Samling

02EM/01.25.01-64 Forslag til Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd Grønland. Fra Landsstyremedlemmet for økonomi.

16. august 2002                   EM 2002/64

Forslag til Landstingslov nr. xx af xx.xx. 2002 om Grønlands Hjemmestyres og kom­mu­nernes tjenestemænd i Grønland.

Kapitel 1.

Lovens område.

  § 1.  Denne landstingslov finder anvendelse på enhver, der er ansat som tjenestemand i Grønlands Hjem­mestyres eller kommunernes tjeneste i Grønland samt for personer ansat i henhold til § 35, stk. 3, jf. dog stk. 2.

  Stk. 2.  Denne landstingslov gælder ikke for ansatte under Landstingets institutioner.

Kapitel 2.

Normering og klassificering.

  § 2.  Tjenestemandsstillinger under Grønlands Hjemmestyre optages på et normativ. Norme­ringen af de kommunale tjenestemandsstillinger sker gennem et kommunalt normativ.

  Stk. 2.  Klassificering af tjenestemandsstillinger fastsættes efter reglerne i kapitel 12.

Kapitel 3.

Ansættelse.

  § 3.  Ansættelse som tjenestemand sker i følgende former:

1) Ansættelse på prøve med senere varig ansættelse for øje.

2) Varig ansættelse.

3) Ansættelse på åremål.

  § 4.  Tjenestemænd under Grønlands Hjemmestyre udnævnes af Landsstyret. Tjenestemænd under kommunerne udnævnes af kommunalbestyrelsen.

  § 5.  Ansættelse som tjenestemand forudsætter, at vedkommende efter sin alder, helbredstil­stand og uddannelse er i stand til at bestride tjenesten i den pågældende stilling. Hvor betin­gelser med hensyn til alder, helbredstilstand og uddannelse ikke er fastsat i den øvrige lovgiv­ning eller i medfør af denne, kan regler indeholdende sådanne betingelser fastsættes af Lands­styret.

  § 6.  Ansættelse som tjenestemand sker efter offentligt opslag, medmindre den pågældende ansættes efter forudgående ansættelse på prøve.

  Stk. 2.  Opslaget skal angive ansættelsesområdet og stillingens betegnelse samt den for tiden gældende klassificering og det for tiden gældende tjenestested.

  Stk. 3.  Ansøgningsfristen skal være mindst 3 uger, medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende.

  Stk. 4.  Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opslag og kan efter ind­hentet udta­lelse fra Lønningsrådet fastsætte undtagelser fra reglerne i stk. 1 og 2.

  § 7.  Når ansøgningsfristen er udløbet, udleveres der på begæring af ansøgere og organisati­oner, hvis medlemmer er naturlige ansøgere til stillingen, en liste med oplysning om navnene på alle ansøgere og eventuelt tillige andre personlige data, der er nødvendige for at identifice­re de enkelte ansøgere.

  Stk. 2.  Oplysninger udleveret efter stk.1 kan gengives offentligt efter indhentet samtykke fra samtlige ansøgere.

  Stk. 3.  Hvis ikke samtlige ansøgere over for ansættelsesmyndigheden har givet samtykke til offentlig gengivelse, må offentlig gengivelse af ansøgerlisten eller dele af denne ikke ske, og overtrædelse heraf straffes med bøde.

  § 8.  Hvis ansættelsesmyndigheden skønner, at ingen af de ansøgere, der rettidigt har meldt sig til en opslået stilling, er tilstrækkeligt egnet til stillingen, eller at man ved fornyet opslag kan fremskaffe ansøgning fra mere kvalificerede ansøgere, skal stillingen opslås på ny.

  § 9.  Første varige ansættelse sker efter forudgående ansættelse på prøve.

  Stk. 2.  Landsstyret kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte regler om und­tagelser fra reglen i stk. 1.

  Stk. 3.  Landsstyret kan fastsætte regler om prøveansættelsen, herunder om uddannelse og kon­statering af udfaldet.

  § 10.  Når en tjenestemand søger en ledig stilling, skal tjenestemandens chef efter anmod­ning fra tjenestemanden afgive en skriftlig bedømmelse af tjenestemanden.

  § 11.  Tjenestemanden modtager et ansættelsesbrev med angivelse af stillingsbetegnelse og ansættelsesområde.

  Stk. 2.  Samtidig meddeles det tjenestemanden, hvordan stillingen for tiden er klassificeret, og på hvilket tjenestested tjenestemanden indtil videre skal gøre tjeneste.

  Stk. 3.  Ingen kan samtidigt være varigt ansat i mere end én tjenestemandsstilling efter denne landstingslov.

  Stk. 4.  Ved samtidig ansættelse i en tjenestemandsstilling efter denne landstingslov og en tjenestemandsstilling efter anden lov, vedtægt eller lignende udbetales eventuel pension efter den pensionslov, vedtægt eller lignende, der gælder for den stilling, hvori tjenestemanden gør tje­neste på pensioneringstidspunktet.

Kapitel 4.

Tjenestemandens pligter.

  § 12.  Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for stillingen og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræ­ver.

  Stk. 2.  Tjenestemanden skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som tjenesteman­den i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse i følge sagens natur er påkrævet. Tavshedspligten ophører ikke med tjenestemandens udtræden af tjenesten.

  § 13.  Ansættelsesområdet for tjenestemænd, der ansættes i henhold til denne landstingslov, fastsættes i geografisk henseende til tjenestemandsstillinger i Grønland.

  § 14.  En tjenestemand har pligt til at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, der er sideordnet med eller højere end tjenestemandens egen.

  § 15.  En tjenestemand har pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i sine tjenestefor­retningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfø­rer, at stillingen ikke længere kan anses for passende for tjenestemanden. I samme omfang kan det pålægges tjenestemanden at overtage en anden stilling.

  Stk. 2.  Såfremt ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform gør det nødven­digt, kan det pålægges en tjenestemand at overtage en stilling uden for det hidtidige saglige ansættelsesområde efter aftale med den pågældende centralorganisation.

  Stk. 3.  Hvis en varigt ansat tjenestemand under 60 år af helbredsmæssige grunde bliver ueg­net til at varetage tjenesten i sin stilling, kan det pålægges tjenestemanden at overtage en stil­ling, som må anses for passende for tjenestemanden.

  § 16.  Såfremt det af hensyn til udførelsen af tjenestepligterne skønnes nødvendigt at knytte tjenestebolig til stillingen, har tjenestemanden pligt til at bebo denne, så længe stillingen be­klædes, og til derefter at fraflytte den, jf. dog § 33, stk. 1, sidste punktum.

  Stk. 2.  Bestemmelser om indretning, vedligeholdelse og benyttelse af tjenesteboliger og om ind- og udflyt­ning m.v. af sådanne boliger kan fastsættes af Landsstyret efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet. Tjenestemandens bidrag for anvendelse af tjenesteboligen fastsættes dog efter reglerne i kapitel 12.

  Stk. 3.  Det fastsættes efter reglerne i kapitel 12, i hvilket omfang der, ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde, skal anvises bolig. En sådan bolig har tjenestemanden ret til at bebo, så læn­ge stillingen beklædes, og pligt til derefter at fraflytte, jf. dog § 33, stk. 1, sidste punktum.

  § 17.  En tjenestemand kan efter ansøgning af Landsstyret fritages for at overtage et borger­ligt ombud, når ansættelsesmyndigheden finder det påkrævet af hensyn til tjenestens forsvar­lige udførelse.

  Stk. 2.  Landsstyret kan fastsætte regler for, i hvilket omfang eventuelle udgifter til tjenestens udførelse under en tjenestemands fravær som følge af et borgerligt ombud kan afholdes af an­sættelsesmyndigheden.

  § 18.  En tjenestemand kan kun have beskæftigelse ved siden af sin tjenestemandsstilling, hvis det er foreneligt med den samvittighedsfulde udøvelse af de pligter, der knytter sig til stillingen, og med den nødvendige agtelse og tillid i stillingen

  § 19.  En tjenestemand kan for varetagelsen af de pligter, der følger af tjenestemandsstil­lingen, samt for sådanne hverv, der må betragtes som led i tjenestemandsstillingen, kun modtage sådan løn og andre ydelser, som er fastsat i henhold til §§ 47 - 49 eller § 56.

                      Kapitel 5.

Suspension og disciplinærforfølgning.

  § 20.  Hvis tjenestemanden er under grundet mistanke for et forhold, der strider mod den til­lid, som varetagelse af stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at tjeneste­manden fortsætter i stillingen, kan tjenestemanden suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde.

  Stk. 2.  Reglerne om disciplinær undersøgelse i §§ 21-27 bruges ved forhold efter stk. 1, som ikke forfølges kriminalretligt.

  Stk. 3.  Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om iværksættelse og ophør af suspension.

  § 21.  En tjenestemand, der tjenstligt indberettes for en tjenesteforseelse eller et forhold, der kan medføre kriminalretlig foranstaltning, skal have udleveret en fremstilling af sagens fakti­ske omstændigheder og have mulighed for at aflevere en skriftlig udtalelse om fremstillingen. Tjenestemanden skal samtidig oplyses om, at der ikke er pligt til at udtale sig om fremstillin­gen.

  Stk. 2.  Når disciplinær undersøgelse påbegyndes mod en tjenestemand for tjenstlig forseel­se, anmoder ansættelsesmyndigheden Landsdommeren i Grønland om at udpege en forhørsleder. Hvis Landsdommeren efter sagens karakter skønner det påkrævet, kan denne an­mo­de præsi­denten for en af de kollegiale retter uden for Grønland om at udpege en forhørs­le­der.

  § 22.  Tjenestemanden er berettiget til at møde med en bisidder og en tolk og skal ved ind­kaldelsen til det første forhør oplyses om dette.

  Stk. 2.  Som bisidder kan anvendes en repræsentant for tjenestemandens organisation, en an­sat hos den ansættende myndighed eller institution eller en advokat.

  Stk. 3.  Tjenestemanden har mulighed for at afgive skriftlige indlæg, også efter forhørenes afslutning.

  § 23.  Forhørslederen træffer bestemmelse om vidneførelse og om fremskaffelse af andre be­viser.

  Stk. 2.  Enhver ansat har pligt til at møde under forhørene og give forklaring. Den, som afgi­ver urigtig forklaring som vidne, kan idømmes foranstaltning efter kriminallovens § 85. Hvis et vidne undlader at møde eller nægter at afgive forklaring, kan forhørslederen lade vidnet af­høre ved kredsretten på det sted, hvor forhørene afholdes, eller pågældende bor.

  Stk. 3.  Forhørslederen afgiver efter sagens afslutning en beretning. Efter ansættelsesmyn­dighedens eller centralorganisationens ønske, skal forhørslederen give en indstilling om sa­gens afgørelse.

  § 24.  Tjenestemandsforhør og retsmøder, der afholdes under sagen, er ikke offentlige. An­sættelsesmyndigheden kan dog bestemme, at offentligheden skal have adgang til at overvære sagens behandling, hvis tjenestemanden og centralorganisationen begærer dette.

  Stk. 2.  For offentlig gengivelse af, hvad der er sket under ikke offentlige forhør og retsmø­der,­ idømmes bøde.

  Stk. 3.  Bestemmelsen i stk. 2 omfatter skriftlige og mundtlige oplysninger, som fremkom­mer både før og under  forhør og retsmøder, der afholdes under sagen.

  § 25.  Forventes det, at sagen slutter med overførelse til andet arbejdssted eller til anden stilling, degradering eller afskedigelse, skal der gives centralorganisationen meddelelse om sagens stilling, så denne har lejlighed til at udtale sig i sagen, inden denne afgøres.

  Stk. 2. Centralorganisationen har ved begæring krav på at blive orienteret om den afgørelse, som er truffet på grundlag af det materiale, der er tilvejebragt ved den tjenstlige undersøgelse.

  Stk. 3.  Hvis tjenestemanden er mistænkt for et forhold, der kan medføre en kriminalretlig foranstaltning, kan tjenestemanden forlange sagen behandlet som kriminalsag. Efter kriminal­sagens afslutning er der mulighed for tjenstligt forhør mod tjenestemanden.

  Stk. 4.  En tjenestemand, der er straffet disciplinært uden forudgående tjenstligt forhør, jf. § 27, kan begære en tjenstlig undersøgelse iværksat. Der er dog kun pligt til at imødekomme be­gæringen, såfremt den er anbefalet af centralorganisationen.

  § 26.  Sluttes undersøgelsen uden disciplinær straf, godtgøres tjenestemandens udgift til bi­sidder og tolk. I andre tilfælde afgør ansættelsesmyndigheden under hensyntagen til sagens udfald og omstændighederne i øvrigt, om udgiften til bisidder og tolk skal godtgøres helt eller delvis.

  Stk. 2.  Godtgørelse efter stk. 1 ydes med et efter forholdene passende beløb, men kun hvis det anses for rimeligt, at tjenestemanden har afholdt udgifter til bisidder. Forhørslederen afgi­ver efter begæring en udtalelse herom.

  Stk. 3.  Har en tjenestemand under en disciplinær sag på egen hånd fremskaffet beviser, godtgøres udgifter herved helt eller delvis, når tjenestemanden må anses for at have haft rime­lig grund til at fremskaffe beviserne. Forhørslederen afgiver efter begæring en udtalelse her­om.

  § 27.  Som disciplinær straf for tjenstlig for­seelse kan anvendes advarsel eller irettesættelse, bø­de, der dog ikke må overstige ½ måneds løn, overførsel til andet arbejde eller andet ar­bejds­sted eller anden stilling, degradering eller afskedigelse.

  Stk. 2.  Hvis der foreligger en uforbeholden skriftlig tilståelse, i hvilken tjenestemanden ved­går de faktiske omstændigheder i det påsigtede forhold og erkender sig skyldig i en tjeneste­forseelse, kan bøde og overførsel til andet arbejde anvendes uden at afholde forhør i overens­stemmelse med §§ 21-26.

   Stk. 3. Advarsel, irettesættelse eller bøde under 1/25 af månedslønnen kan anvendes uden skriftlig tilståelse eller forhør.

  Stk. 4.  Overførsel til andet arbejdssted eller til anden stilling, degradering eller afskedigelse som straf for tjenesteforseelser kan, når forholdet ikke er fastslået ved dom, kun finde sted ef­ter afholdt tjenstligt forhør.

  Stk. 5.  Ikendte bøder kan indeholdes i lønnen.

Kapitel 6.

Afsked.

  § 28.  Tjenestemænd afskediges af de i § 4 nævnte ansættende myndigheder.

  § 29.  Tjenestemænd kan med 3 måneders varsel forlange sig afskediget til udgangen af en måned, jf. dog § 34.

  § 30.  Tjenestemænd kan afskediges uden ansøgning med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Afsked kan dog ske med kortere varsel, såfremt den er begrundet i, at tjenesteman­den er uskikket til at forblive i stillingen som følge af forhold, som kan medføre en kriminal­retlig foranstaltning, tjenesteforseelse eller mislighed.

  Stk. 2. For tjenestemænd ansat på åremål ophører ansættelsen ved åremålets udløb.

  § 31.  Tjenestemænd afskediges fra udgangen af den måned, hvori de fylder 65 eller opnår den alder over 60, som er fastsat efter reglerne i kapitel 12.

  § 32.  Inden en tjenestemand afskediges uden ansøgning, skal der, bortset fra de i § 31 nævnte tilfælde, gives såvel centralorganisationen som tjenestemanden selv adgang til at ud­tale sig, medmindre forhør har været afholdt efter §§ 21-25.

  Stk. 2.  Enhver, der afskediges uden ansøgning, kan forlange at få skriftlig oplysning om af­skedigelsesgrunden.

  Stk. 3.  Forud for enhver uansøgt afsked, bortset fra de i § 31 nævnte tilfælde, indhentes en udtalelse fra den pensionsbevilgende myndighed om tjenestemandens krav på pension. Det samme gælder ved ansøgt afsked, når afskedsansøgningen skyldes helbredsmæssige årsager.

  § 33.  Hvis en tjenestemand afskediges, fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, og det ikke er muligt at anvise tjenestemanden en anden stilling, som tjenestemanden efter § 15 har pligt til at overtage, bevarer tjenesteman­den sin hidtidige lønning i 3 år, dog ikke længere end til den for stillingen fastsatte afgangsal­der. I denne periode er tjenestemanden omfattet af reglerne i § 15. I denne periode bevarer tje­nestemanden tillige en eventuel ret til bolig.

  Stk. 2.  Såfremt den pågældende opnår ansættelse, som efter tjenestemandspensionslovens § 3 medregnes i pensionsalderen som tjenestemand, inddrages den i stk. 1 omtalte rådigheds­løn. Tilsvarende gælder for ventepenge, der måtte være tillagt tjenestemænd i medfør af den forud for 9. juni 1971 gældende tjenestemandslovgivning.

  Stk. 3. Rådighedsløn fra ansættelse i en åremålsstilling ydes længst til åremålets udløb.

  Kapitel 7.

Særbestemmelse om prøveansatte.

  § 34.  En tjenestemand ansat på prøve kan i de første 6 måneder af prøveansættelsen forlan­ge sig afskediget med 14 dages varsel og i den resterende del af prøveansættelsen med 1 må­neds varsel, i begge tilfælde til udgangen af en måned.

  Stk. 2.  I de første 6 måneder af prøveansættelsen kan sådanne tjenestemænd afskediges uden ansøgning med 14 dages varsel til udgangen af en måned.

  Stk. 3.  Bestemmelserne i § 32, stk. 3, samt § 33 gælder ikke for tjenestemænd på prøve, idet der dog skal indhentes en udtalelse fra den pensionsbevilgende myndighed, jfr. § 32, stk. 3, i tilfælde, hvor der måtte opstå spørgsmål om eventuel ret til pension efter tjenestemandspen­sionslovens kapitler 1 og 5.

Kapitel 8.

Særbestemmelser om ansættelse på åremål.

  § 35.  Ansættelse på åremål vil kunne finde sted såvel af personer, der allerede er ansat som tjenestemænd, som af andre.

  Stk. 2.  Ansættelse som tjenestemand på åremål efter reglerne i dette kapitel sker af personer, som

1) allerede er ansat som tjenestemænd, eller

2) er fratrådt med ret til aktuel eller opsat pension fra tjenestemandsstillinger.

  Stk. 3.  Ansættelse på åremål af andre end de i stk. 2 nævnte kan ske på vilkår svarende til dem, der i øvrigt gælder efter denne lov, jf. dog § 41, stk. 1.

  § 36.  Bestemmelse om, hvilke stillinger der kan besættes på åremål, træffes af ansættelses­myndigheden, jf. § 4, efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.

  § 37.  Åremålsansættelse sker for et tidsrum af mellem 3 og 6 år. Åremålsansættelsen kan forlænges med indtil i alt 3 år. Genansættelse kan efter fornyet opslag finde sted i en åremåls­stilling.

    § 38.  Løn- og andre ansættelsesvilkår fastsættes i overensstemmelse med reglerne i § 47.

  § 39.  Placering af en varigt ansat tjenestemand, som genindtræder i varig ansættelse efter en åremålsansættelses udløb eller ophør af en anden årsag, der ikke kan tilregnes tjenesteman­den, sker på vilkår, der fastsættes ved aftale som omhandlet i § 38.

  § 40.  Pension til de i § 35, stk. 2 nævnte personer fastsættes med udgangspunkt i den løn­ramme, som den pågældende var placeret i under den seneste varige ansættelse inden pensio­neringstidspunktet.

  Stk. 2.  Ved beregning af pensionen medregnes åremålsansættelsen i pensionsalderen.

  Stk. 3.  Til den i henhold til stk. 1 og 2 fastsatte pension ydes et tillæg, der for hvert åremåls­år fastsæt­tes til 2,7 % af højeste pension fra en stilling i åremålsstillingens lønramme. Den samlede pension kan dog ikke overstige den pension, der ville være opnået ved pensionering fra en stilling med samme lønmæssige placering som åremålsstillingen.

  Stk. 4.  Pensionstillæg efter stk. 3 indgår i det beløb, hvoraf eventuel ægtefællepension be­regnes.

  § 41.  For personer omfattet af § 35, stk. 3 finder tjenestemandspensionsloven ikke anven­delse, og ansættelsesmyndigheden træffer efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestem­melse om anden pensionsordning for det pågældende ansættelsesforhold.

  Stk. 2.  Ansættelsesmyndigheden kan bestemme, at en person som nævnt i § 35, stk. 2, kan henføres til stk. 1, hvis særlige konkrete omstændigheder taler derfor.

  Stk. 3.  Den pensionsbevilgende myndighed kan tillade, at egenpension udbetales før det fyldte 60. år, såfremt den berettigede bliver erhvervsudygtig af helbredsmæssige årsager, eller hvis forholdene i øvrigt taler derfor.

Kapitel 9.

                      Særbestemmelse om kommunale tjenestemænd.

  § 42.  Såfremt en kommunal tjenestemand af kommunalbestyrelsen beordres til tjeneste hos en anden kommune eller hos Grønlands Hjemmestyre, kan tjenestemanden først pålægges at overtage denne nye stilling, efter at der er indgået aftale med den pågældende centralorgani­sation herom. Tilsvarende gælder for en tjenestemand ansat under Grønlands Hjemmestyre ved uansøgt forflyttelse til en kommunal ansættelse.

  Stk. 2.  Uansøgt forflyttelse mellem to kommuner eller mellem en kommune og Grønlands Hjemmestyre forudsætter enighed herom mellem de to ansættende myndigheder.

Kapitel 10.

Særbestemmelse om folkeskolen.

  § 43.  Under forhør i forbindelse med disciplinærundersøgelse mod en tjenestemand i folke­skolen har enhver, der er ansat ved folkeskolen eller ved den kommunale forvaltning, der vedrører folkeskolen, ansatte i ressortdirektoratet, medlemmer af kommunalbestyrelser, stå­ende udvalg under kommunalbestyrelsen, der vedrører folkeskolen, og skolebestyrelser eller andre forældrerepræsentanter pligt til at give møde og afgive forklaring.

Kapitel 11.

Særbestemmelser om kirkens tjenestemænd.

  § 44.  Bestemmelserne i § 14, § 15, stk. 1 og § 16, stk. 2, 1. pkt., gælder ikke for kirkens tje­nestemænd.

  § 45.  En tjenestemand i kirken har pligt til i stedet for eller i forbindelse med tjeneste i sin egen stilling at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, der er sideordnet med eller højere end tjenestemandens egen stilling.

  Stk. 2.  Landsstyret kan bestemme, at en præst, der udnævnes til en anden stilling, og hvis hidtidige stilling på grund af beliggenheden vanskeligt kan bestrides ved nabopræsten, skal forblive i denne stilling, indtil gen­besættelse kan ske, dog højst i 6 måneder.

  § 46.  En tjenestemand i kirken har pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i tjeneste­forretningernes omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længe­re er passende for tjeneste­manden.

Kapitel 12.

Forhandlings- og organisationsforhold.

  § 47.  Løn- og andre ansættelsesvilkår fast­sættes ved aftale mellem Landsstyret og de i § 51 nævnte centralorganisationer.

  Stk. 2.  Aftaler efter stk. 1 kan dog ikke ind­gås om forhold, der bestemmes ved lov eller i henhold til lov eller angår forvaltningens opgaver, organisation eller personalebehov.

  Stk. 3.  Bestemmelser om generelle løn-, ansættelses- og pensionsvilkår for kommunernes tjenestemænd fastsættes, i det omfang sådanne bestemmelser ikke er fastsat ved nærværende landstingslov eller ved anden lovgivning, ved eller efter aftale mellem Landsstyret og De Grønlandske Kommuners Landsforening.

  § 48.  Kan der ikke indgås aftale om størrelsen af det samlede beløb til ændring af løn- og ansættelsesvilkår, herunder til justering af lønskala og stedtillæg, til ændring i den lønmæs­sige placering af tjenestemandsstillinger samt til ændring af andre ydelser for varetagelsen af tjenestemandsstillingen, jf. § 19, fremsætter Landsstyret særligt lovforslag.

  Stk. 2.  Kan der ikke indgås aftale om anvendelsen af det i stk. 1 nævnte beløb, fremsætter Landsstyret efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet særligt lovforslag.

  § 49.  Kan der ikke indgås aftale om forhold, der ikke er omfattet af § 48, træffes afgørelsen af Landsstyret efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.

  § 50.  Bestemmelser om ansættelsesvilkår, hvorom der ikke kan indgås aftale, samt ændring af sådanne bestemmelser fastsættes af Landsstyret efter forudgående forhandling med de i § 51 nævnte centralorganisationer.

  Stk. 2.  De i § 51 nævnte centralorganisationer kan forhandle med Landsstyret om ethvert fagligt spørgsmål, der angår tjenestemænd.

  § 51.  Forhandlingsretten for tjenestemænd, pensionerede bestillingsmænd og tjeneste­mandspensionister udøves gennem de centralorganisationer, der har hjemsted i Grønland, og med hvilke Landsstyret efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet indgår hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og om regler for udøvelse af forhandlingsret i øv­rigt.

  Stk. 2.  De pågældende centralorganisationer skal tilsammen give samtlige tjenestemænd, pensione­rede bestillingsmænd og tjenestemandspensionister adgang til repræ­sentation.

  Stk. 3.  I hovedaftalen træffes bestemmelse om adgang for de organisationer, der er til­sluttet centralorgani­sationerne, til at forhandle spørgsmål, som alene angår organisationens medlem­mer.

Kapitel 13.

Lønningsrådet.

  § 52.  Lønningsrådet består af en formand, en næstformand, 2 medlemmer repræsenterende henholdsvis Grønlands Hjemmestyres og De Grønlandske Kommuners Landsforenings admi­nistration og 4 repræsentanter for de i § 51 nævnte centralorganisationer, udpeget af Lands­styret. For organisationsrepræsentanternes vedkommende efter indstilling fra centralorganisa­tionerne. For repræsentanten for De Grønlandske Kommuners Landsforenings administration efter indstilling fra De Grønlandske Kommuners Landsforening.

  Stk. 2.  Grønlands Landsting vælger af sin midte 5 medlemmer. Desuden udpeger Lands­styret 2 medlemmer af De Grønlandske Kommuners Landsforenings bestyrelse eller en kom­munalbestyrelse efter indstilling fra De Grønlandske Kommuners Landsforening.

  Stk. 3.  For de i stk. 1 og 2 omtalte medlemmer udpeges eller vælges stedfortrædere.

  Stk. 4.  Formanden, næstformanden, medlemmerne og stedfortræderne udpeges eller vælges for 4 år ad gangen. Dog følger de af Landstinget valgte medlemmers valgperiode Landstin­gets valgperiode, idet medlemmer og stedfortrædere dog afgår, såfremt de udtræder af Lands­tinget. Organisationsrepræsentanter og medlemmer udpeget efter indstilling fra De Grønland­ske Kommuners Landsforening afgår, når ny indstilling fremkommer.

  Stk. 5.  Rådets beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. Næstformanden kan dog kun deltage i afstemningen, når formanden er forhindret i at deltage.

  § 53. I tilknytning til Lønningsrådet nedsættes et forretningsudvalg, der består af medlem­mer af Lønningsrådet.

  Stk. 2. Forretningsudvalget består af 2 repræsentanter fra tjenestemandsorganisationerne, 1 repræsentant fra Grønlands Landsting, 1 repræsentant fra De Grønlandske Kommuners Landsforenings administration, samt Lønningsrådets formand, der er formand for forretnings­udvalget.

  Stk. 3. De nærmere regler omkring forretningsudvalgets bemyndigelse fastsættes af Løn­ningsrådet.

  § 54.  Landsstyret kan anmode Lønningsrådet om en udtalelse om ethvert spørgsmål, der op­står i medfør af nærværende landstingslov.

  Stk. 2.  De i § 51 nævnte centralorganisationer kan forlange, at Lønningsrådets udtalelse ind­hentes om spørgsmål, som ikke har kunnet løses ved forhandling med Landsstyret.

  Stk. 3.  Sager, der henhører under tjenestemandsretten, kan ikke forelægges for Lønningsrå­det.

Kapitel 14.

Pension.

  § 55.  Der tilkommer tjenestemænd pension efter de for statens tjenestemænd i Grønland til enhver tid gældende regler.

  Stk. 2.  Landsstyret kan med staten indgå aftale, hvorefter staten beregner og udbetaler pen­sion til tjenestemænd ansat i henhold til nærværende landstingslov og Landstingslov om tje­nestemænd ansat ved Landstingets institutioner.

Kapitel 15.

Personlige tillæg.

  § 56.  Såfremt en tjenestemand i medfør af reglerne i § 15 eller af en anden årsag, der ikke kan tilregnes tjenestemanden, overgår til en stilling, der er henført til en lavere lønramme end den hidtidige, ydes der tjenestemanden et personligt tillæg til udligning af forskellen.

  Stk. 2.  Tillæg efter stk. 1 bortfalder i det omfang, der opnås lønfremgang ved overgang til højere lønramme eller løntrin.

  Kapitel 16.

Lønforskrivning.

  § 57.  Efter regler, der fastsættes af Landsstyret, kan tjenestemænd give transport på løn til låneinstitutter, som ved aftale mellem Landsstyret og de i § 51 nævnte centralorganisationer er anerkendt hertil.

  Stk. 2.  Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan tjenestemanden ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over løn, der ikke er udbetalt.

Kapitel 17.

Ekstraordinær tjenestefrihed m.v.

  § 58.  Den ansættende myndighed kan efter retningslinjer fastsat af Landsstyret give en tjenestemand tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastsat periode af mindst en måneds varighed. Perioden fradrages ved beregning af lønanciennitet.

  Stk. 2.  Efter retningslinjer fastsat af Landsstyret kan der indrømmes en tjenestemand anden tjenestefrihed uden for den egentlige ferie.

  Stk. 3.  Såfremt det er foreneligt med tjenestens tarv kan ansættelsesmyndigheden imøde­komme en tjenestemands anmodning om nedsat tjenestetid for begrænset tid eller indtil vide­re mod tilsvarende lønnedsættelse.

  Stk. 4.  Bestemmelser om hel eller delvis bevarelse af løn og lønanciennitet under tjeneste­frihed efter stk. 2 eller under nedsat tjenestetid fastsættes af Landsstyret efter indhentet udta­lelse fra Lønningsrådet.

  Stk. 5.  Landsstyret kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte regler om, at tjenestemænd har ret til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

  § 59.  Efter retningslinjer fastsat af Landsstyret kan den ansættende myndighed give tjene­stemanden tjenestefrihed med løn med henblik på supplerende uddannelse. Denne tjeneste­frihed ydes uden tab af lønanciennitet og pensionsalder.

  Stk. 2.  Landsstyret kan indenfor rammer, der fastsættes ved aftale i henhold til § 47, gøre uddannelse, hvortil ansættelsesmyndigheden afholder omkostningerne, betinget af, at tjene­stemanden på forhånd forpligter sig til at forblive i tjenesten en vis periode efter gennemgået uddannelse, samt af, at løn i uddannelsesperioden og eventuelle øvrige uddannelsesomkost­ninger helt eller delvis tilbagebetales, hvis denne tjenestepligt ikke opfyldes.

Kapitel 18.

Ikrafttrædelses-  og overgangsbestemmelser.

  § 60.  Denne landstingslov træder i kraft den 1. januar 2003.

  § 61.  Samtidig med landstingslovens ikrafttræden ophæves landstingslov nr. 5 af 14. maj 1990 om Grønlands Hjemmestyre og kommunernes tjenestemænd i Grønland.

  § 62.  For så vidt angår tjenestemænd under Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner, der er ansat  inden denne lovs ikrafttræden, bevares alle rettigheder, som disse har erhvervet ved eller i henhold til lov, aftale m.v., der var gældende den 31. december 2002, li­gesom alle pligter opretholdes.

  Stk. 2.  Undtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er dog retten til lønforskud, jf. § 58 i landstings­lov nr. 5 af 14. maj 1990 om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland.

  § 63.  På områder, hvor der efter denne landstingslov skal fastsættes nærmere regler eller indgås aftaler, forbliver de i medfør af tidligere lovgivning udfærdigede forskrifter i kraft, indtil de afløses af nye bestemmelser.

Grønlands Hjemmestyre, den xx.xx.2002

Jonathan Motzfeldt

/

Augusta Salling

02EM/01.25.01-64 Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit lnatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

18. augusti 2002   UKA 2002/64

Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugu Inatsisartut inatsisissaattut nr.  xx, uu. qqqq 2002-imeersussatut siunnersuut.

Kapitali 1.

Inatsisip atuuffia

  § 1.  Inatsisartut inatsisaat manna kikkunnulluunniit Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuniniluunniit tjenestemanditut atorfinitsinneqarsimallutik sulisorineqartunut kiisalu inunnut § 35 tunngavigalugu atorfinitsinneqarsimasunut atuuppoq, taamaattorli tak. imm. 2.

  Imm. 2.  Inatsisartut inatsisaat manna Inatsisartut suliffeqarfiini atorfeqartitaasunut atuutinngilaq.

Kapitali 2.

Atorfinnik amerlassusiliineq qaffasissusiliinerlu

  § 2.  Namminersornerullutik Oqartussani tjenestemanditut atorfiit qassiussusissaannik aalajangersaaneq atorfiit qassiussusissaannik najuqqutassiamut ilanngunneqassaaq. Kommunini tjenestemanditut atorfiit qassiussusissaannik aalajangersaaneq kommunimi atorfiit qassiussusissaannik najoqqutassiaq aqqutigalugu pissaaq.

  Imm. 2.  Tjenestemanditut atorfiit qaffasissusilersorneqarnerat kapitali 12-imi malittarisassat malillugit pissaaq.

Kapitali 3.

Atorfinitsitsisarneq

  § 3.  Tjenestemanditut atorfinitsitsineq ukunatut ilusilerlugu pisarpoq:

1) Misiligummik atorfinitsitsineq, kingusinnerusukkut ataavartumik atorfinitsitsinissaq siunertaralugu.

2) Ataavartumik atorfinitsitsineq.

3) Ukiuni killilinni atorfinitsitsineq.

  § 4.  Namminersornerullutik Oqartussani tjenestemandit Naalakkersuisunit ivertinneqartassapput. Kommunini tjenestemandit kommunalbestyrelsinit ivertinneqartassapput.

  § 5.  Tjenestemanditut atorfinitsitsinermi pineqartup ukiuni, peqqissutsi ilinniakkanilu naapertorlugit atorfimmi pineqartumi suliassaminik ingerlatsinissaq sapinngikkaa tunngavigineqartarpoq. Ukiutigut, peqqissutsikkut ilinniagaqarsimanikkullu piumasaqaatit inatsisini allani inatsilluunniit manna tunngavigalugu malittarisassani aalajangersarneqarsimatinnagit malittarisassat piumasaqaatinik taamaattunik imaqartut Naalakkersuisunit aalajangersarneqarsinnaapput.

  § 6.  Tjenestemanditut atorfinitsitsineq tamanut ammasumik allagarsiinerup kingorna pisassaaq, pineqartoq misiligummik atorfinitsinneqareernermi kingorna atorfinitsinneqassanngippat.

  Imm. 2.  Allagarsiussami atorfinitsitsivissaq atorfiullu taaguutaa kiisalu najukkami suliffiusumi massakkut atuuttumi akissaateqarfimmi atuuttumi sumiinnerat nalunaarneqassapput.

  Imm. 3.  Qinnuteqarnissamut piffissarititaasoq sivikinnerpaamik sapaatit akunnerinik pingasunik sivisussuseqassaaq, pissutsit immikkorluinnaq ittut atuutinngippata.

  Imm. 4.  Allagarsiinermi periaaseq pillugu malittarisassat erseqqinnerusut Naalakkersuisut aalajangersarsinnaavaat, aamma Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartereerlugit imm. 1-imi aamma 2-mi malittarisassanik sanequtsisinnaanerit aalajangersarsinnaallugit.

  § 7.  Qinnuteqaateqarnissamut piffissaritaasoq naappat qinnuteqartut kattuffiillu, ilaasortaat atorfimmut qinnuteqartussatut pisussissamisoortut, piumasaqarnerisigut qinnuteqartut tamarmik aqqi pillugit paasissutissanik allattuiffik kiisalu inuit ataasiakkaat pillugit paasissutissanik ilaqartinneqarsinnaasoq, qinnuteqartut kikkuussusersinissaannut pisariaqartoq tunniunneqassaaq.

  Imm. 2.  Paasissutissat imm. 1 malillugu tunniunneqartut qinnuteqartut tamaasa akuersisereerlugit tamanut ammasumik issuarneqarsinnaapput.

  Imm. 3.  Qinnuteqartut ilaannaasa tamanut ammasunik issuaasinnaaneq atorfinitsitsisarnermi oqartussaasumut akuersissutigisimappassuk qinnuteqartut aqqinik allattuiffik taassumaluunniit ilaa tamanut issuarneqarsinnaanngilaq, tamatuminngalu unioqqutitsineq akiliitsinermik pineqaatissiissutaassalluni.

  § 8.  Atorfimmut inuttassarsiuullugu allagarsiissutigineqarsimasumut piffissaagallartillugu qinnuteqartut arlaannaalluunniit atorfimmut naammattumik piukkunnaateqanngitsoq atorfinitsitsinermi oqartussaasoq naliliippat, imaluunniit nutaamik allagarseeqqinnikkut qinnuteqartunik piukkunnaateqarnerusunik pissarsisoqarsinnaappat atorfik inuttassarsiuullugu allagarsiuteqqinneqassaaq.

  § 9.  Ataavartumik atorfinitsitsisineq siulleq misilugummik atorfeqartitsereernikkut pissaaq.

  Imm. 2.  Naalakkersuisut Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiinnik oqaaseqaateqartitsereerlutik imm. 1-imi malittarisassap saneqqunneqarsinnaanera pillugu malittarisassanik aalajangersaasinnaapput.

  Imm. 3.  Misiligummik atorfinitsitsineq pillugu malittarisassat Naalakkersuisut aalajangersarsinnaavaat, matumani ilinniagaqarsimaneq tamatumalu qanoq inerneqarsimanerata paasineqarnissaa ilanngullugit eqqarsaatigalugit.

  § 10.  Tjenestemandi atorfimmut inuttaqanngitsumut qinnuteqarpat tjenestemandip pisortarisaa tjenestemandip qinnuteqarneratigut tjenestemandi pillugu allakkatigut naliliilluni oqaaseqaateqassaaq.

  § 11.  Atorfinitsitsinermi allakkiaq atorfiup taaguutaanik atorfiusumillu ilaqartinneqartoq tjenestemandimut tunniunneqassaaq.

  Imm. 2.  Tamatumunnga peqatigitillugu atorfiup qanoq massakkut qaffasissusilerneqarsimanera tjenestemandillu sumi sulinerminik ingerlatsigallarnissaa tjenestemandimut nalunarutigineqassapput.

  Imm. 3.  Kinaluunniit tjenestemanditut atorfinni arlalinni ataatsikkut inatsisartut inatsisaat manna malillugu ataavartumik atorfinitsitaasinnaanngilaq.

  Imm. 4.  Inatsisartut inatsisaat manna malillugu tjenestemanditut atorfimmi  kiisalu inatsit, ileqqoreqqusaq taakkuluunniit assigisaat  malillugit atorfimmi ataasiusumi ataatsikkut atorfinitsitsisoqartillugu soraarnerussutisiat tjenestemandip soraarninngornerata nalaani soraarnerussutisiat pillugit inatsit, ileqqoreqqusaq taakkuluunniit assigisaat atorfimmut tjenestemandip atorfigisaanut atuuttoq malillugu tunniunneqartassapput.

Kapitali 4.

Tjenestemandip pisussaaffii

  § 12.  Malittarisassat atorfimmut atuuttut tjenestemandip peqqusersuilluni malissavai, kiisalu atorfimmut naapertuttuumik ataqqinassuseqarnissamik tatigineqarnissamillu piumasaqaataasunik eqqortitsisinnaanini sulinermini sulinermilu avataani takutissallugit.

  Imm. 2.  Pissutsit tjenestemandip suliffini aqqutigalugu ilisimalikkani, pissutsimikkullu isertuuttariaqartut, tjenestemandip nipangiusimassavai. Nipangiussisussaatitaaneq tjenestemandip atorfimmit tunuarneratigut atorunnaarneq ajorpoq.

  § 13.  Tjenestemandinut atorfeqarfik inatsit manna tunngavigalugu atorfinitsitsiviusoq sumiinneq eqqarsaatigalugu Kalaallit Nunaanni tjenestemandit atorfiinut aalajangersarneqarpoq.

  § 14.  Tjenestemandi atorfimmi nammineq atorfimmi taamaaqataani atorfimmiluunniit qutsinnerusumi suligallarsinnaanissaminut pisussaaffeqarpoq.

  § 15.  Tjenestemandi suliami annertussusiisigut suussusiisigullu allanngortiterivigineqarnerminik, sulinerup pisussaanik allanngortitsinngitsunik, atorfiullu tjenestemandimut tulluanngitsutut isigineqarsinnaajunnaarneranik kinguneqanngitsunik akuerinninnissaminut pisussaaffeqarpoq.

  Imm. 2.  Ingerlatsiviup aaqqissuussaanerata suleriaasiataluunniit tamanna pisariaqalersippagu kattuffissuaq pineqartoq isumaqatigiissuteqarfigereerlugu tjenestemandi peqquneqarsinnaavoq atorfik manna tikillugu atorfinitsitsiviusup avataaniittoq tigussagaa.

  Imm. 3.  Tjenestemandi 60-it inorlugit ukiulik peqqiilliornini pissutigalugu atorfimmini sulianik isumaginninnissaminut naleqqukkunnaarpat, atorfik tjenestemandimut tassunga naleqquttutut isigineqartariaqartoq tigoqqullugu tjenestemandi peqquneqarsinnaavoq.

  § 16.  Sulinermi pisussaaffiit naammassiniarneqarnerat eqqarsaatigalugu sulisunut inissiamik atorfimmut atatitsinissaq naliliinikkut pisariaqartutut isigineqarpat tjenestemandip atorfini atorfigigallartillugu taanna najugaqarfigissallugu pisussaaffeqarpoq, tamatumalu kingorna taanna aamma qimattussaallugu, taamaattorli tak. § 33, imm. 1-imi oqaaseqatigiit kingulliit.

  Imm. 2.  Sulisunut inissiat pisatsersorneqarneri, aserfallatsaalineqarneri atorneqarnerilu kiisalu inissiat taamattut iserterfigineqartarneri qimanneqartarnerilu il.il. pillugit aalajangersakkat Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartereerlugit Naalakkersuisunit aalajangersarneqartassapput. Taamaattorli tjenestemandip sulisunut inissiamik atuinermut akiliutai kapitali 12-imi malittarisassat malillugit aalajangersarneqartassapput.

  Imm. 3.  Imm. 1-imi pisut taaneqartut saniatigut inissianik qanoq annertutigisumik innersuussisoqartarnissaa kapitali 12-imi malittarisassat malillugit aalajangersarneqassaaq. Tjenestemandi atorfimmi tassani atorfeqarnermi nalaani inissiamik taamaattumik najugaqarsinnaatitaavoq, tamatumalu kingorna inissiap qimannissaa pisussaaffigalugu, taamaattorli tak. § 33, imm. 1-imi oqaaseqatigiit kingulliit.

  § 17.  Tjenestemandi qinikkatut pisortanilluunniit toqqakkatut suliaminik qinnuteqarnermigut Naalakkersuisunit ingerlatsiunnaarsinneqarsinnaavoq, tamanna atorfinitsitsinermi oqartussaasup suliat illersorneqarsinnaasumik suliarineqarnissaat eqqarsaatigalugu pisariaqartutut isigippagu.

  Imm. 2.  Tjenestemandip qinikkatut pisortanilluunniit toqqakkatut suliaminik ingerlatsinerata kingunerisaanik tjenestemandip peqannginnerani taassuma suliassaasa suliarineqarnerannut aningaasartuutit qanoq annertutigisumik atorfinitsitsinermi oqartussaasumit akilerneqartarnissaat pillugu malittarisassat Naalakkersuisut aalajangersarsinnaavaat.

  § 18.  Tjenestemandi tjenestemanditut atorfimmi saniatigut taamaallaat suliffeqarsinnaavoq tamanna pisussaaffiit atorfimmut atasut suliarineqarnerannut akornutaanngitsumik atatinneqarsinnaappat, atorfiullu pisariaqarneratut ataqqineqarnissaanut tatigineqarnissaanullu naapertuuppat.

  § 19.  Tjenestemandi tjenestemanditut atorfini malillugu pisussaaffimminik isumaginninnini kiisalu suliani tjenestemanditut atorfiup ilaatut isigisariaqartut pillugit taamaallaat akissariaqarsinnaavoq allanillu aningaasarsisinnaalluni  §§-it 47-mit 49-mut imaluunniit § 56 tunngavigalugit aalajangersarneqarsimasunik.

Kapitali 5.

Suliunnaarsitaagallarneq naalasseriilliornerlu pissutigalugu suliassanngortitsisarneq

  § 20.  Tjenestemandi pissutsit atorfiup ingerlanneqarnerani tatigineqarnissamut assortuuttuusut pillugit tunngavissaqartumik pasineqarpat, imaluunniit tjenestemandip atorfimmini ingerlaannarnissaa eqqarsarnartoqarpat, tjenestemandi suliunnaarsitaagallarsinnaavoq suliamulluunniit allamut nuutsikkallarneqarsinnaalluni.

  Imm. 2.  Pissutsit imm. 1-imi atuuttut pinerluttulerinermik inatsit tunngavigalugu misissuiffigineqanngitsut attuuppata naalasseriilliorneq pissutigalugu misissuisarneq pillugu §§-ni 21-mit 27-mut malittarisassat atorneqassapput.

  Imm. 3.  Naalakkersuisut suliunnaarsitsigallarnerup aallartinneqarnera unitsinneqarneralu pillugit malittarissanik erseqqinnerusunik aalajangersaasinnaapput.

  § 21.  Tjenestemandi atorfeqarnini pissutigalugu atorfimmini unioqqutitsinerit pissutsilluunniit pinerluttulerineq pillugu inatsit tunngavigalugu pineqaatissiissutaasinnaasut pillugit nalunaarutigineqartoq suliami pisimasorpiaat pillugit saqqummiussamik tunineqassaaq, saqqummiussarlu pillugu allakkatigut oqaaseqaatiminik tunniussinissaminut periarfissaqartinneqassalluni. Tjenestemandi tamatumunnga peqatigitillugu ilisimatinneqassaaq saqqummiussap oqaaseqaateqarfiginissaanut pisussaaffiligaanngitsoq.

  Imm. 2.  Tjenestemandi sulinerminut atatillugu unioqqutitsinermigut naalasseriilliorneq pissutigalugu misissuiffigineqalerpat atorfinitsitsinermi oqartussaasup Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneq killisiuinermik ingerlatsisussamik toqqaaqqullugu qinnuigissavaa. Suliap qanoq ittuussusia tunngavigalugu Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuunerup naliliinermigut tamanna pisariaqartutut isigiguniuk Kalaallit Nunaata avataani eqqartuussiviit ilaata siulittaasua killisiuinermik ingerlatsisussamik toqqaaqqullugu qinnuigisinnaavaa.

  § 22.  Tjenestemandi illersuisoqarluni oqalutseqarlunilu ornigunnissaminut pisinnaatitaavoq, killisiuinermullu siullermik aggeqquneqarnermini tamatuminnga ilisimatinneqassalluni.

  Imm. 2.  Kattuffiup tjenestemandip ilaasortaaffigisaata sinniisaa, atorfinitsitsinermut oqartussaasumi suliffeqarfimmiluunniit sulisorineqartoq alla imaluunniit eqqartuussissuserisoq illersuisutut atorneqarsinnaavoq.

  Imm. 3.  Tjenestemandi oqaasissami allallugit tunniunnissaannut pisinnaatitaavoq, aamma killisiuinerit naammassereernerisigut.

  § 23.  Ilisimannittunik sassartitsisoqarnissaa uppernarsaatinillu allanik pissarsisoqarnissaa killisiuinermik ingerlatsisup aalajangissavaa.

  Imm. 2.  Atorfeqartitaasoq kinaluunniit killisiuinernut orniguttussaatitaavoq nassuiaateqartussaatitaallunilu. Ilisimannittutut eqqunngitsumik nassuiaateqartoq pinerluttulerineq pillugu inatsimmi § 85 tunngavigalugu eqqartuussutikkut pineqaatissinneqarsinnaavoq. Ilisimannittuusoq ornigutinngitsoorpat imaluunniit nassuiaateqarumanani pinaaserpat killisiuinermi pisortap ilisimannittuusoq taanna najukkami killisiuinermik ingerlatsiviusumi pineqartulluunniit najugarisaani eqqartuussivimmut killisiortissinnaavaa.

  Imm. 3.  Suliaq naammassillugu suliarineqareerpat killisiuinermik ingerlatsisoq nalunaarummik tunniussissaaq. Atorfinitsitsinermi oqartussaasup imaluunniit kattuffissuup tamanna kissaatigippagu killisiuinermik ingerlatsisoq suliap qanoq aalajangiivigineqarnissaa pillugu inassuteqaateqassaaq.

  § 24.  Tjenestemandimik killisiuinerit eqqartuussinerillu suliap suliarineqarnerani ingerlanneqartut tamanut ammasuunngillat. Taamaattorli suliap suliarineqarnera tamanit najuuffigineqarsinnaassasoq atorfinitsitsinermi oqartussaasup aalajangersinnaavaa, tamanna tjenestemandip kattuffissuullu qinnutigippassuk.

  Imm. 2.  Killisiuinerni eqqartuussinernilu tamanut ammasuunngitsuni pisimasunik tamanut ammasumik issuaasoq akiliisussanngortillugu eqqartuunneqassaaq.

  Imm. 3.   Imm. 2-mi aalajangersakkami suliap suliarineqarnerani killisiuinerni eqqartuussinernilu paasissutissat oqaasiinnartigut allakkatigullu saqqummertut ilaatinneqarput.

  § 25.  Suliap suliffimmut atorfimmulluunniit allamut nuutsitsinermik, atorfimmi appartitaanermik, imaluunniit soraarsitsinermik inerneqarnissaa naatsorsuutigineqarpat kattuffissuaq suliap qanoq inissisimaneranik nalunaarfigineqassaaq, taamaaliornikkut taanna suliap aalajangiivigineqannginnerani suliaq pillugu oqaaseqaateqarnissaminut periarfissaqartillugu.

  Imm. 2.  Kattuffissuaq qinnuteqarnermigut paasissutissat atorfeqarnermik misissuinikkut pissarsiarineqartut tunngavigalugit aalajangiineq pillugu ilisimatinneqartussaavoq.

  Imm. 3.  Tjenestemandi pissutsit pinerluttulerineq pillugu inatsit tunngavigalugu pineqaatissiissutaasinnaasut pillugit pasineqarpat suliap pinerluttuliornertut suliarineqarnissaa tjenestemandip piumasarisinnaavaa. Pinerluttuliornertut suliap inaarlugu suliarineqarnerata kingorna tjenstemandip atorfeqarnermi killisiuiffigineqarnissaanut periarfissaqarpoq.

  Imm. 4.  Tjenestemandip atorfeqarnerminik killisiorneqaqqaarnani atorfimmini naalasseriitsuliortutut pillaatisisup, tak. § 27, atorfeqarnermi misissuiffigineqarnissaa piumasarisinnaavaa. Piumasarineqartorli taanna aatsaat akuerineqartussaavoq kattuffissuarmit ilalerneqarpat.

  § 26.  Misissuineq atorfimmi naalasseriilliorneq pissutigalugu pillaanertaqanngitsumik inerneqarpat tjenestemandi illersuisumut oqalutsimullu aningaasartuutiminik taarsiivigineqassaaq. Pisuni allani illersuisumut oqalutsimullu aningaasartuutit tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit taarsiissutigineqassanersut atorfinitsitsinermi oqartussaasup suliap qanoq inerneqarnera pissutsillu allat isiginiarlugit aalajangissavaa.

  Imm. 2.  Imm. 1 malillugu taarsiissutit pissutsinut naapertuuttunik aningaasartalerlugit tunniunneqassapput, kisianni aatsaat tjenestemandip illersuisumut aningaasartuuteqarsimanera naapertuuttutut isigineqarpat. Killisiuinermik ingerlatsisoq qinnuigineqarluni tamanna pillugu oqaaseqaateqassaaq.

  Imm. 3.  Tjenestemandi atorfimmi naalasseriilliorneq pissutigalugu suliami uppernarsaatinik nammineerluni pissarsiniarsimappat tamatumunnga aningaasartuutai tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit taarsiissutigineqassapput, tjenestemandi uppernarsaatinik pissarsiniarnissamut pissutissaqarluarsimasutut isigineqarpat. Killisiuinermik ingerlatsisoq qinnuigineqarluni tamanna pillugu oqaaseqaateqassaaq.

  § 27.  Atorfimmut tunngasumik unioqqutitsinermut pillaatitut mianersoqqussut imaluunniit assuarinninneq, akiliisitsineq, taamaattorli qaammammusiat affaannit amerlanerusinnaanngitsunik, suliamut allamut, suliffimmut allamut atorfimmulluunniit allamut nuutsitsineq, atorfimmi appartitsineq soraarsitsinerluunniit atorneqarsinnaapput.

  Imm. 2.  Allakkatigut tamakkiisumik nassuerutiginninneq, pissutsini pasilliutigineqartuni pisimasuinnik tjenestemandip nassuerutiginninneranik kiisalu suliamut tunngasumik unioqqutisisimanermi pisuussutut tjenestemandip nassuerutiginninneranik imalik tiguneqarpat akiliisitsineq imaluunniit suliamut allamut nuutsitsineq atorneqarsinnaavoq, §§-ni 21-mit 26-mut aalajangersakkat tunngavigalugit killisiuisoqanngikkaluartoq.

  Imm. 3.  Mianersoqqusineq, assuarinninneq imaluunniit qaammammusiat 1/25-ii ataallugit akiliisitsineq atorneqarsinnaavoq, allakkatigut nassuertoqanngikkaluartoq killisiuisoqanngikkaluartorluunniit.

  Imm. 4.  Suliamut tunngatillugu unioqqutitsinernut pillaatitut suliffimmut atorfimmulluunniit allamut nuutsitsineq, suliami appartitaaneq, atorfimmut tunngasumik killisiuisoqareersimappat aatsaat atorneqarsinnaapput, unioqqutsitsineq eqqartuussutikkut aalajangiivigineqarsimanngippat.

  Imm. 5.  Akiliisitsissutissanngortinneqartut akissarsianit unerartinneqarsinnaapput.

Kapitali 6.

Soraarsitsisarneq

  § 28.  Tjenestemandit atorfinitsitsisartutut oqartussaasunit § 4-mi taaneqartunit soraarsinneqartarput.

  § 29.  Tjenestemandit qaammatinik pingasunik piffissaliillutik qaammatip naaneranut soraarsinneqarnissaminnik piumasaqarsinnaapput, taamaattorli tak. § 34.

  § 30.  Tjenestemandit qaammatinik pingasunik piffissaqartitaallutik qaammatip naaneranut qinnuteqaataanngitsumik soraarsinneqarsinnaapput. Taamaattorli soraarsitsineq sivikinnerusumik piffissaqartitsilluni pisinnaavoq, tamanna tjenestemandip pissutsit pinerluttulerineq pillugu inatsit tunngavigalugu pineqaatissiissutigineqarsinnaasut, atorfimmut tunngatillugu unioqqutitsineq imaluunniit atorfimmik paarsinerlunneq pissutigalugit atorfimminiiginnarnissaanut naleqqutinngineranik tunngavilersorneqarpat.

  Imm. 2.  Tjenestemandit ukiuni killiligaasuni atorfeqartitaasut eqqarsaatigalugit ukiut taakku naappata atorfeqartitsineq atorunnaassaaq.

  § 31.  Tjenestemandit qaammatip 65-inik ukioqalerfimmik naanerani imaluunniit 60-it qaa-ngerlugit ukioqalernermi kapitali 12-imi malittarisassat malillugit aalajangersagaasumik soraarsinneqarsinnaapput.

  § 32.  Tjenestemandip qinnuteqaataanngitsumik soraarsinneqannginnerani, pisut § 31-mi taaneqartut ilanngunnagit, kattuffissuaq tjenestemandilu nammineq oqaaseqaateqarnissaminnut periarfissaqartinneqassapput, §§-ni 21-mit 25-mut aalajangersakkat malillugit killisiuisoqarsimanngippat.

  Imm. 2.  Kialuunniit qinnuteqaataanngitsumik soraarsitaasup soraarsitsinermut tunngaviusup allakkatigut paasissutissiissutigineqarnissaa piumasarisinnaavaa.

  Imm. 3.  Qinnuteqaataanngitsumik soraarsitsinerit suulluunniit sioqqullugit, pisut § 31-mi taaneqartut ilanngunnagit, soraarnerussutisiaqartitsineq pillugu oqartussaasoq tjenestemandip soraarnerussutisiaqarumalluni piumasaqaataa pillugu oqaaseqaateqartinneqartassaaq. Tamanna qinnuteqaataasumik soraarsitsinermi aamma atuuppoq, soraarnissamik qinnuteqaat peqqiilliornermik pissuteqarpat.

  § 33.  Ingerlatsiviup aaqqissuussaanerani suleriaasianiluunniit allannguutit kingunerisaannik atorfiup atorunnaarsinneqarnera pissutigalugu tjenestemandi soraarsinneqarpat, tjenestemandillu suliffimmut allamut tjenestemandip § 15 malillugu tigussallugu pisussaaffigisaanik innersuussinissamut periarfissaqanngippat, tjenestemandip tamanna tikillugu akissarsiani ukiuni pingasuni pigiinnassavai, taamaattorli atorfimmut atatillugu ukioq soraarfissatut aalajangersarneqarsimasoq qaangernagu. Piffissami tassani tjenestemandi § 15-imi malittarisassani pineqartunut ilaatinneqarpoq. Piffissami tassani tjenestemandip sulisunut inissiami ineqarsinnaatitaanini aamma pigiinnassavaa.

  Imm. 2.  Pineqartoq tjenestemandit soraarnerussutisiaqartitaanerat pillugu inatsimmi § 3 malillugu soraarnerussutisiaqarnissamik ukiunik naatsorsuinermi ilaatinneqartutut tjenestemanditut atorfinitsinneqarpat § 1 malillugu suliartoqquneqariataarsinnaanermut akissarsiat atorunnaassapput. Tamanna utaqqinermi aningaasarsianut, tjenestemandit pillugit inatsit 9. juni 1971 sioqqullugu atuuttoq tunngavigalugu tjenestemandimut pisassanngortinneqarsimasinnaasunut aamma atuuppoq.

  Imm. 3.  Ukiuni killiligaasuni atorfeqartitaanermi suliartoqquneqariataarsinnaanermi akissarsiat sivisunerpaamik ukiut killigaasut naanissaasa tungaanut tunniunneqartassapput.

Kapitali 7.

Misiligummik atorfeqartitaasut pillugit aalajangersakkat immikkut ittut

  § 34.  Tjenestemandi misiligummik atorfeqartitaasoq misiligummik atorfeqartitaanermi qaammatini arfinilinni siullerni ullunik 14-inik piffissaqartitsilluni soraarsitaanissani, misiligummillu atorfeqartitaanerup sinnerani qaammammik ataatsimik piffissaqartitaalluni soraarsitaanissani qinnutigisinnaavaa, pisuni marlunni tamani qaammatip naaneranut.

  Imm. 2.  Misiligummik atorfeqartitaanermi qaammatini arfinilinni siullerni tjenestemandit taamaattut qinnuteqaataanngitsumik ullunik 14-inik piffissaqartitsilluni qaammatip naaneranut soraarsinneqarsinnaapput.

  Imm. 3.  § 32, imm. 3-mi kiisalu § 33-mi aalajangersakkat tjenestemandinut misiligummik atorfeqartitaasunut atuutinngillat, taamaattorli tjenestemandit soraarnerussutisiaqartitaanerat pillugu inatsimmi kapitalit 1 amma 5 malillugit soraarnerussutisiaqarsinnaatitaaneq pillugu apeqqutit saqqummerpata soraarnerussutisiaqartitsinissaq pillugu oqartussaasoq oqaaseqaateqartinneqassaaq, tak. § 32, imm. 3.

Kapitali 8.

Ukiuni killilinni atorfinitsitsisarneq pillugu aalajangersakkat immikkut ittut

  § 35.  Ukiuni killilinni inunnik tjenestemanditut atorfeqareersunik allanillu atorfinitsitsisoqarsinnaassaaq.

  Imm. 2.  Kapitalimi matumani malittarisassat malillugit inunnik ukuninnga ukiuni killilinni tjenestemanditut atorfinitsitsisoqartarpoq:

1) tjenestemanditut atorfeqartitaareersunik, imaluunniit

2) tjenestemanditut atorfeqarnerminni soraarnerussutisiaqarsinnaatitaasunik imaluunniit soraarnerussutisiaqalersussanik.

  Imm. 3.  Imm. 2-mi taaneqartunit allaasunik ukiuni killilinni atorfinitsitsineq atugassaarititaasunik inatsit manna malillugu aamma atuuttut assinginik atugassaqartitsilluni pisinnaavoq, taamaattorli tak. § 41, imm. 1.

  § 36.  Atorfiit sorliit ukiuni killilinni inuttalerneqarsinnaanerat atorfinitsitsinermi oqartussaasup aalajangissavaa, tak. § 4, Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartereerlugit.

  § 37.  Ukiuni killilinni atorfinitsitsineq ukiunit pingasuniit arfinilinnut sivisussuseqartassaaq. Ukiuni killilinni atorfinitsitsineq sivisunerpaamik katillugit ukiut pingasut tikillugit sivitsorneqarsinnaavoq. Nutaamik allagarsiilluni inuttassarsiueqqinnerup kingorna ukiuni killilinni atorfimmi atorfinitsitseqqittoqarsinnaavoq.

  § 38.  Akissarsiat atorfinitsitsinermilu atugassarititaasut allat § 47-mi malittarisassat naapertorlugit aalajangersarneqartassapput.

  § 39.  Tjenestemanditut ataavartumik atorfeqartitamik ukiuni killilinni atorfeqartitaanerup naanerata allamilluunniit tjenestemandimut tutsinneqarsinnaanngitsumik pissuteqarluni unitsinneqarnerata kingorna atorfineqqittumik inissiineq atugassarititaasut § 38-mi taaneqartutut isumaqatigiissuteqarnikkut aalajangersarneqartut malillugit pisassaaq.

  § 40.  Inunnut § 35, imm. 2-mi taaneqartunut soraarnerussutisialiussassat akissaateqarfik pineqartup soraarnerussutisiaqalernissani sioqqullugu ataavartumik atorfeqartitaanermini inissisimaffigisaa aallaavigalugu aalajangersarneqartassapput.

  Imm. 2.  Soraarnerussutisiassat naatsorsorneqarneranni ukiuni killilinni atorfeqartitaasimaneq ukiunut soraarnerussutisiaqalernissamut tunngaviusunut ilanngunneqartassaaq.

  Imm. 3.  Imm. 1 aamma 2 tunngavigalugit soraarnerussutisiassatut aalajangersarneqartunut tapiliisoqartassaaq, tapillu taakku ukiuni killilinni ukiut atorfeqarfiusunut ataasiakkaanut tamanut ukiuni killilinni atorfimmi akissaateqarfimmi soraarnerussutisiassat qaffasinnerpaat 2,7 %-iattut aalajangersarneqartassallutik. Taamaattorli soraarnerussutisiat katinnerisa soraarnerussutisiassat atorfimmit ukiuni killilinni atorfiup akissarsiatigut assigisaanit soraarnerussutisiassanit amerlanerusinnaanngillat.

  Imm. 4.  Imm. 3 malillugu soraarnerussutisiat tapii aningaasani aappaasup soraarnerusutiaqassaguni soraarnerussutisiassaatut naatsorsorneqartuni ilaatinneqassapput.

  § 41.  Tjenestemandinik soraarnerussutisiaqartitsineq pillugu inatsit inunnut § 35, imm. 3-mi pineqartunut ilaatinneqartunut atuutinngilaq, atorfinitsitsinermilu oqartussaasoq Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartereerlugit pineqartup atorfeqartitaaneranut soraarnerussutisiaqartitsinermik allatut aaqqiissuussisoqarnissaa aalajangissavaa.

  Imm. 2.  Inuk § 35, imm. 2-mi taaneqartutut imm. 1-imi pineqartunut ilaatinneqalissasoq atorfinitsitsinermi oqartussaasup aalajangersinnaavaa, pissutsit aalajangersimasut immikkut ittut taamaaliornissaq periarfissaqartippassuk.

  Imm. 3.  Nammineq soraarnerussutisiat 60-inik ukioqalerneq sioqqullugu tunniunneqarnissaat soraarnerussutisiaqalersitsinissamut oqartussaasup akuerisinnaavaa, soraarnerussutisiaqarsinnaatitaasoq peqqilliinermigut inuussutissaarsiorsinnaajunnaarpat, imaluunniit pissutsit allat tamanna periarfissaqartippassuk.

Kapitali 9.

Kommunini tjenestemandit pillugit aalajangersakkat immikkut ittut

  § 42.  Kommunimi tjenestemandi kommunimi allami imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussani suleqqullugu kommunalbestyrelsimit peqquneqarpat atorfik taanna tjenestemandimut aatsaat tigoqquneqarsinnaavoq kattuffissuaq pineqartoq tamanna pillugu isumaqatigiissuteqarfigineqareerpat. Tjenestemandip Namminersornerullutik Oqartussat ataanni atorfeqartitaasup qinnuteqaataanngitsumik kommunimi atorfeqartitaanermut nuutsinneqarnerani tamanna aamma atuuppoq.

  Imm. 2.  Kommunit marluk akornanni imaluunniit kommunip Namminersornerullutillu Oqartussat akornanni qinnuteqaataanngitsumik nuutsitsisoqassappat atorfinitsitsinermi oqartussaasut taakku akornanni tamanna pillugu isumaqatigiittoqarnissaa piumasaqaataavoq.

Kapitali 10.

Meeqqat atuarfiat pillugu aalajangersakkat immikkut ittut

  § 43.  Meeqqat atuarfianni tjenestemandimik killisiuinermi kinaluunniit meeqqat atuarfianni imaluunniit kommunip ingerlatsiviani meeqqat atuarfiannut tunngassuteqartumi atorfeqartitaasoq, suliatigut pisortaqarfimmi susassaqartumi atorfeqartitaasut, kommunalbestyrelsimi kommunalbestyrelsillu ataani ataatsimiititaliami meeqqat atuarfiannut tunngassuteqartumi atuarfiillu siulersuisuini ilaasortaasut imaluunniit angajoqqaat sinniisaat allat orniguteqquneqarunik nassuiaateqaqquneqarunillu taamaaliornissaminnut pisussaaffeqarput.

Kapitali 11.

Ilagiinni tjenestemandit pillugit aalajangersakkat immikkut ittut

  § 44.  § 14-imi, § 15, imm. 1-imi aamma § 16, imm. 2-mi oqaaseqatigiinni siullerni aalajangersakkat ilagiinni tjenestemandinut atuutinngillat.

  § 45.  Ilagiinni tjenestemandi nammineq atorfimmini sulinermut taarsiullugu imaluunniit nammineq atorfimmini sulinerminut atatillugu atorfimmi assigisaani imaluunniit nammineq atorfimminit qutsinnerusumi suligallaqquneqaruni taamaaliornissaminut pisussaaffeqarpoq.

  Imm. 2.  Palasi atorfimmut allamut ivertinneqartoq, mannalu tikillugu atorfigisimasaa inissisimanini pissutigalugu palaseqqarfimmi saniliusumi palasimit isumagineqarsinnaanngippat, atorfimmi tassaniiginnarallassaaq, atorfinitsitseqqissinnaalernerup tungaanut, taamaattorli sivisunerpaamik qaammatini arfinilinni.

  § 46.  Ilagiinni tjenestemandi suliami annertussusiisigut suussusiisigullu allanngortiterivigineqarnerminik, sulinerup pisussaanik allanngortitsinngitsunik, atorfiullu tjenestemandimut tulluanngitsutut isigineqarsinnaajunnaarneranik kinguneqanngitsunik akuerinninnissaminut pisussaaffeqarpoq.

Kapitali 12.

Isumatigiinniartarnernut kattuffeqarnermullu tunngasut

  § 47.  Akissarsiat atorfinitsitsinermilu atugassarititaasut allat Naalakkersuisut kattuffissuillu § 51-imi taaneqartut isumaqatigiissuteqarnerisigut aalajangersarneqartassapput.

  Imm. 2.  Taamaattorli pissutsit inatsisikkut imalunniit inatsit tunngavigalugu aalajangersarneqartut, imaluunniit ingerlatsiviup suliassaanut, aaqqissuussaaneranut sulisunilluunniit pisariaqartitsinermut tunngasut imm. 1 malillugu isumaqatigiissutigineqarsinnaanngillat.

  Imm. 3.  Kommunini tjenestemandit akissarsiatigut, atugassaritaasutigut soraarnerussutisiaqartitaanikkullu atugassarisaat ataatsimut isigalugit aalajangersakkat, aalajangersakkat taamaattut inatsisikkut matumuuna inatsisikkulluunniit allakkut aalajangersarneqarsimanngitsut, Naalakkersuisut aamma Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiata isumaqatigiissuteqarnerisut imaluunniit isumaqatigiissutaat malillugit aalajangersarneqartassapput.

  § 48.  Akissarsiat atorfinitsitsinermilu atugassarititaasut  allanngortinneqarnissaannut, matumani akissaasersuinermut najoqqutassiat sumiinnermullu tapisiat aaqqiissutissaat, tjenestemandit atorfiisa akissarsiatigut inissisimanerisa allannguuttaat kiisalu tjenestemanditut atorfiup isumagineranut tunniunneqartartut allat allannguutaat ilanngullugit eqqarsaatigalugit, aningaasat tamarmiusut amerlassusissaat isumaqatigiissutigineqarsinnaanngippat, tak. § 19, Naalakkersuisut inatsisissatut siunnersuummik immikkut ittumik saqqummiussissapput.

  Imm. 2.  Aningaasat imm. 1-imi atorneqarnerat pillugu isumaqatigiissuteqartoqarsinnaanngippat Naalakkersuisut Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartereerlugit inatsisissatut siunnersuummik immikkut ittumik saqqummiussissapput.

  § 49.  Pissutsit § 48-mi pineqartunut ilaatinneqanngitsut pillugit isumaqatigiissuteqartoqarsinnaanngippat Naalakkersuisut Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartereerlugit aalajangiissapput.

  § 50.  Atorfinitsitsinermi atugassarititaasut isumaqatigiissutigineqarsinnaanngitsut pillugit aalajangersakkat, kiisalu aalajangersakkat taamaattut allannguutaat pillugit aalajangersakkat kattuffissuit § 51-imi taaneqartut isumaqatigiinniuteqarfigineqareernerisigut Naalakkersuisunit aalajangersarneqartassapput.

  Imm. 2.  Kattuffissuit § 51-imi taaneqartut sulianut apeqqutit tjenestemandinut tunngasut tamaasa Naalakkersuisunut isumaqatigiinniutigisinnaavaat.

  § 51.  Tjenestemandit, atorfillit minnerit soraarninngornerit tjenestemandillu soraarninngornerit isumaqatigiinniarsinnaatitaanerat kattuffissuit Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqartut, Naalakkersuisullu Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartereerlugit isumaqatigiissuteqarnermi periaatsit kiisalu isumaqatigiinniarsinnaatitaanerup atorneqartarnerani malittarisassat pillugit tunngaviusumik isumaqatigiissuteqarfigisartagaat aqqutigalugit ingerlanneqartarput.

  Imm. 2.  Kattuffissuit pineqartut tamarmiullutik tjenestemandit, atorfillit minnerit soraarninngornerit tjenestemandillu soraarninngornerit tamaasa sinniisoqarnissaannut periarfissaqartissavaat.

  Imm. 3.  Tunngaviusumik isumaqatigiissummi kattuffiit kattuffissuarnut atasut apeqqutinik kattuffiup ilaasortaannaanut tunngasunik isumaqatigiinniuteqarnissaannut periarfissaq pillugu malittarisassamik aalajangersaasoqassaaq.

Kapitali 13.

Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit

  § 52.  Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit ilaasortarissavaat siulittaasoq, siulittaasup tullia, ilaasortat marluk tulleriinneri malillugit Namminersornerullutik Oqartussat aamma Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffianni aqutsisoqarfiup sinniisaat kiisalu ilaasortat sisamat kattuffissuit § 51-imi taaneqartut sinniisaat, Naalakkersuisunit toqqagaasut. Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffianni aqutsisoqarfiup sinniisai Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiata toqqagarai.

  Imm. 2.  Kalaallit Nunaanni Inatsisartut akunnerminni ilaasortat tallimat qinissavai. Aammattaaq Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiata siulersuisuini ilaasortat marluk imaluunniit kommunalbestyrelsimi ilaasortat marluk Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiata inassuteqaateqarneratigut Naalakkersuisut toqassavaat.

  Imm. 3.  Ilaasortat imm. 1-imi aamma 2-mi taaneqartut sinniisissaat toqqarneqassapput qinerneqassallutilluunniit.

  Imm. 4.  Siulittaasoq, siulittaasup tullia, ilaasortat taakkulu sinniisissaat ukiut sisamakkaarlugit toqqarneqartassapput qinerneqartassallutilluunniit. Taamaattorli ilaasortat Inatsisartunit qinigaasut Inatsisartunut qinersivik malitaraat, taamaattorli ilaasortat taakku siinniisissaallu Inatsisartunit tunuarunik aamma tunuassallutik. Kattuffissuit siinniisaat ilaasortallu Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiata inassuteqaateqarneratigut toqqagaasut tunuartassapput inassuteqaat nutaaq saqqummiuneqaraangat.

  Imm. 5.  Siunnersuisoqatigiit nalinginnaasumik amerlanerussuteqarnikkut aalajangiisassapput. Taamaattorli siulittaasup tullia siulittaasup peqannginnerani taamaallaat taaseqataasinnaavoq.

  § 53.  Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut atatillugu ulluinnarni ingerlatsisutut ataatsimiititaliaq Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiinni ilaasortanik inuttaqartoq pilersinneqassaaq.

  Imm. 2.  Ulluinnarni ingerlatsisutut ataatsimiititaliami ilaasortaapput tjenestemandit kattuffissuisa sinniisaat marluk, Kalaallit Nunaanni Inatsisartut sinniisaat ataaseq, Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffianni aqutsisoqarfiup sinniisaa ataaseq kiisalu Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit siulittaasuat, ulluinnarni ingerlatsisutut ataatsimiititaliap siulittaasorisaa.

  Imm. 3.  Ulluinnarni ingerlatsisutut ataatsimiititaliap piginnaatitaanera pillugu aalajangersakkat erseqqinnerusut Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiinnit aalajangersarneqartassapput.

  § 54.  Apeqqutini suniluunniit inatsisartut inatsisaat manna aqqutigalugu saqqummertuni Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqaqqullugit Naalakkersuisunit qinnuigineqarsinnaapput.

  Imm. 2.  Apeqqutini Naalakkersuisut isumaqatigiinniuteqarfigineqarnerisigut aaqqinneqarsinnaasimanngitsuni Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartinneqarnissaat kattuffiussuit § 51-imi taaneqartut piumasarisinnaavaat.

  Imm. 3.  Suliat tjenestemandit pillugit eqqartuussiviup suliassaanut ilaasut Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut saqqummiunneqarsinnaanngillat.

Kapitali 14.

Soraarnerussutisiat

  § 55.  Tjenestemandit naalagaaffiup Kalaallit Nunaanni tjenestemandiisa soraarnerussutisiaqartitaanerat pillugu malittarisassat sukkulluunniit atuuttut malillugit soraarnerussutisiaqartinneqassapput.

  Imm. 2.  Naalakkersuisut naalagaaffik isumaqatigiissuteqarfigisinnaavaat, taannalu malillugu tjenestemandit inatsit manna aamma tjenestemandit Inatsisartut suliffeqarfiutaanni atorfeqartitaasut pillugit Inatsisartut inatsisaat tunngavigalugut atorfinitsitaasut soraarnerussutisiassaat naatsorsortassallugit tunniuttassallugillu.

Kapitali 15.

Inummut tapit

  § 56.  Tjenestemandi § 15-imi malittarisassat tunngavigalugit imaluunniit pisoq tjenestemandimut tutsinneqarsinnaanngitsoq pissutigalugu atorfimmut akissaateqarfimmi manna tikillugu inissisimaffiusumit appasinnerusumi inissisimasumut nuuppat tjenestemandi inummut tapisiaqartinneqalissaaq, assigiinngissutaasut matusissutissaannik.

  Imm. 2.  Imm. 1 malillugu tapiliussat taakku akissaateqarfimmut qaffasinnerusumut nuunnikkut akissarsiat qaffariarnerisigut atorunnaassapput.

  Kapitali 16.

Akissarsiassanik qularnaveeqqusiussineq

  § 57.  Tjenestemandit akissarsiassatik taarsigassarsisitsisarfinnut Naalakkersuisut kattuffissuillu isumaqatigiissutaatigut taamaattussatut akuerisanut qularnaveeqqusiussinnaavaat, malittarissat Naalakkersuisiunit aalajangersarneqartut malillugit.

  Imm. 2.  Pisut imm. 1-imi taaneqartut eqqaassanngikkaanni, tjenestemandit akissarsiassatik suli tunniunneqanngitsut qularnaveqqusiussinnaanngilaat allatulluunniit iliorlutik atorsinnaanagit.

Kapitali 17.

Immikkut ittumik sulinngiffeqarneq il.il.

  § 58.  Atorfinitsitsinermi oqartussaasup tjenestemandi tunaartarisassat Naalakkersuisunit aalajangersarneqartut malillugit piffissami siumoortumik aalajangersagaasumi sivikinnerpaamik qaammammik ataatsimik sivisussusilimmi akissarsiaqartinnagu sulinngiffeqartissinnaavaa. Piffissaq taanna piffissap akissarsiaqarfiusup naatsorsorneqarnerani ilanngaatigineqassaaq.

  Imm. 2.  Tjenestemandi sulinngiffeqarnerpiaap (feriarnerpiaap) avataatigut sulinngiffeqarnissaminut tunaartarisassat Naalakkersuisunit aalajangersarneqartut malillugit akuerineqarsinnaavoq.

  Imm. 3.  Tjenestemandip piffissani aalajangersimasumik sivisussusilimmi imaluunniit killiligaanngikkallartumi tamatumunnga naapertuuttumik akissarsiamigut appaallalluni sivikinnerusumik sulisarnissaminik qinnuteqaataa sulinerup ajunngitsumik ingerlanneqarneranut akornutaanngippat atorfinitsitsinermi oqartussaasup akuersinnaavaa.

  Imm. 4.  Imm. 2 malillugu sulinngiffeqarnermi imaluunniit sivikinnerusumik sulisarnermi akissarsiat tamakkiisumik ilaannakortumillulunniit pigiinnarneqarnissaat piffissalu akissarsiaqarfiusup naatsorsorneqarnerata allanngunnginnissaa pillugu aalajangersakkat Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartinneqareernerisigut Naalakkersuisut aalajangersassavaat.

  Imm. 5.  Tjenestemandit siunertanut erseqqinnerusumik nassuiarneqarsimasunut akissarsiaqarnatik sulinngiffeqartitaanerat pillugu malittarisassat Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartinneqareernerisigut Naalakkersuisut aalajangersarsinnaavaat.

  § 59.  Tjenestemandip ilassutaasumik ilinniagaqarnissaq siunertaralugu akissarsiaqarluni sulinngiffeqarnissaa atorfinitsitsinermi oqartussaasup tunaartarisassat Naalakkersuisunit aalajangersarneqartut malillugit akuersissutigisinnaavaa. Sulinngiffeqarneq taanna piffissap akissarsiaqarfiusup ukiullu soraarnerussutisiaqalersitsissutaasussat naatsorsorneqarneranni annaasaqaataanngitsumik akuersissutigineqartassaaq.

  Imm. 2.  Ilinniarnermut atorfinitsitsinermi oqartussaasup akiligaanut tjenestemandip ilinniarnermi naammassinerata kingorna piffissami aalajangersimasumi suliffimmiiginnarnissaa siumoortumik pisussaaffigissagaa, kiisalu pisussaaffik taanna eqqortinneqanngippat ilinniarnerup nalaani akissarsiat ilinniarnermullu aningaasartuutaasinnaasut allat tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit utertillugit akilerneqarnissaat sinakkusiussat § 47 tunngavigalugu isumaqatigiissutikkut aalajangersarneqartut iluanni Naalakkersuisut piumasaqaatinngortissinnaavaat.

Kapitali 18.

Atortuulersitsinermi ikaarsaariarnermilu aalajangersakkat

  § 60.  Inatsisartut inatsisaat manna ulloq 1. januar 2003 atuutilerpoq.

  § 61.  Inatsisartut inatsisaata matuma atuutilerneranut peqatigitillugu Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit inatsisartut inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990-imeersoq atorunnaarsinneqarpoq.

  § 62.  Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit inatsisip matuma atuutilinnginnerani atorfinitsinneqarsimasut eqqarsaatigalugit pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu inatsisikkut imaluunniit inatsit, isumaqatigiissut il.il. 31. december 2002-mi atuuttoq tunngavigalugu taakku pissarsiarisimassaat atuutiinnassapput.

  Imm. 2.  Taamaattorli imm. 1-mi aalajangersakkami akissarsianit siumoorluni tigusisinnaatitaaneq ilaatinneqanngilaq, tak. Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 5-imi 14. maj 1990-imeersumi § 58.

  § 63.  Suliassaqarfinni Inatsisartut inatsisaat manna malillugu malittarisassanik erseqqinnerusunik aalajangersaaviusussani isumaqatigiissuteqarfiusussaniluunniit malittarisassat siusinnerusukkut inatsisit tunngavigalugit aalajangersarneqarsimasut aalajangersakkanit nutaanit taarserneqarnissamik tungaanut atuutissapput.

Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq 2002

Jonathan Motzfeldt

/

Augusta Salling