomiske vanskeligheder; og det er svært at gå uden om at formindske de kommunale udgifter bl.a. i samarbejde med kommunerne.

Fra ATASSUT er vi ikke blinde for, at visse kommuner er økonomisk sværere placeret end andre, flere års politiske spareår med brug af masser af kræfter, og tilbagefald i løbet af nogle år har vi også set, at man brugte næste hele skatteindtægten til administrationen, og det er utilfredsstillende set med fremtidens øjne; og derfor er det nødvendigt, at man finder frem til andre løsningsmuligheder i samarbejde med kommunerne.

For at opnå konkurrencedygtighed overfor udlandet, måtte vi sørge for at løn og priser holdes længere nede, og at Landsstyret i samarbejde med flere forbund har talt om situationen, er vi i ATASSUT taknemlige for. Derfor er vi fra ATASSUT sætter meget pris på inflationsbegrænsende tiltag, og gerne skulle være grundlaget for lønforhandlingerne. Nu kan man allerede se, at prisstigningerne har været lavere  i år i forhold til sidste år, hvorfor vi er meget tilfredse med det.

At Landsstyret i sit finanslovsforslag til 2003 har taget højde for formindskelsen af indtægterne, er vi i ATASSUT meget tilfredse med, idet vort land har brug for økonomisk stabilitet, hvorfor det er nødvendigt, at vi ikke begynder at gnave reservefonden, men at reservefonden forøges ved rette lejligheder, således at vi er sikrede for de perioder, hvor indtægtsmulighederne er begrænsede sikres økonomiske forpligtelser. Derfor skal vi i ATASSUT deltage trods mange ønsker, at vi holder os igen.

I den økonomiske afmatningsperiode er det nødvendigt at prioritere, ligesom man nøje gransker, på hvilke områder vi kan formindske udgifterne ved ændring af administrationen.

Ni i ATASSUT mener, at det ikke kun er spørgsmålet, hvor store bevillingerne skulle være for at forbedre administrationen, idet det er lige så vigtigt, at vi over for de eksisterende systemer, som vi fast har holdt fast ved, har mod på til at ændre med fordele til følge.

Landsstyrearbejde skelende til samfundsordningen

Ændring af styringsmekanismen, der får stor indflydelse for samfundet, skal behandles meget nænsomt og vi sætter pris stor pris på, at denne slags foretages kun efter en nødvendig analyse.

At man vil analysere grundigt om de sidste års ændringer af fragtpriserne og ikke mindst med ændringerne af huslejepriserne for at se om de har fået den ønskede effekt, sætter meget pris på, og analysen skal bruges til vurdering om ændringerne har fået den rigtige effekt og i modsat fald måtte medføre nye justeringer.

At man vil se resultaterne efter fragtprisændringerne i forhold til forholdene før ændringerne, er vi ATASSUT fuldstændig enige med.

At huslejepriserne analyseres er efter vores mening er meget vigtig.

Efter de meldinger vi har fået fra forbrugerne ser det ud til, at  flere af ændringerne til justeringer eksempelvis omkring alderspensionisterne.

Det hidtidige system, hvor Hjemmestyret i alt for høj grad er ejer af store virksomheder, burde vi efterhånden gå væk fra, og effektueringen af salget af Pisiffik til private virksomheder sidste år, burde efterfølges af andre.

Vi i ATASSUT er tilfredse med, at Landsstyret satser på mindst at privatisere de Hjemmestyreejede aktieselskaber. Disse intentioner støtter vi fuldt ud fra ATASSUT, og vi mener det er meget vigtigt, at udviklingen af virksomhederne baseres først og fremmest i samarbejde med de private initiativtagere, og at dette realiseres hurtigst muligt.

Det burde være sådan, at det skal kunne betale sig at arbejde i Grønland.

Det er fuldstændig uacceptabelt, at i forhold til fuldtidsarbejde på årsbasis, kunne betale sig at arbejde i et halvt år, hvorefter man placerer sig som arbejdsløs for resten af tiden.

Hvis man for alvor skulle udvikle erhvervslivet i Grønland, burde det være sådan, at det kunne betale sig at have et godt arbejde. Vi er klare over, at samfundsfordelingen ændres i løbet af nogle år, idet arbejdsdygtige bliver færre end dem, der skal nyde; og alene dette burde forpligte os til at arbejde kunne betale sig, idet at have arbejde burde være attraktivt for alle.

Husbyggeri og anlægsopgaver

Vi i ATASSUT er tilfredse med, at Landsstyret har ændret proceduren for anlægsplanlægningen.

I en årrække har man kæmpet for at formindske boligsøgende ventelisters antal, som desværre ikke lykkedes i de fleste tilfælde, og de initiativer Landsstyret har taget synes at give muligheder for forbedring. Man kunne ikke gå uden om offentlig byggeri, men det burde være attraktivt selv at bygge sit eget hus, og disse bestræbelser for fuld støtte fra ATASSUT. Idet vi regner med, at man på denne måde kunne opnå, at boligventelisterne formindskes.

Disse nødvendige anlægsopgaver kræver store ressourcer, og vi er vidende om, at vi ikke har de nødvendige midler for at efterkomme alle ønskerne, hvorfor en prioritering med omtanke er nødvendig.

Infrastruktur og forsyning

De trafikale systemer, hvor det grønlandske samfund er spredt i deres store land, kunne ikke undvære at forbindelse med hinanden, hvorfor en fornuftig og god systematisering af infrastrukturen er nødvendig, ikke mindst for erhvervsdrivende.

Hvis turismen, som påtænkt meget vigtig erhvervsgren, skulle udvikles fornuftigt, - idet Grønland investerer mange penge til formålet hvert år  , - hvorfor det er meget vigtigt trafikale forhold burde arrangeres sådan, at man skulle kunne regne med de fungerer efter hensigten.

Man har vurderet, at energiforsyning ved hjælp af vandkraft er den mest rentable, hvorfor det måtte undersøges, om det ikke bedre kunne betale sig, at Nukissiorfiit bygger op ved at optage lån fra udlandet, i stedet for at de låner fra landskassen.

Der er visse virksomheder, som ellers har fungeret i mange år, endnu ikke kunne betegnes som rentable i forhold til den ydede arbejdskraft, og hvis disse ikke skulle lukkes i de kommende år, måtte man i samarbejde med de vedkommende rekonstruere forholdene, og at dette arbejde allerede er i gang fra Landsstyret, er i tilfredse med i ATASSUT.

Fiskeriet er meget vigtigt for Grønlands økonomi, hvorfor det er vigtigt, at de igangværende rekonstruktioner af fiskeriet fuldføres snarest muligt, og det er meget vigtigt, at man har fuldstændig kendskab til sit erhverv, og at man ikke blot planlægger for dagen i morgen, hvorfor det er meget vigtigt, at de muligheder man har i Grønland klargøres så godt som muligt.

Uddannelse

Vi i ATASSUT har store forventninger til igangsættelsen af Atuarfitsialak, og vi alle ønsker, at flere og flere har taget en uddannelse, og opnåelsen af dette kan  ske ved at opbygge forbedringer allerede fra den tidligste skolegang. Vi i ATASSUT mener, at omgivelserne er meget medvirkende til forøgede indsatser, hvorfor vi mener at skolerenoveringsopgaverne kontinuerligt foretages, og denne opgave er meget nødvendig.

Med udgangspunktet, hvor få vi egentlig er i Grønland, kan vi ikke have ressourcer til at dække alle former for uddannelse, hvorfor vi må benytte højere uddannelsesmuligheder i andre lande, eksempelvis i Danmark eller i udlandet.

Familier og hjem

Der bruges årligt mange penge til placering af børn uden for deres respektive hjem. Vi i ATASSUT er vidende om, at placering af børn uden for deres respektive hjem er uundgåelig, men anvendelsen af mulighederne burde være meget mindre end i dag. Derfor er vi i ATASSUT fuldstændig enige med Landsstyret, da det ønskede at afsætte midler til afhjælpning af familiers problemer meget tidligere, end vi har kunnet før.

I stedet for at placere børnene i døgninstitutioner på grund af familiernes problemer, burde man ofre mere tid til at forebygge familiernes problemstillinger, og dette burde forberedes i samarbejde med kommunerne.

Forholdet til andre lande

At Landsstyret har meget åbne forhold til andre lande, er vi meget tilfredse med i ATASSUT, og det er rigtigt, at globaliseringen har lige som har gjort verden mindre, hvorfor det er umuligt at lukker af for udlandet.

Gennem rigsfællesskabet med Danmark er mange døre åbnet for udlandet på meget fornuftig måde og på denne måde blev kendskabet til Grønland udvidet på en meget god måde, og dette arbejde burde også fortsætte i fremtiden. Eksempelvis som i intentionerne for at øge samarbejde med EU

Fremtiden

Aftalen om bloktilskuddet som gælder nu er kun gældende til slutningen af 2003, og opbygningen en ny aftale er allerede påbegyndt.

Statsministerens intentioner er, at der nedsættes et udvalg med deltagelse fra Grønland og fra Danmark for at klarlægge for styrke erhvervene i Grønland og for at klarlægge erhvervsmulighederne, har vi ikke noget imod fra ATASSUT, idet vi mener, at det kun er godt, at man bruger flere øjne for at se mulighederne.

Selvfølgelig skal vi regne med, at de områder, hvor vi selv er allerede ansvarlige for ikke ændres. Behovet for kapitaltilførselen i Grønland bliver ikke mindre, hvorfor vi opfordrer Landsstyret om at stræbe efter, at bloktilskuddet ikke formindskes.

Landsstyrets planer om, når Hjemmestyrekommissionens betænkning er færdiggjort og når den har været forelagt og drøftet blandt befolkningen, at der holdes et stort møde, er vi i ATASSUT enig med.

Med disse ord, skal vi meddele, at vi tager Landsstyreformandens åbningstale til efterretning.

           

   

Partiit oqaaseqaataat (Atassut)

ATASSUT                                                                                       UKA 2002/1

Finn Karlsen                                                                                      23.09.02

Ammaalluni oqallinneq.

Siullermik ATASSUT-miit qujarusuppugut Naalakkersuisut siulittaasuata ammaanermi oqalugiaataanut imartuunut nunattalu killiffianut ersarissaataasumut.

Aningaasaqarneq.

Nunatsinni nammineerluta aningaasatigut isertittakkatta annertunersaat aalisarnermiit pissarsiarisarallartillugit assut pingaarpoq aningaasatigut aqutsinerup sukangasuumik ingerlanneqarnissaa, aammalu aningaasartuutissat pillugit missingersuusiornermi Nunatta ukiut tamaasa sinneqartooruteqarnissaa tunaartaralugu missingersuusiortoqartarnissaapingaaruteqarluinnarpoq.

Tamatumalu Naalakkersuisuniit pingaartillugu siunniunneqarsimammat ATASSUT-miit iluarisimaarparput, Inatsisartuniillu ilalersorluarneqarnissaa kaamattuutigissavarput.

Tassami malunniutilereersimavoq ukiut aningaasarsiornikkut qaffakkaluttuinnarfiit unikaallannerat, tamatumaluunniit kisimi pisussaatittariaqarpaatigut ingerlatsinermi aningaasartuutinik isertitanit sukkanerusumik qaffakkiartorsimasunik unikaallattitsinissamut.

Tamatumuunakkullu Naalakkersuisut siulittaasuata ersarissumik Inatsisrtunut tikkuussinera

ATASSUT-miit pissusissamisoortutut isigaarput.

Kommunet akileraarutitigut isertitamikkut suli qaffakkiartortooraluarlutik kommuneni arlalinni aningaasaqarniarnikkut ilungersunartorsioriartorneq malunniussimavoq, tamatumuunakkullu avaqqunneqarsinnaanngitsoq tassaavoq aamma kommuneni aningaasartuutikillisaanissaq, ilaatigut kommunet suleqatigiinnerisigut.

ATASSUT-miit arajutsisimanngilarput kommunet ilaat allanit aningaasarsiornikkut aaqqikkuminaannerusunik inissisimanerat, nukippassuit atorlugit aaqqiiniartarnerit ukiualuit ingerlanerini kingumut aallartiffimmut pitsaanngitsumut utertarneri, kommunet akileraarutitigut isertitai tamangajalluinnarmik allaffissornermut atorneqartarneri, siunissaq isigalugu naammaginanngilaq, taamaattumik kommunet peqatigalugit alloriarfissanik misissuisoqartariaqalerpoq.

Nunanut allanut unammillersinnaassuseqarnissaq anguniarlugu akissarsiat akillu nunanit allanit appasinnerunissaat, Naalakkersuisut sulisullu kattuffiisa arlallit isumaqatigiissutigisimammassuk assut ATASSUT-miit qujagaarput, tassami nunarput niuvernikkut nunanut allanut unammillersinnaassuseqassappat tamanna aqqutissat pingaartut ilagilluinnarmassuk.

  Taamaattumik ATASSUT-miit assut pingaartipparput akit qaffatsaaliorneqarnissaat, tamannami akissarsianik isumaqatigiinniarnermi tunngaviit pingaarutillit ilagilluinnarmassuk. Massakkullu takussutissaqalermat siornamut sanilliullugu ukioq manna akit qaffakkiartorsimanerat appaallaqqisimasoq tamanna assut iluarinarpoq.

Naalakkersuisut 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuumminni isertitat ikiliartulernissaat aallaavigalugit missingersuusiamik saqqummiussinerat ATASSUT-miit iluarisimaaratsigut matumuuna oqaatigaarput, tassami nunarput aningaasatigut patajaatsumik inissisimalissappat pisariaqarluinnarpoq aningaasanik sillimmatit tigooraaffiginagit akerlianik sillimmatit periarfissaqarallartillugu ilaternissaat, taamaliornikkut ukiuni aningaasatigut isertitsinerliorfiusinnaasuni sillimmataalersimasut atorlugit iliuuseqarsinnaanissaq periarfissaasinnaassammat.

  Taamaattumik ATASSUT-miit peqataassaagut aningaasalersorusutat amerlagaluaqisut, imminut noqisimaarnissamik pisussaaffilernissamut.

Aningaasatigut killeqaqisumik periarfissaqartilluta pisariaqarpoq pingaarnersiuinissaq pimoorullugu ingerlatissallugu, sutigut ingerlatsinermi aningaasartuutikillisaasinnaaneq periuserisartakkat allanngortinnerisigut periarfissaqarnersoq nalilersortuartariaqarpoq.

ATASSUT-miit isumaqarpugut ingerlatsinermi aningaasaliissutit annertussusaat kisimi apeqqutaanngitsoq ingerlatsinerup pitsaassusissaannut, taamatulli aamma pingaartigisoq periutsit atorneqartut ilaatigut immaqa sungiutiinarpallaarlugit marriffiusimagaluartut allannguallatsinnissaasa sapiissuseqarfiginissaat.

Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsineq.

Ingerlatseriaatsinik allanngortitsinerit annertuumik inuiaqatigiit ingerlaasiannut sunniuteqartussat peqqissaartumik misissuilluareersimanerlu tunngavigalugu atortusanngortinneqartarnissaat pingaartitaraarput.

Taamaattumik ukiuni kingullerni allannguisimanerit usinik assartuinikkut aammalu minnerunngitsumik inissianut akiliuteqartarnernut tunngasut atuutitinneqalernerminni naatsorsuutigisatut sunniuteqarnersut misissuiffigeqqissaarneqassammata assut pingaatipparput, misissuinerimmi kingunerisariaqarpaat siunertaanngitsumik eqquinerluttumik allannguinerit sunniuteqarsimappata tamatuma iluarsiivigineqarnissaa.

Usinik assartuinemi allannguinerit kingulliit piviusunngortinnginnerini allannguutit atuutilereersut sunniutaat annertunerusumik paasisaqarfigerusunneqarmata ATASSUT-miit isumaqataalluinnarpugut.

Inissianut akiliuteqartarnermut tunngasut misissorneqassammata pingaarluinnartutut isigaarput atuisunit paasitinneqartarnerput malillugu malunnarmat ilaatigut iluarsiivigineqartariaqartoq, soorlu ilaatigut utoqqalinersiallit eqqarsaatigalugit.

Nunatsinni ingerlaaseq Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfissuarnik annertuallaamik piginnituunerat qimakkiartuaarneqartariaqarpoq, ukiumilu kingullermi Pisiffiup namminersortunut tunineqarnera naammassineqartoq malitseqartinneqartariaqarpoq.

ATASSUT-miilli iluaraarput Naalakkersuisut sulissutigimmasuk aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit sapinngisamik annerpaamik namminersortunut pigisassanngortinneqarsinnaanerat. ATASSUT-miit taamatut sulissuteqarneq assut taperserparput, pingaartutullu isigalugu nunatsinni inuussutissarsornikkut ineriartorneq namminersortunit annerungaartumik ingerlanneqalernissaa piaartumik angunissaa.

Nunatsinni sulineq immini akilersinnaasariaqarpoq, akuersaarneqasinnaangilaq ukiup ilaanaa suleriarluni suliffissaleqisutut inissittarneq, ukioq naallugu sulinermiit akilersinnaanerummat.

Nunatsinni inuussutissarsiornikkut annertuumik inerisaasoqassappat sulilluarneq akilersinnaatinneqartariaqarpoq, nalunngilarput ukualuit qaangiuppata inuiaqatigiit agguataarnerat ullumerniit allaanerulersussaasoq, pilersuisussat pilersugassanut sanilliullugit ikinnerulersussaapput, taasumaannaalluuniit pisussaatittariaqarpaatigut sulinerunerup akilersinnaasun-ngorlugu inissinnissaanut, suliffeqarnissaq tamanut pilerinartuusariaqarpoq.

Illuliortiterneq sanaartornerlu.

ATASSUT-miit iluaraarput Naalakkersuisut sanaartornermi pilersaarusiortarnerup pitsaanerulernissaanik siunniussaqarlutik suleriaasiliorsimammata.

Ukiorpanngortuni nunatsinni inissaaleqineq anigorniarlugu suliniuteqarnerit ingerlasimapput amerlasuutigut iluatsippallaanngitsumik, massakkullu Naalakkersuinikkut suliniutit annertunerusumik kinguneqassasut neriunarput. Pisortat inissianik sanaartoqataanissaat avaqqunneqarsinnaangilaq, namminerisamillu illoqarnissaq pilerinartuusariaqarpoq, tamannalu anguniarlugu suliniuteqalerneq ATASSUT-mit assut iluaraarput naatsorsuutigigatsigu inissaaleqinerup akiorniarneranut tamanna annertuumik iluaqutaasasoq.

Sanaartugassat pisariaqartinneqartut aningaasarpassuarnik naleqarput, nalunngilarput imaaliallaannaq tamanna akissaqartinnatigu, taamaattumik isumatuisaartumik pingaarnersiuineq pisariaqarpoq.

Attaveqarneq pilersuinerlu.

Angallannermut tunngasut, inuiaqatigiit kalaallit nunaminni angeqisumi siammarsimasut, attaveqatigiinissaminnut pinngitsoorsinnaanngilaat, taamaattumik pitsaasumik ataqatigiissaarinissaq pingitsoorneqarsinnaangilaq, minnerunngitsumik inuussutissarsiutinik ingerlataqartut eqqarsaatigalugit.

Takornariaqarneq nunatta aningaasarsiornikkut isumalluutaanut sunniuteqarluartumik ineriartortinneqassappat, tamannami siunertaralugu nunarput ukiut tamaasa aningaasarpassuarnik atuisarpoq, taava pisariaqarluinnarpoq angallannermut tunngasut tatigineqarsinnaasumik naatsorsuutigineqarsinnaasumillu aaqqinneqarsimanissaat.

Erngup nukinga atorlugu innaallagissiorfinnik sanaartornerup ingerlaqqinnissaa pisariaqarpoq, taamaattorli aamma seqerngup qinngornerata iluaqutiginiarneqarnerunissaata pilerinarsarneqarnissaa pisariaqartoq ATASSUT-miit isumaqarpugut.

Erngup nukinga atorlugu innaallagissiorfiit imminut akilersinnaalluartutut nalilerneqarsimapput, taamaattumik misissorneqartariaqarpoq akilersinnaanerunnginnersoq nunatta avataaniit Nukissiorfiit attartorlutik nukissiorfinnik sanaartussappata, nunatta karsianit atoratik.

 

Inuussutissarsiutit ingerlanneqartut ilaatigut ukiorpassuanngortuni ingerlareersimagaluarlutik ingerlatsisuminnit sulinermut sanilliullugu akilersinnaasutut taaneqarsinnaanngitsut i-ngerlapput, ukiuni aggersuni uniinnassanngippata pineqartut suleqatigalugit aaqqissuussiffigeqqinneqartariaqput, tamannalu suliaq Naalakkersuisunit ilaatigut aallartinneqarsimammat ATASSUT-miit iluarisimaarparput.

Aalisarneq nunatta aningaasarsiorneranut assut pingaaruteqapoq, taamaattumik pingaarpoq aalisarneq pillugu iluarsaasseqqinnerit ilusilersorneqareersut piaartumik naammassineqarnissaat, inuusutissarsiummik ingerlatsinermi toqqammavissat pingaarnerit ilisimassallugit pingaaruteqarluinnarpoq ingerlataq pillugu aqagussaq kisiat pinnagu pilersaarusiussagaanni, taamaattumik nunatta toqqammavissatut periarfissarititai imaaliallaannaq allanngortinneqartanngitsut ersarissuusariaqarput.

Ilinniartitaaneq.

ATASSUT-miit Atuarfitsialaap atuutilernissaa assut isumalluarfigaarput, tamatta kissaatigaarput kalaallit ilinniagaqarsimasut amerliartuinnarnissaat, tamannalu angulertorneqarsinnaavoq meeqqat naqqaniit toqqammaviata pitsaasuunissaata qularnaarneqarsimaneratigut. ATASSUT-miit isumaqarpugut avatangiisit piumassuseqarnermut tunngviulluartut ilagisaraat, taamaattumik atuarfiit iluarsaateqqinneqarnerisa pingaartitatut inissisimatinneqarnissaat pisariaqavissutut isigaarput.

Nunatta inuttussusianut sanilliullugu inuussutissarsiutitaarniarluni ilinniarfiusinnaasut tamaasa pigisinnaanngilagut, taamaattumik nunatsinni ilinniarfiit saniatigut nunatta avataani ilinniarfiusinnaasut atorluartariaqarpavut, soorlu qallunaat nunaanni nunanilu allani ilinniarfiusinnaasut.

Ilaqutariit angerlarsimaffiillu.

Ukiumut aningaasarpassuit atorneqartarput meeqqat angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartarnerannut. ATASSUT-miit nalunngilarput angerlarsimaffiup avataanut inissiisarneq pinngitsuuinneqarsinnaanngitsoq, taamaattorli atorneqarnera ullumikkorniit annikinneru-ngaartariaqarpoq.

Taamaattumik Naalakkersuisut aningaasanik immikoortitsisimammata, siusissukkut ilaqutariinni ajornartorsiuteqartuni sullissinissamut atorneqartussanik, ATASSUT-miit assut isumaqatigaarput.

Ilaqutariit ajornartorsiuteqarnerat pissutigalugu meeqqat ulloq unnuarlu angerlarsimaffinut aningaasarpassuit atuinnarnagit atorluarnerussavavut ilaqutariit ajornartorsiuteqalinnginnissaat siunertaralugu suliniuteqarnermut, taamaammallu kommunet suleqatigalugit piaartumik iliuuseqartoqartariaqarpoq.

Nunanut allanut tunngasut.

Naalakkersuisut nunanut allanut ammasuullutik ingerlatsinerat ATASSUT-miit assut iluaraarput, ilumoorpormi soorlulusooq nunarsuarput qumariartortoq, taammaattumik imminut mattulluni ingerlaniarneq ajornarluinnarpoq. Qallunaat nunaanni naalagaaffeqateqarnerput aqqutigalugu matorpassuit inussiarnersumik ammarneqartarnerat iluatsisimaarlugu nunarput kusanartumik ilisimaneqarnerujartuinnarpoq, tamannalu ingerlanniartuartariaqarpoq. Soorlu EU-mik suleqateqarnerup annertusineqarnera eqqarsaatigalugu.

Siunissaq.

Ataatsimoortumik tapiissutit pillugit qallunaat naalagaafiannik isumaqatigiissut massakkut atuuttoq 2003-p naanerani naasussaavoq, nutaamillu isumaqatigiinniutiginera aallarnisarneqalereerpoq.

Ministeriunerup siunnersuutaa, nunatsinni inuussutissarsiutinik ingerlatsinerup nukittorsarneqarnissaanut periarfissat qulaajarneqarnissaannut ataatsimiititaliortoqassasoq Kalaallit Nunaatta qallunaallu nunaaniit peqataaffigisaanik ATASSUT-miit akornutissaqartinngilarput, isumaqaratta isit amerlanerusut atorlugit qulaajaasoqassappat iluaqutaaginnassasoq.

Soorunami naatsorsuutigisariaqarpoq nunatta oqartussaaffigeriigai innarlerneqassanngitsut. Ullumikkut nunatsinni aningaasarsiornerup inissisimanera tunngavigalugu aningaasalersorneqartariaqartullu ikiliartunnginnerat eqqarsaatigalugu matumuunna Naalakkersuisut kaammattussavavut ataatsimoortumik tapiissutit appartinneqannginnissaat sulissutigeqqullugit.

Namminersorneq pillugu isumalioqatigiisitap suliaa naammassereerpat oqallisigineralu inuiaqatigiit akornanni ingerlareerpat ataatsimeersuartitsinissamik Naalakkersuisut siunniussisimanerat ATASSUT-miit matumuuna isumaqatigalugu oqaatigissavarput.

Taamatut ATASSUT-miit oqaaseqarluta Naalakkersuisut siulittaasuata ammaalluni oqalugiaataa tusaatissatut tigullugu oqaaseqarfigaarput.