Partiit oqaaseqaataat (Siumut)

Ordførerindlæg (Siumut)

Åbningsdebat med udgangspunkt i Landsstyreformandens åbningstale.

Indledning:

Fra Siumut hilser vi landsstyreformadens åbningstale velkommen med glæde, der som sædvanlig er indholdsrig, og som indeholder appel til os alle om at holde sammen uden at diskriminere nogen i vort samfund.

Mine kolleger i landstinget og de ærede landsstyremedlemmer. Vi ved alle, at den igangværen­de landstingssamling er den sidste i denne valgperiode.  I dette lys ønsker vi fra Siumut, at samlingen præges af et godt samarbejde, hvorigen­nem vi kan virke for helheden i samfundet med henblik på at opnå gode resultater.

Siumut arbejder ihærdigt og målrettet for følgende emner og vil fortsætte dette arbejde.

Tillid til mennesket - tro på fremtiden:

Vi arbejder for vort lands selvstændighed.

Vi arbejder for åbenhed overfor hele verden.

Vi arbejder for et godt, rent og velbevaret miljø.

Vi arbejder for cementering af demokratiet.

Vi arbejder for økonomisk selvbærenhed og ny økonomisk struktur.

Vi arbejder for lige muligheder for samfundsborgerne.

Vi arbejder for, at vi løfter i flok med respekt for hinanden.

Vi arbejder for selvstændig kultur samt  åbenhed.

Samarbejde er det centrale i Siumuts arbejde.

Siumuts grundliggende målsætning er nemlig følgende:

At skabe et homogent, aktivt og livskraftigt samfund, som er medborgere med dyb følelse af medansvar for samfundet og som er trofast i forhold til denne principiel­le holdning.

At skabe et samfund , der gennem optimal og ansvarlig udnyttelse af landets ressourcer samt gennem nødvendige tilførsler udefra formår at tage egen skæbne i egen hånd.

Man skal respektere menneskets selvværd. Derfor går vi ind for et lovlydigt samfund samt de grundliggende menneskerettigheder.

Hvilken som helst medborger må have mulighed for at være medbestemmende om sit eget liv og samfundets struktur som sådan. Vi vil gerne opnå et samfund, som er åbent overfor omverdenen som nødvendige medverdensborgere uden at udelukke nogen.

Siumuts krav om menneskets frihed hænger nøje sammen med beskæftigelse til alle, retfærdig økonomisk politik, samt at alle har lige muligheder for udnyttelse af samfundsgoderne.

Vort lands selvstændighed:

Vi arbejder for vort lands selvstændighed.

Vi arbejder for ejendomsrette til landet og dets ressourcer.

Vi vil skabe et samfund, som giver alle medborgere gode levevilkår og lige muligheder.

Vi vil skabe et samfund i vort land, som bygger på lighed for alle, uanset køn og trosretning.

I Siumut er vi klar over, at vi har medborgere, som gerne vil løsrive sig fra Danmark snarest muligt, uden først at løse nedarvede ordninger og problemer, og uden først at sikre solidt økonomisk grundlag. Fra Siumut skal vi gøre gældende, at vi ikke vil tage medansvar for ikke velovervejet selvstændighed. Vi skal gøre gældende, vi vort mål er selvstændighed med grobund i realiteterne, når en skræddersyet samfundsordning samt et sikkert erhvervsmæssigt og økonomisk grundlag er skabt.

Siumut er ikke i tvivl om, at vort lands selvstændighed kan realiseres inden for rigsfællesska­bet under samarbejde med respekt for hinanden.

Fra Siumut skal vi allerede nu tilkendegive, at vi er enige med landsstyrets planer om konferen­ce om selvstændighed på baggrund af Selvstyrekommissionens arbejde i løbet af 2003.

Vi skal præcisere vore holdninger, når landsstyreformanden forelægger Selvstyrekommissio­nens betænkning.

Vi arbejder for åbenhed overfor omverdenen:

Fra Siumut lægger vi vægt på åbenhed i udenrigspolitikken, og vi mener, at landsstyret håndterer udenrigspolitikken godt i henhold til landstingets krav, og selvom der er begrænsede økonomiske midler og begrænset arbejdskraft, er det lykkedes landsstyret at opnå glædelige resultater med hensyn til synliggørelse og forståelse fra omverdenen vedrørende vort land. Derfor skal vi fra Siumut ikke undlade at rette særlig tak til landsstyreformanden. Det er der grund til, ikke mindst når det gælder det spændende arbejde i forhold til EU, som også landstin­get står bag.

Landsstyreformanden nævnte i sin åbningstale, at USA´s udenrigsminister har tilkendegivet, at vi kan finde en løsning vedrørende Dundas. Det er glædeligt, at amerikanerne langt om længe reagerer positivt, og fra Siumut ønsker vi, at der opnås et resultat med landsstyret som medunderskriver, inden der er gået 50 år efter tvangsflytningen, og de 50 år vil være gået i 2003.

I denne forbindelse skal opfordre landsstyret til som sædvanlig at arbejde tæt sammen med udenrigs- og sikkerhedspolitiskudvalg før en Dundas-aftale bliver realiseret.

I Siumut noterer vi os, at landsstyreformanden i sin åbningstale nævner, at USA fastholder sine planer om et missilforsvar og agter at realisere dette. Samtidig noterer vi os, at amerikanerne endnu ikke har forelagt officiel henvendelse om eventuel udnyttelse af Thuleradaren i denne sammenhæng.

Fra Siumut skal vi imidlertid kræve, at landsstyret snarest muligt skaber et utvetydigt grundlag for en beslutning om MD uden at afvente henvendelse fra USA. Vi skal kræve, at dette arbejde gøres gennem nedsættelse af en mindre ekspertarbejdsgruppe med henblik på oplysning om modstående interesser, således at det bliver nemmere for landsstyret og landstinget at tage stilling til problematikken.

Fra Siumut lægger vi mærke til, at den danske regering har en stigende forståelse for vores målsætning om større indflydelse i udenrigspolitikken. Ikke alene landsstyret faste holdning i dette spørgsmål, men også landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalgs stigende samarbejde med det danske Folketing baner vejen for denne forståelse. Derfor er vi fra Siumut parat til at være med til at skabe grundlag for udvidet samarbejde om sikkerhedspolitikken.

Vi står overfor store udfordringer i de kommende år. Vi oplever stadig tættere og hurtige global sammenkædning landene imellem og den globale forretningsmæssige udvikling foran­dres hurtigt.

Vort land må være beredt til disse udfordringer og være smidig ved beslutninger i relation til disse globale økonomiske tendenser.

Vi arbejder for et rent miljø og god varetagelse en politik vedrørende miljø og bæredyg­tig udnyttelse af levende ressourcer:

Fra Siumut er vi godt tilfredse med landsstyreformandens åbningstale, når det gælder om naturbeskyttelse og bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer, som er meget klar udmel­ding. Fra Siumut skal vi ikke undlade at udtrykke glæde over, at retten til udnyttelse af levende ressourcer endelig langt om længe nu kan siges at være anerkendt af verdenssamfundet. Men vi ved alle, at verdenssamfundet lytter intenst og ser med skarpe øjne på, hvorledes naturen og de levende ressourcer udnyttes. Derfor er vi ganske enige med landsstyreformanden, når han siger, at vi er nødt til at handle solidarisk og i forståelse med hinanden.

Derfor må vi bekæmpe den kedelige ulovlige udnyttelse af de levende ressourcer, som vi ofte støder på gennem grundig oplysning og ved at stramme op i foranstaltningerne i tilfælde af lovbrud.

Fra Siumut skal med vægt være med til at arbejde for naturbeskyttelse med respekt for den arktiske natur, reelt og ikke blot ved tomme ord.

Siumut har et klart formål om bæredygtig og fornuftig udnyttelse af levende og ikke-levende ressourcer - bæredygtig udvikling. Baggrunden herfor er, at miljøet spiller stigende rolle i de nye politiske målsætninger. I denne sammenhæng vil et godt og bredt videnskabeligt arbejde sikre et godt grundlag.

Siumut vil være med til at arbejde med vægt, når det gælder god beskyttelse af naturen og miljøet som sådan, således at man respekterer samfundsudviklingen, de sociale vilkår, på baggrund af bæredygtig udnyttelse, og at fangst dyrene og faunaen kan bevares i vort land. Derfor må vi alle samarbejde om og videreføre det arbejde, som landsstyret har igangsat vedrørende grundig og veltilrettelagt oplysningskampagne.

Det bedste politiske grundlag er viden og forståelse, hvis man ønsker velafbalanceret og fremadrettet miljøpolitik. Derfor må oplysning og grundigt fodarbejde være i højsædet, og dette må ske gennem samarbejde mellem myndigheder, organisationer, naturforskere og andre forskere, såsom biologer.

Siumut vil altid med vægt være med til at arbejde for de arktiske folks sundhed. Siumut vil samarbejde med relevante organisationer med henblik på at løse de store globale og regionale miljøproblemer, der kan have negative virkninger på det arktiske dyreliv.

Negativ udnyttelse af ressourcerne må vendes om til positiv udnyttelse, og derigennem må vi reducere nytteløs udnyttelse af produkter og reducere affaldet.

Mennesket i centrum:

Dårligt arbejdsmiljø resulterer i alvorlige menneskelige problemer, såsom arbejdsskader og arbejdsbetingede sygdomme, alt for mange bliver henvist til førtidspension, selvom dette kunne undgås.

Det gode menneskelige og åndelige må sikres gennem krav og oplysning, således at medarbej­dere sikres imod livstruende situationer.

Medarbejdernes og deres helbreds beskyttelse må gå forud virksomhedens økonomi og videreførelse.

De, der misligholder miljøet arbejdsmiljøet - bør ikke kun idømmes bøde, men det at fratage medarbejderne friheden må virksomheden også bøde for.

Derfor er Siumut helt enig i landsstyrets planer om at realisere revideringen af det igangværen­de arbejde i 2003.

Som et led i revideringen på arbejdsmarkedsområdet er det vigtigste anvende den hjemme­hørende arbejdskrat i stedet for den tilkaldte arbejdskraft, ikke mindst når det gælder de højere stillinger, og vi skal kraftigt opfordre landsstyret til at arbejde for dette. Hvis vi ikke arbejder for dette vil arbejdet for selvbestemmelse blive bremset af for mange og ikke kommer videre. Vi kan ikke blive ved med at miste de værdifulde arbejdsmæssige kundskaber. Vi har brug for dem i vort lands videreudvikling.

Arbejdskraftens mobilitet:

Landsstyreformanden fremsatte en målsætning om smidiggørelse af arbejdskraftens mobilitet. Fra Siumut skal nøje vurdere målsætningerne, som også vil indgå i behandlingen af finanslovsforslaget.

Vi ved alle, at der er en række ting, der må afklares, såsom placering af virksomheder nu og i fremtiden, børneinstitutionspladser, pladser i skolerne, og ikke mindst status, hvad angår boligforsyningssituationen de steder, hvor folk skal flytte til. Derfor er vi glade for, at Landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe om disse spørgsmål, således at arbejdet kan foregå i tæt samarbejde med kommunerne, og fra Siumut skal vi understrege, at i vender tilbage til sagen i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget.

Økonomi, erhvervslivet og kommunerne:

Fra Siumut har vi god forståelse for landsstyreformandens bemærkninger i sin åbningstale om sikring af den økonomiske politik og vil være med debatten om dette ikke mindst i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget.

Men fra Siumut skal vi gøre gældende, at der er en række store problemer indenfor fiskeriet og produktionen, som er resulteret i stagnation i landskassens indtægter, ligesom dette er resulteret i, at en række kommuner plages af økonomiske problemer.  Derfor må hovedopgaven være rationalisering i de offentlig ejede virksomheder

således at vækstområderne vedrørende økonomi og erhvervsvirksomhed får bedre muligheder for finansiering.

Et meget vigtigt i forbindelse med fremtidig finansiering af erhvervslivet er selvforsyning af daglige madvarer. Derfor er det nødvendigt til stadighed at forbedre landbrugs -og husdyrhold­sområdet, således at dette erhverv kan blive økonomisk attraktivt erhverv, som kan hvile i sig selv. Der sker hurtige klimaforandringer i verden, og dette klimaændringer også i Arktis, hvilket kræver, at vi tænker os godt om og være parat til ændring af levevilkårene. Derfor skal vi fra Siumut give tilsagn om, at vi agter at være med til forbedring af fåreavlererhvervet, som i dag lever med svære økonomiske problemer.

Vi kan heller ikke undgå at arbejde for flere indtægter, idet det er sådan, at når nye initiativer ikke kan realiseres umiddelbart, så må vi se nærmere på vores afgiftssystem vedrørende fremme af egne produkter, sundhedsforhold, beskyttelse af miljøet m.v. Afgiftssystemet kan tage pejling af sådanne hensyn. Derfor skal vi fra Siumut udtale, at vi vil være med til forøgelse af vore indtægter.

Fra Siumut vil vi nemlig skabe et samfund, som kan klare sig selv økonomisk og har evne til at konkurrere med resten af verden.

Vi vil skabe et samfund, hvor samfundsordningen er funktionsdygtig, som kan gavne erhvervs­udviklingen, trafikken, forsyningen og kommunikationen.

Siumuts økonomiske politik går ud på:

den enkelte borgers økonomi

Virksomhedernes økonomi

Samfundets økonomi.

Vi kan kun sikre samfundet, landet, miljøet og beskæftigelsen gennem en politik, som går ud på udvikling  af økonomien, miljøbeskyttelse og selvbærenhed.

De politiske folkevalgte myndigheder skal fastlægge grundlaget for erhvervslivet: De miljø­mæssige vilkår for produkter og produktion. Medarbejdernes arbejdsvilkår og andre levevilkår. At holde øje med monopolvirksomheder og internationale virksomheder samt ligelig fordeling af velstanden. Man må snarest udarbejde politiske vilkår for virksomhederne for at undgå, at politikerne, embedsmændene og lederne af hovedorganisationerne hele tiden skal give skylden for det skete. Fra Siumut er vi parat til at være med til en sådan ordning.

I tilgift til dette må vi arbejde for og realisere indførelse af et kontrolorgan vedrørende aftaler om opgaverne, som skal gælde for alle offentlige virksomheder.

Aftaler om opgaverne vil fremme virksomhedernes økonomiske dispositioner, således at man kan fremme fremadrettet styring af udviklingen, og samtidig sikrer man realisering af opgaver­ne med et godt resultat.

Den økonomiske politik her i landet bedømmes med forskellige retninger og med forskellige udgangspunkter, og det har vi også brug for, men de mange vurderinger og kritiske bemærknin­ger er blevet stereotype gennem mange år, og dette er der ikke noget forunderligt i. Hvis vi ikke ændrer de nedarvede ordninger og traditioner og ikke reviderer dem, vil den økonomiske politik ikke blive ændret i sin grundsubstans.

Penge i sig selv kan ikke ændre på noget, men penge bruges i hele verden vedrørende nutidige og fremtidige levevilkår og spiller derfor en stor rolle. Derfor må økonomien styres via lovgivningen, hvor vi alle må være medbestemmende i henhold til vore demokratiske rettigheder, og ikke bruge den til ubillig magtkamp, ikke bruge den til ødelæggelse af miljøet og naturen, men bør bruges til gavn for alle med respekt for vores menneskelige selvværd og vores arbejdsevne.

Fra Siumut hilser vi landsstyreformandens forelæggelse af erhvervsfremmende initiativer, da disse er i harmoni med Siumuts målsætninger. Vi skal gå seriøst ind i udarbejdelsen af konkrete tiltag i den henseende, når disse fremsættes i landstinget.

Men fra Siumut skal vi benytte lejligheden til at understrege følgende:

Vi skal udvikle vore fiskeproduktionsenheder, erhvervsvirksomheder med kapacitet til flersidig produktion, og som er konkurrencedygtige overfor omverdenen.

Siumut vil sikre, at regionerne kan klare sig selv med udgangspunkt i deres særkende og de iboende værdier.

Hjemmestyret, kommunerne, virksomhederne, organisationerne og andre må i fællesskab skabe vækst og udvikling og borge for gode levevilkår for alle i hele landet.

Efter Siumuts vurdering vil regionaliseringen have følgende virkninger:

Omstrukturering af samfundsordningen.

Skabe grobund for bæredygtig erhvervsudvikling.

Skabe afbalanceret vækst i alle regioner.

Fra Siumut er vi helt enige med landsstyreformanden i, at det er på tide at realisere tættere samarbejde imellem hinanden nærliggende kommuner. Dette kan vi ikke vente på længere. Derfor skal vi udtale, at vi er parat til at medvirke til realiseringen i tæt samarbejde med KANOKOKA.

Man må styrke virksomhedernes indbyrdes samarbejde, samarbejdet mellem ledere og medarbejdere i de enkelte virksomheder, samarbejdet mellem arbejdsmarkedsorganisationerne, samarbejdet mellem Hjemmestyret og kommunerne.

Samfundet må styrke viljen og evnen hos erhvervsvirksomhederne.

Råstoffer:

Landsstyrets bestræbelser indenfor råstofudnyttelsen støtter vi fuldtud fra Siumut, og vi må fremhæve landsstyreformandens personlige indsats på dette område.

Selvom der i de senere år ikke er igangsat konkrete tiltag, er der noget der tyder på snarlig igangsætning af udvinding af guld i Nalunaq, og at der igangsættes efterforskning efter olie i de kommende år. Fra Siumut ønsker vi snarlig igangsætning af produktion af is og vand, idet det er vigtigt, at de privates initiativer på området bærer frugt. Det drejer sig om lovende initiativer, og fra Siumut skal seriøst være med til forsvarlig udnyttelse af vore ikke-levende ressourcer i erhvervsmæssig henseende på et forsvarligt grundlag.

Fra Siumut er vi enige med landsstyreformanden i, når han klart siger, at den dobbelte administration vedrørende råstoffer i Grønland mellem Danmark og Grønland må høre op, forstået på den måde, at administrationen entydigt må placeres i Grønland, således at man undgår idelig spørgen i Danmark, hvilket er tidrøvende og dyr. Fra Siumut skal vi opfordre landsstyret til at indlede forhandling om dette snarest muligt.

Fiskeri og fiskeindustri:

Som nævnt tidligere har vi store problemer vedrørende fiskeri og fiskeindustri, og der må gøres stort arbejde i de kommende år vedrørende strukturtilpasning på en retfærdig og velafbalanceret måde, især i forhold til erhvervsfiskerne.

Siumut vil fortsætte sit arbejde for at gøre fiskerierhvervet rentabelt, og derfor skal vi medvirke til arbejdet omkring nyordning for det kystnære rejefiskeri, således, at der træffes retfærdige beslutninger, og vi skal også medvirke til rimelige strukturordninger for rentabel fiskeri efter hellefisk og andre fiskearter.

Uden at komme nærmere ind på detaljer i denne omgang, vil vi komme med konkrete forslag i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget, men vi skal udtale os om forhold, som vi mener landstingsmedlemmerne skal være opmærksomme på:

For det første mener vi fra Siumut, at man må stile hen imod ny tænkning vedrørende Royal Greenlands fiskefabrikker, hvor man gennem flere år har arbejdet med strukturtilpasninger tilsyneladende uden positivt resultat, selvom Royal Greenland sidste år har fået en ekstra bevilling på 200 mio. kr. I denne forbindelse må man seriøst undersøge muligheden for privates overtagelse af visse fabrikker og realisere dette, hvis der er interesse herfor.

For det andet kræver vi, at de enkelte produktionsenheder i NUKA A/S vurderes. Det kan jo godt være, at der er private, der er interesseret i at drive sådanne virksomheder i samarbejde med bygdebefolkningen.

Det kan jo også godt være, at bygdebefolkningens vilje til at drive en lokal virksomhed i takt med erhvervelse af større viden om virksomhedsdrift. På denne måde kan de bane vejen for eksport og produktion til hjemmemarkedet gennem velordnede handelsordninger. Fra Siumut mener vi, man ikke bør lukke af for sådanne muligheder, men bane vejen for disse, hvis det kan ordnes på forsvarlig måde.

I en sådan ordning er det vigtigt at bede landsstyret om at undersøge mulighederne for fælles salgsorgan. På denne måde kan man undgå, at hver enkelt enhed varetager et dyrekøbt salgsled og dermed opnår rationaliseringsgevinst.

For det tredje nævner landsstyreformanden i sin åbningstale, at der ikke er tegn på, at rejepriserne vil stige i nær fremtid, men at man tværtimod kan befrygte yderlige fald.

Derfor skal vi fra Siumut opfordre landsstyret til at vurdere mulighederne for videreførelse af tilskuddet til rejeindhandlingspriserne for kystnære rejefiskere også i næste år gennem snarest muligt samarbejde med KNAPK, rejefiskerne og virksomhedslederne, således at det kan indgå i behandlingen af finanslovsforslaget.

Derfor skal vi opfordre landsstyret til nøje at vurdere ”udenskærsfiskernes måde at afsætte midler til henlæggelser på i deres virksomhedsdrift”.

Sikker forsyning af energikraft:

I forbindelse med ændring af samfundsstrukturen har forsyning af energikraft stor betydning, ikke mindst fordi Siumut ønsker, at erhvervslivet, beskæftigelsen og uddannelsen udvikles samordnet.

I forbindelse med energikraftforsyningen må vi opprioritere udnyttelse af vedvarende energi, såsom solenergi, vindenergi, vandenergi.

Derfor skal vi fra Siumut være med til at arbejde for etablering af vandkraftanlæg i Qorlortorsuaq, og hvad angår finansieringen vil vi vil vi forhandle med partierne, Kattusseqatigiit og medlemmer uden for partierne i forbindelse med behandlingen af finansloven. I denne forbindelse skal vi understrege, at vi lægger vægt på, at vandkraftanlægget i Qorlortorsuaq kan hvile i sig selv økonomisk, uden at læne sig op ad Nukissiorfiits økonomiske ressourcer og landskassen.

Samtidig skal vi fra Siumut på ny opfordre landsstyret til at nyvurdere den efterhånden ældre plan om etablering af vandkraftanlæg i Paakitsoq nord for Ilulissat, således at afhængigheden af olie reduceres hurtigere.

Sikkert transportsystem:

Gennem længere årrække har man arbejdet på tilpasning af trafikforholdene til de eksisterende behov, men som vi alle ved, er trafikforholdene og problemerne herved forskellige i forskellige egne af landet. Derfor ser vi i Siumut frem til landsstyrets forelæggelse af redegørelsen om trafikforholdene, hvor vi vil uddybe vore meninger og holdninger.

Der foregår en intens debat om trafikforholdene i Sydgrønland, ikke mindst hvad angår eventuel etablering af en lufthavn i Qaqortoq og nedlæggelse af Narsarsuaq. Fra Siumut skal vi understrege, at der ikke kan træffes bindende beslutninger om lufttrafikken, før landstingets arbejde herom er fuldført, derfor kan man ikke sige noget om der skal etableres en lufthavn i Qaqortoq til erstatning af Narsarsuaq. Derfor må det grundige arbejde vedrørende lufttrafikken  med henblik på rimelige priser gennemføres, uden at man gang på gang skaber uro blandt befolkningen. Fra Siumut skal vi understrege, at man ikke kan lukke Narsarsuaq sådan uden videre.

Fra Siumut skal vi også understrege, at debatten om lukning af lufthavnen i Qaarsuarsuit ikke har bund i realiteterne, idet lufthavnen i Qaarsuarsuit er blevet opført for mange penge og bør anvendes godt i de kommende år og udvikles efter behov.

Siumut arbejder for et sikkert og velanvendeligt trafiksystem. Siumut vil sikre et tidssvarende trafiksystem  herunder at sikre velfungerende samhandel, forsyning, og erhvervslivet og sikre, at vi kan besøge hinanden til priser, som vi har råd til.

Uddannelse, forskning, kultur, kirken:

Vi støtter landsstyreformandens udtalelser om uddannelse, kultur, forskning og kirken fuldt ud. Blandt andet nævnes fornyelse af læreruddannelsen, menighedspersonalets uddannelse i Ilisimatusarfik og opprioritering af uddannelse af socialkonsulenter, journalister, sygeplejersker, og socialpædagogerne.

Fra Siumut kan vi se, at ikke så få præster vil blive pensioneret i de kommende år med mangel på præster til følge. Derfor er vi glade for, at landsstyret har taget initiativ i denne forbindelse.

Det er glædeligt at konstatere, at de unges frafald fra uddannelsen er faldende, og at stadig flere unge har vilje til at videreuddanne sig. Siumut mener, at dette viser, at uddannelserne kører i den rigtige retning.

Da det er vigtigt, at Atuarfitsialak får succes, og da vi alle har medansvar skal vi vi være med til opnåelse af gode resultater. Derfor skal vi fra Siumut understrege, at vi skal være med til renovering og til tilpasning af alle skolebygninger på kysten til ideen om Atuarfitsialak, også i forbindelse med behandlingen af finansloven. Der er jo fortsat ikke så få skolebygninger, der trænger til renovering og udvidelse, som ikke kan opsættes længere.

Vi har behov for landsdækkende uddannelsestilbud, og vi må udvikle stærke uddannelses-institutioner med hovedvægten på kvalitet.

For at udnytte viden på baggrund af forskning må vi uddanne arbejdskraft i alle dele af landet. Gennem placering af uddannelsesinstitutionerne i regionerne kan vi bibeholde kvalificeret arbejdskraft, uanset hvor de bor.  Dette vil være grundlaget for vækst og udvikling.

Siumuts formål er kompentance givende uddannelse og at flest mulige får en højere uddannelse. Ved at sprede uddannelsesinstitutionerne på kysten kan vi sikre bedst mulig udnyttelse af arbejdskraften.

Fra Siumut lægger vi altid vægt på videreudvikling af flersidig forskning  og revurderes løbende.

Hvis vi skal have indflydelse på verdenspolitikken fra Arktis kan vi ikke komme uden om videreudvikling af forskning om miljø og ressourcerne.

Derfor skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til at sørge for i samarbejde med den danske regering, at forskningsarbejdet ikke reduceres, men tværtimod udvides, med henblik på opsamling af den indsamlede viden i vort land.

Fra Siumut har vi følgende målsætning:

En kulturudvikling med rod i vort land. Denne udvikling skal ske med udgangspunkt i samfundets ønsker og behov.

Vi er stolte af at være grønlændere og af vort land. Vi elsker vort land, hvor vi er født, og vi skal passe godt på denne arv.

Vort grønlandske sprog er det vigtigste i vort land. Vort sprog har betydning for  vores identitet.

Siumut vil derfor i de kommende år arbejde for, at vort sprog bliver det dominerende sprog i centraladministrationen.

Grønland, verdens største ø, bebos af en forholdsvis lille befolkning. Derfor må der flere bevillinger til med henblik på større kendskab til den grønlandske kultur.

Derfor skal vi gennem sådanne initiativer støtte turismen  og eksportvirksomheden. I denne forbindelse vil det være nødvendigt at koordinere erhvervsinitiativer og kulturelle initiativer. En kulturel Team-Grrønland.

Gennem politikken vedrørende fritid og idræt kan samfundet begynde at hænge sammen. Gennem samarbejde med andre lande kan vi bane vejen for vore børns og unges bedre forståelse af andre folkeslag.

Derfor skal vi fra Siumut være med til at videreudvikle det igangværende positive udvikling indenfor idrætten.

De sociale forhold, Sundhedsvæsenet, Børnene, Familierne, serviceområdet:

Fra Siumut er vi tilfredse med landsstyreformandens udmelding om de ældre, handicappede, og ikke mindst særlig indsats for børnene. Dette gælder også realiseringen af Socialreform-kommissionens indstillinger, som landsstyret og landstinget skal arbejde for.

I de senere år drøftes, at pensionister uden anden indtægt skal tildeles goder, og fra Siumut er vi glade for at landsstyret nu vil forelægge et løsningsforslag, og vi vil medvirke til realisering   af disse forslag.

Vi skal opfordre til, at forordningsforslagene om forbedring af  levevilkårene for de handicappede realiseres, som indeholder klare retningslinier for Hjemmestyrets og kommunernes ansvar og pligter.

Desværre stiger antallet af forsømte børn, og vi vil være med til gennemførelse af  klare og letforståelige ordninger med henblik på nedbringelse af antallet. Man kan ikke blot læne sig op ad lovgivningen, men det er nødvendigt, at kommunerne, organisationerne og foreningerne samarbejder om problematikken.

Alle samfundsborgere har ansvar for deres eget liv og deres helbred. Alle samfundsborgere må føle som en pligt at være med til at sikre, at alle har et godt liv.

Vi har store problemer i forbindelse med sundhedsvæsenet, sådan som landsstyreformanden nævnte behovet for reducering af ventelisterne, og samtidig er det meget vigtigt at sikre løsning af opgavepresset og sikring af vigtigheden af  sikring af løsningen af opgaverne. Derfor skal vi fra Siumut understrege, at vi vil medværke til løsning af omtalte problemer  i det omfang disse kan realiseres.

Forældrene skal få de bedste forudsætninger for, at børnene kan få de bedste levevilkår.

Det at være et barn er ikke blot forberedelse til voksenlivet, men har sin egen værdi. Gode erfaringer, opfordringer og trygt barndoms liv er grundlæggende vigtige for opvæksten.

Børnenes behov kan bl.a varetages gennem en klar familiepolitik, hvorigennem man giver forældrene til at tage sig af børnenes opvækst. Det er børnenes ret at vokse op hos forældrene i et trygt miljø.

Familielivet og arbejdslivet hænger sammen. Familien må kunne regne med, at samfundet tilbyder muligheder for børnenes trygge og gode opvækstvilkår. Landsstyret og kommunerne må bane vejen for dette.

Derfor har Siumut en målsætning om, at året 2003 skal være et familie-år, således at man fokuserer debatten omkring familielivet. Med henblik på et godt resultat skal vi derfor kræve, at landsstyret sørger for, at der afsættes midler til formålet.

Boligområdet:

Fra Siumut er vi enige i nytænkningen omkring boligbyggeriet, idet landsstyreformanden forelægger tiltag, som svarer til, hvad vi tidligere har fremført. Det er vigtigt, at borgerne kan anskaffe sig egen bolig, som de er med til at finansiere uden at vente på de offentliges initiativer, og vi er tilfredse med landsstyrets initiativ med henblik på at give kommunerne større ansvar i forhold behovet.

Indenfor boligpolitikken må sikre kvalitet og alsidigt tilbud af boliger.

Afsluttende bemærkninger:

Siumut forstår begrebet solidaritet sådan, at man holder sammen uanset særinteresser. Dette kræver, at de svageste led i samfundet skal hjælpes og serviceres på en rimelig måde, når det gælder arbejdsledige, sygdomsramte, handicappede og de ældre.

Lad os altid huske på, at der iblandt os lever medborgere, som har arbejdet utrætteligt og opofrende, og som vi ikke kan undvære. Disse skal vi fra Siumut altid støtte.

I fremtiden er det nødvendigt med fællesskabsfølelse, uden dette kan man jo ikke opnå noget positivt. Siumut vil fremover lægge vægt på sammenhold i samfundet og kulturelt sammenhold med henblik på at skabe et samfund, som kan klare sig selv i den 21ende århundrede.

I disse år befinder vi os i korsvejen, som bliver stadig mere spændende. Udviklingen går stærkt, og vores integration i samfundet bliver mere og mere synlig.

Vi skal fortsætte i takt med opbygning af viden gennem god udnyttelse nye arbejdsformer og i forståelse om dette med hinanden, og ikke mindst skal skatte på værdier vedrørende vores identitet.

Siumut skal sin sædvane tro være med til give indholdet, fordi vi skal komme videre til bedste for samfundet.

Hr. landsstyreformand, tak for usædvanlig god åbningstale, og fra Siumut står vi fuldt ud bag din åbningstale.

Mikael  Petersen

Siumut

Partiit oqaaseqaataat (Siumut)

INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN

UKA 2002/01

23. september 2002

Naalakkersuisut Siulittaasuata ammaanermi oqalugiaataa aallaavigalugu oqallinnneq.

Aallaqqaasiineq:

Naalakkersuisut siulittaasuata ammaalluni oqalugiaataa pisarnermisut imaqarluartoq aammalu

inuiaqatigiit ingerlaatitsinni akunnitsinni immikkoortiterinata ataatsimoornissatsinnik pingaartitsisumik oqariartuuteqartoq tulluusimaarutigalugu Siumumiit ilassilluarparput.

Inatsisartoqatit Naalakkersuisunilu Ilasortat Ataqqinartut, tamatta nalunngisatsitut matumani inatsisartut ataatsimiilernerput tassaavoq matumani qinigaaffiup atuuffiani ileqquusumik ataatsi-miinnitta kingullersaat, tamanna ilanngullugu immikkut eqqarsaatigalugu Siumumiit kissaassivugut suleqatigiilluarnissamik tamannalu aqqutigalugu nunarput tamaat innuttaasullu tamaasa ataatsimut isigalugit angusaqarluarnissamik kissaassilluta.

Siumup makku pingaartillugit sulissutigalugit ingerlappai, siunissamilu ilungersuullugit  ingerlaqqissalluni.

Inuk tatigalugu - siunissaqarneq upperalugu:

Sulissutigaarput Nunatta namminersulernissaa.

Sulissutigaarput nunarsuarmi tamanut ammasuunissaq.

Sulissutigaarput avatangiisit minguitsuunissaat piujuaannartitsinissarlu.

Sulissutigaarput demokratiip (innuttaasut oqartussaaqataanerisa) tunngaviginissaa.

Sulissutigaarput aningaasaqarnikkut namminiilernissaq nutaamillu aaqqissuussineq.

Sulissutigaarput inuiaqatigiit assigiimmik periarfissaqarnissaat.

Sulissutigaarput mianereqatigiilluta nammaqatigiinnissarput.

Sulissutigaarput kulturikkut kiffaanngissuseqarneq ammasuunissarlu.

Suleqatigiinneq Siumumi qitiulluni inissisimavoq.

Siumummi  anguniagaa pingaarneq tassaavoq:

            Pilersikkumallugit  inuiaqatigiit ataqatigiissut, ilatsiinnartuunngitsut, kisiannili eqeersimaartut napasinnaalluartullu, inuiaqatigiittut akisussaaqataanertik  qamuuna misigisimalluarlugu ilumoorfigalugulu innuttaaqataasut.

         Pilersikkumallugit  inuiaqatigiit  nunamik tunniussinnaasai  akisussaassuseqartu-

mik atorluarlugit avataaniillu pisut pisariaqakkatik iluaqutigalugit imminnut na-patissinnaalerlutillu aqussinnaalersimasut.

Inuup naleqassusia ataqqisariaqarpoq. Taamaattumik illersugaraagut inuiaqatigiit inatsisinik tun-ngavillit inuillu pisinnaatitaaffii tunngaviusut.

Innuttaasoq kinaluunniit aalajangeeqataasinnaatitaasariaqarpoq nammineq ulluinnarni inuuner-minut inuiaqatigiillu sutigut tamatigut aaqqissugaanerannut. Angorusuppagut inuiaqatigiit kikkunnut tamanut ammasut kikkunnillu tamanik atorfissaqartitsisut arlaannaannilluunniit mattussuinatik.

Siumup inuup kiffaanngissuseqarnissaanik piumasaanut atalluinnarput kikkut tamarmik suliffis-saqarnissaat, aningaasaqarnikkut naapertuilluartumik ingerlatsineq, kikkullu tamarmik inuiaqatigiit ajunngitsorsiassaannut naligiimmik periarfissaqartitaanissaat.

Nunatta namminersulernissaa:

Sulissutigaarput Nunatta namminersortunngornissaa.

Sulissutigaarput Nunamik piginnittussaaneq.

Pilersikkumavagut Nunatsinni inuiaqatigiit kikkunnut tamanut pitsaasumik atugassaqartitsisut naligiimmillu periarfissaqartitsisut.

Siumumi nalunngilarput Nunatsinni ilaqaratta nunatta iluani aaqqissugaanikkut ajornartorsiutaasut ileqquuinnalersimasullu aaqqinniarsareqqaarnagit piaarnerpaamik Danmarkimiik avissaarlutik namminersulerusuttunik aningaasaqarnikkut ingerlaatsimik isumannaallisaaqqaaratilluunniit.Tamanna pillugu Siumumiit oqaatigissavarput, uvagut taqamuinnarlugu namminersulernissaq akisussaaqataaffiginaviannginnatsigu, aaqqissugaaneq nunatsinnut innuttaasunullu naleqquttoq aammalu innussutissarsiornikkut aningaasaqarnikkullu  isumannaassuseq qulakkeerneqareerpata namminersulernissatta piviusunngortinnissaa piviusorsiornerpaasussaq anguniaratsigu erseq-qissaatigissavarput.

Siumup qularinngilluinnarpaa nunatta namminersulernissaa naalagaaffeqatigiinnerup iluani ataqqeqatigiilluni suleqatigiinnikkut  anguneqarsinnaassasoq.

Siumumiit matumuuna oqaatigeriissarvarput isumaqatigigatsigu Naalakkersuisut eqqarsaatigisaat

Namminersorneq pillugu isumalioqatigiisitat suliaat tunngavigalugu namminersorneq pillugu 2003-ip ingerlanerani ataatsimeersuartitsinissaq.

Tamanna annertunerusumiik  isummersorfigissavarput matumani inatsisartut ataatsimiinnitta ingerlanerani Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitarsuup nalunaarutaa Naalakkersuisut siulittaasuannit saqqummiunneqariarpat.

Sulissutigaarput nunarsuarmi tamanut  ammasuunissaq:

Nunanut allanut tunngatillugu politikkikkut ingerlatsinitta ammasuunissaa Siumumi pingaartilluinnakkatta ilagaat, isumaqarpugullu ukiuni kingullerni nunanut allanut tunngatillugu politikkikkut suliat siunertallu inatsisartunit piumasarineqartut Naalakkersuisutta pitsaasumik ingerlakkaat, ullumikkullu killiffitsinni naak aningaasatigut sulisoqarnikkullu suliamut tamatumunnga killeqaqisumik atugassaqartitaagaluarlutik allaat tulluusimaarutissaasunik nunatta annertusiartuinnartumik nunanit allanit ilisarineqaleraluttuinnarneranik paasineqaleraluttuinnarneranillu kinguneqartumik angusaqartarlutik. Tamanna pillugu Siumumiit pinngitsoorusunngilagut Naalakkersuisut siulittaasuat immikkut qutsavigissallugu taamaaliornissarmi pissutissaqarmat minnerunngitsumik EU-mut tunngatillugu suliat pissanganartut aamma inatsisartunit tunngavissinneqareersimasut ingerlanneqartut eqqarsaatigalugit.

Naalakkersuisut Siulittaasuata oqalugiaammini ilanngullugu oqaatingaa USA-p nunanut allanut ministeriata ersersissimagaa Dundas pillugu  aaqqiissuteqarsinnaasugut. Taamatut ameerikkarmiut kiisami qanilleriarnerat qiillaallannarpoq Siumumiillu kissaatigissavarput tamanna Naalakkersuisutta atsioqataaffigisaanik piaartumik naammassineqarsinnaassasoq tassa Dundas-ip pinngitsaaliissummik inuerutinneqarneranit ukiut 50-inngortinnagit, tamannalu pisussaavoq aappaagu 2003-mi.

Tamatumunnga ilanngullugu Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput Dundassip utertinneqarnissaa pillugu isumaqatigiissutissaq piviusunngortinneqalerpat Inatsisartut Nunanut allanut sillimaniarnermullu ataatsimiititaliaat pisarnertut qanimut suleqataatinneqaqqullugu.

Siumumiit paasivarput Naalakkersuisut siulittaasuata oqaatigimmagu USA-p missilit sakkugalugit illersuusiorniarnini aalajangiusimagaa pilersaarutinilu piviusunngortinniarlugit ingerlatiinnarniarai aamma paasivarput Pituffimmi radarip tamatumunnga atorneqarsinnaanera pillugu Ameerikkarmiut suli pisortatigoortumik saaffiginnissuteqarsimannginnerat oqaatigineqarmat.

Siumumiilli Naalakkersuisunut piumasarissavarput Amerikkarmiut saaffiginninnissaat utaqqiin-narnagu MD pillugu nunatsinni ersarissumik nalorninaatsumillu isummernissamut tunngavissiornissaq piaartumik aallarteqqullugu, tamannalu naammassiniaqqullugu tamatumunnga immikkut ilisimasalinnik arlaqanngitsunik inuttalimmik isummatigut illuatungeriittut tunngavissiuisussanik suleqatigiissitaliornikkut, Naalakkersuisut Inatsisartullu tunngaviusumik isummernissaannut oqi-lisaassisussamik.

Illersornissakkut nunatta oqartussaaqataanerulernissaanik anguniagaqarnerput Danskit Naalak-kersuinikkut akisussaasuinit paasineqaleriartortoq Siumumiit malugilluarparput, tassami Naa-lakkersuisut tamatumani aalajaallutik sulinerisa saniatigut aamma Inatsisartutigoortumik Nunanut allanut sillimaniarnermullu ataatsimiititaliaq aqqutigalugu danskit Folkitinngiinik annertusiartor-tumik suleqateqarneq tamatumani aqqutissiuussisuupput. Taamaattumik Siumumiit piareersima-vugut illersornissakkut ataatsimut soqutigisatta sulissutiginissaannut annertunerusumik sulisitsi-nissanut tunngavissiueqataanissatsinnut.

Nunarput ukiuni aggersuni annertuunik ilungersuutissaqarpoq.  Nunarsuarmioqatigiit sukkaqisu-mik imminnut akuliukkiartuinnarnerata tikikkiartuinnarpaatigut  nunarsuarmilu aningaasaqarneq niuerneq tunngavigalugu sukkasuumik allanngoriartorpoq.

Nunarput ilungersuutissanut tamakkununnga piareersimalluartariaqarpoq taamalu nunarsuarmi-oqatigiit aningaasaqarnikkut kattukkiartuinnarnerannut isummertarnissani eqaallisarlugu.

Sulissutigaarput avatangiisit minguitsuutinnissaat aammalu Nunatsinni avatangiisit isu-malluutillu uumassusillit piujuaannartinneqarnissaat paarilluarneqarnissaallu:

Avatangiisitta illersorneqarnissaat isumalluutillu uumassusillit piujuaannartinneqarnissat pillugit Naalakkersuisut siulittaasuata oqalugiaammini taakkartugai sukumiisut ersarilluinnartullu tamaasa Siumumiit iluarisimaarpavut. Immikkullu taanngitsoorusunngilarput Siumumiit ilungersuutigiuaratigu pisuussutinik uumassusilinnik piniarsinnaanermut pisinnaatitaaffeqarnerup nunarsuarmioqatitsinnit paasineqarnissaa akuerineqarnissaalu, kiisami akuersissutigineqarnerat ersarissumik oqaatigineqarsinnaanngormat. Tamattali nalunngilarput nunarsuarmioqatigiit akunnitsinni amerlalluinnaqqissaartut isit siutillu, isingimmata naalaarlutillu, pinngortitamik uumasunillu atuinerit ingerlaasiinut, taamaattumik Naalakkersuisut siulittaasuat isumaqatigilluinnarparput matumani peqqissaartumik mianereqatigiilluta paaseqatigiillutalu ingerlatseriaaseqarnissarput taakkartormagu.

Taamaattumik Nunatsinni pissuussutinik uumassusilinnik atuinermi inatsisinik unioqqutitsilluni piniartarnerit kipiluttunaqisumik naapitassaasartut akiorniartariaqarpavut, paasisitsiniaalluarnikkut pisariaqarfiisigullu unioqqutitsisunut pineqaatissiisarnerit sakkortunerulersinnerisigut.

Siumumi pingaartillugu suleqataaffigissavarput pinngortitap illersorneqarnissaa  issittumi avata-ngiisit mianernaqisut oqaasiinnaanngitsumik illersortuarnissaat.

Siumup ersarissumik anguniagaraa  isumalluutit uumassusillit uumaatsullu isumatuumik nungusaataanngitsumik  atorneqarnissaat - nungusaataanngitsumik ineriartortitsineq. Tamatumunnga tunngaviuvoq pilersaarutini nutaani politikkikkullu suliniutini avatangiisinut tunngasut pingaartinneqarluinnartarnissaat. Tamatumani pitsaasumik annertuumillu ilisimatusarneq tunngavissatut qulakkeereqataasussaavoq.

Siumut sunniuteqartumik suleqataaniarpoq, Nunap avatangiisittalu tamarmiusup paarilluarneqar-nissaanut, taamaaliornikkut inuiaqatigiit ineriartornerat, inuit inuunerminni atugaat ataqqillugit, imminut nammassinaasumik tunngaveqarluni pisinnaaqqullugu, aammalu Kalaallit Nunatsinni uumasut piniakkat,  nunallu naatitaqarsinnaassusia piujuaannaqqullugit. Taamaattumik paasi-sitsiniaaneq sukumiisoq suliarilluagaasorlu Naalakkersuisut aallartitaat innuttaasugut tamavitta paasillugu suleqataaffigisariaqarparput ingerlanneqarluarnissaalu aqqutissiuullugu.

Naalakkersuinikkut tunngavissaq pitsaanerpaaq tassaavoq,  ilisimasaqassuseq  paasinnissinnaa-

nerlu, avatangiisitigut pissutsit pitsaasumik sunniuteqartumik ilorraap tungaanut oqimaaqatigiissumullu allanngortinneqassappata. Taamaattumik paasisitsiniaaneq sukumiisumillu sullissineq saller-saatinneqartariaqarput, taamaaliortoqartariaqarlunilu pisortat, suleqatigiiffiit, pinngortitamik ilisimatuut, ilisimatuullu allat suleqatigiinnerisigut.

Siumut nunarsuarmi sunniuteqartumik suleqataajuassaaq, issittumi inuit peqqissuunissamut uloria-nartorsiortitaannginnissaat illersorniarlugu. Siumut suleqataassaaq, suliniaqatigiiffiit naleqquttut suleqatigalugit, qanoq iliuusaasinnaasutigut nunarsuarmi nunarsuullu immikkoortuani avatangii-sitigut ajornartorsiutaasut annertoorsuit issittumi uumassusilinnut sunniuteqapilussinnaasut anigorniarnerini.

Pisuussutinik atorluaannginnersuaq atorluaaninngortittariaqalerparput, tamatumuuna nioqqutis-siassanik atuineq aammalu pisuusutinik nalilinnik eqqaanerujussuit annikillisarneqarsinnaaqqullugit.

Inuk qitiutillugu:

Suliffeqarfinni avatangiisit ajortut inunnik ajutoornersuaqartitsisarput, soorlu ajoqusernertigut, suliffimmilu pisumik nappaateqalernertigut, amerlavallaarujussuartut pinngitsoorneqarsinnaaga-luamik pinngitsaalisaallutik  siusinaartumik pensioneqalersinneqartarput.

Suliffimmi avatangiisit timikkut tarnikkullu pitsaasut isumannaarneqassapput, suleriaatsinut suli-arineqartartunullu tunngasutigut piumasaqaateqarnikkut qaammarsaanikkullu,taamaaliornikkut sulisut inuunerminni ulorianartorsiortitaannginnissaat qulakkeerneqaqqullugu.

Avatangiisit - suliffeqarfinnilu avatangiisit pillugit, inatsisinik unioqqutitsinerit  akiliisitaanerinnarmik pineqaasitsiissutaasariaqanngillat,  aammali suliffeqarfittut kiffaanngissuseqarnermik arsaa-rinninnermik kinguneqartitsisumik pineqaasitsissiissutaasariaqarput.

Taamaattumik Naalakkersuisut suliffeqarfinni avatangiisit pillugit inatsisitigut nutarterinissap Nunatsinni suliffeqarnermik iluarsaaqqinnermut ilaatinneqartup 2003-mi piviusunngortinneqarnissaanik siunnerfeqarnerat Siumumiit isumaqatigilluinnarparput.

Suliffeqarnermik iluarsaaqqinnerup siunertaasa pingaarnerpaartaat tassalu Kalaallit Nunatsinni najugaqartut suliffeqarfinni assigiinngitsuni tamani avataaniit suliartortitanut taarsiullugit atorne-qarnerulernissaat  minnerunngitsumik atorfinni akisussaaffeqarnerusuni  piviusunngortitsiviusu-

mik suliarineqarnissaa Naalakkersuisunut matumuuna ilungersortumik kaammattuutigeqqissavarput. Taamaaliulinngikkutta Namminiileriartornerput amerlavallaartunik noqitsisoqartuassammat ineriartorfiunanilu, suliffeqarfinnimi ilisimalersakkat nunatsinni inuusutissarsiornikkut suliffeqarnikkullu ilisimasatigut naleqartitat annaajuaannarsinnaanngilavut, nunatta ineriartortitaanerani pisariaqartippavut pinngitsoorsinnaanagillu.

Inuit sulisullu nuttarsinnaanerat:

Naalakkersuisut siulittaasuata saqqummiuppaa sulisussat allanut nuttarsinnaanerisa eqaallisarneqarnissaannik  anguniagaq. Tamanna pillugu siunertat saqqummiunneqartut aammalu aningaasanut inatsisissap suliarineqarnissaanut attuumassuteqartunik aningaasaliinissanik imaqartut Siumumiit nalilersoqqissaassavavut.

Naluneqanngitsutut tamatumani qulaajagassat arlaqarput soorlu Nunap Immikkoortuini suliffis-sarqassutsikkut inissisimaneq siunissamilu suliassaqassutsikkut inissisimajumaarneq, meeqqanut paaqqinnittarfitsigut inissaqassuseq, atuarfeqarnikkut inissisimaneq, minnerunngitsumillu inissa-qarniarnikkut inoqarfinni ataasiakkaani nuuffigineqartussani killiffik. Taamaattumik tamakku qulaajaaffigalugit Naalakkersuisut sulisitaqalersimanerat iluarisimaarparput taamaalilluni kom-muunit peqatigilluinnarlugit suliaq aqqutissiuunneqarsinnaassammat Siumumiit erseqqissaatigissavarput aningaasanut inatsisissap suliarineqarnerani tamanna uterfigiumaaratsigu.

Aningaasaqarneq Inuussutissarsiorneq Kommuunillu:

Naalakkersuisut Siulittaasuata oqalugiarnermini taakkartugai aningaasaqarnikkut ingerlatsinermi sillimaffigisassavut Siumumiit paasilluarpavut aaqqiiviginiarnissaallu suleqataaffigissallutigit minnerunngitsumik aningaasanut inatsisissap Inatsisartuni suliarineqarnerani.

Siumumiilli erseqqissaatigissavarput ilaatigut aalisarnikkut tunisassiornikkullu ajornartorsiutaa-

sut aaqqinniagassat suli annertummata, ataatsimut isigalugu Nunatta karsiata isertittagaasa qaffakkiartorunnaarallarnerinut sunniuteqartut, aammattaarlu kommuunit arlalissuit aningaasatigut ajornartorsiuteqaqqajaanerannut sunniuteqartumik.

Matumani ilanngullugu suliassaasariaqarpoq pisortat suliffeqarfiutaanni tamani ingerlatsinikkut aningaasartuutikkillisaanerit pisariillisaanerillu eqqartuinnarnagit piviusunngortitsiviunissaat, taamaaliornikkut aningaasaqarnikkut inuussutissarsiornikkullu ineriartortitsitsiviusunut aningaasalersuinerunissaq piviusunngortinneqarsinnaaqqullugu.

Nunatsinni inuussutissarsiutitigut aningaasalersuinermi pingaartittariaqakkatta ilagilluinnarpaat siunissami inuussutissaqarnikkut  neqissaqarniarnikkullu immitsinnut  pilersornerulernissatta aq-

qutissiuunneqarnissaa, taamaattumik pisariaqarpoq Nunatsinni nunaateqarnikkut uumasuute-qarnikkullu inuussutissarsiuteqarnerup pitsanngorsaavigineqartuarnissaa inuussutissarsiutaaler-sillugu pilerinartoq imminullu akilersinnaasoq. Nunarsuarmi silaannaap allanngoriartornera suk-kasoorujussuarmik ingerlavoq minnerunngitsumik issittumi silaannaq allannguuteqartussaalluni

tamatumalu eqqarsarluarnissatsinnik suli piumaffiginerulerpaatigut siunissami inuussutissaqarnikkut periarfissatta allannguuteqarnissaat sillimaffigissagutsigu. Taamaattumik Siumumiit oqaatigissavaarput ullumikkut savaateqarnermik inuussutissarsiuteqarnerup aningaasaqarniarnikkut ajornartorsiuteqarfiusup pitsaanerulersinneqarnissaanut suleqataassalluta piareersimagatta.

Aammalu pinngitsoorsinnaanngilarput maannakkut aningaasaqarnikkut isertittakkatta annertu-sarneqarnissaat suliarileriissallugu, tassami inuussutissarsiornikkut isertitaqarfiusinnaasut nutaat ingerlaannaq pilersinneqarsinnaanngippata taava akitsuusersueriaaserput misissoqqissaartariaqar-parput tunisassiatsinnik siuarsaanermik, peqqinnermik pingaartitsinermik, pinngortitamik iller-suinermik, il.il. Tamakkuninnga siunertaqartunik akitsuutitigut aaqqissuussisarsinnaagatta. Siumumiit oqaatigissavarput piareersimagatta isertitassarsiornerunissamut suleqataassalluta.

Siumumiimmi pilersinniarpavut Nunatsinni inuiaqatigiit aningaasaqarnikkut politikkikkullu nammineersut nunarsuarmioqataasutullu unammillersinnaassuseqartut.

Pilersinniarparput nunami namminermi aaqqissugaaneq ingerlalluarsinnaasoq inuussutissarsiutit ineriartortinnerannut, angallassinerit, pilersuinerit, attaveqaqatigiinnerillu ineriartortitaanerinut iluaqutaasinnaasoq.

Siumumi aningaasaqarnikkut  politikkitsinni pineqarput:

               Inuit  aningaasaqarnerat.

               Suliffeqarfiit aningaasaqarnerat.

               Inuiaqatigiit aningaasaqarnerat.

Inuit, Nuna, avatangiisit suliffissallu taamaallaat siunissamut qularnaarussinnaavagut, aningaasa-qarnikkut ineriartornermi, mingutsaaliuineq, imminullu napatissinnaaneq politikkeralugit.

Qinikkatut pisortaasut inuussutissarsiornermi tunngavissat aalajangersartussaavaat: Nioqqutissanut nioqqutissiornermullu tunngatillugu avatangiisitigut piumasaasut. Sulisuusut sulinikkut atugarisassaannut atugarissaarnissaannullu piumasaasut. Kisermaassinerit suliffeqarfiillu nunanit tamaneersut nakkutiginerat, aammalu pigissaarnerup naammaginartumik agguarsimanissaa. Tamakku pillugit killiliussassatut Naalakkersuinikkut suliffeqarfinnut piumasaqaataasartussat piaartumik suliarineqartariaqarput politikkerit atorfillit ingerlatseqatigiiffissuillu siuttuisa imminnut pisuuteqattaannerat kaaverusaartiinnarnagu. Tamatumuunakkut aaqqissuussinissami Siumumi piareersimavugut suleqataanissatsinnut.

Tamatumunnga ilanngullugu  sulissutigisariaqarparput piviusunngortillugulu , naammassisassanut isumaqatigiissuteqartarnerup nakkutilliivittallip eqqunneqarnissaa, pisortat suliffeqarfiutaannut tamanut atuutsinneqartussaq.

Naammassisassanut isumaqatigiissutit suliffeqarfiit aningaasatigut ingerlatsinerat sukumiinerusunngortissavaat, nakkutilliinerlu  ineriartorfiusumik ingerlanneqartilerlugu, ilanngullugu anguniakkat piviusunngortittarnissaat angusallu pitsaasuusarnissaat qulakkeerneqassapput.

Nunatsinni aningaasaqarnikkut ingerlatsineq assigiinngitsunik sammiveqarluni aallaaveqarlunilu nalilersorneqartarpoq tamannalumi aamma pisariaqartittuassavarput, kisianni nalilersuinerpassuit isornartorsiuinerpassuillu pisartut ukiorpassuanngortuni assigiiaaginnavissimapput, tamanna aamma namminermi tupinnanngilaq - tassami, Nunatsinni aaqqissugaanikkut atugarisavut allanngortitinngikkutsigit, pissusitoqarsuit ileqqutoqarsuillu sungiutiinnakkat taamaattussaanartut isigilersimasat nutartinngikkutsigit, aningaasaqarnikkut ingerlatsineq allannguuteqarnavianngilaq.

Aningaasaq namminermini allanngortitsinavianngilaq, pissutsinulliuna atugarisanut atungariu-maagassanullu sakkutut nunarsuarmi tamarmi atorneqartoq, pissaanilerujussuanngortinneqartar-torlu. Taamaattumik, Inatsisinik tunngaveqartumik atuutsinneqarnermigut aqunneqartuartussaq, innuttaasugut tamatta oqartussaaqataanerput atorluarlugu sunniuteqaqataalluta atuutitassarput, pissaaneqarniunnermut kusanaatsumut atornagu, inunnut uumasunut pinngortitamullu aserorteru-titut atornagu,  sapinngisamilli tamanut iluaqutissaasumik ataqqinnittumik sulisillugu atuutsinniagassarput, inuttullu naleqassuserput, sulinikkullu tunniussaqarsinnaassuserput naapertorlugit.

Inuussutissarsiutinik siuarsaaneq pillugu Naalakkersuisut siulittaasuata saqqummiussai ilassi-lluarpavut Siumup anguniagaanut naapertuulluarmata. Taamatullu inuussutissarsiutitigut ineri-artortitsinissami aalajangersimasumik tunaartaqarluni pissuseqarlunilu aningaasalersuinissanut pilersaarusiornissat kingusinnerusukkut inatsisartuni sammineqarumaartussat pimoorullugit suleqataaffigiumaarpavut.

Mannali iluatsillugu Siumumiit makku erseqqissaatigissavavut:

Ineriartortinneqassapput nunatsinni aalisarnikkut nioqqutissiorfiit inuussutissarsiutitigut inger-latsiviit assigiinngitsunik  piginnaasallit arlariinnullu sammivillit,  nunarsuarmioqatitsinnut unammillerluarsinnaasut.

Siumup qulakkeerniarpaa Nunap Immikkoortuisa imminnut napatissinnaalernissaat ineriartorner-mut tunngavinngortillugit Nunap immikkoortuata immikkut ilisarnaatai, naleqassusii nukittoqutaalu aallaavigalugit.

Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit, suliffeqarfiit, kattuffiit allallu suleqatigiillutik pilersittariaqarpaat qaffakkiartorneq, ineriartorneq, nunalu tamakkerlugu nunap immikkoortuini tamani,  inuit inuuniarnikkut pitsaasunik atugaqarnissaat.

Siumup naliliinera malillugu, Nunap immikkoortuinut agguaanerup sunniuteqarfigissavai:

1)      Inuiaqatigiit aaqqissugaanerata allanngortiternera,

2)      inuussutissarsiornikkut ineriartornermut nappassinnaasumut tunngaviussalluni,

3)      atugarissaarnerup tunngaviata tamarmiusup agguarnera ineriartortinneralu Nunap immikkoortuini assigiinngitsuni oqimaaqatigiissassallugu.

Siumumi Naalakkersuisut siulittaasuat isumaqatingaarput erseqqissumik oqaatigimmagu kom-muunit imminnut qanittut Nunap immikkoortuini suleqatigiinnerulernissaat piviusunngortinne-qartariaqalersoq. Tamatumalu piviusunngortinnissaa utaqqisiinnarneqarsinnaajunnaartoq. Taa-maattumik oqaatigissavarput piviusunngortitsinissamut suleqataassalluta piareersimagatta kom-muunit kattuffiat qanimut suleqatigalugu.

Nukittorsartariaqarput suliffeqarfiit akunnerminni suleqatigiinnerat, suliffeqarfinni ataasiakkaani pisortaasut sulisuusullu suleqatigiinnerat, inuussutissarsiutinik ingerlatsisut Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiisa suleqatigiinnerat, Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu suleqatigiinnerat.

Inuussutissarsiutinik ingerlatsinermi piumassuseqarneq, piginnaaneqarnerlu, inuiaqatigiit siuarsartariaqarpaat.

Aatsitassat:

Nunatsinni aatsitassarsiornikkut inuussutissarsiornerup siuarsarneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut ilungersuuteqarnerat Siumumiit tamakkiisumik suleqataaffigaarput taamaattumillu minnerunngitsumik Naalakkersuisut Siulittaasuata matumani aamma nammineerluni ilungersuuteqartuarnera suliatut imaannaanngitsutut taasariaqarlutigu.

Ukiuni kingullerni suli ersarissumik aallartitsisoqanngikkaluarpoq, kisianni soorluuna ilimanar-siartuinnartoq Nalunami kuultisiulernissap piffissami qanittumi piviusunngortinneqarnissaa, aammalu oliamik ujarleqqilernissap ukiuni tulliuttuni aallartisaleqqissinnaanera. Sermimik imermillu tunisassiornerit piaartumik aallartinnissaat Siumumiit kissaatigaarput namminersortut soqutiginnillutik ingerlanniagaat iluatsittariaqarmat. Tamakku suliat isumalluarnarput Siumumiillu pimoorullugu peqataassaagut pissuussutitta uumaatsut illersorneqarsinnaasumik inuussutissarsiutitut atorneqarnerulernissaannut.

Naalakkersuisut Siulittaasuat Siumumiit isumaqatigaarput erseqqissumik oqaatigimmagu aatsitassat pillugit ingerlatsinermi oqartussaanikkut inissisimanerup danskit kalaallillu akornanni marloqiusamik inissisimajuaannartariaqanngitsoq, imatut paasillugu Nunatsinni aatsitassarsiornikkut ingerlatsinermi aqutsineq nunatsinniit tamakkiisumik ingerlanneqartariaqalerpoq Danmarkimut aperiartoqattaarneq kinguarsaataaqisoq akitsorsaataaqisorlu atorunnaarlugit. Siumumiit Naalakkersuisunut  kaamattuutigissavarput tamanna pillugu danskinut isumaqatiginninniarnissat piaartumik aallarteqqullugit.

 

Aalisarneq Tunisassiorfeqarnerlu:

Soorlu siusinnerusukkut taareeripput aalisarnikkut tunisassiorfeqarnikkullu aaqqissuussinerit ingerlatsinerillu suli annertuutigut ajornartorsiuteqarfigaavut, taakkunatigullu naapertuuttunngorsaanerit annertoorsuit suli ukiuni arlaqartuni piviusorsiortumik naapertuilluartumillu ingerlanneqartariaqarlutik minnerunngitsumik aalisarnermik inuussutissarsiuteqavissut eqqarsaatigalugit.

Aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup imminut akilersinnaasumik ingerlattuarnissaanik Siumumi anguniagaqarnerput sakkukillinani ingerlaqqissaaq, taamaattumik sinerissap qanittuani raajarniarnermik ingerlataqartut nutaamik naapertuuttunngorsaavigineqarnerisa naapertuilluartumik ingerlanneqarluni naammassineqarnissaa suleqataaffigissavarput, taamatullu aalisartut qaleralinniarnermik allanillu aalisakkanik ingerlataqartut imminut akilersinnaanerusumik ingerlatsilernissaannut naapertuuttunngorsaaffigineqarnissaat suleqataaffigissallutigu.

Matumuuna aaqqiissutaasinnaasut ataasiakkaarlugit massakkut itinerusumik saqqummiiviginngikkallarlugit Aningaasanut Inatsisissap suliarineqarnerani ersarissunik siunnersuuteqarnissarput piumaarmat massakkut maannangaaq saqqummiutilaareerniarpavut Inatsisartunit tamanit sillimaffigineqareertariaqartut isumaqarfigisavut:

Siullermik, Siumumi isumaqarpugut Royal Greenland-ip tunisassiorfiisa ilaasa ukiuni arlaqalersuni naapertuuttunngorsaanermi ilaatinneqaraluartut aaqqiivigineqarsinnaajunnaarsimasutulli isikkoqaleraluttuinnartut siornalu Royal Greenlandimut 200 mio. kroninik aningaasaleeqqiuteqarnermi nalikilliliiffigineqareersimasut allatut periuseqarluni nutaamillu eqqarsariaaseqarluni ingerlaqqeriarnissaat siunniuttariaqalersoq. Tamatumani illoqarfiit illaanni suliffissuit namminersortunit ingerlanneqalersinnaaneri pimoorullugu misissorneqartariaqalerpoq, piumassuseqartoqarpallu taamaaliornissamut piviusunngortitsivigalugu.

Aappassaanik, piumasaraarput Nuka A/S-ip Nunaqarfinni tunisassiorfippassuisa tamarmik ataa-siakkaarlugit naliliiffigeqqarnissaat imaassinnaammammi namminersortut soqutiginnissinnaasut nunaqarfimmiunik suleqateqarnerit aqqutigalugit.

Aamma imaasinnaammat nunaqarfimmiut ilisimasaqassutsikkut qaffakkiartornertik ilutigalugu namminneq tunisassiorfeqarnikkut ingerlatserusuleriartornerat annertusiartortoq taamaalillutillu avammut Nunattalu iluani niueqateqarnikkut aaqqissuussilluarnerit aqqutigalugit tunisassianik ingerlatseqqiissarneq aqqutissiuussinnaalerlugu. Siumumi isumaqarpugut tamaaliorsinnaanerit illersorneqarsinnaasumik pisinnaappata mattusimaannarneqarsinnaanngitsut aqqutissiuunneqartariaqarlutillu.

Taamatut suleriaqqinnissami pingaartuuvoq ataatsimoorussamik avammut tuniniaaveqalernissap periarfissarsiuunneqarnissaa Naalakkersuisunut misissuiffigineqartileriissallugu, taamaaliornikkut tunisassiortut tamarmik immikkut aningaasarpassuit atorlugit tuniniaaveqarnikkut ingerlatsinerat eqaallisarneqarlunilu aningaasartuutikillisaavigineqarsinnaammat.

Pingajussaanik, Naalakkersuisut siulittaasuata oqalugiarnermini erseqqissumik taavaa piffissami qanittumi raajat akiisa qaffakkiartulernissaat ilimanaateqanngitsoq allaalluunniit appariaqqissinnaanerat naatsorsuutigineqartariaqartoq.

Taamaattumik, Siumiit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput ukioq manna raajat akiinut tapiissuteqarnikkut aaqqissuussinerup sinerissap qanittuani aalisartunut appaagumut ingerlatiinnarneqarsinnaanera piaartumik KNAPK, raajarniat, tunisassiorfinnillu ingerlatsisut peqatigalugit naliliiffigeqqullugu, aningaasanut inatsisissap suliarineqarnerani tulleriiaarinermi naaliliiffigisassanut ilanngunneqarsinnaaqqullugu.

Taamatuttaaq Naalakkersuisunut inassutigissavarput, “avataasiortut tunisassiaminnik niueriaatsiminni matusissutissaminnik immikkoortiterisarnerat” sukumiisumik misissoqqullugu.

Nukissamik pilersuineq isumannaatsoq:

Inuiaqatigiit aaqqissugaanerata allanngortiternerani nukissiornermut politikki pingaarutilerujussuuvoq, minnerunngitsumik Siumup kissaatigimmagu inuussutissarsiornerup, suliffissaqarnerup ilinniarnissamullu periarfissat naapertuussakkamik ineriartortinnissaat.

Nukissiornermi pingaarnerutinneqartariaqalerput nukissiuutit ataavartut atornissaat, assersuutigalugu seqernup nukinga, anorip nukinga, erngullu nukinga.

Taamaattumik Naalakkersuisut Qorlortorsuarmi erngup nukinganik nukissiorfiliornissap piviu-sunngortinneqarnissaanik saqqummiussaat Siumumiit suleqataaffigissavarput, sananeqarnissaanullu aningaasalersuinissap qanoq ilusilerneqarnissaa pillugu Inatsisartuni partiinut Kattusseqatigiinnut Attaviitsunullu isumaqatiginninniutigiumaarlutigu Aningaasanut Inatsisissap suliarineqarnerani.Tamatumani erseqqissaatigissuarput Qorlortorsuami nukissiorfissap nammineq imminut aningaasalersorsinnaanera pingaartikkatigu Nukissiorfiit aningaasatigut sillimmataat Nunattalu karsia kisiisa isumalluutiginagit.

Siumumiit ilanngullugu Naalakkersuisunut kaammattuutigeqqissavarput Ilulissat avannaatungaa-

ni Paakitsumi nukissiorfiliassap qangarsuarli pilersaarutaasup nutaamik naliliiffigineqarnissaa suliareqqullugu taamaalilluni oliamik atuilluni nukissiornerup annikilliartortinnissaa sukkanerusumik pisinnaaqqullugu.

Angallassinikkut aaqqissugaaneq isumannaatsoq:

Ukiuni arlaqalersuni Nunatsinni angallannikkut pissutsit pisariaqartitsinermut naleqqussarlugit suliat annertuut ingerlanneqareerput, kisianni tamatta nalunngilarput angallannikkut aaqqissuussinerit nunatta immikkoortuini tamani assigiinngitsutigut ajornartorsiuteqarfiupput. Taamaattumik matumani inatsisartut ataatsimiinnitsinni angallannikkut pissutsit pillugit nassuiaat Naalakkersuisunit saqqummiunneqartussaq Siumumiit qilanaaraarput tassuuna isummatsinnik saqqummiumaaratta.

Kujataani silaannakkut angallannermi pissutsit pillugit ulluni makkunani annertuumik oqallittoqarpoq, minnerunngitsumik Qaqortumi mittarfiliortoqarsinnaaneranut Narsarsuullu matuneqarsinnaaneranut tunngatillugu oqallinnerit ingerlanneqartut eqqarsaatigalugit. Siumumiit erseqqissaatigissavarput Nunarput tamakkerlugu silaannakkut angallassinerit nutaamik  aaqqissuuteqqinneqarnerini ilusilersorneqarnerinilu inatsisartuni suliat naammassineqarsimatinnagit oqartoqarsinnaanngimmat Narsarsuaq matuneqassasoq aammalu qaqortumi mittarfissualiortoqassasoq Narsarsuarmut taartaajumaartussamik. Taamaattumik Silaannakkut angallassinerup peqqissaartumik pisariaqartitsinermut akiliisinnaassuseqarnermullu naapertuuttumik suliarineqarnera ilusilerneqarallarli innuttaasunik eqqissiveerutitsisaarnerit aallartittaqattaarnagit. Siumumiit erseqqissaatigissavarput naatsorsuutigineqassanngimmat oqaannarluni Narsarsuup matuneqarnissaa.

Aamma Siumumiit erseqqissaatigissavarput Qaarsuarsunni mittarfiup matuneqarnissaanik oqallinnerit ingerlanneqartut piviusorsiortuunngilluinnarmata, Qaarsuarsunnilu mittarfik aningaasarpassuit atorlugit sanaartorneqareersoq siunissami atorluarneqassammat, pisariaqarfiisigullu ineriartortinneqassalluni.

Siumup sulissutiginiarpaa, angallassinikkut aaqqissugaaneq atorluarsinnaasoq isumannaatsorlu. Siumup innuttaasunut qulakkeerumavaa, ullutsinnut naleqquttumik angallassisarnissaq tamatu-muunakkut ilanngullugit qulakkeerumallugit  niueqatigiinnikkut, pilersuinikkut, inuussutissarsiornikkullu ingerlalluarnissaq  nunatsinnilu siamasissunik inoqarfeqarluartumi akilersinnaasatsinnik immitsinnut  naapeqatigiittarnissarput.

Ilinniartitaaneq, Ilisimatusarneq, Kulturi, Ilageeqarneq:

Naalakkersuisut Siulittaasuata oqalugiaammini taakkartugai Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu tunngasut tamaasa ilassilluarlugit taperserpavut, suliassallu nutaat taakkartorneqartut, soorlu ilinniartitsisunngorniartarnerup nutarterneqarnissa, ilagiinni sullissisussat ilisimatusarfimmi nutaamik aaqqissuussinikkut ilinniartitaasalernissaat, isumaginninnermi siunnersortit, tusagassiortut, peqqissaasut, isumaginninnermilu perorsaasut ilinniartitaasarnerisa qaffassarnissaat,  tamaasa Siumumiit suleqataaffigiumaarpavut.

Siumumiit takusinnaavarput ukiuni aggersuni palasit amerlasuut soraarninngortussaanerat pala-sissaaleqinermik annertuumik kinguneqalersussaasoq. Taamattumik nuannaarutigaarput Naalak-kersuisut taassuma pinaveersaartinnissaa siunertaralugu qanoq iliuuseqarniarmata.

Nuannaajallarnartut ilagaat ullumikkut ilinniartorpassuit ilinniakkaminnik taamaatitsiinnartartut ikiliartornerat aammalu inuusuttut qaffasinnerusumik ilinniagaqarnissamut piumassuseqartut pi-sinnaalersimasullu amerliartornerat, Siumumi isumaqarpugut tamatuma takutikkaa ilumut ilin-niartitaanikkut ilorraap tungaanut ineriartortoqartoq.

Atuarfitsialaap iluatsittumik angusaqarfiginissaa pinngitsoqarata tamatta akisussaaqataaffigigatsigu suliat tamatumunnga tunngasut tamarmik sapinngisamik pitsaasumik angusaqarfiginissaat suleqataaffigissavarput. Taamattumik Siumumiit erseqqissatigissavarput meeqqat atuarfiisa illutaasa sinerissami tamarmi Atuarfitsialaap siunertaanut naapertuuttumik iluarsaanneqarnissaat pimoorullugu suleqataaffigissagatsigu amma Aningaasanut Inatsisissap suliarineqarnerani. Sulimi atuarfip-paalussuupput piaartumik iluaarsaanneqarnissaminnik allilerneqarnissaminnillu pisariaqartitsilluinnartut kinguarsarneqarsinnaanngitsumik.

Ilinniarnissamut neqeroorutit Nuna tamakkerlugu siammarsimasut pigisariaqarpagut, aammalu ineriartortittariaqarpagut ilinniartoqarfiit nakussat  kimittuullu ilisimasaqarlualersarneq pitsaassu-serlu qitiutillugit ingerlanneqartut.

Ilisimasaqarneq ilisimatusarnermik tunngavilik atorsinnaajumallugu Nunatsinni sumiluunniit su-lisussat ilinniartittariaqarpagut. Ilinniartitsiviit Nunap immikkoortuini inissinneqarnerisigut suli-sussat ilinniarluarsimasut pigiinnarneqarsinnaassapput Nunap suatungaaniikkaluaraanniluunniit. Tamanna qaffakkiartornissamut ineriartornermullu tunngavissaavoq.

Siumup anguniarpaa ukioqatigiit tamakkiisumik  piginnaanngorsarsimallutik ilinniarsimalernissaat amerlanerpaallu annerusumik ilinniarsimanissaat. Ilinniarnissamut periarfissat Nuna tamakkerlugu siammarnerat sakkugalugu qulakkeersinnaavarput inuit Nunatsinni isumalluutigisatta pitsaanerpaamik atorluarnissaat.

Nunatsinni Ilisimatusarnikkut assigiinngitsunut sammivilinnik suliat peqqissaartumik nalilersortuarneqartumillu annertusarneqarnissaat Siumumi pingaartitatta ilagilluinnarpaat.

Nunarsuarmi Naalakkersuinikkut  pissutsit issittormiuusugut sunniuteqarfigisassagutsigit  avaq-qussinnaanngilarput isittumi avatangiisitigut pisuussutitigullu tamatigut ilisimatusarnikkut ine-riartortitsiuarnissarput.

Taamaattumik Siumumiit Naalakkersusuisut kaammattussavavut danskit Naalakkersuisui peqatigalugit nunatsinni ilisimatusarnikkut suliniutit annikilliartortinnagit annertusiartortinnissaat sulissutigeqqullugu, ilisimatusarnikkullu ingerlatsinermi nunatsinnut issittumullu attuumassuteqartut paasisat ilisimalikkallu Nunatsinni katersuiffeqalernissaat pimoorullugu sulissutigeqqullugu.

Siumumi siunertaraarput:Kulturikkut  ineriartorneq inuiaqatigiinni  namminermi sorlaqartoq. Ineriartorneq tamanna pissaaq inuiaqatigiit kissaataat pisariaqartitaallu aallaavigalugit.

Kalaaliussuserput Nunarpullu tulluusimaarutigaavut; Nuna inunngorfipput asaqaarput, pisus-saaffigaarpullu Kalaallit kingornussarput taanna paarilluassallugu.

Kalaallisut oqaatsivut, Nunatsinni tunngaviupput tamatigullu Kalaallit Nunaanni pingaarnersaal-lutik oqaasiussapput. Ullutsinni, kinaassutsitsinnut kulturikkut kinaassutsimut, oqaatsivut Kalaallit Nunaanni pingaarutilerujussuupput.

Taamaattumik ukiuni tulliuttuni Siumup sulissutiginiarpaa, ilinniartitsilluarnerit aqqutigalugit Kalaallisut oqaatsitta  Kalaallit Nunaanni pisortat allaffeqarfiini sallersaatinneqarlutik atorneqarnissaat.

 

Kalaallit Nunaat, nunarsuarmi  nunat ikittunnguit ilagaat immikkuullarissumik inissisimasutut taaneqarsinnaasoq, Taamaattumik pisariaqarpoq Kalaallit kulturiata nunarsuarmi  ilisarineqarnerulernissaa angujumallugu amerlanerusunik aningaasaliissuteqartarnissaq.

Taamatut suliniuteqarnikkut takornariartitsisarneq nunanullu allanut niuerneq ikorfartorne-qassapputtaaq. Taamatut suliniuteqarnermi pisariaqassaaq inuussutissarsiutinik ingerlatsinerup kulturillu akornanni ataqatigiiaarisussamik pilersitsinissaq. Kulturip tungaatigut Team-Grøn­land.

Sunngiffimmut timersornermullu politikki aqqutigalugu kinguaariit innuttaaqatigiikkuutaallu assigiinngitsut  imminnut ataqatigiinnerulersinneqassapput. Nunallu allat suleqatiginerisigut meerartatsinnit inuusuttatsinnillu nunarsuup inuiaallu allat ilisarineqarnerunissaat aqqutissiuunneqartuarluni.

Taamattumik Siumumiit erseqqissatigissavarput Timersornikkut nunatsinni ineriartornerup pitsaasumik angusaqarfiusarluni ukiuni makkunani  ingerlalluartup ineriartortittuarnissaa suleqataaffigissagatsigu.

Isumaginninneq, Peqqinnissaq, Meeqqat, Ilaqutariit, Sullinneqarnerlu:

Utoqqalisut, innarluutillit, minnerunngitsumillu meeqqat immikkut ittumik sullinneqarnissaannik

naalakkersuisut siulittaasuata saqqummiinera Siumumiit iluarisimaarparput, tassami ukiuni kingullerni inunnik isumaginninnermut ataatsimiititaliarsuup suliaa aallaavigalugu Inatsisartuni Naalakkersuisunilu naammassiniagassat naapertorlugit sulinermi suliassatut saqqummiunneqartut matumani ilanngullugit aamma pineqarmata..

Ukiuni kingullerni arlaqartuni eqqartortuarparput pisortanit soraarnerussutisiallit namminneq isertitaqanngitsut pissarsitinneqartalernissaat, Siumumiit qujarupparput massakkut Naalakkersuisut tamatumuuna aaqqiissutissamik saqqummiiniarmata, tamatumalu piviusunngortinneqarnissaanut alloriarnissamut peqataalluarumaarpugut.

Inaarluutillit pillugit atugarisatigut pitsanngoriartitsiviusumik namminersornerullutik oqartussat

kommuunillu akisussaaffissaat pisussaaffissaallu ersarissut pilersinneqarnissaat pingaartillugit peqqussutissat taakkununnga tunngasut naammassineqarnissaat inassutigissavarput.

Angajoqqaat meeqqaminnik sumiginnaasarnerat ajoraluartumik ullumikkut Nunatsinni  annertu-allaarujussuartumik naapitassaavoq tamannalu annikillisarniarlugu suliniutissat ersarissut paa-siuminartullu pilersinneqarnissaannut suleqataassaagut Inatsisit kisiisa isumalluutiginagit kom-muunit atuarfiit, kattuffiit, peqatigiiffiillu tamaasa suleqatigalugit paasititsiniaanerit ingerlanneqarnissaat ilanngullugu sulisoqartariaqarmat.

Inuiaqatigiinni innuttaasut tamarmik inuunertik akisussaaffigaat, tamatumani ilanngullugu peq-qissumik inuunissaq. Inuiaqatigiinni innuttaasut tamarmik pisussaaffittut misigisimasariaqarpaat innuttaasut tamarmik pitsaasumik inuuneqarnissaata qulakkeerniarnerani.

Peqqinnissakkut sullissinermi aaqqinniagassavut suli annertoqaat, soorlu Naalakkersuisut siulittaasuata ilanngullugu taagai suliaritinniarlutik utaqqisorpassuit ikilisarniarlugit qanoq iliuuseqarnissap pingaaruteqassusia, taamatullu peqqinnissaqarfimmi sulisutigut suliassatigullu naammassisaqarsinnaassutsip isumannaallisarneqarnissaata pingaaruteqassusia. Taamaattumik suliassatigut taakkartorneqartutigut qanoq iliuusissat naammassisaqarfiusinnaasut pillugit Siumumiik alloriarfiusumik suleqataassagatta erseqqissaatigissavarput.

 

Ilaqutariit pitsaanerpaamik tunngavissinneqassapput meeqqat inuunerminni aallartilluarsinnaaqqullugit.

Meeqqat peroriartornerat toqqissisimanartunik atugassaqarfiusariaqarpoq. Meeraaneq kingusin-nerusukkut inersimasunngornissamut piareersarfiinnaanngilaq, imminili naleqarluni. Misigisaqarluarluni, kaammattugaalluni toqqissisimallunilu meeraasimaneq inuup ineriartorneranut tunngaviuvoq pingaarluinnartoq.

Meeqqat pisariaqartitaat ilaatigut isumagineqarsinnaapput ilaqutariinnut ersarissumik politikke-qarluni ingerlatsinikkut,  meeqqat ineriartornerannut angajoqqaat piffissaqartillugit akisussaaffimmillu tigumiarnissamut periarfissillugit. Meeqqat pisinnaatitaaffigaat angajoqqaatik toqqissisimasumik najorlugit peroriartorfigissallugit.

Ilaqutariittut inuuneq sulinerlu imminnut ataqatigiipput. Angajoqqaat naatsorsuutigisinnaasariaqarpaat inuiaqatigiit meeqqat paarinissaannut pisariaqartumik pitsaasumillu neqerooruteqassasut.

Tamannalu pisortat Naalakkersuisut kommuunillu aqqutissiuuttuartariaqarpaat.

Taamattumik Siumupanguniarpaa ukioq 2003 Nunatsinni ilaqutariinnut ukioritinneqassasoq.

Taamaalilluni ukioq 2003-mi tassa aappaagu ilaqutariinnut tunngasut immikkut ittumik an-nertuumik pingaartinneqarlutik inuiaqatigiit akornatsinni oqallisigalugillu sammilluarneqarsinnaaqqullugit. Tamanna pitsaasumik angusaqarfiusinnaaqqullugu Naalakkersuisut piumaffigissavavut tamatuma ingerlanneqarnissaanut aningaasanik immikkoortitsisoqarnissaa isumaginiaqqullugu.

Ineqarneq:

Inissianik sanaartornerup nutaamik eqqarsariaaseqarluni nutaaliorfigineqalernera Siumumiit isumaqatigaarput, siusinnerusukkut oqariartuutigisartakkavut naapertorlugit qanoq iliuusissat nutaat Naalakkersuisut Siulittaasuata saqqummiummagit. Matumanimi pingaartinneqartuartariaqalermat inuit namminneq aningaasalersueqataaffigisaminnik illutaartalernissaat pisortat qanoq iliuuseqarnissaat utaqqinnarnagu aammalu pisortat inissianik pisariaqartitsinermut naapertuuttumik sanaartornerini Kommuunit akisussaaffeqarnerulernissaat pillugu Naalakkersuisut alloriarnerat Siumumiit iluarisimaarparput.

Ineqarnermut poælitikkimi qulakkertariaqarput pitsaassuseq, inissallu assigiinngitsut neqeroorutigineqarnerat, illoqarfinni, Nunaqarfinni ineqarfiillu ataasiakkaat eqqaanni avatangiisit pitsaasuunissaat ilanngullugu.

Illoqarfinni Nunaqarfinnilu, ineqarfiillu imminnut qanittut akornanni ineqarneq pitsaasuussappat ataqatigiissumik suliniuteqartoqartariaqarpoq ineqartuttaaq pilersaarusiornermi ilaatillugit. Nu-tarterinerni nutaanillu illuliortiternermi avatangiisit sunngiffimmilu periarfissat tamaasa ataatsimut isigalugit pilersaarusiornerit ingerlanneqartariaqarput.

Siumup pilersinniarpaa illoqarfinnut nunaqarfinnullu politikkip sutigut tamatigut ataqatigiinnerulernissaa !

Taamaattumik siumumiit erseqqissaatigissavarput partiitut ukiorpassuarni nunaqarfinnik pingaar-titsisutut pinngitsaaliissumik nunaqarfinnik inuerusaanissaq siunertarinngilluinnaratigu.

Naggassiineq:

Siumup nammaqatigiinneq tassaatippaa immikkut soqutigisat uniffiginagit ataatsimoornerup mi-anerineqarnissaanik piumasaqarneq. Tamatumani piumasarineqarpoq inuiaqatigiinni sanngiinnerit katataaqqajaasut uniinnaqqajaasullu ikiorsersornissaat naammagittartumillu sullinneqarnissaat, soorlu suliffissaaleqisut, napparsimasut, innarluutillit, utoqqanngortullu.

Eqqaamasartigu inuiaqatigiit akonatsinni inoqarmat qasusuillutik tunniusimallutillu sulilluartunik inuiaqatigiinni pingitsoorneqarsinnaanngitsunik. Taakku Siumumiit tapersersortuassavavut.

Siunissami ataatsimoornermik misigisimanerunissaq pisariaqarpoq ataatsimuunngikkaannimi a-ngusaqartoqarsinnaanngimmat. Siumup siunissami nunatsinni inuiaqatigiinni ataatsimoorsinnaa-

neq kulturikkullu inooqatigiinneq tunngaviginiarpai inuiaqatigiit Kalaallit 21. hundredekkunni imminnut nappassinnaalluartut pilersikkumallugit.

Nunatsinni inuiaqatigiit ingerlaarnitsinni ukiuni makkunani killiffipput imaannaanngilaq pissanganarsiartuinnarlunilu, ineriartornerput ingerlarsorpoq nunarsuarmi inuiassuarnut akuunerput sutigullu tamatigut peqataanerput ersarissigaluttuinnarpoq.

Inuiaat ilisimasaqassutikkut ineriartornerput ilutigalugu suleriaatsit nutaat atorluarlugit paase-qatigiiffigalugillu pingaartumillu naleqartitavut kinaassutsitsinik nukittorsaasut eqqumaffigalugit ingerlaqqissaagut.

Siumut pisarnermisut immersueqataallunilu suleqataassaaq Nunatsinnut inuiaqatigiinnullu pitsaanerpaasussaq tunaartaralugu ingerlaqqissagatta.

Naalakkersuisut Siulittaasuat qujanaq oqalugiaammut imaannaanngitsumut, oqalugiaat tamak-kiisumik Siumumiit akuersaarparput.

Mikael Petersen

Siumut