Samling
15. august 2002.
Bemærkninger til forslag om landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd.
Almindelige bemærkninger.
Gældende landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd er fra 1998. Rådet består af 11 medlemmer, hvor formanden udpeges af Landsstyret og hvor de 10 ordinære medlemmer af rådet udpeges af Landsstyret efter indstilling fra en række organisationer og partier.
Ligestillingsrådet finder, at antallet af medlemmer af rådet bør mindskes, og at der endvidere bør ske en ændring i sammensætningen af Rådet. Begrundelsen for Ligestillingsrådets ønske om færre medlemmer er hensynet til den økonomiske ramme for Rådet, idet møderne er meget udgiftskrævende, når der er mange medlemmer. Begrundelsen for ændret medlemssammensætning er i et ønske om, at medlemmerne skal komme fra mere relevante baglande end de nuværende organisationer og partier, og at medlemmerne først og fremmest skal være meget engagerede og aktivt deltage i ligestillingsarbejdet. Især er det et ønske, at der i Rådet kommer medlemmer, som arbejder med børn og unge, samt arbejder for børn og unge, således at arbejdet med ligestilling især vil tage afsæt i børnene og de unge.
Det overordnede mål med loven om Grønlands Ligestillingsråd er at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.
Formålet med nærværende forslag til ændring af landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd er, at Rådet får bedre muligheder for at arbejde engageret, smidigt og effektivt.
Høringsparter: Grønlands Ligestillingsråd, KANUKOKA, SIK, GA, Den grønlandske arbejdsgiverforening (brevet kunne ikke fremsendes, da adressen er ubekendt), HST, AK, PPK, IMAK, De grønlandske kvindeforeningers sammenslutning / Kalaallit Nunaanni Arnat Peqatigiit Kattuffiat, Sorlak, Tulararfik, PIP, Saaffiginnittarfiit Qimarnguiillu Kattuffiat og Mandegruppen i Nuuk
Økonomiske og administrative konsekvenser.
Der er ikke økonomiske konsekvenser af lovforslaget, idet der allerede er sket besparelser i Landskassens tilskud til Ligestillingsrådet. Bevillingen skal dække udgifterne til leje af kontorlokaler, personale, diverse aktiviteter inklusive rejse- og mødeaktivitet samt vederlag m.v. til medlemmerne af Ligestillingsrådet.
Forslaget har ingen administrative konsekvenser.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Til § 1
Nr. x:
Denne bestemmelse vedrører Ligestillingsrådets sammensætning. Det er vigtigt, at Rådet repræsenterer samfundet i bredeste forstand, og samtidig er det vigtigt, at Rådet har en størrelse, som gør, at det kan arbejde smidigt og effektivt i det daglige.
Det nuværende Ligestillingsråd har foreslået, at Rådet fremover udpeges efter indstilling fra organisationer der arbejder med børn og unge, organisationer der arbejder for børn og unge, organisationer der repræsenterer arbejdsgivere, organisationer der repræsenterer arbejdstagere, organisationer der repræsenterer kvinder og organisationer der repræsenterer mænd, og Rådets lovgruppe har konkret peget på en række relevante organisationer og grupper.
For at Ligestillingsrådet kan udføre sit arbejde bedst muligt, er det tillige en forudsætning, at begge køn er nogenlunde ligeligt repræsenteret i Ligestillingsrådet. Dette er baggrunden for bestemmelsen om, at begge køn skal være repræsenteret med mindst tre medlemmer.
På baggrund af indstillingerne udpeger landsstyret medlemmerne, så kønskvoteringskravet er opfyldt.
De grønlandske arbejdsgiverforeninger indstiller i forening og så vidt muligt, en mand og en kvinde. De grønlandske arbejdsgiverforeninger inkluderer på nuværende tidspunkt Grønlands Arbejdsgiverforening, Arbejdsgiverforeningen for Handel, Service og Transport samt Den grønlandske Arbejdsgiverforening.
De tre største lønmodtagerorganisationer indstiller i forening og så vidt muligt, en mand og en kvinde. De tre største lønmodtagerorganisationer er på nuværende tidspunkt SIK, IMAK og AK.
De indstillede personer fra arbejdsgiverforeningerne henholdsvis lønmodtagerorganisatio-nerne skal være medlem af en af de indstillende organisationer.
Organisationerne Tulararfik, Forening for de landsdækkende døgninstitutioner og KANUKOKA, for kommunalt ansatte på børn og unge området, som begge arbejder med børn og unge, indstiller i forening og så vidt muligt, en mand og en kvinde. De indstillede personer fra organisationerne skal være ansat i en dag- eller døgninstitution for børn og unge.
Organisationerne eller foreningerne Sorlak, PIP, Pædagogernes Landsorganisation og Socialrådgiverforeningen, som alle arbejder for børn og unge, eller varetager interesser for ansatte, der arbejder inden for børn og unge området, indstiller i forening og så vidt muligt, en mand og en kvinde. De indstillede personer fra organisationerne eller foreningerne skal være medlem af en af de indstillende organisationer.
Arnat Peqatigiit Kattuffiat og Krisecentersammenslutningen indstiller i forening en kvinde. Den indstillede kvinde skal være medlem af en af organisationerne.
Mandegrupperne i Grønland indstiller i forening en mand. Den indstillede mand skal være medlem af en af organisationerne.
Når Ligestillingsrådet er udpeget, fungerer det i fire år. Indeværende Ligestillingsråd fungerer til udgangen af december måned 2002. Næste periode er fra 1. januar 2003 til 31. december 2006. Derved får Ligestillingsrådet den fornødne arbejdsro.
Nr. x:
Når et medlem af Ligestillingsrådet ikke længere er i stand til at varetage sit hverv, kan de indstillende organisationer, jf. bestemmelserne i § 3 stk. 2 – 7, indstille en mand og/eller en kvinde for den resterende del af den fire-årige periode.
Til § 2
Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2003, hvilket er sammenfaldende med udløbet af nuværende Ligestillingsråds funktionsperiode.
15. august 2002
Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummut nassuiaatit
Nalinginnaasumik nassuiaatit
Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit pillugit inatsisartut inatsisaat maanna atuuttoq 1998-imeersuuvoq. Siunnersuisoqatigiit aqqanilinnik ilaasortaqarput, siulittaasoq Naalakkersuisunit toqqarneqartarluni siunnersuisoqatigiinnilu nalinginnaasumik ilaasortat qulit kattuffinnit arlalinnit partiinillu inassuteqaat malillugu Naalakkersuisunit toqqagaallutik.
Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit isumaqarput siunnersuisoqatigiinni ilaasortat ikilineqartariaqartut, aammattaaq Siunnersuisoqatigiit katitigaanerat allanngorneqartariaqartoq. Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit ilaasortat ikilineqarnissaannik kissaataanut peqqutaasoq tassavoq Sinnersuisoqatigiinnut aningaasaqarnikkut killissarititaasut, ataatsimiinnerillu annertuumik aningaasartuuteqarfiusarmata. Ilaasortat katitigaanerisa allanngornissaannik kissaateqarneq maanna kattuffinniit partiinillu naleqqunnerusumik tunuliaqutaqarnissaq pillugu, aammalu ilaasortat siullertut naligiissitaanissamik suliaqarnermi tunniusimanerujussuullutik eqeersimaarnerullutillu peqataanissaannik peqquteqarpoq. Pingaartumik kissaataavoq, Siunnersuisoqatigiinni ilaasortaqalissasoq meeqqanut inuusuttunullu tunngassutilinnik suliaqartunik kiisalu meeqqanut inuusuttunullu sullissisuusunik, taamaalilluni naligiissitanissamik suliaqarnermi pingaartumik meeqqat inuusuttullu aallaavigineqarlutik.
Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit pillugit inatsisikkut pingaarnertut anguniarneqarpoq angutit arnallu naligiissitaanerisa siuarsarneqarnissaa.
Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit pillugit inatsisartut inatsisaata allanngorneqarnissaanik siunnersuutip matuma siunertaraa Siunnersuisoqatigiit tunniusimanerusumik, eqaannerusumik sunniuteqarnerusumillu sulinissamut periarfissagissaarnerulernissaa.
Aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassai.
Inatsisissatut siunnersuut aningaasatigut kinguneqassanngilaq, Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiinnut Nunatta Karsiata tapiissutaani sipaaruteqartoqareernera pissutigalugu. Aningaasaliissutit allaffinnik attartornermi, sulisunut, ingerlatanut assigiinngitsunut, angalanerit ataatsimiittarnerillu ilanngullugit kiisalu Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiinni ilaasortat akissarsiaannut il.il. aningaasartuutinik matussusiissapput.
Siunnersuut allaffissornikkut kinguneqassanngilaq.
Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit
' 1-imut
Nr. x:
Aalajangersagaq una Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit katitigaanerannut attuumassuteqarpoq. Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit sapinngisamik inuiaqatigiinni tamanut attuumassutilinnik ilaasortaqarnissaa pingaaruteqarpoq, aammattaaq pingaaruteqarpoq Siunnersuisoqatigiinni ilaasortat ima amerlassuseqassasut, ulluinnarni eqaatsumik sunniuteqartumillu sulisinnaallutik.
Maanna Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit siunnersuutigisimavaat, Siunnersuisoqatigiit siunissami toqqarneqartassasut kattuffinnit meeqqanut inuusuttunullu attuumassutilinnik suliaqartunit, kattuffinnit meeqqanik inuusuttunillu sullitaqartunit, peqatigiiffinnit sulisitsisunik sinniisunit, kattuffinnit sulinermik inuutissarsiuteqartut sinniisuinit, kattuffinnit arnanik sinniisunit aammalu kattuffinnit angutinik sinniisunit inassuteqaatit malillugit, aammalu Siunnersuisoqatigiit inatsisilerisuisa kattuffiit eqimmattallu arlallit attuumassuteqartut tikkuarsimavaat.
Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit sapinngisamik pitsaanerpaamik sulisinnaaqqullugittaaq Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiinni arnat angutillu naligiikannersumik ilaasortaanissaat pisariaqarpoq. Tamanna arnat angutillu ikinnerpaamik pingasunik ilaasortaatitaqarnissaat pillugu aalajangersakkamut tunuliaqutaavoq.
Inassuteqaatit tunuliaqutaralugit naalakkersuisut ilaasortassat toqqassavaat, taamaalilluni arnat angutillu amerlaqatigiinnissaannik piumasaqaat piviusunngortillugu.
Kalaallit Nunaanni sulisitsisut peqatigiiffii ataatsimoorlutik sapinngisamik ajornanngippat arnamik angummillu inassuteqassapput. Kalaallit Nunaanni sulisitsut peqatigiiffii maannaangaaq tassaapput GA, Niuernermut, Sullissinermut Angallannermullu Sulisitsut Peqatigiiffiat kiisalu Inuit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat.
Sulinermik inuutissarsiuteqartut kattuffiisa anginerit pingasut ataatsimoorlutik sapinngisamik ajornanngippat angummik arnamillu inassuteqassapput. Sulinermik inuutissarsiuteqartut kattuffii anginerit pingasut maannangaaq tassaapput, SIK, IMAK aammalu AK.
Sulisitsisut peqatigiiffiinit sulisitsisullu kattuffiinit inuit inassutigineqartut kattuffinni inassuteqaateqartuni ilaasortaassapput.
Kattuffiit Tulararfik (nuna tamakkerlugu ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiit peqatigiiffiat) aammalu KANUKOKA (meeqqanut inuusuttunullu suliassaqarfimmi kommunini atorfeqartunut), taakku tamarmik meeqqanik inuusuttunillu sullitaqartuupput, ataatsimoorlutik ajornanngippat angummik arnamillu inassuteqassapput. Kattuffinnit inuit inassutigineqartut meeqqanik inuusuttunillu ulluunerani imalluunniit ulloq unnuarlu paaqqittarfinni atorfeqartuussapput.
Kattuffiit/peqatigiiffiit Sorlak, PIP aammalu Isumaginninnermi Siunnersortit peqatigiiffiat, tamarmik meeqqanut inuusuttunullu suliaqartuusut, ataatsimoorlutik ajornanngippat angummik arnarmillu inassuteqassapput. Kattuffinnit/peqatigiiffinnit inuit inassutigineqartut kattuffiit inassuteqaateqartut ilaanni ilaasortaassapput.
Arnat Peqatigiit Kattuffiat aamma Qimarnguiit Kattuffiat ataatsimoorlutik arnamik inassuteqassapput. Arnaq inassutigineqartoq kattuffiit ilaanni ilaasortaassaaq.
Kalaallit Nunaanni angutit oqaloqatigiittartoqatigiit ataatsimoorlutik angummik inassuteqassapput. Angut inassutigineqartoq oqaloqatigiittartoqatigiit ilaanni ilaasortaassaaq.
Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit toqqarneqareerunik ukiuni sisamani atuutissapput. Maanna Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit 2002-mi decemberip qaammataata naanerata tungaanut atuutissapput. Piffissaq tulliuttoq 1. januar 2003-mit 31. december 2006-imut ingerlassaaq. Taamaalilluni Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit pisariaqartitaminnik eqqissillutik sulissapput.
Nr. x:
Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiinni ilaasortaq suliaminik ingerlatsisinnaajunnaarpat, kattuffiit inassuteqaateqartut ' 3 imm. 2 - 7-mi aalajangersakkat naapertorlugit piffissap ukiut sisamaasut sinneranut angummik/arnamik inassuteqarsinnaapput.
' 2-mut
Allannguutit 1. januar 2003-mi atuutilissapput, piffissaq maanna Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit atuukkunnaarfiat eqqorlugu.