Samling

Gældende formulering

Lovforslaget

Kapitel 1

Formål og område

-

  § 1.

-

  § 2. Loven omfatter arbejde i Grønland for en arbejdsgiver.

-

  Stk. 2. Undtaget er

arbejde i arbejdsgiverens private hushold­ning,

  Stk. 2. Undtaget er

arbejde i arbejdsgiverens private hushold­ning, jf. dog § 45 d,

arbejde, der udelukkende udføres af de med­lemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden, jfr. dog § 46, stk. 1, 2. pkt.,

arbejde, der udelukkende udføres af de med­lemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden, jf. dog § 45 d,

arbejde, der udføres i den ansattes hjem,

Ophæves.

arbejde, der udføres af militære og kan hen- regnes til egentlig militærtjeneste, og

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

jagt og fangst.

Ophæves.

  Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-4:

  Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2:

§ 15 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 24-30 om leverandører m.fl. og § 31 om bygherrer m.v.,

-

§§ 32-33 om arbejdets udførelse,

-

§§ 36-37 om tekniske hjælpemidler,

-

§§ 38-39 om stoffer og materialer,

-

§ 46, stk. 2, om lavalder ved farligt ar­bejde.

§ 45 c om vejtransport,

§ 46, stk. 3, om mindstealder ved farligt ar­bejde.

  Stk. 4. Arbejdsministeren kan bestemme, at der for militære områder og anlæg skal gælde særlige regler om arbejdsmiljø.

-

  § 3.

-

  § 3 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven kun i begrænset omfang skal gælde for arbejde, som udføres i den ansattes hjem.

Kapitel 2

Virksomhedernes

sikkerheds- og sundhedsarbejde

Personlig kontakt

-

  § 4.

-

Sikkerhedsorganisation

-

  § 5. I virksomheder, som be­skæftiger 10 ansat­te eller derover, skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.

-

  Stk. 2. Arbejdslederen for et arbejdsområde skal sammen med sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for det pågældende ar­bejdsområde.

  Stk. 2. Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med sikkerhedsre- præsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende ar- bejdsområde.

  Stk. 3. Hvor der er valgt en tillidsrepræ­sentant, er denne tillige sikkerhedsre­præsen­tant. Er der flere til­lidsrepræsentanter inden for området, vælger disse imellem sig en sik­kerhedsrepræsen­tant. I andre tilfælde vælger de ansatte en sikkerhedsre­præsentant for hvert arbejds­lederområde til at indtræde i sikker­hedsgruppen. Sikkerhedsre­præsentanten repræ­sen­terer de ansatte i spørgsmål om sikkerhed og sundhed.

  Stk. 3. De ansatte skal vælge en sikker­hedsre­præsentant for hver afdeling eller hvert arbejds- lederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spør­gs­mål om de ansattes sik- kerhed og sundhed. En tillidsrepræsentant vil kunne væl­ges som sik­ker­heds­repræsentant.

  Stk. 4. Arbejdslederområder med få ansatte eller få ar­bejdsmiljøproblemer kan ar­bejdstil­synet fritage for kravet om særskilt sikker­hedsgruppe.

Ophæves.

  § 6. I virksomheder, der beskæftiger 20 ansatte eller derover, skal der oprettes et sikkerhedsud- valg. Er der i virksomheden oprettet én eller to sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens eller gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere sikker- hedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer til et sikkerhedsudvalg, hvori virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for virksomheden.

  § 6. I virksomheder, der beskæftiger 20 ansatte eller derover, jf. dog § 7, stk. 6, skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden oprettet én eller to sikkerhedsgrupper, udgør sikkerheds- gruppens eller gruppernes medlemmer og virk- somhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsen- tanterne imellem sig 2 medlemmer og arbejdsle- derne i sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 med- lemmer til et sikkerhedsudvalg, hvori virksom- hedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder. Sikkerhedsudvalget skal plan- lægge, lede, rådgive og orientere om samt føre kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for virksomheden.

  Stk. 2. Den tilsynsførende fra arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomheden normalt træde i forbindelse med virksomhedens ledelse og vedkommende sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper og repræsentanter for sikkerhedsudvalget. Disse har fri adgang til at forelægge spørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for arbejdstilsynet.

  Stk. 2. Den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomheden jævnligt træde i forbindelse med virksomhedens ledelse og vedkommende sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper og repræsentanter for sikkerhedsudvalget. Disse har fri adgang til at forelægge spørgsmål af sikkerheds- og sundheds- mæssig art for Arbejdstilsynet.

  § 7. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhe-

dernes arbejde for sikkerhed og sund­hed, her­un­der regler

om valg af sikkerheds­re­præ­sentanter,

om sikkerhedsrepræsen­tan­ternes rettig­heder og plig­ter,

om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver,

om uddannelse af sikkerhedsorganisationens medlemmer samt

om den daglige ledelse af sikkerhedsarbejdet.

  § 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af virksomheder- nes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver, om uddannelse af sikkerhedsorga- nisationens medlemmer samt om daglige ledelse af sikkerhedsarbejdet.

  Stk. 2. Sikkerhedsorganisa­tionens op­gaver kan efter aftale mellem virk­somhe­den og medar­bej­derne udvides til at omfatte mil­jøspørgs­mål i di- rekte til­knytning til virksom­heden. Beskæftigel- sesministeren kan fastsætte nærmere reg­ler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljø­spørgs­mål.

  Stk. 3. Med henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan § 5 og § 6, stk. 1, under vilkår fastsat af beskæftigelsesministeren, fraviges, jf. stk. 4, hvis der

dels er indgået en aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil, og

dels på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af virksomheden.

  Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, under hvilke vilkår § 5 og § 6, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 3. Beskæftigelses- ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler efter stk. 3 indgås.

  Stk. 5. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 3 afgøres ved fagret- lig behandling eller, hvor dette ikke er muligt, ved domstolene.

  Stk. 2. For fag, faglige områder eller arbejdsste­der, for hvis vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsar- bejdet efter reglerne i denne lov, kan arbejdsmini- steren gøre undtagelse fra dis­se regler eller tillem- pe dem efter de særlige forhold.

  Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan for fag, fag- lige områder eller arbejdssteder, for hvis vedkom- mende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæs- sigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 5, § 6, stk. 1, og § 8, stk. 3, gøre undtagelser fra disse regler eller tillempe dem efter de særlige forhold.

  § 8.

  § 8. Arbejdsgiveren har pligt til, hvis han ikke selv er medlem af sikkerhedsudvalget, at lade sig repræsentere ved en ansvarlig person.

  Stk. 1. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget får en efter forholdene rimelig tid til rådighed til at varetage deres pligter i sikkerhedsarbejdet.

  Stk. 2. Arbejdsgiveren skal give såvel sikkerhedsudvalgets som sikkerhedsgruppernes medlemmer lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden om eller uddannelse i sikkerhedsmæssige spørgsmål.

  Stk. 3. Arbejdsgiveren skal give sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget lejlighed til at deltage i planlægningen for så vidt angår spørgsmål om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen

  Stk. 4. I virksomheder, hvor der i medfør af § 5 er oprettet én eller flere sikkerhedsgrupper, men ikke skal oprettes sikkerhedsudvalg efter § 6, skal arbejdsgiveren sørge for, at de opgaver, som hører under et sikkerhedsudvalg, varetages effektivt i samarbejde med sikkerhedsgruppen eller -grupperne.

Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5.

  §§ 9-10.

-

Kapitel 3

Almindelige regler

Arbejdsgiveren

-

  § 11.

-

  § 11 a. Arbejdsgivere, der har pligt til at organi- sere sikkerheds- og sundhedsarbejdet, skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvur- vurdering af sikkerheds- og sundhedsfor­hol­dene på arbejdspladsen. Den skriftlige arbejdspladsvur- dering skal udarbejdes under hensyntagen til ar- bejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhe­dens størrelse og organisering. Arbejds­pladsvurderin­gen skal fore- findes i virksomheden og være tilgængelig for virksom­hedens ledelse, de ansatte og Arbejds­tilsynet. En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbej­det, dog senest hvert tredje år.

  Stk. 2. En arbejdspladsvur­dering skal om­fatte en stil­lingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøpro­blemer, og hvordan de løses. Vurderingen skal indeholde følgende ele­menter:

Identifikation og kort­lægning af virk­somhe­dens arbejdsmil­jøfor­hold.

Beskrivelse og vurde­ring af virksomhe­dens arbejdsmil­jøproblemer.

Prioritering og opstil­ling af en hand­lings­plan for løsning af virksomhedens arbejds­miljøproblemer.

Retningslinier for op­følgning på hand­lings­planen.

  Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage sikker­hedsorganisa­tionen i planlæg­ningen, tilrettelæg­gelsen og gennemfø­relsen samt opfølgningen på arbejdsplads­vur­deringen, jf. stk. 1 og 2.

  Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nær­mere regler for arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere, der ikke har pligt til at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet, skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen.

  §§ 12-15.

-

  § 16. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattes sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd inden for vedkommende område bekendt med de påbud, som arbejdstilsynet eller den i § 57 nævnte myndighed eller institution skriftligt har givet. Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd, der fremsætter anmodning om at blive gjort bekendt med påbudet.

  § 16. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansat- tes sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsen- tanter inden for vedkommende område bekendt med de påbud, som Arbejdstilsynet eller den i § 57 nævnte myndighed eller institution skriftligt har givet. Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre sikkerhedsrepræsentanter og til- lidsrepræsentanter, der fremsætter anmodning om at blive gjort bekendt med påbudet.

  Stk. 2. Hvis der på en arbejdsplads hverken er sikkerhedsrepræsentanter eller tillidsmænd, skal de ansatte gøres bekendt med afgivne påbud efter stk. 1, 1. pkt.

  Stk. 2. Hvis der på en arbejdsplads hverken er sikkerhedsrepræsentanter eller tillidsrepræsen- tanter, skal de ansatte gøres bekendt med afgivne påbud efter stk. 1, 1. pkt.

  § 17. Når arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver eller besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyn- dige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

-

  stk. 2. Arbejdstilsynet kan til statistisk brug forlange oplysninger af arbejdsgivere om forhold af arbejdsmiljømæssig betydning. I tilfælde af offentliggørelse af statistikken må navn eller firma ikke nævnes.

Ophæves

  § 17 a. Arbejdsgiveren skal foretage anmeldelse til Arbejdstilsynet og føre registre efter regler, som fastsættes af beskæftigelsesministeren.

  Stk. 2. Direktøren for Arbejdstilsynet kan til statistisk brug forlange oplysninger af arbejdsgiveren om

de ansattes antal, køn, alder og sundhedsforhold,

maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler,

stoffer og materialer,

andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning.

  Stk. 3. Hvis statistikken offentliggøres, må navn eller firma ikke nævnes.

Virksomhedsledere m.fl.

  § 17 b. Lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter gælder også for den, som le­der eller del- tager i ledelsen af virksom­heden.

Arbejdslederen

-

  §§ 18-20.

-

Ansatte

-

  §§ 21-23.

-

Leverandører, installatører, reparatører

og planlæggere m.fl.

-

  §§ 24- 27.

-

  § 27 a.Den, der udbyder en tjenesteydelse, skal ved udarbejdelsen af sit udbudsmateriale i forbindelse med udbudet påse, at der er taget hensyn til sikkerheden og sundheden ved opgavens udførelse. Udbyder skal endvidere sørge for, at udbuds- materialet indeholder relevante oplysninger om særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med opgavens udførelse med henblik på, at den, der udfører opgaven, får kendskab hertil.

  Stk. 2. Udbyder skal i øvrigt medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og sund- hedsmæssigt fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt.

  §§ 28-30.

-

Bygherrer m.v.

-

  § 31. Ved bygge- og anlægsvirksomhed, som udføres af mere end 10 personer, skal bygherren eller en person, som han overdrager det til, samordne de foranstaltninger til fremme af de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, der skal udføres af arbejdspladsens forskellige arbejdsgivere.

  § 31. Ved bygge- og anlægsvirksomhed af en vis størrelse, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse og koordinere foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed.

  Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

  Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligter efter stk. 1, herunder om

afgrænsning af de enkelte arbejdsgiveres op- gaver i fællesområderne, inden arbejdet sættes i gang,

udarbejdelse af en plan for sikkerhed og sundhed, inden byggepladsen etableres,

koordinering af foranstaltninger til fremme af sikkerhed og sundhed i fællesområderne, medens arbejdet er i gang, og

udpegning af koordinator med den fornødne viden om og uddannelse i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordinering af de sikkerheds- og sundheds-mæssige foranstaltninger på arbejdsstedet.

  Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligt til at anmel- de større bygge- og anlægsarbejder til Arbejds- tilsynet.

  Stk. 4. Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsar- bejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Kapitel 4

Arbejdets udførelse

-

  §§ 32-33.

-

Kapitel 5

Arbejdsstedet

-

  §§ 34-35.

-

Kapitel 6

Tekniske hjælpemidler

-

  §§ 36-37.

-

Kapitel 7

Stoffer og materialer

-

  §§ 38-39.

-

Kapitel 8

Hviletid og fridøgn

Kapitel 8

Hvileperiode og fridøgn

  § 40. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at der i hvert døgn, regnet fra arbejdstidens begyndelse, gives de ansatte en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer.

  § 40. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sam- menhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

  Stk. 2. Rejsetid til og fra arbejdsstedet betragtes som hviletid, medmindre arbejdsministeren bestemmer andet.

  Stk. 2. Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved

holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde, og

landbrugsarbejde og jagt og fangst indtil 30 dage i et kalenderår.

  Stk. 3. Lastning og losning, der fortrinsvis udfø- res af løsarbejder, samt nødvendige arbejder i tilslutning hertil omfattes ikke af stk. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om en mindste hvileperiode, inden de på- gældende ansatte atter beskæftiges efter udført overarbejde.

  § 41. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage.

  § 41. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.

  Stk. 2. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri.

  Stk. 3. Ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter, samt ved arbejde, der er nødven- digt for at bevare værdier, kan det ugentlige fri- døgn udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere, når det er nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser eller tilsvarende produktion. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

  § 42. Når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden, kan §§ 40 og 41 fraviges i det omfang, det er nødvendigt, indtil regelmæssig drift er genoprettet. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation, jfr. § 61.

  § 42. §§ 40 og 41 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation.

  § 43. Fravigelse af §§ 40 og 41 kan i øvrigt tillades af arbejdstilsynet, når:

arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes eller

særlige arbejdsformer gør en fravigelse rimelig.

  § 43. For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødven- digt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om

den daglige hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til 8 timer og om hvileperiodens beliggenhed, og

det ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet.

  Stk. 2. Fravigelse for en enkelt hvileperiode eller et enkelt fridøgn kan i disse tilfælde ske uden forudgående tilladelse, hvor denne ikke kan indhentes i rette tid.

Ophæves. Se ny § 43, stk. 1.

  § 44. Bestemmelserne i lovens §§ 40 og 41 kan om nødvendigt fraviges for:

personer i overordnede stillinger, som udelukkende eller hovedsagelig udfører arbejde af ledende art og ikke er forpligtet til arbejdstidsmæssigt at følge dem, de skal lede, eller følge en forud fastlagt arbejdsturnus,

personer i overordnede stillinger, som på grund af specialviden eller lignende forhold har en særlig selvstændig stilling, og

repræsentanter og agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted.

  § 44. Personer i overordnede stillinger samt re- præsentanter og agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af §§ 40 og 41 i det omfang, det nærmere fastsættes af beskæftigelsesministeren.

  § 43, stk. 3. Lovens bestemmelser om hviletid og fridøgn kan fraviges ved aftale mellem vedkommende arbejdsgiverpart og arbejdstagerorganisation. Sådanne aftaler er kun gyldige, hvis de godkendes af arbejdstilsynet.

  Stk. 4. Arbejdsgiveren og de ansatte kan, uanset reglerne i stk. 3, aftale en omlægning af det ugentlige fridøgn ved fastlæggelse af en arbejdstidsplan eller tilrettelæggelse af en konkret arbejdsopgave. Der må dog ikke være mere end 7 døgn mellem 2 fridøgn.

  Stk. 5.For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan arbejdsministeren tillade fravigelser af lovens bestemmelser om hviletid og fridøgn.

  § 45. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 40 og 41 kan fraviges ved aftale.

  § 45 a. I tilfælde af fravigelse efter §§ 40-45 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn, eller der skal ydes passende beskyt- telse, hvis forholdene undtagelsesvis er af en så- dan art, at det ikke er muligt at yde kompenseren- de hvileperioder eller fridøgn. Beskæftigelsesmi- nisteren kan fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer i overordnede stillinger.

  § 45. For arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed eller sundhed i fare, kan arbejdsministeren fastsætte regler om begrænset arbejdstid.

  § 45 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om begrænset arbejdstid for arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare.

  § 45 c. Regler, der fastsættes efter §§ 43 og 45 b, kan finde anvendelse på enhver, der fører eller er besætningsmedlem på et køretøj, herunder også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.

Kapitel 9

Børn og unge under 18 år

Kapitel 9

Unge under 18 år

  § 45 d. Reglerne i dette kapitel finder anven­delse på unges arbejde for en arbejds­gi­ver, herunder også det arbejde, som er nævnt i § 2, stk. 2, nr. 1 og 2.

  § 46. Ved beskæftigelse af unge under 18 år skal der ved arbejdets planlæg­ning, til­rette­læggelse og udførelse tages hensyn til den unges alder, helbredstilstand, fysiske og psykiske udvikling samt til indvirkningen på skole­gang eller anden uddannelse.

  § 46. Børn under 15 år må ikke anvendes til erhvervsmæssigt arbejde, bortset fra let hjæl­pearbejde i 2 timer daglig. For børn af ar­bejdsgiverens familie, som hører til husstan­den, gælder forbudet kun arbejde med tekniske anlæg, maskiner, hjælpemidler samt stoffer eller materialer, der kan frembyde fare for dem.

  Stk. 2. Unge, som er under 15 år, eller som er  omfattet af undervisningspligten, må ikke be- skæftiges ved arbejde.

  Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter regler om højere aldersgrænse end 15 år for beskæfti­gelse ved arbejde, som efter sin beskaffenhed eller de omstændigheder, hvorunder det udfø­res, kan være farligt for de unges sikkerhed, sundhed eller udvikling.       

  Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær­mere regler om unges beskæftigelse, her­under højere aldersgrænser end 15 år for be­skæfti­gelse ved visse former for arbejde med henblik på at sikre, at arbejdet kan ud­føres sikker­heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar­ligt. Der kan fast- sættes særlige regler for unge under ud­dannelse.

  Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at lejlighedsvist eller kortvarigt arbejde, som enten udføres i arbejdsgiverens private hus­holdning eller udelukkende udføres af de med­lemmer af arbejds- giverens familie, som hører til husstanden, undtages fra forbudet i stk. 2 og §§ 47-48 under nærmere angivne betingelser og begrænsninger. Det er en forudsætning, at arbejdet ikke indebærer fare for den unges sikkerhed eller sundhed.

  Stk. 5. For unge, der hører til arbejdsgiverens familie og husstand, kan beskæftigelsesministeren fastsætte fravigelser fra aldersgrænser fastsat i medfør af stk. 3 under nærmere angivne betingelser og begrænsninger.

  Stk. 3. Arbejdsministeren kan i øvrigt fast­sætte regler om, at børn under 15 år kan have lettere erhvervsmæssigt arbejde.

  Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan tillige fast­sætte regler om,

at unge, der er fyldt 13 år, kan have let­tere arbej­de inden for nær­mere af­græn­sede former for arbej­de og under nærmere fastsatte be­tingel­ser og vilkår

at forbudet i stk. 2 og § 47 kan fra­vi­ges for unge, som er fyldt 14 år, og som ud­fører arbej­de, der er led i en uddan­nel­se, eller som træder i stedet for den lov­pligti­ge un­dervis­ning,

          at forbudet i stk. 2 og §§ 47 og 48 kan fraviges, for så vidt angår unges optræ­den i forestillinger mv. af kul­turel eller kunstnerisk art, sportsarrangemen­ter eller ved optagelse af film eller lignende, under nærmere fastsatte betin­gelser og vilkår, idet der dog, for så vidt angår unge, som er under 13 år, skal indhentes tilladelse i hvert enkelt tilfælde, og

at forbudet i stk. 2 og §§ 47 og 48 kan fraviges, for så vidt angår unges deltagelse i jagt og fangst, under nærmere fastsatte betingelser og vilkår.

  Stk. 7. Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge, der er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, gøre de unges forældre eller værge bekendt med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens længde, samt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, og de foranstaltninger, der er truffet ved- rørende sikkerhed og sundhed.

  § 47. Arbejdstiden for unge under 18 år må normalt ikke overstige den sædvanlige arbejds­tid for voksne, der er beskæftiget i samme fag.

  Stk. 2. De unge må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timer pr. dag. Arbejdstiden skal lig­ge samlet, kun afbrudt af passende spise- og hvilepauser.

  § 47. Arbejdstiden for unge under 18 år må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voks­ne, der er beskæftiget i samme fag, og må endvidere ikke overstige 8 timer om dagen og 40 timer om ugen.

  Stk. 2. Den daglige arbejdstid for unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke overstige 2 timer på skole- dage og 7 timer på andre dage end skoledage. Dog må unge, som er fyldt 15 år, men stadig er omfattet af undervisningspligten, arbejde 8 timer på andre dage end skoledage. Den samlede ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 35 timer i andre uger end skoleuger. Dog må unge, der er fyldt 15 år, men stadig omfattet af undervisningspligten, arbejde 40 timer i andre uger end skoleuger. For unge, som er under 15 år, men som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, må arbejdstiden ikke over- stige 7 timer om dagen og 35 timer om ugen.

  § 48, stk. 2. Hvileperioden skal i almindelighed omfatte tidsrummet mellem kl. 22 og kl. 5. Dette gælder dog ikke for beskæftigelsen af unge over 16 år i fiskeindustrien, hvis der ikke kan skaffes fornøden voksen arbejdskraft.

  Stk. 3. Hvis den daglige arbejdstid over­stiger 4½ time, skal unge under 18 år have en pause på mindst 30 minutter. Pausen skal være passende beliggende og om muligt sammen­hængen­de.

  Stk. 4. Unge under 18 år må ikke ar­bejde i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6.

  § 47, stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte reg­ler om, i hvilket omfang unge under 18 år må beskæftiges ud over fagets sædvanlige arbejds­tid.

  Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler om

arbejdstidens tilrettelæggelse og beregning i tilfælde, hvor unge arbejder som led i en uddannelse eller arbejder for flere arbejds­givere,

i hvilket omfang stk. 1 kan fraviges for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten,

at unge, som er omfattet af under­vis­nings­plig­ten, skal have en helt arbejdsfri periode i løbet af skoleferien, og

  § 48, stk. 3. Arbejdsministeren kan give særlige regler om hvileperiodens varighed og beliggenhed for fag eller faglige områder, hvor forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt.

at bestemmelsen i stk. 4 kan fraviges for fag eller faglige områder, hvor forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt, for unge, der er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfat­tet af undervisningspligten, dog således at unge under ingen omstændigheder må arbejde i tids­rummet mellem kl. 24 og kl. 4.

  § 48. Unge under 18 år skal have en samlet hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet.   

  § 48. Unge under 18 år skal have en sammenhæn­gende hvi­leperiode på mindst 12 timer i døg­net. Dog skal unge, som er under 15 år, eller som er om­fattet af undervisningspligten, have en sammen­hængende hvileperiode på mindst 14 ti­mer i døgnet.

  Stk. 2. Inden for hver periode på 7 døgn skal unge under 18 år have to sammenhængende fri- døgn. Hvis det ikke er muligt at lægge de to fri- døgn i sammenhæng, skal det ene fridøgn ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Et af disse fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag.

  Stk. 3. For fag og faglige områder eller for sær- lige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte særlige regler om

varigheden af hvileperioden for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, når der gives den unge en kompenserende hvileperiode,

udsættelse af fridøgn for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, når der gives den unge kompenserende fridøgn,

afbrydelse af hvileperiode og

begrænsning af fridøgn, idet der dog altid skal gives den unge mindst 36 timers frihed i sammenhæng inden for hver periode af 7 døgn.

  § 48 a. Beskæftigelsesministeren kan i øvrigt fastsætte regler om, at § 47, stk. 1, 3 og 4, kan fraviges i de i § 42 nævnte tilfælde for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten. 

Kapitel 10

Lægeundersøgelser m.v.

-

  § 49. For virksomheder, fag, faglige områder eller andre grupper af ansatte, hvis arbejde kan være forbundet med sundhedsfare, kan arbejdsministeren fastsætte regler om,

at de ansatte skal lægeundersøges før og under ansættelsen samt efter dennes ophør, eventuelt ved regelmæssige undersøgelser, og

at der regelmæssigt eller i enkelte tilfælde skal foretages arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.

  § 49. For virksomheder, fag, faglige områder eller andre grupper af ansatte, hvis arbejde er forbundet med fare for de ansattes sundhed, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om,

at de ansatte skal lægeundersøges før ansættelsen, under ansættelse og efter ansættelsens ophør, eventuelt ved regelmæssige undersøgelser, og

at der regelmæssigt eller i enkelte tilfælde skal foretages arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.

  Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte reg­ler om tilsvaren­de undersøgelser med henblik på, om et arbejde kan medføre fare for sund­heden.

  Stk. 3. Udgifterne ved undersøgelserne af­holdes af arbejds­giveren eller staten efter regler, der fastsættes af beskæftigelses­ministeren.

  Stk. 4. Arbejdsgiveren skal sørge for, at under- søgelserne kan foregå uden tab af indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejds­tiden.

  Stk. 5. De ansatte og tidligere ansatte har pligt til at lade sig undersøge i overensstem­melse med de fastsatte regler.

  § 49 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler om lægeundersøgelser af unge under 18 år med henblik på deres påbegyndelse af arbejde for en arbejdsgiver. § 49, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.

  Stk. 2. I reglerne kan det fastsættes, at en skole- læge på grundlag af en undersøgelse, foretaget før eleven forlader skolen, skal afgive en erklæ- ring, om eleven lider eller har lidt af sygdomme, der kan have indflydelse på elevens sikkerhed og sundhed under erhvervsarbejde. Tilsvarende regler kan fastsættes for unge under 18 år, der er under faglig uddannelse.

  Stk. 3. I reglerne kan det endvidere fastsættes, at arbejdsgivere ved ansættelse af en ung under 18 år skal sikre sig, at det arbejde, den unge antages til, er foreneligt med den unges helbredstilstand.

Kapitel 11

Arbejdsmiljørådene og arbejdsmiljøfondet

Kapitel 11

Arbejdsmiljørådet m.v.

  § 50. Der oprettes et grønlandsk arbejdsmiljøråd, som har til formål at give arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Rådet har følgende opgaver:

Rådet medvirker til at udbrede kendskab til arbejdsmiljøspørgsmål.

Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning for arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til arbejdsministeren, landsstyret og arbejdstilsynet.

Rådet udtaler sig om og giver forslag til lov- ændringer og nye regler samt om de enkelte sager, som arbejdsministeren, landsstyret eller arbejdstilsynet forelægger for rådet.

  § 50. Der oprettes et grønlandsk arbejdsmiljøråd, som har til formål at give arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Rådet har følgende opgaver:

Rådet medvirker til at udbrede kendskab til arbejdsmiljøspørgsmål.

Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning for arbejdsmiljø- et, og udtaler sig herom til beskæftigelses- ministeren, Landsstyret og Arbejdstilsynet.

Rådet udtaler sig om og giver forslag til lov- ændringer og nye regler samt om de enkelte sager, som beskæftigelsesministeren, Lands- styret eller Arbejdstilsynet forelægger for rådet.

Før afgørelse af klager efter § 64, skal rådets udtalelse indhentes.

  Stk. 2. Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til disse, også uden for rådets medlemskreds.

-

  Stk. 3. Rådet kan indhente erklæringer fra sag- kyndige og iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.

-

  Stk. 4. Arbejdsministeren godkender rådets forretningsorden.

-

  § 51. Det grønlandske arbejdsmiljøråd består af en formand udpeget af landsstyret efter indhentet udtalelse fra arbejdsmarkedets par­ter, 3 repræsentanter for de ansatte, hvoraf 2 udpeges af Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat og 1 af Den grønlandske Tjeneste­mandsforening, 2 repræsentanter for arbejds­giverne, hvoraf 1 udpeges af Den grønlandske Arbejdsgiverforening og 1 af Det offentlige Aftalenævn, samt 1 repræsentant for Grønlands Arbejdslederforening. For hver repræsentant udpeger organisationerne en stedfortræder.

  § 51. Arbejdsmiljørådet består af en formand, udpeget af Landsstyret efter indhentet udta­lelse fra arbejdsmarkedets parter, og følgende andre medlemmer:

2 medlemmer udpeget af Sulinermik Inuus­suu­tissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK),

1 medlem udpeget af Pædagogernes Fagfor- ening (PIP) og Lærernes Fagforening (IMAK) i fællesskab,

1 medlem udpeget af Tjenestemandsforenin- gen (AK), Akademikernes Sammenslutning i Grønland (ASG) og Sygeplejerskernes Fagfor- ening (PK) i fællesskab,

1 medlem udpeget af Grønlands Arbejds­lederforening (SSK),

1 medlem udpeget af Grønlands Arbejdsgiverforening (GA),

1 medlem udpeget De grønlandske kommu- ners Landforening (KANUKOKA), og

1 medlem udpeget af Grønlands Landsstyre i samråd med Finansministeriet. 

  Stk. 2. For hver repræsentant udpeger orga­nisationerne en stedfortræder.

  Stk. 2. Medlemmerne og stedfortræderne ud­peges for en periode af 4 år.

  Stk. 3. Formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortræderne for disse udpeges for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

  Stk. 4. Afgørelser i Arbejdsmiljørådet træf­fes ved stemmeflertal blandt de tilstedeværen­de medlem- mer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

  Stk. 3. Teknisk og lægeligt sagkyndige kan efter behov tilforordnes rådet.

  Stk. 5. Teknisk og lægeligt sagkyndige kan efter behov tilforordnes rådet.

  Stk. 4. Arbejdstilsynet deltager med en re­præsentant uden stemmeret i rådets møder og fungerer i øvrigt som sekretariat for rådet.

  Stk. 6. Arbejdstilsynet deltager med en repræsentant uden stemmeret i rådets møder og fungerer i øvrigt som sekretariat for rådet.

  § 52. Såvel arbejdsministeren som direktøren for arbejdstilsynet kan i spørgsmål om arbejdsmiljø i Grønland indhente udtalelser fra det arbejdsmiljøråd, der er nedsat efter lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø. Dette råd kan på eget initiativ drøfte sager inden for lovens område og ud- tale sig herom såvel over for arbejdsministeren som over for arbejdstilsynet. Rådet kan over for arbejdsministeren fremsætte ønsker og forslag vedrørende lovgivningen om arbejdsmiljø i Grønland.

  Stk. 2. Ved behandling af spørgsmål som nævnt i stk. 1 tiltrædes rådet af 2 medlemmer, hvoraf 1 skal være repræsentant for Den grønlandske Arbejdsgiverforening og 1 repræsentant for Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat.

Ophæves.

  § 53. Arbejdsmiljøfondet kan yde støtte til oplys­ning og uddannelse vedrørende arbejdsmil­jø i samarbejde med hjemmestyrets informati­onstje­neste (Tusarliivik) og Uddannelsesin­spektoratet.

  § 53. Beskæftigelsesministeren kan yde støtte til oplys­ning og uddannelse vedrørende arbejdsmil­jø i Grønland.

  Stk. 2.  Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere retnings­linier om administrationen af støtten.

Kapitel 12

Arbejdstilsynet

-

  § 54. Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål i Grønland.

-

  Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter antallet af tilsynskredse i Grønland.

  Stk. 2. Direktøren for Arbejdstilsynet fastsætter antallet af lokale afdelinger i Grønland og opgavernes fordeling mellem afdelingerne.

  §§ 55-56.

-

  § 57. Arbejdsministeren kan bestemme, at ar­bejdstilsynets opgaver i nærmere angivet om­fang henlægges til anden offentlig myndighed eller privat institution, samt i hvilket om­fang arbejds- tilsynet skal føre kontrol med sådant tilsyn.

-

  Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte reg­ler om anerkendelse af prøvninger og anden dokumenta- tion for, at forskrifter om sikkerhed og sundhed er fulgt.

-

  Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter regler om betaling, eventuelt i form af takstmæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser m.v. fo­retaget eller iværksat af arbejdstilsynet.

  Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling, eventuelt i form af takst­mæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser m.v.  fo­retaget eller iværksat af Arbejdstil­synet.

  § 58.

-

  § 59. Enhver, der er pålagt plig­ter efter lo­ven, skal efter anmodning give Arbejdstilsy­net alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynets virksomhed.

  § 59. Arbejdstilsynets medarbejdere har til enhver tid, hvis det skønnes nødvendigt, ad­gang uden retskendelse til offentlige og pri­vate arbejdssteder mod behørig legitimation. Politiet yder om fornødent bistand hertil.

  Stk. 2. Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til offentlige og private arbejdssteder, jf. dog stk. 3, i det omfang, det er påkrævet, for at de kan varetage deres hverv. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren.

  Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse ved Arbejdstilsynets kontrol med arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter, der udføres af en person på eller i dennes private bolig, fritidsbolig, køretøj, fritidsfartøj eller andre løsøregenstande tilhørende husstanden. Beskæftigelsesministeren kan dog fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat kan føre tilsyn med elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr uden retskendelse.

  Stk. 2. Arbejdstilsynets medarbejdere kan uden retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret og medtage prøver til nærmere analyse. Arbejdsgiveren eller dennes stedfortræder skal underrettes herom.

  Stk. 4. Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsynets udøvelse uden retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder foretage fotografiske optagelser og lignende, og medtage prøver til nærmere analyse eller under- søgelse. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, jf. § 17 b og § 18, skal underrettes herom.

  § 60. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

-

  Stk. 2. Skønner arbejdstilsynet det nødven­digt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at faren straks imødegås, herunder

at de tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,

at brugen af et teknisk hjælpemiddel eller et stof eller materiale standses, eller

at arbejde i øvrigt standses.

-

  Stk. 3. Direktøren for Ar­bejdstilsynet kan påby- de, at den, der har leveret eller markeds­ført et teknisk hjæl­pemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som an­vendt i overensstemmelse med dets be­stemmel­se alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nød­vendige foran­staltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder på­bydes,

at levering eller mar­kedsføring stand­ses,

at de pågældende tekni­ske hjælpemidler, personlige værne­midler eller stoffer eller materialer tilbagekal­des fra mar­kedet.

  § 61. Arbejdsgiveren skal, når arbejdstilsynet forlanger det, drage omsorg for, at der på arbejdsstedet findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende dokumentation for tilsynets inspektioner og påbud samt andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold. Arbejdstilsynet kan bestemme, hvorledes tilsynsbogen eller dokumentationen skal anvendes og opbevares.

  § 61. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der på arbejdsstedet skal findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende dokumentation for tilsynets inspektioner, påbud og andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold og om anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentationen.

  Stk. 2. Arbejdsgiveren skal efterkomme krav om tilbagemelding vedrørende skriftlige påbud m.v. inden for den af Arbejdstilsynet fast­satte frist, når Ar­bejds­til­synet har kræ­vet det.

  §§ 62-63.

-

Kapitel 13

Klageadgang

-

  § 64. Tilsynskredsens afgørelser kan indbrin­ges for direktøren for arbejdstilsynet inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den på­gældende.

  § 64. Klage over en afgørelse truffet af Ar­bejdstilsynet kan inden 6 uger efter, at af­gørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for beskæftigelsesministeren.  

  Stk. 2. Direktørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

  Stk. 2.  Klagen sendes til Arbejdstilsy­net. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørel­sen, videresendes klagen til beskæftigelsesmini­steren.

  Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virk­ning, indtil klagemyndighedens afgørelse fore­ligger eller klagemyndigheden bestemmer andet. Klage over afgørelser efter § 60, stk. 2, har ikke opsættende virkning.

  Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil beskæftigelsesministerens afgørelse foreligger, eller beskæftigelsesministeren bestemmer an- det. Klager over afgørelser om forhold efter § 60, stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 60, stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning.

  Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan klagemyndigheden behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen først fremkommer efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1 og 2.

  Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan beskæftigelsesministeren behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.

  Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte reg­ler om, at afgørelser ikke kan indbringes for arbejdsministeren.               

  Stk. 5. Før beskæftigelsesministeren træffer afgørelse i en klage, skal der indhentes en udtalelse fra Arbejdsmiljørådet.

Kapitel 14

Kriminalretlige foranstaltninger

-

  § 65. Bøde idømmes den, der

overtræder §§ 11-17, stk. 1, §§ 19-28, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1, § 38, stk. 1, § 58, stk. 2-3, og § 61,

lader arbejde udføre i strid med kapitel 8 og 9, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 8,

ikke efterkommer påbud efter § 60 eller

undlader at meddele oplysninger efter § 17,

stk. 2.

  § 65. Foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland idømmes den, der

overtræder § 11, § 11 a, stk. 1-3, § 12, § 13, stk. 1 og 2, § 14, § 15, § 16, § 17, § 17 b, §§ 19-28, § 31, stk. 1 og 4, § 32, stk. 1, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1, § 38, stk. 1, § 49, stk. 5, § 58, stk. 2-3, § 59, stk. 1, og § 61, stk. 2,

lader arbejde udføre i strid med kapitel 8 og 9, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 8,

ikke efterkommer påbud efter § 60, eller

undlader at meddele oplysninger efter § 17 a, stk. 2.

  Stk. 2. Ved udmåling af en foranstaltning skal det betrag­tes som en skærpende omstændighed,

at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed,

at der ved overtrædelsen er sket skade på liv       eller helbred eller fremkaldt fare herfor,

at der tidligere er afgivet påbud efter § 60, stk. 1 eller 2, for det samme el­ler tilsvarende forhold, eller

at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomiske fordel for den pågældende selv eller andre.

  Stk. 3. Det skal betragtes som en særligt skær- pende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr. 2.

  Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

  Stk. 5. Kriminalloven for Grønland, § 9, om medvirken, finder anvendelse på det i stk. 1-3 omhandlede ansvar.

  Stk. 6. Forældelsesfristen for idømmelse af en foranstaltning er 5 år ved overtrædelse af §§ 24-28 samt regler udstedt i henhold til § 29.

  § 66. For overtrædelse af §§ 11-12, § 32, stk. 1, § 34, stk. 1, og § 38, stk. 1, samt for­hold omfattet af § 65, nr. 2 og 3, er en ar­bejds­giver ansvarlig, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsæt­lig eller uagtsom. For bødeansvar finder § 91, stk. 4, i kriminallov for Grønland ikke anven­delse.

  § 66. For overtrædelse af § 11, § 11 a, stk. 1-3, § 12, § 32, stk. 1, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1, og § 38, stk. 1, samt forhold om­fat­tet af § 65, stk. 1, nr. 2 og 3, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om over­træ­del­sen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som for­sæt­lig eller uagtsom. For bødeansvar efter denne bestemmelse finder § 91, stk. 4, i kriminallov for Grøn­land ikke anven­delse.

  Stk. 2. Ved foranstaltningens udmåling finder § 65, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, tilsvarende anvendel­se.

  § 67. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bestemmelser om bøde for overtrædelse af forskrifterne og påbud eller forbud givet i henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver er ansvarlig for overtrædelse af forskrifter, påbud eller forbud som anført, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar finder § 91, stk. 4, i kriminallov for Grønland ikke anvendelse.

  § 67. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bestemmelser om foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland for overtrædelse af forskrifterne og påbud eller forbud givet i henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver er ansvarlig for overtrædelse af forskrifter, påbud eller forbud som anført, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar finder § 91, stk. 4, i kriminallov for Grønland ikke anvendelse.

  § 67 a. Foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland kan ikke pålægges virksomhedsledere m.fl. efter § 66 og § 67, 2. pkt., jf. § 17 b.

  § 68. For overtrædelser, der begås af aktie- eller anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende kan selskabet som sådant idømmes bø­de. Er overtrædelsen begået af hjemmestyret, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 57 i landstingslov om de grønlandske kommunalbestyrelser og bygderåd m.v., kan der idømmes hjemmestyret, kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bø­de.

  § 68. For overtrædelser, der begås af juridi­ske personer, herunder ak­tie-, anparts- og andelssel­skaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner, kom­mu­nale fæl­les­skaber, der er omfattet af § 64 i lands­tings­lov om de grønlandske kommunal­be­styrelser og byg­debestyrelser m.v., Grønlands Hjemmestyre og staten, kan selskabet m.v. som sådant idømmes bøde.

  § 69. Når unge under 18 år beskæftiges i strid med bestemmelserne i denne lov eller de i henhold til loven fastsatte forskrifter, kan forældremyndighedens indehavere idømmes bøde, såfremt arbejdet er foregået med deres vidende.                     

  -                  

  § 69 a.  I domme, hvorved nogen tilholdes at opfylde en forpligtelse efter denne lov, kan som tvangsmiddel fastsættes en fortløbende bøde, der tilfalder statskassen.

  § 70.

-

Kapitel 15

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

-

  § 71.

-

  § 72. Lov nr. 225 af 19. maj 1971 om arbejderbeskyttelse i Grønland ophæves.

-

Stk. 2. Følgende regler, fastsat med hjemmel i den i stk. 1 nævnte lov, forbliver i kraft med de af denne lov følgende ændringer, indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser fastsat i henhold til denne lov:

Bekendtgørelse nr. 148 af 18. april 1972 for Grønland om dampkedelanlæg på landjorden.

Bekendtgørelse nr. 149 af 18. april 1972 for Grønland om transportable beholdere til sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter.

Bekendtgørelse nr. 151. af 18. april 1972 for Grønland om opstilling og brug af mekanisk drevne kraner, taljer og lignende.

Bekendtgørelse nr. 152 af 18. april 1972 for Grønland om unge menneskers farlige arbejde.

Bekendtgørelse nr. 155 af 18. april 1972 for Grønland om trykbeholdere m.v. på landjorden.

Bekendtgørelse nr. 119 af 5. marts 1974 for Grønland om lægeundersøgelse af arbejdere, bortset fra kapitel 1 om lægeundersøgelse af personer under 18 år.

Arbejdsministeriets cirkulære nr. 181 af 27. august 1974 om samarbejde mellem politiet og arbejdstilsynet i Grønland.

  § 72, stk. 2, nr. 6 ophæves.

  Nr. 7 bliver herefter nr. 6.

  Stk. 3. For overtrædelse af de bestemmelser, der forbliver i kraft efter stk. 2, kan der idømmes bøde. §§ 66 og 68-70 finder tilsvarende anvendelse.

-

  § 2. Loven træder i kraft den 1. maj 2003, jf. dog stk. 2-4.

  Stk. 2. Bestemmelsen i § 11 a, som af­fattet ved denne lovs § 1, nr. 13, har virkning fra 1. maj 2005.

  Stk. 3. Bestemmelsen i § 46, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 27, har virkning for arbejdsforhold, der er indgået efter lovens ikrafttræden.

  Stk. 4. For klager over afgørelser truffet i henhold til lov om arbejdsmiljø i Grønland, som er under behandling den 1. maj 2003, gælder følgende:

Arbejdstilsynet træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over for direktøren for Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelse kan påklages til beskæftigelsesministeren, jf. § 64, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 42.

Det grønlandske Arbejdsmiljøråd skal høres i afgørelser, som beskæftigelsesministeren træffer efter lovens ikrafttræden, jf. § 64, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 42.

atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissamut siunnersuut

Kapitali 1

Siunertaq atuuffigisassallu

-

§ 1.

-

§ 2. Inatsit sulisitsisumik sulissussinermut atuuppoq.

-

Imm. 2. Ukununnga atuutinngilaq

1) sulisitsisup nammineq illuani (najugaani) ilaqutariit          suliaannut

Imm. 2. Ukununnga atuutinngilaq

1) sulisitsisup nammineq illuani (najugaani) ilaqutariit suliaannut, taamaattoq tak. § 45 d,

2) sulianut sulisitsisup ilaqutaanit taamaallaat suliarineqartunut, taamaattorli § 46, imm. 1 oqaaseqatigiinni kingulleq atuulluni,

2) sulianut sulisitsisup ilaqutaanit taamaallaat suliarineqartunut, taamaattoq tak. § 45 d,

3) sulianut sulisup angerlarsimaffiani suliarineqartunut,

Atorunnaarsinneqassaaq.

4) sulianut sakkutuunit suliarineqartunut aamma sakkutooqarnermi illersornissamut naatsorsuutigineqar-sinnaasunut, aammalu

Nr. 4 nr. 3-nngussaaq.

5) aallaaniarnermut piniarnermullu.

Atorunnaarsinneqassaaq.

Imm. 3. Aalajangersakkat tulliuttut aamma tassaapput sulisitsisumik sullissinerunngikkaluarpalluunniit aammalu imm. 2-mi normu 1-imiit 4-mut taaneqartuni inatsit tunngavigalugu maleruarneqartussat:

1) sullivimmi taanaasumi arlalinnik sulisitsisoqarneq il. il.  pillugit § 15, sulinermi atortutigut pilersuisut il. il. pillugit §§ 24-30 aamma imissuteqarsimasut (sanatitsisut) il. il. pillugit § 31,

2) sulianik ingerlatsineq pillugu §§ 23-33,

3) teknik-ikkut atortorissaarutit pillugit §§ 36-37,

4) akuliussassat (stoffer) atortullu pillugit §§ 38-39,

1) § 15 sullivimmi ataatsimi arlalinnik sulisitsisoqarfiusuni il.il., §§ 24-30 nioqqutissanik pilersuisunut il. il. aammalu § 31 imissutiginnissimasunut il. il.,

-

2) §§ 32-33 suliap ingerlanneqarnissaanut,

-

3) §§ 36-37 teknik-ikkut atortorissaarutinut,

-

4) §§ 38-39 atortussiassanut, imerpalasut ilanngullugit, peqqinnissamut navianaateqartunut,

-

5) § 46, imm. 2, suliani navianartulinni qassinik ukio qarnissamut.

5) aqqusinertigut assartuinerit pillugit § 45 c,

6) ulorianartulerinerni ukiukinnerpaaffissat pilluit § 46, imm. 3.

Imm. 4. Sulisartoqarnermi ministerip aalajangersinnaavaa, sakkutooqarfinni sullivimmi avatangiisit pillugit maleruagassat immikkut ittut atuutsinneqarnissaat.

-

§ 3.

-

§ 3 a. Suliffeqarnermut ministerip aalajangersinnaavaa inatsit annikitsuinnarmik atuutissasoq sulianut, sulisorisap angerlarsimaffiani ingerlanneqartunut.

Atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissatut siunnersuut

Kapitali 2

Sulliviit isumannaallisaanermut peqqinnissamullu

tunngasutigut suliassaat

Nammineerluni atassuteqartarneq

-

§ 4.

-

Isumannaallisaanermik aaqqissuussineq

§ 5. Sullivinni qulinik taakkuluunniit sinnerlugit sulisoqartuni isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu suliniuteqarneq aaqqissuussivigineqarsimassaaq.

-

Imm. 2. Suliat immikkoortuisa ilaanni sulianik aqut-sisoq isumannaallisaanermi sinniisuutitaq (sulisut qi-nigaat) peqatigalugu suliaqarfigisaminni isumannaallisaanermi suleqatigiissitatut ingerlassapput.

Imm. 2. Immikkoortortaqarfimmut imaluunniit suliaqarfigisaminut aqutsisuusoq (sulisitsisuusoq) isumannaallisaanermi sinniisuusumik peqateqarluni im-mikkoortortaqarfik imaluunniit suliarfigisartik pillu-gu isumannaallisaaqatigiinnik pilersitsissaaq.

Imm. 3.Sulisut sinniisaannik qinersisoqarsimappat taanna aamma isumannaallisaanermi sinniisorineqartussaavoq. Suliap ataatsip iluani sulisut sinniisaat araliusimappata taakku akunnerminni isumannaallisaanermi sinniisuutitassaq toqqassavaat. Allani sulianik aqutsisoqartitertuni tamaginni sulisut namminneerlutik isumannaallisaanermi sinniisuutitassartik toqqartassavaat isumannaallisaanermi suleqatigiinni ilaasortanngortussaq. Isumannaallisaanermi sinnii-suutitaq isumannaallisaaniarnermut tunngasunik sule-qamminut sinniisuussaaq.

Imm.3. Immikkoortortaqarfinni tamani imaluunniit sulisitsisuusup suliaqarfiini tamani sulisorisat isumannaallisaanermi sinniisissamik qinersissapput isu-mannaallisaaqatigiinni ilannguttussamik aammalu isumannaatsuunissartik peqqinnissartillu pillugit apeqqutini sinniisissaminnik.  Sulisut sinniisaat isumannaallisaanermi sinniisitut qinerneqarsinnaassaaq.

Imm. 4. Sullivinnik nakkutilliisoqarfiup suliani aqut-sisoqarfinni sulisukitsuni imaluunniit sullivimmi ava-tangiisinut ajornartorsiuteqangaarfiunngitsuni, isumannaallisaanermi suleqatigiissitaqarnissamik piumasaqaat pinngitsoortissinnaavaa.

Atorunnaarsinneqassaaq.

§ 6. Sullivinni 20-nik taakkunanngaluunniit amerla-nerusunik sulisoqartuni isumannaallisaanermi ataatsimiititalilortoqartassaaq. Sullivimmi ataatsimik marluusunilluunniit isumannaallisaanermi suleqatigee-qarpat, taava taakkku imaluunnniit suleqatigiissut ilaasortaat sulliviup pisortaa taassumaluunniit akisussaasutut sinniisorisaa peqatigalugu isumannaallisaa-nermi ataatsimiititaliaassapput. Isumannaallisaanermi suleqatigiissut arlallit pilersinneqarsimappata isuman-naallisaanermi sinniisuutitat ilatik marluk isumannaallisaanermilu suleqatigiissuni aqutsitut akunnerminni marlulk toqqassavaat ilaasortaasussatut, taa-valu sulliviup pisortaa taassumaluunniit akisussaasutut sinniisorisaa aamma ilaasortaassaaq. Ataatsimiititaliaq isumannaallisaanermik peqqinnissamullu suli-niuteqarnermi pilersaarusiortassaaq, aqutsisuussallu-ni, siunnersuisuussalluni, paasissutissiisarluni aammattaarlu nakkutiginnittuussalluni.

§ 6. Sullivinni 20-nik taakkunanngaluunniit amerla-nerusunik sulisoqartuni, taamaattoq tak. § 7, imm. 6, isumannaallisaanermi ataatsimiititalilortoqartassaaq. Sullivimmi ataatsimik marluusunilluunniit isumannaallisaanermi suleqatigeeqarpat, taava taakkku ima-luunnniit suleqatigiissut ilaasortaat sulliviup pisortaa taassumaluunniit akisussaasutut sinniisorisaa peqatigalugu isumannaallisaanermi ataatsimiititaliaassapput. Isumannaallisaanermi suleqatigiissut arlallit pi-lersinneqarsimappata isumannaallisaanermi sinnii-suutitat ilatik marluk isumannaallisaanermilu sule-qatigiissuni aqutsitut akunnerminni marlulk toqqassavaat ilaasortaasussatut, taavalu sulliviup pisortaa taassumaluunniit akisussaasutut sinniisorisaa aamma ilaasortaassaaq. Ataatsimiititaliaq isumannaallisaanermik peqqinnissamullu suliniuteqarnermi pilersaarusiortassaaq, aqutsisuussalluni, siunnersuisuussalluni, paasissutissiisarluni aammattaarlu nakkutiginnittuussalluni.

Atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissatut siunnersuut

Imm. 2. Sullivinnik nakkutilliisoqarfimmit nakkutilliisuutitaq sullivimmik misissuinerminut tunngatillu-gu sulliviup pisortaanut, isumannaallisaanermut sinniisuutitanut, isumannaallisaanermut suleqatigiissitanut ataatsimiititaliamullu sassarsinnaasariaqartassaaq. Taakku akornuteqanngitsumik sullivinnik nakkutillii-soqarfimmut isumannaallisaanermut peqqinnissamul-lu tunngasunik saqqummiussaqarsinnaatitaapput.

Imm. 2. Sullivinnik Nakkutilliisuniit nakkutilliisuutitaq sullivimmik misissuinerminut tunngatillugu sulli-viup pisortaanut, isumannaallisaanermut sinniisuutitanut, isumannaallisaanermut suleqatigiissitanut       ataatsimiititaliamullu sassarsinnaasariaqartassaaq. taakku akornuteqanngitsumik Sullivinnik Nakkutillii-sunut isumannaallisaanermut peqqinnissamullu tun-gasunik saqqummiussaqarsinnaatitaapput

§ 7. Sulisartoqarnermut ministeri sullivinni isumannaallisaanermut peqqinnissamullu suliniuteqarnermut tunngasunik erseqqinnerusumik malittarisassiorsinnaavoqm tamatumani aaqqissuussinissamik suliniuteqarnerullu ingerlanissaanik, ilaatigut makkuninnga ilaqarsinnaasumik

1) isumannaallisaanermi sinniisuutitanik qinersisar-nermut tunngasuni,

2) isumannaallisaanermi sinniisuutitat pisinnaatitaaffiinut pisussaassusiinullu tunngasunik,

3) isumannaallisaanermi suleqatigiit ataatsimiititali-allu pilersinneqarnissaannut taakkulu sunik suliaqar-tarnissaannut tunngasunik,

4) isumannaallisaanermik aaqqissuussisimanermut suleqataasussatut qinikkat ilinniartinneqartarnissaannut tunngasunik kiisalu

5) isumannaallisaanermi ulluinnarni suliap aqunne-qartarnissaanut tunngasunik.

§ 7. Suliffeqarnermut ministeri sullivinni isumannaallisaanermik peqqinnissamillu suliniutinik annertu-saanissamut ingerlatsinissamullu erseqqinnerusunik malittarisassiussaaq, tamatumani aamma isumannaallisaanermi sinniisussanik qinersisarneq pillugu, taakkua piginnaatitaaffii pisussaaffiilu pillugit, isumannaallisaanermi suleqatigiissussanik ataatsimiititanillu pilersitsinissaq taakkualu suliassaat pillugit, isumannaallisaanerup qqissuussaanerani suleqataasut ilinniartitaanissaat kiisalu isumannaallisaanerup ulluinnarni aqunneqarnissaa pillugit malittarisassanik.

Imm. 2. Isumannaallisaanermik aaqqissuussisut suliassaat sulliviup suleqataasullu isumaqatigiissuteqar-nerat malillugu ilaneqarsinnaapput sullivimmut attuumassuteqavissuni avatangiisit pillugit apeqqutinut tunngasunik. Suliffeqarnermut ministeri erseqqinne-rusunik malittarisassiorsinnaavoq sullivimmi sulinikkut avatangiisit pillugit apeqqutit aaqqiivigineqarnissaannut qularnaarisunik.

Imm. 3. Sulliviit isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu sulinerat nakussassarniarlugu sunniuteqar-neruleqqullugulu § 5 aamma § 6, imm. 1, patsisissaatitat suliffeqarnermut ministerip aalajangersagai, tak. imm. 4, tunngavigalugit sanioqqunneqarsinnaapput, ilaatigut

1) akissarsisartut kattuffiata ataatsip arlallilluunniit aamma illuani sulisitsisut kattuffiata imaluunniit kattuffiisa sulisitsisuusulluunniit imaluunniit allat taa-maasiornissamut piginnaassusiligaasut akornanni isu-maqatigiissusiortoqarsimappat,

2) ilaatigullu sullivinni nr. 1 malillugu isumaqatigiissutaasunit pineqartuni, sulisitsisuusup sullivimmilu sulisorisat sulliviulluunniit ilaani sulisorisat akornanni isumaqatigiissusiortoqarsimappat.

Atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissatut siunnersuut

Imm. 4. Patsisissaatitat suut tunngavigalugit § 5-ip aamma § 6, imm. 1-ip, isumaqatigiissut aqqutigalugu, tak. imm. 3, sanioqqunneqarsinnaanera pillugu suliffeqarnermut ministeri malittarisassiussaaq. Suliffe-qarnermut ministeri aammattaaq erseqqinnerusunik malittarisassiorsinnaavoq qanoq-iliornikkut imm. 3 malillugu isumaqatigiissusiortoqarnissaa pillugu.

Imm. 5. Imm. 3 malillugu isumaqatigiissusiat qanoq paasisariaqarnerannut akerleriissutaasut unioqqutitsinerillu aalajangiiffigineqassapput suliatigut saqitsaassutinik eqqartuussisutigut imaluunniit, tamanna ajornassatillugu, eqqartuussivitsigut.

Imm. 2.Sulianut imaluunniit sullivinnut assigiissumik pissuseqartunut inatsimmi matumani malittarisassat najoqqutaralugit isumannaallisaanissamik pisariaqartitsinarsorinanngitsunut kiisalu isumannaallisaanerup pisarissersuutaannaassangatiffiini, sulisartoqarnermi ministeri malittarisassanik tamakkuninnga pinngitsoortitsisinnaavoq imaluunniit sullivinni pissutsit immikkukajaaq ittut tunngavigalugit sakkukillisitsisinnaavoq.

Imm. 6. Suliffeqarnermut ministerip suliat, sulianut tunngassutillit imaluunniit sumiiffiit suliffiusut, § 5-imi, § 6, imm. 1-imi, aamma § 8, imm. 3-mi malittarisassat isumannaallisaanikkut suliniuteqarfiginissaat pisariaqarsorinassanngippat imaluunniit nalequttuusorinassanngippat malittarisassanik taakkuninnga atu-inngitsoortissinnaavai imaluunniit malittarisassat pis-sutsit immikkut ittut malillugit sakkukillilersinnaallugit.

§ 8.

§ 8. Sulisitsisup nammineq isumannaallisaanermi ataatsimiititanut ilaasortaanngikkuni pisussaaffigaa inummik allamik akisussaaffilimmik sinnerluni ilaasortaatitaqarnissaq.

Imm. 1.Sulisitsisup isumagissavaa isumannaallisaanermi suleqatigiissuni ataatsimiititaliamilu ilaasortat isumannaallisaanermi pisussaaffitsik tunngavigalugu sullivimmi pissutsit najoqqutaralugit naammaginartumik piffissaqartinneqarnissaat.

Imm. 2.Sulisitsisup isumannaallisaanermut ataatsimiititaliamut ilaasortat aammalu suleqatigiissut isumannaallisaanermut tunngasunik ilisimasaqalernissaannut ilinniagaqarnissaannulluunniit atuartinneqarnissaat pisussatut isumagissavaa.

Imm. 3. Sulisitsisup isumagissavaa isumannaallisaanermi suleqatigiissut ataatsimiititaliamilu ilaasortat sullivimmi isumannaallisaanermut peqqinnissamullu tunngasunik suliniuteqarnerni malinnaajuarnissaat si-unertaralugu nalinginnaasumik pilersaarusiortoqartillugu peqataasarnissaannut periarfissaqartissallugit.

Imm. 4. Sullivinni § 5 malillugu isumannaallisaanermi suleqatigiissunik ataatsinik arlalinnilluunniit pilersitsiviusimasuni, § 6-ili malillugu isumannaallisaanermi ataatsimiititanik pilersitsiusimanngitsuni, sulisitsisumit isumaqineqasaaq suliassat isumannaallisaa-nermut ataatsimiititaliat suliassaattut ittut sukumiisu-mik isumannaallisaanermi suleqatigiissunit suleqati-giiaanilluunniit ingerlanneqartussatut suliarineqartarnissaannut.

Imm. 1-4 imm. 2-5-inngussapput.

Atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissatut siunnersuut

§§ 9-10.

-

Kapitali 3

Pisussaassutsit nalinginnaasut

Sulisitsisoq

-

§ 11.

-

§ 11 a. Sulisitsisut, isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu suliniutinik aaqqissuussinissamut pisussaaffeqartut, isumagissavaat sullivimmi suliffigisamik isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu qanoq-issu-sersiorneqarnerata allaganngorlugu suliarineqarnissaa. Suliffigisap allaganngukkatut qanoq-issusersior-neqarnera suliat suussusii, sulinermi periaatsit sulia-nillu ingerlassinerit atorneqartut, kiisalu sulliviup a-ngissusia aaqqissuussaaneralu tunngavigalugit sulia-rineqassaaq.Suliffigisamik qanoq-issusersiuinerup al-laganngornera sullivimmiititaassaaq sullivimmillu a-qutsisunit, sulisorisanit aammalu Sullivinnik Nakku-tilliisunit qimerloorneqarsinnaassalluni. Suliffigisa-mik allaganngukkatut qanoq-issusersiuineq, suliner-mi, suleriaatsimi sulianillu ingerlassinerni il.il. allan-nguuteqartitsisoqaraangat, kiisallu allannguutit pine-qartut sulinermi isumannaallisaanermut peqqinnissa-mullu pingaaruteqarpata, iluarsaanneqartassaaq, ki-ngusinnerpaamilli ukiut pingajussaanni.

Imm. 2. Suliffigisamik qanoq-issusersiuineq ilaqartitaassaaq sulliviup sulinermi avatangiisitigut ajornartorsiutaanik isummerfiginninnermik, ajornartorsiutil-lu qanoq iliornikkut aaqqiiviginiarnissaannik. Qanoq-issusersiuineq pingaarnertut makkuninnga imaqassaaq:

1) Sulliviup sulinermi avatangiisitigut pissusaanik paasiniaaneq allattuinerlu.

2) Sulliviup avatangiisitigut ajornartorsiutaanik nassuiaaneq naliliiffiginninnerlu.

3) Sulliviup avatangiisitigut ajornartorsiutaanik aaq-qiiviginninnissamut iliuusissatut pilersaarusiami pisa-riaqartitsineq naapertorlugu tulleriiaarineq allattuiner-lu.

4) Iliuusissatut pilersaarutinik naammassinninniarnissamut najoqqutassiat.

Imm. 3. Sulisitsisup isumannaallisaanikkut aaqqissuussisut peqataatissavai pilersaarusiornermi, suliffi-gisamik qanoq-issusersiuinissamik aaqqissuussinermi naammassinninniarnernilu, tak. imm. 1 aamma 2.

Imm. 4. Suliffeqarnermut ministeri sulisitsisup imm. 1-3 malillugit pisussaaffiinut erseqqinnerusunik ma-littarisassiussaaq. Suliffeqarnermut ministeri malitta-

risassiorsinnaavoq, sulisitsisut isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu suliniutinik aaqqissuussinissamut pisussaatitaanngitsut suliffigisami isumannaallisaa-

Atuuttup oqaasiliorneqarnera

Inatsisissatut siunnersuut

nikkut peqqinnissakkullu pissutsinik allaganngukka-tut qanoq-issusersiuisoqarnissaanik isumaginninnissaat pillugu.

§§ 12-15.

-

§ 16. Sulisitsisoq pisussaavoq sulisut isumannaallisaanermi sinniisigisaat aamma sulisut sinniisaat taakku suliaannut tunngassuteqartunik sullivinnik nakkutilliisoqarfiup imaluunniit § 57-imi oqartussaasutut taaneqartut peqqussuteqaataannik ilisimatittassallugit. Taama aamma sulisitsisoq pisussaavoq isumannaallisaanermi sinniisigisat aamma sulisut sinniisaat allat peqqussuteqaammik tusarniaappata ilisimatitsinissaminut.

§ 16. Sulisitsisoq pisussaavoq sulisut isumannaallisaanermi sinniisigisaat aamma sulisut sinniisaat taakku suliaannut tunngassuteqartunik sullivinnik nakkutilliisoqarfiup imaluunniit § 57-imi oqartussaasutut taaneqartut peqqussuteqaataannik ilisimatittassallugit. Taama aamma sulisitsisoq pisussaavoq isumannaallisaanermi sinniisigisat aamma sulisut sinniisaat allat peqqussuteqaammik tusarniaappata ilisimatitsinissaminut

Imm. 2. Sullivik isumannaallisaanertigut sinniisuutitaqarsimanngippat imaluunniit sulisut sinniisoqarsimanngippata taava sulisut, immikkoortoq 1. pkt. si-ulleq najoqqutaralugu peqqussuteqaatinik tusarlerne-qartassapput.

-

§ 17. Sullivinnik nakkutilliisoqarfiup piumasarippagu, imaluunniit pissusiusut tunngavigalugit pisa-riaqarsimappat, taava sulisitsisoq misissuisitsissaaq, misiligaasitsilluni imaluunniit misissuataarisitsilluni, allaat imaassinnaasoq immikkut ilimasaqartunik iki-orteqarnermigut, paasiniarlugu suliat ingerlanneqar-neri isumannaatsumik peqqinnissamullu upalungaarfiusumik aaqqissuuneqarluarsimanersut.

-

Imm. 2. Sullivinnik nakkutilliisoqarfiup kisitsisit ator-lugit nassuiaasiornerminut sulisitsisut paasissutissa-nik sullivimmi avatangiisit pillugit pingaaruteqartu-nik, piumaffigisinnaavai. Kisitsisit atorlugit nassui-aasianik tamanut nalunaarutiginnittoqassatillugu inuit imaluunniit sulliviit aqqi taaneqartassanngillat.

Atorunnaarsinneqassaaq

§ 17 a. Sulisitsisoq malittarisassat suliffeqarnermut ministerimit aalajangersarneqartussat malillugit Suliffinnik Nakkutilliisunut nalunaaruteqartassaaq nalunaarsuiffinnullu allattuilluni.

Imm. 2. Suliffinnik Nakkutilliisut pisortaat kisitsisin-ngorlugit paasissutissiornissamut atugassatut sulisitsisumiit makku pillugit paasissutissinneqarnissamik piumasaqarsinnaavoq

1) sulisorisat amerlassusaat, suiaassuseq, qassinik ukioqarneq peqqinnissamullu tunngasut,

2) maskiinat, maskiinat atortui, issoraaviit, sanaassat fabrikkini aallarnersariikkat, apparatit, sakkut teknik-ikkullu atortut allat,

3) stoffit atortussallu,

4) pissutsit allat suliffimmi avatangiisinut pingaarutillit.

Imm.3.Kisitsisinngorlugit paasissutissiat tamanut saq-qummiunneqarpata, aqqit imlt. firma taaneqassanngillat.

Atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissatut siunnersuut

Sullivimmi aqutsisut allallu

§ 17 b.Inatsimmi sulisitsisup pisussaaffii pillugit aalajangersakkat aamma atuutissapput sullivimmik aqutsinermi siulersuisuusumut imaluunniit aqutse-qataasumut.

Sulianik Aqutsisoq

-

§§ 18-20.

-

Sulisut

-

§§ 21-23.

-

Nioqqusianik pilersuisut, ikkussuisartut, iluarsaasartut pilersaarusiortartullu il. il.

-

§§ 24-27.

-

§ 27 a. Sullissinissamik neqerooruteqartup, neqeroorummut atatillugu pilersaarusiornermini sianigissavaa, suliassap suliarinerani isumannaatsuutitsinissap peqqinnissallu pingaartinneqarsimanissaat. Neqerooruteqartup aammattaa isumagissavaa, neqeroorutit imaqarnissaat sulinermi avatangiisinut tunngasut im-mikkut ittut, pingaarutillit, sulianik ingerlatsinermut attuumassutillit pillugit paasissutissanik naleqquttunik, tamatumuuna suliassanik ingerlatsisussaq taakkununnga ilisimannereerniassammat.

Imm. 2. Neqerooruteqartup aamma peqataaffigissavaa, suliassap neqeroorutaasup sulisitsisumit suliassinneqartumit ingerlanneqarsinnaanissaa isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu isumannaalluinnartumik.

§§ 28- 30.

-

Illuliortitsisut (sanaassanik imissutiginnittut) il.il.

-

§ 31. Sanaartorfiusumi inuit qulit sinnerlugit sullivigineqartumi sanaassamik imissutiginnittoq imaluunniit sinnerluni nakkutiginnittussatut suliassissimasaa ataatsimoorussamik, sulisitsisut assigiinngitsut sulisorisaasa isumannaallisaanikkut peqqinnissamullu tunngasunik, sulisitsisuisa sulissutiginninnissaannut qitiusumik iluarsartuussisassaaq.

§ 31. Illuliortiternermik sanaartornermillu ingerlatalittut sullivimmi anngajaajusumi, sulisitsisunik arlalinnik sullivimmi ataatsimi sulisoqarfiusumi, sanatitsisuusup (sanaassamik imissuteqartuusup) sulisuusut isumannaatsuunissaat peqqinnissaallu siuarsarniarlugu iliuusissat pilersaarusiussavai, killilersussallugit ataqatigiissaassallugillu.

Imm. 2. Tamatumani sulisartoqarnermi ministeri erseqqinnerusumik malittarisassiorsinnaavoq.

Imm. 2. Suliffeqarnermut ministeri erseqqinnerusunik malittarisassiussaaq sanatitsisuusup imm. 1 malillugu pisussaaffii pillugit, tamatumani ilanngullugit

1) suliassat aallarnerneqalersinnagit ataatsimut suliaqarfiusussani sulisitsisut ataasiakkaat suliassaannik killilersuineq,

2) isumannaatsuunissaq peqqinnissarlu pillugit pilersaarusiorneq, sanaffissaq pilersinneqalersinnagu,

3) suliat aallarnerneqareersillugit ataatsimut suliaqarfiusuni isumannaatsuunissap peqqinnissallu siuarsarnissaannut iliuusissanik ataqatigiissaarineq,

Atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissatut siunnersuut

4) ataqatigiissaarisussamik isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu pissutsinik pisariaqarneratut ilisimannereersumik ilinniagaqarsimasumillu toqqaanissaq suliffiusumi isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu iliuusissanik ataqatigiissaarisussamik.

Imm. 3. Suliffeqarnermut ministeri erseqqinnerusunik malittarisassiussaaq sanatitsisuusup illuliortiternermi sanaartornermilu sulianik anenrtunerusunik Suliffinnik Nakkutilliisunut nalunaarutiginnittussaanera pillugu.

Imm. 4. Sanatitsisuusup aamma peqataaffigissavaa sulisitsisuusup illuliortiternermi sanaartornermilu su-lianik ingerlatsisinnaanissaa isumannaatsuunissakkut peqqinnissakkullu isumannaalluinnartumik.

Kapitali 4

Suliap ingerlanneqarnera

-

§§ 32-33.

-

Kapitali 5

Suliffik/sullivik

-

§§ 34-35.

-

Kapitali 6

Teknik-ikkut atortorissaarutit

-

§§ 36-37.

-

Kapitali 7

Atortussiat (imerpalasut ilanngullugit) peqqinnissamut navianaateqartut

-

§§ 38.39.

-

Kapitali 8

Qasuersaarfik aamma sulinngiffik

Kapitali 8

Piffissaq qasuersaarfissaq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarneq

§ 40. Ullormut sulinerup sivisussusia ima aaqqissuunneqassaaq ullup unnuallu ingerlanerani sulisut periarfissaqartissallugit nalunaaquttap akunnerini aq-qanilinni atasuinnarmik qasuersaarfissaqartinnissaannut.

§ 40. Piffissaq suliffissaq aaqqissuussaassaaq sulisuusut qasuersaarfissaqarsinnaanngorlugit nal. akunnerisa 24-t ingerlaneranni tamani minnerpaamik nal. akunnerini ataannartuni 11-ni.

Imm. 2. Sullivimmit sullivimmullu angalanermi piffissaq atorneqartoq qasuersaarfittut naatsorsuutigineqassaaq, sulisartoqarnermi ministeri allamik aalaja-ngiisimanngippat.

Imm. 2. Piffissaq qasuersaarfissaq nal.akunnerinut 8-nut sivikillineqarsinnaavoq imaasiornikkut

1) sullivinni suleqatigiit, ataatsimoorlutik sulisuusut, nikittaatsillugit, ataatsimoorlutik sulisut ataatsit sulereernerisa suleqatigiissussallu allat sulilernissaasa akornanni ullormoortumik imaluunniit sapaatit akunneranoortumik qasuersaarfeqartitsinissaq ajornassappat.

2) qaammatisiutit ukiuata ataatsip ingerlanerani ullut 30-t tikillugit nunalerinermik suliaqarnerni aamma aallaaniarnerni piniarnernilu.

Imm. 3. Usilersuineq usingiaanerlu laajanik sulisoqarnikkut ingerlanneqarnerusartoq, kiisalu tamatumunnga attuumassutilittut suliassaasariaqartut imm. 1-imi 2-milu pineqartunut ilaanngillat. Suliffeqarner-

Atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissatut siunnersuut

mut ministeri erseqqinnerusunik malittarisassiorsinnaavoq sulisorineqartut qaangiuttoorneqareerlutik suleqqilersinnatik piffissaq qasuersaarfissaat sivikinnerpaaq pillugu.

§ 41. Ullut unnuallu arfineq marluk ingerlanerini sulisut sulinngiffeqartinneqassapput qasuersaarfissarititaaffimminnut uiggiutaasumik. Sulinngiffeqarnissat sapinngisamik sapaatini pisassapput.

§ 41. Ullut unnuallu arfineq marluk ingerlanerini sulisut sulinngiffeqartinneqassapput qasuersaarfissarititaaffimminnut uiggiutaasumik. Ulloq unnuarlu sa-paatit akunneranoortumik sulinngiffeqarfissaq sapin-ngisamik sapaammi atortinniarneqassaaq ajornanngippallu sullivimmi sulisuusunut ataatsikkut.

Imm. 2. Imm. 1, oqaaseqatigiit aappaanni malittari-sassaq nunalerinermut naatitsivinnilu sulinermut atuutissanngilaq.

Imm. 3. Inunnik, uumasunik naasunillu paarinninner-mik suliaqarnerni, kiisalu suliani, naliliutit piuinnarnissaat pillugu pisariaqartinneqartuni, sapaatit akunneranoortumik ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfissaq ki-nguartikkallarneqarsinnaavoq, kingusinnerusukkullu taamatulli sulinngiffeqarnermik taarserneqarsinnaalluni, tamanna illersuiniarnissaq pingaartillugu pisa-riaqassappat imaluunniit ataavartumik sullissinissat tamatumunngaluunniit assingusumik tunisassiornissaq qularnaarniarlugu. Suliffeqarnermut ministeri ta-manna pillugu erseqqinnerusunik malittarisassiorsinnaavoq.

§ 42. Pinngortitap atugassarititai, ajunaarnerit, maskinanik aserortoornerit assigisaalluunniit siumut naat-sorsuutigereerneq ajornartut pisarnertut sulinermut akornusiisutut akornusiisimasutullu pisimappata §§ 40 aamma 41 saneqqunneqarsinnaapput. Taamaasi-ortariaqarsimaneq sullivimmi nakkutilliisarnermi al-

lattuisarfimmut allanneqassaaq allatulluunniit uppernarsarneqarluni, takuuk § 61.

§ 42. §§ 40 aamma 41 pisariaqartitsineq naapertorlugu sanioqqunneqarsinnaapput, pinngortitap pissusii, ajunaarnerit, maskiinat aseruuttoorneri assigisaasulluunniit ilisimariinngisamik pisut akornusiigaangata imaluunniit sulliviup malittarisassaanut naapertuuttu-mik ingerlanneqarnera akornuserneqaraangat. Sani-oqqutsineq nakkutilliinermut allattaavinnut allanne-qassaaq imaluunnitt allatut iliornikkut taamatupajaaq uppernarsaatissaqartitaassaaq.

§ 43. Sullivinnik nakkutilliisoqarfik §§ 40-mut 41-mullu saneqqutsinissamut akuerinnissinnaavoq, ima pisoqartillugu:

1) suliap ingerlanneqarnerani qanoq issusia malillugu kinguartinneqarsinnaanngikkaangat, imaluunniit

2) sulisaatsit immikkut ittut allatut ingerlatsisaria-qalernermik tunngavissiinerisigut saneqqutsinissamut naleqquppata.

§ 43. Suliat aammalu sulianut tunngassutillit suleriaatsilluunniit immikkut ittut, pissutsit tamatuminnga pisariaqartitsisillugit, suliffeqarnermut ministeri mak-ku pillugit malittarisassiorsinnaavoq

1) piffissaq ullut tamaasa qasuersaarfissaq, tamatumani aamma piffissap ullut tamaasa qasuersaarfissap sivisussusianik nal.akunnerinut 8-nut sivikilliliinissaq kiisalu piffissap qasuersaarfissap qaqugukkut pinissaa, aamma

2) sapaatit akunneranoortumik ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfissaq, tamatumani aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfissamik allanngortitsinissaq.

Imm. 2. Taama pisoqartillugu qasuersaarfissaq ima-luunniit sulinngiffissaq ataaseq saneqqunneqarsinnaavoq siumoorluni akuersissummik piniarnissamut periarfissaqarsimanngikkaanni.

Atorunnaarsinneqassaaq. Takuuk § 4, imm. 1, nutaaq.

Atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissatut siunnersuut

§ 44. Inatsimmi §§ 40 41-milu aalajangersakkat pi-sariaqarpat ukuninnga saneqqunneqarsinnaapput:

1) inunnit qullersaasunit suliaminnut tunngatillugu ta-makkiisumik annertunerusumilluunniit aqutsinerminnut sammisaqartunit taamatullu siulersukkami suli-nissaasa sivisussusianut imaluunniit nikittaaffiusumi suliaqarfiusuni malinninnissaminnut pisussaatitaanngitsunit

2) inunnit qullersaasunit immikkorluinnaq ilisimasa-qarnertik pissutigalugu suliaqartunit,

3) nioqqutissanik tuniniaasartunit sulliviup aalaja-ngersimasup avataani suliaqartartunit.

§ 44. Inuit qulliiunerusunik atorfillit kiisalu sinniisuutitat agentillu, sulliviup suliffartaata aalajangersimasup avataani sulisuusut,§§ 40 aamma 41-mi pineqartunut ilaatinneqassapput suliffeqarnermut ministeri tamanna pillugu erseqinnerusunik aalajangersaasimappat.

§ 43, imm. 3. Qasuersaarfissamik sulinngiffeqarnissa-millu inatsimmi aalajangersakkat saneqqunneqarsinnaapput sulisitsisorisap sulisullu kattuffiisa isumaqa-tigiissuteqarnerisigut.Taamatut isumaqatigiissutit aat-saat atuutitinneqarsinnaapput sullivinnik nakkutillii-soqarfimmit akuerineqarsimappata.

Imm. 4. Sulisitsisoq sulisullu, imm. 3-mi taaneqartut saniatigut, arlaannik pisarialimmik suliassaqartoqartillugu suliffiusussap pilersaarusironerani aaqqissuun-neqarneraniluunniit sapaatip akunnerani sulinngiffi-usartoq allanngortillugu isumaqatigiissuteqarsinnaap-put. Taamaallaat sulinngiffiusussat marluk akornanni ullut arfineq marluk sinnerneqarsimassanngillat.

Imm. 5. Assigiinngitsunik suliaqarfiusuni sulliviu-sunilu imaluunniit suleriaatsini immikkooruteqartuni pisariaqartitsineq naapertorlugu sulisartoqarnermi mi-nisteri qasuersaarfissamut sulinngiffeqartarnissamul-lu inatsimmi aalajangersakkanik saneqqutsinissamut akuersissuteqarsinnaavoq.

§ 45. Sulifeqarnermut ministeri malittarisassiorsinnaavoq, patsisissaatitat suut tunngavigalugit §§ 40-mik 41-millu isumaqatigiissuteqarnikkut sanioqqut-sisoqarsinnaanera pillugu.

§ 45 a. §§ 40-45 malillugit sanioqqutsisoqartillugu piffissat qasuersaarfissat imaluunniit ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfissaq taamaaqataannik taarserneqarsin-naatitaassapput, imaluunniit naleqquttunik illersuutissaqartitsoqassaaq, pissutsit qaqutigoortumik ajornartitsissappata piffissanik qasuersaarfissanik imaluunniit ullunik unnuanillu sulinngiffeqarfissanik taarsii-viginninnissamut. Suliffeqarnermut ministeri aalaja-ngersaasinnaavoq oqaaseqatigiit siulliit inunnut qulliunerusunik atorfilinnut atuutinngissaat pillugu.

§ 45 b. Suliffeqarnermut ministeri malittarisassior-sinnaavoq suliani isumannaatsuunissamut peqqinnissamullu annertuumik aarlerinartorsiortitsisinnaasuni piffissap suliffissap killilernissaa pillugu.

§ 45 c. Malittarisassat §§ 43 aamma 45 b malillugit aalajangersarneqartussat atortuutinneqarsinnaapput, qamutini ingerlatsisuusunut inuttatulluunniit ilaasu-nut tamanut, tamatumani aamma sulianut sulisitsisoq sinnerlugu ingerlanneqartussaanngitsunut.

Atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissatut siunnersuut

Kapitali 9

Meeqqat inuusuttullu 18-it inorlugit ukiullit

Kapitali 9

Inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit

§ 45 d. Kapitalimi matumani malittarisassat atortuutinneqassapput inuusuttut sulisitsisut sinnerlugit sulinerannut, tamatumani aamma sulianut § 2, imm. 2, nr. 1-imi aamma 2-mi taaneqartunut.

§ 46. Inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit sulisorine-qarneranni suliassanik pilersaarusiornermi, aaqqissuussinermi ingerlatsinermilu inuusuttut qassinik uki-oqarnerat, peqqissusaat, timikkut tarnikkullu ineriartornerat kiisalu atuarnermut allatulluunniit ilinniartitaanermut sunniutissat pingaartinneqassapput.

§ 46. Meeqqat 15-it inorlugit ukiullit inuutissarsi-ornermi sulisorineqassanngillat taamaallaat ullormut nalunaaquttap akunnerini marlunni nukkiornarpallaanngitsunut ikiortigineeqarsinnaallutik. Sulisitsisut meeraannut inoqutigiinnut attuumassuteqartunut taa-maallaat teknik-ikkut atortorissaarutinut, maskiinanut, atortorissaarutinut atortussianullu peqqinnissa-mut navianaateqartunut inerteqquteqaat atuuppoq.

Imm. 2.Inuusuttut 15-it inorlugit ukiullit imaluunniit pinngitsoorani atuartussaanermi pineqartut suliani su-lisorineqassanngillat.

Imm. 2. Sulisartoqarnermi ministeri, ukiutigut ammut killeq 15-inik ukioqarnermit qaffasinnerunissaa suliat suussusiinut pisimasullu naapertorlugit inuusuttut isumannaatsumik pineqarnissaannut, peqqinnissaannut imaluunniit peroriartornerinut ajoqutaasinnaa-sumik sunnerneqarsorinarpata, malittarisassiuuffigi-sinnaavaa.

Imm. 3.Suliffeqarnermut ministeri erseqqinnerusunik malittarisassiorsinnaavoq inuusuttut sulisorineqarne-rat, tamatumani aamma suliat ilaannik allanik suli-sorineqarnermi 15-inik ukiulinniit qummut ukiutigut killissat pillugit, tamatumuuna qularnaarniarlugu suli-at ingerlanneqarsinnaanissaat isumannaallisaanikkut peqqinnissakkullu isumannaalluinnartumik. Inuusuttut ilinniagaqartut pillugit immikkut malittarisassiortoqarsinnaavoq.

Imm. 4. Suliffeqarnermut ministerip aalajangersinnaavaa, ilaanneeriarluni imaluunniit sivikitsuinnarmik sulinermi, soorlu sulisitsisup nammineq angerlarsimaffigisaani imaluunniit sulisitsisuusup ilaqutaanut ilaasuni taamaallaat ingerlanneqartussami imm. 2-mi aamma §§ 47-48-mi inerteqqummik atui-sitsinngitsoortoqartarsinnaasoq patsisissaatitat killi-lersuutillu erseqqinnerusumik taasat tunngavigalugit. Naatsorsuutigineqassaaq suliat inuusuttunik isumannaatsuutitsinissamut peqqinnissaannulluunniit aarle-rinartortaqassanngitsut.

Imm. 5. Inuusuttut, sulisitsisup ilaqutaanut illumilu inoqutaanut atasuusut, pillugit suliffeqarnermut ministerip aalajangersinnaavaa ukiutigut killissarititat imm. 3 naapertorlugu aalajangersagaasut sanioqqunneqarsinnaassasut patsisissaatitat killiliissutillu er-seqqinnerusumik taagukkat tunngavigalugit.

Imm. 6. Suliffeqarnermut ministeri aamma makku pillugit aalajangiisinnaavoq,

1) Inuusuit 13-ileereersimasut, suleriaatsit erseqqin-nerusumik killiliiffigisat iluanni aammalu patsisissaa-

Atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissatut siunnersuut

titatut atugassaatitatullu erseqqinnerusumik aalaja-ngersakkat tunngavigalugit oqinnerusunik suliaqar-sinnaassasut,

2) imm. 2-mi aamma § 47-mi inerteqqut sanioqqunneqarsinnaassasoq inuusuttunut 14-ileereersunut aammalu ilinniartitaanerup ilaatut, imaluunniit inatsi-sit malillugit pinngitsoorani atuartussaanermut taarsiullugu sulianik ingerlassisussanut tunngatillugu,

3) imm. 2-mi aamma §§ 47 aamma 48-mi inerteqqut sanioqqunneqarsinnaassasoq, inuusuttut kultureqar-nermut eqqumiitsuliornermulluunniit tunngassutilittut takutitsinerni il. il., timersuutinik takutitsinerni ima-luunniit filmiliornerni assigisaanniluunniit peqataa-nerat pillugu patsisissaatitat atugassaatitallu erseqinnerusumik aalajangersakkat tunngavigalugit, taa-maattorli inuusuttunut 13-it inorlugit ukiulinnut tun-ngatillugu tamatigut akuersisitsisoqaqqaartassalluni, aamma

4) imm. 2-mi aamma §§ 47-mi 48-milu inerteqqut sanioqqunneqarsinnaassasoq inuusuttut patsisissaatitat atugassaatitallu erseqqinnerusumik aalajangersakkat tunngavigalugit aallaaniarnerni piniarnernilu pe-qataassatillugit.

Imm. 7. Sulisitsisuusoq inuusuttunik, 15-it inorlugit ukiulinnik, imaluunniit pinngitsoorani atuartussaaner-mi pineqartunik, sulisoqarnermi inuusuttut angajoq-qaavinut imaluunniit angajoqqaat sinnerlugit nakkutilliisuusunut sulianik, tamatumani aamma piffissap suliffissap sivisussusaanik, kiisalu sulianut atassuteqarsinnaasutut ajunaaratarsinnaanernik napparsi-maleratarsinnaanernillu aammalu iliuutsinik isumannaatsuunissaq peqqinnissarlu pillugit isumaqatigiissutaasimasunik paasissutissiisassaaq.

§ 47. Inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit ullormut sulinerisa sivisussusia inersimasut sulliveqatigisaasa ileqquusumik sulisarnerisa sivisussusia sinnerlugu sulisorineqartassanngillat.

Imm. 2. Inuusuttut ullormi ataatsimi nalunaaquttap akunneri qulit sinnerlugit sulisorineqassanngillat. Su-linerisa sivisussusia atasuinnaatinneqassaaq taamaallaat nerinissamut qasuersaarfissamullu tulluartumik unillatsiarfeqartinneqassallutik.

§ 47. Inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit piffissaq suliffissaat inersimasunut, suliani aamma taakkuusuni sulisorineqartunut, pisarnertut suliffissaatitaasumit si-visunerussanngilaq, aammalu ullormut nal. akunne-rinit 8-nit sapaatillu akunneranut nal. akunnerinit 40-nit sivisunerussanani.

Imm. 2. Inuusuttut, 15-it inorlugit ukiullit, imaluunniit pinngitsoorani atuartussaanermi pineqartut, piffissaq ulluinnarni suliffissaat ulluni atuarfiusuni nal. akunnerinit 7-nit sivisunerussanngilaq. Taamaattorli inuusuttut 15-ileereersimasut, sulili pinngitsoorani atuartussaanermi pineqartut, ulluni atuarfissaanngit-suni allani nal. akunnerini 8-ni sulisinnaapput. Sapaa-

tit akunnerini atuarfissanik ullulinni sapaatit akunne-

Atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissatut siunnersuut

ranut piffissaq suliffissaq tamarmiusoq nal. akunne-rinit 12-init sivisunerussanngilaq sapaatillu akunne-rini allani atuarfissanik ulloqanngitsuni nal. akunne-rinit 35-init sivisunerussanani. Taamaattoq inuusuttut 15-ileereersimasut, sulili pinngitsoorani atuartussaa-nermi pineqartut, sapaatit akunnerini allani atuarfissanik ulloqanngitsuni nal. akunnerini 40-ni sulisinnaapput. Inuusuttut, 15-it inorlugit ukiullit, pinngit-soorani atuartussaanermi peqataajunnaareersimasut, piffissaq suliffissaat ullormut nal. akunnerinit 7-nit sivisunerussanngilaq sapaatillu akunneranut nal. akunnerinit 35-init sivisunerussanani.

§ 48, imm. 2. Qasuersaarfiusussaq nalinginnaasumik piffissaq unnukkut quliniit aqaguani ullaakkut tallimat akornanni pisassaaq. Kisianni aalajangersagaq taanna atunngilaq inuusuttut 16-it sinnerlugit ukiullit aalisakkerivinni, inersimasunik sulisussaaleqisoqartillugu, sulisorineqaraangata.

Imm. 3. Piffissaq ullormut suliffissaq nal. akunnerinit 4½-init sivisunerussappat, inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit minnerpaamik minutsini 30-ni unikkallartinneqartassapput. Unikkallarfissaq naleqquttumik inissisimatitaassaaq ajornanngippallu atasuinnaasumik pitinneqartassalluni.

Imm. 4. Inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit nal. 20-p aamma nal. 06-ip akornanni sulisorineqassanngillat.

§ 47, imm. 3. Sulisartoqarnermi ministeri, inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit sullivigisaminni sivisussuseri-tinneqartartup avataatigut qanoq sivisutigisumik suli-sorineqarsinnaanerinut tunngasunik, malittarisassior-sinnaavoq.

Imm. 5. Suliffeqarnermut ministeri makku pillugit immikkut ittunik malittarisassiorsinnaavoq:

1) piffissap suliffissap aaqqissuunneqarnera naatsorsorneralu, tassa inuusuttut ilinniarnerup ilaatut suli-sorineqartillugit imaluunniit sulisitsisuni arlalinni su-lisorineqartillugit,

2) inuusuttunut 15-ileereersunut pinngitsooranillu atuartussaanermi peqataajunnaareersunut tunngatillugu imm. 1-ip qanoq annertutigisumik sanioqqunne-qarsinnaanera,

3) inuusuttut, pinngitsoorani atuartussaanermi pine-qartut, atuarfiit feriaqarneranni tamakkiisumik sulinngikkallarfeqarnissaat, aamma

§ 48,imm. 3. Sulisartoqarnermi ministeri immikkut malittarisassiorsinnaavoq qasuersaarfissap sivisussu-sianut aamma qaqugu pinissaanut sulianut immikkullu sullivinnut pineqartunut tunngasumik, tamanna pissusiusut tunngavigalugit pisariaqartinneqartutut kissaatitinartinneqartutullu iliuuseqarfigisariaqarsorinarpat.

4) imm. 4-mi aalajangersagaq suliani imaluunniit su-lianut tunngassutilinni sanioqqunneqarsinnaassasoq, pissutsit tamatumunnga pisariaqartitsissatillugit ima-luunniit tamanna kissaatiginartillugu, inuusuttunut 15-ileereersunut pinngitsooranilu atuartussaanermi peqataajunnaareersunut tunngatillugu, taamaattorli qanorluunniit pisoqassagaluarpat inuusuttut nal. 24-p aamma nal. 04-p akornanni sulisorineqarsinnaassa-natik.

§ 48. Inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit ullup unnuallu ingerlanerini nalunaaquttap akunnerini minnerpaamik aqqaneq marlunni atasuinnarmik qasuersaarfissaqartinneqassapput.

§ 48. Inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit piffissami ataannartumi ullup unnuallu ingerlanerani minnerpaamik nal. akunnerini 12-ini qasuersaarfissaqartitaassapput. Taamaattorli inuusuttut 15-it inorlugit ukiullit, imaluunniit pinngitsoorani atuartussaanermi pineqartut, ullup unnuallu ingerlanerani minnerpaa-mik nal.ak. 14-ini atasuinnarmik qasuersaarfissaqartitaassapput.

Atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissatut siunnersuut

Imm. 2. Piffissap ullunik unnuanillu 7-inik sivisussusillip ingerlanerani inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit ullunik unnuanillu marlunnik ataannartunik sulinngiffeqartitaassapput. Ullut unnuallu marluk taakku atasuinnaatinnissaat ajornassappat taakkunannga ul-loq unnuarlu ataaseq ullormut qasuersaarfissamut ata-tillugu pisassanngortinneqassaaq. Ullut unnuallu su-linngiffeqarfissat ilaat ataaseq sapinngisamik sapaammi pisussaatinniarneqartassaaq.

Imm. 3. Suliat sulianullu tunngassutillit pillugit ima-luunniit suleriaatsit immikkut ittut pillugit, pissutsit pisariaqartitsippata imaluunniit tamanna kissaatigi-nartinneqarpat, suliffeqarnermut ministeri makku pil-lugit immikkut malittarisassiorsinnaavoq:

1) inuussuttut 15-ileereersimasut, pinngitsooranilu atuartussaanermi peqataajunnaareersimasut piffissaq qasuersaarfissaata sivisussusissaa, inuusuttoq taarsiissutitut piffissamik qasuersaarfissinneqassatillugu,

2) inuusuttut 15-ileereersimasut pinngitsooranilu atu-artussaanermi peqataajunnaareersimasut ulloq unnuarlu sulinngiffeqarfissaannik kinguartitsigallarneq, inuusuttoq taarsiissutitut ulloq unnuarlu sulinngiffissaqartitaassatillugu,

3) piffissamik qasuersaarfimmik kipititsisarneq, aam-ma

4) ullormik unnuamillu sulinngiffeqarfimmik killilii-neq, tamatumanili tamatigut inuusuttoq ullut unnuallu 7-it ingerlaneranni minnerpaamik nal. akunnerinik 36-nik ataannartunik sulinngiffissaqartitaasassalluni.

§ 48 a.Suliffeqarnermut ministeri aamma malitta-risassiorsinnaavoq § 47, imm. 1-ip, 3-p aamma 4-p pisuni § 42-mi taaneqartuni inuusuttunut 15-ilee-reersimasunut aammalu pinngitsoorani atuartussaa-nermi pineqarunnnaareersunut tunngatillugu sanioq-qunneqarsinnaanerat pillugu.

Kapitali 10

Nakorsanut misissortittarnerit il. il.

-

§ 49. Suliffeqarfinni, sulianut immikkullu sullivinnut imaluunniit sulisunut ataasiakkaanut suliaq peqqinnissamut navianaateqarpat, taava sulisartoqarnermi ministeri ukunnga tunngasumik malittarisassiorsinnaavoq,

1) sulisut sulisorineqalinnginnerini sulisorineqarnermilu nalaani aammalu sulisorineqarunnaarunik nakorsamit misissorneqartarnissaannik, imaassinnaasorlu aalajangersimasumik akuttussusilimmik misissorneqartarnissaannik tunngasunik, aammalu

2) aalajangersimasumik akuttussusilimmik imaluunniit ataasiakkaatigut suliat sulliviullu nappaalalissutigineqarsinnaanera imaluunniit peqqinnissamut sunni-

§ 49. Sulliviit, suliat, sulianut tunngassutillit imaluunniit sulisorisat ataatsimoortut allat, sulinerat sulisorisat peqqinnissaannut aarlerinartorsiortitsisinnaasunut attuumassuteqarpat, suliffeqarnermut ministeri makku pillugit malittarisassiorsinnaavoq:

1) sulisuusut atorfinitsinneqalersinnatik, atorfeqartitaanerminni aammalu atorfeqartitaanerup atorunnaarnerani, nakorsamut misissorttassasut, immaqalu akuttunngitsunik misissortittassasut, aamma

2) akuttunngitsunik imaluunniit ataasiakkaatigut sulinerit nakorsanit, suliffimmi peqqissaarussinikkut allatigulluunniit peqqinnissamut tunngassutilitsigut misissuiffigineqartassasut.

Atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissatut siunnersuut

Imm. 2. Suliffeqarnermut ministeri suliap peqqinnissamut ulorianaateqarsinnaanera pillugu taamatulli misissuisarnissat pillugit malittarisassiorsinnaavoq.

Imm. 3. Misissuinerni aningaasartuutit sulisitsisuu-umit imaluunniit naalagaaffimmit akilerneqassapput malittarisassat suliffeqarnermut ministerimit aalaja-gersarneqartussat malillugit.

Imm. 4. Sulisitsisup isumagissavaa misissuinerit sulisorisat aningaasarsiornerannut annaasaqaataanngitsumik ajornanngippallu suliffiup nalaani ingerlanne-arsinnaanissaat.

Imm. 5. Sulisorisat siornatigullu sulisorisimasat pi-sussaaffigaat malittarisassatut aalajangersakkanut naapertuuttumik misissortinnissaq.

§ 49 a. Suliffeqarnermut ministeri immikkut ittunik malittarisassiorsinnaavoq inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit sulisitsisumi sulilernissartik siunertaralugu nakorsamut misissortinnissaat pillugu. § 49, imm. 3-5 taamatulli atortuutinneqassapput.

Imm. 2. Malittarisassani aalajangersarneqarsinnaa-voq, atuarfiup nakorsaa atuartup inuussutissarsior-nermi sulilersussap atuarfimmiit anilersinnani misissortissimanera tunngavigalugu uppernarsaammik na-lunaaruteqartassasoq atuartup pineqartup inuussutissarsiutitut sulinermi isumannaatsuunissamut peqqinnissamullu sunniisinnaasumik nappaateqarnera ima-luunniit nappaateqarsimanera pillugu. Malittarisassat aamma taama ittut aalajangersarneqarsinnaapput inuusuttunut 18-it inorlugit ukiulinnut, suliatigut ilinniagaqartunut, tunngatillugu.

Imm. 3. Aammattaaq malittarisassani aalajangersar-neqarsinnaavoq sulisitsisut inuusuttumik 18-it inorlugit ukiulimmik atorfinitsitsinerni qularnaartassagaat, suliat inuusuttumut suliarititassat peqqissu-saanut ajoqusiisussaannginnersut.

Kapitali 11

Arbejdsmiljøråd-it aamma Arbejdsmiljøfondet

Kapitali 11

Sullvimmi Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit

(Arbejdsmiljørådet) il. il.

§ 50. Kalaallit Nunaanni sullivimmi avatangiisit pillugit isumasioqatigiittartussanik ataatsimiititaliortoqassaaq, tamatumani sulisartoqarnermi kattuffiit, sul-liviit isumannaatsuunissaannut peqqinnartuunissaannullu suliniuteqarnermi, sunniuteqaqataanissaat siunertaralugu. Makku ataatsimiititaliamit suliarineqassapput:

1) Suliassat sullivimmi avatangiisinut tunngasut pillugit ilisimanninnerulernissap siaruarterneqarnissaa-

§ 50. Kalaallit Nunaanni Sullivimmi Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit (Arbejdsmiljøråd) pilersinneqassapput, tamatumani sulisartoqarnermi kattuffiit, sulliviit isumannaatsuunissaannut peqqinnartuunissaannullu suliniuteqarnermi, sunniuteqaqataa-nissaat siunertaralugu. Makku Siunnersuisoqatigiinnit suliarineqassapput:

1) Suliassat sullivimmi avatangiisinut tunngasut pillugit ilisimanninnerulernissap siaruarterneqarnissaa-

Atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissatut siunnersuut

nut peqataanissat.

2) Nammineerluni sullivimmi avatangiisinut pingaaruteqarsorisat oqaloqatigiissutiginissai, tamakkulu pillugit sulisartoqarnermi ministerimut, naalakkersuisunut sullivinnik nakkutilliisoqarfimmullu oqaa-seqartarnissat.

3) Inatsimmi allanngortittariaqarsorisanik nutaanillu malittarisassiortariaqarsorisanut tunngasunik oqaase-qarsinnaanissat siunnersuuteqarsnnaanissarlu, taama-tullu suliassat ataasiakkaat sulisartoqarnermi mini-sterip, naalakkersuisut imaluunniit sullivinnik nakkutilliisoqarfiup saqqummiussai oqaaseqarfigisassallugit.

nut peqataanissat.

2) Nammineerluni sullivimmi avatangiisinut pingaaruteqarsorisat oqaloqatigiissutiginissai, tamakkulu pillugit suliffeqarnermi ministerimut, naalakkersui-sunut aamma Sullivinnik  Nakkutilliisunut oqaase-qartarnissat.

3) Inatsimmi allanngortittariaqarsorisanik nutaanillu malittarisassiortariaqarsorisanut tunngasunik oqaase-qarsinnaanissat siunnersuuteqarsnnaanissarlu, taama-tullu suliassat ataasiakkaat suliffeqarnermut mini-sterip, naalakkersuisut imaluunniit Sullivinnik Nakkutilliisunut saqqummiussai oqaaseqarfigisassallugit.

4) § 64 malillugu naammagittaalliuutit aalajangiiffiniarneqalersinnagit siunnersuisoqatigiit oqaaseqaa-teqartinneqartassapput.

Imm. 2. Ataatsimiititaliaq suleqatigiissitaliorsinnaa-voq ilaasortassanillu toqqaasassalluni allaat ataatsi-miititaliap ilaasortarinngisaanik

  -

Imm. 3. Ataatsimiititaliaq suliaminut tunngatillugu ilisimannilluartunik oqaaseqaqqusisinnaatitaavoq paasiniaaqqusisinnaatitaallunilu.

-

Imm. 4 Ataatsimiititaliap sulinissaanut ingerlaasissaa suliartoqarnermi ministerimit akuersissutigineqassaaq..

-

§ 51. Kalaallit Nunaanni arbejdsmiljøråd, sulisartoqarnermi illuatungeriit isumasioreernerisigut oqaase-qaateqareernerisigullu, naalakkersuisunit toqqakkamik siulittaasoqartinneqassaaq, ilaasortaassallutillu sulisut sinniisaat pingasut, taakkunani marluk sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiannit ataaserlu Kalaallit Nunaanni tjenestemandsforening-imit toq-qakkat, sulisitsisuniit ilaasortaatitat marluk, aappaa Pisortat isumaqatiginninniartartoqatigiivinit toqqagaq, ilaasortaatitarlu ataaseq Kalaallit Nunaanni arbejdslederforening-iminngaanneersoq. Ilaasortaatitat toqqarneqarsimasut tamarmik sinniisussaqassapput.

§ 51. Suliffimmi Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit inuttaraat siulittaasoq, Naalakkersuisunit suliffeqarfiit peqataasut oqaaseqaateqartereerlugit toq-qagaq, ilaasortallu allat ukuusut:

1) ilaasortat marluk Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiannit (SIK) toqqakkat,

2) ilaasortaq ataaseq perorsaasut peqatigiiffiannit (PIP) aamma ilinniartitsisut kattuffiannit (IMAK) peqatigiinnikkut tooqagaq,

3) ilaasortaq ataaseq tjenestemandit kattuffiannit (AK), Kalaallit Nunaanni akademikerit kattuffiannit (ASG) aamma peqqissaasut kattuffiannit (PK) pe-qatigiinnikkut toqqagaq,

4) ilaasortaq ataaseq Kalaallit Nunaanni sulisunik siulersuisut kattuffiannit (SSK) toqqagaq.

5) ilaasortaq ataaseq Kalaallit Nunaanni sulisitsisut peqatigiiffiannit (GA) toqqagaq,

6) ilaasortaq ataaseq Kalaallit Nunaanni kommuneqarfiit kattuffiannit (KANUKOKA) toqqagaq, aamma

7) ilaasortaq ataaseq Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisunit Aningaasanut Ministereqarfik isumasioreerlugu toqqagaq.

Imm. 2. Kattuffiit sinniisiminnut tamanut immikkut sinniisussamik toqqaasussaapput.

Atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissatut siunnersuut

Imm. 2. Ilaasortat sinniisaallu pissusissamisoortumik ukiuni sisamani qinigaasassapput.

Imm. 3. Siulittaasoq ilaasortallu kiisalu taakkununnga sinniisussat ukiut sisamakkaarlugit toqqarneqartussaapput qinigaaqqittoqarsinnaavorlu. Piffissap qinigaaffiiup ingerlanerani toqqaasoqarpat toqqaaneq pif-issap pineqartup naanissaata tungaannaanut atuutissaaq.

Imm. 4. Suliffimmi Avatangiisit pilælugit Siunnersuisoqatigiit aalajangiineri ilaasortat najuuttut akornanni taasinerit nalinginnaasumik amerlanerussuteqarneratigut aalajangiinerussaaq. Taasinerit amerlaqatigiitsillugit siulittaasup taasinera aalajangiisuussaaq.

Imm. 3. Teknik-imut nakorsallu suliaasigut immikkut ilisimannilluartunik pisariaqartitsineq naapertorlugu ataatsimeeqataatitsisoqartarsinnaavoq.

Imm. 5. Teknikikkut nakorsatullu immikkut paasisimasallit siunnersuisoqatigiit ataatsimiinneranni pisariaqartitsineq malillugu taaseqataasinnaanatik peqataasinnaapput.

Imm. 4. Sullivinnik nakkutilliisoqarfik ataatsimik taaseqataasinnaanngitsumilli ataatsimeeqataatitaqartassaaq ataatsimiititaliamullu allattoqarfiussalluni.

Imm. 6.Suliffinnik Nakkutilliisut siunnersuisoqatigiit ataatsimiinnerini taaseqataasinnaatitaanngitsumik pe-qataatitaqarsinnaapput siunnersuisoqatigiinnullumi allatseqarfiussallutik.

§ 52.  Sulisartoqarnermi ministeri sullivinnik nakkutilliisoqarfiullu pisortaa sullivimmi avatangiisit pil-lugit inatsit normu 681 23. december 1975-imeersoq tunngavigalugu arbejdsmiljøråd-imut pilersinneqarsi-masumut oqaaseqaqqusisinnaatitaapput. Råd-i taanna nammineerluni suliassanut inatsisip atuuffigisaanut sulisartoqarnermi ministerimut sullivinnik nakkutilliisoqarfiullu pisortaanut oqaloqatiginnissinnaallunilu oqaaseqarsinnaatitaavoq. Råd-i sulisartoqarnermi mi-nisterimut, Kalaallit Nunaanni sullivimmi avatangiisit pillugit inatsisiliornermut tunngasunik, kissaateqar-sinnaatitaassallunilu siunnersuuteqarsinnaatitaavoq.

Imm. 2. Immikkoortumi siuliani suliassat oqallisi-gineqarnerini råd-i ilaasortanik allanik marlunnik peqataatitaqartassaaq, taakkunani Kalaallit Nunaanni sulisitsisut oeqatigiiffianinngaanneersoq ataaseq Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffianninngaanneersorlu ataaseq.

Atorunnaarsinneqassaaq.

§ 53. Arbejdsmiljøfondet, sullivinni isumannaallisaaniarnermut qaammarsaanertigut ilinniartitsinerti-gullu namminersornerullutik oqartussani Tusarliivik aamma Inuutissarsiutitigut Ilinniartitaaneq suleqatigalugit, tapersersuisinnaavoq.

§ 53. Suliffeqarnermut ministeri Kalaallit Nunaanni suliffinni avatangiisit pillugit qaammarsaanermut ilinniartitaanermullu tapersiissuteqarsinnaavoq.

Imm. 2. Suliffeqarnermut ministeri tapersiissutinik atuinissaq pillugu erseqqinnerusunik najoqqutassior-sinnaavoq.

Kapitali 12

Sullivinnik Nakkutilliisoqarfik

-

Atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissatut siunnersuut

§ 54. Sulisartoqarnermi ministeri, Kalaallit Nunaanni suliassanut sullivimmi avatangiisinut tunngasunut, naalakkersuinikkut qullersaasutut oqartussaatitaavoq.

-

Imm. 2. Sulisartoqarnermi ministerip Kalaallit Nunaanni sullivinnik nakkutilliisoqarfeqarnermut immikkoortortaqarfiit amerlassusissai aalajangertassavaa.

Imm. 2. Suliffinnik Nakkutilliisut Pisortaat Kalaallit Nunaanni illoqarfinni immikkoortortaqarfiit amerlassusissaannik suliassallu immikkoortortaqarfinnut ag-guataarnissaannik aalajangersaaassaaq.

§§ 55-56.

-

§ 57. Sulisartoqarnermi ministeri aalajangiisinnaavoq, sullivinnik nakkutilliisoqarfiup suliassaasa ilai erseqqissumik nalunaarutigalugit suliffeqarfinnut imaluunniit namminersortunut allanut suliassiissutigineqarnissaannut, taamatuttaqaq sullivinnik nakkutilliisoqarfiup, suliassat allanit ingerlanneqartillugit, taakkununnga nakkutilliinissaata annertussusissaanut tunngasunik

-

Imm. 2. Sulisartoqarnermi ministeri misiligaanernut uppernarsaateqarsinnaanissanulluunniit allanut akuer-sinissamut tunngasunik malittarisassiorsinnaavoq, tassani inassutit isumannaallisaanermut peqqinnissamullu tunngasut malinneqarnissaat siunertaralugu.

-

Imm. 3. Sullivinnik nakkutilliisoqarfiup misissuinerinut imaluunniit nakkutilliisoqarfiup allanut misiligaasitsinerinut il. il. akigitinneqartussat imaluunniit aalajangigaasumik akiusut annertussusilerneqarnissai su-lisartoqarnermi ministerip malittarisassiuunneqarnissaannut aalajangersarsinnaavai.

Imm. 3. Suliffeqarnermut ministeri misissuinerit il. il. Suliffinnik Nakkutilliisunit ingerlanneqartut ima-luunniit aallarnerneqartut pillugit akiliutissat, imma-qalu anmnertussusileriikkatut akitsuusiussassat, pil-lugit malittarisassiorsinnaavoq.

§ 58.

-

§ 59. Kikkulluunniit, inatsit malillugu pisussaaffilerneqartut, Suliffinnik Nakkutilliisunit qinnuigine-qarnikkut paasissutissanik tamanik, nakkutilliisut su-liaminnik ingerlatsinermi pisariaqartitaannik, paasissutissiissapput.

§ 59. Sullivinnik nakkutilliisoqarfiup sulisui qanoq ilisukkulluunniit pisariaqarsorinartillugu eqartuussi-vimmit aalajangiussinertaqanngikkaluartumik pisortat namminersortullu sulliviutaannut isersinnaatitaapput pisariaqarpat kinaassutsimut uppernarsaammik takutitsinikkut. Pisariaqartinneqarpat politiit, isersinnaatitaanermut, ikiuussinnaapput.

Imm. 2. Suliffinnik Nakkutilliisuni sulisut eqqartuussivik aalajangiinngikkaluaq kiussutsimut uppernarsaammik eqqortumik takutitsinikkut pisortat inuinnaallu suliffiutaannut sukkulluunniit misissuiartor-sinnaatitaapput imminnut suliassarititaasunik isuma-ginninnissamut piumasarineqartunut naapertuuttu-mik, takuulli imm. 3. Pisariaqassappat politiit tamatumani ikiuutissapput. Ikiuunnissaq pillugu erseqqinnerusumik malittarisassat aalajangersarneqarsinnaapput inatsisinik atortitsinermut ministeri isumaqati-giniareerlugu suliffeqarnermut ministerimit.

Imm. 3. Imm. 2 atortuutinneqassanngilaq Suliffinnik Nakkutilliisut inuussutissarsiutiginagu sulianik misissuineranni, inummit ataatsimit ingerlanneqartumi namminerisatut inigisani inuulluunniit pineqartup inigisaani, sunngiffimmi inigisani, qamutini, angalla-

Atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissatut siunnersuut

tini nuannaariartaatini imaluunniit illumi inoqutigiit pigisaannik (pequtit assigisaallu) allanik misissuiffiginninnerni. Taamaattorli suliffeqarnermut ministerip aalajangersinnaavaa Suliffinnik Nakkutilliisut elevatorinik allanillu kivittaatitut atortunik kiisalu naqitsineq atorlugu sulinermi ikiuutinik eqqartuussivik aalajangiinngikkaluaq misissuisarnerminnik ingerlatsiinnassasut.

Imm. 2. Sullivinnik nakkutilliisoqarfiup sulisui eqqartuussivik aalajangiiseqqaanngikkaluarlugu uppernarsaammik piumasaqarsinnaapput kiisalu paasiniarumasaminnik misissoqqissaagassanik tigusaqarsin-naallutik. Sulisitsisoq imaluunniit taassuma sinniisaa taamaasiornernut ilisimatinneqassaaq.

Imm. 4. Suliffinnik Nakkutilliisuni sulisut nakkutilliinerup ilaatut eqqartuussivik aalajangiinngikkaluaq uppernarsaatinik pineqarsinnaasunik tunniusseqqusi-sinnaapput, tamatumani aamma assiliivinnik assigisaannillu atuisinnaallutik, aammalu erseqqinneru-sumik misissoqqissaagassanik imaluunniit misissugassanik tigooraasinnaallutik. Sulisitsisoq taassuma-luunniit sinniisaa, tak. § 17 b aamma § 18, tamatuminnga kalerrinneqartassaaq.

§ 60. Sullivinnik nakkutilliisoqarfik pissutsinut inat-simmut, malittarisassanulluunniit inatsimmi tunnga-veqartunut, unioqqutitsiviusunut peqqussuteqaate-qarsinnaavoq, tamatumani piaarnerpaamik imaluunniit piffissap aalajangersimasup ingerlanerani pine-qartut suliarineqartussanngorlugit.

-

Imm. 2. Sullivinnik nakkutilliisoqarfik naliliinermigut, sulisut imaluunniit inuit allat navialisinneqarluinnarsimasorigunigit taava navialisinneqarsimaneq pinngitsoorasuarumallugu peqqussuteqaateqarsinnaa-voq, aammalu

1) navialisinneqartut navialisinneqarfiinit peeqqugasuarsinnaallugit,

2) teknik-ikkut atortorissaarut imaluunniit atortussiaq navianaateqartoq unitsissinnaallugu, imaluunniit

3) sulineq unitsissinnaallugu.

-

Imm. 3. Suliffinnik Nakkutilliisut Pisortaata peqqussutigisinnaavaa, kinaluunniit, teknikikkut ikiuummik, inummut namminermut illersuummik imaluunniit stof-imik atortussamilluunniit, atornissaa pillugu aalajangersakkamut naapertuuttumik atuineqaraluaq isumannaallisaanermut peqqinnissamulluunniit ulorianaatilittut paasisamik, atugassiisimasoq imaluunniit tunisaqarsimasoq tamatuminnga pinngitsoortitsinissaq siunertaralugu pisariaqarneratut iliuuseqassasoq. Tamatumunnga ilanngullugu peqqussutigineqarsinnaavoq

1) pineqartunik atugassiineq imaluunniit nioqqute-qarneq unitsinneqassasoq,

2) teknikikkut ikiuutit, inummut namminermut illersuutit imaluunniit stoffit atortussalluunniit niuerfiu-sumiit piiarneqassasut.

Atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissatut siunnersuut

§ 61. Sullivinnik nakkutilliisoqarfiup piumasarigaangagu sulisitsisup isumagisussaavaa sullivimmi nakkutilliinermut tunngatillugu allattuiffeqarnissaq alla-tulluunniit uppernarsaateqarnissaq, nakkutilliiviup nakkutilliiartortarneranut peqqussuteqartarneranullu tunngasunik aamma nalunaarutinik allanik sullivim-mi avatangiisinut attuumassutilinnut atorneqartussa-mik. Sullivinnik nakkutilliisoqarfiup aalajangersinnaavaa nakkutilliinermi allattuiffiup uppernarsaatilluunniit qanoq atorneqarnissaa qanorlu paarineqarnissaa.

§ 61. Suliffeqarnermut ministeri malittarisassiorsinnaavoq suliffiusumi nakkutilliinermut allattaaveqarnissaa imaluunniit nakkutilliisut misissuisimaneri, peqqussutigisaat aammalu suliffimmi avatangiisinut tunngassutillit pillugit nalunaarutigisimasaat allat pil-lugit uppernarsaatissaqarnissaa pillugu, kiisalu nakkutilliinermut allattaavinnik uppernarsaatissanilluunniit atuisarneq toqqortarinnittarnerlu pillugit.

Imm. 2. Allaganngorlugit peqqussutigineqartut il. il. pillugit akissuteqaqqusineq sulisitsisumit naammas-sineqartasssaaq Suliffinnik Nakkutilliisut akissute-qarnissamut piffissaliussaat naatinnagu nakkutilliisut tamatuminnga piumasaqaraangata.

§§ 62-63.

-

Kapitali 13

Naammagittaalliorsinnaatitaaneq

-

§ 64. Nakkutilliisoqarfittut immikkoortortaqarfiup aalajangiussai, peqqussuteqaatai, naammaginngikkaanni nakkutilliisoqarfiup pisortaanut, peqqussute-qaatigineqarneriniit sapaatip akunneri arfineq pingasut qaangiutsinnagit, naammagittaalliutigalugit suliassiissutigeqqinneqarsinnaapput.

§ 64. Suliffinnik Nakkutilliisut aalajangiineranik naammagittaalliuut, aalajangiinerup pineqartumut na-lunaarutigineqareerneraniit sapaatit akunneri arfinillit qaangiutsinnagit suliffeqarnermi ministerimut saq-qummiunneqarsinnaavoq.

Imm. 2. Pisortap aalajangiussaa naammaginngikkaan-ni sulisartoqarnermi ministerimut suliassiissutigeq-qinneqarsinnaavoq sapaatip akunneri arfineq pingasut qaangiutsinnagit.

Imm. 2. Naammagittaalliuut Suliffinnik Nakkutilliisunut nassiunneqassaaq. Suliffinnik Nakkutilliisut aa-laangiinertik aalajangiusimaannarpassuk, naammagittaalliuut suliffeqarnermi ministerimut ingerlateqqinneqassaaq.

Imm. 3. Piffissarititaasup iluani suliassiissuteqaqqinneq aalajangiussamut siullermut atorunnaarsitsigal-lartarpoq suliassiissutiginniffigisap aalajangernissaata tungaanut imaluunniit taassuma allatut ittumik aalajangiinissaanut. § 60, imm. 2 najoqqutaralugu peq- qussuteqaatit, naammagittaalliutigineqarnerisa nalaa-ni, atorunnaarsinneqarallarsinnaanngillat.

Imm. 3. Piffissarititaq eqqorlugu naammagittaalliuut kinguartitsigallarnermik kinguneqassaaq, tassa suliffeqarnermut ministerip aalajangiinerata tiguneqarnissaa tikillugu, imaluunniit suliffeqarnermut ministerip allatut aalajangiinissaa tikillugu. § 690, imm. 1 malillugu pissutsit, piaarnerpaamik iluarsiniarneqartussat, pillugit aalajangiinernik, kiisalu § 60, imm. 2 aamma 3 malillugit aalajangiinernik naammagittaalliuutit kinguartitsigallarnermik kinguneqarsinnaanngillat.

Imm. 4. Tunngavissaqarluartoqartillugu naammagittaalliuummik suliassiiffigineqarsimasup naammagittaalliuut immikkoortuni 1-imi 2-milu piumasaqaa-tigineqartutut kingusinaaraluartoq aalajangiiffigine-qarsimanera atorunnaarsikkallarsinnaavaa.

Imm. 4. Taamaasiornissamut immikkut ittunik pissutissaqartillugu suliffeqarnermut ministeri naamma-gittaalliuummik suliarinnissinnaavoq kinguartitsigallarsinnaanerlu pineqartoq sivitsorsinnaallugu, naammagittaalliuut piffissarititaq eqqorlugu tiguneqanngikkaluaq.

Imm. 5. Sulisartoqarnermi ministeri, aalajangiussat ministerimut naammagittaalliutigineqarsinnaannginnerinut tunngasunik, malittarisassiorsinnaavoq.

Imm. 5. Suliffeqarnermut ministeri naammagittaalliuummik aaajangiiffiginninnialersinnagu, Suliffinni Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaa-teqartinneqartassapput.

Atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissatut siunnersuut

Kapitali 14

Pillagaasinnaanermut aaqqissuussineq

-

§ 65. Akiliisitaanermik pillagaassaaq piaaraluni ima-luunniit misissuaannermik tunngaveqarluni ukunan-nga unioqqutitsisoq

1) §§ 11-17, imm. 1, §§ 19-28, § 31, imm. 1, § 32, imm. 1, § 34, imm. 1, § 36, imm. 1, § 38, imm. 1, § 58, imm. 2-3, aamma § 61,

2) suliamut kapitali arfineq pingajuat qulingiluaallu unioqqutillugit suleqqusisimasoq, suliamik aqutsisoq nakkutiginnittorluunniit imaluunniit suliarinnittoq ka-pitalit arfineq pingajuannut unioqqutitsisoq,

3) § 60 malillugu peqqussutinik malinnaanngitsoq imaluunniit

4) § 17, imm. 2 najoqqutaralugu nalunaaruteqarsimanngitsoq.

§ 65. Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsit malillugu pineqaatissinneqassaaq

1) § 11-mik, § 11 a, imm. 1-3-mik, § 12-imik, § 13, imm. 1-imik 2-millu, § 14-imik, § 15-imik, § 16-imik, § 17-imik, § 17 b-mik, §§ 19-28-mik, § 31, imm. 1-imik 4-millu, § 32, imm. 1-imik, § 34, imm. 1-imik, § 36, imm. 1-imik, § 38, imm. 1-imik, § 49, imm.5-imik, § 58, imm. 2-3-mik, § 59, imm. 1-imik, aamma § 61, imm. 2-mik unioqqutitsisoq,

2) suliamik kapitali 8-mut aamma 9-mut akerliusumik suliarinnitsitsisoq, taamatut sulinermik aqutsisoq nakkutilliisuusorluunniit imaluunniit kapitali 8-mut akerliusumik suliarinnittoq,

3) § 60 malillugu peqqussutaasunik malinninngitsoq, imaluunniit

4) § 17 a, imm. 2, malillugu paasissutissanik nalunaarutiginninngitsoq.

Imm. 2. Pineqaatissiissutissap sakkortussusilerniarnerani sakkortusaataasinnaasutut naatsorsuunneqassapput

1) unioqqutitsinerup piaaraluneernikkut imaluunniit mianersuaalliorujussuarnikkut unioqqutitsinerunera

2) unioqqutitsinermi inuunermut peqqissutsimulluunniit ajoqusiisoqarsimanera taamatulluunniit pisoqarsinnaaneranik aarlerinartorsiortitsisoqarnera,

3) pineqartoq taannaasoq pissutsilluunniit taamaangajattut pillugit § 60, imm. 1 imaluunniit 2 malillugit peqqussuteqartoqareersimanera, imaluunniit

4) unioqqutitsnermi pineqartup imminut allanulluunniit aningaasatigut iluanaarutissiisimanera imaluunniit tamatuminnga siunertaqarsimanera.

Imm. 3. Immikkut ittumik sakkortusaataasinnaasutut naatsorsuunneqassaaq inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit inuunerannik peqqissusaannilluunniit ajoqusiisimaneq taamatulluunniit pisoqarsinnaaneranik aarlerinartorsiortitsisoqarnera, tak. imm. 2, nr. 2.

Imm. 4. Iluanaarutisiat, unioqqutitsinikkut pissarsiaasut, arsaarinnissutaanngippata, akiliisitsissutissat, ta-matumani aamma tapiliussatut akiliisitsissutissat, an-nertussusilerniarneranni immikkut pingaartinneqassapput aningaasatigut pissarsiaasimasut imaluunniit pissarsiariniaraluakkat annertussusaat.

Imm. 5. Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsimmi peqataaneq pillugu § 9 atortuutinneqassaaq imm. 1-3-mi eqqartorneqartutut akiliisitsissutit pillu-git akisussaaffiginnittussanut.

Imm. 6. Pineqaatissiissummik eqqartuussuteqarnerni piffissaq pisoqalisoorfiusussaq §§ 24-28-mik kiisalu

Atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissatut siunnersuut

§ 29 naapertorlugu malittarisassianik unioqqutitsi-nerni ukiunik 5-inik sivisussuseqarpoq. 

§ 66. §§ 11-12, § 32, imm. 1, § 34, imm. 1, aamma § 38, imm. 1 unioqqutinnerisigut taamatullu pissutsit § 65, normu 2-mi 3-milu taaneqartunut sulisitsisoq piaaraluneerluni mianersuaalliorluniluunniit unioq-qutitsineq pineqartumut tutsinneqarsinnaanngikkalu-arpat, akisussaavoq. Akiliisitaanissamut pineqaatis-sinneqarsimagaanni Kalaallit Nunaanni pinerluttule-rinermi inatsimmi § 91, imm. 4 atorneqassanngilaq.

§ 66. § 11-mik, § 11a, imm. 1-3-mik, § 12-imik, § 32, imm. 1-imik, § 34, imm. 1-imik, § 36, imm. 1-imik, aamma § 38, imm. 1-imik kiisalu pissutsinik § 65, imm. 1, nr. 2 aamma 3-mi pineqartunik unioqqutitsineq pillugu sulisitsisoq akiliisitsissutissanut akisussaatinneqarsinnaavoq, unioqqutitsineq piaaraluneer-nertut mianersuaalliornertulluunniit sulisitsisumut pi-suutitsiniutaasinnaanngikkaluarpalluunniit. Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsimmi § 91, imm. 4 atortuutinneqassanngilaq aalajangersagaq manna malillugu akiliisitsissutissanut akisussaaffiginninner-ni.

Imm. 2. Pineqaatissiissutissap sakkortussusilerniar-nerani § 65, imm. 2, nr. 2-4, aamma imm. 3, taa-matulli atortuutinneqassapput.

§ 67. Inassutinik inatsimmut uunga tunngatillugu atulersitsinertigut inassutit aamma peqqussuteqaatit imaluunniit inerteqquteqaatit inassutigineqarnerisigut unioqqutitsinermut akiliisussanngortitsinissamut tun-ngasut aalajangersaavigineqarsinnaaput. Taamatuttaaq aalajangersaavigineqarsinnaavoq sulisitsisoq inassutinut, peqqussuteqaatinut imaluunniit inerteq-quteqaatinut taaneqartunut unioqqutitsisutut piaaraluneerluni mianersuaalliorluniluunniit unioqqutitsineq pineqartumut tutsinneqarsinnaanngikkaluarpat. Aki-liisitaanissamut taamaattumut pineqaatissinneqarsimagaanni Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsimmi § 91, imm. 4 atorneqassanngilaq.

§ 67. Peqqussutini, inatsit naapertorlugu suliaasussani, aalajangersagaliortoqarsinnaavoq peqqussutit naapertorlugit peqqussutigineqartunik inassuteqaa-tinillu imaluunniit inerteqqutinik unioqqutitsinerni Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsit malillugu pineqaatissiissutissat pillugit. Aammattaaq aalajangersarneqarsinnaavoq sulisitsisuusoq akisussaatitaassasoq peqqussutinik, inassuteqaatinik inerteqqu-tinilluunniit taaneqartutut unioqqutitsinernut, pine-qartoq piaaraluneertutut imaluunniit mianersuaalliortutut pisuutinniarneqarsinnaanngikkaluartorluunniit. Taamatut akiliisutsissutissanut akisussaatitsinermi Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsimmi § 91, imm. 4 atortuutinneqassanngilaq.

§ 67 a. Kalaallit Nunaani pinerluttulerinermik inatsit malillugu pineqaatissinneqarsinnaanngillat § 66 aamma § 67, oqaaseqatigiit aappaat, tak. § 17 b, malillugit sullivimmik siulersuisut allallu.

§ 68. Piginneqatigiiffiit(aktie. anparts- aamma andelsselskaber) imaluunniit allat taamatut ittut unioq-qutitsippata taava taakku akiliisussanngortinneqar-sinnaapput. Kalaallit Nunaanni kommunalbestyrelsit bygderådillu il. il. pillugit inantsisartut inatsisaanni § 57-imik namminersornerullutik oqartussat, kommunit kommunilluunniit peqatigiillutik unioqqutitsisimatillugit, namminersornerullutik oqartussat, kommunit kommunilluunniit peqatigiitsillugit aamma taamatut akiliisussanngortitaanermik pineqaatissinneqarsinnaapput.

§ 68. Unioqqutitsinerit, sullivik sinnerlugu inatsisitigut piginnaatitaasut, tamatumani aamma aktie-, anparts- aamma andelsselskabinit, ineteressentskabinit, peqatigiiffinnit, aningaasaateqarfinnit, pigisanik isumaginnittunit, kommuninit, kommunit peqatigiiffiannit, Kalaallit Nunaanni kommunalbestyrelsit nuna-qarfinnilu aqutsisut il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 64-imit pineqartunit, Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussanit naalaaffimmiil-lu unioqqutitsinerusut pillugit selskabi il. il. taama-tulli akiliisussanngortitaassapput.

§ 69. Inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit inatsit una imaluunniit aalajangersakkat tassunga tunngasut uni-

-

Atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissatut siunnersuut

oqqutillugit sulisorineqarpata, taava angajoqqaatut inuusuttumut akisussaasut akiliisitaanermik pine-qaatissinneqarsinnaapput taamatut sulisorineqarneri nalusimanngikkunikku.

§ 69 a. Eqqartuussutini inatsit manna malillugu arlaannik naammassiniagassamik pisussaaffiliiffiusuni, pinngitsaaliissutitut aalajangerneqarsinnaapput ma-liinnartutut akilisitsissutissat naalagaaffiup karsianut nakkartinneqartussat. 

§ 70.

-

Kapitali 15

Inatsisip atulerneranut aamma aalajangersakkat iluarsartuunnerinut tunngasut

-

§ 71.

-

§ 72. Inatsit normu 225 19. maj 1971-imeersoq Kalaallit Nunaani sulisartut illersorneqarnissaannut tunngasoq atorunnaarpoq.

-

Imm. 2. Ukuli aalajangersakkat tulleriissat, inatsimmi imm. 1-imi taasami aalajangiussimasat,. atorallassapput inatsimmi uani allannguutaasut najoqqutaralugit taakku inatsit una malillugu atorunnaarsinneqarnissaasa imaluunniit allanik taarserneqarnissaasa tu-ngaanut:

1) Kalaallit Nunaannut nalunaarusiaq normu 148 18. april 1972-imeersoq igaasarsuit aalaliortut nunamiittut pillugit.

2) Kalaallit Nunaannut nalunaarusiaq normu 149 18. april 1972-imeersoq silaannaat naqigussat, kuseriarnertut ilusillit imaluunniit naqitsinikkut aatsitat puui angallanneqarsinnaasut pillugit.

3) Kalaallit Nunaannut nalunaarusiaq normu 151 18. april 1972-imeersoq kranit, taaliat assigisaasalu mekanik-imit ingerlasut ivertinnissaat atornissaallu pillugu.

4) Kalaallit Nunaannut nalunaarusiaq normu 152 18. april 1972-imeersoq inuusuttut sulinerat navianartoq pillugu.

5) Kalaallit Nunaannut nalunaarusiaq normu 119 5. marts 1974-imeersoq sulisartut nakorsamut misissortittarnerannut tunngasoq, taamaallaat nalunaarummi kapitali 1 inuusuttut 18-it inorlugit ukiullit misissorneqartarnerinut tunngasoq pinnagu.

7) Sulisartoqarnermi ministereqarfiup kaajallaasitaa 27. august 1974-imeersoq politiit Kalaallit Nunaannilu sullivinnik nakkutilliisoqarfiup suleqatigiinnissaannut tunngasoq.

§ 72, imm. 2, nr. 6 atorunnaassaaq.

Nr. 7 nr. 6-inngussaaq.

Atuuttup oqaasiliornera

Inatsisissatut siunnersuut

Imm. 3. Aalajangersakkanut atorallartunut imm. 2-mi taaneqartunut unioqqutitsinerit akiliisitaanermik pineqaatissiissutaasinnaapput. §§ 66 aamma 68-70 taa-matuttaaq najoqqutarineqassapput.

-

§ 2. Inatsit atuutilissaaq 1. maj 2003, taamaattoq tak.

imm. 2-4.

Imm. 2. § 11 a-mi aalajangersagaq inatsimmi matumani § 1, nr. 13-ikkut, oqaasertalerneqartutut 1. maj 2005-imiit sunniuteqalissaaq.

Imm. 3. § 46, imm. 7-imi aalajangersagaq, inatsimmi matumani § 1, nr. 27-kkut oqaasertalerneqartutut, sulinermi pissutsinut inatsisip atortuulersinneqareerneratigut atuutilersumut sunniuteqassaaq.

Imm. 4. Inatsit manna naapertorlugu aalajangiinerit pillugit naammagittaalliuutit, 1. maj 2003-mi suli aalajangiiffiginiarneqartussat pillugit makku atuutissapput:

1) Suliassani Suliffinnik Nakkutilliisut Pisortaannut naammagittaalliuummik saqqummiussiviusuni Suliffinnik Nakkutilliisut aalajangiisuussapput. Suliffinnik Nakkutilliisut aalajangiinerat suliffeqarnermi ministerimut naammagittaalliuutaasinnaavoq, tak. § 64 inatsimmi matumani § 1, nr. 42-kkut oqaasertalerneqartoq.

2) Aalajangiinerni, inatsisip atortuulersinneqareerneratigut suliffeqarnermut ministerip aalajangiinerisassaani, tak. § 64, inatsimmi matumani § 1, nr. 42-tut oqaasertalerneqartoq, Kalaallit Nunaanni Sulliffinni Avatangiisit pillugit Siunnersuisoqatigiit tusarniaavigineqartassapput.