Samling
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
30. september 2002
EM 2002/85
Forslag til landstingslov om naturbeskyttelse.
Fra Siumut arbejder vi for et rent miljø og bevarelse. God beskyttelse af miljøet og de levende ressourcer. Størst muligt hensyn til miljøet i forbindelse med udnyttelsen af levende og ikke-levende ressourcer. Siumut arbejder løbende for naturbeskyttelse i det arktiske miljø, som er sårbart.
“Grønland er vort land og vore forfædres land. Vi elsker det højt. Vi er født heroppe, og andre elsker det også”.
Vi har et fælles ansvar for vort lands og naturens beskyttelse, således at også vore efterkommere kan leve i et så dejligt land. Derfor lægger vi fra Siumut afgørende vægt på stadig større viden om vort omskiftelige klima og omskiftelsernes virkning på dyrelivet og menneskene. Derfor skal vi indledningsvis opfordre landsstyret til at være årvågne overfor videnskabelige tiltag og bevillinger til disse, således at vi kan følge med i udviklingen.
Efter nøje gennemgang af landsstyrets forelagte forslag til Landstingslov om naturbeskyttelse skal vi knytte følge bemærkninger:
Fra Siumut lægger vi afgørende vægt på, at ny lovgivning om udnyttelse af naturen gøres grundigt og ikke forhastet. Derfor krævede vi ved forårssamlingen, at man skal være opmærksomme herpå. Man skal foretage høringer hos interessenterne og drøftelser med disse, samt klar orientering til befolkningen, således at folket kan få lejlighed til bemærkninger og evt. forslag. I forbindelse med udarbejdelsen af den omfattende lovgivning vil man have behov for forskellig henvendelser, som må indgå i forslaget før forslaget vedtages.
Derfor finder vi fra Siumut det klogt, at man udsatte behandlingen af lovforslaget til efterårssamlingen i år.
Fra Siumut ved vi, at fangst og fiskeri har været hoved erhverv i mange år og er det fortsat, idet der hidtil ikke har vist andre vigtige erhvervs muligheder. Ved lovgivning om fredning og restriktioner bliver erhvervsdrivende berørt. Derfor er det meget vigtigt at høre og forstå deres holdninger. Det er jo deres god ret, og derfor kan man ikke komme udenom kontakt og høring hos dem der bliver berørt af lovgivningen.
Under forespørgsels debatten ved forårssamlingen lagde samtlige ordførere vægt på, at samtlige interessenter inddrages i lovens forberedelse, og vi er godt tilfredse med, at landsstyret er enig heri.
I Siumut er vi bekendt med, at der fundet et seminar sted om naturbeskyttelse, hvori følgende deltog: KNAPK, TPAK, Timmiaq, Greenland Tourism, KANUKOKA, Naturinstituttet, APP fra Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder, erhvervs afdelingen i landsstyrets sekretariat, Landbrugsrådet, Direktoratet for boliger og infrastruktur samt fangstbetjentenes organisation. Dette fremgår af forelæggelsen af forslaget til lovforslaget om naturbeskyttelse.
Derudover har der fundet diskussion sted mellem direktoratet for miljø og natur i Hjemmestyret, hvor man også har haft drøftelser med Skov- og Naturstyrelsen i Danmark.
Fra Siumut finder vi det også naturligt, at lovkontoret og APP har haft et tæt samarbejde.
Fra Siumut lægger vi mærke til, at af høringer af 47 berørte instanser er der kommet svar fra 23, og at man tilrettet forslaget med behørig hensyn til disse svar.
Fra Siumut har vi lagt vægt på, at befolkningen orienteres om forslagets indhold på en letfattelig måde. Derfor er vi fra Siumut godt tilfredse med, at der gennem aviser og reklamer i tv er taget initiativer, og at Tusagassiivik d. 3. maj 2002 fremkom med debatoplæg om forslagets indhold, hvor også journalisterne blev involveret.
Da lovforslaget er meget omfattende, er det meget vigtigt, at så mange som muligt og eksperterne inddrages i arbejdet.
Landstingets frednings- og miljøudvalg tilspørges d. 31. juli. Da lovforslaget kun fremsendes på dansk, svarede udvalget, at det ser svært at fremkomme med en udtalelse med så kort varsel til et forslag, som kun foreligger på dansk. Desuagtet finder vi fra Siumut, at det er naturligt, at landsstyret har besluttet at fremlægge forslaget ved nærværende efterårssamling.
Eftersom man allerede tidligere har påpeget de korte svarfrister, skal vi fra Siumut kræve, at ønskerne om rimelige svarfrister indfries. Men fra Siumut har vi ikke noget imod, forslaget 1. behandles nu, og det er godt, at man ved forårssamlingen har fremsat indledende bemærkninger.
Fra Siumut mener vi, at forslaget forelægges på en mere spiselig måde gennem inddragelse af forskellige interessenter.
Vi indrømmer alle, at naturbeskyttelsesloven af 1980 ikke er tidssvarende. Vores mål er bæredygtig udnyttelse, og loven må være velgennemarbejdet også i relation til verdenssamfundets krav, hvorfor vi må være forberedt på, sagen berøre mange hensyn.
Ændringerne må kunne være forståelige, således at man ved, hvad ændringerne går ud på.
I dag udnytter vi de levende ressourcer meget mere rationelt og effektivt både erhvervsmæssigt og i fritiden. Naturen hara i mange år hvilet i sig selv, men i lyset af stigende antal forbrugere mener vi fra Siumut, at det er nødvendigt at tage større hensyn. Eksempelvis er antallet af fartøjer og snecotere stiget meget med meget større aktionsradius.
Vi skal kort udtale os om, hvilke ting i forslaget, vi er enige i:
Lovforslaget vil være med til at beskytte vores naturmed henblik på udvikling af bæredygtig udnyttelse af ressourcerne med forsigtighedsprincippet i højsædet og hensynet til menneskenes vilkår og med respekt for dyrene og faunaen.
Dyrelivets diversitet, herunder beskyttelse af bestemte dyrearter, dyrenes ynglepladser.
Bevarelse af naturværdierne og beskyttelse af disse.
Befolkningens muligheder for at bevæge sig og slå lejr i en meget rig natur.
At sikre realisering af verdenssamfundets overenskomster gennem lovgivning her i landet.
At vildet på land og i havet, faunaen og mikroorganismer i vort land nyttiggøres for befolkningen.
Samt beskyttelse og styring af menneskenes helbred og gensplejsning af levende ressourcer.
Fra Siumut mener vi, at sådanne formuleringer, som kan være svært forståelige for befolkningen, forklares på en letforståelig måde.
Lovforslaget omfatter ikke ikke-levende ressourcer, herunder naturbeskyttelse i forbindelse med forundersøgelser, efterforskningsundersøgelser og udnyttelse. Det siges, at dette skyldes fællesbestemmelser på disse områder.
Beskyttelse af dyr, fugle, fisk og andre andre arter.
Beskyttelse af vilde blomster.
Fredning af landområder, samt søer og havområder.
Regler om fredningsbestemmelser, herunder regler om bødeforlæg og klagemuligheder.
Naturskabte værdier, og beskyttede produkter i naturen og begrænsninger desangående. Flytning af vilde dyr og blomster, ejerskab af disse, indførsel og udførsel af disse og salg af disse.
Færdsel i naturen ophold i naturen, beskyttelse og at efterlade naturen i sin oprindelige skikkelse.
Heri vurdering af virkningerne for naturen, reklamer i naturen.
Administration, styring, tilsyn og klagemuligheder, i tilfælde af retsforfølgning.
Selvom vi fra Siumut finder, at forberedelsen svar til vore bemærkninger ved forårssamlingen, har vi en række bemærkninger. Vi har sagt, at landsstyret skal være forberedt på administrative og økonomiske følger. Da landsstyret bedømmer, at der kun vil være tale om kun mindre økonomiske konsekvenser vil vi spørge, hvor lidt det drejer sig om. Fra Siumut skal vi kræve, at kommunerne kommunerne sammen med KANUKOKA foretager grundig forbedelse administrative konsekvenser.
Fra Siumut ved vi, at der er behov for større overvågning af naturen, øget overvågning af restriktionerne af de levende ressourcer. Vi har et begrænset antal jagtbetjente, og vi skal fra Siumut opfordre landsstyret til at overveje forøgelse af antallet i forbindelse med ikrrafttrædelse af loven, fordi deres opgaver bliver flere.
Fra Siumut ved vi, at fritidshusene benyttes flittigt til rehabilitering i naturen. Vi mener, at fritidshusene rundt om i naturen er uundværlige for de rejsende og fangerne, også fordi de rejsende kan søge ly i husene i tilfælde af tilskadekommelse. Fra Siumut mener vi, at udvalget skal vurdere nærmere de lovgingsmæssige aspekter. Samtidig mener vi, at enkelte familiers mangeårige brugsret til ørredelve, som har været meget nyttigt ved naturforvaltningen må bibiholdes.
I Siumut mener vi også, at man må afdække, om lovgivningen om udnyttelse af vandressourcerne er i harmoni med loven om eksport af is og vand.
Lovforslaget giver landsstyret vide muligheder for at udøve myndighed, og har mulighed for at udstede bekendtgørelser i relation til henvendelser fra foreninger og organisationer. Fra Siumut har vi lyst til at spørge, om man kan rette op på fejltagelserne i fulgebekendtgørelsen, og om dette indgår i det foreliggende lovforslag. Fra Siumut mener vi, at det vil være til gavn for alle, hvis kommunerne altid høres. Vi mener, at begge parter har brug for en sådan dialog, idet kommunernes regelsæt først træder ikraft, når de er godkendt af landsstyret.
Fra Siumut mener vi, at den omfattende lovgivning er nødvendig, og at der bør nedsættes rådgivende udvalg vedrørende naturbeskyttelse, idet der er grundlag herfor ifølge kapitel 17, § 52.
Fra Siumut mener vi, at der er behov for nærmere oplysning om denne meget vigtige lovgivning gennem direktoratet og KANUKOKA og interesserede parter. Ikke mindst må det følges op af kursus for jagtbetjentene før lovforslaget bliver gennemført.
Fra Siumut vil vi ikke undlade at nævne, at man må overveje, at naturbeskyttelse og lovgivning herom kan indgå i skolernes pensum som et fag. Fra Siumut finder vi det vigtigt, at der på forsøgsbasis er ansat konsulent vedrørende naturudnyttelse i Nuuk.
Samtidig mener vi, at det er værdifuldt, at UPPIK´s tanker om beskyttelse af imeqqutaallats ynglesteder. Fra Siumut mener vi , at det er positivt, at kommunerne på denne måde tager fælles initiativ.
Det er nødvendigt med et bredt samarbejde, også i forbindelse med udarbejdelse af det meget vigtige lovforslag. Det er meget vigtigt, at vi alle samarbejder om grundig udarbejdelse af lovforslaget. Fra Siumut ønsker vi, at reglerne bliver forsvarlige overfor befolkningen og harmonerer med verdensamfundets ordninger, således at vores lovgivning bliver en styrke for os i relation til omverdenen.
Med disse bemærkninger indstiller vi fra Siumut, at forslaget overgives til behandling i landtingets miljø- og fredningsudvalg.
Ruth Heilmann
Siumut
UKA 2002/85
29 september 2002
Pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
Siumumit sulissutigaarput avatangiisit minguitsuutinnissaat piujuartitsinissarlu.
Avatangiisit isumalluutillu uumassusillit paarilluarnissaat.
Isumalluutit uumassusillit uumaatsullu atorneqarneranni avatangiisit sapinngisamik
pitsaanerpaamik mianerineqarnissaat.
Siumup sulissutigiuarpaa pinngortitap illersorneqarnissaa nalunnginnamiuk issittumi
avatangiisit mianernaqisut illersorneqartuartariaqartut.
"Kalaallit Nunaat nunagaarput siuaasattalu nunagaat asaqaarput inunngorflgaarput aamma allattaaq asavaat."
Nunarput pillugu pinngortitallu illersoneqartuamissaa pillugu tamatta akisussaaqatigiippugut,
kinguaassavut aamma taamatut nuannertigisumik inuuffeqarnissaat qulakkeersinnaaqqullugu.
Taamaattumik Siumumit pingaarteqaarput nunatta allanngorartuartup aamma silaannaap
klimap allangoramera pillugu uumasuinut inuinullu sunniutigisartagai pillugit ilisimasaqar‑
nitta ullumikkomit suli annerusumik aallunneqamissaa.Tamanna ilisimatusamikkut ingerlan‑
neqarnera Siumumit malittariniarlugu suliniutaasut aningaasaliisarnerillu eqqumaffigineqar‑
nissaat Naalakkersuisunut matumuunakkut kaammattuutigeqqaarniarparput.
Imatut Naalakkersuisut Pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siun‑
nersuutaat saqqummiunneqartoq Siumumit sukumiisumik misissuataareerlugu oqaaseqarfigi‑
niarparput..
Siumumit pingaartilluinnarparput pinngortitamik atuinerup nutaamik inatsisiliuunneqarnerata
peqqissaartumik pipallataanngitsumillu suliarineqarnissaa,taamaattumik inatsisartut uper‑
naakkut ataatsimiinneranni tamanna sillimaffiginiaqqullugu piumasaqaatigaarput. Susassa‑
qartunut tusarniaanerit oqalliseqarnerillu ingerlanneqaqqullugit aammalu inuiaqatigut
pilersaarummik ersarissumik paasisinneqaqqullugit uparuaassutissaqarunik siunnersuutis‑
saqarunillu apuunneqarniassammata. Inatsisissap annertuup suliarineqarnerani saaffiginnis‑
sutaasussat atorfissaqartinneqariartuinnartussaammata inatsisissallu akuersissutigineqanngin‑
nerani ilaatinneqartariaqarlutik.
Taamaattumik Siumumit silatusaamertut isigaarput upernaakkut 2002‑mi inatsisissap siuller‑meerinnilluni saqqummiunniarneqarnerigaluanik pilersaarutit ukiakkut inatsisartut ataatsi‑
miinnissaannut kinguartinneqarnera pimmat.
Siumumit nalunngilarput piniarneq aalisameq nunatsinni kultureralugu inuussutissarsiutitullu
isigalugu ukiorpanni inuisa inuuniutaanni pingaamersaasoq,ullumimullu tamanna attanne‑
qartuarluni, ilami inuussutissarsiomikkut allatigut suli annertunerusumik periarfissaqartitsiso‑
qanngilaq. Eqqissisimatitsinermut inatsisiliomerni killilersuiniartoqartillugu kalluarneqartus‑
saapput piniartut inuillu taamaattumik taakkua isumaasa tusarniarnissaat paasisinniarneqar‑
nissaallu pisariaqarluinnartuuvoq tamanna inuisa immini pisinnaatitaaffigimmassuk
pingaaruteqartoq tamattami inuussutigisatsinnik nunamillu atuinitsinnik eqquisuummat
attavigineqartuamissaq isumasiomeqartuamissaq isummersorneqartuarnissarlu sanioqqunneqarsinnaanngilaq.
Upemaaq apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnermi Inatsisartut oqaaseqaataasa tamarmik
inatsisissap pileriartornerani periaaserineqartoq kiisalu pinrigortitamik illersuineq pillugu
inatsimmut turingassuteqartut soqutigisaqartut ameriasuut akuutinneqarnissaat pingaartippaat,
sooriuttaaq Naalakkersuisut tamanna pingaartimmassuk Siumumit iluarisimaarparput.
Siumumit ilisimavarput pinngortitamik atuineq pillugu isumasioqatigiinneq ingerlanneqarsi‑
masoq makkunannga peqataaffigineqartumik: KNAPK, TPAK; Timmiaq, Greenland Touris‑
mi, Kanukoka, Pinngortita1erifflk, Aalisarnermut Piniarnermut Nunaqarfinnullu Pisorta‑
qarfimmut APP, Naalakkersuisut Allattoqarfianni Inuutissarsiornermut Immikkoortorta‑
miit, Nunalerinermut Siunnersorteqarfimmit, Ineqarnermut attaveqarnermut Pilersuinermullu
Pisortaqarfimmut kiisalu Piniarnermik Nakkutilliisut Kattuffiannit sinniisunik peqataasoqar‑
nera pinngortitamik illersuineq pillugu inatsisissatut siunnersuutip saqqummiunneqamerani
takuneqarsinnaapput.Taassuma saniatigut Avatangusit Pinngortitamullu Pisortaqarfimmit
Namminersomerullutik Oqartussat akornanni inatsisissat pillugu oqaloqatigiinnerit
ingerlanneqartarsimapput aammaDanmarkimi Skov Naturstyrelsen taamatut oqaloqatigineqarsimavoq.
Inatsisileriffiup APP‑llu qanimut suleqatigineqarnerattaaq Siumumit oqaatigineqarmatpissusissamisoorluinnartutut isumaqarfigaarput.
Siumumit maluginiarparput inatsisissap tusarniaassutigineqarnerani attuumassuteqartunit 47‑
nit 23 akissuteqarsimasut, aammalu akissutaasut aallaavigalugit inatsisissaq suliareqqinne‑
qarsimalluni.
Siumumit anguniarsimavarput innuttaasut amerlanerpaat pisariitsumik inatsisissap imari‑
saanik nassuiaanneqarsimanissaat pisariaqartoq, taamaattumik aviisit tv‑kullu ussassaarutit aqqutigalugit aammalu 3. maj 2002 Tusagassiivik saqqummiussaqarmat Pinngortitap illersorneqarnissaa pillugu inatsisissap imarisassaanik oqallissaaruteqarluni, tassanngalu tusagassiortut aamma akuutinneqarlutillu suleqataatinneqarnerat Siumumit iluarisimaaripput oqaatigissavarput.Tassami inatsisissaq imatut annertutigirnmat kukkussuteqarnissaq pissanngippat amerlasuutimmikkullu ilisimasaqartut akuutinneqarluinnarnissaat pisariaqarluinnartuuvoq.
Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaat 31. juli tusarniaaffigi‑
neqarpoq,inatsisissarlu taamanikkut qallunaatuuinnaap kisimi nassiunneqarnera pillugu
ataatsimiititaliaq akissuteqarpoq piffissami taamatut sivikitsigisumik periarfissiineq qal‑
lunaatuinnarlu inatsisissap nassiunneqarnera akissuteqamissamut akunnattoorutigineqartut
Taamaakkaluartoq Siumumit pissusissamisoortuutipparput Naalakkersuisut isummersimam‑
mata inatsisissaq rnaannakkut ukiakkut inatsisartut ataatsimiinnissaanut saqqummiunniar‑
lugu.
Taamatut piffissakitsigisumik ataatsimiititalianit tusarniaasarnerit siusinnerusukkulli upa‑
ruussiffigineqartareermata, Siumumit taamatut kissaateqartarnerit eqqortinniarneqartarnissaat
nangittumik piumasaraarput. Siumumilu ajorinngilarput inatsisissaq manna siullermeerlugu
oqaluuserineqartussanngormat, qujanaqaarlu tamanna sillimaffiginiarlugu upernaakkut Inat‑
sisartut ataatsimiinneranni piareersarniarlugu oqaaseqarfigineqareermat.
Siumumiillu isumaqarpugut taamaalilluni inatsisissaq arlalitsigut attuumassuteqartunik a‑
kuuffigineqareerluni naammaginarnerusunngorlugu saqqumrniunneqartoq. Tamatta nassuerutigaarput maannakkut piringortitamik allanngutsaaliuineq pillugu inatsisaasoq 1980 ‑imeersoq ullutsinnut naleqqukkunnaarsimasoq. Piujuartitsinissaq siunertaraarput aammalu nunat allat nunarsuarmioqatigiillu piumasaqaataannut malitseqartumik naleqqussarneqamissaa suliarilluagaasariaqartutut Siumumit isumaqarfigaarput. taamaattumik pisarput
annertoqaaq sorpassuarnillu kalluaasoqarsinnaanera piareersimaffigineqartariaqarpoq.
Allannguuteqarnissaanut tunngasut paasineqarluartariaqarput sutigut allannguisoqamissaanik
paatsuuisoqaqqunagu.
Ullumikkut isumalluutinik uumassusilinnik pissarsinamerusumik inuussutissarsiomitsinni
sunngiffitsinnilu atui1ersimaqaagut.Ukiorpassuarni pinngortitaq imminut naalagaralunilu
eqqissisimatittoq atuisut amerlanerulermata takussaasumik mianersuuttariaqalemera
sulissutigissallugu Siumumit pingaaruteqartutut isumaqarfigaarput.Assersuutigalugu aamma
angallatit qamuteralaallu amerlisimaqaat taamalu pinngortitami sukkanerusumik ungasin‑
nerusunullu angalasamissamut amerlanerusunik periarfissaqartitsilersimalluni.
Inatsisartut inatsisaannit anguniakkat naatsumik oqaatigalugit imaattut isumaqatigaavut:
Inatsisartut inatsisaatigut Kalaallit Nunaanni pinngortitaq illersueqataaffigineqassaaq, uumas‑
susilinnik piujuartitsineq tunngavigalugu inuiaqatigut iluaquteqarnissaatineriartorsinnaaqqullugit, mianersornissamik tungavissat naapertorlugit aamma inuit inuunerminni atugarisaat aammalu uumasut naasullu piujuaannamissaat ataqqillugit.
Uumassusillit assigiinngitsut amerlassusiisa assigiinngiiaamerisalu, tassunga ilaallutik uumassusillit kingomussisamermut pisatat, uumasut aalajangersimasut, uumasut najugannaavi uumasoqarfiillu, illersomissaat.
‑Nunami nalillit pigiinnamissaat paaqqutarinissaallu.
‑Innuttaasut pinngortitami pisuussuteqaqisumi angalaarlutillu uninngaarsinnaanissaasa periarfissinneqamissaat.
‑Nunarsuarmioqatigut pinngortitaq pillugu isumaqatigiissutaasa pisariaqarnera naapertorlugu Kalaallit Nunaanni inatsisiliornermi atuuttussanngortinneqartarnissaasa qulakkeerneqamissaat.
Aammalu nunami imaanilu uumasut nujuartat,naasut uumasuaqqallu Isaannarmik takuneqarsinnaanngitsut inuiaqatigiinnilu kalaallini pigineqartut
kingonussisarnermut timiminni pisataasa inuiaqatigiinnut iluaqutissanngortinneqamissaat.
Kiisalu pinngortitap inuillu peqqissusiisa uumassusillit kingomussisamermut timiminni pisattamikkut allanngortitaasut iluaqutigineqamerannut,atugaaneran‑
nut aqunneqarnerannullu atatillugu illersornissaat.
Taamatut oqaasertallit toqqaannartumik atuisussanut paasiuminaassinnaasut paasinamerusunngorlugit annertuumik paasisitsiniaanikkut nassuiaatigineqamissaat Siumumit isumaqarfigaarput.
Uani Inatsimmi ilaatinneqanngillat pisuussutinit uumaatsunit, tassunga ilaallutik aatsitassat misissueqqaamermut, misissueqqissaamermut iluaquteqarniamemullu atatillugu pinngortitamut tunngatillugu illersuineq pillugu malittarisassiortameq ilaatigut piginnaatitsissummut atasumik nalunaaruteqarnermi oqartussaasut ataatsimoortillugit aalajangersaavigineqartussaanerat peqqutaatinneqarpoq.
Umasunik miluumasunik timmissanik aalisakkanilu allanillu illersuineq Naasunik pinngortitami nammineerlutik naasartunik illersuineq Nunaminertanik kiisalu tatsinik imartanillu eqqissisimatitsineq. Eqqissisimatitsinissat suliassiissutigineqartamerannik maleruagassimenni najoqqutassiissutit, tassunga ilaalluni akiliisitaasamermut naammagittaalliuuteqartamermullu najoqqutassiat.
Pinngortitap pinnguisai, asimi pinngortitat illersukkat killigititallu. 'Uumasut nujuartat naasullu pinngortitami nammineerlutik naasartut allamut nuunneqartarnerat, pigineqartamerat, eqqunneqartamerat annineqartarnerat nioqqutigineqartarnerallu.Pinngortitami angalaneq uninngaartarneq paaqqutarinninneq pissuserisimasaattullu ilersitsineq.
Pinngortitamut sunniutaasussanik nalilersuineq, takoqqusaarutit silaanamiittut qanoq pissusilersorfigineqarnissaat ilaatinneqartunut ilaapput. Allaffissornikkut aqutsineq, nakkutilliineq naammagittaalliuuteqartameq suliassanngortitsinermi eqqartuussinissamik kinguneqaateqartoqassatillugu.
Siumumit upernaaq oqaatigisatsinnut suliarineqarnera naapertuutsikkaluarlugu eqqarsaatigineqartussanik arlalinnik uparuaassuteqarniarpugut. Siumumit allaffissornikkut kinguneqaatissai aammalu inatsisissap aningaasatigut malitseqarsinnaanera Naalakkersuisunit sillimaffiginiarneqaqqullugu oqaatigaarput.Naalakkersuisullu Inatsisiliap malitsigisaanik annikitsuinarmik aningaasartaqartissanerarmassuk apererusunnarput qanorrnitaava annertutigippat? Kommuninut allaffissomikkut sunniutigisassaat suliaqarnerulernissaallu aamma eqqarsaatigigaanni kommunet sillimasariaqarmata tamakku pillugit KANUKOKA peqatigalugu peqqissaartumik pilersaarusiortoqarnissaa Siumumit piumasarerusupparput.
Siumumi nalunngilarput pinngortitap ullumikkornit suli annertunerusumik nakkutigineqarnissaa piumasaqaataasussaavoq, uumasut killilersukkat suli annerusumik nakkutiginiarneqarnissaat nallu ullumikkut piniarnermut nakkutilliisut pigisavut amigarlutillu suliaqartigereersut suli annerusumik piumasaqarfigineqassagunik Siumumit nakkutilliisut inatasisissap atuutilernissaani arnerlineqamissaat matumuuna Naalakkersuisunut eqqarsaatigillaqqussavarput.
Siumumit nalunngilarput ullumikkut illuaqqat sanaartorneqartut atorluarneqartaqisut aasarsiorfigalugit inuttut nukittorsarfigalugillu. Sineriak angisooq illuaraqarnikkut angalasunut aamma piniariartunillu pinngitsoorneqarsinnaanngitsutut isumaqarfigaavut aamma inuit angalasut ajutoorfimminni oqquiffigisinnaasarrnatigik. Taakkua inatsisiliuunneqarnerisa suli annerusumik Siumumit ataatsimiititaliamit naliliiffigineqarnissaat isummersorfigineqarnissaallu isumaqarfigaarput. Ilanngullugulu aamma eqaloqarfinni soorlu inuit ataasiakkaat ilaqutariulununit nakkutilliisutut inissinneqartarnerat maannamut piujuartitsinissamut iluaqutaasarnerat aamma ilaatinneqartariaqartutut Siumumit isumaqarfigigatsigu.
Imeqarfinnut tunngasut kuunnut erngullu iluaqutigineqarnissaanut Inatsit maannakkut imermik tunisassiorniarnermut inatsimmut naapertuutunngorsagaanersoq aamma Siumumit qulaajaqqusatta ilagaat.
Inatsimmi Naalakkersuisut annertuumik pisinnaatitaaffilerniarneqarput, aamma peqatigiiffiit suliniaqatigiiffiillu saaffiginnissutaannut toqqaannartumik nalunaaru-siorsinnaallutik. Siumumit apeqqutigerusunnartuuvoq timmnissanut nalunaarusiornermi kukkussutit qanoq pinngitsoortinneqarsinnaanerannik aamma uani inatsimmi eqaallisaataasumik pisoqarniarnersoq ?
Tassani aamma kommunet pinngitsooratik tusarniarneqartarnissaat ilaasariaqarpoq isumaqaratta Siumumi tamanna qulakkeerneqaruni naammaginartumik kinguneqartarumaartoq.Illuatungeriinnut taamaattariaqarsorinarmat sooriu kommunet ileqqureqqusalioraangamik Namminersomerusunik akuerineqaraangata aatsaat atutilersinneqarsinnaasartut.
Siumumit inatsisissaq annertooq pisariaqartorlu pillugu pingaaruteqartutut isumaqarfigaarput Pinngortitap illersorneqamera pillugu siunnersuisoqatigiinnik pilersitsiffigineqamissaa Siumumit tamanna pingaarluinnartutut isumaqarfigalugu pilersitsisoqarnissaa siunnersuutigaarput. soorlu kapitali 17‑mi §52 taamatut Naalakkersuisut pilersitsisinnaanerannik imaqareersoq..
Siumumit isumaqarpugut inatsisissaq taamatut pingaaruteqartigisoq pillugu paasisitsiniaaneq anguniariugu Pisortaqarfimmit KANUKOKA-mit susassaqartunut pingaartumillu Piniarnermut nakkutilliisunut pikkorissaanermik malitseqartinneqartariaqartoq, nakkutilliisut tamaasa ataatsimoortillugit inatsisissaq atuutilertinnagu paasisinneqarnissaat pisariaqarpoq. Siumumit oqaatiginngitsoorusunngilarput pinngortitap eriagineqarnissaa paarilluarneqarnissaa inatsisiusullu ilisimasaqarfigineqamerunissaat pillugit meeqqat atuarfiani allanilu ilinniagaqarfinni fagitut allaat ilanngunneqarsinnaanera periarfissarsiuunneqartariaqartoq. Nuummipinugortitamik atuineq pillugui siunnersuinermik misiliisoqarlunilu suliniuteqartoqarnera iluatinnaateqartut Siumumit isumaqarfigaarput.
Aammalu UPPIK pinngortitamik illersuiniartup peqatigiiffiata imeqqutaalaqarfimmik aalajangersimasumik nakkutilliinissamik isummersuutai iluatinnaateqartutut isumaqarfigaavut, taamaattumillu kommunet suleqatigalugit iliuuseqaleriartorneq Siumumit siunissami iluatinnaatilittut isumaqarfigaarput.Siamasissumik suleqatigiittoqarnissaa pisariaqarpoq, aamma pinngortitap illersorneqarnissaanut inatsisissap mianernartuusup suliarineqarnerani. Ilumut peqqissaartumik suleqatigiinnissaq paaseqatigiilluarnissarlu tamarsuatsinnut pingaaruteqarpoq, taamatut peqqussusiornissamiannertutigisumi inuisa illersorneqartumik nunarsuarmioqatigiillu piumasaqaatigisassaannutmianersortumik atuinermut nakkaannarfigineqassanngitsumik illuatungaatigullu aamma innuttaasunut iluaqutaasussamik avammullu nakuunerusumik saqqummertarnissatsinnut inatsisiliatta kinguneqartinneqarnissaa Siumumit neriuutigaarput.
Taamatut Siumumit oqaaseqarluta inatsisissap aappassaaneerneqartinnagu avatangiisinuteqqissisimatitsinermilu ataatsimiititaliamit susassaqartunillu nalilersorniaq-qaarneqarnissaa piumasaraarput.
Ruth Heilmann
Siumut