02EM/01.25.01-62 Saffiugassat erlinartut iii. atorlugit suliat nakkutigineqarnerat pillugu inatsisip atortuulersinneqamissaanut aalajangiiffigisassatut siunnersuut. Naalakkersuisut Siulittaasuat

02EM/01.25.01-62 Beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse til ikrattsaettelse for Grønland at Lov om kontrol med arbejder at ædle metaller. Fra Landsstyreformanden

EM 2002 / 62

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

I medfør af § 20 i lov nr. 308 af 17. maj 1995 om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. med de ændringer, der følger af lov nr. 1051 af 11. december 1996 bestemmes, at loven skal gælde for Grønland i følgende affattelse:

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

  § 1. Arbejder af ædle metaller, dvs. guld, sølv, platin og palladium eller legeringer heraf samt guldpletterede, sølvpletterede, platinpletterede og palladiumpletterede varer må kun erhvervsmæssigt fremstilles, sælges eller udbydes til salg under iagttagelse af de i denne lov indeholdte forskrifter. Det samme gælder ædle metaller i uforarbejdet stand.

  § 2. Som arbejder af ædle metaller anses i denne lov kun arbejder, som i alle enkelte metaldele har en holdighed af mindst 333 promille guld, mindst 800 promille sølv, mindst 850 promille platin og mindst 500 promille palladium, eller arbejder, der lovligt kan markedsføres som ædle metaller i et land i EU/EØS.

Kapitel 2

Ædelmetalnævnet og Ædelmetalkontrollen

  § 3. Til bistand ved administrationen af denne lov nedsætter erhvervsministeren et nævn på 3 medlemmer. Nævnet skal bestå af en repræsentant for Ædelmetalkontrollen, en repræsentant for guldsmedefaget, der udnævnes efter indstilling fra Guldsmedefagets Fællesråd, og en repræsentant for Erhvervsfremme Styrelsen.

  Stk. 2. Ædelmetalnævnets sekretariatsfunktion varetages af Erhvervsfremme Styrelsen.

  Stk. 3. Nævnet fastsætter nærmere regler for sin virksomhed.

  § 4. Kontrollen med arbejder af ædle metaller varetages af Ædelmetalkontrollen.

  Stk. 2. Til at varetage Ædelmetalkontrollens opgaver i henhold til denne lov udpeger Erhvervsfremme Styrelsen en selvejende institution, der akkrediteres i henhold til lov nr. 394 af 13. juni 1990 om erhvervsfremme.

Kapitel 3

Kontrollen med virksomhederne

  § 5. Arbejder af ædle metaller, der sælges eller udbydes til salg under betegnelserne »guld«, »sølv«, »platin« eller »palladium«, jf. § 2, skal være forsynet med et holdighedsstempel, jf. § 6. Derudover skal sådanne arbejder være forsynet med et navnestempel, jf. § 7.

  _________ ___

  EM 2002 / 62

  Sekr. J. nr.60.09.14

  § 6. Holdighedsstemplet skal på tydelig måde angive arbejdets holdighed i tusindedele.

  Stk 2. Holdighedsstempler påført i et land i EU/EØS skal, når de opfylder kravene i stk. 1, anerkendes i Danmark og i Grønland, såfremt holdigheden har været underlagt en kontrol, der kan sidestilles med den danske og grønlandske.

  Stk. 3. Indeholder arbejder af sølv mindst 925 promille sølv, kan holdigheden dog angives alene ved betegnelsen »Sterling«.

  Stk. 4. På arbejder af sølv kan det i stk. 1 nævnte stempel tillige indeholde bogstavet »S«, og på arbejder af platin eller palladium kan stemplet indeholde bogstaverne henholdsvis »Pt.« og »Pd.«

  Stk. 5. På arbejder af guld kan der til den i stk. 1 foreskrevne angivelse af holdigheden føjes den tilsvarende holdighedsangivelse i karat.

  Stk. 6. Erhvervsfremme Styrelsen fastsætter regler om holdighedsstemplingen af de arbejder, der er nævnt i § 2, og om stemplingen af arbejder af ædle metaller, der består af to eller flere ædle metaller, eller som er forbundet med, eller hvori indgår uædelt metal eller ikke metalliske materialer.

  § 7. Fabrikanter af arbejder af ædle metaller, jf. § 2, skal have et registreret navnestempel, som påføres de fremstillede arbejder af ædle metaller. Som fabrikanter anses også personer og virksomheder, der som selvstændig næringsvirksomhed udfører reparationer af arbejder, der omfattes af loven.

  Stk. 2. Navnestempler på importerede arbejder af ædle metaller fra et land i EU/EØS sidestilles med danske og grønlandske navnestempler under forudsætning af, at det er muligt at identificere fabrikanten , og at denne kan dokumentere sin ret til at påføre produkterne det pågældende navnestempel. Såfremt disse betingelser ikke er opfyldt eller det benyttede mærke er forveksleligt med et mærke, der allerede er benyttet i Danmark og Grønland, finder bestemmelserne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.

  Stk. 3. Importøren eller forhandleren har pligt til at oplyse Ædelmetalkontrollen om udenlandske navnestempler, der accepteres efter stk. 2.

  Stk. 4. For importører af arbejder af ædle metaller fra lande uden for EU/EØS finder bestemmelserne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.

  Stk. 5. Arbejder, der opfylder kravene til holdigheden i § 2, og som er forsynet med det fælles stempel fastsat i konventionen om kontrol og stempling af varer af ædle metaller af 15. november 1972 med senere ændringer, skal anses for at opfylde lovens krav til stempling.

  Stk. 6. Forhandlere af arbejder af ædle metaller kan få registreret et navnestempel og få arbejder, der er udført af andre, forsynet med dette stempel.

  Stk. 7. Benyttes forhandlerens navnestempel, bortfalder fabrikantens eller importørens pligt til at forsyne arbejdet med deres navnestempel.

  Stk. 8. Navnestemplet skal bestå af fabrikantens, importørens eller forhandlerens navn eller firma eller af en forkortelse heraf. Navnestemplet registreres i et navnestempelregister, der føres af Ædelmetalkontrollen. De i registeret optagne navnestempler skal tydeligt adskille sig fra hinanden.

  Stk. 9. Erhvervsfremme Styrelsen fastsætter regler om navnestemplers anmeldelse til og optagelse i navnestempelregisteret og om de afgifter, der skal betales for optagelse i registeret.

  § 8. Fritaget for kravet om stempling i § 5 er

1) arbejder, der midlertidigt indføres som vareprøver eller til udstilling,

2) arbejder af guld, platin eller palladium, der vejer mindre end 1 g, og arbejder af sølv, der vejer mindre end 3 g, samt i øvrigt arbejder, der som følge af deres                                                                                   s                       krøbelighed eller ringe størrelse ikke kan forsynes med stempler,

3) importerede urkasser med indlagt urværk,

4) fyldepenne, kuglepenne, pencils og dele dertil,

5) arbejder, der godtgøres at være fremstillet før 1. juli 1961,

6) arbejder til dentalt eller andet medicinsk formål,

7) musikinstrumenter og

8) mønter, der er gangbare.

  § 9. Arbejder af ædle metaller, som ikke opfylder de krav til holdigheden, der er fastsat i § 2, må ikke være forsynet med noget stempel, der angiver holdigheden, eller som kan forveksles med et holdighedsstempel. Det samme gælder de arbejder, der er nævnt i stk. 3.

  Stk. 2. Arbejder af ædle metaller, som ikke opfylder de krav til holdigheden, der er fastsat i § 2, må ikke markedsføres under betegnelser, der angår eller kan forveksles med betegnelser for de ædle metaller, der er omfattet af loven eller markedsføres under betegnelser, der indeholder kvalitetsangivelser, som angår ædle metaller eller arbejdets indhold af sådanne metaller.

  Stk. 3. Arbejder af uædle metaller, der ved valsning, galvanisk plettering eller på anden måde er påført et lag af guld, sølv, platin eller andre platinmetaller, skal betegnes som »guldpletteret«, »duble«, »forgyldt«, »sølvpletteret«, »forsølvet« eller »platinpletteret« eller betegnes med andre ord, der angiver arbejdets nævnte karakter.

  Stk. 4. Erhvervsfremme Styrelsen fastsætter regler om bestemmelsen af holdigheden og om, hvorledes og i hvilket omfang det er tilladt at anvende dele af uædelt metal eller ikke metalliske materialer i arbejder af ædle metaller.

  § 10. Den, som har et registreret navnestempel efter § 7, eller som sælger ædle metaller i uforarbejdet stand, er undergivet Ædelmetalkontrollens tilsyn med hensyn til holdigheden af virksomhedernes beholdning af ædle metaller og arbejder af sådanne.

  Stk. 2. Ædelmetalkontrollen har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til de virksomheder, der er nævnt i stk. 1, og til efter eget valg at udtage prøver af beholdninger af ædle metaller i uforarbejdet stand, af halvfabrikata af ædle metaller eller af arbejder af ædle metaller.

  Stk. 3. Udtages prøver af ustemplede arbejder af ædle metaller og emner til sådanne arbejder, skal virksomheden skriftligt over for Ædelmetalkontrollen oplyse, med hvilken holdighed det færdige arbejde skal stemples.

  Stk. 4. Er holdigheden af et arbejde af ædle metaller mindre end den holdighed, der er anført i holdighedsstemplet, skal stemplet slettes. Er arbejdet en del af en serieproduktion, der er udleveret til handelen, kan Ædelmetalkontrollen påbyde, at de udleverede arbejder tilbagekaldes. Opfylder det pågældende arbejde imidlertid de krav til holdigheden, der er fastsat i § 2, kan arbejdet forsynes med nyt holdighedsstempel i overensstemmelse med den konstaterede holdighed.

  § 11. Ædelmetalkontrollen har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til virksomheder, der uden at være omfattet af § 10 erhvervsmæssigt sælger arbejder af ædle metaller. Ædelmetalkontrollen kan i forbindelse hermed foretage eftersyn og udtage prøver af beholdninger af de pågældende varer.

  Stk. 2. De omkostninger, der er forbundet med at bringe varen i salgbar stand, bæres af den virksomhed, der er nævnt i stk. 1.

  § 12. Bestemmelserne om import af arbejder fra et land i EU/EØS og af konventionsstemplede arbejder er ikke til hinder for, at Ædelmetalkontrollen i enkelte tilfælde undersøger holdigheden og stemplingen af disse arbejder, jf. §§ 10 og 11.

  § 13. Erhvervsfremme Styrelsen fastsætter regler om kontrollens udførelse efter §§ 10 og 11.

  § 14. Bestemmelserne i §§ 2, 5, 6, 7, stk. 1, og 9 gælder ikke ved eksport af arbejder af ædle metaller.

Kapitel 4

Rekvireret undersøgelse og kontrolstempling

  § 15. Arbejder af ædle metaller kan indsendes til undersøgelse hos Ædelmetalkontrollen. Arbejder, der opfylder de krav til holdigheden, der er fastsat i § 2, kan forsynes med Ædelmetalkontrollens kontrolstempel. Ved indsendelse af erhvervsmæssigt fremstillede arbejder af ædle metaller, der angives at opfylde de fastsatte holdighedskrav, skal arbejderne være forsynet med holdighedsstempel og navnestempel. Ædle metaller i uforarbejdet stand kan indsendes til undersøgelse og stempling hos Ædelmetalkontrollen. Efter undersøgelsen forsynes barrer med Ædelmetalkontrollens barrestempel. For arbejdsprøver afgives prøveattest.

  Stk. 2. Arbejder af ædle metaller, der opfylder de krav, der er fastsat i konventionen om kontrol og stempling af varer af ædle metaller af 15. november 1972 med senere ændringer, kan indsendes til Ædelmetalkontrollen til stempling med konventionens fælles kontrolstempel.

  Stk. 3. Erhvervsfremme Styrelsen fastsætter regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2. Styrelsen fastsætter ligeledes regler, der er nødvendige til gennemførelsen af den konvention, der er nævnt i stk. 2, samt regler, der vedtages inden for rammerne af konventionen.

Kapitel 5

Dækning af Ædelmetalkontrollens udgifter

  § 16. Udgifterne til Ædelmetalkontrollens virksomhed efter loven dækkes af bidrag, der pålignes indehavere af registreret navnestempel samt virksomheder, der sælger ædle metaller i uforarbejdet stand, og ved gebyrer, der opkræves for rekvireret arbejde.

  Stk. 2. Virksomheder, der eksporterer arbejder af ædle metaller eller importerer konventionsstemplede arbejder eller arbejder, der efter reglerne i §§ 6 og 7 er kontrolleret og stemplet i et land i EU/EØS, skal ikke svare bidrag, for så vidt angår sådan eksport og import.

  Stk. 3. Erhvervsfremme Styrelsen fastsætter de nærmere regler om påligningen og opkrævningen af bidragene og gebyrerne og kan herunder bestemme, at leverandører efter anmodning fra Ædelmetalkontrollen skal give oplysning om bidragspligtiges køb og salg af ædle metaller i uforarbejdet eller forarbejdet stand.

  § 17. Bidrag og gebyrer efter denne lov tillægges udpantningsret.

Kapitel 6

Foranstaltninger m.v.

  § 18. Er strengere foranstaltninger ikke forskyldt efter kriminialloven (eller ”den øvrige lovgivning”), idømmes bøde til den, der

1) fremstiller, sælger eller til salg udbyder arbejder af ædle metaller, emner til sådanne arbejder eller ædle metaller i uforarbejdet stand af ringere holdighed end angivet,

2) overtræder §§ 5-9 eller 11-13 eller 15 og

3) undlader at efterkomme et påbud efter § 10, stk. 4

  Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan det fastsættes, at overtrædelse af bestemmelserne kan medføre bøde.

  Stk. 3. For overtrædelse begået af et aktie- eller anpartsselskab, en forening, fond eller lignende, kan der  pålægges selskabet, foreningen, fonden mv. som sådant bødeansvar.

  Stk. 4. Undlader nogen, der er bidragspligtig i henhold til bestemmelserne i § 16, rettidigt og i den foreskrevne form at indsende de oplysninger, der er nødvendige til fastsættelse af bidragsgrundlaget, kan Ædelmetalkontrollen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

  Stk. 5. Dømmes en fabrikant, importør eller forhandler med registreret navnestempel for at have påført arbejder af ædle metaller et urigtigt holdighedsstempel, og begrunder forholdet fare for gentagne overtrædelser af loven, kan det bestemmes ved dommen, at de arbejder af ædle metaller, der er fremstillet, importeret eller forhandlet af virksomheden, skal indsendes til Ædelmetalkontrollen til undersøgelse af holdigheden i et nærmere bestemt omfang i en periode på indtil et år. På sådanne undersøgelser finder reglerne i § 15 anvendelse.

  Stk. 6. Reglerne i stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på importører eller forhandlere af konventionsstemplede arbejder eller arbejder kontrolleret og stemplet i et land i EU/EØS.

Kapitel 7

Ikrafttrædelsesbestemmelser

  § 19. Anordningen træder i kraft den .. ……. …. .

  Stk. 2. Samtidig ophæves anordning nr. 535 af 15. oktober 1975 om ikrafttræden i Grønland af lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v.

02EM/01.25.01-62 Saffiugassat erlinartut iii. atorlugit suliat nakkutigineqarnerat pillugu inatsisip atortuulersinneqamissaanut aalajangiiffigisassatut siunnersuut. Naalakkersuisut Siulittaasuat

Saffiugassat erlinnartut il. il. atorlugit suliat nakkutigineqarnerat pillugu inatsisip

Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussut

      UAGUT MARGRETHE AAPPAAT, Guutip Saammaanneranik Danmarkip Dronningia, nalunaarpugut:

      Saffiugassat erlinnartut il. il. atorlugit suliat nakkutigineqarnerat pillugu inatsimmi nr. 308, 17. maj 1995-imeersumi, inatsisip nr. 1051, 11. december 1996-imeersup nassatarisaanik allannguutai ilanngullugit, § 20 naapertorlugu aalajangerneqarpoq, inatsit Kalaallit Nunaanni atuutissasoq imatut oqaasertaqarluni:

Kapitali 1

Aalajangersakkat nalinginnaasut

      § 1. Saffiugassat erlinnartut, t. i. kuultit, sølvit, platinit palladiumillu imaluunniit tamakkuninnga akullit kiisalu nioqqusiat kuultimik, sølvimik, platinimik palladiumimillu qallikkat atorlugit suliat inuussutissarsiutitut aatsaat piliarineqartassasut, tunineqartassasut imaluunniit tuniniarneqartassasut peqqussutit inatsimmi matumani allassimasut maleruarlugit. Tamanna aamma atuutissaaq saaffiugassanut erlinnartunut suliarineqanngitsunut.

      § 2. Inatsimmi matumani saffiugassat erlinnartut atorlugit suliatut naatsorsuunneqartunneqartuni taamaallaat pineqarput suliat saffiugassani ataasiakkaani  tamani kuultimik minnerpaamik 333 promillemik, sølvimik minnerpaamik 800 promillemik, platinimik minnerpaamik 850 promillemik kiisalu palladiumimik minnerpaamik 500 promillemik akullit, imaluunniit suliat nunami EU/EØS-imut ilaasumi saffiugassatut erlinnartutut inatsisinut naapertuuttumik nioqqutigineqarsinnaasut.

Kapitali 2

Saffiugassat Erlinnartut pillugit Ataatsimiititat aamma Saffiugassanik Erlinnartunik Nakkutilliisut

      § 3. Inuussutissarsiornermut ministeri inatsimmik matuminnga aqutsinermi ikiortissatut ataatsimiititaliorpoq pingasunik ilaasortalimmik. Ataatsimiititat inuttarisussaavaat Saffiugassanik Erlinnartunik Nakkutilliisut sinniisuutitaat ataaseq, kuultinik nioqqusiortut sinniisaat ataaseq, Guldsmedefagets Fællesråd-ip siunnersuuteqarneratigut toqqarneqartoq, kiisalu Erhvervsfremme Styrelsen-imiit sinniisuutitaq ataaseq.

      Imm. 2. Saffiugassat Erlinnartut pillugit Ataatsimiititat allatseqarnikkut sulinerat Erhvervs-fremme Styrelsen-imit isumagineqassaaq.

      Imm. 3. Ataatsimiititat sulinissaminnut erseqqinnerusunik malittarisassiussapput.

      § 4. Saffiugassat erlinnartut atorlugit sulinerit Saffiugassanik Erlinnartunik Nakkutilliisunit  isumagineqassaaq.

      Imm. 2. Saffiugassanik Erlinnartunik Nakkutilliisut inatsit manna naapertorlugu suliassaannik  isumaginninnissamut Erhvervsfremme Styrelsen suliffeqarfimmik imminut

ingerlattussamik toqqaassaaq, inuussutissarsiutitigut siuarsaaneq pillugu inatsit nr. 394, 13. juni 1990-imeersoq naapertorlugu sulinissamut piginnaatitaasussamik.

Kapitali 3

Sullivinnik nakkutilliineq

      § 5. Saffiugassanik erlinnartunik suliat, „kuulti“, „sølv“, „platin“ imaluunniit „palladium“ taaguutigalugit tunineqartussat imaluunniit tuniniagassanngortitassat, tak. § 2, allanngujaassusaat pillugu naqitsimmik naqissusigaassapput, tak. § 6. Tamatuma saniatigut suliat taama ittut atermik naqissusigaassapput, tak. § 7.

      § 6. Allanngujaassuseq pillugu naqitsimmik naqinnerit allanngujaassuseq tuusintinik agguakkani aggorneq ataasinngorlugu erseqqissumik nalunaarinninnerussaaq.

      Imm. 2. Allanngujaassutsimik naqinnerit nunami EU/EØS-imut ilaasumik naqitaasut imm. 1-imi piumasaqaatinik naammassinnissimagaangata Danmarkimi aamma Kalaallit Nunaanni akuersissutigineqartassapput, allanngujaassuseq taaneqartoq Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu misissuisarnernut nallersuuttumik  misissorneqarsimassappat.

      Imm. 3. Sølvimilli suliat minnerpaamik 925 promillemik sølvitaqarpata allanngujaassuseq taamaallaat ”Sterling” taallugu nalunaarneqassaaq.

      Imm. 4. Sølvimik suliani imm. 1-imi taaneqartutut ittuni naqitsit aamma naqinnermik „S“-imik imaqassaaq, platinimillu imaluunniit palladiumimik suliani naqitsit tulleriinnerisut imaqarsinnaalluni „Pt.“-mik aamma „Pd.“-mik.

      Imm. 5. Kuultimik suliani allanngujaassutsimik imm. 1-imi nalunaaqqusaasumut taamatulli allanngujassuseq karatinngorlugu ilassutigineqarsinnaavoq.

      Imm. 6. Erhvervsfremme Styrelsen malittarisassiussaaq suliat § 2-mi taaneqartut allanngujaassutsimik naqissuserneqartarnissaat aamma saffiugassat erlinnartut marluk arlallilluunniit atorlugit suliat, imaluunniit saffiugassamik erlinnartuunngitsumik atassusikkat imaluunniit saffiugassanik erlinnartuunngitsunik saffiugassaanngitsunilluunniit allanik ilanngussivigisat pillugit.

      § 7. Saffiugassat erlinnartut atorlugit sulianut fabrikkiutillit, tak. § 2, atermut naqitsiseqassapput nalunaarsukkamik, saffiugassat erlinnartut atorlugit pilianut naqissusiuttagassamik. Fabrikkiutilittut naatsorsuunneqassapput aamma inuit sulliviillu, namminersortutut inuussutissarsiummik ingerlataqarlutik inatsimmi pineqartutut sulianik iluarsaassisartut.

      Imm. 2. Nunamit EU/EØS-imut ilaasumiit saffiugassat erlinnartut atorlugit suliani aternik naqitsisit naligitinneqassapput Danmarkimi aamma Kalaallit Nunaanni aternik naqitsisinut, tamatumani naatsorsuutigalugu kiap fabrikkiuteqarnera paasineqarsinnaassasoq, taassumalu atermik naqitsimmik pineqartumik tunisassiami naqissusertarnissaannut piginnaatitaanini uppernarsarsinnaassagaa. Patsisissaatitat taakku naammassineqarsimanngippata imaluunniit nalunaaqutsiussaq atugaq nalunaaqutsiuttakkamut Danmarkimi aamma Kalaallit Nunaanni atugaareersumut paarlaattoorneqarsinnaassappat imm. 1-imi aalajangersakkat taamatulli atortuutinneqassapput.

      Imm. 3. Eqqussuisuusoq imaluunniit nioqquteqartoq pisussaavoq nunani allamiut aternik naqitsisaat, imm. 2 malillugu akuersissutaasussat, pillugit Saffiugassanik Erlinnartunik Nakkutilliisunut paasissutissiinissamut.

      Imm. 4. Saffiugassat erlinnartut atorlugit sulianik nunanit EU/EØS-ip avataaniittuniit eqqussuisunut imm. 1-imi aalajangersakkat taamatulli atortuutinneqassapput.

      Imm. 5. Suliat, § 2-mi allanngujassusissamut piumasaqaatinik naammassinnittut, aammalu saffiugassanik erlinnartunik nioqqusiat misissorneqartarnerat naqissusertarnerallu pillugu nunat tamalaat isumaqatigiissutaanni 15. november 1972-imeersumi kingusinnerusukkut allannguutilimmi aalajangerneqartutut ataatsimut naqitsimmik naqissusikkat inatsimmi naqitsimmik naqissusiisarnissamut piumasaqaatinik naammassinnittutut naatsorsuunneqassapput.

      Imm. 6. Saffiugassat erlinnartut atorlugit sulianik nioqqutillit atermut naqitsimmik nalunaarsuisitsisinnaapput suliallu allanit ingerlanneqarsimasut naqitsimmik taassuminnga naqissusersinnaallugit.

      Imm. 7. Nioqquteqartup atermik naqitsisaa atorneqassappat fabrikkiutilik imaluunniit eqqussuisoq aterminnik naqissusiisariaqassanngillat.

      Imm. 8. Atermik naqitsit imaqassaaq fabrikkiutillip, eqqussuisup imaluunniit nioqquteqartup aqqinik imaluunniit firmaanik taakkualuunniit naalisarnerinik. Atermik naqitsit atermik naqitsisinut nalunaarsuiffimmi, Saffiugassanik Erlinnartunik Nakkutilliisunit allattuiffigineqartumi, nalunaarsorneqassaaq. Atermik naqitsisit nalunaarsuiffimmut ilanngunneqartut erseqqissumik assigiinngissuteqartuussapput.

      Imm. 9. Erhvervsfremme Styrelsen malittarisassiussaaq atermik naqitsisit nalunaarsugassatut nalunaarutigineqartarnerat nalunaarsuiffimmilu allanneqartarnerat kiisalu akileraarutit nalunaarsorneqarnissami akilerneqartussat pillugit.

      § 8. § 5-imi naqissusiinissamik piumasaqaatinit pineqassanngillat

1)   suliat, nioqqusiatut misiligutitut imaluunniit saqqummersitassatut eqqunneqarallartut,

2)   kuultimik, platinimik imaluunniit palladiumimik 1 g-imiit oqinnerusutut suliat, aamma sølvimik 3 g-imiit oqinnerusutut suliat, kiisalu suliat allat, aserujanertik imaluunniit mikivallaarnertik pissutigalugu naqitsimmik naqissuserneqarsinnaanngitsut,

3)   nalunaaqquttat karsii nalunaaqqutartaqareersut,

4)   fyldepennit, kuglepennit, pencilit tamakkualu imassaat,

5)   suliat 1. juli 1961 sioqqullugu piliaasimanerat uppernarsarneqarsinnaasut,

6)   kigutilerisut nakorsaanermilu allatut atortussiat,

7)   nipilersuutit aamma

8)   aningaasat aggorsimasut, atorneqarsinnaasut.

      § 9.   Saffiugassat erlinnatut atorlugit suliat, allanngujaassusissamik piumasaqaatinik, § 2-mi aalajangersarneqartunik, naammassinninngitsut naqitsimmik, allanngujaassutsimik nalunaarinnittumik, imaluunniit allanngujaassutsimut naqitsimmut paarlaanneqarsinnaasumik, naqissusigaassanngillat. Tamanna aamma atuutissaaq sulianut imm. 3-mi taaneqartunut.

      Imm. 2. Saffiugassat erlinnartut atorlugit suliat, allanngujaassusissamik piumasaqaatinik, § 2-mi aalajangersarneqartunik, naammassinninngitsut nioqqutitut pilersaarutigineqassanngillat saffiugassat erlinnartut taaguutaannik, saffiugassanut erlinnartunut tunngatillugu imaluunniit saffiugassat taama ittut atorlugit suliat imaat pillugit pitsaassutsimik nalunaarinertalimmik, taaguuserlugit imaluunniit taakkununnga paarlaanneqarsinnaasunik taaguuserlugit.

      Imm. 3. Saffiugassat erlinnartuunngitsut, valserlugit, galvanisererlugit allatulluunniit iliorluni kuultimik, sølvimik, platinimik saffiugassanilluunniit allanik platinitalinnik qallersukkat taaguuserneqassapput „guldpletter“, „duble“, „forgyldt“, „sølvpletter“, „forsølvet“ imaluunniit „platinpletteret“ imaluunniit oqaatsit allatsuliat taaneqartutut pissuseriligaannik nalunaarisut atorlugit taaguuserneqassallutik.

      Imm. 4. Erhvervsfremme Styrelsen malittarisassiussaaq allanngujaassutsimik aalajangiiffiginnittarnissaq pillugu aamma qanoq iliornikkut qanorlu annertutigisumik akuersaarneqarsinnaanersoq saffiugassat erlinnartut atorlugit suliani saffiugassat erlinnartuunngitsut imaluunniit atortussiat saffiugassaanngitsut atorneqarnissaat pillugu.

      § 10. Kinaluunniit § 7 malillugu atermik naqitsimmik nalunaarsuisitsisimasoq, imaluunniit saffiugassanik erlinnartunik suliarineqarsimanngitsunik nioqqutilik Saffiugassanik Erlinnartunik Nakkutilliisunit nakkutigineqartussaavoq ingerlatap saffiugassanik erlinnartunik taamaattunillu sulianik pigisaasa allanngujaassusissaasa tungaasigut.

      Imm. 2. Saffiugassanik Erlinnartunik nakkutilliisut sukkulluunniit eqqartuussivik aalajangiinngikkaluar kinaassutsimut uppernarsaammik eqqortumik takutitsinikkut sullivinnut imm. 1-imi taaneqartunut isersinnaatitaassapput, saffiugassanillu erlinnartunik suliarineqanngitsunik, ilaannakortumik suliaareersunik imaluunniit saffiugassat erlinnartut atorlugit sulianik nioqqutissamaatinik misissugassanik namminneq toqqartukkaminnik tigusisinnaatitaassallutik.

      Imm. 3. Saffiugassat erlinnartut atorlugit sulianik taamatullu atussamaakkanik naqitsimmik naqissusigaanngitsunik misissugassatut tigusisoqarpat sulliviup Saffiugassanik Erlinnartunik Nakkutilliisunut paasissutissiissutigissavaa inerlugit suliat allanngujaassutsimik sorlermik naqissuserneqassanersut.

      Imm. 4. Saffiugassat erlinnartut atorlugit suliap allanngujaassusissaa allanngujaassutsimik naqitsimmi taaneqartumiit appasinneruppat naqitsit piiarneqassaaq. Suliaq assigiiaatut tunisassiat, nioqqutissatut tunniussuunneqartussat ilagippassuk Saffiugassanik Erlinnartunik Nakkutilliisut peqqussutigisinnaavaat nioqqutissatut tunniussuutat utertinneqarnissaat. Suliarli pineqartoq allanngujaassusissatut piumasaqaataasunik, § 2-mi aalajangersarneqartunik, naammassinnippat allanngujaassuseq pillugu nutaamik naqissuserneqarsinnaavoq paasineqartunut naapertuuttunik imalimmik.

      § 11. Saffiugassanik Erlinnartunik Nakkutilliisut sukkulluunniit eqqartuussivik aalajangiinngikkaluaq kinaassutsimut uppernarsaammik eqqortumik takutitsinikkut isersinnaatitaassapput sullivinnut, § 10-mi pineqanngikkaluarlutik saffiugassat erlinnartut atorlugit sulianik inuussutissarsiutigalugu tuniniaasartunut. Saffiugassanik Erlinnartunik Nakkutilliisut tamatumunnga atatillugu nioqqusianik pineqartunik nioqqutissamaatinik misissuisinnaallutillu misiligutissanik tigusisinnaassapput.

      Imm. 2. Nioqqusiap tunineqarsinnaasunngortinneranut atasumik aningaasartuutit sullivimmit imm. 1-imi taaneqartumit nammanneqassapput.

      § 12. Suliat nunamiit EU/EØS-imut ilaasumiit eqqussukkat aamma suliat nunat tamalaat isumaqatigiissutaat malillugit naqissusikkat pillugit aalajangersakkat akornutaassanngillat Saffiugassanik Erlinnartunik Nakkutilliisut pisuni ataasiakkaani suliat tamakkua allanngujaassusaannik naqitsimmillu naqissusigaanerannik misissuisarnissaannut, tak. §§ 10 aamma 11.

      § 13. Erhvervsfremme Styrelsen §§ 10 aamma 11 malillugit misissuinerup ingerlannissaa pillugu malittarisassiussaaq.

      § 14. §§ 2-mi, 5-imi, 6-imi, 7, imm. 1-imi aamma 9-mi aalajangersakkat atuutissanngillat saffiugassat erlinnartut atorlugit avammut tunioraanerni.

Kapitali 4

Nammineq kissaatigisamik misissuisitsisarneq aamma nakkutilliisunut naqissusiisitsisarne

      § 15. Saffiugassat erlinnartut atorlugit suliat  Saffiugassanik Erlinnartunik Nakkutilliisuni misissugassatut nassiunneqarsinnaapput. Suliat allanngujaassusissamik piumasaqaatinik, § 2-mi aalajangersarneqartunik, naammassinnittut Saffiugassanik Erlinnartunik Nakkutilliisut misissuisimaneq pillugu naqitsisaannik naqissuserneqarsinnaapput. Saffiugassat erlinnartut atorlugit sulianik, allanngujaassusissamik piumasaqaatinik naammassinnittutut nalunaakkanik, inuussutissarsiutitut suliaasunik nassitsinerni suliat tamakku allanngujaassuseq pillugu naqitsimmik atermillu naqitsimmik naqissusigaassapput. Saffiugassat erlinnartut suliareriigaanngitsut Saffiugassanik Erlinnartunik Nakkutilliisunut nassiunneqarsinnaapput misissugassatut naqitsimmillu naqissusigassatut. Misissorneqareernermikkut barrit Saffiugassanik Erlinnartunik Nakkutilliisut barrenut naqitsisaannik naqissuserneqassapput.

      Imm. 2. Saffiugassat erlinnartut atorlugit suliat, piumasaqaatinik saffiugassat erlinnartut atorlugit nioqqusianik misissuisarneq naqitsimmillu naqissusiisarneq pillugit nunat tamalaat isumaqatigiissutaanni 15. november 1972-imeersumi kingusinnerusukkut allannguutilimmi aalajangersarneqartunik naammassinnittut Saffiugassanik Erlinnartunik Nakkutilliisunut nassiunneqarsinnaapput isumaqatigiissut naapertorlugu misissuisimanermut naqitsimmik ataatsimoorussamik naqissusigassatut.

      Imm. 3. Erhvervsfremme Styrelsen pissutsit imm. 1-imi 2-milu taaneqartut pillugit malittarisassiussaaq. Styrelsi taamatuttaaq malittarisassiussaaq nunat tamalaat isumaqatigiissutaannik imm. 2-mi taaneqartumik malittarisassanillu isumaqatigiissummi killissarititat iluanni akuersissutigineqartussanik naammassinninniarnissamut pisariaqartinneqartussanik.

Kapitali 5

Saffiugassanik Erlinnartunik Nakkutilliisut aningaasartuutaannik matusiviginnittarneq

      § 16. Saffiugassanik Erlinnartunik Nakkutilliisut inatsit malillugu ingerlatsineranni aningaasartuutit matusivigineqartassapput atermik naqitsisinik piginnittuusut sulliviillu saffiugassat erlinnartut atorlugit suliarineqanngitsut atorlugit nioqqusiortut akiliutaannit aammalu akiliutinik sullinneqarnikkut akilersinniarneqartussanik.

      Imm. 2. Sulliviit, saffiugassat erlinnartut atorlugit sulianik avammut tunioraasut imaluunniit sulianik isumaqatigiissut naapertorlugu naqissusikkanik imaluunniit sulianik §§ 6 aamma 7 malillugit nunami EU/EØS-imut ilaasumi misissoriikkanik naqitsimmillu naqissusikkanik eqqussuisut taamatut avammut tunioraaneq eqqussuinerlu pillugit akiliuteqassanngillat.

      Imm. 3. Erhvervsfremme Styrelsen akiliutinik naligiissaarinissaq akiliisitsiniaanissarlu pillugit erseqqinnerusunik malittarisassiussaq tamatumanilu aalajangersinnaallugu, nioqqutissanik tunniussuisut Saffiugassanik Erlinnartunik Nakkutilliisuniit qinnuigineqarnikkut paasissutissiissasut akiliuteqartussaasut saffiugassanik erlinnartunik suliareriigaanngitsunik suliareriikkanillu pisinerat tunisaqarnerallu pillugit.

      § 17. Inatsit manna malillugit akiliutissat qularnaveeqqusiussamik pisassaqaatitalerneqassapput.

Kapitali 6

Pineqaatissiissutissat il. il.

      § 18. Pinerluttulerinermik inatsit (imaluunniit ”inatsisit allat”) malillugit sakkortunerusumik pineqaatissiinissaq pissutissaqanngippat akiliisussaatitaassaaq kinaluunniit

1)   saffiugassat erlinnartut atorlugit sulianik, allanngujaassusissatut piumasaqaataasunit ajornerusunik allanngujaassusilinnik  piliortoq, tuniniaasoq imaluunniit tuniniagassatut pilerisaaruteqartoq, taamatulluunniit suliniuteqarniartoq,

2)   §§ 5-9-mik imaluunniit 11-13-imik imaluunniit 15-imik unioqqutitsisoq, aamma

3)   § 10, imm. 4, malillugu peqqussutigineqartunik malinnikkumanngitsoq.

      Imm. 2. Peqqussutini inatsit manna malillugu suliaasussani aalajangerneqarsinnaavoq, aalajangersakkanik unioqqutitsineq akiliisitsissutaasinnaasoq.

      Imm. 3. Aktieselskabi, anpartsselskabiluunniit, peqatigiiffik, aningaasaateqarfik assigisaalluunniit unioqqutitsippat selskabi, peqatigiiffik, aningaasaateqarfik il. il. taamatulli akiliisussanngortitaasinnaavoq.

      Imm. 4. Arlaannaannilluunniit, § 16-imi aalajangersakkat naapertorlugit akilersuuteqartussaasumik, piffissaq eqqorlugu aammalu peqqussutigineqartutut akiliutissat tunngavissat aalajangiiffiginiarnissaanni pisariaqartinneqartunik paasissutissiinngitsoortoqarpat, Saffiugassanik Erlinnartunik Nakkutilliisut pineqartunut pinngitsaaliissutaasumik ullormoortunik imaluunniit sapaatit akunneranoortunik akiliisitsissuteqarsinnaapput.

      Imm. 5. Fabrikkiutilik, eqqussuisoq nioqquteqartorluunniit nalunaarsukkamik atermik naqitsissutaatilik saffiugassat erlinnartut atorlugit sulianut allanngujaassutsimik eqqortuunngitsumik naqissusiisimanermut eqqartuussaasimappat aammalu inatsimmik arlaleriarluni unioqqutitseqqittarnissaa aarlerigisariaqarpat, eqqartuussutikkut aalajangerneqarsinnaavoq, saffiugassat erlinnartut atorlugit suliat  piliarineqartut, eqqussorneqartut imaluunniit sullivimmit nioqqutigineqartut Saffiugassanik Erlinnartunik Nakkutilliisunut nassiunneqassasut allanngujaassutsip piffissami erseqqinnerusumik aalajangikkami ukiumik ataatsimik sivisussusilimmi misissorneqarnissaa pillugu. Taamatut misissuinerni § 15-imi malittarisassat atortuutinneqassapput.

      Imm. 6. Imm. 5-imi malittarisassat taamatulli atortuutinneqassapput sulianik nunat tamalaat isumaqatigiissutaat naapertorlugu naqissusikkanik imaluunniit sulianik nunami EU/EØS-imut ilaasumi misissorneqartunik naqissusikkanillu eqqussuisunut imaluunniit nioqquteqartunut.

Kapitali 7

Atortuulersitsissutitut aalajangersakkat

      § 19. Peqqussut atuutilissaaq ulloq ……….

      Imm. 2. Peqatigisaanik atorunnaassaaq saffiugassat erlinnartut il. il. atorlugit sulianik nakkutilliineq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussut nr. 535, 15. oktober 1975-imeersoq.