Forelæggelsesnotat

26.september 2002                                                                                                     EM2002/79

Forslag til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge.

(Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked)

Forelæggelsesnotat

1. behandling

På baggrund af anbefalinger fra Socialreformkommissionens betænkning fra 1997, og dels debat og beslutninger fra Landstinget om børn og unge, fremsætter Landsstyret forslag til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge.

Formålet med revisionen af gældende bestemmelser og bestemmelser om nye tiltag på området er at forbedre mulighederne for at yde hjælp til børn og unge. Behovsprincippet skal være grundlaget for hjælp til børn og unge i stedet for det nuværende princip, hvor der alene fokuseres på familiens samlede behov. Derfor sætter forordningen barnets basale behov i fokus. En umiddelbar konsekvens er, at der skal sættes ind på et tidligt tidspunkt i børnefamilier med sociale problemer.

En tidlig indsats giver mulighed for, at problemerne ikke bliver for omfattende for barnet eller den unge, og at problemerne ikke får lov at blive større og mere komplekse der kan gøre skade for barnets videre udvikling.

En tidlig indgriben og obligatorisk udarbejdelse af handleplaner skal være med til at forebygge, at problemerne i  børnefamilien vokser, og samtidig bevirke et mindsket behov for eksempelvis en behandlingsanbringelse af et barn.

De væsentligste nye elementer i forordningsforslaget er bestemmelser om handleplaner, om etablering af kommunal professionel familiepleje samt mulighed for oprettelse af kommunale døgninstitutioner.

Med handleplaner for tiltag i hjemmet, ved anbringelser med præcisering af formålet, og ved ophøret af anbringelsen (efterværn) skal der tages hånd om barnets eller den unges fremtid.

Barnets skal være i centrum og der skal tages vare på barnets vilkår, på barnets basale behov for omsorg og videre udvikling, og på barnets ret til et normalt liv.

____________

EM 2002/79

ISP/SD j.nr.42.01.01+1

Bestemmelser vedr. professionel familiepleje vil bl.a. betyde flere anbringelsesmuligheder i Grønland.

I den grønlandske version af forordningsforslaget er der foreslået nye begreber og benævnelser, som er sendt til høring i Sprognævnet.

Begreberne og benævnelserne er nye bestemmelser eller sprogmæssige ændringer i lovgivningen om hjælp til børn og unge. Det nye begreber og benævnelser i den grønlandske udgave omfatter personlig rådgiver, efterværn, professionel familiepleje og almindelig familiepleje.

Forslaget har været til høring hos direktoraterne, fagområder, fagforeninger og Kanukoka. Konsekvenserne af høringssvarene er indarbejdet i forslaget.

Forordningsforslaget vil medføre større krav om uddannede sagsbehandlere i kommunerne. De nye tiltag vil betyde mere eller mindre administrativt merarbejde for kommunerne og Landsstyret.

De nye eller ændrede områder hvori der konkret vil indebære en merudgift er følgende; personlig rådgiver, aflastning, efterskole, professionel familiepleje, udgifter til forsørgelse under anbringelse hos familieplejeområdet samt kursus for familiepleje og sagsbehandlere for plejefamilier.

 

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret forslaget til Landstingets velvillige behandling.

Saqqummiussissut

26. september 2002                                                                                                  UKA 2002/79

Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunner­suut

(Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Saqqummiussissut

Siullermeerneqarnera

Isumaginninnermik Iluarsaaqqinnermut Ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaani 1997-imeersumi inassuteqaatit, ilaatigullu meeqqanut inuusuttunullu tunngasut pillugit Inatsisartuni oqallinnerit aalajangiinerillu tunngavigalugit meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Naalakkersuisut saqqummiuppaat.

Aalajangersakkat maanna atuuttut nutarternerisa aammalu suliassaqarfimmi suliniutit nutaat pillugit aalajangersakkatigut siunertarineqarpoq meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiinissamut periarfissat pitsaanerulernissaat. Pisariaqartitsineq aallaavigalugu ikiorsiinissaq meeqqanik inuu­suttunillu ikiorsiisarnermi tunngavigineqalissaaq maannamut tunngavigineqartartoq ilaqutariit ataatsimut pisariaqartitai kisimik isiginiarneqarunnaassallutik. Taamaattumik peqqussutissatut siunnersuummi meeqqap tunngaviusumik pisariaqartitai peqqussummi qitiutinneqarput. Kinguneriligassaa tassaavoq ilaqutariinni meerartalinni inooqatanermi atugarisamikkut ajornartorsiuteqartuni siusissukkut iliuuseqartoqartartussanngormat.

Siusissukkut iliuuseqarnermi ajornartorsiutit meeqqamut inuusuttumulluunniit annertusival­laannginnissaat periarfissinneqassaaq, aammalu ajornartorsiutit meeqqap ineriartoqqinnissaanut ajoqusiisumik annertunerulernatillu artornarnerulinnginnissaat periarfissinneqassalluni.

Siusissukkut akuliunneq pinngitsooranilu iliuusissanik pilersaarusiortarnerit ilaqutariinni me­e-rartalinni ajornartorsiutit annertusiartuinnarnissaannik pitsaaliueqataassapput, peqatigisaanillu assersuu­tigalugu meeqqamik katsorsaanissaq siunertaralugu inissiinissamik pisariaqartitsinerit annikilli­sissallugit.

Peqqussutissatut siunnersuummi immikkoortut nutaat pingaarnerit tassaapput iliuusissanik pilersaarutit, kommunini ilaqutariinnik inuussutissarsiutigalugu paarsisartoqalernissaa kiisalu kommunit ulloq unnuarlu paaqqinniffinnik pilersitsisinnaaneri pillugit aalajangersakkat.

Angerlarsimaffimmi suliniutinut iliuusissatut pilersaarutitigut, siunertaq erseqqissarlugu inissii­nertigut aamma inissiinerup unitsinneqareernerani malinnaanikkut meeqqap inuusuttulluunniit siunissaa isumagineqassaaq.

Meeraq qitiutinneqassaaq meeqqamullu atugassaritinneqartut, meeqqap paaqqutarineqarnissa­minut ineriartoqqinnissaminullu tunngaviusumik pisariaqartitai meeqqallu nalinginnaasumik inuuneqarnissamut pisinnaatitaaffia isumagineqassapput.

Ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut pillugit aalajangersakkat ilaatigut kinguneqas­sapput nunatsinni inissiinissamut periarfissat amerlinerannik.

Peqqussutissatut siunnersuutip kalaallisoortaani oqaatsit taaguutillu nutaat siun­nersuutigineqarput, Oqaaseriffimmut tusarniaassutigineqarlutik.

Oqaatsit taaguutillu taakku meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu inatsimmi aalajan­ger-sagaapput nutaat oqaasertaanuulluunniit allannguutaallutik. Peqqussutissatut siunnersuummi oqaatsit taaguutillu nutaat tassaapput inuttut siunnersorti, suliniuteqareernermi malinnaaneq, ilaqu­tariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut aammalu ilaqutariit nalinginnaasumik paarsisartut.

Siunnersuut pisortaqarfinnut, aalajangersimasunik suliassaqarfinnut, suliamut atatillugu kattuf­finnut KANUKOKA-mullu tusarniaassutigineqarsimavoq. Tusarniaanermut akissutini oqaase­qaatit pisariaqarfiisigut siunnersuummi ilanngunneqarput.

Peqqussutissatut siunnersuut kommunini sulianik ingerlatsisut ilinniarsimasuuni­ssaannik piumasaqaatip annertunerulerneranik kinguneqassaaq. Suliniutit nutaat kommuninut Naalakkersuisunullu allaffissornikkut annertunerusumik annikinnerusumilluunniit suliaqarnerulernermik kinguneqassapput.

Suliassaqarfiit nutaat allannguuteqartulluunniit aningaasartuuteqarfiunerulersussat tassaapput: inuttut siunnersorti, oqilisaassineq, efterskole, ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut, ilaqutariinni paarsisartuni inissiinerup nalaani pilersuinermut aningaasartuutit kiisalu ilaqu­tariinnik paarsisartunik aamma ilaqutariit paarsisartut suliassanik ingerlatsisartuisa pikkorissar­tinneqarneri.

Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik siunnersuut Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippaat.