02EM/01.25.01-81 Forslag til landstingsbeslutning om projektering af byggeri af ny Landstingssal og administrationsbygning med henblik på sammenføring af Hjemmestyrets... Fra Landstingets Formandskab
19. august 2002 EM 2002/81
Under henvisning til Landstingets Forretningsorden § 32
fremsættes følgende:
Forslag til landstingsbeslutning om
projektering af byggeri af ny Landstingssal og
administrationsbygning med henblik på sammenføring af
Hjemmestyrets administrationsenheder, herunder
landstingsbeslutning om forhøjelse af bevillingen på
hovedkonto 01.10.10 på FFL 2003 med 3.500.000,00 kr. med
henblik på at finansiere projektforberedelse vedrørende
udvidelse af Grønlands Hjemmestyres administrationsbygning i
Nuuk og opførelse af en landstingsbygning.
(Landstingets Formandskab)
Begrundelse:
Landstingets Formandskab og Landsstyret har foretaget en
fælles undersøgelse af Grønlands Hjemmestyres
anvendelse af faciliteter i Nuuk til opfyldelse af
centraladministrationens og Landstingets behov for kontor-,
administrations- og mødelokaler m.v.
Undersøgøelsens formål har været at
afdække nuværende og nært forestående
kapacitetetsproblemer samt at analysere mulige løsninger
på disse problemer.
Undersøgelsen har blandt andet vist:
at der
er et påtrængende lokalebehov indenfor visse
administrative enheder, der ikke kan opfyldes indenfor de
eksisterende rammer,
at
flere af centraladministrationens enheder skal flytte fra lejede
lokaler i de kommende år,
at
Hjemmestyrets administration forventes udvidet med 35
medarbejdere over 3-4 år,
at det
vil være organisatorisk og økonomisk
hensigtsmæssigt at samle en række af
cen-traladministrationens enhder, der nu er lokaliseret
forskellige steder i Nuuk i ejede eller lejede lokaler, i én
central administrationsbygning,
at den
fortsatte udvidelse og intensivering af Landstingets arbejde
kræver bedre arbejdsforhold for Landstingsmedlemmer,
administrationen, offentligheden og pressens
repræsentanter.
På grundlag af den foretagne undersøgelse er
forskellige løsninger til imødegåelse af
nuværende og fremtidige kapacitetsproblemer blevet
analyseret. Denne analyse har ført til en foreløbig
konklusion med hensyn til en foretrukken samling af Hjemmestyrets
forskellige enheder i og omkring den nuværende centrale
administrationsbygning i Nuuk. Denne løsning indebærer
bygning af en ekstra etage på en del af den eksisterende
bygning til Landsstyrets formål samt bygning af et hus
på 9 etager nord for Katuaq med landstingssal og faciliteter
for Landstingets medlemmer og administration, Landstingets
Ombudsmand og partiorganisationerne.
Den omhandlede løsning betyder en besparelse i
forbindelse med dårligt udnyttede m² i den
nuværende situation. Hjemmestyrets administrationsenheder
der ønskes samlet har i dag et arealforbrug på 17.932
m². Med yderligere 35 medarbejdere ansat over de næste
3-4 år vil et rationelt udnyttet areal på 16.148
m² være tilstrækkeligt. For at opnå dette
antal m² i forbindelse med den nuværende centrale
administrationsbygning, er der et nybygningsbehov på 7.915
m². Med en anslået udgift på 20.000,00 kr. pr.
m² vil den samlede investering udgøre 163.800.000,00
kr.
Det forudsættes at salg af frigjorte ejendomme
tilhørende Grønlands Hjemmestyre vil kunne bidrage til
investeringen med 16.005.000,00 kr.
På sigt vil en samling af Hjemmestyrets enheder betyde
væsentlige besparelser på driftsudgifter i forhold til
den nuværende situation. Dels i form af huslejebesparelser
på lejede faciliteter og driftsbesparelser på ejede
ejendomme, dels i form af rationaliseringsgevinster ved samlet
drift. Alene opgivelse af eksterne lejemål vil på sigt
bidrage med en årlig besparelse på 11.700.000,00
kr.
Den foreslåede forhøjelse af bevillingen på
hovedkonto 01.10.10 på 3.500.000,00 kr. vil blive disponeret
til videreførelse af projektet med henblik på
tilvejebringelse af det nødvendige beslutningsgrundlag for
Landstinget forud for en endelig beslutning vedrørende
nybyggeriet. I forbindelse hermed forberedes byggeprojekt,
arkitektkonkurrence, udbudsmateriale m.v. Disse aktiviteter er
kort skitseret under punkt 12 Handlingsplan, i vedlagte
bilagsmateriale. Det bemærkes hertil, at det forudses at
forelægge Landstinget rapporter til beslutning om projektets
videre forløb på Landstingets to ordinære
samlinger i 2003.
Under forudsætning af Landstingets positive stillingtagen
til nærværende beslutningsforslag og senere beslutning
om projektets gennemførelse ønsker Landstingets
Ombudsmand at deltage i projektet og opnå kontorlokaler i
den nye landstingsbygning. I så fald opgives eller rokeres
den eksisterende bevilling på hovedkonto 01.11.20 med
projektnummer 060.10.040 (ejerlejlighed til kontorformål).
Denne bevilling udgør for nærværende 6.000.000,00
kr. hensat i anlægsfonden samt en yderligere bevilling i FFL
2003 på 2.797.000,00 kr.