Samling

20120913 09:27:16
Ordførerindlæg (Atassut)

                                                                                     Nuuk, den 30. sept. 2002

                                                                                     EM 2002/129

Atassut

Jakob Sivertsen

Forslag til forespørgselsdebat om miljøforbedrende tiltag, herunder indførsel af miljøafgifter og retursystemer.

(Ole Lynge)

Idet miljøet i Grønland i den arktiske egn er mere udsat for forvoldelse, må vi fuldstændig værne om. Vi ved, at ressourcer på land og i hav i tradition har været grundlag for vor eksi­stens og økonomi, og derfor er det vigtigt, at vi fuldstændig værner om miljøet uden at smide alt slags ting ud i naturen, også om vi befinder os i by eller bygd.

Vi ved, at vores eget affald i vort land har været et vedvaren­de problem for renholdelse af naturen. Vi må huske, at enhver, der forurener, bør være ansvarlig for hvilket som helst affald.

Om forureningen er forvoldt af virksomhedernes drift, hushold­ning eller enkelte medborgere, kan man ikke længere gå uden om, at det er på tide at udstykke nogle offentlige retningslinier for en sikker forebyggelse. Her må man især tænke på, at de fleste forureninger forvoldes af voksne.

Det er glædeligt, at anlæggelse af forbrændingsanlæg i de enkelte byer og flere bygder har medført reduktion af synlige store affald, som ikke er særligt godt syn især i bygderne.

Vi skal hermed fra ATASSUT’s side anbefale anvendelse af sådanne anlæg.

Forslagsstillerens opremsninger er vi enige med i ATASSUT, især med hensyn til gamle dunke, baljer og spande af plastik, som tager lang tid at nedbrydes i naturen, og når de bliver brændt udvikler de en væmmelig lugt, som er meget sundhedsfarlig. Forslagsstilleren foreslår en vis form for retursystemer for sådanne affald, og det betragter vi i ATASSUT som noget, der bør undersøges nærmere, idet vi ved, at de nævnte ting kan udnyttes efter smeltning.

ATASSUT vil som helhed anbefale det, der fremgår i Landsstyrets svarnotat om, at Landsstyret vil forelægge Handlingsplan for håndtering af affald i Grønland, som Landstinget vedtog i 1996 til kommende Landtings første møde til foråret i 2003 til videre behandling i håb om, at det nye Landsting vil pege på nogle krævende løsningsmuligheder for problemet.

ATASSUT håber, at man sammen med dette punkt vil arbejdsgrup­pen, som er sammensat af repræsentanter fra KANUKOKA, Skatte­direktoratet, Direktoratet for Sundhed og Miljø samt Mil­jøstyrelsen i Danmark vil udarbejde et forslag, og ATASSUT vil håbe god arbejdslyst og et godt resultat.

ATASSUT vil endvidere kraftigt anbefale, at befolkningens frivillige og samordnede store oprydningsarbejde i visse byer og bygder, gøres til et landsdækkende projekt, som skal afvik­les i alle byer og bygder, idet vi har set, at den store fælles initiativ er populær i befolkningen.

Som bekendt vil turismen i Grønland i fremtiden få en større og større betydning for landets økonomi og beskæftigelse. Vi reklamerer også med ud i den store verden, at Grønland har verdens mest rene natur, men desværre er det os selv, der viser noget helt andet i visse steder. Problemet er stort og kræven­de, og det er på tide, at vi selv forstår, at vi har en for­pligtelse for at løse problemet.

Til slut vil ATASSUT påskønne fåreholderne i Sydgrønland for deres store vilje til, at holde naturen fuldstændig ren, som vises til turisterne, således dette er med til at gøre Grøn­lands storslåede natur mere og mere indbydende.

Med disse ord vil vi anbefale Landsstyrets svarnotat til forslaget med opfordring til videreførelse af dette arbejde.

Partiit oqaaseqaataat (Atassut)

                                                                                 Nuuk den, 30. sept. 2002


                                                                                 UKA 2002/129





Atassut


Jakob Sivertsen



Avatangiisinut pitsaanerulersitsisussanik iliuuseqarnissaq, taakkununngalu ilanngullugit avatangiisinut akitsuutinik utertitsisarnermillu aaqqissuussinermik atuutilersitsinissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu siunnersuut.


(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Lynge Inuit Ataqatigiit).



Kalaallit Nunatsinni nunami issittumi avatangiisit innarlerneqaqqajaanerusarmata tamanna mianerilluinnartariaqarparput, nalunngilarput imaani nunamilu uumasut qangarsuaniilli ullumimut inuuniarnitsinnut aningaasarsiornitsinnilu toqqammaviusi­mammata, taamaattumik illoqarfimmiikkutta, nunaqarfimmiikkutta, pinngortitarsuarmi sumiikkaluaruttaluunniit asuli eqqaannginnissaq mianerilluinnartariaqarparput.



Nunatsinni innuttaasugut uagut nammineq eqqakkagut nunatsinni eqqiluitsuutitsinis­samut ajornartorsiutaajuartut nalunngilarput, eqqaamasariaqarparput mingutsitsisup eqqagassat suulluunniit akisussaaffigisariaqarmagit.



Mingutitsineq suliffeqarfiit ingerlanneqarnerannit angerlarsimaffinnit imaluunniit innuttaasunit piliaappata tamatuma siunissami isumannaatsumik


naamassiniarneqartarnissaanut pisortatigioortumik malittarisassiuussinissaq sanioqqunneqarsinnaajunnaarpoq, pingaartumik mingutitsinerit amerlanersaat inersimasunit piliarineqartartut tamatumani eqqarsaatigineqartariaqarmata.



Qujanartumik ullumikkut Illoqarfiit ataasiakkaat nunaqarfiillu arlaqartut ikualaaveqar­lernermikkut eqqagassarsuit pinngortitamut, pingaartumik nunaqarfinnut takussunar­saataasaqaqisut ikiliartornerannik kinguneqartoq tapersersortuartariaqarmat matumuuna ATASSUT-mit kaammatuutigaarput.



Siunnersuummik saqqummiussaqartup eqqartugaai ATASSUT-mit sanioqqukkumi­naatsipparput pingaartumik dunkikut, baaliakut, spandikut plastikkikut imaaliallaan­naq arrortinneqarsinnaanngitsut ikuallanneqaraangamillu tipimik avaanngunartumik tipiliortarnerat peqqinnanngeqisoq eqqarsaatigalugu utertinneqartarsinnaanerannik saaqqummiussaa ATASSUT-mit misissugassaqittutut isigaarput, taakkartorneqar­tummi aatsillugit suliareqqinneqarsinnaasut nalunnginnatsigik.



Naalakkersuisut oqaluuserisamut akissuteqarnerminni nunatsinni eqqagassaleriner­mut iliuusissatut pilersaarutip 1996-mi Inatsisartut akuersaakkatta 2003-mi inatsisar­tunngortussat nutaat upernaakkut ataatsimeeqqaarnissaannut siunissami suliniutis­sat aallartinneqartussat eqqarsaatigalugit Naalakkersuisut saqqummiussaqarniar­nerat tamakkiisumik ATASSUT-mit taperserparput, neriulluta ajornartorsiummut immaannaanngitsumut aaqqiiniutissanik tikkuussiumaartoq.



Kiisalu suleqatigiissitat KANUKOKA-mit, Akileraartarnermi Pisortaqarfimmit, Avatangiisinut Pinngortitamullu pisortaqarfimmit kiisalu aallunaat avatangiisinut aqutsisoqarfiannit oqaluuserissaq manna ilanngullugu siunnersuusiornissaannik ATASSUT-mit angusaqarluarnissaannik kissaallugit sulilluaqqugatsigik.



Kiisalu nunatsinni illoqarfinni nunaqarfinnilu innuttaasut saleersuartarnerat illoqarfinni nunaqarfinnilu ataasiakkaani ingerlanneqartartup nunarput tamakkerlugu ingerlanne­qartalernissaa ATASSUT-mit sakkortuumik kaammattuutigaarput, saleersuartarneq innutaasunit nuannarineqartaqisoq nalunnginnatsigu.



Nunatsinni takornariartitsineq aningaasarsiornitsinnut suliffissaqartitsiniarnitsinnilu siunissami pingaaruteqartuartussaasoq nalunngilarput, aamma nunarput nunarsuar­mi minguinnerpaatut avammut tusaqqusaarutigisarparput, ajoraluartumilli takornaris­sat sumiiffiit ilaanni allarluinnarmik naapitaqartittarpagut, ajornartorsiut imaannann­gimmat tamatta aaqqiiniarnissamut pisussaaffeqarnerput paasisariaqalerparput.



Naggataatigut ATASSUT-mit pinngitsoorusunngilagut nunatta Kujataani savaateqar­fiit eqqiluitsuutitsinissamik pingaartitsilluinnarnerat nunatta ali-anaatsorsuup suli nuannernerusinnaaneranik takornarissanut takutitsilluar-simanerannik nersortaria­qarmata.



Taamatut oqaaseqarluta siunnersuummut Naalakkersuisut akissuteqaataat


suliassap ingerlaqqinnissaanik tapersiinertalik akuersaarparput.