Samling

02EM/01.25.01-71 Forslag til Landstingslov om ligestilling at mænd og kvinder. Fra Landsstyremedl. for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

15. august 2002.                                                                                                      EM 2002/71

Forslag til Landstingslov nr. xx af yy. zz 2002 om ligestilling af kvinder og mænd

Formål

  § 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner, herunder lige indflydelse og lige muligheder, med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

                    

Forbud mod forskelsbehandling på grund af køn (kønsdiskrimination)

  § 2. Kvinder og mænd skal behandles på lige vilkår inden for offentlig forvaltning og erhvervsmæssig virksomhed.

  Stk. 2.  Når borgere, herunder familier, børn og unge kommer i berøring med offentlige myndigheder, skal myndigheden i sin afgørelse, ved råd og vejledning og i øvrigt ved udøvelse af skøn tage udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd og herunder altid overveje særlig støtte til en eller flere parter.

Offentlige myndigheders forpligtelser

  § 3. Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.

  Stk. 2.  Offentlige forvaltninger og institutioner med mere end 10 ansatte skal til Landsstyremedlemmet for ligestilling, årligt indberette kønsfordelingen blandt de ansatte samt de personalepolitiske tiltag til fremme af ligestilling det pågældende år. Indberetningen skal afgives inden 1. marts og første gang for året 2003.

Udvalg og bestyrelser

  § 4. Offentlige udvalg, kommissioner og lignende, der er nedsat af Landsstyret til at forberede fastsættelse af regler eller planlægning af samfundsmæssig betydning, skal så vidt muligt være sammensat med halvdelen af hvert køn.

____________________

EM 2002/71

DSA J.nr. 00.08.02.01+1

  § 5. Bestyrelser, repræsentantskaber eller tilsvarende kollektiv ledelse, hvortil Landsstyret udpeger medlemmer, skal så vidt muligt være sammensat med halvdelen af hvert køn.

  Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder tillige for selvejende institutioner, interessentskaber, aktieselskaber og anpartsselskaber, der ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning, hvis udgifterne ved de selvejende institutioner overvejende dækkes af Landskassen, eller hvis den overvejende del af selskabet ejes af Hjemmestyret.

  § 6. Myndigheder, bestyrelser, organisationer mv., som nævnt i §§ 4 og 5, der skal stille forslag om ét medlem af udvalg mv., jf. §§ 4 og 5, skal foreslå både en kvinde og en mand. Hvis der skal stilles forslag om flere medlemmer, skal der foreslås halvdelen af hvert køn. Landsstyret skal ved sin afgørelse af, hvem der skal beskikkes som medlem, tilstræbe en sammensætning af udvalg mv., jf. §§ 4 og 5, med halvdelen af hvert køn. 

  Stk. 2. Myndigheden eller organisationen kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis der foreligger særlige grunde, og skal i så fald angive begrundelsen herfor.

  Stk. 3. Hvis myndigheder og organisationer ikke udpeger eller indstiller medlemmer i overensstemmelse med stk. 1, kan Landsstyret beslutte, at bestyrelsen mv. kan fungere uden medlemmer fra de pågældende myndigheder og organisationer. Det samme gælder, hvis Landsstyret ikke kan acceptere en begrundelse i henhold til stk. 2 for at fravige bestemmelsen i stk. 1.

  § 7. Hvert enkelt landsstyreområde skal efter hvert valg til bestyrelse mv., jf. § 5, indberette sammensætningen af de bestyrelser mv., der er omfattet af § 5, til Landsstyremedlemmet for ligestilling.

Ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn til beskæftigelse

  § 8.  Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige ved

ansættelse, forflyttelse, forfremmelse, afskedigelse og give dem lige arbejdsvilkår.

  Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende pligt til at yde ligebehandling følger af en kollektiv overenskomst.

  § 9.   Det er ikke tilladt at afskedige en lønmodtager på grund af graviditet eller barsel, eller fordi lønmodtageren har fremsat krav om orlov i henhold til landstingsforordning om orlov m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

 

  § 10.  Enhver arbejdsgiver, som beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige med hensyn til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsuddannelseskurser, videregående uddannelse og omskoling.

  Stk. 2. Pligt til ligebehandling gælder også enhver, der driver vejlednings‑ og uddannelsesvirksomhed som nævnt i stk. 1.

  § 11.  Det må ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse eller erhvervsuddannelse mv. søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn.

Lige løn til kvinder og mænd

  § 12.  Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, herunder lige lønvilkår, for samme arbejde og for arbejde, der tillægges samme værdi.

  Stk. 2. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer.

                                                     

  § 13.  En lønmodtager, hvis løn i strid med § 12 er lavere end andres, har krav på forskellen.

  § 14.  En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår.

  Stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis afskedigelsen finder sted mere end 1 år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn.

  Stk. 3. En afskedigelse, som er foretaget i strid med reglerne i stk. 1, underkendes efter påstand herom, medmindre det i særlige tilfælde efter en afvejning af parternes interesse findes åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet. En afskediget lønmodtager kan i stedet nedlægge påstand om en godtgørelse.

  § 15. I overenskomster, hvor lønmodtagerne har krav på lige løn herunder lige lønvilkår, men hvor der ikke findes regler om godtgørelse for afskedigelse, der ikke er rimeligt begrundet i lønmodtagerens eller virksomhedens forhold, finder § 14 tilsvarende anvendelse. Sagen kan behandles i det fagretlige system, forudsat at betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

  § 16.  Hvis arbejdsgiveren ikke overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår efter loven, kan lønmodtageren søge kravet fastslået ved domstolene.

  Stk. 2. Hvis der sker lønmæssig forskelsbehandling af mænd og kvinder, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at det pågældende arbejde ikke er af samme værdi. 

Dispensation

  § 17.  Hvis det ved visse former for erhvervsudøvelse og uddannelse er afgørende, at udøveren er af et bestemt køn, kan Landsstyret dispensere fra bestemmelserne i §§ 8 ‑ 11, efter at have indhentet en udtalelse fra Grønlands Ligestillingsråd.

   Stk. 2. Landsstyret kan dispensere for bestemmelserne i § 2 for en nærmere angiven erhvervsmæssig virksomhed eller offentlig forvaltning, hvis særlige forhold gør sig gældende.

  Stk. 3. Landsstyret kan tillade tiltag, der fraviger § 2 og §§ 8 - 11, med henblik på at fremme lige muligheder for kvinder og mænd, navnlig ved at afhjælpe de faktiske uligheder, som påvirker adgangen til beskæftigelse, uddannelse mv.

Godtgørelse

  § 18.  Personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af § 2 eller §§ 8 – 11, kan tilkendes en godtgørelse.

  § 19.  Afskediges en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om ligebehandling efter §§ 8 ‑ 10, skal arbejdsgiveren betale godtgørelse.

  Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1, der ikke kan overstige 39 ugers løn, fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Godtgørelse for arbejdsgivers overtrædelse af § 9 kan ikke være mindre end lønnen for den opsagte stilling i den periode, lønmodtageren maksimalt har ret til orlov.

  Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor pligt til ligebehandling følger af kollektiv overenskomst, men hvor der ikke i overenskomsten gives den pågældende adgang til godtgørelse for afskedigelse, der ikke er rimeligt begrundet i lønmodtagerens eller virksomhedens forhold. Sagen kan behandles i det fagretlige system, forudsat at betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

  Stk. 4. Godtgørelse efter § 14, stk. 3 kan ikke overstige 78 ugers løn beregnet efter den afskedigede lønmodtagers gennemsnitsfortjeneste gennem det sidste år og fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Bevisbyrde

  § 20.  Hvis en person, der anser sig for krænket, jævnfør § 2, §§ 8 – 12 § 14 og § 16, stk. 1 påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

  Stk. 2.  Afskediges en lønmodtager, jævnfør § 9, efter hun har underrettet sin arbejdsgiver om, at hun er gravid, skal arbejdsgiveren godtgøre, at afskedigelsen ikke skyldes graviditeten.

Ugyldighed mv.

  § 21.  Bestemmelser i aftaler og i virksomheders reglementer mv., som er i strid med §§ 8 ‑ 10, § 12 og §§ 14 - 16, er ugyldige. Dette gælder også bestemmelser i vedtægter mv. for selvstændige erhverv.

  Stk. 2. Bestemmelser i aftaler og i virksomheders reglementer mv., som vedrører mere end én arbejdsgiver, er ligeledes ugyldige, hvis de hjemler forskelsbehandling på grund af køn inden for de i §§ 8 - 10, § 12 og §§ 14 - 16 nævnte områder. Dette gælder også bestemmelser i vedtægter mv. for selvstændige erhverv.

  § 22.  En lønmodtager kan ikke give afkald på sine rettigheder efter loven.

Kriminalretlige sanktioner

  § 23.   Der kan idømmes en bøde ved overtrædelse af §§ 8 -11.

  Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges den juridiske person bødeansvar. Er overtrædelsen begået af Hjemmestyret, en kommune eller et kommunalt fællesskab, omfattet af § 64 i Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser mv., kan der pålægges Hjemmestyret, kommunalbestyrelsen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Ikrafttrædelse og ophævelse

  § 24.  Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

  Stk. 2. Følgende love og bestemmelser ophæves:

          Lov nr. 32 af 4. februar 1976 om lige løn til mænd og kvinder.

          Lov nr. 244 af 19. april 1989 om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov mv.

          § 4 i Landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Grønlands hjemmestyre, den xx. yy 2002.

Jonathan Motzfeldt

/

Ole Dorph

02EM/01.25.01-71 Arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq.

15. august 2002                                                                                                             UKA 2002/71

Arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaannut nr. xx, uu. qqqq 2002-meersussamut siunnersuut

Siunertaa

  ' 1.  Inatsimmi siunertarineqarpoq arnat angutillu akornanni, tassa angerlarsimaffimmi inooqati­giinnermi aammalu inuiaqatigiinni suliani tamani naligiissitaanerup siuarsarneqarnissaa, aamma arnat angutillu assigiimmik naleqarnerat aallaavigalugu naligiimmik sunniuteqarnissaat periarfissaallu ilanngullugit. Inatsimmi siunertarineqartoq aammattaaq tassaavoq suiaassuseq pissutigalugu toqqaannartumik toqqaannanngitsumilluunniit assigiinngisitsisoqarnissaanik akiuinissaq.

Suiaassuseq pissutigalugu assigiinngisitsinissamik inerteqqut

  ' 2.  Arnat angutillu pisortat ingerlatsiviisa aamma inuussutissarsiutigalugu suliffeqarfiit iluanni naligiimmik atugassaqartinneqassapput.

  Imm. 2.  Innuttaasut, aamma ilaqutariit, meeqqat inuusuttullu pisortanut oqartussaasunut saaffi­ginnissuteqarneranni oqartussaasut aalajangiitillutik, siunnersuinerminni ilitsersuinerminnilu aammalu allatigut naliliinerminni arnat angutillu assigiimmik naleqarnerat aallaavigissavaat, matumani illuatungeriit aappaata illuatungeriilluunniit marluullutik immikkut tapersersorneqarnissaannik isumaliutersuuteqarneq ilanngullugu eqqarsaatigalugu.

Pisortat oqartussaasut pisussaaffii

  ' 3.  Pisortat oqartussaasut suliassaqarfimmik iluanni naligiissitaanissaq sulissutigissavaat, kiisalu pilersaarusiornerni ingerlatsinernilu tamani naligiissitsineq ilaatissallugu.

  Imm. 2.  Pisortat ingerlatsivii aamma suliffeqarfii qulit sinnerlugit sulisoqartut sulisut suiaassutsi­mikkut agguataarsimanerat kiisalu ukiumi pineqartumi naligiissitaaneq siuarsarniarlugu sulisoqar­nermik ingerlatsinerit naligiissitaanermut Naalakkersuisumut ukiut

tamaasa nalunaarutigisassavaat. Nalunaarut 1. marts nallertinnagu tunniunneqassaaq, siullermillu ukiumut 2003-mut.

___________________

UKA 2002/71

ISP J.nr. 00.08.02.01+1

Ataatsimiititaliat siulersuisullu

  '4.  Pisortat ataatsimiititaliaat, isumalioqatigiissitaat assigisaallu inuiaqatigiinnut pingaarutilim­mik malittarisassanik piareersaasussatut imaluunniit pilersaarusiortussatut Naalakkersuisunit pilersinneqartut angutinik arnanillu tamarmik sapinngisamik amerlaqatigiinnik ilaasortaqassap­put.

  '5.  Siulersuisut, sinniisoqarfiit imaluunniit ataatsimoortumik siulersuiffiit taamatut ittut, Naalak­kersusiut ilaasortaatitassanik toqqaavigisartagaat angutinik arnanillu tamarmik sapinngisamik amerlaqatigiinnik ilasortaqartassapput.

  Imm. 2.  Imm. 1-imi aalajangersagaq suliffeqarfinnut imminnut pigisunut, soqutigisaqaqatigiiffin­nut, aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnut aamma piginneqataassuteqarluni ingerlatseqatigiiffin­nut pisortat ingerlatsineranni ilaasutut naatsorsuunneqarsinnaanngitsunut aamma atuuppoq, suliffe­qarfinnut nammineq pigisunut taakkununnga aningaasartuutit annertunerpaatigut Nunatta Karsianit matuneqartarpata, imaluunniit ingerlatseqatigiiffiup annertunersaa Namminersornerullutik Oqar­tussanit pigineqarpat.

  '6.  Oqartussaasut, siulersuisut il.il. ''-ini 4-mi aamma 5-imi taaneqartutut ittut ataatsimiititalia­ni il.il. ilaasortamik ataatsimik siunnersuuteqartussat, tak. ''-it 4 aamma 5, angummik arnamillu siunnersuuteqassapput. Ilaasortat amerlanerusut siunnersuutigineqassappata arnat angutillu amerlaqatigiit siunnersuutigineqassapput. Kikkut ilaasortatut toqqagaanis­saannik aalajangiiniarnerminni ataatsimiitaliat il.il., tak. ''-it 4 aamma 5, arnanik angutinillu amerlaqatigiinnik ilaasortaqartarnissaat Naalakkersuisut anguniassa­vaat.

  Imm. 2.  Oqartussaasup suliniaqatigiiffiulluunniit imm. 1-imi aalajangersagaq saneqqussinnaa­vaat, taamaaliornissamut immikkut ittunik pissutissaqarpat, taamaaliussagunillu tamatumunnga tunngavilersuummik saqqummiussissallutik.

  Imm. 3.  Oqartussaasut kattuffiilluunniit imm. 1 naapertorlugu ilaasortassanik toqqaanngippata inassuteqanngippataluunniit Naalakkersuisut aalajangersinnaavaat siulersuisut il.il. pineqartumik pineqartunilluunniit ilaasortaqanngikkaluarlutik ingerlasinnaasut. Tamanna aamma atuuppoq imm. 1-imi aalajangersakkap sanioqqunnissaanut imm. 2 naapertorlugu tunngavilersuutaasoq Naalakker­suisut akuerisinnaanngippassuk.

  '7.  Naalakkersuisoqarfiit tamarmik immikkut siulersuisunut il.il. ilaasortassanik, tak. ' 5, qinersisoqareernerit tamaasa siulersuisut il.il. ' 5-imi pineqartunut ilaatinneqartut katitigaaneri pillugit naligiissitaanermut Naalakkersuisumut nalunaaruteqartassapput.

Arnat angutillu sulinermut tunngatillugu naligiissitaanerat

  '8.  Sulisitsisup kialuunniit angutinik arnanillu sulisoqartup atorfinitsitsinerni, suliffimmi nuut­sitsisarnerni, atorfimmi qaffatsitaanerni soraarsitsinernilu naligiimmik pisassavai, suliffimmilu naligiimmik atugassaqartissallugit.

  Imm. 2.  Inatsit atorneqassanngilaq naligiimmik pinnittarnissaq ataatsimut isumaqatigiissutini tamatuma assinganik pisussaaffigineqarpat.

  '9.  Aningaasarsiaqarluni sulisuusumik, taassuma naartunera ernereernerulluunniit kingorna sulinngiffeqarnera pissutigalugit imaluunniit aningaasarsiaqarluni sulisuusumik, naartunermi, erninermi meeravissiartaarnermilu sulinngiffeqartarneq il.il. ullormusiaqartarnerlu pillugit Inatsi­sartut peqqussutaat naapertorlugu sulinngiffeqarnissamik piumasaqarsimasumik soraarsitsinissaq inerteqqutaavoq.

  '10.  Sulisitsisup kialuunniit angutinik arnanillu sulisoqartup inuussutissarsiornermi ilitsersorne­qartarnermut, inuussutissarsiornermi ilinniartitaasarnermut, inuussutissarsiornermi pikkorissartar­nernut, ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqarnernut allanilu sungiusaqqittarnermut tunngatillugu nali­giimmik pisassavai.

  Imm. 2.  Naligiimmik pinnittarnissamik pisussaaffik aamma atuuppoq suliffeqarfinnut, inuussutis­sarsiornermi ilitsersuussisarnissamik ilinniartitsisarnissamillu imm. 1-imi taaneqartunik ingerlatsi­sunut tamanut.

  '11.  Atorfimmik inuttassarsiuinermi imaluunniit inuussutissarsiutinut ilinniartitsinissami il.il. nalunaarneqassanngilaq aalajangersimasumik suiaassusilik ujartorneqarnersoq salliutinneqassaner­sorluunniit.

Arnat angutillu assigiimmik akissarsiaqartinneqarnerat

  '12.  Sulisitsisup kialuunniit arnat angutillu, sulianut assigiinnut imaluunniit sulianut assigiim­mik naleqartinneqartunut naligiimmik akissarsiaqartissavai, aammattaaq akissarsiamikkut atugari­saat assigiississallugit.

  Imm. 2.  Suliap naleqassusianik naliliineq piginnaasat naliliinermilu tunngaviusariaqartut allat ataatsimut nalilernerisigut pissaaq.

  '13.  Aningaasarsiaqarluni sulisuusup ' 12-imut akerliusumik allanit appasinnerusunik akissarsi­allip akissarsiat assigiinngissutaat piumasaqaatigisinnaavai.

  '14.  Sulisitsisup aningaasarsiaqarluni sulisuusoq, taassuma naligiimmik akissarsiaqarnissa-mik, aammalu akissarsiatigut assigiimmik atugaqarnissamik piumasaqarnera pissutigalugu soraarsissin­naanngilaa.

  Imm. 2.  Soraarsitsinerup imm. 1-imi malittarisassat uniorlugit pisimannginnera sulisitsisup uppernarsagassaraa. Tamannali atuutissanngilaq aningaasarsiaqarluni sulisuusup naligiimmik akissarsiaqarnissamik piumasaqarneraniit ukioq ataaseq qaangiutereersoq soraarsitsisoqartillugu.

  Imm. 3.  Soraarsitsineq imm. 1-imi malittarisassat uniorlugit pisimasoq, taamaattoqar-neraasoqare­erneratigut atortinneqassanngilaq, tamannali immikkut pissutissaqartillugu illuatungeriit soqutigi­saasa naliliiffigereernerisigut sulisitsinerup ingerlateqqinneqarnissaanik sulisitsinerulluunniit nanginneqaqqinnissaanik piumasaqarnissaq naapertuuttuusorinanngippat atuutissanngilaq. Tamatu­munnga taarsiullugu aningaasarsiaqarluni sulisuusup soraarsitap taarsiivigineqarnissani piumasari­sinnaavaa.

  '15.  Isumaqatigiissutini aningaasarsiaqarlutik sulisuusut assigiimmik akissarsiaqartitaaffiini, aamma akissarsiatigut assigiimmik atugassaqartitaaffiini, taamaattorli aningaasarsiaqarluni sulisuu­sumut suliffeqarfimmulluunniit naammaginartumik tunngavilersorneqanngitsunik soraarsitsinerni ajunngitsorsiassat pillugit malittarisassaqanngitsuni ' 14 taamatulli atuutissaaq. Suliaq sulisarto­qarnermi maleruagassanik aaqqissuussineq naapertorlugu suliarineqarsinnaavoq, taamaaliornissa­mut piumasaqaataasut aamma eqqortinneqarsimappata.

  '16.  Sulisitsisoq inatsit naapertorlugu naligiimmik akissarsiaqartitsisussaanerminik, aamma akissarsiatigut assigiimmik atugassaqartitsisussaanerminik naammassinninngippat aningaasarsia­qarluni sulisuusup piumasaqaat eqqartuussivitsigut aalajangersartissinnaavaa.

  Imm. 2.  Arnat angutillu akissarsiaqarnikkut assigiinngisinneqarpata sulisitsisup pisussaaffigaa qularnarunnaarsissallugu suliap pineqartup assigiinngitsumik naleqarnera.

Immikkut akuersisarneq

  '17.  Inuussutissarsiornermik ingerlatat ilinniartitaanerilluunniit ilaanni ingerlataqartup arnaanis­saa angutaanissaaluunniit aalajangiisuutinneqarpat Naalakkersuisut, Naligiissitaanissamut Siunner­suisoqatigiit oqaaseqaateqartereerlugit, akuersissutigisinnaavaat  §§ 8 - 11-imi aalajangersakkat sanioqqunneqarnissaat.

  Imm. 2.  Immikkut ittunik pissutissaqartoqartillugu ' 2-mi aalajangersakkat sanioqqunneqarnis­saat Naalakkersuisut suliffeqarfimmut inuussutissarsiornermik ingerlatalimmut pisortalluunniit ingerlatsiviannut akuersissutigisinnaavaat.

  Imm. 3.  Arnat angutillu naligiimmik periarfissaqarnissaat siuarsarniarlugu, pingaartumik suliffe­qalernissamut, ilinnialernissamut il.il. assigiinngissutaasut qaangerniarlugit ' 2-mik aamma '' 8 - 11-imik sanioqqutitsilluni suliniuteqartoqarnissaa Naalakkersuisut akuerisinnaavaat.

Taarsiissuteqartarneq

  '18.  Inuit ' 2-p imaluunniit '' 8 -11-ip unioqqutinneqarnerisigut pisinnaatitaaffiiagaasimasut taarsiivigineqarsinnaapput.

  '19.  Aningaasarsiaqarluni sulisuusoq '' 8 - 10 naapertorlugit naligiimmik pineqarnissamik piumasaqarsimanera pissutigalugu soraarsitaasimappat sulisitsisoq taarsiissutinik akiliissaaq.

  Imm. 2.  Imm. 1 naapertorlugu taarsiissutissat sapaatip akunnerini 39-ni akissarsiat sinnerlugit angissuseqarsinnaanngitsut, aningaasarsiaqarluni sulisuusup atorfeqarnerata sivisussusia suliamilu pissusiusut tunngavigalugit aalajangersarneqassapput. Sulisitsisup ' 9-mik unioqqutitsineranut taarsiissutissat, aningaasarsiaqarluni sulisuusup piffissami atorfimmik soraarsinneqarfimmini sivisunerpaamik sulinngiffeqarsinnaaffiani aningaasarsianit ikinnerusinnaanngillat.

  Imm. 3.  Taamatuttaaq imm. 1 aamma 2 atuutissapput ataatsimut isumaqatigiissutit naapertorlugit assigiimmik pinninnissamik pisussaaffeqarpat, isumaqatigiissummili aningaasarsiaqarluni sulisuu­sumut suliffeqarfimmulluunniit naammaginartumik tunngavilersorneqanngitsunik soraarsitsinermi pineqartoq taartisiassaqanngippat. Suliaq sulisartoqarnermi maleruagassanik aaqqissuussineq naapertorlugu suliarineqarsinnaavoq taamaaliornissamut piumasaqaataasut naammassineqarsimap­pata.

  Imm. 4.  ' 14, imm. 3 naapertorlugu taarsiissutigineqartut aningaasarsiaqarluni sulisuusup soraar­sitaasimasup ukiumi kingullermi agguaqatigiissillugu akissarsiai naapertorlugit naatsorsorneqartus­sat sapaatip akunnerini 78-ini akissarsiat sinnersimassanngilaat, aningaasarsiaqarlunilu sulisuusup atorfeqarnerata sivisussusia suliamilu pissusiusut tunngavigalugit aalajangersarneqassallutik.

Uppernarsaasiisussaaneq

  '20.  Inuk, ' 2, '' 8 - 12, ' 14 aamma ' 16, imm. 1 naapertorlugit unioqqutitsivigineqartutut imminut isigisoq pissusiviusunik toqqaannartumik toqqaannanngitsumilluunniit assigiinngisitsiso­qarneranik ersersitsisunik takussutissippat, illua´tungiusup pisussaaffigaa naligiissumik pinnittus­saanermik tunngaviusup unioqqutinneqarsimannginneranik uppernarsaanissaq.

Atuussinnaassuseqannginneq il.il.

  '21.  Isumaqatigiissutini aalajangersakkat suliffeqarfinnilu malittarisassat il.il. '' 8 - 10-mi, 12-imi aamma '' 14 - 16-imi allassimasunut akerliusut atuussinnaassuseqanngillat. Taamanna aamma atuuppoq namminersorlutik inuussutissarsiortunut malittarisassani aalajangersarneqarsimasunut il.il.

  Imm. 2.  Aammattaaq isumaqatigiissutini aalajangersakkat suliffeqarfinnilu malittarisassat il.il. sulisitsisumut ataasiinnaanngitsumut atuuttut, '' 8 - 10-mi, ' 12-imi aamma '' 14 - 16-imi taagor­neqartut iluini angutinik arnanillu assigiinngisitsiviusut atuussinnaassuseqanngillat. Tamanna aamma atuuppoq namminersorlutik inuussutissarsiortunut malittarisassani aalajangersarneqarsima­sunut il.il.

  '22.  Aningaasarsiaqarluni sulisuusup inatsit naapertorlugu pisinnaatitaaffini iperaannarsin­naanngilai.

Pinerluttulerinermi inatsisitigut pineqaatissiisinnaanerit

  '23.  '' 8 - 11-imik unioqqutitsisut akiliisitaasussanngorlugit eqqartuunneqarsinnaapput.

  Imm. 2.  Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffik, piginneqataassuteqarluni ingerlatseqatigiiffik, piginneqatigiilluni ingerlatseqatigiiffik assigisaalluunniit unioqqutitsippat pineqartuni inatsisitigut inummut naligititaasoq akiliisitaanissamut akisussaatinneqarnissamik pisussaaffilerneqarsinnaa­voq. Namminersornerullutik Oqartussat, kommuni kommunilluunniit suleqatigiiffiat, kommunal­bestyrelsit nunaqarfinnilu aqutsisut il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaanni ' 64-imi ilaatinneqartut arlaat unioqqutitsippat, Namminersornerullutik Oqartussat, kommunalbestyrelsi imaluunniit kommunit suleqatigiiffiat akiliissitaanissamut akisussaatinneqarnissamik pisussaaffilerneqarsin­naavoq.

Atuutilersitsinermik atorunnaarsitsinernillu aalajangersakkat

  ' 24.  Inatsit 1. januar 2003-mi atuutilerpoq.

  Imm. 2.  Inatsisit aalajangersakkallu tulliuttuni allassimasut atorunnaarsinneqarput:

1.         Arnat angutillu assigiimmik akissaateqartinneqarnerat pillugu inatsit nr. 32, 4. februar 1976-imeersoq.

2.         Sulinermi erninermullu atatillugu sulinngiffeqarnermi il.il. angutit arnallu assigiimmik pineqar­nissaat pillugu inatsit nr. 244, 19. april 1989-imeersoq.

3.         Naartunermi, erninermi meeravissiartaarnermilu sulinngiffeqartarneq il.il. ullormusiaqartarnerlu pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 12-imi 31. oktober 1996-imeersumi ' 4.

Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qq 2002.

Jonathan Motzfeldt

/

                      Ole Dorph