Samling
16. august 2002 EM 2002/76
Forslag til Landstingsforordning nr. xx af xx. xx 2002 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.
(Præcisering af forordningens anvendelsesområde, ændrede regler om boligsociale anvisninger, maksimalt kapitalafkast og depositum samt nye regler om tilsyn.)
§ 1.
I landstingsforordning nr. 5 af 31. maj 2001 om leje af boliger som ændret ved landstingsforordning nr. 2 af 21. maj 2002 foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
”§ 1. Forordningen gælder for leje, herunder fremleje, af hus og husrum til helårsbeboelse, uanset om lejen betales med andet end penge, og uanset om boligen delvist udlejes til andet end beboelse.
Stk. 2. Forordningen gælder ikke for lejeforhold, der reguleres ved særlig lovgivning, eller for boliger, der af Hjemmestyret eller en kommune er reserveret til bestemte formål eller udtaget af Hjemmestyrets eller kommunens udlejningsboligmasse.
Stk. 3. Forordningen gælder ikke for vakant indkvartering eller anden indkvartering af midlertidig karakter af personale i Hjemmestyrets eller kommunernes boliger, uanset om der opkræves gebyr for indkvartering eller ej.
Stk. 4. Forordningen gælder alene for lejeforhold, hvor lejer er en fysisk person.”
2. Efter § 1 indsættes:
”§ 1a. Har lejere i en ejendom ejet af Hjemmestyret eller en kommune stiftet en andelsboligforening for at erhverve ejendommen som andelsboliger, kan Landsstyret fravige §§ 3 og 45 indenfor et tidsrum på 9 måneder fra det tidspunkt, hvor ejendommens ejer skriftligt har tilbudt andelsboligforeningen at overtage ejendommen.”
3. § 3, stk. 1 affattes således:
”Ledige boliger i ejendomme ejet af Hjemmestyret eller kommunerne skal anvises til boligsøgende, der er optaget på en venteliste, jf. dog §§ 1a, 4 og 5. Der opkræves gebyr hos boligsøgende for administration af ventelisten.”
4. § 7 affattes således:
”§ 7. Når en kommunalbestyrelse udnytter sin anvisningsret til boligsociale formål, skal kommunen betale husleje og andre med boligen forbundne udgifter fra det tidspunkt, fra hvil
ken boligen er til rådighed for kommunen, og indtil udlejning sker, ligesom kommunalbestyrelsen skal udstede en tabsgaranti efter stk. 2-4.
Stk. 2. En tabsgaranti ydes til sikkerhed for tab, som en udlejer måtte få ved en lejers manglende betaling af husleje og andre med boligen forbundne udgifter, herunder omkostninger til istandsættelse. En tabsgaranti kan først gøres gældende, når udlejers tab er konstateret efter opsigelse eller ophævelse af lejemålet, uanset om lejemålet er fraflyttet eller ej.
Stk. 3. En tabsgaranti er tidsbegrænset til 1 år fra lejemålets indgåelse. Tabsgarantien skal lyde på et beløb svarende til 12 måneders husleje, dog maksimalt på 60.000 kr.
Stk. 4. Er tabsgarantien ikke gjort gældende inden forløbet af 1 år fra garantiens udstedelse, bortfalder den, hvorefter eventuelle krav, en udlejer måtte have ved en lejers manglende betaling af huslejeog andre med boligen forbundne udgifter, herunder omkostninger til istandsættelse, ikke kan fyldestgøres ved garantien.”
5. § 11, stk. 1 affattes således:
”I en ejendoms opførelsessum indgår alle udgifter ved opførelsen, herunder projekt, tilsyn og intern byggemodning. Opførelsessummen udgør som minimum 7.000 kr. pr. kvadratmeter. Ved beregning af kapitalafkast, jf. § 10, stk. 4, kan der maksimalt anvendes en opførelsessum på 15.000 pr. kvadratmeter, uanset den faktiske opførelsesomkostning er højere.”
6. § 14, stk. 1 affattes således:
”Såfremt lejeren ikke vil godkende kravet om lejestigning, jf. § 13, stk. 5, skal lejeren fremsætte skriftlig indsigelse overfor lejeren senest 2 uger efter, at kravet er modtaget, og med angivelse af på hvilke punkter, kravet ikke kan godkendes. Udlejer skal da inden 6 uger anlægge sag ved retten, hvis kravet om lejestigningen fastholdes.”
7. § 17 affattes således:
”§ 17. Inden lejemålet indgås, skal lejere i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme indbetale et depositum kontant til udlejeren svarende til 3 måneders husleje. Såfremt lejeren ved lejemålets indgåelse ikke kan indbetale depositum kontant, kan lejeren afdrage det i indtil 12 lige store månedlige rater.
Stk. 2. For indgåelse af en afdragsordning, jf. stk. 1, opkræves lejeren et etableringsgebyr på 500 kr. og yderligere 50 kr. hver måned, afdragsordningen omfatter. Som gebyr for påkrav kan udlejer kræve et gebyr på 50 kr. plus 2% af det skyldige beløb udover 1.000 kr. Beløbet nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Overholdes en afdragsordning ikke af lejeren, betragtes dette som en misligholdelse af lejekontrakten svarende til, at leje ikke bliver betalt til tiden, jf. § 18, stk. 1.
Stk. 4. Udlejeren kan i forbindelse med fraflytning anvende depositum til dækning af lejerens forpligtelser i henhold til lejekontrakten, herunder lejerens andel af udgifterne til istandsættelse, jf. § 58.
Stk. 5. Landsstyret kan fastsætte regler om depositum.”
8. Efter § 60 indsættes nyt kapitel:
”Kapitel 10a.
Tilsyn
§ 60a. Har Hjemmestyret eller en kommune antaget ekstern boligadministrator, skal de påse, at boligadministrator varetager sin virksomhed i overensstemmelse med nærværende landstingsforordning og bestemmelser, der er udstedt i medfør af forordningen og hvert år udarbejde erklæring herom.
Stk. 2. Varetager en kommune selv administrationen af sine boliger, skal kommunen varetage sin virksomhed i overensstemmelse med nærværende landstingsforordning og bestemmelser, der er udstedt i medfør af forordningen.
Stk. 3. For at opfylde sin tilsynsforpligtelse, jf. stk. 1, kan en boligejer vælge at lade boligadministrators revisor udarbejde en erklæring om, at boligadministrator varetager sin virksomhed i overensstemmelse med nærværende landstingsforordning og bestemmelser, der er udstedt i medfør af forordningen.
Stk. 4. En kommune, der selv varetager administrationen af sine boliger, skal årligt lade egen revisor udarbejde en erklæring om, at administrationen varetages i overensstemmelse med nærværende landstingsforordning og bestemmelser, der er udstedt i medfør af forordningen.
Stk. 5. Boligejer skal hvert år uden ugrundet ophold fremsende den i stk. 1, 3 eller 4 nævnte erklæring til Landsstyret.
Stk. 6. Landsstyret kan fastsætte regler for tilsyn med Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme og boligafdelinger, herunder om boligejers eller administrators kapitalforvaltning, budgetlægning, regnskabsaflæggelse og revision.”
9. § 61, stk. 3 affattes således:
”Stk. 3. Bekendtgørelser og administrative bestemmelser udfærdiget i medfør af den i stk. 2 anførte landstingsforordning forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves ved bestemmelser udfærdiget i medfør af nærværende forordning.”
§ 2.
Forordningen træder i kraft den 1. januar 2003 dog således, at § 1, nr. 5 først har virkning fra 1. april 2003.
Grønlands Hjemmestyre, den xx. xx 2002.
Jonathan Motzfeldt /
Jørgen Wæver Johansen
Bemærkninger til forordningsforslaget
Almindelige bemærkninger
Forordningsforslaget indeholder nødvendig præcisering af forordningens anvendelsesområde, ændrede regler om boligsociale anvisninger, fastsættelse af et loft for maksimal kapitalafkast, ændrede regler om depositumlån samt nye regler om tilsyn med boligejer og boligadministrator.
Der har fra tid til anden hersket tvivl om landstingforordningens anvendelsesområde. Således er det af flere fejlagtig blevet opfattet, som om landstingsforordningen også omfatter lejemål, der indgås mellem selskaber eller institutioner. Dette er ikke tilfældet. Landstingsforordningen gælder alene for lejemål, hvor lejetager er en fysisk person.
Ved anvisning af ledige boliger i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger er hovedreglen, at ledige boliger skal anvises til boligsøgende, der er optaget på en venteliste. En af undtagelserne herfra er »boligsocial anvisning«, idet en kommunalbestyrelse kan få anvisningsretten til en række af de ledigblevne boliger til løsning af boligsociale opgaver.
Formålet med kommunalbestyrelsens adgang til at anvise til boligsociale formål, er alene en hjemmel til at springe ventelisten over i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har en person eller en familie i bolignød. Alternativet til boligsocial anvisning er, at pågældende skal stå på den almindelige venteliste i et antal år, før der kan ske anvisning.
Såfremt en kommunalbestyrelse foretager en boligsocial anvisning af en bolig til en person eller en familie, der modtager sociale ydelser efter den sociale lovgivning, garanterer kommunalbestyrelsen for lejerens opfyldelse af lejeaftalen. Udgangspunktet for boligsocial anvisning er således, at lejeren kan betale, idet pågældende ikke er i social økonomisk nød, men alene står uden tag over hovedet, dvs. i bolignød. I disse tilfælde udnytter kommunalbestyrelsen sin ret til at anvise en bolig forud for de boligsøgende, der anvises efter den almindelige venteliste.
For at sikre mod tab, en udlejer måtte få ved en lejers manglende betaling af huslejeog andre med boligen forbundne udgifter, foreslås at kommunalbestyrelsen ved anvendelse af boligsocial anvisning skal udstede en 1 årig tabsgaranti. En sådan garanti vil kun blive udløst i forbindelse med realiseret tab i forbindelse med ophævelse og udsættelse af lejemålet. De enkelte kommuner vil ved at udstede en sådan garanti, ikke løbe nogen økonomisk risiko i forbindelse med boligsocial anvisning af personer, der alene er i bolignød men ikke i social økonomisk nød.
For at understøtte boligreformens 1. fase, og for at sikre, at huslejen holdes på et acceptabelt niveau, forslås indført et loft på den kvadratmeterpris, der lægges til grund ved beregning af kapitalafkastet. Såfremt der er overophedning på anlægsområdet, og en boligs opførelsessum bliver meget høj, vil det påvirke huslejefastsættelsen i opadgående retning. To ens boliger, der opføres med få års mellemrum, kan således have meget forskellig husleje pga. forskellige opførelsesomkostninger. For at modvirke dette fastsættes loft for den kvadratmeterpris, der må indgå i beregning af kapitalafkastet.
Det må formodes, at en person, der lader sig opskrive på en venteliste til en bolig, skal stå på ventelisten i længere periode, før pågældende tilbydes en bolig. I nogle byer er ventetiden helt op til 13 år. Derfor bør en person, der søger en bolig, samtidig oprette en boligopsparingskonto i et pengeinstitut og hver måned indsætte et passende beløb, således at pågældende kan spare op til depositum og til f.eks. hårde hvidevarer, møbler og gulvtæpper i boligen
Der foreslås ligeledes fastsat regler for tilsyn med en boligejer og en boligadministrator. Det er vigtigt, at de enkelte lejere har en formaliseret ret til at klage over en boligadministrator til boligens ejer. En boligejer, der årligt modtager afkast af den investerede kapital, har en forpligtelse til at påse, at boligerne drives og udlejes i overensstemmelse med de herom gældende regler.
Forordningsforslaget har været til høring i KANUKOKA, SIK, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Økonomidirektoratet samt A/S Boligselskabet INI. Endvidere har forslaget været til lovteknisk gennemgang. Forslaget er efterfølgende rettet til på baggrund af relevante bemærkninger.
Administrative konsekvenser af forordningsforslaget
Forordningsforslaget har en række administrative konsekvenser. Således må der forventes en øget arbejdsbyrde ved en kommunes udstedelse af tabsgarantier ved boligsocial anvisninger. Det forventes, at de nye regler om tilsyn vil påføre såvel boligejerne som Hjemmestyret en vis arbejdsbyrde.
En kommune, der selv administrerer sine boliger, skal være opmærksom på, at den ved udøvelse af udlejer- eller administratorrollen skal bedømme sig selv som boligejer/administrator og ikke som en kommune i traditionel forstand.
Økonomiske konsekvenser af forordningsforslaget
Det forventes, at kommunernes omkostninger til boligsociale anvisninger vil stige i det omfang, boligerne anvises til personer i socialøkonomisk nød. Der er dog tale om omkostninger, som kommunen under alle omstændigheder burde afholde, men som tidligere er dækket af de øvrige lejere i den afdeling, hvor den boligsociale anvisning er sket.
Såvel kommunerne som Landskassen må forvente tab i forbindelse med misligholdte depositumsafdragsordninger. Det er vigtigt, at det er ejeren og ikke de enkelte boligafdelinger, der bærer risikoen for, at en lejer ikke overholder en depositumsafdragsordning. Over huslejen opkræves et bidrag til tab som følge af realiseret tab i forbindelse med en misligholdt depositumsafdragsordning og en lejers efterfølgende fraflytning.
Den boligejer, der vælger at lade revisor udarbejde en erklæring om, at boligadministrator varetager sin virksomhed i overensstemmelse med landstingsforordningen og bestemmelser, der er udstedt i medfør af forordningen, skal selv afholde omkostningerne hertil. Disse udgifter skal ikke afholdes af lejerne.
Det må forventes, at Landskassen får omkostninger i forbindelse med nye tilsynsopgaver, hvad enten de udføres som tilsynsbesøg på den pågældende lokalitet eller som indhentelse af revisorerklæringer og regnskaber.
Ved at sætte et loft på 15.000 kr. på den opførelsespris pr. m², der opkræves kapitalafkast af, mister såvel Hjemmestyret som kommunerne kapitalafkast.
Tabel 1: Hjemmestyrets ejendomme med opførelsesomkostning pr. m² over 15.000 kr.
Kommune |
B-nr. |
Opføørelses- sum pr. m² |
Areal |
Tabt kap.afk. |
1 |
1321 |
15.839,00 |
792,30 |
9.971,10 |
9 |
737 |
15.593,09 |
119,90 |
1.066,67 |
9 |
738 |
15.593,09 |
90,50 |
805,12 |
11 |
680 |
16.017,00 |
537,40 |
8.198,04 |
11 |
691 |
16.017,00 |
475,00 |
7.246,13 |
11 |
705 |
16.017,00 |
354,80 |
5.412,47 |
11 |
715 |
16.017,00 |
417,40 |
6.367,44 |
Total |
2.787,30 |
39.066,96 |
Det fremgår af tabel 1, at Hjemmestyret har i alt 7 udlejningsejendomme med et samlet areal på 2.787,3 m², hvor opførelsessummen er højere end 15.000 kr. pr. m². Hjemmestyrets samlede areal af udlejningsboliger er godt 510.000 m². Der er således tale om ca. 0,6 % af Hjemmestyres boligmasse, der bliver berørt af forordningsforslaget. Det årlige tab for Hjemmestyret som følge af loft på kapitalafkastet bliver på 39.066,96 kr. Hjemmestyrets kapitalafkast pr. år er på 62,3 mio. kr. Tabet er således på 0,06%.
Tabel 2: Kommunernes ejendomme med opførelsesomkostning pr. m² over 15.000 kr.
Kommune |
Total areal |
Tabt kap. afk. i kr. i alt |
Nanortalik |
111 |
4.672,73 |
Qaqortoq |
n/a |
|
Narsaq |
1.363 |
50.523,47 |
Paamiut |
- |
|
Nuuk |
7.497 |
104.179,09 |
Maniitsoq |
- |
|
Sisimiut |
9.659 |
121.283,13 |
Kangaatsiaq |
52 |
173,94 |
Aasiaat |
n/a |
|
Qasigiannguit |
579 |
4.371,25 |
Ilulissat |
2.441 |
65.965,39 |
Qeqertarsuaq |
1.520 |
10.144,36 |
Uummannaq |
1.302 |
75.042,94 |
Upernavik |
n/a |
|
Qaanaaq |
751 |
22.437,45 |
Tasiilaq |
n/a |
|
Itt. |
n/a |
|
Total |
25.275 |
458.793,75 |
Anm.: n/a = Der foreligger ikke oplysninger fra de kommuner, der selv administrerer egne udlejningsboliger.
Det fremgår af tabel 2, at der er tale om et kommunalt tab på under ½ mio. kr., når der ses bort fra de 5 kommuner, hvor der ikke foreligger data fra. Det skal understreges, at det tabte kapitalafkast vil give lejerne en tilsvarende huslejelettelse. Som eksempel kan nævnes, at i Sisimiut drejer det sig om 154 lejemål, hvoraf 97 er 2 rums boliger. Af disse 97 lejemål er 59 ældreboliger.
Tabel 3: Beregnet tab ved opførelsesomkostning pr. m² over 15.000 kr.
Antal boliger* |
Opf.sum 15.500 kr. |
Opf.sum 16.000 kr. |
Opf.sum 16.500 kr. |
Opf.sum 17.000 kr. |
Opf.sum 17.500 kr. |
Opf.sum 18.000 kr. |
Opf.sum 18.500 kr. |
Opf.sum 19.000 kr. |
1 |
488 |
975 |
1.463 |
1.950 |
2.438 |
2.925 |
3.413 |
3.900 |
50 |
24.375 |
48.750 |
73.125 |
97.500 |
121.875 |
146.250 |
170.625 |
195.000 |
100 |
48.750 |
97.500 |
146.250 |
195.000 |
243.750 |
292.500 |
341.250 |
390.000 |
125 |
60.938 |
121.875 |
182.813 |
243.750 |
304.688 |
365.625 |
426.563 |
487.500 |
150 |
73.125 |
146.250 |
219.375 |
292.500 |
365.625 |
438.750 |
511.875 |
585.000 |
175 |
85.313 |
170.625 |
255.938 |
341.250 |
426.563 |
511.875 |
597.188 |
682.500 |
200 |
97.500 |
195.000 |
292.500 |
390.000 |
487.500 |
585.000 |
682.500 |
780.000 |
225 |
109.688 |
219.375 |
329.063 |
438.750 |
548.438 |
658.125 |
767.813 |
877.500 |
250 |
121.875 |
243.750 |
365.625 |
487.500 |
609.375 |
731.250 |
853.125 |
975.000 |
Anm.: * Det antages at hver bolig er på 65 m².
Tabel 3 viser tabet i kroner ved forskellige opførelsesomkostninger pr. m². Således vil tabet være 243.750 kr., såfremt der er tale om 125 boliger på 65 m², der er opført til en m²-pris på 17.000 kr. Det skal hertil bemærkes, at tabet faktisk udmøntes som huslejelettelse og derfor vil medføre 1:1 huslejenedsættelse.
Såfremt der er tale om ejendomme, der bebos af lejere, der modtager boligsikring, vil tabet skulle reduceres med den boligsikringsmæssige besparelse som følge af nedsat husleje.
Er der f.eks. tale om en familie på 2 voksne og 2 børn med en skattepligtig årlig husstandsindkomst på 359.500 kr. kan de modtage 20% i boligsikring. De bebor en 97 m² bolig, der er opført til 18.000 kr. pr. m². Det årlige kapitalafkasttab er på 4.365 kr., hvorfra der skal fratrækkes sparet boligsikring på 20% af 4.365 kr., hvorefter nettotabet er på 3.492 kr. Dette giver familien en netto huslejenedsættelse på 291 kr. pr. måned.
Foreløbige beregninger viser, at enlige pensionister ved boligsikringsomlægningen er ramt hårdere økonomisk end forventet. Dette skyldes, at pensionisterne tidligere betalte en %-sats af deres indkomst som egenandel af huslejen og modtog resten som boligsikring.
Egenandelen var således fuldstændig uafhængig af den konkrete husleje. Pensionisterne skal nu betale en %-sats af huslejen som deres egenandel og modtager resten som boligsikring. Dette har medført, at især de pensionister, der bebor nyopførte ældreboliger bliver ramt særdeles hårdt, idet disse boliger typisk er opført til en meget høj m²-pris, helt op omkring 18 – 21.000 kr. og følgelig har en meget høj husleje.
På baggrund af de foreløbige beregninger vil det forventede tab ved at sætte et loft på 15.000 kr. på den opførelsespris pr. m², der opkræves kapitalafkast af, kunne rummes indenfor et forventet mindreforbrug til boligsikring.
For så vidt angår misligholdte depositumslån, tab i forbindelse med fraflytning, huslejerestancer og tab som følge af manglende huslejebetaling, så belastes de enkelte boligafdelingers regnskab af disse forhold, og de har som udgangspunkt ingen indflydelse på afregningen af kapitalafkastet til boligens ejer. Eventuelle tab, dvs. ikke realiserede indtægter/indbetalinger, indregnes i huslejeopkrævningen for det/de efterfølgende år.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1
Bestemmelsen præciserer, at forordningen som hovedregel alene gælder lejemål til helårsbeboelse, hvorved forstås, at lejetager skal tage døgnhvile i mindst halvdelen af ugens 7 dage. Som eksempel vil sommerhuse og lignende falde uden for forordningen. Dette forhindrer dog ikke, at f.eks. en sømand kan være på havet i 1 måned for derefter at holde fri i 1 måned. Eller at en rejsemontør er væk i f.eks. 14 dage hvert kvartal.
Hjemmestyret eller en kommune kan reservere en eller flere boliger fra udlejningsboligmassen med henblik på at anvende disse til særlige formål, f.eks. øremærkede boliger og chefboliger. Endvidere kan Hjemmestyret eller en kommune reservere boliger til særlige erhvervs- eller mobilitetsmæssige forhold. Dette kan f.eks. ske for at hjælpe nystartede virksomheder, for at tiltrække særligt kvalificeret arbejdskraft eller som tiltag i en samlet social- og arbejdsmarkeds politik. Disse boliger følger i øvrigt lejeforordningens regler. Endvidere kan enkelte boliger undtages fra forordningen, f.eks. egentlige klassificerede tjenesteboliger, ligesom lejeforhold, der reguleres ved anden lovgivning, falder udenfor forordningen. Dette gælder f.eks. institutioner, sociale bokollektiver og lignende.
Bestemmelsen præciserer endvidere, at forordningen hverken finder anvendelse på vakant indkvartering eller indkvartering i øvrigt, uanset om der opkræves gebyr eller betaling for indkvarteringen.
Som eksempel finder forordningen ikke anvendelse ved (vakant) indkvartering af ansatte, der venter på anvisning af en personalebolig. Forordningen finder ej heller anvendelse ved f.eks. sundhedsvæsenets indkvartering af vikarer eller korttidsansatte.
Det er dog et krav, at den bolig, der anvendes til f.eks. indkvartering, skal være udtaget fra udlejningsboligmassen og bestemt til indkvartering. Dette gælder f.eks. en bolig, der udgør en naturlig del af en institutions øvrige bygninger og anlæg, idet boligen anvendes til indkvartering af det personale, der er ansat ved institutionen, anlægget eller bedriften.
Bestemmelsen præciserer, at forordningen alene gælder for lejeforhold, hvor lejetager (lejeren) er en fysisk person. Således falder lejemål, hvor lejetager er en juridisk person, uden for lejeforordningen.
Eksempelvis vil et lejemål mellem en fysisk person som udlejer og et aktieselskab som lejer, falde uden for forordningen, mens et fremlejemål mellem aktieselskabet og en ansat som fremlejetager vil være omfattet af forordningen.
Til § 1, nr. 2
Bestemmelsen indebærer, at har lejerne i en ejendom stiftet en andelsboligforening med henblik på at erhverve deres nuværende lejerboliger i ejendommen som andelsboliger, kan Landsstyret fravige visse bestemmelser i nærværende forordning.
Muligheden for fravigelse finder alene anvendelse i en periode på 9 måneder fra det tidspunkt, hvor ejendommens ejer skriftligt har tilbudt andelsboligforeningen at overtage ejendommen. Er forhandlingen eller omdannelsen ikke tilendebragt indenfor dette tidsrum, ophører Landsstyrets ret til at fravige nærværende forordning.
Til § 1, nr. 3
Bestemmelsen er konsekvensrettelse som følge af indsættelse af § 1a. Forud for de boligsøgende, der er optaget på den almindelige venteliste, skal ledige boliger i ejendomme ejet af Hjemmestyret eller kommunerne anvises til en række nærmere angivne formål. Ved omdannelsen af udlejningsejendomme til andelsboligerkan udlejer give andelsboligforeningen ret til at anvise en ledigbleven bolig til en person, der er optaget på en venteliste i foreningen.
Boligsøgende i Hjemmestyrets og kommunernes boliger skal lade sig notere på en venteliste, der føres af udlejer. Boliger anvises i den tidsmæssige rækkefølge, de boligsøgende er opnoteret på ventelisten. Der opkræves gebyr i forbindelse med notering på ventelisten og i forbindelse med den årlige genbekræftelse.
Til § 1, nr. 4
Bestemmelsen indebærer, at en kommune, der udnytter sin ret til at anvise en bolig til boligsociale formål, skal sikre, at kommunen derved ikke påfører en boligafdeling økonomisk risiko. Denne risikoafdækning sker ved, at kommunen udsteder en tabsgaranti.
I de tilfælde, hvor kommunen anvender boligsocial anvisning alene til det formål at springe ventelisten over, er problemet minimalt, idet det må forventes, at kommunens tabsgaranti ikke vil blive gjort gældende af en boligafdeling idet pågældende, der får boligen anvist som en boligsocial anvisning, har tilstrækkelig økonomi til at dække de med boligen forbundne omkostninger. Udgangspunktet for boligsocial anvisning er, at lejeren kan betale, idet pågældende ikke er i social økonomisk nød, men alene står uden tag over hovedet, dvs. i bolignød.
I de situationer, hvor en kommune har anvist bolig til en person, der ikke alene er i bolignød men tillige også i social økonomisk nød, må kommunen forvente, at kommunens tabsgaranti gøres gældende af en boligafdeling, idet den boligsøgende ikke har tilstrækkelig økonomi til at dække de med boligen forbundne omkostninger.
En tabsgaranti vil kun blive udløst i forbindelse med realiseret tab i forbindelse med ophævelse og udsættelse af lejemålet. Garantien, der er tidsmæssigt begrænset til et år, er ligeledes begrænset beløbsmæssigt til 12 måneders husleje, dog maksimalt 60.000 kr. Det er vigtigt at fastholde, at de enkelte kommuner ved at udstede en sådan garanti, ikke vil løbe nogen økonomisk risiko i forbindelse med boligsocial anvisning af personer, der alene er i bolignød, og dermed ikke i økonomiske vanskeligheder.
Er et lejemål indgået den 1. juli 2003, gælder tabsgarantien fra den dato og et år frem. Er tabsgarantien således ikke gjort gældende senest den 30. juni 2004, bortfalder den automatisk.
Såfremt garantien er gjort gældende f.eks. den 1. april 2004, idet lejemålet er ophævet pga. lejerens manglende huslejebetaling, er selve tabet endnu ikke konstateret. Det er muligt, at selve tabet først kan opgøres den 1. november 2004, efter at fogeden har udsat lejeren fra lejemålet. Realiteten er, at lejemålet skal være opsagt eller ophævet, og der skal være konstateret et tab, før tabsgarantien kan gøres gældende.
Til § 1, nr. 5
Bestemmelsen indebærer, at der indføres et maksimum for den opførelsesomkostning pr. kvadratmeter, der kan anvendes til beregning af kapitalafkast. I lighed med, at der er et minimum for kvadratmeterprisen, nemlig 7.000 kr. Det er vigtigt som led i den samlede huslejereform at sikre, at huslejespændet mellem ældre og nyere boligbyggeri ikke bliver for stort.
Til § 1, nr. 6
Bestemmelsen er alene en rettelse af det oprindelige stk. 1, der fejlagtigt henviste til § 13, stk. 3 i stedet for til stk. 5.
Til § 1, nr. 7
Bestemmelsen indebærer, at boligadministrator kan opkræve et gebyr for at udfærdige lånedokumenter samt et månedligt gebyr til dækning af opkrævning. Yderligere kan administrator opkræve et rykkergebyr for manglende betaling.
Formålet er at skabe så gennemsigtig administration som muligt. Dette indebærer bl.a., at det er de lejere, der efterspørger en ydelse, der skal betale for den.
Det er boligadministrator, der på vegne af en boligejer administrerer depositumsafdragsordninger. Det fulde depositum betragtes således i forhold til en boligafdeling altid som kontant indbetalt ved lejemålets indgåelse, uanset den enkelte lejer har lånt beløbet af boligejeren.
Til § 1, nr. 8
Bestemmelsen indebærer, at der formaliseres en tilsynsforpligtelse for en boligejer, der har antaget en ekstern boligadministrator. Hjemmestyret eller en kommune, der har antaget ekstern administrator, kan opfylde sin tilsynsforpligtelse ved at lade administrators revisor udarbejde en erklæring om, at boligadministrator varetager sin virksomhed i overensstemmelse med nærværende landstingsforordning og bestemmelser, der er udstedt i medfør af forordningen. Dette fritager dog ikke Hjemmestyret eller en kommune for de fejl og forsømmelser, en ekstern administrator har begået.
En boligejer, der selv varetager administrationen af sine boliger, skal lade egen revisor udarbejde en erklæring om, at administrationen varetages i overensstemmelse med nærværende landstingsforordning og bestemmelser, der er udstedt i medfør af forordningen. Det forventes, at erklæringerne udarbejdes og fremsendes til Landsstyret i forbindelse med administrators aflæggelse af sit eget regnskab.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om selve tilsynsfunktionen, herunder om udarbejdelse af materiale til tilsynsbrug.
Til § 1, nr. 9
Bestemmelsen er alene en rettelse af det oprindelige stk. 3, der fejlagtigt henviste til stk. 4 i stedet for stk. 2.
Til § 2
Bestemmelsen indebærer, at forordningsforslaget træder i kraft den 1. januar 2003 med virkning for alle lejeforhold fra samme dato. Dog således at § 1, nr. 5 først har virkning fra 1. april 2003 af hensyn til varsling af huslejenedsættelse.
16. august 2002 UKA 2002/76
Inissianik attartorneq pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaannut nr. xx, uu. qqqq 2002-meersussamut siunnersuut.
(Peqqussutip atuuffiata ersarissarneqarnera, inuit atugaat malillugit inissanik innersuussisarnermut malittarisassat allanngortinneqarnerat, aningaasaliissutinit pissarsiat akiliigallaatigisassallu qaffasinnerpaaffissaat kiisalu nakkutilliineq pillugu malittarisassat nutaat.)
§ 1.
Inissianik attartorneq pillugu inatsisartut peqqussutaanni nr. 5, 31. maj 2001-imeersumi inatsisartut peqqussutaatigut nr. 2, 21. maj 2002-meersukkut allanngortinneqartumi makku allan-nguutigitinneqassapput:
1. § 1 ima oqaasertaqassaaq:
Ҥ 1. Peqqussummi pineqarpoq illup illulluunniit ilaata ukioq tamaat najugassatut attartorneqarnera, attartortumit allamut attartortitsinera ilanngullugu, apeqqutaatinnagu ineqarnermut akiliut aningaasaanngitsunik allatut akilerneqarnersoq, aammalu apeqqutaatinnagu illu ilaannakortumik allatut inigisassaanngitsutut attartortinneqarnersoq.
Imm. 2. Peqqussut atuutinngilaq attartornernut inatsisit immikkut ittut malillugit aqunneqartunut, imaluunniit inigisanut Namminersornerullutik Oqartussanit kommunimilluunniit siunertanut aalajangersimasumut atugassatut immikkoortitaasunut imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussat kommunilluunniit inissiaataannit attartortittakkanit immikkoortinneqarsimasunut.
Imm. 3. Peqqussut atuutinngilaq Namminersornerullutik Oqartussat kommunilluunniit illuutaanni sulisunik inissiinernut allatulluunniit utaqqiisaasumik inissiinernut, inissiinermut akiliisitsisoqarpat akiliisitsisoqanngippalluunniit apeqqutaatinnagu.
Imm. 4. Peqqussummi taamaallaat pineqarput attartortitsinerit inunnut ataasiakkanut tunngasut.”
2. § 1-ip kingornatigut ilanngunneqassaaq:
”§ 1 a. Namminersornerullutik Oqartussanit kommuninilluunniit pigineqartumi illuutigisami attartortuusut illuutigisaq piginneqatigiilluni illuutigisatut pilersinniarlugu peqatigiiffimmik pilersitsisimappata illuutigisamut piginnittup illuutigisaq piginneqatigiilluni inissiaatileqatigiit peqatigiiffiannut tigoqqullugu allaganngorlugu neqerooruteqarfianiit piffissami qaammatit qulingiluat iluanni §§ 3 aamma 45 Naalakkersuisut sanioqqussinnaavaat.”
3. § 3, imm. 1 imatut oqaasertaqassaaq:
„Inigisani Namminersornerullutik Oqartussanit kommuninilluunniit pigineqartuni inigisat inissarsiortunut utaqqisuni allassimasunut neqeroorutigineqassapput, takukkilli § 1a, 4 5-ilu. Utaqqisuniinnermi inissarsiorlutik allassimasut allaffitsigut aqutsinermut akiliisinneqartassapput.“
4. § 7 ima oqaasertaqassaaq:
Ҥ 7. Kommunalbestyrelsip inuit atugarisaat tunngavigalugit inissamik innersuussisinnaanini atorpagu kommunip ineqarnermut akiliutit aningaasartuutillu ineqarnermut tunngasut allat akilissavai kommunip inigisamik oqartussaaffiginnilernissaata tungaanut attartortitsinerullu pilernissaata tungaanut, aammalu kommunalbestyrelsi annaasaqarsinnaanermut qularnaveeqqusiissaaq immikkoortut 2-4 malillugit.
Imm. 2. Annaasaqarnissamut qularnaveeqqusiisoqassaaq qulakkeerumallugu attartortup ineqarnermut akiliutissanik aningaasartuutinillu allanik inigisamut tunngasunik, tamatumani ilanngullugit iluarsaassisarnermut aningaasartuutit, akiliisannginneratigut attartortitsisup annaasaqannginnissaa. Annaasaqarnissamut qularnaveeqqutit aatsaat atorneqarsinnaapput attartortitsinermut isumaqatigiissutip atorunnaarsitaanerata taamaatinneqarnerataluunniit kingornatigut malugineqarpat attartortitsisoq annaasaqarsimasoq, apeqqutaatinnagu inigisaq qimanneqarsimanersoq qimanneqarsimannginnersorluunniit.
Imm. 3. Annaasaqarnissamut qularnaveeqqusiineq attartornerup aallartinneraniit ukioq ataaseq atuutissaaq. Annaasaqarnissamut qularnaveeqqut qaammatini aqqaneq marlunni ineqarnermut akiliutissat naligissavaat, taamaattorli annerpaamik 60.000 kr.-iulluni.
Imm. 4. Annaasaqarnissamut qularnaveeqqut qularnaveeqqutigineqarnerminiit ukiup ataatsip ingerlanerani atorneqarsimanngikkuni atorunnaassaaq, taavalu attartortitsisup attartortup ineqarnermut akiliutissanik aningaasartuutinillu allanik inigisamut tunngasunik, tamatumani ilanngullugit iluarsaassinermut aningaasartuutit, akiliisimannginneranut piumasarisinnaasai qularnaveeqqusiineq atorlugu naammassineqarsinnaajunnaassapput.”
5. § 11, imm. 1 ima oqaasertaqassaaq:
„Illuutigisap sananeqarnerani akianut ilaapput sananeqarnerani aningaasartuutit tamarmik, tamatumani ilanngullugit pilersaarusiorneq, nakkutilliineq illuliorfissagissaanerlu. Sananeqarnera minnerpaamik kvadratmeterimut 7.000 kr.-eqassaaq. Aningaasaliissutit pissarsiassat naatsorsorneranni, takuuk §10, imm. 4, sananeqarnerata nalinganut kvadratmeterimut annerpaamik 15.000 kr.-it atorneqassapput, sananeqarnerani aningaasartuutit annerusimagaluarpataluunniit.”
6. § 14, imm. 1 imatut oqaasertaqassaaq:
„Attartortup ineqarnermut akiliutit qaffanneqarnissaannik piumasaqaat akueriumanngikkuniuk, tak. § 13, imm. 5, attartortup piumasaqaatip tiguneraniit kingusinnerpaamik sapaatit akunnerisa marluk qaangiunneranni attartortitsisumut allakkatigut akerliliilluni nalunaarnini saqqummiutissavaa allassimassallugulu immikkoortutigut sorlertigut piumasaqaat akuerineqarsinnaanngitsoq. Ineqarnermut akiliutit qaffanneqarnissaannik piumasaqaat aalajangiusimaneqaannassappat attartortitsisoq sapaatit akunneri arfinilinngortinnagit eqqartuussivikkut suliassanngortitsissaaq.”
7. § 17 imatut oqaasertaqassaaq:
Ӥ 17. Attartorneq aallartitsinnagu Nammminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataanni attartortut attartortitsisumut aningaasanngorlugu akiliigallaatigissavaat qaammatini pingasuni ineqarnermut akiliutissat nalingat. Attartortup attartornerup isumaqatigiissutigineqarnerani akiliigallaatigisassat aningaasanngorlugit akiliutigisinnaanngikkunigit attartortup taakku qaammatikkaartumik akiligassanut angeqqatigiiaanut aqqaneq marlunnut agguarlugit akilersorsinnaavai.
Imm. 2. Naafferarlugu akilersuinissamik, tak. imm. 1, pilersitsinermut attartortoq 500 kr.-inik akiliisinneqassaaq naafferarlugu akilersuinerup atuunnerani qaavatigut 50 kr.-inik qaammammut akiliisinneqartassalluni. Akileeqqusissummik piumasaqarfigineqarnermut tunngatillugu attartortitsisup piumasarisinnaavaa 1000 kr.-it sinnerlugit akiligassaqartoqarpat 50 kr.-it 2 %-imik ilallugit. Aningaasat kruunimut ilivitsumut qanninnerpaamut apparlugit iluarsineqassapput.
Imm. 3. Naafferartumik akilersuineq attartortup malinngippagu tamanna attartornermut isumaqaatigiissummik malinninnginnertut isigineqassaaq, tassa attartornermut piffissaq eqqorlugu akiliinnginnertut, takuuk § 18, imm. 1.
Imm. 4. Allamut nuunnermut tunngatillugu attartortitsisup akiliigallassutit atorsinnaavai attartortup attartornermut isumaqatigiissut malillugu pisussaaffiinut, tamatumani ilanngullugu iluarsaassinermut akissaajaatinut akileqataassutissat, takuuk § 58.
Imm. 5. Akiliigallassutit pillugit Naalakkersuisut sukumiinerusunik malittarisassiorsinnaapput.”
8. § 60-ip kingornatigut ilanngunneqassaaq kapitali nutaaq:
“Kapitali 10a.
Nakkutilliineq
§ 60a. Namminersornerullutik Oqartussat kommuniluunniit aqutsisussamik avataaneersumik atorfinitsitsisimaguni nakkutigissavaa ineqarfimmik aqutsisup suliani suliarissagaa inatsisartut peqqussutaat manna aalajangersakkallu peqqussummut tunngasut naapertorlugit ukiullu tamaasa suliani pillugit nalunaaruteqartarluni.
Imm. 2. Kommunip illuutini nammineq aqutarigunigit kommunip suliassani suliarissavai inatsisartut peqqussutaat manna aalajangersakkallu peqqussummut tunngasut naapertorlugit.
Imm. 3. Nakkutilliinissamut pisussaaffini nammassiumallugit, takuuk imm. 1, ineqarfimmik piginnittup toqqarsinnaavaa ineqarfimmik aqutsisup kukkunersiuisua nalunaarusiussasoq aqutsisuutitap suliassani suliarigai peqqussut manna aalajangersakkallu peqqussummut tunngasut naapertorlugit.
Imm. 4. Kommunip nammineerluni illuutiminik aqutsisup ukiut tamaasa kukkunersiuisuni nalunaarusiortittassavaa aqutsineq ingerlanneqartoq inatsisartut peqqussutaat manna aalajangersakkallu peqqussummut tunngasut naapertorlugit.
Imm. 5. Ineqarfinnik piginnittup pissuteqanngitsumik kinguarsaanani imm. 1, 3 4-luunniit malillugit nalunaarusiaq Naalakkersuisunut nassiuttassavaa.
Imm. 6. Naalakkersuisut inissiat attartortittakkat Namminersornerullutik Oqartussanit kommuninillu pigineqartut nakkutigineqarnerat pillugu malittarisassiorsinnaapput, tamatumani ilanngullugit inigisanik piginnittup imaluunniit aqutsisuata aningaasanik aqutsinera, aningaasatigut missingersuusiortarnera, naatsorsuutinik saqqummiussisarnera kukkunersiuisarneralu.”
9. § 61, imm. 3 imatut oqaasertaqassaaq:
“Imm. 3. Nalunaarusiat allaffissormullu tunngatillugu aalajangersakkat inatsisartut peqqussutaanni imm. 2 naapertorlugu suliarineqarsimasut atuutiinnassapput allanngortinneqartigatik imaluunniit peqqussut manna naapertorlugu aalajangersakkatigut atorunnaarsinneqartigatik.“
§ 2.
Peqqussut ulloq 1. januar 2003 atuutilerpoq, taamaattoq § 1, nr. 5 aatsaat 1. april 2003-miit atuutilersumik.
Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq xx. xx 2002.
Jonathan Motzfeldt
/
Jørgen Wæver Johansen
Peqqussutissatut siunnersuummut nassuiaatit
Nassuiaatit nalinginnaasut
Peqqussutissatut siunnersuutip makkua imarai: Peqqussutip sunut atornissaata ersarissarneri pisariaqartut, inuttut atugarisat tunngavigalugit inissanik tunniussisarnermi malittarisassat allanngortinneri, aningaasalersuinermit pissarsiat annerpaaffissalerneqarnerat, akiliigallassutitut attartukkat pillugit malittarisassat allanngornerat kiisalu inissiaatillit inissianillu aqutsisut nakkutigineqarnerat pillugu malittarisassat nutaat.
Ilaanneeriarluni nalornissutigineqartarsimavoq inatsisartut peqqussutaat sunut atorneqassanersoq. Soorlu arlallit kukkullutik isumaqartarsimapput inatsisartut peqqussutaat aamma atuuttoq ingerlatseqatigiiffiit imaluunniit suliffeqarfiit akornanni attartortitsinernut. Taamaattoqanngilarli. Inatsisartut peqqussutaanni taamaallaat pineqarput inuit attartortuusut.
Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataanni attartortittakkani inissat tunniunneqartarneranni malittarisaq pingaarneq tassaavoq inissat inoqanngitsut tunniunneqartassasut inissarsiortunut utaqqisuni allassimasunut. Tamatumani pineqanngitsut ilagaat inuttut atugarisat tunngavigalugit inissamik tunniussineq, tassa kommunalbestyrelsi pisinnaatitaammat inissiat atorneqanngitsut ilaat inuttut atugarisat tunngavigalugit inissiinissaq tunngavigalugu tunniussinnaallugit.
Inuttut atugarisat tunngavigalugit kommunalbestyrelsip inissamik tunniussisinnaaneranut tun-ngavituaavoq inissarsiortut allassimaffiat saneqqussinnaallugu kommunalbestyrelsip takusinnaappagu ilaqutariit inissaaruttut. Inuttut atugarisat tunngavigalugit inissamik tunineqarsinnaanerup illuatungituaraa pineqartoq utaqqisunut allatsissasoq ukiualuillu utaqqeqqaarluni inissarsisinnaalissalluni.
Inuttut atugarisat tunngavigalugit kommunalbestyrelsi inummut ilaqutariinnulluunniit inunnik isumaginninneq pillugu inatsisit malillugit inunnik isumaginninnikkut pisartagalinnut inissamik tunniussiguni qularnaveeqqusissavaa attartortup attartorneq pillugu isumaqatigiissummik naammassinnissinnaanissaa. Tassalu inuttut atugarisat tunngavigalugit inissamik tunniussinermut aallaaviuvoq attartortup akiliisinnaanissaa, tassami pineqartoq inuttut atugarisamigut aningaasatigut ajornartooqqanngimmat, taamaallaalli oqqiffissaqarani, tassa inissaqarani. Taamaattoqartillugu kommunalbestyrelsip inissamik tunniussisinnaanini atorsinnaavaa inissarsiortut utaqqisuni allassimasut qulaatiinnarlugit.
Attartortup ineqarnermut inigisamilu aningaasartuutinut allanut akiliisannginnerata kinguneranik annaasaqannginnissaa qulakkeerumallugu siunnersuutigineqarpoq kommunalbestyrelsip inuttut atugarisat tunngavigalugit inissamik tunniussinermini ukioq ataaseq annaasaqarnissamut qularnaveeqqusiineq atorsinnaagaa. Qularnaveeqqusiineq taanna taamaallat atorsinnaavoq ineqarnerup atorunnaarsinnerani kinguartinneqarneraniluunniit. Kommunit ataasiakkaat taamatut qularnaveeqqusiinikkut inuttut atugarisat tunngavigalugit inunnik aningaasatigut ajornartuunngikkaluarlutik inissaaleqiinnartunik inissiinermi qularnaveeqqusiinikkut aningaasatigut aarleqqutissaqanngillat.
Ineqarnermut tunngasunik nutarterinerup immikkoortua siulleq ikorfartorumallugu qulakkeerumallugulu ineqarnermut akiliutip akuerineqarsinnaasumik qaffasissuseqarnissaa siunnersuutigineqarpoq kvadratmeterimut akeq iluanaarutissat naatsorsornerannut tunngaviusussaq qaffasinnerpaaffilerneqassasoq. Sanaartorneq annertusivallaarpat illuliornermilu akit qaffarujussuarpata ineqarnermut akiliutit qaffariartornerannik kinguneqassaaq. Taamaalilluni illut assigiit marluk ukiunik ikittunnguanik akunneqarlutik sananeqarsimasut ineqarnermut assigiinngitsorujussuarnik akeqalersinnaapput sananerini aningaasartuutit assigiinnginnerisa kingunerisaanik. Tamanna illuatungilerniarlugu imaluunniit pinngitsoortikkumallugu kvadratmeterimut aki iluanaarutissamik natsorsuinermi ilanngunneqartussaq qaffasinnerpaaffissalerneqarpoq.
Ilimagisariaqarpoq inuk inissamik utaqqisunut allatsittoq inissaminik neqeroorfigineqannginnermini sivisuatsiaamik utaqqisariaqassasoq. Illoqarfiit ilaanni ukiut 13-it angullugit utaqqisoqartarpoq. Taamaattumik inuk inissarsiortoq peqatigisaanik aningaaserivimmi ineqarnermut sipaaruteqarnissamut kontuliortariaqarpoq qaammatillu tamaasa naammaginartumik tassunga ikisisarluni akiliigallarnissamut aamma assersuutigalugu qerititsivinnut assigisaannullu, pequtinut natersuarnullu sipaagaqarumalluni.
Siunnersuutigineqarportaaq illuutinik piginnittup aqutsisuatalu nakkutigineqarnissaat pillugu malittarisassiortoqassasoq. Pingaaruteqarpoq attartortut ataasiakkaat pisortatigoortumik periarfissaqassasut illuutinik aqutsisoq pillugu illuutinik piginnittumut naammagittaalliorsinnaanissaminnut. Illuutinik piginnittoq aningaasaliissutigisimsaminiit ukiumoortumik iluanaaruteqartartoq pisussaavoq nakkutigissallugu illuutit ingerlanneqarlutillu attartortinneqassasut malittarisassat tamatumani atuuttut naapertorlugit.
Peqqussutissatut siunnersuut KANUKOKA-mut, SIK-mut, Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfimmut. Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut kiisalu A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mut isummerfigeqqusissutigineqarsimavoq (tusarniaatigineqarsimavoq). Aammattaaq siunnersuut inatsisilerinermi teknikikkut misissuataarneqarsimavoq. Tamakku kingorna oqaaseqaatit naleqquttut tunuliaqutaralugit siunnersuut iluarsaanneqarsimavoq.
Peqqussutissatut siunnersuutip allaffissornikkut kingunissai.
Peqqussutissatut siunnersuut allaffissornikkut arlalinnik kinguneqartussaavoq. Tassalu ilimagisariaqarpoq inuttut atukkat tunngavigalugit inissiinermut tunngatillugu kommuni annertunerusumik suliassinneqassasoq. Naatsorsuutigineqarpoq nakkutilliinissaq pillugu maleruagassat nutaat illuutinik piginnittunut aamma Namminersornerullutik Oqartussanut suliaqarnerulersitsissasut.
Kommunip illuutiminik nammineq aqutsisuusup eqqumaffigissavaa attartortitsisutut aqutsisutullu ingerlatsinermini illuutinik piginnittutut/aqutsisutut imminut nalilertussaagami nalinginnaasumik kommunitut pinnani.
Peqqussutissatut siunnersuutip aningaasatigut kingunissai.
Naatsorsuutigineqarpoq inuttut atukkat tunngavigalugit inissiisarnermut kommunit akissaajaataat qaffassasut inissat inunnut inuttut atugarisatigut aningaasatigut ajornartoortunut tunniunneqartarnerat peqatigitillugu. Taamaattorli tamatumani pineqarput aningaasartuutit kommunip pinngitsoorani akilertariaqagai, kisiannili siusinnerusukkut najugaqaqatigiiffimmi inuttut atugarisat tunngavigalugit inissiiviusuni attartortut akilertangaralui.
Kommunit Nunattalu Karsiata ilimagisariaqarpaat akiliigallassutit pillugit aqqissuussinerup eqqortinneqannginneranut tunngatillugu annaasaqarnissartik. Pingaaruteqarpoq piginnittut ineqarfinni immikkoortortat ataasiakkat pinnatik akisussaaffigissammassuk attartortup naafferarlugu akiliigallassutinik aaqqissuussinermik eqqortitsinngitsuussappat. Naafferarlugu akiligassiissutinik aaqqissuussinermik eqqortitsinnginnermut atatillugu annaasat attartortullu tamatuma kingornatigut inissiamit nuunnerata kingunerisaannik annaasanut akiliutissat ineqarnermut akiliutitigut akileqquneqartassapput.
Illuutinik piginnittup toqqaruniuk kukkunersiuisup nalunaarusiorfigissagaa illuutinik aqutsisup suliassani inatsisartut peqqussutaat aalajangersakkallu tassunga tunngasut naapertorlugit ingerlakkaa, tamatumani aningaasartuutit nammineq akilissavai. Aningaasartuutit taakkua attartortunit akilerneqassanngillat.
Naatsorsuutigisariaqarpoq Nunatta Karsia aningaasartuuteqassasoq nakkutilliinissami suliassanut nutaanut tunngatillugu, tassani pineqarsinnaallutik nakkutilliilluni sumiiffimmut tikeraarnerit imaluunniit kukkunersiuisut nalunaarutaasa naatsorsuutillu pissarsiariniarneri.
M2-mut sanaartornermut aki iluanaarutigineqartussatut akileqquneqartoq 15.000 kr.-inik annerpaaffissalerneqarpat Namminersornerullutik Oqartussat taamatullu kommunit iluanaarutissanik annaasaqassapput.
Tabel 1: Namminersornerullutik Oqartussat illuutaat m2-mut 15.000 kr.-it sinnerlugit sanaartornermut akillit.
Kommuni |
B-nr. |
m²-imut san. akia |
Annertussusia |
Iluanaarutissat annaasat |
1 |
1321 |
15.839,00 |
792,30 |
9.971,10 |
9 |
737 |
15.593,09 |
119,90 |
1.066,67 |
9 |
738 |
15.593,09 |
90,50 |
805,12 |
11 |
680 |
16.017,00 |
537,40 |
8.198,04 |
11 |
691 |
16.017,00 |
475,00 |
7.246,13 |
11 |
705 |
16.017,00 |
354,80 |
5.412,47 |
11 |
715 |
16.017,00 |
417,40 |
6.367,44 |
Katillugit |
2.787,30 |
39.066,96 |
Tabel 1-imi takuneqarsinnaavoq Namminersornerullutik Oqartussat katillugit arfineq marlunnik attartortittakkanik illuuteqartut ataatsimut 2.787,3 m2-inik angissusilinnik, taakkunani sanaartornermi aki m2-imut 15.000 kr.-nit qaffasinnerulluni. Namminersornerullutik Oqartussat inissianik attartortittakkanik pigisaat tamakkerlutik 510.000 m2-it missarpiaanniillutik. Taamaammat Namminersornerullutik Oqartussat inissiaataasa 0,6 %-iisa missaat peqqussutissatut siunnersuummit attorneqartussaapput. Iluanaarutissanut annertunerpaaffissaliinerup kingunerisaanik Namminersornerullutik Oqartussat 39.066,96 kr.-t ukiumut annaasalissavaat. Namminersornerullutik Oqartussat ukiumut iluanaarutaat 62,3 mio. Kr.-upput. Taamaammat annaasassat 0,06 %-iussapput.
Tabel 2: Kommunit illuutaat m²-imut 15.000 kr.-t sinnerlugit sanaartornerini akillit.
Kommuni |
Inituss. tamakk |
Iluan. annaasat kr.-inngorlugit katillugit |
Nanortalik |
111 |
4.672,73 |
Qaqortoq |
n/a |
|
Narsaq |
1.363 |
50.523,47 |
Paamiut |
- |
|
Nuuk |
7.497 |
104.179,09 |
Maniitsoq |
- |
|
Sisimiut |
9.659 |
121.283,13 |
Kangaatsiaq |
52 |
173,94 |
Aasiaat |
n/a |
|
Qasigiannguit |
579 |
4.371,25 |
Ilulissat |
2.441 |
65.965,39 |
Qeqertarsuaq |
1.520 |
10.144,36 |
Uummannaq |
1.302 |
75.042,94 |
Upernavik |
n/a |
|
Qaanaaq |
751 |
22.437,45 |
Tasiilaq |
n/a |
|
Itt. |
n/a |
|
Katillugit |
25.275 |
458.793,75 |
Malugeqqusaq: n/a = Kommuninit nammineerlutik inissiaatiminnik attartortittakkanik aqutsisunit paasissutissanik peqartoqanngilaq.
Tabel 2-mi takuneqarsinnaavoq kommunit ½ mio. kr.-it ataallugit annaasaqassasut kommunit tallimat paasissutissanik pissarsivigineqanngitsut eqqaassanngikkaanni. Erseqqissarneqassaaq iluanaarutissanit annaasat attartortunut taamatut annertussusilinnik ineqarnermut akiliutinut appariaataassammata. Assersuutitut taaneqarsinnaavoq Sisimiuni attartornerit 154-it pineqarmata, taakku ilaat 97-it inissiaallutik marlunnik initalli. Attartornernit taakkunannga 97-init 59-it utoqqarnut inissiaapput.
Tabel 3: M²-imut 15.000 kr.-nit sinnerlugit sanaartornermut aningaasartuuteqarnikkut annaasassanik naatsorsukkat.
Inissiat amerlass.* |
San. aki 15.500 kr. |
San. aki 16.000 kr. |
San. aki 16.500 kr. |
San. aki 17.000 kr. |
San. aki 17.500 kr. |
San. aki 18.000 kr. |
San. aki 18.500 kr. |
San. aki 19.000 kr. |
1 |
488 |
975 |
1.463 |
1.950 |
2.438 |
2.925 |
3.413 |
3.900 |
50 |
24.375 |
48.750 |
73.125 |
97.500 |
121.875 |
146.250 |
170.625 |
195.000 |
100 |
48.750 |
97.500 |
146.250 |
195.000 |
243.750 |
292.500 |
341.250 |
390.000 |
125 |
60.938 |
121.875 |
182.813 |
243.750 |
304.688 |
365.625 |
426.563 |
487.500 |
150 |
73.125 |
146.250 |
219.375 |
292.500 |
365.625 |
438.750 |
511.875 |
585.000 |
175 |
85.313 |
170.625 |
255.938 |
341.250 |
426.563 |
511.875 |
597.188 |
682.500 |
200 |
97.500 |
195.000 |
292.500 |
390.000 |
487.500 |
585.000 |
682.500 |
780.000 |
225 |
109.688 |
219.375 |
329.063 |
438.750 |
548.438 |
658.125 |
767.813 |
877.500 |
250 |
121.875 |
243.750 |
365.625 |
487.500 |
609.375 |
731.250 |
853.125 |
975.000 |
Malugeqqusaq: * Imaassorineqarpoq inissiat tamarmik 65 m²-nik angissuseqartut.
Tabel 3-mi takutinneqarpoq m2-imut sanaartornermi akit assigiinngiiaartillugit annaasat kr.-inngorlugit. Tassa annaasat 243.750 kr.-ussapput, inissiat 125-it 65 m2-iusimassappata, m2-imut 17.000 kr.-inik akilerlugit sanatinneqarsinasut. Tassunga tunngatillugu oqaatigineqassaaq annaasat ineqarnermut akiliutinut akikillisaataassammata taamaammallu 1:1-imik ineqarnermut akiliutinik appartitsissutaassallutik.
Illuutit attartortunit ineqarnermut tapiissutisisartunit inigineqartut pineqassappata ineqarnermut akiliutit annikillisinneqarnerisa kingunerisaannik ineqarnermut tapiissutinut tunngatillugu ileqqaarutaasunik ilanngaaserneqassapput.
Ilaqutariit inersimasut marluk marlunnik qitornallit assersuutigissagaanni inoqutigiit ukiumut 359.500 kr.-inik isertitaqartarlutik akileraarusigassaatitaasunik, taakku 20 %-imik ineqarnermut tapiiffigineqarsinnaatitaassapput. Inigisaat 97 m2-iuvoq, m2-imut 18.000 kr.-ilerlugu sananeqarsimasoq. Ukiumut iluanaarutissanit annaaneqartarput 4.365 kr.-it, taakkunannga ilanngaatigineqassallutik ineqarnermut tapiissutissaagaluarnit ileqqaakkat 4.365 kr.-t 20 %-ii, taamaalippat annaasassat ilanngaasikkat 3.492 kr.-iussallutik. Taakku ilaqutariit qaammammut ineqarnermut akiliutaannik 291 kr.-inik appartitsissutaassapput.
Naatsorsuinerugallartut takutippaat pensionisiallit kisimiittut ineqarnermut tapiissutit allanngortinneqarnerisigut naatsorsuutigineqartumit sakkortunerusumik aningaasaqarnikkut eqqugaassasut. Tamatumunnga pissutaavoq pensionisiallit siusinnerusukkut isertitaminnit %-inngorlugu akiliisarmata ineqarnermut nammineq akiliutissat ilaannit sinnerilu ineqarnermut tapiissutitut pissarsiarisarlugit.
Taamaammat nammineq akiliutissanut ineqarnermut akiliutit qanoq issuserpiaat apeqqutaalluinnassapput. Pensionisiallit maannakkut ineqarnermut akiliutit %-iannik nammineq akiliutissamittut akiliisalissapput sinnerilu ineqarnermut tapiissutitut pissarsiarisalissallugit. Tamatuma kinguneraa pingaartumik pensionisiallit utoqqarnut inissiani nutaani najugaqartut immikkut sakkortunerusumik eqqorneqartalernerat, inissiammi tamakku qaffasissupilorujussuarnik m2-imut akeqartillugit sanaartorneqakkajummata, allaat kr. 18.000-iniit 21.000-inut akeqartillugit soorunalilumi ineqarnermut akiliutissat qaffaseqarlutik.
Naatsorsuusiaagallartut tunngavigalugit m2-imut sanaartornermut akinik 15.000 kr.-inik iluanaarutissatut akileqquneqartussanik annerpaaffissaliinikkut annaaneqartussatut naatsorsuutigisat ineqarnermut tapiissutinut naatsorsuutigisatut atuinikinnerussutit iluanniitinneqarsinnaassapput.
Siumut akiliutissanut taarsiagassarsianut akilerneqarsimanngitsunut, inimik qimatsinermut atatillugu annaasanut, ineqarnermut akiliutissanut kinguaattoorutinut ineqarnermullu akiliutissanik akilersuinnginnerup kingunerisaanik annaasassanut tunngatillugu najugaqaqatigiiffiit ataasiakkaat pissutsinit tamakkuninnga nammatassinneqartussaassapput tamakkulu aallaaviatigut inissiamik piginnittumut iluanaarutissat akiliiffigeqatigiinneranni sunniuteqartussaanngillat. Annaasaqaataajunnartut tassalu isertitassat/akilersugassat piviusunngortinneqanngitsut ukiuni tulliuttuni ineqarnermut akiliutissat akileqquneqarneranut ilanngunneqartassapput.
Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit
§ 1, nr. 1-imut
Aalajangersakkami erseqqissarneqarpoq malittarisassatut pingaarnerusutut peqqussut taamaallaat atuuttoq inigisanut ukioq naallugu najortakkanut, tamatumanilu pineqarpoq attartortoq sapaatit akunnerata ulluisa arfineq marluk sivikinnerpaamik affaanni peqanngissinnaassasoq. Assersuutigalugu illut aasarsiortarfiit assigisaallu peqqussutip avataaniipput. Tamatumanili akornutaassanngilaq assersuutigalugu imarsiortoq qaammat ataaseq imaaniissinnaammat kingornatigullu qaammat ataaseq sulinngiffeqarluni. Imaluunniit angallassinernik aaqqissuisoq assersuutigalugu qaammatit pingasunngorneri tamaasa ulluni 14-ini peqanngissinnaammat.
Namminersornerullutik Oqartussat kommunilluunniit inissiaq attartortittagaq ataaseq arlallilluunniit siunertanut immikkut ittunut, soorlu inissiat aalajangersimasumik siunertallit aamma pisortaatitanut inissiat, taamaattunut immikkoortissinnaavaat. Taamatuttaaq Namminersornerullutik Oqartussat kommunilluunniit inissiat immikkut inuussutissarsiornermut imaluunniit nuttarsinnaassuseqarnissamut tunngasunut inniminnersinnaavaat. Assersuutigalugu taamaaliortoqarsinnaavoq suliffeqarfiit aallarterlaat ikiornerisigut, sulisussat immikkut piginnaanillit pissarsiariniarlugit imaluunniit ataatsimut isumaginninnermi suliffeqarnermilu naalakkersuinikkut ingerlatsinermi suliniutitut. Inissianut tamakkununnga tunngatillugu attartortarneq pillugu peqqussut malinneqartussaavoq. Tamatuma saniatigut inissat ataasiakkaat peqqussutip avataaniitinneqarsinnaapput, soorlu atorfimmut atasumik pinngitsoorani najugassaat, aammalu attartornerit inatsisit allat atorlugit aqunneqartut peqqussutip avataaniipput. Assersuutigalugu tamatumaniipput inunnik isumaginninnikkut najugaqaqatigiiffiit assigisaallu.
Aalajangersakkami erseqqissarneqarportaaq peqqussut atuutinngitsoq inigitinneqarallartunut inigitinneqartunulluunniit allanut, inissiinermi akiliisitsinissaq piumasarineqaraluarpalluunniit.
Assersuutigalugu peqqussut atuutinngilaq atorfillit utaqqiisaa inissinneqarallarnerannut (vakant), tassa atorfilittut inissinneqarnissartik utaqqillugu. Peqqussut atuutinngilartaaq assersuutigalugu peqqinnissaqarfiup taartaagallartunik inissiinerani imaluunniit sivikitsumik atorfeqartitsinerani.
Taamaattorli piumasaavoq inissiaq assersuutigalugu inissiigallarnermut atugaasoq inissianit attartortittakkanit peerneqarsimassasoq inissiigallarfissatut aalajangigaalluni. Tamanna soorlu atuuppoq pineqarpat inissaq suliffeqarfimmut illutaanulluunniit allanut atasoq, tassa inissiaq sulisunut suliffeqarfimmi tassungaluunniit atasunut atorneqarpat.
Aalajangersakkami erseqqissarneqarpoq peqqussut taamaallaat atuuttoq attartornernut attartortoq inuttut namminiusutut attartortuuppat. Taamaalilluni attartortoq inatsisit malillugit attartortuuppat aalajangersimasumik inuttaqarani attartornermut peqqussut atuutinngilaq.
Assersuutigalugu inuk aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffimmut attartortitsisuuppat peqqussut atuutinngilaq, kisianni aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffik atorfilillu attartortitsigallartuuppata peqqussut atuutissaaq.
§1, nr. 2-mut
Aalajangersakkap kingunerissavaa illuutiigisamik attartortut attartortutut inigigallakkamik piginneqatigiilluni illuutitut pigilernissaa siunertaralugu piginneqatigiilluni inissiaatileqatigiiffimmik pilersitsisimappata peqqussummi aalajangersakkat ilai Naalakkersuisut saneqqussinnaavaat.
Saneqqutsisinnaaneq taamaallaat pisinnaavoq illumik piginnittup piginneqatigiilluni illuutileqatigiiffimmut tunniukkumallugu allaganngorlugu neqerooruteqarneraniit qaammatit qulingiluat qaangiutsinnagit. Piffissap taassuma iluani isumaqatigiinniarnerit allamulluunniit pigisassanngortitsineq naammassineqarsimanngippata Naalakkersuisut peqqussummik matuminnga saneqqutsisinnaanerat atorunnaassaaq.
§1, nr. 3-mut
Aalajangersagaq aaqqiineruvoq § 1a-p atulersinnerata kinguneranik. Inissarsiortunit nalinginnaasumik utaqqisuniittunit salliutillugit inissiat illuutini Namminersornerullutik Oqartussanit kommuninillu pigineqartut atorneqanngitsut siunertanut sukumiinerusumik nalunaarsukkanut atorneqassapput. Inissiat attartortittakkat piginneqatigiilluni illutileqatigiiffinngortinneranni attartortitsisup piginneqatigiilluni illuutileqatigiit pisinnaatissinnaavai inissaq atorneqanngitsoq inummut peqatigiiffimmi utaqqisuniittumut tunniussinnaagaat.
Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu illuutaannut qinnuteqartut utaqqisunut attartortitsisup ingerlataanut allatsissapput. Inissat tunniussorneqassapput inissarsiortut qanga allatsissimanerat tunngavigalugu. Utaqqisunut allatsinnermut atatillugu ukiumoortumillu nalunaaqqittarnermut atatillugu akiliuteqartitsisoqartassaaq.
§1, nr. 4-mut
Aalajangersakkap kinguneraa kommunip inuttut atugarisat tunngavigalugit inissamik tunniussisinnaanini atoruniuk qulakkiissagaa ineqarnermut immikkoortortap aningaasatigut eqqorneqannginnissaa. Taamatut eqqorneqarsinnaaneq matuneqassaaq kommunip annaasassanut qularnaveeqqusiineratigut.
Kommunip inuttut atugarisat tunngavigalugit inissiineq atorpagu siunertariinnarlugu utaqqisut allattorsimaffiat saneqqunniarlugu ajornartorsiut annikitsunnguussaaq, tassami ilimagisariaqarmat kommunip annaasaqarnissanut qularnaveeqqusiissutai ineqarnermut immikkoortortamit atorneqarunnanngitsut, tassa inuttut atugarisat tunngavigalugit inissamik tunineqartoq naammattunik aningaasaateqassammat aningaasartuutit ineqarnermut tunngasut akilernissaannut. Inuttut atugarisat tunngavigalugit tunisinermut aallaaviuvoq attartortoq akiliisinnaasoq, tassami pineqartoq inuttut atukkamini aningaasatigut ajornartorsiunngimmat taamaallaalli oqqiffissaqarani, tassa inissaaleqilluni.
Kommuni inummik inissaaleqiinnarani aamma inuttut atukkamigut aningaasarliortumik inissisimaguni ilimagisariaqarpaa kommunip annaasaqarnissamut qularnaveeqqusiissutaa ineqarnermut immikkoortortamit atorneqarumaartoq, tassa inissarsiortoq inigisamut tunngasut akilernissaannut naammattunik aningaasaateqanngimmat.
Annaasaqarnissamut qularnaveeqqutit taamaallaat atorneqarsinnaapput ineqarnermut isumaqatigiissutip atorunnaarsitaanerani kinguartinneqarneraniluunniit. Qulanaveeqqusiineq ukiumut ataatsimut killeqartitaasoq aamma qaammatini aqqaneq marlunni ineqarnermut akiliutissanut killiligaavoq, taamaattorli annerpaamik 60.000 kr.-inut. Pingaaruteqarpoq aalajangiusimassallugu kommunit ataasiakkaat taamatut qularnaveeqqusiisut aningaasatigut aarleqqutissaqanngimmata inuttut atugarisat tunngavigalugit inunnik inissaarutiinnartunik, taamalu aningasaqarnikkut ajornartorsiunngitsunik, inissiinerminni.
Attartorneq 1. juli 2003-mi aallartissimappat annaasaqarnissamut qularnaveeqqusiineq ullormit tassanngaaniit ukioq ataaseq atuuttussaassaaq. Tassalu annaasaqarnissanut qularnaveeqqusiineq kingusinnerpaamik 30. juni 2004-imi atorneqarsimanngikkuni ingerlaannaq atorunnaassaaq.
Assersuutigalugu 1. april 2004-mi attartortup ineqarnermut akiliisannginnera pissutigalugu qularnaveeqqusiineq atuutilerpat annaasat suli nalunaarneqarsimanngillat. Imaassinnaavoq annaasat aatsaat naatsorsorneqartut 1. november 2004-mi akiliisitsiniartartup attartortoq anisereerpagu. Pissusiviusulli imaapput attartorneq atorunnaarsinneqarsimassasoq aammalu annaasaqarsimaneq takussutissaqalersimassaaq annaasaqarnissap atulernissaa pilersinnagu.
§1, nr. 5-imut
Aalajangersakkap kinguneraa sananeqarneranut aningaasartuutit iluanaarutissat naaatsorsornerannut atorneqartut kvadratmterimut qanoq annertussuseqarnissaata pilersinnera. Tamatuma assigaa kvadratmeterimut akissaq minnerpaamik 7.000 kr.-iusussaq. Ineqarnikkut nutarterinermut tamarmiusumut tunngatillugu pingaaruteqarpoq qulakkiissallugu illuliat nutaannginnerit nutaanerillu akornanni ineqarnermut akiliutit assigiinngippallaalinnginnissaat.
§1, nr. 6-imut
Aalajangersagaq imm. 1-ioqqaartumik taamaallaat iluarsiineruvoq, tassani imm. 5 pinnagu kukkusumik § 13, imm. 3 innersuutigineqarpoq.
§1, nr. 7-imut
Malittarisassap kingunerissavaa iniutinik aqutsisisup attartornermut uppernarsaatit suliarisinnaalissammagit kiisalu akileeqqusinermut qaammammut akiliutissaq akileqqussallugu. Tamatuma saniatigut akiliinngitsoortoqarsimappat aqutsioq tuavisaaraluni allagaqarnerminut akileeqqusisinnaavoq.
Siunertarineqarpoq allaffitsigut aqutsinerup sapinngisamik takulertoruminartuunissaata pilersinneqarnissaa. Tamatuma kingunerissavaa attartortut sullinneqarumasut tamanna akilissammassuk.
Inissianik aqutsisup inissianik piginnittoq sinnerlugu akiliigallassutinut tunngatillugu aaqqissuussineq aqutassaraa. Tassalu akiliigallassutit inernermut immikkoortortamut tunngatillugu ataatsikkut akilikkatut isigineqassapput attartornerup aallartinneraniit attartortut ataasiakkaat aningaasat inigisamik piginnittumit attartorsimagaluarpatigilluunniit.
§1, nr. 8-mut
Aalajangersakkap kinguneraa inigisanik piginnittoq avataaneersumik aqutsisoqartitsisoq pisortatigoortumik pisussaatitaammat nakkutilliissalluni. Namminersornerullutik Oqartussat kommunilluunniit avataaniit aqutsisoqalersimagunik nakkutilliinissamut pisussaaffitsik naammassisinnaavaat aqutsisuusup kukkunersiuisua nalunaarusiortillugu inigisanik aqutsisup suliani ingerlakkaa inaatsisartut peqqussutaat manna aalajangersakkallu tassunga tunngasut naapertorlugit. Taamaakkaluartoq Namminersornerullutik Oqartussat kommuniluunniit aqutsisup avataaneersup kukkussutaanut sumiginnagaanullu pinngitsuutinneqarsinnaanngillat.
Inigisanik piginnittup inissiaatini nammineq aqutarigunigit nammineq kukkunersiuisuni nalunaarusiortissavaa aqutsineq ingerlanneqartoq inatsisartut peqqussutaat manna aalajangersakkallu tassunga tunngasut naapertorlugit ingerlanneqartoq. Naatsorsuutigineqarpoq nalunaarusiat suliarineqarlutillu Naalakkersuisunut nassiunneqartassasut aqutsisup nammineq naatsorsuutiminik saqqummiussinera peqatigitillugu.
Aalajangersakkap kingunerissavaattaaq Naalakkersuisut nakkutilliineq pillugu sukumiinerusunik malittarisassaliorsinnaanerat, tamatumani ilanngullugu nakkutilliinermi atortussat suliarineqartarnerat.
§ 1, nr. 9-mut
Aalajangersagaq imm. 3-oqqaartumut taamaallaat iluarsiineruvoq, tassani imm. 2 pinnagu kukkusumik imm. 4 innersuutigineqarpoq.
§ 2-mut
Aalajangersakkap kinguneraa peqqussutissatut siunnersuutip 1. januar 2003-miit atuutilernissaa ullormit tassanngaaniit attartornermut tunngasunut tamanut atuutilissalluni. Taamaattoq § 1, nar. 5 aatsaat 1. april 2003-miit atuutilissalluni attartornermut akiliutissat apparnissaasa kalerriutigineqarnissaat pillugu.