02EM/01.25.01-135 Kommunit qaleraleqarfillit qassutit atorlugit piffissani sorlerni sumilu qaleralinniartoqarnissaata killiliivigineqarnissaanik kommunit nammineerlutik... Anthon Frederiksen

02EM/01.25.01-135 Forslag til Landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at tage initiativ til at udarbejde ændringer i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om... Fra Anthon Frederiksen

17. august 2002    EM 2002/135

I henhold til § 32, stk. 1 i Forretningsorden for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed føl-gende beslutningsforslag.

Forslag til Landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at tage initiativ til at  udarbejde ændringer i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri således, at det muliggøres at kommuner med hellefiskebestande får kompetence til selvstændigt at fast-sætte regler om periode og områdeafgrænsninger for garnfiskeriet. Kommunerne bør ved lovændringen tillige bemyndiges til at varetage licensudstedelsen og fordelingen af de vedtagne hellefiskekvoter.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet)

Begrundelser:

En bæredygtig udnyttelse af hellefiskebestandene bør sikres. Der bør erindres at bortskaffelse af centralstyringen, som bliver nævnt gang på gang i debatten for det kommende selvstyre, det vil sige, at hvis styringen og beslutningerne bliver overflyttet fra Hjemmestyret til de forskellige kommuner, åbnes der muligheder for en realistisk regelstyring, når man tager de faktiske forhold der hersker i de forskellige kommuner i betragtning, og hermed tager mere afstand fra den centrale styring, som så munder ud i følgende begrundelser:

Benyttelsen af fartøjer som kuttere/joller/slædehunde og i nogle kommuner snescootere bliver meget tættere fulgt og mere bevidst af kommunerne selv samt ikke mindst vil det være meget mere naturligt, at kommunerne selv i tæt samarbejde med de lokale fisker- og fangerforeninger træffer afgørelser om, hvem der burde eje tilladelser til hellefiskefiskeri, i stedet for at der træffes afgørelser i Nuuk, med afventning i dagevis for de enkelte fiskere samt mistede indtjeningsmuligheder til følge. Det er ikke kun mistede indtjeningsmuligheder der her er tale om, det drejer sig ligeledes om dobbeltadministration overfor borgerne, som både er dyrt tidskrævende og som burde afskaffes.

Kommunerne ved selv hvilke af sine borgere der må betegnes som erhvervsfiskere- og fangere samt kan skelne mellem hvem der er fritidsfiskere- og fangere og erhvervsudøverne på grundlag af deres indkomster.

Os der sidder i Landstinget og Landsstyret snakker til stadighed om nødvendigheden af at sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene. Jeg mener selv, at hvis mit ovennævnte forslag til et regelsæt om hellefiskefiskeriet bliver realiseret,  får det som en positiv konsekvens, at man bliver bedre til at kontrollere hellefiskefiskeriet samt kan realisere sine ønsker om en mere bæredygtig udnyttelse af fiskene og dermed et godt tiltag overfor samfundet.

Hvis vi kigger nærmere på fiskeriforholdene i dag, som for eksempel ved Ilulissat kan vi godt sige, at i nogle steder med hellefiskebestande fisker fiskerne alt for tæt op ad hinanden og jeg kræver i samme forbindelse at man i f.m. indsættelse af indhandlingsskibe ved fiskestederne stopper her og nu med forurening af de kystnære fiskesteder med fiskeriaffald.

Ændring af forholdene omkring fiskeriet er meget påkrævet, hvis vi skal undgå overfiskeri, som det allerede er tilfældet forskellige steder ved kysten samt hvis vi skal sikre en bæredygtig udnyttelse af hellefiskebestandene, dette er i forvejen ordnet som f.eks. i f.m. rensdyrjagten og denne praksis er allerede benyttet for regionalvis eller kommunevis uddeling af tilladelser til jagt og fiskeri, denne fremgangsmåde burde ligeledes blive benyttet med hensyn til stedvis uddeling af tilladelser til hellefiskefiskeri.

Dette forslag er ikke kun udtænkt af mig selv, men har baggrund af de mange henvendelser jeg har fået fra mange fiskere samt bygdebefolkningerne, ligeledes fra folk fra Upernavik kommune og fra folk der bor tæt på hellefiskebestandene.

Ved samme lejlighed vil jeg gøre opmærksom på, at de hellefiskebestande i Diskobugten som i dag bliver udsat for et enormt fiskeritryk fra alle sider, alle befinder sig i Ilulissat kommune og en debat om en fiskeriordning via samarbejde med kommunerne i Diskobugten kan samtidig igangsættes.

Jeg håber at forslaget bliver godt modtaget og imødekommet.

02EM/01.25.01-135 Kommunit qaleraleqarfillit qassutit atorlugit piffissani sorlerni sumilu qaleralinniartoqarnissaata killiliivigineqarnissaanik kommunit nammineerlutik... Anthon Frederiksen

17. august 2002            UKA 2002/135

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 32, imm. 1 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Kommunit qaleraleqarfillit qassutit atorlugit piffissani sorlerni sumilu qaleralinniartoqarnissaata killiliivigineqarnissaanik kommunit nammineerlutik maleruagassiorsinnaanerat  periarfissikkumallugu aalisarneq pillugu Inatsisartut Inatsisaata nr. 18-ip, 31. oktober 1996-imeersup allannguuteqartinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Inatsisip allanngortinneqarneratigut kommunit qaleralinniarnissamut akuersissutinik tunniussisinnaalerlutillu qaleralittassiissutinik aammattaaq agguaassisinnaalertariaqarput.

(Inatsisartuni ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

Tunngavilersuut:

Qaleraleqarfinni assigiinngitsuni piujuaannartitsinissaq qulakkeerneqartariaqarpoq. Qitiusumiik aqutsinerup atorunnaarsinneqarnissaa Namminersornerulernissaq pillugu oqallinnermi taannarineqarsimasoq eqqaasitsissutigineqartariaqarpoq, tassa kommuneqarfinni assigiinngitsuni kommunet nammineerlutik aqutsisinnaanerat aalajangersaasinnaanerallu Namkminersornerullutik Oqartussaniit nuunneqarpat kommuneqarfinni pissutsit piviusut tunngavigalugit piviusorsiornerusumik aalangersaasinnaanerit periarfissinneqassammata, qitiusumiillu aqutsineq qimakkiartuaarneqalissammat, tamatumani makku pissutigalugit:

Kommuneqarfinni angallatit pujortuleeqqat/umiatsiat/qimussit kommuneqarfiillu ilaanni qamuteralaat sumiiffinni assigiinngitsuni atorneqarnerat kommuneniit, tassa nammineq kommunerisammiit malinnaaffigineqarnerpaajullunilu ilisimaneqarnerummat, minnerunngitsumillu kikkut qaleralinniarsinnaanermut akuersissutinik peqartariaqartut kommunet najukkanilu aalisarnermik piniarnermillu inuutissarsiuteqartut peqatigiiffii suleqatigalugit aalajangersinnaanerat pissusissamisoornerpaajussammat, maannakkutuut akuersissutit Nuummiik ilaatigut ullorpassuarnik aalisartunut arlalinnut utaqqerujussarnerannik uninngasariaqarnermillu aalisartunut annaasaqaataasaqisumik kinguneqartarmat. Taamatut periuseqarneq aalisartunut annaasaqaataaginnarani aamma inuiaqatigiinnut marloqiusamik allaffissorneruvoq pisarioqisoq akisoorlu atorunnaarsinneqartariaqartoq.

Tassami kommuneni naluneqanngilaq kikkut aalisartuullutillu piniartuusut aammalu kikkut  tapertaralugu allagartaqarnersut kikkullu qanoq isertitaqartarnersut.

Inatsisartuni Naalakkersuisunilu oqaluttuarpugut aalisakkanik aamma piujuaannartitsineq iller-sorneqartariaqartoq. Isumaqarpunga qalerallit pillugit aalajangersakkat qulaani eqqartukkakka piviusunngortinneqarpata qaleraleqarfiit ullumikkut aalisarfigineqarnerat pitsaasumik nakkutigineqarnerulerlunilu piujuaannartitsinissamik oqalunnermik piviusunngortitsinissamillu inuiaqatigiinnut pitsaasumik kinguneqassasoq.

Tassami ullumikkut aaqqissuussineq qiviaraanni oqartariaqarpugut assersuutigalugu Ilulissat eqqaani qaleralinniarneq sumiiffinni qaleraleqarfiusumik annikittuni aalisartut tattoqiullutik aalisarput aammalu aalisarfinni umiarsualiisarnermut tunngatillugu umiarsuit aalisakkat pikuinik  aalisarfinnut qanittumi eqqaallutik mingutitsisarnerat piaarnerpaamik unitsinneqartariaqartoq ilanngullugu piumasaqaatigaara.

Sumiiffikkaartumik qaleralinniarsinnaanermut allagartanik atuutitsisinnaanermut tunngatillugu ullumikkut piniakkat allat eqqarsaatigalugit taamatut sumiiffikkaartumik piniarsinnaanermut tun-ngatillugu aaqqissuusinerit atuutereerput, soorlu assersuutigalugu tuttunniartarnermut tunngasut taamaareerput, taamaattumik qaleraleqarfiit piujuaannartitsinissaq siunertaralugu illersorneqassappata aammalu Nunatta ilaanitut aalisapilunneqarlutik nungunneqassanngippata maanna pissu-siusunik allannguisoqartariaqarpoq.

Taama siunnersuuteqarnera uanga nammineq kisima isumaginngilara, kisianni aalisartorpassuarnik aammalu nunaqarfimmiunik kiisalu qaleraleqarfinni aamma Upernaviup kommuneqarfianiit  saaffigineqartarnerpassuakka tunngavigalugit taamatut siunnersuuteqarpunga.

Ilanngullugu erseqqissarusuppara Diskobugtimi qaleraleqarfiit ullumikkut annertoorujussuarmik  kikkunnit tamanit aalisarfigineqartut taamaallaat Ilulissat kommuneqarfianiimmata aammalu aalisarfiit taakku pillugit Diskobugtimi kommunet suleqatigiinnerisigut aaqqiisoqarsinnaanera  ilanngullugu oqallisigineqarsinnaammat.

Neriuppunga siunnersuut paasilluarneqarluni ilassilluarneqassasoq.