Samling

Bemærkninger

Bemærkninger til forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge.

Almindelige bemærkninger.

Baggrunden for fremlæggelsen af dette forslag til ny Landstingsforordning om hjælp til børn og unge er dels anbefalingerne i Socialreformkommissionen betænkning fra 1997 og dels debat og beslutninger i Landstinget om børn og unge.

I Grønlands Børneår 2000 blev der afholdt konferencen “Nye veje i omsorgen for børn og unge”, hvor der blev fremlagt en række forslag om nye initiativer med henblik på revision af regler og forbedring af indsatsområder. Disse forslag er tillige søgt indarbejdet.

Behovsprincippet skal være grundlaget for hjælp til børn og unge, således at det er barnets/den unges behov, der er afgørende for hvilke hjælpeforanstaltninger, der sættes i værk, i stedet for det nuværende princip hvor der alene fokuseres på familiens samlede behov. Derfor sætter forordningen barnets basale behov i fokus. En umiddelbar konsekvens er, at der kan og skal sættes ind på et tidligt tidspunkt i børnefamilier med sociale problemer. En tidlig indsats giver mulighed for, at problemerne ikke bliver for omfattende for barnet eller den unge, og at problemerne ikke får lov at blive større og mere komplekse.

En tidlig indgriben og obligatorisk udarbejdelse af handleplaner kan være med til at forebygge, at problemerne i børnefamilien vokser, og samtidig bevirke et mindsket behov for eksempelvis en behandlingsanbringelse af et barn. Derfor er der forslag til bestemmelser om handleplaner for tiltag i hjemmet, ved anbringelser med præcisering af formålet, og ved ophøret af anbringelsen (efterværn), så der tages hånd om barnets eller den unges fremtid.

 

En professionel plejefamilieordning kan for nogle børn og unge være alternativ til anbringelse på en døgninstitution. En professionel plejefamilieordning kan også være en fordel for døve og hørehæmmede børn og unge, der ikke har specielt behov for en døgninstitutionsplads, men alene har brug for at kunne følge en særlig tilrettelagt undervisning, som kun tilbydes uden for hjembyen. Derfor er der indarbejdet forslag om professionelle plejefamilier.

Professionelle familieplejere er et supplement til døgninstitutionerne. Erfaringerne viser at behovet for institutionspladser til behandlingskrævende børn og unge er stigende, og der er derfor behov for dette supplement til de nuværende døgninstitutioner.

Med henblik på en sikring af et mere kontinuerligt forløb for børn og unge, der anbringes på døgninstitution, er der udarbejdet bestemmelser om efterværn, således at der sikres en opfølgning på og et videre arbejde omkring barnet / den unge, når det udsluses fra døgninstitutionen.

En del af bestemmerne i den gældende forordning vil også være at finde i dette forslag, men når de anvendes skal kommunerne altid have formålet i tankerne, således at forordningen bliver forvaltet i henhold til formålet.

Der er sket en opstramning af nogle af bestemmelserne således at der ikke længere vil være tvivl om, at barnet eller den unge skal sættes i centrum.

Forordningen tilgodeser principperne i FN´s konvention om barnets rettigheder. Det indebærer, at børn og unge skal hjælpes til at udforme sine egne synspunkter i alle faser af undersøgelsen og indsatsen. Det understreges, at barnets eller den unges synspunkter altid skal inddrages og tillægges passende vægt afpasset efter barnets alder og modenhed.

Forholdet til anden lovgivning

Den kommunale styrelseslov blev revideret i 1994 og sagsbehandlingsloven blev vedtaget samme år.

Ved denne revision af børn- og ungeforordningen fra 1992 er der derfor foreslået en række ændringer som følge af ovennævnte to love, hvis generelle bestemmelser erstatter de specielle bestemmelser i den nuværende forordning.

Den kommunale styrelseslov:

I henhold til den kommunale styrelseslov er det op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvordan styrelsesvedtægten skal være. At kommunalbestyrelsen er angivet som beslutningsmyndighed er ikke til hinder for, at børn og ungesagerne er placeret i det sociale udvalg eller andet stående udvalg. Det er heller ikke til hinder for at beslutningen i de enkelte sager træffes på administrativt niveau.

Overalt i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser er kommunen anført som den sags behandlende og besluttende myndighed, men det ændrer naturligvis ikke på, at beslutningerne træffes på vegne af kommunalbestyrelsen.

Det følger af styrelsesloven,

• at beslutninger normalt træffes ved almindeligt flertal,

• at et udvalgsmedlem kan forlange en sag forelagt den samlede kommunalbestyrelse,

• at formanden for et udvalg kan træffe beslutning på udvalgets vegne samt

• at borgmesteren kan træffe uopsættelige beslutninger på kommunalbestyrelsens vegne

Da der allerede er en række regler i styrelsesloven, der tilgodeser de samme principper som nogle af bestemmelserne i den nuværende forordning er det fundet hensigtsmæssigt at fjerne 

bestemmelserne om kommunalbestyrelsernes og det sociale udvalgs opgaver/kompetencefordeli­ng i dette forslag.

Sagsbehandlingsloven:

Forslagets bestemmelser om sagsbehandling suppleres naturligvis af sagsbehandlingsloven, der indeholder detaljerede bestemmelser om vejledning, aktindsigt, retten til at udtale sig og partshøring m.v. Det er vigtigt at sagsbehandleren under hele sagens forløb iagttager sagsbehandlingsloven og i sin sagsbehandling medtager de særlige regler der er anført i enkelte paragraffer.

Handicapforordningen:

Både den nuværende forordning og dette forslag tager sigte på almindelige børn og unge. Bestemmelserne suppleres med bestemmelserne i landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap for så vidt angår handicappede børn og unge.

Lov for Grønland om svangerskabsafbrydelse nr.232 af 12. juni 1975:

 

Hjemmel, til at den gravide unge under 18 år kan få foretaget abort uden forældrenes samtykke, findes i lovens § 6 stk 2.

Udover ovennævnte lovgivning er der også berøringsflader med Landstingsforordning om tværfaglige samarbejdsudvalg og Landstingsforordning om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser

Forslaget med bemærkninger har været til høring hos KANUKOKA på vegne af kommunerne, arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer m.fl. De indkomne høringssvar er indarbejdet i nærværende forslag.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Nye tiltag såsom tidlig indsats for gravide kvinder, familiebehandling, aflastning, støtte til forældre i forbindelse med fjernelse af barn fra hjemmet, efterskole/kostskoleophold, handle-planer, professionel familiepleje, kommunale forpligtelser overfor plejefamilier, eventuelle sager til Det centrale børnesagkyndige udvalg samt eventuel oprettelse af kommunale døgninstitutioner, vil selvfølgelig betyde administrativt merarbejde for kommunen og Landsstyret.

Der skal dog tages et forbehold for det merarbejde, der kan være tale om. Den væsentligste del af det administrative arbejde skal allerede udføres i henhold til sagsbehandlingsloven. Som eksempler kan nævnes: sagens oplysning, høring af samarbejdsparter, mødevirksomheder, brevvekslinger i forbindelse med handleplaner. Og i et vist omfang findes der allerede i kommunerne en tidlig indsats for gravide kvinder, familiebehandlinger, aflastninger samt tilbud til plejefamilier.

Der er foretaget økonomiske beregninger på de områder hvor der er foreslået nye eller ændringer på eksisterende tiltag: personlig rådgiver, aflastning, efterskole, professionel plejefamilie og udmåling af forsørgelse af alle plejebørn, samt kursus for plejefamilier og sagsbehandlere for plejefamilier.

Den samlede udgift for tiltag i forbindelse med anbringelse af børn og unge i familiepleje indgår i konsekvensberegningen, selvom kommunerne i forvejen afholder nogle af udgifterne.

De samlede forøgede udgifter udgør i alt 18,3 mio kr, se vedlagte bilag.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Forordningen indledes med at fastslå formålet, herunder at barnet skal være i centrum.

Den gældende forordning er blevet administreret ud fra et princip, hvor det er forældrenes ret til deres barn, der har været afgørende for den hjælp, der ydes til barnet og familien som helhed. Der skal fortsat tages højde for hele familiens behov og at de får tilbudt hjælp, men det skal ikke overskygge barnets individuelle behov, der ofte er begrundet i forældrenes omsorgssvigt. Udgangspunktet er barnets eller den unges behov for en tryg opvækst.

Til § 2

Efter formålet skal der skabes de bedst mulige opvækstvilkår for alle børn og unge. Kommunerne har i forhold til de børn og unge, der ikke har særligt behov for hjælp, pligter i henhold til dagtilbud, skole m.v.

Disse tilbud suppleres for børn og unge med særlige behov af bestemmelserne i denne forordning. Blandt de muligheder, som forordningen giver kommunen mulighed for at iværksætte, skal vælges de tiltag, der er mest hensigtsmæssige for det enkelte barn eller den enkelte unge i det konkrete tilfælde. Der bør derfor med det samme satses på den hjælpemulighed, som efter en indledende undersøgelse af barnets eller den unges forhold må anses for den rette til opfyldelse af det konstaterede behov.

Formålet med at yde hjælp til de børn og unge, der har et særligt behov er, at skabe de bedst mulige opvækstvilkår, så de får mulighed for at udnytte deres potentiale bedst muligt med hensyn til personlig udfoldelse, udvikling og sundhed.

Hjælpen skal ydes på så tidligt et tidspunkt som muligt ud fra en forudsætning om, at en tidlig indsats i en del tilfælde kan standse et uhensigtsmæssigt udviklingsforløb.

Der kan særligt henvises til betydningen af en familieorienteret og forebyggende indsats over for børn og unge af forældre med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer fx som følge af alkohol- eller narkotikamisbrug eller en sindslidelse.

Det er præciseret, at kommunen skal yde en særlig indsats til gravide kvinder, hvis børn er i særlig risikogruppe, fordi barnets udviklingsmuligheder i høj grad afhænger af tiden lige før og efter fødslen.

Til § 3

Nationale rapporter tilsendes FN’s Børnekomite hvert 5. år og næste gang er i 2003. For at få så sandfærdigt et billede som muligt af børn og unges vilkår er det vigtigt, at kommunerne bidrager med at rapportere lokale tiltag eller begivenheder.

Til § 4

Bestemmelsen fastslår en tilsynsforpligtelse for kommunen.

Tilsynspligten omfatter alle forhold, der har betydning for børns og unges livsbetingelser i lokalområdet. Det er således kommunens pligt også over for andre myndigheder at gøre opmærksom på uhensigtsmæssige forhold.

Ved udførelsen af tilsynet er det vigtigt, at der samarbejdes ikke blot mellem de enkelte forvaltninger i kommunen, men også med andre offentlige myndigheder, fx embedslægen. Et samarbejde med private og frivillige organisationer og foreninger vil også være nødvendigt for, at kommunen kan danne sig et overblik over tilbudene til børn og unge i kommunen. Dette er især vigtigt af hensyn til mulighederne for en tidlig forebyggende indsats.

Kommunernes tilsynspligt omfatter også børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Det er dermed ikke den hidtidige hjemkommune men den kommune, barnet nu bor i, der fører tilsyn med barnet eller den unge, der er anbragt uden for hjemkommunen.

Bestemmelsen understreger betydningen af, at tilsynet føres på en sådan måde, at der kan sættes ind med en tidlig indsats i de tilfælde, hvor et barn eller en ung må formodes at have behov for særlig hjælp og støtte.

Kommunens pligt til at føre tilsyn omfatter alle børn og unge, der har ophold i kommunen, og dermed også børn og unge på krisecentre. Dette indebærer, at kommunen må tage kontakt til og løbende holde sig orienteret om forholdene for de børn og unge, der opholder sig på de i kommunen beliggende krisecentre, med henblik på, at den relevante hjælp kan tilbydes til barnet eller den unge og familien på det tidligst mulige tidspunkt. Dette skal naturligvis ske under iagttagelse af den anonymitet, som brugerne af krisecentret er sikret.

Til § 5

Reglerne om underretningspligt efter § 5 har sammenhæng med, at det efter § 9 påhviler kommunen at yde forældremyndighedsindehaveren eller andre, der sørger for et barn eller en ung, rådgivning med henblik på løsning af vanskeligheder i familien, og at det påhviler kommunen at sørge for, at barnets eller den unges forhold undersøges, hvis det må antages, at barnet eller den unge trænger til særlig støtte.

Alle borgere har pligt til at foretage underretning. Det er i offentlighedens og alles interesse at tilgodese børn og unge.

Ved modtagelse af skriftlige underretninger vil det være i overensstemmelse med god forvaltningsskik, at kommunen over for afsenderen bekræfter modtagelsen af underretningen.

En underretning i medfør af § 5 medfører ikke, at kommunen bliver forpligtet til at iværksætte tiltag. I nogle tilfælde vil henvendelsen nødvendiggøre, at kommunen som led i sin almindelige tilsynspligt i henhold til § 4, skal undersøge, om der er behov for hjælp.

En egentlig pligt til at underrette familien vil afhænge af den konkrete sag, men kommunen må være meget opmærksom på, at familien inddrages så tidligt som muligt, hvis det kommer på tale at iværksætte undersøgelser og lignende.

Med hensyn til notatpligt kan der henvises til offentlighedslovens § 6, hvorefter der er notatpligt vedrørende faktiske oplysninger, der er af betydning for en sags afgørelse, i sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.

Et særligt problem foreligger, hvor der er tale om anonyme henvendelser. Problemet kan opstå i 2 forskellige situationer. I den ene situation, hvor underretteren er anonym også i forhold til kommunen, kan det være nødvendigt, at kommunen foretager en undersøgelse på baggrund af den anonyme henvendelse, men arten og omfanget må i høj grad afhænge af de konkrete omstændigheder.

I den anden situation er kommunen bekendt med underretterens navn, men denne ønsker at være anonym i forhold til familien. Der er efter sagsbehandlingslovens § 15 mulighed for at undtage navnet på underretteren fra aktindsigt, men kun når dette kan begrundes med et særligt hensyn til underretteren, og kun når dette hensyn klart overstiger hensynet til familiens behov for at få oplyst identiteten på underretteren. Kommunen kan derfor ikke på tidspunktet for underretningen love, at vedkommende kan være anonym i forhold til familien.

Til § 6

Bestemmelsen fastslår, hvordan kommunen skal iværksætte og gennemføre undersøgelsen. 15 års grænsen er valgt, fordi barnet på det tidspunkt er over den kriminelle lavalder.

Hvis barnet eller den unge modsætter sig undersøgelsen, må det afgøres ud fra de regler, der i øvrigt gælder om lægelig behandling imod patientens ønske, om undersøgelsen kan gennemføres.

Hvis det i forbindelse med en undersøgelse viser sig, at barnet har et handicap, skal sagen behandles i overensstemmelse med landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap.

Lokale fagfolk kan f. eks. være psykologer, pædagoger, sundhedsplejersker, socialpædagoger. Bestemmelsen giver hjemmel til, at kommunen kan lade barnet midlertidigt anbringe på institution eller indlægge på sygehus eller psykiatrisk afdeling for at undersøgelsen kan gennemføres uden forældrenes samtykke.

Til § 7

En undersøgelse kan resultere i, at kommunen træffer afgørelser om iværksættelse af hjælpe-hjælpeforanstaltninger i forhold til barnet eller for familien. For at få mest ud af hjælpeforanstaltningen skal det fremgå hvordan forældrene eller barnet forholder sig til hjælpen.

De forskellige hjælpehjælpeforanstaltninger fremgår af § 9.

Til § 8

Der er efter bestemmelsen ikke tale om en egentlig pligt for kommunen til altid at give barnet mulighed for en samtale. Kommunen skal vurdere konkret, om barnet med fordel kan udtale sig om sagen. Barnet har ret til at afslå at udtale sig, og oplysning herom skal fremgå af sagen.

Forældremyndighedens indehaver kan ikke modsætte sig, at kommunen giver barnet mulighed for en samtale.

Sagsbehandlingsloven fastlægger, hvornår kommunen er forpligtet til at foretage partshøring. Bestemmelserne er imidlertid ikke til hinder for, at der gennemføres partshøring i videre omfang. Det vil følge af god forvaltningsskik, at partshøring også foretages i de tilfælde hvor det skønnes, at den unge kunne have en vis interesse i at få lejlighed til at se og eventuelt kommentere afgørelsesgrundlaget, medmindre hensynet til offentlige eller andre privates interesser taler imod det.

Det tværfaglige samarbejdsudvalg består af repræsentanter for skole-, social- og sundhedsvæsen, og dets opgaver fremgår af Landstingsforordning nr. 14 af 1. november 1982.

Til § 9

Når barnets og familiens forhold betyder, at kommunen må tilbyde hjælpeforanstaltning, skal kommunen indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaver og hos barnet, hvis dette er fyldt 15 år. Tilbuddet til barnet skal tage udgangspunkt i det særlige behov, barnet har for at kunne imødegå problemerne hos sig, familien eller omgivelserne. Hjælpeforanstaltninger kan være en eller flere på én gang.

Forudsætningen for et godt udbytte af tiltagene er samarbejdet med forældrene og barnet og at parterne er motiverede for det. Der skal så vidt muligt træffes afgørelse om hjælp, der er i overensstemmelse med barnets og den unges behov, og således at forældremyndighedens indehavere eller andre der faktisk udøver omsorg for barnet eller den unge, også er indforstået med de tiltag, som iværksættes. Desuden vil der også kunne være tiltag som omfatter hele familien og derfor er det vigtigt at samarbejde med både barnet, den unge og forældremyndighedsindehaveren om tiltagene.

Rækkefølgen af hjælpeforanstaltningerne er ikke udtryk for en tidsmæssig prioritering i et sagsforløb. Enkelte bestemmelser er så åbenbare, at de ikke kræver uddybning.

Ad nr. 1:

Socialfaglig bistand til familien vil tage udgangspunkt i samtaler med særligt sagkyndige.

Forløbet af disse samtaler med familien og barnet eller den unge kan føre til, at der skønnes at være behov for at præcisere, at familien skal følge en bestemt fremgangsmåde, eventuelt i tilslutning til nærmere angivne tiltag som for eksempel:

                             at barnet skal søge et dagtilbud,

               at barnet eller den unge skal søge en skole eller andet uddannelsessted, en ungdomsklub eller lignende, eller

                             at barnet skal deltage i forskellige foreningsaktiviteter.

Ad nr. 2:

Et socialpædagogisk dagtilbud kan tilbydes, hvis det er åbenbart at barnet har brug for særlig stimulering til elementære daglige gøremål, som barnet ikke kan få hos forældrene. For den unge kan det f.eks. være hjælp til at starte en praktik med henblik på uddannelse eller tilpasning til beskæftigelse.

Ad nr. 3:

En hjælp til familien kan f.eks. bestå i at støtte familien i at strukturere hverdagen, at sørge for at børnene kommer i skole, til idræt eller lignende, at støtte forældrene i grænsesætning over for børnene, at motivere forældrene til aktiviteter og at støtte familien i kontakt til omgivelserne.

Støtten ydes i hjemmet af en person, der er ansat af kommunen med det formål at få familien til at fungere bedre eller styrke forældrene. Støtten kan være af såvel pædagogisk karakter som af praktisk art, eller hvad der i øvrigt måtte være behov for. Afgørelsen af hvilken person, der ansættes til opgaven, hviler på en vurdering af, hvilken sagkundskab der skønnes nødvendig i forbindelse med behovet hos familien, samt en vurdering af problemets karakter.

Støtten kan ydes i meget varierende perioder fra nogle få måneder til flere år, og tilstedeværelsen af en støtteperson i familien kan variere fra flere timer dagligt til et besøg 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag alt efter, hvor stor en indsats en afhjælpning af problemerne må antages at kræve.

Ad nr. 5:

For eksempel kan det være nødvendigt at foretage en anbringelse lige efter fødslen af et barn, hvis det er åbenbart under moderens graviditet, at hendes omsorgsevne er nedsat, eller hun har en mangelfuld indsigt i at varetage et nyfødt barns pleje og omsorg. Kommunen kan vælge at anbringe mor og barn på døgninstitution sammen, når der er udsigt til, at moderen vil og kan indgå i et samarbejde og lære at tage vare på barnet på længere sigt. Moderen skal kende for-målet med anbringelsen, og at hun muligvis ikke kan få sit barn med hjem ved udskrivelsen.

Ad nr. 6:

Bestemmelsen giver hjemmel til at iværksætte aflastningsophold, uden at aflastningen skal henføres under anbringelsesreglerne. Dette gælder, hvad enten aflastningen angår børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller børn og unge med sociale vanskeligheder. Der kan være flere formål med en aflastningsordning, fx aflastning af forældrene, støtte i opdragelsen af barnet eller forskellige former for optræning af barnet. I alle tilfælde er der tale om en hjælp for et barn eller en ung med ophold i eget hjem.

Tidsmæssigt kan de enkelte aflastningsophold strække sig fra 1 - 2 dage til 2 - 3 uger ad gangen. Selve aflastningsordningen vil kunne fungere for en længere årrække, eventuelt under hele opvæksten.

I praksis bruges aflastningsophold også i kombination med døgnanbringelse på institution, professionel familiepleje eller familiepleje. I disse tilfælde er aflastningsopholdet en integreret del af døgnanbringelsen, jf. nr. 10.

Ad nr. 9:

Bestemmelsen giver mulighed for at yde hjælp til dækning af forældrenes udgifter ved barnets eller den unges kost-/efterskoleophold, uden at der herved er tale om en anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet.

Bestemmelsen vil kunne anvendes i en række tilfælde, hvor kommunen skønner, at barnet eller den unge vil have gavn at et kost-/efterskoleophold, men hvor forældrene ikke har midler til egenbetalingen helt eller delvist og/eller rejsen. Hjælpen kan ydes i de tilfælde, hvor barnets/den unges problemer herunder psykiske skader er mindre alvorlige end det, der danner grundlag for en anbringelse uden for hjemmet.

Ad nr. 10:

En anbringelse uden for hjemmet skal vurderes i sammenhæng med de øvrige tiltag, som er nævnt i bestemmelsen. For at kunne opfylde formålet med anbringelsen kan der være behov for en kombination af hjælpetiltag over for hele familien.

Hvis en ung under 18 år, der selv har et barn, anbringes uden for hjemmet sammen med barnet, betragtes opholdet som et hjælpetiltag for den unge og barnet under et. Der skal således ikke træffes en særskilt afgørelse vedrørende barnet, så længe barnet opholder sig sammen med den, der har forældremyndigheden.

Ad nr. 11:

Bestemmelsen er ny og er indsat for at understrege vigtigheden af, at kommunen i samarbejde med barnet, den unge fortsætter hjælpeforanstaltningen, indtil barnet, den unge ikke længere har brug for hjælp, og dermed kan klare sig selv uden hjælp i henhold til denne forordning.

Bestemmelsen i stk. 3 giver adgang til at yde hjælp til dækning af udgifter, som står i direkte sammenhæng med de henstillinger eller pålæg som kommunen giver jf. numrene 1 til 11, som familien ikke selv har råd til at afholde.

Til § 10

Bestemmelsen om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, er blevet mere klar i forhold til gældende forordnings bestemmelser. Det er blevet præciseret, hvornår en kommune skal gribe til handling og foretage anbringelse uden samtykke. Sondringen mellem § 9 om at yde hjælpeforanstaltninger i samarbejde med forældremyndighedsindehaver og § 10 om tvangsmæssig indgriben er klar.

Behovsprincippet betyder, at der kan ske anbringelse uden for hjemmet, når barnets basale behov ikke kan opfyldes, og barnet har særligt behov for omsorg og pleje, eller når der på anden måde er risiko for alvorlig skade på barnets / den unges udvikling og sundhed.

Efter nr. 1. kan kommunen træffe afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet uden samtykke, når barnet eller den unge ikke lever under betryggende forhold og barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet ikke kan accepteres af kommunen.

Efter nr. 2. kan risikoen for skade på barnets eller den unges udvikling og sundhed være vold mod barnet eller den unge, eller begrundet mistanke om seksuelt misbrug eller overgreb.

Efter nr. 3 er risikoen at barnet eller den unge har misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder, som ikke kan løses ved den barnets eller den unges forbliven i hjemmet. Kommunen skal sørge for at barnet anbringes et passende sted.

Til § 11

Bestemmelsen fastsætter en egentlig pligt for kommunen til at gøre indehaveren af forældre-myndigheden bekendt med retten til at udtale sig om sagen, forinden der træffes afgørelse. Det bemærkes herved, at kommunen skal være særlig opmærksom på denne pligt i de tilfælde, hvor forældrene ikke ønsker at gøre brug af tilbudet om bisidder. Forpligtelsen efter bestemmelsen fritager ikke kommunen for at foranstalte partshøring, jf. reglerne i sagsbehandlingslovens § 19.

Bestemmelsen er alene et pålæg til kommunen om at gøre parten bekendt med en enkelt af de rettigheder, der følger af sagsbehandlingsloven. Heraf følger endvidere retten til aktindsigt, som parterne i sagen har. Undtagelsesbestemmelserne i sagsbehandlingsloven vedrørende aktindsigt finder således tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsen i stk. 2 sikrer, at den der drager omsorg for barnet uden at være part i sagen i henhold til sagsbehandlingsloven har krav på at blive hørt i sagen.

Bestemmelsen afskærer ikke kommunen fra at foretage anbringelse uden samtykke, hvis kommunen ikke modtager noget svar fra forældrene eller den, der faktisk udøver omsorgen for barnet eller den unge. Forældrene kan derfor ikke forhindre en anbringelse uden samtykke, ved at nægte at oplyse hvor de opholder sig, eller ved ikke at svare på anmodningen om at udtale sig.

Til § 12

Bestemmelsen skal sikre, at indehaveren af forældremyndigheden hurtigst muligt bliver gjort bekendt med, at der er truffet beslutning om anbringelse af barnet.

Ved beslutning om akutte anbringelser kan meddelelsen gives ved, at der på forældremyndighedsindehaverens bopæl afleveres en meddelelse om anbringelsen og hvor der kan rettes henvendelse for at få yderligere oplysninger eller for at få barnet hjemgivet. Afgørelsen skal være begrundet, og i disse situationer vil det oftest være en tilstrækkelig begrundelse, at barnet er fundet uden opsyn af en ansvarlig voksen person og at det derfor af hensyn til barnets trivsel og velfærd er fundet nødvendigt at fjerne det fra hjemmet.

Ved beslutning om anbringelse af længere varighed kan meddelelsen gives på samme måde, men der skal udførligt redegøres for beslutningsgrundlaget.

I begge situationer skal det oplyses, at beslutningen kan ankes til det sociale ankenævn.

Til § 13

Indberetningen sker i dag til Direktoratets regionalkontorer og det vil også være hertil, indberetningen skal gives fremover.

Til § 14

Kommunen skal i henhold til bekendtgørelse nr. 64 af 29. december 1994 om Døgninstitutioner mv. for børn og unge samt personer med vidtgående handicap, udarbejde handleplan, inden der træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. Dette sker i et vist omfang i dag, men erfaringerne vedrørende de børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet i familiepleje eller på døgninstitution viser, at der ofte ingen handleplan er.

Ved akut-anbringelse som foretages i henhold til bestemmelsen i § 10, skal der udarbejdes en kortfattet angivelse af formålet med anbringelsen, uanset om barnet eventuelt hjemgives efter blot 3 dage. Hvor der foreligger gentagne akutanbringelser af et barn, vil det med en handleplan blive mere synligt, at der skal igangsættes hjælpeforanstaltninger for barnet / familien, således at det kan forebygges, at problemerne udvikler sig.

Ved udarbejdelse af handleplaner skal familien og barnet deltage i udformningen. Kommunen skal selvfølgelig med dens særlige kendskab til en sag vurdere hjælpeforanstaltninger og ud-arbejde en handleplan, og det er kommunens ansvar at der bliver udarbejdet en handleplan.

Hvis der er tale om en mindre foranstaltning af kortere varighed skal der kun udarbejdes handleplan, hvis forældrene eller barnet ønsker det.

Til § 15

Handleplanen er en rammeplan, inden for hvilken der kan laves behandlingsplan m.v.

Af handleplanen skal så vidt muligt fremgå den forventede varighed, så barnet og forældrene ved, om det drejer det sig om måneder eller år. Det skal videre fremgå, om det drejer det sig om almindelig anbringelse eller behandlingstiltag og om barnet eller den unge skal have særlig hjælp eller pleje.

Handleplanen bør være i en standardiseret skematisk form (gerne elektronisk), hvor de enkelte punkter om handlinger uddybes efter individuelt behov. Handleplanen skal udformes således, at den også vil kunne fungere som checkliste for sagsbehandleren. Der skal i de enkelte sager være et fast oplysningsskema med basisoplysninger, undersøgelsesfase og handleplan.

Handleplanen skal være en sikring for barnet af, at kommunen arbejder målrettet. Ved anførelsen af delmål er det hensigtsmæssigt, at disse er realistiske og målbare, således at der løbende vil kunne foretages vurderinger og revideringer i handleplanen.

Det er vigtigt, at handleplanen udarbejdes i samarbejde med familien og andre instanser, som har en samarbejdsrelation til barnet og barnets familie.

Der skal endvidere i handleplanen være et punkt om familiearbejde. Punktet skal udfyldes, både når der er et familiearbejde, og når der ikke er det. Ved anbringelse uden for hjemmet, skal handleplanen angive hvilke former for hjælpeforanstaltninger og støtte der skal iværksættes selvstændigt for familien inden hjemgivelsen af barnet.

Handleplanen skal bruges både i samarbejdet med familien og i samarbejdet med andre instanser, og den skal revideres løbende afhængig af forløbet i den enkelte sag.

For det tværfaglige samarbejde / sociale netværksarbejde i den enkelte sag kan handleplanen være et vigtig arbejdsredskab.

Handleplanen forud for udskrivelse skal indeholde plan for, hvordan barnet eller den unge skal udskrives, og der skal tages stilling til efterværn. Det er socialforvaltningens opgave at udarbejde plan for efterværn sammen med alle involverede parter. Døgninstitution/plejefamili­en eller andre som har med barnet at gøre bør indgå i arbejdet med efterværn. Der skal være afklaring af efterværnets formål og opgaver, der skal arbejdes med i forløbet. For at undgå misforståelser skal der foreligge klare aftaler om, hvem der gør hvad i forhold til opgaverne.

Ansvaret for efterværnet kan varetages af en personlig rådgiver eller en støtteperson.

Kommunens årlige revidering af anbringelsessager skal sikre, at forholdene til stadighed er rimelige for hvert enkelt barn eller den unge.

Til § 16

En personlig rådgiver kan udpeges for børn og unge, der skønnes at have behov for vejledning og rådgivning vedrørende fx arbejde, uddannelse, fritid. En personlig rådgivers opgave er at vejlede og rådgive om en række praktiske forhold, der skønnes at kunne støtte barnet eller den unge i opvæksten og/eller med hensyn til de fremtidige leve- og arbejdsvilkår.

Hjælpen kræver i princippet ikke den unges samtykke, men beskikkelse af en personlig rådgiver for en ung, der udtrykkelig modsætter sig dette, vil dog som regel være formålsløs. Med den unges samtykke kan hjælpen opretholdes efter, at den unge er fyldt 18 år jf. § 27, stk. 2.

En personlig rådgiver kan være en skolelærer, en pædagog eller lignende, eller, en af barnet vellidt person, for eksempel en tidligere skolelærer eller tidligere kontaktperson fra en institution, eller det kan være et ressourcestærkt familiemedlem, som både barnet og kommunen kender og har tillid til.

En personlig rådgivers vigtigste opgave er at fremme barnets eller den unges muligheder for at komme videre med sig selv og sit liv som en hel person, der føler ligeværd med andre mennesker. Den personlige rådgiver kan også sammen med barnet eller den unge eller familien bygge et netværk omkring barnet eller den unge.

Personlige rådgiveres pligter og rettigheder fastsættes af Landsstyret i en bekendtgørelse og de findes i dag i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 18. januar 1993.

Til 17

Ingen må modtage et barn i pleje medmindre kommunen skriftligt har givet tilladelse. Det gælder alle former for plejefamilier hvad enten denne er privat arrangeret eller formidlet af kommunen. Kommunen skal godkende plejeforældre, hvor ansøgeres sociale forhold skal være undersøgt nøje.

Som noget nyt er der foreslået en bestemmelse om, at personer, der søger plejetilladelse, skal fremvise en udskrift fra Kriminalregistret.

Hvis det viser sig, at den der søger plejetilladelsen eller dennes ægtefælle/samlever ikke har en ren ”straffeattest”, skal kommunen foretage en individuel vurdering af, om der kan gives plejetilladelse. Hvis det af ”straffeattesten” fremgår, at ansøgeren har udøvet vold mod personer eller fremsat trusler om vold mod personer, seksuelt misbrug el.lign. relevante forhold, bør der i almindelighed ikke gives plejetilladelse.

Er der derimod tale om andre forhold, som ikke gør vedkommende uegnet til at have med børn og unge at gøre, skal der udarbejdes et notat til sagen om de overvejelser, kommunen har gjort sig, inden der gives plejetilladelse.

Plejetilladelsen skal gives skriftligt for hvert barn. Kommunen skal sikre sig, at plejefamilien på betryggende vis kan varetage opgaven. Efter den gældende forordning må en familiepleje højst have tre børn eller unge i pleje. Denne bestemmelse foreslås ophævet, da det må afhænge af en konkret vurdering, men det skal naturligvis sikres, at der i hjemmet er plads til samtlige plejebørn, uden at det går ud over familiens egne børn og unge.

Plejetilladelsen tilbagekaldes øjeblikkelig, når forudsætningerne ikke længere er til stede, dvs. hvis barnet eller den unge lever under utilfredsstillende forhold hos plejefamilien.

Til § 18

Professionel familiepleje er et nyt tilbud, som ikke eksisterer på nuværende tidspunkt.

Professionel familiepleje er personer med særlige forudsætninger for at fungere som familiepleje, for eksempel har de en socialfaglig uddannelse eller har lignende erhvervsmæssig baggrund. Anbringelse hos en professionel familiepleje er for svært psykisk skadede børn og unge, stærkt omsorgssvigtede børn og unge, eller børn og unge med vidtgående fysisk eller psykisk handicap.

Den ene eller begge plejeforældre skal være til rådighed 24 timer i døgnet og har derfor ikke mulighed og bør derfor heller ikke have økonomisk behov for andet arbejde. En professionel familiepleje er egentlig en mini-institution, hvor der arbejdes efter pædagogiske retningslinier.

Kommunen kan give tilladelse til at, begge plejeforældre har erhvervsarbejde uden for hjemmet, fx nogle få timer dagligt eller pr uge, mens barnet eller den unge er i daginstitution eller i skole.

Til § 19

Denne bestemmelse adskiller sig ikke væsentligt fra gældende bestemmelser. En almindelig familiepleje skal have ressourcer til at modtage et eller flere børn eller unge i hjemmet, og til at varetage opgaven.

Almindelig familiepleje kan være en mulighed både for børn og unge, hvis forældrene midlertidigt er fraværende fra hjemmet på grund af hospitalsindlæggelse og for børn og unge, som er omsorgssvigtede eller handicappede.

En anbringelse i en plejefamilie imødekommer en hensyntagen til, at barnet eller den unge kan blive i lokalsamfundet, hvis dette er bedst for barnet. Der er ikke noget til hinder for, at et barn anbringes i familiepleje hos biologisk familie, og denne familie vil i så fald på lige fod med andre plejefamilier være berettiget til at få vederlag.

Til § 20

Når en forældremyndighedsindehaver ikke selv magter at pleje og drage omsorg for sit barn, og hvor kommunen ikke foretager en anbringelse, kan forældremyndighedsindehaveren selv finde en privat familiepleje. Det er som regel én de kender i forvejen, som har ressourcer og overskud til at varetage omsorgen for barnet eller den unge.

Ved privat arrangeret anbringelse i familiepleje, skal forældremyndigheds indehaverne selv sørge for forsørgelsen af barnet eller den unge. Familieplejen kan i kraft af plejetilladelsen søge om børnebidragsordning gennem kredsretten. Typisk arrangeres forsørgelsen via en bidragsresolution efter gældende regler med normal underholdsbidrag for børn født uden for ægteskab eller hvor forældrene ikke bor sammen og den ene ægtefælle betaler børnebidrag til den anden. Det forudsætter, at barnet eller den unge ikke fuldt ud forsørges af det offentlige, eller at barnet ikke er anbragt i pleje med adoption for øje. Der er også en mulighed for, at forældrene sammen med private familieplejer selv arrangerer forsørgelsen af barnet.

Til § 21

De nye bestemmelser om og satser for plejeanbringelse hos professionel plejefamilie eller hos almindelig plejefamilier skal gøre det mere attraktivt at være plejefamilie.

Da langt de fleste anbringelser er af omsorgssvigtede børn og unge, er det først og fremmest vigtigt at opkvalificere plejefamilierne. Dette kræver at plejefamilierne sættes grundigt ind i arbejdsopgaven. Plejefamilien skal have et eksemplar af handleplanen for barnet og familien for at være orienteret om forholdene, og det der skal ske hos barnets biologiske familie. Pleje-familien skal medvirke til, at målene i handleplanen opfyldes, og de skal deltage i den løbende evaluering af handleplanen.

Der bør tilbydes introduktionsforløb og supervision mv. fra kommunen. Plejefamilierne har brug for et pædagogisk udviklingsarbejde, hvor de bliver stadigt dygtigere til at varetage omsorgsopgaven for et plejebarn.

Bestemmelserne om professionelle familieplejere er nye, og der skal derfor fastsættes et vederlag for dette arbejde, som kan svare til en almindelig lønindtægt. Formålet er at den professionelle plejefamilie ikke skal have behov for at søge indtægt andre steder i erhvervet og i stedet for gå hjemme og være til rådighed for det omsorgssvigtede og belastede plejebarn.

Til § 22

Bestemmelsen opdeler ikke institutionerne i forskellige typer, og Landstyret kan derfor kombinere og udnytte institutionerne til børn og unge i forskellige aldersklasser og med forskellige behov for kontakt, behandling, beskæftigelse mv. På nuværende tidspunkt er der i alt 15 døgninstitutioner, som både tager imod børn, unge og handicappede.

Landsstyrets pædagogiske vejledning til døgninstitutionerne ydes gennem Direktoratets institutionskontor.

I dag findes der kun døgninstitutioner, der er oprettet og drevet af Grønlands Hjemmestyre. Bestemmelsen giver mulighed for på sigt at oprette kommunale institutioner, som kan ejes af en eller flere kommuner.

Til § 23

Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte regler for oprettelse, indretning, ledelse, drift og optagelse. Denne bemyndigelse er udmøntet i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 64 af 29 december 1994 om Døgninstitutioner mv. for børn og unge samt for personer med vidtgående handicap. Der er fastsat bestemmelser om, at en døgninstitution for børn og unge eller personer med vidtgående handicap skal indrettes og drives, så beboerne får en tilværelse, der ligger så nær det normale som muligt. Det pædagogiske arbejde i en døgninstitution skal tilrettelægges således, at der tages individuelle hensyn til beboernes alder og eventuelle handicap.

Til § 24

Kommunen skal i samarbejde med institutionen sikre, at barnet anbringes på den bedst egnede institution. Det vil sige, at kommunen skal sørge for at institutionens målsætninger og dens særlige opgaver er i overensstemmelse med barnets behov for tiltag.

Ved uenighed mellem anbringende kommune og institution, giver bestemmelsen mulighed for at forelægge spørgsmålet til Hjemmestyrets afgørelse. I praksis varetages denne opgave af direktoratets døgninstitutionskontor.

Til § 25

Bestemmelsen fastslår, at kommunerne betaler for en anbringelse uden for hjemmet på døgn-institution med et beløb pr. anbringelsesdøgn. Den aktuelle takst fremgår af cirkulære om gældende sociale kontantydelser.

Den fremtidige fastsættelse af taksten vil blive ud fra de udgifter, det rent faktisk medfører at drive institutioner.

Desuden kan der være engangsudgifter, ved indskrivningen på døgninstitutionen, til beklædning af barnet eller den unge. Den aktuelle takst for disse udgifter fremgår af cirkulære om gældende sociale kontantydelser.

Til § 26

Døgninstitutionerne skal afgive en årsberetning til Landsstyret og de nærmere regler herfor fastsættes af landsstyret. Årsberetningen er for første gang afgivet for 2001 og fremlagt på Landstingets Forårsmøde 2002. Formålet med årsberetningerne er at skabe et overblik over den aktuelle situation på døgninstitutionsområdet.

Til § 27

Kommunen skal i forhold til ophør af hjælpetiltag eller hjemgivelse tage højde for om målene handleplaner i henhold til §§ 14 – 15 er nået.

I den nuværende forordning er der mulighed for at hjælpen kan forlænges indtil det fyldte 20. år. Denne øvre aldersgrænse foreslås ophævet, da det må afhænge af en konkret vurdering, hvor længe hjælpen skal ydes, og det kan godt være udover det fyldte 20. år.

Kommunen skal i samarbejde med den unge sikre, at hjælpeforanstaltninger fortsætter udover det fyldte 18. år, indtil den unge ikke længere har brug for hjælp og dermed kan klare sig selv uden hjælp i henhold til denne forordning. Målene for den fortsatte indsats skal fremgå af en handleplan.

Til § 28

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal sikre, at plejefamilien henholdsvis døgninstitutionen bliver hørt i sagen inden barnet hjemgives. Plejefamilien/døgninstitutionen er ikke part i sagen, så derfor er det nødvendigt med en udtrykkelig hjemmel for at sikre, at de bliver hørt.

Hvis plejefamilien bor i en anden kommune skal der tillige foretages høring i denne kommune, da de vil have tilsynet med plejefamilien og derfor vil kunne bidrage til sagens oplysning og eventuelt be-/afkræfte oplysninger fra plejefamilien.

I forbindelse med forarbejdet til dette forslag har der fra Landstingets side været et ønske om at give forstandere ankeadgang, så de kunne hindre hjemgivelse af et barn, hvis det var deres vurdering, at barnet eller familien ikke var parate til hjemgivelse.

Hensigtsmæssigheden af en sådan klageadgang har nøje været vurderet. Det kan bl.a. være et problem, at en sådan klageadgang skal have opsættende virkning, indtil sagen er afgjort af Det sociale Ankenævn.

Når denne afgørelse foreligger flere måneder senere, vil kommunen formentlig under alle omstændigheder være nødsaget til at foretage en ny vurdering af sagen og træffe en ny afgørelse. Hvis Det sociale Ankenævn giver kommunen medhold i, at barnet kunne være hjemgivet, vil der være mulighed for at kommunen kan vinde en erstatningssag mod forstanderen på grund af deres betaling i en længere periode, end det har været nødvendigt.

Ud fra ovenstående er der i stedet for ankeadgang til forstanderne indføjet en bestemmelse om, at kommunen skal forelægge sagen for et særligt sagkyndigt udvalg hvis institutionens indstilling er mod hjemgivelse, og kommunen fortsat ønsker hjemgivelse.

Til § 29

Med barnet i centrum skal der arbejdes ud fra barnets behov, og en eventuel beslutning om hjemgivelse, skal tages ud fra hvad der samlet set er bedst for barnet. Kommunen kan ikke foretage en hjemgivelse på grundlag af kommunens økonomi.

Til § 30

Bestemmelsen sikrer, at der sker indberetning om ophør af anbringelse uden for hjemmet. For så vidt angår udskrivning fra døgninstitutionerne har Hjemmestyret allerede denne oplysning, da institutionerne drives af Hjemmestyret.

Til § 31

Hvis barnet har behov for midlertidig anbringelse på grund af lettere omsorgssvigt, kan kommunen beslutte at anbringe barnet eller den unge i almindelig familiepleje. Hvis barnet har særlige behov på grund af mere omfattende omsorgssvigt og har behov for rolige omgivelser med tilknytning til få mennesker kan kommunen beslutte at anbringelse barnet eller den unge i professionel familiepleje. Hvis barnet eller den unge er alvorlig omsorgssvigtet og har behov for behandling kan kommunen beslutte at anbringe barnet eller den unge på døgninstitution.

Når alle muligheder for anbringelse i Grønland er udtømt, kan Landstyret beslutte godkendelse af anbringelse uden for Grønland. Det vil i praksis sige i Danmark. Hjemmestyrets Danmarkskontor arbejder blandt andet med råd og vejledning i sagens forløb og bistår ved anbringelser.

Til § 32

Den løbende kontakt med anbringelsesstedet skal sikre, at anbringelsen uden for hjemmet hele tiden er optimal og i størst muligt omfang tilgodeser barnets eller den unges behov.

En del af målet med anbringelsen er, at barnet på et eller andet tidspunkt skal hjemgives, dog ikke så længe hensynet til barnets eller den unges velfærd taler imod det. For at sikre barnets interesser, kan man eventuelt bruge gradvis hjemgivelse, dvs. en gradvist udbygget og styret kontakt mellem barn og forældre. Det vil sikre at barnets eller den unges tilbagevenden til forældrene sker på en tryg og velovervejet måde.

Til § 33

Kommunen skal sørge for, i samarbejde med anbringelsesstedet, at barnets forbindelse med forældrene bevares. Kommunen skal sikre og sørge for barnets mulighed for tilbagevenden til hjemmet. Kommunen skal dels varetage barnets rettigheder i forholdet til at kende sine forældre, eller beskytte barnet mod forældrene, hvis kontakten til forældrene kan skade barnets videre udvikling og sundhed.

Til § 34

Som alternativ til Landstingets vedtagelse om at forstandere på døgninstitutioner skal have mulighed for klage ved beslutninger om hjemgivelser, foreslås der nedsat et børnesagkyndig udvalg.

Rekrutteringen til udvalget vil ske blandt de nævnte faggrupper af personer, som via deres arbejde er beskæftiget med børn og unge, f.eks. vil den børnesagkyndige jurist typisk kunne rekrutteres hos Rigsombudsmanden.

Forslaget betyder, at udvalget har vetoret i sager, hvor der uenighed mellem en kommune og en institution om hjemgivelse af et barn, jf. § 29, stk. 3. Det videre forløb i sagen vil typisk være at sagen tages op igen efter ½ til 1 helt år, og at der i denne periode fra kommunens side gøres forskellige tiltag for, at barnet kan hjemtages. Med denne bestemmelse antages det, at Landstingets ønske om, at det skal være muligt at hindre en hjemgivelse er imødekommet.

Det foreslås at udvalget vælges for en 4 årig periode. Hvis et medlem udtræder, udpeges der et nyt medlem fra Landsstyret for resten af valgperioden. Valgperioden starter ved udvalgets første valg af medlemmer efter at denne forordning træder i kraft. Landsstyret/socialdirektorat­et skal være sekretær for udvalget.

Til § 35

Bestemmelsen giver mulighed for at oprette kommunale væresteder eller prøve andre tiltag som skønnes egnet til at hjælpe barnet, den unge og eller familien.

Ved oprettelse af tiltag skal kommunen fremsende en ansøgning til Landsstyret om godkendelse.

Ansøgningen bør indeholde:

              • Forsøgets titel og kontaktperson

              • Beskrivelse af formål, baggrund, metode og omfang

              • Evt. Tidsplan

              • Ledelsesforhold

              • Evt. budget og finansiering

              • Evt. økonomiske konsekvenser

              • Tilsyn med forsøget

Formålet med at Landsstyret skal godkende tiltagene er, at det er hensigtsmæssigt at få et overblik over de nye tiltag, som vil komme, samt at de kommuner, der vælger at oprette en kommunal døgninstitution, også vil være omfattet af den tilsynsforpligtelse, som Landsstyret har.

Til § 36

Eksempler på anerkendte foreninger er Foreningen Grønlandske Børn, Røde Kors og Red Barnet. Foreningen Grønlandske Børn har i samarbejde med en kommune oprettet et værested for børn og unge, hvor de kan søge ly for natten og sove i værestedet med opsyn af en voksen, når det ikke kan lade sig gøre for dem at komme hjem om natten af en eller anden årsag.

Til § 37

Udgifterne til hjælp i henhold til forordningen afholdes af kommunerne. Kommunerne bliver økonomisk kompenseret for deres udgifter gennem Landskassens bloktilskud.

Muligheden for at Grønlands Landsting kan yde tilskud til opførelse og drift af institutioner bevares uændret i forhold til den gældende forordning.

Til § 38

For børn og unge under 18 år, der har ophold uden for hjemmet i et anbringelsessted for børn og unge, har forældrene pligt til at bidrage til udgifterne for opholdet i forhold til indkomst-grundlaget, dog mindst et beløb der svarer til normalbidraget.

Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte nærmer regler for forældrebetalingens størrelse, denne bemyndigelse er på nuværende tidspunkt udmøntet i §§ 17 – 20 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 18 januar 1993 om hjælp til børn og unge.

Når indkomsten svarer til gennemsnitslønnen for en ufaglært SIK-arbejder, fastsættes betalingen til mindstebeløbet, svarende til det til enhver tid gældende normalbidrag. Ved højere indtægt betales et større beløb.

Kommunen kan fritage den ene eller begge forældre for betaling, såfremt betalingsforpligtelsen betyder, at pågældende efter en konkret vurdering vil få vanskeligheder ved at sikre sig og sin familie det nødvendige til opretholdelse af et rimeligt leveniveau

Det skal understreges, at der naturligvis ikke er hjemmel til at pålægge forældre til unge over 18 år at betale udgifter forbundet med den unges ophold uden for hjemmet.

Gældende bestemmelse § 45 i Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge, om barnets eller den unges forpligtelse til at yde hel eller delvis betaling af de udgifter der er forbundet med anbringelsen er fjernet. Det er sket under henvisning til, at en betalingsforpligtelse for barnet eller den unge kan medvirke til, at barnet eller den unge ikke ønsker at arbejde i sin fritid.

Til § 39

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende forordnings § 49 med den ændring, at det er præciseret, hvilke afgørelser der kan ankes til Det Sociale Ankenævn. Dette er sket for at begrænse antallet af sager, der indbringes for ankenævnet, til de sager, hvor kommunen har foretaget en skønsmæssig vurdering.

Til § 40

Udover at bestemmelsen præciserer, at Kriminalloven også finder anvendelse på overtrædelse af Forordningens bestemmelser, medfører bestemmelsen at Kriminalloven også finder anvendelse ved overtrædelse begået af personer, hvis hverv hviler på valg.

Til § 41

Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat til den 1. januar 2003, således at der er tid til at implementere forordningsforslaget, efter det er vedtaget.

Der forventes udarbejdet bekendtgørelse i medfør af denne forordning inden den 1. januar 2003.

Nassuiaatit

Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunner-

suummut nassuiaatit.

Nalinginnaasumik nassuiaatit

Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummik matumannga saqqummiussinermut ilaatigut tunngaviupput Isumaginninnermut Iluarsaaqqinnermik Ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaa 1997-imeersoq ilaatigullu meeqqanut inuusuttunullu tunngasut pillugit Inatsisartuni oqallinnerit aalajangiinerillu.

Kalaallit Nunaanni Meeqqat Ukiuanni 2000-imi ataatsimeersuartoqarpoq "Meeqqat inuusuttullu isumagineqarneranni suleriaatsit nutaat", maleruagassat aaqqissuuteqqinnissaannik suliniuteqarfiillu pitsanngorsarneqarnissaannik arlalitsigut siunnersuutinik saqqummiussisoqarluni. Siunnersuutit taakku matumani aamma ilanngunniarneqarput.

Pisariaqartitsineq aallaavigalugu ikiorsiinissaq meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarnermi tunngavigineqartalissaaq, taamaalilluni qanorpiaq suliniuteqarnissamut aalajangiisuussallutik meeqqap/inuusuttup pisariaqartitai, maannamut tunngavigineqartartoq ilaqutariit ataatsimut pisariaqartitai kisimik isiginiarneqarunnaassallutik. Taamaattumik meeqqap pisariaqartitavii peqqussummi sammineqarput. Kinguneriligassaa tassaavoq ilaqutariinni meerartalinni isumaginninnikkut ajornartorsiutit siusissukkut iliuuseqarfigineqarsinnaalerlutillu iliuuseqarfigineqartussanngussammata. Siusissukkut iliuuseqarnermi ajornartorsiutit meeqqamut inuusuttumulluunniit annertusivallaannginnissaat periarfissinneqassaaq, aammalu ajornartorsiutit annertunerulernatillu artornarsivallaannginnissaat periarfissinneqassalluni.

Siusissukkut akuliunneq aamma pinngitsoorani iliuusissanik pilersaarusiornissaq ilaqutariinni meerartalinni ajornartorsiutit annertusiartuinnarnissaannik pitsaaliueqataassaaq, peqatigisaanillu assersuutigalugu meeqqamik katsorsaanissaq siunertaralugu inissiinissamik pisariaqartitsinerit annikillisissallugit. Taamaattumik angerlarsimaffimmi suliuniutinut, inissiinermi siunertaq erseqqissarlugu, aammalu inissiinerup atorunnaarnerani (suliniutit atorunnaarneranni malinnaaneq) iliuusissanik pilersaarusiornissaq pillugu aalajangersakkat siunnersuutigineqarput, taamaalilluni meeqqap inuusuttulluunniit siunissaa isumagineqartusanngorlugu.

Ilaqutariinnik inuussutissarsiutigalugu paarsisartunik aaqqissuussineq meeqqat inuusuttullu ilaannut ulloq unnuarlu paaqqinniffimmut inissiinissamut taarsiullugu qinigassaassaaq. Ilaqutariinnik inuussutissarsiutigalugu paarsisartunik aaqqissuussineq aamma meeqqanut inuusuttunullu tusilartunut tutsarluttunullu ulloq unnuarlu paaqqinniffimmut inissinneqarnissamik immikkut pisariaqartitsinngitsunut, taamaallaalli immikkut aaqqissuussamik atuartitaanermut taamaallaat illoqarfimmi allami neqeroorutaasumi malinnaanissaminnik pisariaqartitsisunut iluaqutaasinnaavoq. Taamaattumik ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut pillugit siunnersuut ilanngunneqarpoq.

Ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut tapertaapput. Misilittakkat takutippaat meeqqanut inuusuttunullu katsorsartariaqartunut paaqqinniffinni inissanik pisariaqartitsineq annertusiartortoq, taamaattumillu ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut pioreersunut tapertaasussat taakku pisariaqartinneqarput.

Meeqqanut inuusuttunullu ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut inissinneqartunut atajuarnerusumik ingerlaaseqarnissaq qularnaarniarlugu inissiinerup atorunnaarnerata kingorna aaqqissuussamik suliniuteqarnissamik aalajangersagaliortoqarpoq, taamaalilluni meeqqap / inuusuttup ulloq unnuarlu paaqqinniffimmit qimagutereernerani malitseqartitsinissaq suliniuteqarnerullu ingerlaqqinnissaa qularnaarneqarluni.

Siunnersuummi matumani aamma peqqussummi atuuttumi aalajangersakkat siumugassaapput, taakkuli malinneqarnerini kommunit tamatigut siunertaq eqqarsaatigisassavaat, taamaalilluni siunertaq naapertorlugu peqqussut atuutsinneqassalluni.

Aalajangersakkat ilaannik sukaterisoqarpoq taamaalilluni meeqqap inuusuttulluunniit qitiutinneqarnissaa nalornissutaajunnaassalluni.

Meeqqap pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit isumaqatigiissutaanni tunngaviusut peqqussummi pingaartinneqarput. Tamatuma malitsigaa meeqqat inuusuttullu misissuinerni suliniuteqarnernilu tamani tamatigut nammineerlutik isummersornissaannik ikiorneqassasut. Naqissuserneqarpoq meeqqap inuusuttulluunniit isumai tamatigut ilanngunneqassasut aammalu meeqqap ukiuinut inerisimassusianullu naleqquttumik pingaartinneqassallutik.

Inatsisinut allanut attuumassuteqarneq

Kommuninik aqutsinermik inatsit 1994-imi iluarsiivigineqarpoq aammalu pisortat ingerlatsineranni suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsit ukioq taanna akuerineqarluni.

Taamaattumik meeqqat inuusuttullu pillugit peqqussutip matuma iluarsaanneqarnerani inatsisit qulaani taaneqartut marluk malitsigisaannik arlalitsigut allannguutissanik siunnersuusiortoqarpoq, taakkunani aalajangersakkanik nalinginnaasunik peqqussummi atuuttumi immikkut aalajangersakkat taarserneqarmata.

Kommuninik aqutsinermik inatsit:

Kommuninik aqutsinermik inatsit naapertorlugu kommunalbestyrelsit ataasiakkaat aalajangertussaavaat qanoq ittumik kommunip aqunneqarnerani ileqqoreqqusaqassanersoq. Isumaginninnermut ataatsimiititaliami imaluunniit ataatsimiititaliami ataavartumi allami meeqqat inuusuttullu pillugit suliassat inissisimanissaannut kommunalbestyrelsip aalajangiisussatut taaneqarsimanera akornutaanngilaq. Aammattaaq suliani ataasiakkaani allaffissornikkut aalajangiinissamut tamanna akornutaanngilaq.

Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatini tamani kommuni suliassanik suliarinnittussatut oqartussatullu aalajangiisussatut taakkartorneqarpoq, kisiannili aalajangiinerit kommunalbestyrelsi sinnerlugu aalajangiinerussasut tamatumani soorunami allannguutaanngilaq.

Aqutsinermik inatsimmut naapertuuppoq,

•           aalajangiinerni ileqquusutut nalinginnaasuumik amerlanerussuteqartut isumaat malinneqartussaasoq

•           ataatsimiititaliami ilaasortap suliassaq kommunalbestyrelsimut saqqummiunneqassasoq piumasarisinnaagaa

•           ataatsimiititaliami siulittaasoq ataatsimiititaliaq sinnerlugu aalajangiisinnaasoq kiisalu

•           aalajangiinissat utaqqissunneqarsinnaanngitsut kommunalbestyrelsi sinnerlugu borgmesterip aalajangiiffigisinnaagai

Peqqussummi atuuttumi aalajangersakkat ilaanni tunngaviusunut naapertuuttunik aqutsinermik inatsimmi arlalinnik malittarisassaqareermat, siunnersuummi matumani kommunalbestyrelsit aammalu isumaginninnermut ataatsimiititaliat suliassaat/oqartussaassusermik agguataarinninnerat pillugit aalajangersakkat atorunnaarsinnissaat naleqquttuusorineqarpoq.

Pisortat ingerlatsineranni suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsit:

Siunnersuummi suliassat suliarineqarnissaannik aalajangersakkanut pisortat ingerlatsineranni suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsit, ilitsersuineq, allagaatinik suliassamut tunngasunik ilisimatinneqarnissaq, oqaaseqartussaatitaaneq aamma suliamik attuumassuteqartumik tusarniaasarneq pillugit aalajangersakkanik erseqqissunik imaqartoq soorunami tapertaassaaq. Sulianik ingerlatsisup pisortat ingerlatsineranni suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsimmik suliap ingerlanera tamaat qimerluuisarnissaa aammalu suliassanik suliarinninnermini immikkut malittarisassat paragraffini ataasiakkaani nassuiarneqartut ilannguttarnissai pingaaruteqarluinnarpoq.

Innarluutillit pillugit peqqussut:

Peqqussummi atuuttumi aammalu siunnersuummi matumani meeqqat nalinginnaasut siunnerfigineqarput. Meeqqanut innarluutilinnut tunngatillugu annertuumik innarluutilinnut ikiorsiisarneq pillugu inatsisartut peqqussutaanni aalajangersakkat aalajangersakkanut tapertaassapput.

 

Naartuersittarneq pillugu Kalaallit Nunaannut Inatsit nr. 232, 12. juni 1975-imeersoq:

Inuusuttut 18-iliisimanngitsut angajoqqaatik akuersiteqqaarnagit naartuersinnissaannut inatsisitigut tunngavissaq inatsimmi § 6, imm. 2-imiippoq.

Inatsisit qulaani taakkartorneqartut saniatigut aamma oqartussaasoqarfiit assigiinngitsunik suliallit pillugit inatsisartut peqqussutaannut aammalu kommunit akunnerminni akiliiffigeqatigiittarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaannut attuumassuteqartoqarpoq.

Siunnersuut nassuiaataalu KANUKOKA-mut kommunit sinniisigisaannut, suliffeqarnermi illuatungeriinnut, kattuffinnut attuumassuteqartunut il.il. tusarniaassutigineqarsimavoq. Tusarniaanermi akissutigineqartut peqqussutissatut siunnersuummut ilanngunneqarput.

Aqutsinikkut aamma aningaasaqarnikkut kingunerisassat

Suliniutit nutaat soorlu arnanut naartusunut siusissukkut akuliunneq, ilaqutariinnik katsorsaaneq, oqilisaassineq, meeqqap angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarneranut atatillugu angajoqqaanut tapersersuineq, efterskole/ ineqarfiutigalugu atuarfimmiinneq, iliuusissanik pilersaarut, ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut, ilaqutariinnut paarsisartunut kommunit pisussaaffeqarnerat, Meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititami suliassaalertussat kiisalu ulloq unnuarlu paaqqinniffinnik kommunimit pigineqartunik pilersisitsinnalerneq soorunami kommuninut Naalakkersuisunullu aqutsinermi suliassaqarnerulernermik kinguneqassaaq.

Taamaattoq suliassaqarnerulernermik oqaatigineqartut annikinneroriataarsinnaapput. Allaffissornikkut suliassat annertunersaat pisortat ingerlatsineranni suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsit naapertorlugu suliassaareerput. Assersuutitut taaneqarsinnaapput: suliamut paasissutissiineq, suleqataasunik tusarniaaneq, ataatsimiittarnerit, iliuusissanik pilersaarusiornermut atatillugu allaffigeqatigiittarnerit. Aamma kommunini arnanut naartusunut siusissukkut akuliunneq, ilaqutariinnik katsorsaaneq, oqilisaassineq kiisalu ilaqutariinnut paarsisartunut neqerooruteqartarneq annikigisassaanngitsumik pioreerpoq.

Suliniutitut nutaanut imaluunniit pioreersunut allannguutissatut siunnersuutini aningaasatigut naatsorsuisoqarpoq: inuttut siunnersorti, oqilisaassineq, efterskolemiinneq, ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut aamma meeqqat paarisassat pilersorneqarnissaannik nalilersuineq, kiisalu ilaqutariinnik paarsisussanik aamma ilaqutariinnik paarsisussanik sullissisunut pikkorissaaneq.

Meeqqanik inuusuttunillu ilaqutariinnut inissiinermut tunngatillugit aningaasartuutit tamarmiusut aningaasatigut kingunerisassat naatsorsorneranni ilanngunneqarput, kommunit aningaasartuutit ilaannik aningaasartuuteqartareeraluartut.

Aningaasartuutaanerulersussat katillugit 18,3 mio. kr.-inik annertussuseqarput, takuuk skema ilanngussaq.

Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

§ 1-imut

Peqqussut aallarnerneqarpoq siunertassaq aalajangersarlugu, ilanngullugu meeraq qitiutinneqassasoq.

Peqqussummi atuuttumi tunngaviusutut atuutsinneqarsimavoq meeqqap ilaqutariillu ataatsimut isigalugit qanoq ikiorserneqarnissaannut angajoqqaat meqqaminnut pisinnaatitaaffii aalajangiisuutillugit. Ilaqutariit tamarmiusut pisariaqartitaat suli aallaavigineqassapput ikiorserneqarnissaminnik neqeroorfigineqarlutik, kisiannili tamatuma meeqqap ataasiakkaatut pisariaqartitai, amerlanertigut angajoqqaat sumiginnaanerannik tunngaviliisuusartoq ersigunnaarsissanngilaa. Meeqqap inuusuttulluunniit toqqissisimasumik peroriartornissaminik pisariaqartitai tunngavittut aallaaviuvoq.

§ 2-imut

Siunertaq naapertorlugu meeqqanut inuusuttunullu tamanut peroriartornermi sapinngisamik pitsaanerpaamik atugassaqarlersitsisoqassaaq. Meeqqanut inuusutunullu immikkut pisariaqartitsinngitsunut ulluunnerani neqerooruteqarnissamik, atuartitaanissamik il.il. kommunit pisus-saafeqarput.

Neqeroorutinut taakkununnga tapertaliunneqarput meeqqanut inuusuttunullu immikkut pisariaqartitsisunut peqqussummi matumani aalajangersakkat. Kommuninut suliniutissatut peqqussummi periarfissaliunneqartut iluanni suliniutit meeqqamut inuusuttumulluunniit ataasiakkaamut pisuni ataasiakkaani naleqqunnerpaaq qinerneqassaaq. Taamaattumik meeqqamut inuusuttumulluunniit pissutsinik misissuinerup aallartinnerani pisariaqartitap paasineqartup aaqqiivigineqarnissaanut naleqquttuusorineqartoq ikiorsiinissamik periarfissatut piaarnerpaamik aallartittariaqarpoq.

Meeqqanut inuusuttunullu immikkut ittunik pisariaqartitsisunut ikiorsiinissami siunertaavoq peroriartornermi pitsaanerpaamik atugassaqalersitsinissaq, taamaalillutik inuttut saqqummernissamut, ineriartornissamut peqqinnissamullu periarfissaminnik atorluaanissaat periarfissinneqassammat.

Ikiorsiisoqassaaq sapinngisamik siusinnerpaamik, aallaavigalugu siusissukkut iliuuseqarneq arlalitsigut naleqqutinngitsumik pisoqalerneranik unitsitsisinnaammat.

Meeqqanut inuusuttunullu annertuumik timimikkut eqqarsartaatsimikkulluunniit piginnaanikillisimasunik imaluunniit immikkut inooqataanermi ajornartorsiuteqartunik, assersuutigalugu imigassamik ikiaroornartumillu atuipilunnerup kingunerisaanik imaluunniit tarnimikkut nappaatilinnik angajoqqaalinnut ilaqutariinnut tunngasumik pitsaaliuinermillu suliniuteqarnissap pingaaruteqarnera immikkut innersuussutigineqarsinnaavoq.

Eseqqissarneqarpoq meeqqat ulorianartorsiortunut ilaappata arnanut naartusunut kommuni immikkut suliniuteqassasoq, pissutigalugu meeqqap ineriartornissaanut periarfissanut piffissaq inunngungajalernermi aamma inunngoriitsiarnermi pissutsit annertuumik apeqqutaasarmata.

§ 3-imut

Nunap iluani nalunaarusiat ukiut tallimakkaarlugit Naalagaaffiit Peqatigiit Meeqqanut komiteanut nassiunneqartarput tullianillu taamaattoqassaaq 2003-imi. Meeqqanut inuusutunullu atugassarititaasut pillugit ilumoortumik allaaserisaqarnissaq anguniarlugu pingaaruteqarpoq kommunit najukkaminni suliniuteqarnerminnut allanilluunniit pissunik nalunaarusiorlutik peqataarsarnissaat.

§ 4-imut

Aalajangersakkami kommunip nakkutiginnittussaatitaanera nalorninaallisinneqarpoq.

Nakkutiginnittussaatitaanermi pissutsit meeqqat inuusuttullu najukkami inuunerminni atugassaannut pingaaruteqartut tamarmik pineqarput. Taamaattumillu aamma oqartussaasunut allanut kommunip pisussaaffigaa pissutsit naleqqutinngitsut ilisimatitsissutiginissaat.

Nakkutilliinermi kommunimi ingerlatsiviit akornanniinnaanngitsoq aammali pisortat oqartussaasut allat suleqatiginissaat pingaaruteqarpoq, assersuutigalugu nakorsaq peqqinnissakkut nakkutilliisuutitaq. Kommunimi meeqqanut inuusuttunullu neqeroorutinik assigiinngitsunik kommunip ilisimaarinissaannut aamma peqatigiiffinnik namminersortunik namminnerlu kajumissutsimik suliaqartunik suleqateqarnissaq pisariaqassaaq. Tamanna pingaartumik siusissukkut pitsaaliuinissamut periarfissanut tunngatillugu pisariaqarpoq.

Kommunit nakkutiginnittussaatitaaneranni aamma pineqarput meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarsimasut. Taamaattumik maannakkutut kommunerivitaq pinnani kommunilu meeqqap najuligaa meeqqanut inuusuttunulluunniit avataanut inissinneqarsimasunut nakkutiginnittussaavoq.

Aalajangersakkap erseqqissarpaa nakkutilliineq ingerlanneqassasoq meeraq inuusuttorluunniit immikkut ittumik ikiorserneqarnissamik tapersersorneqarnissamilluunniit pisariaqartitsisorinartoq paasineqarpat siusissukkut iliuuseqartoqarsinnaalernera.

Kommunip nakkutiginnittussaatitaanera meeqqanut inuusuttunullu kommunimiittunut tunngasuuvoq, taamaattumillu aamma pineqarput meeqqat inuusuttullu qimarnguinniittut. Tamatuma nassataraa meeqqanut inuusuttunullu kommunimi qimarnguinniittunik kommuni attaveqartariaqarlunilu pissutsinik ingerlaavartumik ilisimasaqarniartariaqarmat, siunertaralugu meeqqamut inuusuttumulluunniit ilaqutaanullu siusinnerpaamik nalequttumik ikiorsiinissamik neqerooruteqarnissaq. Tamanna soorunami pissaaq qimarnguinni atuisut kinaassutsiminnik isertuussineranni illersorneqarnerat sianigalugu.

§ 5-imut

§ 5 naapertorlugu nalunaartussaatitaanermik malittarisassat § 9 naapertorlugu kommunip angajoqqaatut oqartussaassuseqartumut allanulluunniit meeqqamik inuusuttumilluunniit isumaginnittunut ilaqutariinni ajornakusoorutinik aaqqiiniarnissaq siunertaralugu siunnersuisussaaneranut aammalu kommunip meeraq inuusuttorluunniit immikkut tapersersorneqartariaqarsorinarpat pissutsinik meeqqamut inuusuttumulluunniit tunngasutigut misissuisussaaneranut attuumassuteqarput.

Innuttaasut tamarmik nalunaaruteqarnissamik pisussaaffeqarput. Meeqqat inuusuttullu iluamik pineqarnissaat inunnut tamanut aamma kikkunnulluunnit soqutiginarpoq.

Allagaqarnikkut nalunaaruteqartoqartillugu ingerlatsinermi pitsaasumik ileqqoqarnissamut naapertuutissaaq kommunip nalunaaruteqarnermik tigusaqarsimanerminik nalunaaruteqartoq paasitikkuniuk.

§ 5 naapertorlugu nalunaaruteqarneq ima isumaqanngilaq kommuni iliuuseqanissaminik pisussaaffeqalersoq. Saaffiginninnerit ilaanni pisariaqassaaq kommunip § 4 naapertorlugu nalinginnaasumik nakkutiginnittussaatitaanerminut atatillugu misissortariaqaraa ikiorserneqarnissamik pisariaqartitsisoqarnersoq.

Ilaqutariit ilisimatinneqartariaqarnersut suliami aalajangersimasumi susoqarnersoq apeqqutaassaaq, kommunilli misissuisoqartariaqalernerani assigisaanniluunniit ilaqutariit sapinngisamik siusinnerpaamik peqataatinneqalernissaat eqqumaffigisariaqarpaa.

Allattuisussaatitaanermut tunngatillugu pisortat ingerlatsinerat pillugu paasitinneqarsinnaatitaanermik inatsimmi § 6 innersuussutigineqarsinnaavoq, taanna malillugu paasissutissat suliani pisortanit oqartussanit aalajangiiffigineqartussani suliap aalajangiiffiginiarneranut pingaaruteqartut allattorneqartussaatitaammata.

Immikkut ajornartorsiutaalertarpoq kinaassutsiminnik isertuussiumallutik saaffiginnissutit.

Ajornartorsiutit pissutsini assigiinngitsuni marlunni pilersinnaavoq. Pisup aappaani nalunaaruteqartoq kinaassutsiminik isertuussisoq aamma kommunimut, kinaassutsiminik isertuussilluni nalunaaruteqarneq tunngavigalugu kommuni misissuisariaqarsinnaavoq, pissutsinilu ataasiakkaani sussusia annertussusaalu apeqqutaasorujuussapput.

Pisup aapaani kommunip nalunaaruteqartup aqqa nalunngilaa, taannali ilaqutariinnut kinaassutsiminik isertuussiumavoq. Pisortat ingerlatsineranni suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsimmi § 15 malillugu nalunaaruteqartup aqqa allagaatinik suliassamut tunngasunik ilisimatinneqarnissami ilanngutinngitsoorneqarsinnaavoq, aatsaalli tamanna pisinnaavoq nalunaaruteqartumut immikkut qajassuussinissaq tunngavigineqarsinnaappat, aatsaalli qajassuussinissap taassuma nalunaaruteqartup kinaassusaanik ilaqutariit ilisimatinneqarnissamik pisariaqartitsinerannit ersarissumik pingaaruteqarneruppat. Taamaattumik kommunip nalunaaruteqarnermi neriorsuutigisiinnaanngilaa pineqartup inaassusaa ilaqutariinnut isertuunneqassasoq.

 

§ 6-imut

Aalajangersakkap nalorninaallisarpaa misissuinissaq kommunip qanoq aallartissaneraa piviusunngortissaneraalu. 15-leereersimaneq toqqarneqarpoq meeqqap taama ukioqalernermini pinerluttulerinermi minnerpaamik ukiussarititaasut qaangereertarmagit.

Meeraq inuusuttorluunniit misissuiffigineqarnissaminut pinaaserpat, tamanna aalajangiiffigineqassaaq napparsimasup kissaataanut akerliusumik nakorsartinnermut tunngasut maleruagassat naapertorlugit misissorneqarsinnaassanersoq.

Misissuinermi paasinarsippat meeraq innarluuteqartoq, tamatumunnga suliassaq annertuumik innarluutilinnut ikiorsiisarneq pillugu inatsisartut peqqussutaat naapertorlugu suliarineqassaaq.

Najukkami inuit ilinniagaqarsimasut assersuutigalugu ukuusinnaapput, tarnip pissusaanik immikkut ilisimasallit, perorsaasut, meeraaqqerisut, isumaginninnermi perorsaasut. Aalajangersagaq tunngavissaliivoq angajoqqaatut oqartussaassuseqartoq akuersiteqqaanngikkaluarlugu misissuisoqarnissaa anguniarlugu kommunip meeraq inuusuttorluunniit paaqqinniffimmut inissikkallarsinnaagaa imaluunniit napparsimavimmut tarnimikkulluunniit nappaatilinnut immikkoortortamut unitsissinnaagaa.

§ 7-imut

Misissuineq kinguneqarsinnaavoq meeqqamut ilaqutariinnulluunniit tunngatillugu ikiorsiiniutinik aallartitsinissamik kommuni aalajangiisoq. Ikiorsiiniutit sapinngisaq tamaat atorluarniarlugit ersersinneqassaaq angajoqqaat meerarluunniit ikiorsiinissamut qanoq isumaqarnersut.

Ikiorsiissutit assigiinngitsut § 9-mi taakkartorneqarput.

§ 8-imut

Aalajangersagaq malillugu tamatigut meeqqap oqaloqateqarnissamik periarfissinnissaanut kommuni pisussaaffeqavinngilaq. Ataasiakkaatigut kommunip naliliivigissavaa, meeqqamut iluaqutaasumik suliaq pillugu oqaaseqarsinnaanersoq. Meeraq oqaaseqarumannginnissaminik pisinnaatitaavoq, tamatumunngalu paasissutissaq suliami ersersinneqassalluni.

Kommunip meeqqap oqaloqateqarnissaanik periarfissiineranut angajoqqaatut oqartussaassuseqartoq akerliusinnaanngilaq.

Pisortat ingerlatsineranni suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsit aalajangersaavoq, qaqugukkut kommuni suliamut attuumassuteqartunik tusarniaasussaatitaanersoq. Aalajangersakkalli sukkulluunniit suliamut attuumassuteqartunik tusarniaasarnissamut akornutaanngillat. Sulianik ingerlatsinermi ileqqorisaarnerussaaq suliamut attuumassuteqartunik aamma tusarniaasoqassappat, naliliisoqarpat aalajangiinissamut tunngaviusut takunissaannut piumagunilu oqaaseqarfiginissaannik inuusuttoq soqutiginnissinnaasoq, tamatumani imaassimanngippat tamanna pisortat imaluunniit namminersortut allat soqutigisaannik pingaartitsinermut akerliusoq.

Oqartussaasoqarfiit assigiinngitsunik suliallit ataatsimiititaat meeqqat atuarfianiit, isumaginnittoqarfimmiit peqqinnissaqarfimmiillu sinniisoqarpoq, suliassaqarfiilu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 14-imi, 1. november 1982-imeersumi takuneqarsinnaapput.

§ 9-imut

Meeqqami ilaqutariinnilu pissutsit imaappata kommuni ikiorsiinissamik neqerooruteqartariaqartoq, angajoqqaatut oqartussaassuseqartup aamma meeqqap, taanna 15-ileereersimappat, akuersinissaannik kommuni piumasaqassooq. Meeqqamut neqeroorutigineqartoq meeqqap immini, ilaquttamini avatagiisiminiluunniit ajornartorsiutinik qaangiiniarluni immikkut pisariaqartitsineranik aallaaveqassaaq. Ikiorsiiniarluni suliniut ataasiinnaasinnaavoq ataatsikkulluunniit arlaliusinnaallutik.

Suliniutit iluatsittumik ingerlanissaannut tunngaviuvoq angajoqqaat meeqqallu suleqataanerat aammalu pineqartut tamatumunnga piumassuseqarnerat. Sapinngisamik ikiorsiinissatut aalajangiunneqartoq meeqqap inuusuttullu pisariaqartitaanut naapertuutissaaq, taamaattumillu angajoqqaatut oqartussaassuseqartoq imaluunniit allat meeqqamut inuusuttumulluunniit isumaginnittut paaseqatigalugit suliniutit aallartinneqarlutik. Aammattaaq ilaqutariit tamarmik suliniuteqarfigineqarsinnaassapput taamaattumillu meeqqap, inuusuttup aamma angajoqqaatut oqartussaassuseqartup suliniutini suleqatiginissai pingaaruteqarpoq.

Ikiorsiiniarluni suliniutit tulleriinnilersorneri suliap ingerlanerani piffissamik pi-ngaarnersiuinertut paasineqassanngillat. Aalajangersakkat ilaat ersarereermata immikkut itisi-lersorneqanngillat.

Nr.1 pillugu:

Ilaqutariinnut isumaginninnermi sullissinikkut ikiorsiinermi aallaaviussaaq immikkut paasisimasalinnik oqaloqateqarneq.

Ilaqutariit aamma meeqqap inuusuttulluunniit oqaloqatigineqartarnerisa kingunerisinnaavaa, naliliisoqartoq erseqqissaasoqartariaqartoq ilaqutariit periaaseq aalajangersimasoq malissagaat, immaqa suliniutinut erseqqinnerusumik taaneqartunut atatillugu assersuutigalugu:

             meeraq ulluunerani neqeroorutini qinnuteqaallugu,

             meeqqap inuusuttulluunniit atualernissaanik allatulluunniit ilinnialernissaanik qinnuteqarlutik, inuusuttut klubbiat aasigisaannilluunniit, imaluunniit

             meeraq peqatigiiffinni assigiinngitsuni peqataassasoq.

Nr. 2 pillugu:

Ulluunerani paaqqinnittarfinni isumaginninnikkut perorsaanermik imaliimmik neqerooruteqartoqarsinnaavoq, tamatumani ersarippat meeqqap angajoqqaaminit pissarsiarisinnaanngisaminik immikkut inuummarissarneqarnissamik, ulluinnarni pisartunik suliassaqarnissamik pisariaqartitsisoq. Inuusuttumut iluaqutaasinnaavoq assersuutigalugu ilinniarnissaq imaluun-niit suliffimmut naleqqussarnissaq siunertaralugu sulilluni misiliinermik aallartitsineq.

Nr. 3 pillugu:

Ilaqutariinnut ikiorsiineq tassaasinnaavoq ilaqutariit ulluinnarni aaqqissuulluakkamik inuunissaannik tapersersuineq, meeqqat atuariartornissannik, timersoriarnissaannik aasigisaannilluunniit isumaginninneq, angajoqqaat meeqqaminnut killilersuinissaannik tapersersuineq, angajoqqaat sammisassaqarnissaannik kajumissuseqalersitsiniaaneq aammalu ilaqutariit avatagiisiminnut attaveqarnissaannik tapersersuineq.

Tapersersuineq inummit kommunimit atorfeqartinneqartumik angerlarsimaffimmi ingerlanneqassaaq, siunertaralugu ilaqutariit ingerlalluarnerulernissaat imaluunniit angajoqqaat nukittorsarnissaat. Tapersersuineq perorsaanertut issinnaavoq aammalu suliassanik suliaqarnerusinnaalluni imaluunniit arlaannik pisariaqartitsineq malillugu. Sulisussaq suliamut tulluartuunersoq aalajangiinermi nalilersorneqassaaq ilaqutariit pisariqartitaannut tunngatillugu piginnaanerit suut pisariaqarsorinarnersut nalilersorneqassallunilu ajornartorsiutit qanoq ittuunersut.

 

Tapersersuineq piffissani nikerartuni pisinnaavoq qaammatialunniit ukiunut arlalinnut, aammalu tapersersortip ilaqutariinniittarnera nikerartuusinnaalluni ullut tamaasa tiimerpaalunnit sapaatip akunneranut ullulluunniit 14-ikkaarlugit ataasiarluni marloriarluniluunniit pulaartarnermut, apeqqutaalluni qanoq annertutigisumik suliniuteqarnermi ajornartorsiutit ikiorsiivigineqarsinnaanersut.

Nr. 5 pillugu:

Assersuutigalugu ernereernerup kinguninngua inissiinissaq pisariaqarsinnaavoq, anaanaasup naartunerani ersarippat, isumaginninnissaminut piginnaassusikitsoq imaluunniit inoorlaap paarinissaanut isumassornissaanullu ilisimanninnera amigarpat. Kommunip anaanaq meerarlu ulloq unnuarlu paaqqinniffimmut ataatsimoortillugit inississinnaavai, anaanaasoq suleqataarusuppat suleqataasinnaappallu aammalu ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu meeqqap isumaginissaa ilikkarsinnaagaa ilimanaateqarpat. Anaanaasup inissiinermi siunertaq aammalu angerlartitsinermi imaassinnaasoq meeqqani angerlaqatigisinnaannagu ilisimaarissavai.

Nr. 6 pillugu:

Aalajangersagaq oqilisaassinertut inissiinissamik tunngavissaliivoq, tamatumani oqilisaassineq inissiinissamik maleruaqqusaniitinnagu. Tamanna atuuppoq oqilisaassinermi meqqanut inuusuttunullu timimikkut eqqarsartaatsimikkullu piginnaanikillisimasunut imaluunniit meeqqanut inuusuttunullu inooqataanermi ilungersunartorsiortunut. Oqilisaassinermik aaqqissuussineq arlalinni siunertaqarsinnaavoq, assersuutigalugu angajoqqaanik oqilisaassineq, meeqqamik perorsaaniarnermi tapersersuineq imaluunniit meeqqamik assigiinngitsutigut sungiusaaneq. Tamatigut pineqarpoq meeqqanut inuusuttunulluunniit angerlarsimaffimmiittunut ikiorsiineq.

Piffissaq eqqarsaatigalugu oqilisaassinertut inissiinerit uteqattaartumik ullumik ataatsimit marlunnut sapaatip akunnerinut marlunnut pingasunut sivisussuseqarsinnaapput. Oqilisaassineq pineqartoq ukiut arlerlugit taamatut ingerlasinnaavoq, imaassinnaalluni peroriartorneq tamaat.

Ulluinnarni sulinermi oqilisaassinertut inissiineq aamma atorneqartarpoq nikerartumik paaqqinniffimmut ulloq unnuarlu inissiinertut, ilaqutariinnut inuussutissarsiutigalugu paarsisartunut imaluunniit ilaqutariinnut paarsisartunut. Taamaattoqartillugu oqilisaassinermi inissiineq nr. 10 malillugu ulloq unnuarlu inissiinermut ilaavoq.

Nr. 9 pillugu:

Meeqqap inuusuttulluunniit ineqarfiutigalugu atuarfimmiinneranni efterskole-miinneranniluunniit angajoqqaat aningaasartuutissaasa matussuserneqarnissaannik ikiorsiinissamik aalajangersakkami periarfissiisoqarpoq, tamatumani pineqarnani meeqqamik inuusuttumilluunniit angerlarsimaffiup avataanut inissiineq.

Aalajangersagaq pisuni arlalinni atorneqarsinnaassaaq, kommunip meeqqap inuusuttulluunniit ineqarfiutigalugu atuarfimmiinneq/efterskole-miinneq iluaqutigissagatippagu, angajoqqaallu nammineq akiliutissaminnut tamakkiisumik ilaannakortumilluunnit aamma/imaluunniit angalanermut nammineerlutik akissaqanngippata. Ikiorsiisoqarsinnaavoq meeqqap/inuusuttup ajornartorsiutai, ilanngullugit eqqarsartaatsikkut ajoqusernerit, annertuvallaanngippata, angerlarsimaffiup avataanut inissiinissamut tunngaviusussanit annikinnerullutik.

Nr. 10 pillugu:

Suliniutinut allanut aalajangersakkami taakkartorneqartunut ataqatigiissillugit angerlarsimaffiup avataanut inissiineq nalilersorneqassaaq. Inissiinermi siunertaq naammassiumallugu ilaqutariinnut ikiorsiinertut suliniutit arlallit pisariaqartinneqarsinnaapput.

Inuusuttoq 18-iliisimanngitsoq nammineq meeraqartoq meeraq ilagalugu angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarpat inissiineq isigineqassaaq inuusuttumut meeqqamullu ataatsimut ikiorsiinermi suliniutitut. Taamaattumik meeqqap angajoqqaatut oqartussaassuseqartoq ilagippagu immikkut meeqqamut tunngasumik aalajangiisoqassanngilaq.

Nr. 11 pillugu:

Aalajangersaq nutaajuvoq ilanngunneqarlunilu kommunip meeraq, inuusuttoq suleqatigalugu suliniutinik ingerlateqqiinissaata pingaaruteqarnera naqissuserniarlugu, meeraq, inuusuttoq ikiortariaarunnissaata, taamaalillunilu peqqussut manna naapertorlugu ikiorserneqarani nammineersinnaalernissaata tungaanut.

Aalajangersagaq imm. 3-mi kommunip siunnersuutaanut piumasaanulluunniit toqqaannartumik atassuteqartumik aningaasartuutinut ilaqutariit nammineerlutik akissaqartinngisaannut ikiorsiinissamik aalajangersagaq periarfissiivoq, tak. nr. 1.-imit 11-imut.

§ 10-imut

Akuersisitseqqaarnani angerlarsimaffiup avataanut inissiisarneq pillugu aalajangersakkat peqqussummi atuuttumi aalajangersakkanut naleqqiullugu ersarinnerulerput. Erseqqissarneqarpoq qaqugukkut kommuni iliuuseqartassanersoq akuersisitseqqaaranilu inissiisassanersoq. Immik-koortitsineq ersarippoq § 9-imi angajoqqaatut oqartussaassuseqartoq suleqatigalugu ikiorsii-niuteqartarneq aamma § 10-imi pinngitsaaliinikkut akuliuttarneq.

Pisariaqartitsineq aallaavigalugu iliuuseqarnissaq isumaqarpoq angerlarsimaffiup avataanut inissiisoqarsinnaasoq, meeqqap pisariaqartitavii naammassineqarsinnaasimanngippata meerarlu immikkut isumassorneqarnissamik paarineqarnissamillu pisariaqartitsippat, imaluunniit meqqap / inuusuttup allatigut ineriartornerata peqqissusaatalu annertuumik ajoquserneqarnissaa navianaateqarpat.

Nr. 1 malillugu akuersisitseqqaarani angerlarsimaffiup avataanut inissiinissamik kommuni aalajangiisinnaavoq, meeraq inuusuttorluunniit inuunermini toqqissisimananngitsunik atugaqarpat aammalu meeqqap inuusuttulluunniit angerlarsimaffimmiiginnarnissaa kommunimit akuerineqanngippat.

Nr. 2 malillugu meeqqap inuusuttulluunniit ineriartornera peqqissusialuunniit annertuumik ajoquserneqarnissaannut navianartorsiorneq tassaasinnaavoq meeqqamut inuusuttumulluunniit persuttaaneq, imaluunniit kinguaassiutitigut atornerluisoqarnera pasitsaanneqarsimappat imaluunniit innarliivigineqarsimappat.

Nr. 3 malillugu navianartorsiorneruvoq meeraq inuusuttorluunniit atuipilunnermik ajornartorsiuteqarpat, pinerlunniarnermik pissusilersortuuppat imaluunniit allatigut annertuumik inooqataanermi oqimaatsorsiorpat, meeqqap inuusuttulluunniit angerlarsimaffimminiiginnarneratigut qaangerneqarsinnaanngitsunik. Meeqqap naleqquttumut inissinneqarnissaa kommunip isumagissavaa.

§ 11-imut

Aalajangersakkamiippoq angajoqqaatut oqartussaassuseqartoq suliamut aalajangiisoqannginnerani oqaaseqarsinnaatitaaneranik kommunip paasititsisussaatitaanera. Matumani oqaatigineqarpoq angajoqqaat illersuisoqarnissamik neqeroorummik atuerusunnginneranni pisussaaffik taanna kommunip immikkut eqqumaffigisariaqaraa. Aalajangersagaq malillugu pisussaaffiup kommuni suliamut attuumassuteqartumut tusarniaasariaarutsinngilaa, tak. pisortat ingerlatsineranni suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsimmi § 19-imi maleruagassat.

Aalajangersakkami taamaallaat kommuni piumaffigineqarpoq pisortat ingerlatsineranni suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsimmiittoq pisinnaatitaaffik ataasiinnaq suliamut attuumassuteqartumut ilisimatitsissutigissagaa. Tamatuma malitsigaa aallagaatinik suliamut tunngasunik ilisimatinneqarsinnaatitaaneq suliamut attuumassuteqartut pisinnaatitaaffigisaat. Pisortat ingerlatsineranni suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsimmi aamma allagaatinik suliassamut tunngasuni ilisimatinneqartussaatitaanermi pineqanngitsunik aalajangersakkat taamaalillutik atuutissapput.

Imm. 2-imi aalajangersakkami qularnaarneqarpoq meeqqamik isumaginnittoq pisortat ingerlatsineranni suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsit naapertorlugu suliamut attuumassuteqanngikkaluarluni tusarniarneqartussaatitaammat.

Angajoqqaat imaluunniit meeqqamut inuusuttumulluunniit isumaginnittoq akissuteqaateqanngippata kommunip akuersisitseqqaarnani inissiinissaa aalajangersakkami akornuserneqanngilaq. Taamaattumik angajoqqaat akuersisitseqqaarani inissiinissaq akornusersinnaanngilaat, sumiinnerminnik ilisimatitsinaveersaarnermikkut imaluunniit oqaaseqaateqarnissamik piumasaqaatip akinaveersaarneratigut.

§ 12-imut

Aallajangersakkap qularnaallisissavaa angajoqqaatut oqartussaasuseqartup sapinngisamik piaarnerpaamik meeqqap angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarnissaanik aalajangiisoqarneranik ilisimatinneqarnissaa.

Nukiginnartumik inissiisoqarnissaanik aalajangiineq pillugu aammalu paasissutissanik annertunerusunik pissarsiniarunik imaluunniit meeraq angerlarteqqinniarunikku sumut saaffiginnissinnaanersut pillugit nalunaarut angajoqqaatut oqartussaassuseqartup najugaanut tunniunneqarsinnaavoq. Aalajangiineq tunngavilersorneqarsimassaaq taamaattoqartillugulu tunngavigissallugu naammappoq meeraq inersimasumik akisussaassuseqartumik nakkutigineqanngitsoq naammattoorneqarsimasoq taamaattumillu meeqqap toqqissisimanissaa inuulluarnissaalu pingaartillugit angerlarsimaffimmit peersinneqarnissaa pisariaqartoq.

Sivisunerusussamik inissiinissamik aalajangiinermi nalunaarut aamma taamatut tunniunneqarsinnaavoq, kisiannili aalajangiinermi tunngaviusoq nassuiaqqissaarneqassaaq.

Pisuni taakkunani marlunni ilisimatitsissutigineqassaaq aalajangerneq isumaginninnermut naammagittaalliuuteqartarfimmut naammagittaalliuutigineqarsinnaasoq.

§ 13-imut

Ullumikkut Pisortaqarfiup nunap immikkoortuini immikkoortortaqarfiinut nalunaarut ingerlanneqartarpoq siunissamilu aamma taakkununnga nalunaarut ingerlanneqartassaaq.

§ 14-imut

Meeqqanut inuusuttunullu aamma annertuumik innarluutilinnut ulloq unnuarlu paaqqinniffiit il.il. pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 64, 29. december 1994-imeersoq naapertorlugu angerlarsimaffiup avataanut inissiinissamik aalajangiisoqannginnerani kommunit iliuusissanik pilersaarusiortussaapput. Ullumikkut annikitsumik taamaaliortoqartarpoq, kisiannili meeqqat angerlarsimaffiup avataanut ilaqutariinnut imaluunniit ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut inissinneqartartut pillugit misilittakkat takutippaat amerlasuutigut iliuusissanik pilersaarusiortoqartanngitsoq.

Nukinginnartumik inissiinermi § 10-imi aalajangersakkat naapertorlugit suliarineqartumi, inissiinermi siunertaq naatsukullammik nassuiarneqassaaq, meeraq ullulluunniit pingasuinnaat qaangiunnerisigut angerlaqqissangaluarpalluunniit. Meeqqamik nukinginnartumik inisseeqattaarnermi iliuusissanik pilersaarusiakkut ersarinnerulissaaq meeqqamut / ilaqutariinnut ikiorsiiniutinik aallartitsisoqartariaqartoq taamaalilluni ajornartorsiutit alliartuinnannginnissaat pitsaaliorneqarsinnaalerluni.

Iliuusissanik pilersaarusiornermi ilusilersuinermi ilaqutariit meerarlu peqataatinneqassapput. Soorunami kommunip suliamut immikkut ilisimaarinnittutut suliniutit nalilersussavai iliuusissanillu pilersaarut suliarissallugu, aammalu kommunip akisussaaffigaa iliuusissanik pilersaarusiamik suliaqartoqassasoq.

Suliniuteqarneq annikinnerusoq sivikinnerusorlu pineqarpat taamaallaat iliuusissanik pilersaarusiortoqassaaq angajoqqaat imaluunniit meeqqap tamanna kissaatigippassuk.

§ 15-imut

Iliuusissanik pilersaarut sinaakkutissatut pilersaarutaavoq, taassuma iluani katsorsaanissamik pilersaarut il.il. suliarineqarsinnaallutik.

Iliuusissanik pilersaarummi suliniutip sivisussusissaa sapinngisaq naapertorlugu ersittariaqarpoq, meeqqap angajoqqaallu ilisimaniassammassuk qaammatit ukiulluunniit pineqarnersut. Aammalu ersarissarneqassooq suliniut naliginnaassumik inissiinerunersoq imaluunniit katsorsaanertalimmik suliniutaanersoq aammalu meeraq inuusuttorluunniit immikkut ikiortariaqarnersoq paaqqutarineqartariaqarnersorlu.

Iliuusissanik pilersaarut skemanngorlugu tamanut atortussianngorlugu ilusilersorneqartariaqaraluarpoq (ajornanngippat qarasaasiakkut) tassani pisariaqartitsinerit ataasiakkaat malillugit iliuusissat pillugit immikkoortut ataasiakkaat itisilerneqarlutik. Iliuusissanik pilersaarut ilusilersorneqassaaq suliamik ingerlatsisumik aamma eqqaamasassat allassimaffiattut atorneqarsinnaasunngorlugu. Suliani ataasiakkaani paasissutissanut pisariaqavissunut. Misissuinermi ingerlaaseq aamma iliuusissanik pilersaarut pillugit aalajangersimasumik paasissutissanik allattuiffeqassaaq.

Iliuusissanik pilersaarut skemanngorlugu tamanut atortussianngorlugu ilusilersorneqartariaqaraluarpoq (ajornanngippat qarasaasiakkut), tassani pisariaqartitsinerit ataasiakkaat malillugit iliuusissat pillugit immikkoortut ataasiakkaat itisilerneqarlutik. Iliuusissanik pilersaarut ilusilersorneqassaaq suliamik ingerlatsisumik aamma eqqaamasassat allassimaffiattut atorneqarsinnaasunngorlugu. Suliani ataasiakkaani paasissutissanut pisariaqavissunut, misissuinermi ingerlaaseq aamma iliuusissanik pilersaarut pillugit aalajangersimasumi

Iliuusissanik pilersaarut siunnerfeqarluartumik kommunip suliniuteqarneranik meeqqamut qularnaarisuussaaq. Immikkoortukkuutaanik anguniagaqarnermi pissusissamisuussaaq taakkua piviusunngorsinnaallutillu uuttortarneqarsinnaappata, taamaalilluni ingerlaavartumik iliuusissanik pilersaarummik nalilersuisoqarsinnaallunilu iluarsiisoqarsinnaassalluni.

Iliuusissanik pilersaarutip ilaqutariit oqartussallu allat meeqqamut meeqqallu ilaqutaanut suleqatigiinnikkut attuumassuteqartut suleqatigalugit suliarineqarnissaa pingaaruteqarpoq.

Aammattaaq iliuusissanik pilersaarut ilaqariinni sulinissamik immikkoortortaqassaaq. Immikkoortoq immersorneqassaaq ilaqutariinni sulisoqarpat sulisoqanngikkaluarpalluunniit. Angerlarsimaffiup avataanut inissiinermi iliuusissanik pilersaarummiissapput meeqqap angerlarteqqinnginnerani immikkut ilaqutariinnut suliniutigineqartussat ikiorsiiniutit il.il. qanoq ilusillit tapersersuinerillu aallartinneqassanersut.

Iliuusissanik pilersaarut ilaqutariinnik suleqateqarnermi aamma oqartussanik suleqateqarnermi atorneqassaaq, ingerlaavartumillu iluarsaanneqarsinnaassalluni suliani ataasiakkaani ingerlaaseq apeqqutaatillugu.

Suliami ataasiakkaami iliuusissanik pilersaarut oqartussaasoqarfinnut assigiinngitsunik sulialinnut / isumaginninnikkut attaveqaatitut sulialinnut sulinermi sakkussaasinnaavoq pingaaruteqartoq.

Angerlartitsinissaq sioqqullugu iliuusissanik pilersaarusiamiissaaq meeraq inuusuttorluunniit qanoq angerlartinneqassanersoq aammalu suliniuteqareernermi malinnaaneq ingerlanneqassanersoq isummerfigineqassaaq. Isumaginnittoqarfiup pisussaaffigissavaa suliniuteqareernermi malinnaaneq pillugu suliami attuummassuteqartut peqatigalugit pilersaarusiussalluni. Ulloq unnuarlu paaqqinniffiit/angajoqqaarsiat allalluunniit meeraq pillugu suliamut attuummassutillit suliniuteqareernermi malinnaaneq pillugu pilersaarusiornermi peqataatinneqartariaqarput. Piffissap iluani suliniutitut ingerlanneqartussaq, suliniuteqareernermi malinnaaneq pillugu qanoq imaqassanersoq, siunertaq tassanilu suliassat taassuma ingerlanerani suliarineqartussat paasinarsisimassapput. Paatsooqatigiinnerillu pinngitsoorniarlugit ersarissunik isumaqatigiissusiortoqarsimassaaq suliassanut tunngatillugu kina qanoq iliussanersoq.

Suliniuteqareernermi malinnaaneq inuttut siunnersortimik imaluunniit tapersersortimit akisussaaffigineqarsinnaavoq.

Kommunip ukiumoortumik inissiinernik sulianik aaqqissuusseqqittarnerata qularnaallisissavaa meeqqanut inuusuttunullu ataasiakkaanut tamanut pissutsit naapertuuttuaannartuusut.

§ 16-imut

Meeqqanut inuusuttunullu, assersuutigalugu suliffik, ilinniarneq sunngiffilluunniit pillugit ilitsersorneqarnissamik siunnersorneqarnissamillu pisariaqartitsisorinartunut inuttut siunnersorti toqqarneqarsinnaavoq. Inuttut siunnersortip suliassaraa pissutsini arlalitsigut meeqqap inuusuttulluunniit peroriartornerani aamma/imaluunniit siunissami inuunermi sulinermilu atugassarititaasut pillugit tapersersortariaqarsorinartuni ilitsersuinissaq siunnersuinissarlu.

Tunngaviatigut ikiorsiinermi inuusuttup akuersinissaa piumasaqaataanngilaq, kisianni inuusuttumut ersarissumik tamatumunnga akerliusumut inuttut siunnersortimik toqqaaneq nalinginnaasumik siunertaqanngitsutut oqaatigineqarsinnaavoq. Inuusuttoq akuersitillugu inuusuttup 18-ileereernerata kingorna § 27, imm. 2. malillugu ikiorsiineq ingerlatiinnarneqarsinnaavoq.

Inuttut siunnersorti tassaasinnaavoq atuarfimmi ilinniartitsisoq, perorsaasoq assigisaalluunniit, imaluunniit inuk meeqqamit tatigineqartoq, assersuutigalugu siornatigut ilinniartitsisuusimasoq imaluunniit siornatigut paaqqinniffimmi attaveqaataasimasoq, imaluunniit tassaasinnaalluni ilaqutariinnut ilaasoq nukissaqarluartoq, meeqqap kommunillu ilisarisimasaat tatigisaallu.

Inuttut siunnersortip pingaarnertut suliassaraa meeqqap inuusuttulluunniit nammineq inger-laqqinnissaanut aammalu inuttut iluitsutut inuttut allatut naleqassuseqarluni inuunissaanut periarfissanik siuarsaanissaq. Aamma inuttut siunnersortip meeraq inuusuttorluunniit imaluunniit ilaqutaasut peqatigalugit meeqqap inuusuttulluunniit attaveqaateqalernissaa sulissutigisinnaavaa.

Inuttut siunnersortip pisussaaffii pisinnaatitaaffiilu Naalakkersuisunit nalunaarutikkut aalajangersarneqassapput taakkualu ullumikkut Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 2, 18. januar 1993-imeersumiipput.

§ 17-imut

Kinaluunniit meeqqamik paarisassamik tigusisinnaanngilaq kommuni allaganngorlugu akuersissuteqaqqaartinnagu. Ilaqutariinnut paarsisartunut tamanut tamanna atuuppoq, nammineq aaqqissuutamik ilaqutariinnut paarsisitsineruppat imaluunniit kommunip aaqqisuutaanik ilaqutariinnut paarsisitsineruppat. Angajoqqaarsiat kommunimit akuerineqassapput, tassani qinnuteqartumut inooqaataanermi pissutsit misissoqqissaarneqassallutik.

Nutaatut siunnersuutigineqarpoq inuit paarsinissamut akuersissummik qinnuteqartut pinerluuteqarsimanermut nalunaarsuiffimmit takussutissiamik takutitsinissaannik aalajangersagaq.

Paasinarsisimappat paarsinissamik akuersissummik qinnuteqartoq taassumaluunniit aap­paa/inooqataa allagartamik pillagaasimanermik imaqanngitsumik takussutissiisinnaanngitsut, kommuni ataasiakkaani naliliissaaq paarsinissamik akuersissummik tunisisoqarsinnaanersoq. Pillagaasimanermi allagartamiippat qinnuteqartoq inoqatiminut persuttaasimasoq imaluunniit persuttaanissamik sioorasaarisimasoq, kinguaassiutitigut atornerluisimasoq assigisaannilluunniit pissutsinik ittoqartoq, nalinginnaasumik paarsinissamik akuersissummik tunniussisoqartariaqanngikkaluarpoq.

Akerlianilli pineqartup meeqqerinissaanik piukkunnarunnaarsitsinngitsut pissutsit allat pineqarpata, suliami allaaserineqassaaq paarsinissamik akuersissummik tunniussinnginnermi kommuni qanoq eqqarsaatersorsimanersoq.

Meeqqanut ataasiakkaanut tamanut paarsinissamik akuersissut allaganngorlugu tunniunneqassaaq. Kommunip qularnaarsimassavaa ilaqutariit paarsisussat isumannaatsumik suliassamik nakkutiginnissinnaasut. Peqqussut atuuttoq malillugu ilaqutariit paarsisartut amerlanerpaanik meeqqanik inuusuttunilluunniit pingasunik tigummisaqarsinnaapput. Aalajangersagaq taanna atorunnaarsinneqassasoq siunnersuutigineqarpoq, tassani suliani ataasiakkaani naliliineq apeqqutaassammat, kisianni soorunami qularnaarneqassaaq meeqqat paarineqartussat tamarmik inissaqarnersut, ilaqutariit namminneq meeraannut ajoqutaanngitsumik.

Paarsinissamik akuersissut ingerlaannartumik atorunnaarsinneqassaaq tamanna tunngavissaaruppat, imaappoq meeraq inuusuttorluunniit ilaqutariinni paarsisartuni pissutsinik naammaginanngitsunik atugaqartinneqarpat.

§ 18-imut

Ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut nutaatut neqeroorutaapput, maannakkut atuuttuunatik.

Ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut tassapput ilaqutariittut paarsinissamik immikkut ittunik tunngavissallit, assersuutigalugu isumaginninnikkut sullissinissamut ilinniakkamik tunuliaqutallit assigisaanilluunniit inuussutissarsiornermi misilittagallit. Ilaqutariinni inuussutissarsiutigalugu paarsisartuni inissinneqassapput meeqqat inuusuttullu eqqarsartaatsimikkut annertuumik ajoqusersimasut imaluunniit meeqqat annertuumik sumiginnagaasimasut, imaluunniit meeqqat annertuumik timimikkut eqqarsartaatsimikkullu innarluutillit immikkut isumassorneqarnissamik paarineqarnissamillu pisariaqartitsisut.

Angajoqqaarsiat aappaa tamarmilluunniit ulloq unnuarlu tiimit 24-it piareersimasuussapput taamaattumillu allamik suliffeqarnissamik periarfissaqassanatik aammalu aningaasarsiornissaminnik pisariaqartitsisariaqanngikkaluarlutik. Ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut tassanerupput paaqqinniffeeraq, perorsaanermik tunngaveqartumik maleruagassaqarluni sulisoq.

Angajoqqaarsiat marluullutik angerlarsimaffiup avataani inuussutissarsiutigalugu suliffeqarnissaat kommunip akuerisinnaavaa. Assersuutigalugu ullut tamaasa sapaatilluunniit akunneranut tiimialunnguit, meeraq inuusuttorluunniit ulluunerani paaqqinniffimmiinnerani atuarneraniluunniit.

§ 19-imut

Aalajangersagaq manna aalajangersakkamit atuuttumit annertuumik allaassuteqanngilaq. Ilaqutariit nalinginnaasumik paarsisartut meeqqamik inuusuttumilluunniit ataatsimik arlalinniluunniit angerlarsimaffimminni tigusinissamik suliassallu isumaginissaanut nukissaqartuussapput. Ilaqutariit paarsisartut paarsinertik ulloq tamaat suliffiginngilaat marluullutillu angerlarsimaffiup avataani inuussutissarsiutigalugu suliffeqarsinnaallutik.

Meqqanut inuusuttunullu angajoqqaavi napparsimavimmi uninnganeq pissutigalugu sivikitsumik angerlarsimaffimmiinngikkallartillugit aamma meeqqanut inuusuttunullu sumiginnagaasunut innarluutilinnullu nalinginnaasumik ilaqutariit paarsisartut periarfissaasinnaapput.

Ilaqutariinnut paarsisartunut inissiinissaq, tamanna meeqqamut ajunnginneruppat, meeqqap inuusuttulluunniit najukkami inuiaqatigiit akornanniiginnarnissaanik pingaartitsineq naapertuuppoq. Meeqqap ilaquttatut qanigisaanut inissinneqarnissaa akornutissaqanngilaq, taamaattoqartilluguli ilaqutariit taakku angajoqqaarsiatut allatullu paaqqinninnersiuteqarsinnaanermik pisinnaatitaassapput.

§ 20-imut

Angajoqqaatut oqartussaassuseqartup nammineerluni meeqqaminut paarsinissaq isumassuinissarlu nukissaqarfiginngikkuniuk aammalu kommuni inissiissatinnagit angajoqqaatut oqartussaassuseqartoq nammineq aaqqissuussamik ilaqutariinnik paarsisussanik nassaarsinnaavoq. Imaakkajuttarpoq ilisarisimariikkaminnik meeqqamik inuusuttumilluunniit isumaginninnissaminik nukissaqarluartunik.

Nammineq aaqqissuussamik ilaqutariinnut inissiinermi angajoqqaatut oqartussaassuseqartup meeqqap inuusuttulluunniit pilersorneqarnissaa nammineerluni isumagissavaa. Ilaqutariit paarsisut paarsinissamut akuersissummik peqarnertik tunngavigalugu eqqartuussivik aqqutigalugu meeqqanut akilersuutinik aaqqissuussinissamik qinnuteqarsinnaapput. Meeqqanut aappariinnerup avataatigut inunngortunut /imaluunniit angajoqqaat illoqatigiikkunnaarnerisigut aappaasoq aapparminut meeqqanut akilersuinissaanik akilersuutit nalinginnaasut pillugit malittarisassat atuuttut naapertorlugit akilersuinissamik isumaqatigiissusiakkut pilersuinissap aaqqissuunneqartarnera ileqquuvoq. Piumasaqaataavoq meeraq inuusuttorluunniit pisortanit tamakkiisumik pilersorneqassanngitsoq, imaluunniit meeraq qitornavissiartaarnissaq siunertaralugu tiguneqarsimassanngitsoq. Ilaqutariit nammineq aaqqissuussamik parsisussat peqatigalugit angajoqqaat meeq-qamik pilersuinissamik aaqqissuussinissaat aamma periarfissaavoq.

§ 21-imut

Ilaqutariinnut inuussutissarsiutigalugu paarsisartunut imaluunniit ilaqutariinnut nalinginnaasumik paarsisartunut inissiisarnermi aalajangersakkat nutaat akillu ilaqutariittut paarsisartuunissaq pilerinarnerulersissavaat.

Inissiinerit amerlanerpaartaanni meeqqat sumiginnagaasuusarmata, siullerpaatut ilaqutariit paarsisartut pikkorissarnissaat pingaaruteqarpoq. Ilaqutariit paarsisussat suliassaminnik sukumiisumik ilitsersuunneqarnissaat tamatumani pisariaqarpoq. Ilaqutariit paarsisussat meeqqamut ilaqutaasunullu iliuusissanik pilersaarummik peqassapput, taamaalillutik pissutsinik aammalu meeqqap ilaqutaviini susoqarnersoq ilisimaarinninniassammata. Iliuusissatut pilersaarutip siunertai anguniarneqarneranut ilaqutariit paarsisartut peqataassapput, aammalu iliuusissatut pilersaarutip piffissap iluani naleqqussaanermi peqataasassallutik.

Ilitsersuussinermik nukittorsaanermillu il.il. kommuni neqerooruteqartariaqaraluarpoq. Ilaqutariit paarsisartut perorsaanermi ineriartortitsinermik suliaqarnissamik pisariaqartitsipput, tassani meeqqamut inissinneqarsimasumut isumaginninnermik suliaqarnissamik pikkorissiartuinnassallutik.

Ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut pillugit aalajangersakkat nutaajupput, taamaattumillu suliassamut tassunga akissaateqartitsinissaq aalajangersarneqartussaavoq, tassaasinnaalluni nalinginnaasumik sulinikkut aningaasarsiaqarnermut nallersuussinnaasoq. Siunertaavoq ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut inuussutissarsiornerminni allanik isertitaqarnissamik pisariaqartitsinnginnissaat taarsiullugulu angerlarsimaannarnissaat meeqqamut inissinneqartumut sumiginnagaasimasumut artorsaateqartumullu piareersimajuarlutik.

§ 22-imut

Aalajangersakkakkut paaqqinniffiit assigiinngitsunut agguataarneqanngillat, taamaattumillu meeqqanut inuusuttunullu assigiinngitsunik ukioqqortussusilinnut aammalu attaveqarnissamik, katsorsarneqarnissamik, sammisassaqartinneqarnissamik il.il. assigiinngitsunik pisariaqartitsisunut paaqqinniffiit Naalakkersuisut ataqatigiississinnaallugillu atorluarsinnaavaat. Maannakkorpiaq ulloq unnuarlu paaqqinniffiit katillugit 15-iupput, meeqqanik, inuusuttunik aamma innarluutilinnik tigusisartut.

Ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut perorsaanerup tungaatigut Naalakkersuisut ilitsersuinissaat Pisortaqarfiup ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut allaffiatigut isumagineqassaaq.

Maannamut paaqqinniffiit piusut Namminersornerullutik Oqartussanit pilersinneqarsimasuullutillu ingerlanneqartuupput. Aalaajangersakkakkut siunissami kommunit paaqqinniffinnik kommunimit ataatsimit arlalinnilluunniit pigineqartutut pilersitsinissaannik periarfissinneqarput.

§ 23-imut

Pilersitsinissamut, pisatsersuinissamut, siulersuinissamut ingerlatsinissamullu malittarisassanik aalajangersaanissamut aalajangersagaq tunngavissaliivoq. Piginnaatitsissut taanna atorluarneqarpoq meeqqanut inuusuttunullu aamma annertuumik innarluutilinnut ulloq unnuarlu paaqqinniffiit il.il. pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 64, 29. de-cember 1994-imeersumik aalajangersaasoqarnerani. Aalajangersagaqarpoq meeqqanut inuusuttunullu imaluunniit annertuumik innarluutilinnut ulloq unnuarlu paaqqinniffik pisatsersorneqarlunilu ingerlanneqassasoq taamaalilluni sapinngisaq tamaat ineqartut nalinginnaasumut qaninnerpaamik inuuneqalersinnaaqqullugit. Ulloq unnuarlu paaqqinniffimmi perorsaanermik sulineq aaqqissuunneqassaaq ineqartut ukiuinut innarluutigisinnaasaannullu ataasiakkaanut naleqquttumik.

§ 24-imut

Paaqqinniffik suleqatigalugu kommunip qularnaassavaa meeraq inissiiviusumut eqqortumut inissinneqartoq. Tamanna isumaqarpoq kommunip isumagissagaa meeqqap suliniuteqarfigineqarnissaminut pisariaqartitai paaqqinniffiup siunertaanut taassumalu immikkut suliassaanut naapertuuttut.

Kommuni inissiisoq paaqqinniffillu assortuuppata, apeqqut aalajangiiffigisasanngorlugu Namminersornerullutik Oqartussanut saqqummiunneqarnissaanik aalajangersagaq periarfissiivoq. Tamatuma suliassartaa Pisortaqarfiup ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut allaffiatigut isumagineqartarpoq.

§ 25-imut

Aalajangersakkami naqissuserneqarpoq kommunit angerlarsimaffiup avataanut inissiinermi ulloq unnuarlu paaqqinniffimmut akiliuteqassasut ulloq unnuarlu inissisimaffimmut ataatsimut annertussusilikkamik. Akiliutaasartoq isumaginninnikkut tunniuttakkat pillugit kaajallaasitami takuneqarsinnaavoq.

Paqqinniffinnik ingerlatsinermi aningaasartuutaasartut siunissami akiliutissatut aalajangersaasarnermi aallaviussapput.

Tamatuma saniatigut ulloq unnuarlu paaqqinniffimmut inissiinermi meeqqap inuusuttulluunniit atisassaanut aataasiartumik aningaasartuuteqarsinnaavoq. Tassunga akiliutaasartoq isumaginninnikkut tunniuttakkat pillugit kaajallaasitami takuneqarsinnaavoq.

§ 26-imut

Ulloq unnuarlu paaqqinniffiit Naalakkersuisunut ukiumoortumik nalunaaruteqartassapput tamatumunngalu malittarisassat ersarinnerusut Naalakkersuisunit aalajangersarneqassapput. Ukiumoortumik nalunaarusiaq siullermeersumik 2001-mi tunniunneqarpoq 2002-milu Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqarluni. Ukiumoortumik nalunaarusiortarnissami siunertaavoq ulloq unnuarlu paaqqinniffinni pissutsinik paasisimanninnissaq.

§ 27-imut

Ikiorsiinermik unitsitsinermut imaluunniit angerlartitsinermut atatillugu §§ 14 - 15 naapertorlugit iliuusissanik pilersaarutit anguneqarsimanersut kommunip isiginiassavaa.

Peqqussummi atuuttumi ikiorsiinerup 20-inik ukioqalernissap tungaanut sivitsornissaa periarfissaqarpoq. Ukioqqortussusermik killiliineq taanna atorunnaarsinneqassasoq siunnersuutigineqarpoq, ikiorsiineq qanoq sivisutigisumik ingerlassanersoq ataasiakkaatigut naliliineq apeqqutaassammat, taannalu 20-ileereernermut ingerlasinnaavoq.

Kommunip inuusuttoq suleqatigalugu qularnaassavaa inuusuttoq 18-leereeraluartoq pisariaqartitai aallaavigalugit ikiorsiinissaq ingerlaannassasoq, inuusuttup ikiorserneqarnissamik pisariaqartitsijunnaarnissaata, taamaalilluni peqqussut manna naapertorlugu ikiorserneqanngikkaluarluni nammineersinnaalernissaata tungaanut. Suliassaq ingerlatiinnarnissaanut siunertaq iliussissatut pilersaarummi allassimassooq.

§ 28-imut

Meeqqap angerlartinneqannginnerani ilaqutariit paarsisartut aamma ulloq unnuarlu paaqqinniffik tusarniarneqarnissaannik imm. 1-imi aamma 2-imi aalajangersakkat qularnaarisuussapput. Ilaqutariit paarsisartut/ulloq unnuarlu paaqqinniffik suliamut attuumassuteqartuunngillat taamaattumik tusarniarneqarnissaat qularnaarniarlugu ersarissumik tunngavissaliinissaq pisariaqarpoq.

Ilaqutariit paarsisartut kommunimi allami najugaqartuuppata kommuni taanna aamma tusarniarneqassaaq, taakkua ilaqutariinnut nakkutiginnittuummata taamaattumillu suliami paasissutisseeqataasinnaallutik immaqalu ilaqutariinnit paarsisartunit paasissutissat pissarsiarineqartut eqqortuunerarsinnaallugit/eqqortuunnginnerarsinnaallugit.

Siunnersuutip matuma suliarineqalernissaanut atatillugu suliaqaleqqaarnermi Inatsisartunit kissaatigineqarsimavoq pisortaasut maalaarnissaannik periarfissinneqassasut, taamaalillutik meeqqap angerlartinneqarnissaa pinngitsoortissinnaallugu, naliliisimagunik meeraq ilaqutariilluunniit angerlartitsinissamut piareersimanngitsut.

Maalaarnissamik periarfissap naleqquttuussussa nalilersoqqissaarneqarsimavoq. Ilaaatigut ajornartorsiutaasinnaavoq suliap Isumaginninnermut Naammagittaalliuuteqartarfimmi aalajangiiffigineqarnissaata tungaanut taamatut maalaarnissamik periarfissaliineq kinguarsaataasussaammat.

Aalajangerneq taanna qaammatit arlallit qaangiutereersut takkuppat qularnanngitsumik kommuni susoqaraluarpalluunniit suliamik nutaamik naliliisariaqartussaavoq nutaamillu aalajangiisussaalluni. Isumaginninnermut Naammagittaalliuuteqartarfiup kommunip aalajangernera atortussaatippagu, meeraq angerlartinneqarsinnaasimasoq, periarfissaavoq kommuni pisortamit taarsiivigineqarnissamik tunniussilluni ajugaasinnaasoq, pisariaqanngitsumik piffissami sivisunerusumi akiliuteqarnertik pissutigalugu.

Qulaani taakkartorneqartut aallaavigalugit pisortanut maalaarnissamik periarfissiinissamut taarsiullugu aalajangersagaliisoqarpoq paaqqinniffiup isummernera angerlartitsinissamut akerliuppat kommunilu angerlartitsinissamik kissaateqaannarpat, kommunip immikkut meeqqanik paasisimasalittut ataatsimiititaliamut suliaq saqqummiutissagaa.

§ 29-imut

Meeraq qitiutillugu sulisoqassaaq meeqqap pisariaqartitai aallaavigalugit, aammalu angerlartitsisinnaanermi aalajangiinisaq ataatsimut isigalugu meeqqamut pitsaanerpaasariaqarnera apeqqutaatinneqassaaq. Kommuni angerlartitsisinnaanngilaq kommunip aningaasaqarnera aallaavigalugit.

§ 30-imut

Angerlarsimaffiup avataanut inissiinermik taamaatitsinerup nalunaarutigineqarnissaa aalajangersakkakkut qularnaarneqarpoq. Ulloq unnuarlu paaqqinniffimmiigunnaartitsinermut tunngatillugu tamanna Namminersornerullutik Oqartussat paasissutissaatigereerpaat, paaqqinniffiit Namminersornerullutik Oqartussanit ingerlanneqarmata.

§ 31-imut

Meeraq annikitsuinnarmik sumiginnagaasimaneq tunngavigalugu inissikkallarneqarnissamik pisariaqartitsippat kommuni aalajangersinnaavoq meeraq inuusuttorluunniit ilaqutariinnut nalinginnaasumik paarsisartunut inissinneqassasoq. Meeraq annertunerusumik sumiginnagaasimaneq pissutigalugu immikkut ittumik pisariaqartitsippat aammalu inunnut ikittuinnarnut attaveqarnikkut eqqissisimanerusumik avatangiiseqarnissamik pisariaqartitsippat kommuni aalajangersinnaavoq meeraq inuusuttorluunniit ilaqutariinnut inuussutissarsiutigalugu paarsisartunut inissinneqassasoq. Meeraq inuusuttorluunniit annertuumik sumiginnagaasimappat aammalu katsorsarneqarnissamik pisariaqartitsilluni kommuni aalajangersinnaavoq meeraq inuusuttorluunniit ulloq unnuarlu paaqqinniffimmut inissinneqassasoq.

Kalaallit Nunaanni inissiinissamik periarfissat tamarmik periarfissaajunnaarsimappata Naalakkersuisut aalajangiisinnaapput Kalaallit Nunaata avataani inissiisoqarnissaa akueralugu. Suleriaaseq malillugu imaappoq Danmarkimut. Namminersornerullutik Oqartussat Danmarkimi allaffiata ilaatigut suliaraa suliat ingerlaneranni siunnersuineq ilitsersuinerlu aammalu inissiinerni ikiuuttarluni.

§ 32-imut

Inissiiviusumut ingerlaavartumik attaveqarnikkut qularnaarneqassaaq angerlarsimaffiup avataanut inissiineq ingerlalluartuaannartoq aammalu sapinngisamik meeqqap inuusuttulluunniit pisariaqartitai annertunerpaamik isumagineqartut.

Inissiinermi anguniakkanut ilaavoq meeraq ullut arlaanni angerlaqqissasoq, tamanngilarli meeqqamut inuusuttumulluunniit mianerinninnissamut tamanna akerliuppat. Meeqqap soqutigisai isumannaarniarlugit angerlartitsiartuaarneq atorneqarsinnaavoq, tassa imaappoq meqqap angajoqqaallu akornanni attaveqarneq ineriartuaartillugulu siunnerfeqariartuaartissallugu. Meeqqap inuusuttulluunniit angajoqqaaminnut uternerat toqqissisimasumik eqqarsaatigilluakkamillu tamatumani isumannaarneqassaaq.

§ 33-imut

Meeqqap angajoqqaaminut attaveqaannarnissaa inissiiviusoq suleqatigalugu kommunip isumagissavaa. Meeqqap angerlarteqqinneqarnissaanut periarfissiinissaq kommunip qularnaassallugulu isumagissavaa. Kommunip sianigissavaa ilaatigut meeqqap angajoqqaaminik ilisarisimanninnissaminik pisinnaatitaafii imaluunniit meeraq angajoqqaavinut illersussallugu, tamatumani angajoqqaanut attaveqarnermi meeqqap ineriartornissaa peqqinnissaalu ajoquserneqarsinnaappat.

§ 34-imut

Angerlartitsinissaq pillugu aalajangiinermi ulloq unnuarlu paaqqinniffinni pisortat maalaarnissamik periarfissinneqarnissaat pillugu Inatsisartut akuersaarnerannut taarsiullugu siunnersuutigineqarpoq meeqqanik paasisimasalittut ataatsimiitamik pilersitsisoqassasoq.

Ataatsimiititaq inuttalersorneqassaaq suliffik aqqutigalugu meeqqanik inuusuttunillu suliaqartut akornanni, assersuutigalugu inatsisileritooq meeqqanik paasisimasalik ileqquusumik Naalagaaffiup sinniisoqarfianiit inuttalerneqartarsinnaassaaq.

Siunnersuut isumaqarpoq ataatsimiititaliaq suliani taamaattuni akerliusinnaatitaasoq. Suliap ingerlaqqinnerani ileqquussaaq suliaq ukiup affaa imaluunniit ukioq ilivitsoq qaangiunnerani qaqeqqinneqassasoq, aammalu piffissami tassani kommuniminngaaniit meeqqap angerlaqqinnissaanut assigiinngitsunik suliniuteqartoqassasoq. Aalajangersakkami tassani naatsorsuutigineqarpoq angerlartitsinissamik akerliliisoqarsinnaasariaqarneranik Inatsisartut kissaataat akuersaarneqartoq.

Siunnersuutigineqarpoq ataatsimiititaliaq ukiunut sisamakkaartunut toqqarneqartassasoq. Ilaasortaq soraarpat Naalakkersuisut ilaasortassamik nutaamik qiniisiviup sinnerani atuuttussamik toqqaassapput. Qiniisivik aallartissaaq matuma peqqussutip atortuulernerata kingorna ataatsimiititap ilaasortassanik nutaanik qiniisineranit siullermit. Naalakkersuisut /isumaginninnermut pisortaqarfik ataatsimiititaliamut allatseqartitsissaaq.

§ 35-imut

Aalajangersakkami kommunit orniguttarfinnik pilersitsinissaat imaluunniit suliniutinik allanik meeqqamut, inuusuttumut ilaqutariinnulluunniit naleqquttuusorinartunik misiliinissaat periarfissinneqarpoq.

Suliniutinik pilersitsinermi kommuni Naalakkersuisut akuersinissaannik qinnuteqassaaq.

Qinnuteqaatip imarissavai.

• Misileraarutip aqqa inullu attaveqarfissaq

• Siunertamik, tunngavimmik, suleriaatsimik annertussutsimillu nassuiaat

• Peqarpat piffissanik pilersaarut

• Aqutsinermut pissutsit

• Peqarpat aningaasanik missingersuutit aningaasalersuinissarlu

• Peqarpat aningaasatigut kingunerisassat

• Misileraarummik nakkutiginninneq

Naalakkersuisut suliniutinik akuersaarnissaanni siunertaavoq, suliniutit nutaat takkukkumaartussat ilisimaarinissaat naleqqummat kiisalu kommunit kommunimit ingerlanneqartumik ulloq unnuarlu paaqqinniffimmik pilersitserusuttut Naalakkersuisut nakkutiginnittussaatitaaneranni ilaalertussaammata.

§ 36-imut

Peqatigiiffiit akuerineqarsimasut assersuutigalugu tassaapput Peqatigiiffik Kalaaliaqqat, Røde Kors aamma Red Barnet. Peqatigiiffik Kalaaliaqqat kommunimik ataatsimik suleqateqarluni meeqqanut inuusuttunullu orniguttarfimmik pilersitsisimavoq, tassani arlaannilluunniit peqquteqartumik unnuakkut angerlarnissaq ajornakusooraangat orniguttarfimmi inersimasumik nakkutigineqarlutik unnuakkut oqquiffissarsiorsinnaallutillu sinissinnaallutik.

§ 37-imut

Peqqussut naapertorlugu ikiorsiissutinut aningaasartuutit kommuninit aningaasartuutigineqassapput. Kommunit aningaasartuutai Landskarsip ataatsimoortumik tapiissutigisartagaani aningaasaliivigineqartarput.

Inatsisartut paaqqinnittarfiit sananerinut ingerlatinnerinullu aningaasartuutinut tapiissuteqarsinnaaneranut periarfissaq peqqussummut atuuttumut naapertorlugu llanngortinneqanngilaq.

 

§ 38-imut

Meeqqanut inuusuttunullu 18-iliisimanngitsunut, meeqqanut inuusuttunullu inissiivinni angerlarsimaffiup avataaniittunut inissisimanermi aningaasartuutinut isertitatik aallaavigalugit minnerpaamillu nalinginnaasumik meeqqanut akilersuutinut aningaasartat annertoqqataannik tapersiinissaminnik angajoqqaat pisussaaffeqarput.

Angajoqqaat akiliutissaasa annertussusissaannik malittarisassanik erseqqinnerusunik aalajangersaanissamik aalajangersagaq tunngavissaliivoq, piginnaatitsissut taanna maannakkut meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 2, 18. januar 1993-imeersumi §§ 17 - 20-imiipput.

Isertitat SIK-tut ilinniagaqarsimanngitsutut sulisut agguaqatigiisillugu akissarsiaatut annertussuseqarpata, akiliutissaq minnerpaamut, nalinginnaasumik meeqqanut akilersuutit atuuttut annertoqqataannik annertussusilerlugit aalajangiunneqassaaq. Isertitat annertuneruppata annertunermik akiliuteqartoqassaaq.

Kommunip angajoqqaat aappaa tamaasaluunniit akiliuteqanngitsissinnaavai, akiliuteqarnissamik pisussaaffeqarnermi pineqartoq ataasiakkaatigut naliliineq naapertorlugu imminut ilaquttaminullu pisariaqartitanut naleqquttumik inuuniaannarnissaminnik ajornartorsiuteqalersinnaappat.

Erseqqissarneqassaaq inuusuttunut 18-ileereersimasunut angajoqqaat inuusuttup angerlarsimaffiup avataaniinnerani aningaasartuutinut akiligassinneqarnissaat soorunami inatsisitigut tunngavissaqanngimmat.

Aalajangersagaq atuuttoq meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 9, 30. oktober 1992-imeersumi § 45-imi, meeqqap inuusuttulluunniit inissiinermi aningaasartuutinut tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit akiliuteqartussaatitaanera peerneqarpoq. Tamanna pivoq innersuussutigalugu meeqqap inuusuttulluunniit sunngiffimmini sulerusugunnaarneranut meeqqamut inuusuttumulluunniit akiliuteqartussaatitaaneq pisooqataasinnaammat.

§ 39-imut

Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 49-imik ingerlateqqiineruvoq allannguutigalugu erseqqissarneqarmat aalajangiinerit suut Isumaginninnermut Naammagittaalliuuteqartarfimmut ingerlateqqinneqarsinnaanersut. Tamatumuuna suliassat isumaginninnermut naammagittaalliuuteqartarfimmut ingerlanneqartartut amerlassusai killilersimaarniarneqarput suliassanut kommunip naliliisimaneranik tunngaveqartunut.

§ 40-imut

Aalajangersakkami erseqqissarneqarput pinerluttulerinermut inatsit aamma peqqussummi aalajangersakkanik unioqqutitsinermi aamma naapertorneqassasoq, saniatigut aalajangersakkap malitsigaa inuit qinigaanikkut suliaqartut unioqqutitsippata pinerluttulerinermut inatsit aamma naapertorneqassasoq.

§ 41-imut

Atortuulersitsinissaq 1. januar 2003-imut aalajangiunneqarpoq, taamaalilluni peqqussutissatut siunnersuutip akuerineqareernerani piviusunngortitsinissamut piffissaqarniassammat.

Naatsorsuutigineqarpoq peqqussutip matuma malitsigisaanik 2003-imi januarip aallaqqaataa tikitsinnagu nalunaarusiortoqassasoq.