02EM/01.25.01-63 2003-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuut. Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

02EM/01.25.01-63 Forslag til Finanslov for 2003. Fra Landsstyremedlemmet for økonomi.

Forslag til Landstingsfinanslov 2003(Landsstyremedlemmet for Økonomi)

Forelæggelsesnotat                                                 

1. Behandling

Forelæggelsesnotat

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge Forslag til Landstingsfinanslov for 2003.

Den økonomiske situation

I de seneste år har vi haft en positiv økonomisk udvikling. Men der er nu tegn på vigende konjunkturer. Denne situation bør være udgangspunktet her i Landstinget, når vi diskuterer Forslag til Landstingsfinanslov 2003 på denne samling. De vigende konjunkturer viser sig ved, at der er stagnation i skatte- og afgiftsindtægter og faldende indtjening i dele af fiskeriet.

Hvis den stagnerende indtjening i fiskeriet fører til en egentlig øget arbejdsløshed, må der forventes et pres på de sociale udgifter. Endnu er der dog lav ledighed i Grønland ¿ dog med store geografiske forskelle. På trods af de lave verdensmarkedspriser på rejer er beskæftigelsen i fiskeriet fortsat høj, på grund af de høje kvoter, og beskæftigelsen er også god i hellefiskfiskeriet.

Det er Landsstyrets vurdering, at vi kan forvente at gå ind i en periode præget af økonomisk stagnation. Men det er ikke kun Grønland der befinder sig i denne situation. Der er fortsat tegn på afmatning i den globale økonomi og dette har naturligvis stor betydning for Grønland, specielt i forhold til afsætning af eksportvarer.

Denne situation har bevirket, at Landsstyret har udarbejdet et mådeholdent Forslag til Landstingsfinanslov 2003, med et overskudsmål på 40 mio. kr.

En mådeholdende finanslov skal være med til at ruste Grønland til en eventuel lavkonjunktur, ved at føre en forsvarlig økonomisk politik med overskud i landskassen. Et overskud der i fremtiden kan være med til at holde hjulene i gang, hvis beskæftigelsen falder meget.

Anlægs- og renoveringsfonden kan også være med til at skabe beskæftigelse i en lavkonjunktur, i kraft af de uforbrugte midler der ligger i fonden grundet forsinkelser i byggeriet.

I forhold til erhvervsudviklingen i Grønland er der flere aktiviteter, der er med til at gøre erhvervslivet i Grønland bredere og dermed stærkere på sigt.

Krabbefiskeriet er i udvikling og krabber er i dag en væsentlig eksportvare for Grønland. Dette skaber vigtige arbejdspladser i samfundet.

Der sker fortsat en stigning i turismen, og der er kommet tegn på at olieefterforskningen i Grønland kan fortsættes.

Strukturpolitiske tiltag

Jeg vil nu opsummere på reformerne i strukturpolitikken og omtale de kommende projekter.

Landsstyret ønsker at fortsætte den langsigtede udviklingsproces, som blev præsenteret i den strukturpolitiske handlingsplan i efteråret 2000, men vil samtidig følge op på og evt. justere de reformtiltag der allerede nu er gennemført.

Søfragtreformen blev igangsat den 1. januar 2002. Landsstyret er i øjeblikket ved at gennemføre en vurdering af søfragtreformens konsekvenser indtil nu, i samarbejde med det berørte erhvervsliv.

Men Landsstyret ønsker en større erfaringsbase at drage sine konklusioner på end et halvt år. Derfor foreslås næste etape af søfragtreformen udsat til 1. januar 2004. Dermed får vi bedre mulighed for at vurdere reformens virkninger.

På Landstingssamlingerne i efteråret 2001 og foråret 2002 har Landstinget vedtaget en række nye love på boligområdet. Formålet med boligreformen er at skabe et mere fleksibelt boligmarked og samtidig gøre ventelisterne til de offentlige boliger kortere.

Boligreformen tilskynder visse grupper til at skaffe egen bolig. Dette opnås gennem mere kostægte husleje i de offentlige udlejningsejendomme. Samtidigt opnår vi gennem en bedre boligsikring, at huslejestigningerne ikke rammer dem der ikke har råd til stigningen.

Lejer-til-ejer ordningen giver mulighed for at lejere overtager deres offentlige lejede boliger og dermed bliver ¿herre i eget hus¿. De nye ejere får dermed mere indflydelse i boligafdelingen og påtager sig samtidig forpligtigelsen til i fællesskab at passe godt på ejendommen.

På andelsboligområdet er der i øjeblikket gang i udviklingen. Flere og flere ønsker at stifte andelsboligforeninger, både i eksisterende byggeri men også i nybyggeri. De ændrede regler betyder at bygherrer kan opføre andelsboliger uden nødvendigvis at have købere fra starten. Dermed kan byggeriet igangsættes tidligere.

De nye regler på 10/40/50-ordningen giver gode muligheder for at øge boligmassen, da det nu er muligt for alle, både private og erhvervsliv, at låne til finansiering af boliger.

 

Landsstyret vil derfor fortsat arbejde for at forøge tilvæksten af boliger, og vil gøre en særlig indsats de steder hvor boligmanglen er størst, og vil søge at anvende de midler der afsættes til boligbyggeri med størst mulig effektivitet.

Boligreformen bliver fuldt nøje af Landsstyret og vi vil på denne samling invitere Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Infrastruktur- og Boligudvalget til en orientering om de foreløbige erfaringer. Umiddelbart ser det ud til, at der skal vurderes nærmere på de nye regler om boligsikring og konsekvenserne for pensionister.

I år er der sket meget på erhvervsfremmeområdet. Landsstyret har på forårssamlingen fremlagt en redegørelse for erhvervsfremme og har efterfølgende udarbejdet en flerårig strategi- og handlingsplan for erhvervsfremmeindsatsen.

Formålet med erhvervsfremmeindsatsen er at øge Grønlands politiske selvstændighed gennem større økonomisk selvbærenhed. Dette kræver at der samtidig arbejdes for at skabe en bredere erhvervsstruktur i Grønland.

Erhvervsfremmeindsatsen skal målrettes en række områder. Der skal ske en generel forbedring af rammevilkårene for Grønlands erhvervsliv. Der skal ske en øget kompetenceopbygning i erhvervslivet. Der skal findes risikovillig, langsigtet investeringskapital. Der skal ske en bedre organisering af indsatsen for erhvervsfremme. Initiativer skal målrettes mod enkelte sektorer eller projekter.

Landsstyret fremlægger på denne samling også et forslag om en mobilitetsfremmende ydelse. Formålet er ganske simpelt, nemlig, at udnytte vores egen arbejdskraft bedst muligt, der hvor der er behov for den.

Vi har en situation hvor der er ledighed visse steder i landet og mangel på arbejdskraft andre steder i landet. Ideen med den mobilitetsfremmende ydelse er, at ansøgere kan opnå et flyttetilskud. Men der er flere krav der skal opfyldes for at få dette flyttetilskud.

Man skal have fundet et permanent job i tilflytterkommunen og der må ikke findes ledig kompetent arbejdskraft til stillingen i tilflytterkommunen. Samtidig skal tilflytterkommunen tilbyde en passende bolig til tilflytteren.

For ikke at sprænge ventelisterne der hvor ansøgeren flytter til, arbejdes der med at give kommunen tilskud til at kunne opføre en bolig til erstatning for den tilflytteren overtager. Der er afsat en bevillingsramme på 25 mio. kr. til byggetilskuddet.

Til den mobilitetsfremmende ydelse er der afsat 3,8 mio. kr. som en forsøgsordning. Landsstyret arbejder i øjeblikket på at uddybe ordningen nærmere.

I det kystnære fiskeri er det vigtigt at vi fortsætter arbejdet med at øge effektiviteten, sådan at også dette fiskeri kan blive mere rentabelt. Strukturtilpasningen er sat i gang i år, men kommer sikkert til at strække sig længere. Der er derfor reserveret et beløb på den strukturpolitiske pulje til den fortsatte strukturtilpasning i det kystnære rejefiskeri i 2003. Det undersøges i øjeblikket hvor stort behovet er, efter at de første udtag i 2002 bliver gennemført.

Hovedtallene i Forslaget til Landstingsfinanslov 2003

Jeg vil nu gennemgå hovedtallene i Forslag til Landstingsfinanslov 2003.

Indtægterne forventes at udgøre ca. 5,4 mia. kr. Heraf udgør statens bloktilskud og fiskeriaftalen med EU ca. to tredjedele og skatter og afgifter plus en række mindre indtægter udgør den sidste tredjedel.

De samlede driftsudgifter udgør i alt. ca. 4,6 mia. kr. inkl. 788 mio. kr. til lovbundne udgifter som eksempelvis pensioner og uddannelsesstøtte.

Til anlægs- og renoveringsopgaver foreslås der anvendt i alt 752 mio. kr. 468 mio. kr. går til anlægsprojekter og 284 mio. kr. anvendes til renoveringsprojekter. I følge Hjemmestyrets renoveringsaftale med den danske stat er Hjemmestyret forpligtiget til at anvende over 275 mio. kr. årligt til renovering. Aftalen med staten ophører med udgangen af 2003. Landsstyret finder det dog vigtigt, at renoveringsindsatsen fastholdes på et højt niveau og at vedligeholdelsesindsatsen øges.

Der vil blive fremsat ændringsforslag til anlægsprojektet for Universitetsparken i Nuuk. Det er stadigvæk meningen, at der skal skaffes ekstern medfinansiering til gennemførelse af projektet. Sådan som Landstinget har besluttet det på efterårssamlingen i 2001.Det skal oplyses, at landsstyret vil fremsende forslag til, at finansieringsplanen for universitetsparken udskydes i et år med seneste fremlæggelse for landstinget i forbindelse med efterårssamlingen 2003.

Der foreslås opført et vandkraftværk i Qorlortorsuaq til el- og varmeforsyning i Narsaq og Qaqortoq. Den samlede anlægspris forventes at blive ca. 220 mio. kr. Vandkraftværket forventes at kunne være i drift i 2007.Vi mener at det er vigtigt at udnytte vore vedvarende energikilder, og dermed kan afhængigheden af importerede brændsler mindskes.

Der er igangsat byggeri af kollegieværelser og kollegielejligheder i Ilulissat, Sisimiut og Nuuk. Der er specielt i disse byer stor mangel på indkvarteringsmuligheder for de studerende. De nuværende løsninger med at leje værelser og boliger på det private boligmarked er for dyrt. Det er positivt at det er det stigende antal uddannelsessøgende der skaber behovet for flere kollegier.

Landsstyret finder, at der på skoleområdet ligger en stor opgave foran os. Flere steder er skolerne for små, set i lyset af den befolkningstilvækst der har været. Andre steder trænger skolerne til en grundig renovering. Der er i forslaget til finansloven specielt afsat midler til projektering af en ny skole i Nuuk i Qinqorput, til renovering og udvidelse af skolen i Ilulissat samt renovering og udvidelse af skole og skolehjem i Qaanaaq.

Landsstyret mener, at rejeafgiften skal afspejle situationen i erhvervet og med baggrund i de lave verdensmarkedspriser på rejer, fremlægger Landsstyret et forslag til en fleksibel rejeafgift. Når verdensmarkedspriserne er lave betales en tilsvarende lav eller slet ingen rejeafgift. Når verdensmarkedspriserne til gengæld er høje betales en højere afgift.

Landsstyret mener at Børn- og Unge området skal styrkes. Der tilføres derfor ekstra 18,3 mio. kr. til området. Midlerne skal primært anvendes til en tidlig og helhedsorienteret indsats i familien, professionel familiepleje, som supplement til institutionerne og en rimelig løn for at tiltrække og fastholde personalet på området. Samtidig foreslår Landsstyret, at der bygges en ny handicapinstitution i Paamiut.

Landsstyret fremlægger på denne samling en reform på alderspensioner. Formålet er at gøre alderspensionen mere fleksibel. Reformen medfører, at der bliver en højere grænse for indtægt ved siden af pensionen, før der sker reduktion i pensionen og at der bliver ret til basispension som bliver uafhængig af en ægtefælles indkomst. Der er afsat 7,5 mio. kr. til reformen.

Kapacitetstilpasningsaftalen med Royal Greenland A/S udløber med udgangen af 2002. Landsstyret har reserveret 7 mio. kr. til finansiering af en opfølgning på kapacitetstilpasningsaftalen.

Kapacitetstilpasningsaftalen har været i gang i 5 år. Der er ikke blevet skabt varige arbejdspladser igennem kapacitetstilpasningsaftalen. Der bliver derfor behov for at skabe et vist aktivitetsgrundlag i de byer der er berørt af kapacitetstilpasningsaftalen.

I bestræbelserne på at udarbejde et mådeholdent Forslag til Landstingsfinanslov 2003, har Landsstyret fundet det nødvendigt at indarbejde en række besparelser.

På Sundhedsområdet bliver der fremsat ændringsforslag til udmøntning af en besparelse på 15 mio. kr. Besparelsen betyder at sundhedsvæsenet i 2003 har samme budget som forbruget i 2001. Landsstyret har lagt vægt på, at der skal være tale om besparelser, der ikke forringer patientbehandlingen.

Der foreslås sparet 5 mio. kr. på indhandlingstilskuddet til sælskind. Vurderingen er at priserne for de enkelte sælskind kan fastholdes og at Great Greenland A/S også kan få det nødvendige antal skind til produktionen, på trods af besparelsen.

I Flytrafikken foreslås der sparet 5 mio. kr. i 2003 og 10 mio. kr. i BO-årene. Besparelserne skal primært findes ved en vurdering af blandt andet. trafikmængden i lufthavnene og det lokale behov for lufttransport og en efterfølgende nedgradering af udvalgte lufthavne.

Der foreligger nye vurderinger af behovet for den selektive fragtstøtte og der kan derfor spares 2 mio. kr. på dette område.

Landsstyrets ønsker at gå forrest i bestræbelserne på at begrænse administrationsudgifterne og der bliver derfor sparet 7 mio. kr. i 2003 og 12 mio. kr. i BO-årene på Landsstyrets administration.

Kommunerne

Forhandlingerne mellem Hjemmestyret og KANUKOKA om bloktilskuddet har i år varet længere end normalt. Det skyldes primært at der ikke har kunnet opnås enighed om børn- og ungeområdet og herunder specielt døgninstitutionerne.

De lange forhandlinger betyder, at konsekvenserne af en bloktilskudsaftale for Forslaget til Landstingsfinanslov bliver fremsat i budgetneutrale ændringsforslag til 2. behandlingen af finanslovsforslaget.

Afslutning 

Behandlingen af Forslaget til Landstingsfinanslov har i år fået en tidlig start. Jeg har på Landstyrets vegne orienteret Landstingets Finansudvalg om forslaget til finansloven i august måned, og Landsstyret har allerede haft muligheden for at svare på en række spørgsmål fra Landstingets Finansudvalg.

Det er min faste overbevisning, at det gode samarbejde kan fortsætte under hele behandlingen og  jeg håber, at debatten her i Landstingssalen vil være præget af et fælles ønske om tage stilling til de overordnede linier i den fremtidige samfundsøkonomi.

Landsstyrets finanslovsforslag bærer præg af økonomisk tilbageholdenhed, udfra en vurdering af de forventninger der nu er for den økonomiske udvikling. En stram økonomisk politik skal blandt andet være baggrund for strukturtilpasningen og dermed en større økonomisk uafhængighed. Det var Landstingets Finansudvalg enige i i finansloven for 2002 og det håber jeg, vi kan blive enige om i Landstinget når vi behandler Forslaget til Landstingsfinanslov for 2003.

Der er til denne landstingssamling fremsat mange enkeltforslag fra medlemmerne af Landstinget, som kan få store økonomiske konsekvenser for landskassen. Jeg vil derfor gerne opfordre Landstingets medlemmer til at udvise mådehold når både forslaget til finansloven og enkeltforslagene bliver behandlet her i Landstinget.

For det er jo sådan, at når man prioriterer noget ind på en finanslov er der samtidig andre formål, som skal prioriteres ned. Og hvis man prioriterer for mange nye udgifter ind uden at spare andre steder, så er konsekvensen at man nedprioriterer den fremtidige økonomiske handlefrihed.

Landsstyret er fast besluttet på, at den endelige finanslov for 2003 skal være både fornuftig og mådeholden, så vi kan aflevere landskassen i god stand til det Landsting, der skal fortsætte arbejdet efter Landstingsvalget.

Med disse ord overlader jeg Forslaget til Landstingsfinanslov 2003 til Landstingets behandling.

02EM/01.25.01-63 2003-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuut. Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

19. september 2002             UKA 2002/63

2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuut

(Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq)

Saqqummiussissut

Siullermeerneqarnera

Ukioq 2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiutissavara.

Aningaasaqarniarnikkut inissisimanerput

Ukiuni kingullerni aningaasaqarniarnerput ilorraap tungaanut ingerlasimavoq. Maannali takussutissaqalerpoq pissutsit allanngulersut. Tamannalu aallaavigisariaqarparput ataatsimiinnermi matumani inimi maani aappaagumut 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip oqallisigineqartarnissaani. Aningaasaqarniarnitta ajorseriarsimanera ilaatigut akileraarutitigut akitsuutitigullu isertittakkatta amerliartorunnaarnerisigut aalisarnerullu ilaani isertittakkat ikileriarsimarisigut takussutissaqarpoq.

Aalisarnermi isertittakkat amerliartorunnaarnerat suliffissaaleqinermik kinguneqassappat naatsorsuutigisariaqarpoq isumaginninnermut aningaasartuutit amerleriarnissaat. Nunatsinnili suliffissaaleqineq suli appasippoq - najukkamiilli najukkamut assigiinngeqaluni. Naak nunarsuarmi tunitsivinni raajat akii appasikkaluartut aalisarnerup suliffissaqartitsinera suli annertuvoq, pisassat amerlaneri pissutigalugit. Qaleralinniarnerup suliffissaqartitsinera aamma pitsaasuuvoq.

Naalakkersuisut isumaqarput naatsorsuutigisinnaagipput piffissaq aningaasaqarniarnikkut siuariartorfiunngitsoq ornillugu. Nunarpulli kisimi taama inissisimanngilaq. Nunarsuarput tamaat isigalugu aningaasaqarniarneq taama ingerlavoq, tamannalumi aamma soorunami nunatsinnut annertuumik pingaaruteqarpoq, minnerunngitsumik avammut nioqqutissiatta tuniniarneqartarnerat eqqarsaatigalugu.

Pissutsit taamaannerat tunngavigalugu 2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannik tunuarsimaarfiusumik 40 mio. kr.-inillu sinneqartooruteqarfiusussamik naalakkersuisut siunnersuuteqarput.

Tunuarsimaartumik aningaasanut inatsisikkut aningaasaqarniarnerup pitsaanngitsumik ingerlalersinnaaneranut sillimmartaassaagut, mianersortumik nunatta karsiani sinneqartooruteqarfiusumik aningaasaqarniarnikkut ingerlatsinikkut. Sinneqartooruteqartariaqarpugut suliffissaaleqineq annerusumik appariassagaluarpat inuiaqatigiit ingerlasinnaaqqullugit.

Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik aamma aningaasaqarniarnerup ajortumut saannerani suliffissanik pilersitseqataasinnaavoq, sanaartornerit kinguaattoornerinik pissuteqartumik aningaasaateqarfimmi aningaasat atorneqanngitsut atorlugit.

Inuussutissarsiutitigut ineriartorneq eqqarsaatigalugu ingerlatat arlaqarput nunatsinni inuussutisarsiornermik tamatigoornerulersitsisut, taamalu ungasinnerusoq isigalugu nukittorsaasussat.

Saattuarniarneq ineriartorpoq saattuallu ullumikkut nunatta avammut tunisassiaasa ilagilersimavaat pingaarutillit. Saattuarniarneq inuiaqatigiinni suliffissanik pingaarutillinnik pilersitsisimavoq.

Takornariaqarneq siumut ingerlavoq, uuliasiornerlu ingerlaannarsinnaasutut isikkoqarluni.

Inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat eqqarsaatigalugu suliniutit

Maanna inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat eqqarsaatigalugu iluarsartuussisimanerit naatsumik tikilaarlugillu suliniutissat aggersut eqqartussavakka.

Siunissaq ungasinnerusoq isigalugu ineriartornissaq 2000-imi ukiakkut inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat eqqarsaatigalugu iliuusissatut pilersaarummi saqqummiunneqartoq naalakkersuisut ingerlateqqinniarpaat, peqatigitilluguli aamma suliniutit nammassineqareersimasut malitseqartinniarlugit pisariaqarfiisigullu iluarsisarniarlugit.

Usinik imaatigut assartuisarnermik iluarsaaqqinneq 2002-mi januaarip aallaqqaataani aallartinneqarpoq. Inuussutissarsiortut attarneqarsimasut suleqatigalugit iluarsaaqqinnerup tamatuma maannamut kingunerisimasai naalakkersuisut nalilersuleruttorpaat. Ukiullu affaannaa misilittakkat naammanngillat naalakkersuisut inerniliinissaannut, taamaattumillu usinik imaatigut assartuinermik iluarsaaqqinnerup immikkoortuata tulliata aallartinnissaata 2004-mi januaarip aallaqqaataanut kinguartinneqarnissaa siunnersuutigalugu. Taamaalilluta iluarsaaqqinnerup sunniutaasa nalilernissaannut pitsaanerusumik periarfissaqalissaagut.

2001-imi ukiakkut upernaarlu Inatsisartut ataatsimiinnerini inatsisit ineqarnermut tunngasut arlallit Inatsisartut akuersissutigaat. Ineqarnermut tunngasunik iluarsaaqqinnerup siunertaraa inissaqarniarneq eqaannerusumik aaqqissuussaq, peqatigitillugu pisortat inissiaataannut utaqqisut ikilisinneqarnissaat.

Ineqarnermut tunngasunik iluarsaaqqinnikkut innuttaasut ilaat kaammattorneqarput namminerisaminnik initaarniaqqullugit, innuttaasut taakku pisortat inissiataanni attartortittakkanni akiliutaasa aningaasartuutinut naapertuunnerusunngortinneqarnerisigut. Peqatigitillugu ineqarnermut akiliummut tapiissuteqariaatsip pitsanngorsarneqarneratigut qularnaarniarsimavarput ineqarnermut akiliutit qaffaataa akissaatikinnerusunik eqquinnginnissaat.

Attartortumiit Piginnittumut aaqqissuussinikkut periarfissiisoqarpoq attartortut pisortat inissiaataannik attartukkaminnik tigusisinnaanissaat nammineq akisussaaffigalugu oqartussaaffigalugulu. Taamaalillutik piginnittut nutaat najugaqaqatigiiffimminni sunniuteqarnerulersinnaapput peqatigitillugulu inissiap peqatigiilluni paarilluarnissaanik pisussaaffik tigullugu.

Piginneqatigiilluni inissiat eqqarsaatigalugit ineriartorneq ingerlalluarpoq. Amerlanerujartuinnartut piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffiinik pilersitserusupput, sanaartukkani pioreersuni nutaanillu sanaartornikkut. Malittarisassat allanngortinneqarnerisigut maanna sanaartortitsisartut piginneqatigiilluni inissialiorsinnaalersimapput, naak aallaqqaammut taakku pisisussaqariinngikkaluartut. Taamaaliornikkut sanaartorneq siusinnerusukkut aallartinneqarsinnaavoq.

10/40/50-imik aaqqissuussinermi malittarisassat nutaat aamma periarfissiilluarput inissiaqassutsip annertusarnissaanut, periarfissiisoqarmat kikkut tamarmik, namminersortut inuussutissarsiortullu, inissialiornerup aningaasalersorneranut aaqqissuussineq taanna atorlugu taarsigassarsisinnaanissaat.

Taamaattumik inissiat amerlisartuarnissaat naalakkersuisut sulissutigiuarniarpaat, minnerun-ngitsumik sumiiffinni inissaaleqiffiunerusuni. Inissialiornernut aningaasaliissutit iluaqutaanerpaamik pissarsiviunerpaamillu atortariaqarpavut.

Ineqarnermut tunngasunik iluarsaaqqinneq naalakkersuisut alaatsinaaqqissaarpat. Ataatsimiinnerup matuma ingerlanerani Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Ataatsimiititaliaq aamma Attaveqarnermut Pilersuinermullu aamma Ineqarnermut Ataatsimititaliaq naalakkersuisunit aggersarniarpavut maannamullu misilittagaagallartut pillugit ilisimatillugit. Maannangaaq oqaatigisinnaavara ineqarnermut akiliummut tapiissuteqartarneq pillugu malittarisassat nutaat taakkulu soraarnerussutisialinnut sunniutaat sukumiinerusumik nalileqqinneqartariaqarmata,

Inuussutissarsiornermik siuarsaaneq eqqarsaatigalugu ukioq manna pisoqarfioqaaq. Upernaakkut ataatsimiinnermut inuussutissarsiornermik siuarsaaneq pillugu nassuiaateqarpugut, tamatumalu kingorna inuussutissarsiutinik siuarsaaneq eqqarsaatigalugu ilioriusissatut iliuusissatullu pilersaarusiorluta ukiunut arlalinnut siumut isigisumik.

Inuussutissarsiornermik siuarsaanerup siunertaraa aningaasaqarniarnikkut nammineersinnaanerulernikkut nunatta naalakkersuinikkut nammineersinnaanerata annertusarneqarnissaa. Tamatumani piumasaqaataavoq nunatsinni inuussutissarsiornerup tamatigoornerup peqatigitillugu sulissutigineqarnissaa.

Inuussutissarsiornermik siuarsaaneq suliassaqarfinni assigiinngitsuni immikkut aallunneqassaaq. Pisariaqarpoq nunatsinni inuussutissarsiorneq ataatsimut isigalugu tunngaviusumik atugassarititaasut pitsanngorsarneqarnissaat. Inuussutissarsiornermi piginnaasat annertusartariaqarput. Ungasinnerusumut isigaluni aningaasaliisinnaasunik annaasaqarsinnaanerminnut piareersimasunik amigaateqarpugut. Inuussutissarsiornermik siuarsaaniarneq pitsaanerusumik aaqqissuussaasariqarpoq. Suliniarneq inuussutissarsiutinut suliniutinullu ataasiakkaanut sammisinneqarnerusariaqarpoq.

Ataatsimiinnermi matumani nuttarsinnaassuseqarnerunissamut aningaasaliissutaasartussat pillugit siunnersuut Naalakkersuisut aamma saqqummiuppaat. Siunertaa paatsoorneqarsinnaangilaq - nunatsinni sulisinnaasut pisariaqartinneqarfianni sapinngisamik pitsaanerpaamik iluaqutigineqartarnissaat.

Ullumikkummi pissutsit imaapput nunatsinni arlaanni suliffissaaleqisoqartarluni allani sulisussanik amigaateqartoqartoq. Nuttarsinnaassuseqarnerunissamut aningaasaliisarnissami isumaavoq qinnuteqartut nuunnerminnut tapiiffigineqarsinnaalernissaat. Kisiannili taamatut nuunnermut tapiissutisissagaanni piumasaqaatit arlallit naammassineqarsimasariaqarput.

Kommunimi nuuffigisassami ataavartumik suliffissamik nassaareersimasoqassaaq kommunimilu nuuffigisassami atorfigiligassami sulisussanik piginnaanilinnik suliffeqanngitsumik peqartoqassanngilaq. Peqatigitillugu kommunip nuuffigisassap nuuttumut inissaq naleqquttoq neqe-roorutigisinnaassavaa.

Qinnuteqartup nuuffigisassaani utaqqisut allattorsimaffii akornuserumanagit sulissutigineqarpoq nuuttup inigiligassaanut taartissatut inissialiornissamut kommunip tapiiffigineqarsinnaalernissaa. Sanaartornermut tapiissutissanut aningaasaliissutit 25 mio. kr.-inut killissalerlugit immikkoortitsisoqarpoq.

Nuttarsinnaanerulernissamut aningaasaliissutissanut misiligutitut 3,8 mio. kr.-it immikkoortinneqarput. Naalakkersuisut maannakkorpiaq aaqqissuussinerup sukumiinerusumik ilusilersornissaa ingerlappaat.

Sinerissamut qanittumi aalisarnermut tunngatillugu pingaaruteqarpoq aalisarluarsinnaassuseq pitsanngorsarniarlugu suliniuteqartuarnissarput, aalisarneq taanna aamma imminut akilersinnaaneruleqqullugu. Aalisariuteqassutsimik naleqqussaaneq ukioq manna aallartinneqarpoq sivisunerusumillu ingerlagallassagunarluni. Taamaammat 2003-mi sinerissamut qanittumi raajarniarnermi aalisariuteqassutsimik naleqqussaanerup ingerlateqqinneqarnissaanut inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat eqqarsaatigalugu suliniutissanut immikkoortitani siunertamut tamatumunnga immikkoortitsisoqarpoq. Pisariaqartitat qanoq annertutiginersut maannakkut misissorneqarput, tassa 2002-mi aalisariutit ilaannik aalisarunnaarsitsinerit siulliit naammassereerneqarneranni.

2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuummi kisitsisit pingaarnerit

Maanna 2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuummi kisitsisit pingaarnerit eqqartussavakka.

Isertitat 5,4 mia. kr.-iussangatinneqarput. Taakkua pingajorarterutaat marluk naalagaaffiup ataatsimoortumik tapiissutigai EU-millu aalisarneq pillugu isumaqatigiissummeersuullutik, pingajorarterutaallu kingulliit tassaapput akileraarutit akitsuutillu, kiisalu isertitat minnerusut arlallit.

Ingerlatsinermut aningaasartuutit katillugit 4,6 mia. kr.-it missaanniipput, taakkunannga aningaasartuutinut inatsisitigut pisussaaffigisanut, soorlu soraarnerussutisianut ilinniagaqarnersiutisianullu, 788 mio. kr.-it ilaallutik.

Sanaartugassanut iluarsagassanullu 752 mio. kr.-it atorneqarnissaat siunnersuutigineqarpoq. 468 mio. kr.-it sanaartugassanut atorneqassapput 284 mio. kr.-illu iluarsagassanut atorneqassallutik. Namminersornerullutik Oqartussat iluarsaanissamut danskit naalagaaffiannik isumaqatigiissutaat naapertorlugu Namminersornerullutik Oqartussat iluarsagassanut ukiumut 275 mio. kr.-inik atuisussaatitaapput. Naalagaaffimmik isumaqatigiissut 2003-p naanerani atorunnaassaaq. Iluarsaasarnerulli qaffasissuujuartinnissaa aserfallatsaaliisarnerullu qaffatsinnissaa Naalakkersuisut pingaartippaat.

Nuummi ilisimatusarfeqarfimmut Ilimmarfimmut sanaartugassanut pilersaarusiamut allannguutissatut siunnersuusiortoqassaaq. Suliassap naammassinissaanut avataanit aningaasaleeqataasussanik pissarsisoqarnissaa suli isumaavoq. Inatsisartut 2001-imi ukiaanerani ataatsimiinnermi taama alaajangiipput. Ilisimatitsissutigineqassaaq ilisimatusarfeqarfimmut aningaasalersuinissamik pilersaarutip ukiumik ataatsimik kinguartinneqarnissaa naalakkersuisut siunnersuutiginiarmassuk, kingusinnerusukkut inatsisartut 2003-mi ukiaanerani ataatsimiinnerannut atatillugu saqqummiunneqartussamik.

Narsami Qaqortumilu innaallagissamik imermillu pilersuinissamut Qorlortorsuarmi erngup nukinganit innaallagissiorfiliornissaq siunnersuutigineqarpoq. Sanaartorneq tamanna 220 mio. kr.-inik akeqassangatinneqarpoq. Erngup nukinganit innaallagissiorfik 2007-imi ingerlalereersimassangatinneqarpoq. Nukissamik pissarsiffigisinnaasavut piujuartut atorluarneqarnissaat pingaartuusoraarput taamaalilluta ikummatissanik eqqussuisariaqarneq millisinniassagatsigu.

Ilulissani, Sisimiuni Nuummilu ilinniartunut inissialiortoqalereerpoq. Pingaartumik illoqarfinni taakkunani ilinniartunut inissaaleqisitsisoqarpoq. Namminersortunit ininik inissianillu attartortarneq maanna atorneqartartoq akisuallaaqaaq. Ilinniartunut inissianik amerlanerusunik pisariaqalersitsineq nuannaarutigisatsinnik ilinniartut amerliartornerannut takussutissaavoq.

Naalakkersuisut isumaqarput atuarfeqarnermut tunngatillugu suliassarujussuaqartugut. Innuttaasut amerliartorsimanerat eqqarsaatigalugu sumiiffippassuarni atuarfiit mikivallaaqaat. Sumiiffinni allani atuarfiit iluarsagassarujussuupput. Aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi pingaartumik Nuummi Qinngorpumi nutaamik atuarfiliornissap pilersaarusiorneqarnissaanut, Ilulissani atuarfiup allineqarnissaanut, kiisalu Qaanaami atuarfiup atuartullu angerlarsimaffiata iluarsaannissaannut allinissaannullu aningaasanik illuartitsisoqarpoq.

Naalakkersuisut isumaqarput raajanut akitsuut inuussutissarsiornermi inissisimanermik ersersitsissasoq raajallu nunarsuarmi niuernermi akikinnerat tunuliaqutaralugu raajanut akitsuusiisarnissamik eqaannerusumik naalakkersuisut siunnersuuteqarput. Nunarsuarmi niuernermi akit appasitsillugit raajanut akitsuut appasitsinneqartassaaq akitsuusiisoqartassananiluunniit. Illuatungaani nunarsuarmi niuernermi akit qaffasitsillugit akitsuut qaffasinnerutinneqartassaaq.

Naalakkersuisut isumaqarput meeqqanut inuusuttunullu tunngasut nukittorsarneqassasut. Taamaattumik suliassaqarfimmut aningaasaliissutaareersut qaavisigut 18,3 mio. kr.-inik aningaasaliisoqaqqippoq. Aningaasat taakku pingaartumik ilaqutariinnut ilaqutariinnillu ikiorsiinermut tunngasuni suliniutinut piaartunut tamakkiisunullu, kiisalu paaqqinniffinnut tapertatut pineqartumilu sulisunik kajungilersitsinissamut sulisorinniinnarnissamullu akissarsiat naammagisimaarnartuutinnissaannut atorneqassapput. Tamatumunnga peqatigitillugu Paamiuni innarluutilinnik paaqqinniffimmik nutaamik sanasoqarnissaa Naalakkersuisut siunnersuutigaat.

Ataatsimiinnermi matumani utoqqalinermi pisortanit soraarnersussutisiat allanngortinneqarnissaat Naalakkersuisut saqqummiuppaat. Utoqqalinermi soraarnerussutisiaqartitsinerup eqaannerulernissaa siunertarineqarpoq. Allannguinerup nassatarissavaa soraarnerussutisiat apparneqarnissaannut soraarnerussutisiat saniatigut isertitarisinnaasat qaffanneqarnerat kiisalu aapparisap isertitai apeqqutaatinnagit tunngaviusumik soraarnerussutisiaqartoqarsinnaalernera. Allannguinissamut 7,5 mio. kr.-it illuartinneqarput.

Royal Greenland A/S-imik naammassisaqarsinnaassutsimik naleqqussaanissamik isumaqatigiissut 2002-p naanerani atorunnaassaaq. Naammassisaqarsinnaassutsimik naleqqussaanissamik isumaqatigiissummut malitseqartitsinissap aningaasalersorneqarnissaanut 7 mio. kr.-it Naalakkersuisut immikkoortippaat. Isumaqatigiissut ukiuni tallimani atuuppoq. Isumaqatigiissutikkut suliffissanik ataavartunik pilersitsisoqanngilaq. Taamaattumik illoqarfinni isumaqatigiissummit attartorneqartuni ingerlataqarnissamut tunngavissanik pilersitsinissaq pisariaqassaaq.

Tunuarsimaatumik 2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuusiornissaq anguniarlugu sipaarniutit arlallit ilanngunneqarnissaat Naalakkersuisut pisariaqartissimavaat.

Peqqinnissamut tunngasuni 50 mio. kr.-inik sipaartoqarnissaata piviusunngortinnissaanut allannguutissatut siunnersuusiortoqarpoq. Sipaarniutit kinguneraat peqqinnissaqarfiup 2001-imi atugaasa amerlaqataannik 2003-mi missingersuuteqarnissaa. Napparsimasut katsorsarneqarnerat ajornerulersinnagu sipaartoqarnissaa Naalakkersuisut pingaartippaat.

Puisit amiinik tunisinermut tapiissutini 5 mio. kr.-inik sipaartoqarnissaa siunnersuutigineqarpoq. Sipaartoqaraluarpalluunniit puisit amiisa ataasiakkaat akiisa atortiinnarneqarnissaat Great Greenland A/S-illu tunisassiornermut puisit amiinik pisariaqartinneqartunik pissarsisinnaaginnarnissaa ilimagineqarpoq.

Timmisartunik angallannermi 2003-mi 5 mio. kr.-inik ukiunilu missingersuusiorfiusuni 10 mio. kr.-inik sipaartoqarnissaa siunnersuutigineqarpoq. Sipaarutissat pingaartumik ilaatigut mittarfeqarfinni angallannerup najukkanilu silaannakkut angallannermik pisariaqartitsinerit naliliiffiginerisigut tamatumalu kingorna mittarfeqarfinni toqqarneqartuni atortunut piumasaqaatinik annikilliliinikkut anguneqassapput.

Nunatsinni tunisassianik assartuinermut tapiissutit pisariaqartinneqarnerat naliliiffigineqaqqammerpoq taamaattumillu tassani 2 mio. kr.-inik sipaaruteqartoqarsinnaavoq.

Allaffissornermut aningaasartuutitu killilersimaarniarneqarnerani Naalakkersuisut siuttoorusupput taamaattumillu Naalakkersuisut allaffissorneranni 2003-mi 7 mio. kr.-inik ukiunilu missingersuusiorfiusuni 12 mio. kr.-inik sipaartoqassaaq.

Kommunit

Ukioq manna ataatsimoortumik tapiissutissat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat KANUKOKA-llu isumaqatigiinniarneri pisarnermit sivisunerupput. Pingaartumik tamatumun-nga pissutaavoq meeqqanut inuusuttunullu tunngassuteqartut taamatullu pingaartumik ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut tunngasut isumaqatigiissutigineqarsinnaannginnerat.

Sivisuumik isumaqatigiinniarnerit kinguneraat Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuummut ataatsimoortumik tapiissutit pillugit isumaqatigiissutip kingunerisassai aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarneranut missingersuutinut sunniuteqanngitsumik allannguutissatut siunnersuutinngorlugit saqqummiunneqartussanngormata.

Naggasiineq

Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuutip suliarineqarnera ukioq manna aallartiaarpoq. Uanga Naalakkersuisut sinnerlugit aggustip qaammataani Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaat ilisimatitsissuteqarfigaara Naalakkersuisullu Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit apeqquterpaaluit akissuteqarfiginissaannut periarfissaqarfigereerpaat.

Qularutiginngilluinnarpara suliarineqarnerata nalaani pitsaasumik suleqatigiinneq ingerlaannarsinnaassasoq neriuutigaaralu Inatsisartut ataatsimiittarfianni maani oqallinneq siunissami inuiaqatigiit aningaasaqarneranni siunniussassanut pingaarnernut isummerniarnermik ataatsimoorluni kissaateqarnermik takutitsiumaartoq.

Naalakkersuisut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutaat aningaasaqarnikkut tunuarsimaarnissamik takutitsivoq, tassa maannakkut aningaasaqarnerup allanngoriartorneranut ilimagisaasut nalilersornerat aallaavigalugu. Aningaasaqarnermut tunngatillugu naalakkersuinikkut sukangasuumik ingerlatsineq ilaatigut inuiaqatigiit aaqqissugaanerannik naleqqussaanermut taamatullu aningaasaqarnikkut annertunerusumik allanik isumalluutaarunnissamut tunngaviliisuussaaq. Tamanna Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata 2002-imi aningaasanut inatsimmi isumaqatigaa neriuutigaaralu 2003-mi Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartuni suliarilerutsigu tamatta isumaqatigiissutigisinnaajumaaripput.

Inatsisartut katersuunnissaannut matumunnga Inatsisartunut ilaasortat ataasiakkaat amerlaqisunik siunnersuutinik saqqummiussaqarput nunatta karsiata aningaasaqarneranut annertuunik kinguneqarsinnaasunik. Taamaammat Inatsisartunut ilaasortat kaammattussavakka miarnersortumik takutitsisaqqullugit aningaasanut inatsisissatut siunnersuut siunnersuutillu ataasiakkaat maani Inatsisartuni suliarineqaleraangata.

Imaakkamimiuna aningaasanut inatsimmut pingaartitanik ikkussisoqartariaqaraangat peqatigitillugu siunertat allat kinguartikkallartariaqartarlutik. Aningaasartuutissallu nutaat amerlasuut allatigut ileqqaaruteqarnani salliutinniaraanni tamatuma kingunerissavaa siunissami aningaasaqarnikkut kiffaanngissuseqarluni iliuuseqarsinnaanerup periarfissakillisinneqarnera.

Naalakkersuisut aalajangiusimalluinnarpaat 2003-mi aningaasanut inatsisissaq naammassiguni isumatuumik mianersortumillu suliarineqarsimassasoq taamaalilluta nunap karsia Inatsisartunut Inatsisartunut qinersisoqareernerani suliamik nangitsisussanut pitsaasuutillugu tunniussinnaaniassagatsigu.

Taamatut oqaaseqarlunga 2002-mi Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartunut suliassanngortippara.