02EM/01.25.01-86 Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitamit tunngaviusumik isumaliutissiissut pillugu nassuiaat. Naalakkersuisut Siulittaasuat.

02EM/01.25.01-86 Redegørelse om Principbetænkning fra Selvstyrekommissionen. Fra Landsstyreformanden.

Principbetænkning

Selvstyrekommissionen

August

2002

Selvstyrekommissionen: Principbetænkning

Ansvarshavende: Jakob Janussen.

Forord

Efter aftale med landsstyret afgiver Selvstyrekommissionen betænkning i to trin.

Denne del er en såkaldt principbetænkning, der koncentrerer sig om de mere principielle problemstillinger i kommis­soriet, kommissionens overve­jelser over disse problemstillin­ger og foreløbige indstillinger. Da princip­betænkningen kon­centrer sig om principielle spørgsmål, samt da der endnu re­sterer at få afdækket en del spørgsmål, specielt inden for øko­nomi, er­hvervsudvikling og de juridiske aspekter af kommissi­onens arbejde, må principbetænkningen karakteriseres som en fore­løbig betænkning, som for en dels vedkommende ba­serer sig på visse skøn. Der kan således frem til den endelige afslutning af arbejdet forventes visse justeringer, som kan for­årsage mindre ændringer af det samlede billede.

Det er planen, at principbetænkningen forelægges Landstinget på efterårs­samlingen 2002 ledsaget af landsstyrets bemærk­ninger.

	Nuuk, primo august 2002
	Jakob Janussen
	kommissionsformand

1   Indledning

Kommissionens arbejde hviler på det kommissorium, der omkring årsskiftet 1999-2000 blev givet af den landsstyrekoalition mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit, der eksisterede fra foråret 1999 og frem til december 2001. Hvad angår kommissoriet, henvises til bilag 1. Efterfølgende er kommisso­riet suppleret med anmodning om behandling af sprog og muligheden for Grønlands eventuelle medlemskab af Europarådet.

Den nuværende landsstyrekoalition mellem Siumut og Atassut bekræftede ved sin tiltræden i december 2001, at kommissionsarbejdet kunne fort­sætte på det eksisterende kommissorium. 

Principbetænkningen er forsøgt udformet på et let forståeligt sprog, såle­des at det også kan bruges som led i en fortsat offentlig debat om selv­styreplanerne.

Herefter udarbejdes anden og sidste del, som vil indeholde kommissionens samlede og endelige betænkning i lyset af den offentlige debat, landssty­rets og Landstingets bemærkninger. Det er kommissionens intention, at der i den afsluttende betænkning vil være overvejelser over indholdet af den kommende selvstyrelov til afløsning af den eksisterende hjemmesty­relov.

Den endelige betænkning forventes afleveret til landsstyret senest med udgangen af marts måned 2003. Herefter forventes landsstyret at rette en henvendelse til den danske regering med henblik på at indlede mere kon­krete drøftelser om realisering af selvstyreplanerne samt en køreplan her­for.

1.1   Forløbet af det hidtidige arbejde

Kommissionens første arbejdsår har været hæmmet af de begrænsede res­sourcer, som oprindelig var afsat til arbejdet. Dog har en enkelt ar­bejds­gruppe, nemlig Arbejdsgruppen vedrørende Udenrigs- og Sikkerheds­politik, kunnet fungere efter hensigten samt arbejde kontinuerligt siden kommissi­onsarbejdets start.

Først efter afsættelse af ekstra økonomiske ressourcer blev der mulighed for, at kommissionsformanden har kunnet arbejde heltids fra 1. februar 2001, samt at kommissionen kunne ansætte egne sekretærer fra primo 2001.

Kommissionens primære arbejdsform har været dels møder i selve kom­missionen og dels arbejde i 4 arbejdsgrupper, nedsat af kommissionen.

De nævnte fire arbejdsgrupper er følgende:

           Arbejdsgruppen vedrørende udenrigs-og sikkerhedspolitik,

           Arbejdsgruppen vedrørende de menneskelige ressourcer,

           Arbejdsgruppen vedrørende økonomi og erhvervsudvikling samt

           Arbejdsgruppen vedrørende de lovgivningsmæssige aspekter af kom­missionens arbejde.

Selvstyrekommissionen har frem til ultimo juli 2002 afholdt 12 møderæk­ker.

Det fremgår af betænkningsbidrag fra de fire af kommissionen nedsatte arbejdsgrupper, hvor mange møder og andre

aktiviteter disse har afholdt.

I overensstemmelse med sit kommissorium arrangerede kommissionen en midtvejskonference i september måned 2001 med repræsentanter for in­teresseorganisationer, uddannelsesinstitutioner m.v. Kommissionen og de nedsatte arbejdsgrupper har endvidere arrangeret en række offentlige mø­der forskellige steder på kysten og enkelte steder i Danmark, ligesom kommissionen stadigvæk er involveret i en foredrags- og debatserie i KNR-radio. En aktivitet som ifølge KNR’s udmelding forventes fortsat i efteråret 2002. Endelig har kommissionen i løbet af år 2001 udgivet to indlægsavi­ser.

2   Den lovgivende og udøvende myndighed

Kommissionen har bl.a. med udgangspunkt i moderne demokratibegreb overvejet visse bestemmelser i tilknytning til den lovgivende myndighed, Landstinget, og den udøvende myndighed, landsstyret.

Det er væsentligt for kommissionen, at der er en passende balance mellem den lovgivende og den udøvende myndighed, samt at antallet af parla­mentsmedlemmer fastsættes med udgangspunkt i landets befolkningsun­derlag, befolkningens bosætningsmønster, omfanget og karakteren i par­lamentets opgaver m.v.. Der er i kommissionen generel enighed om, at antallet af parlamentets medlemmer ikke bør være færre end det nuvæ­rende antal på 31.

Ifølge kommissionens opfattelse har afskaffelsen af valgkredse og omdan­nelse af Grønland til én stor valgkreds i forbindelse med valg til Landstinget sin baggrund i ønsket om at tilskynde landstingsmedlemmerne til at tænke i landspolitiske og mindre i lokalpolitiske baner. Det har kommissionen fuld forståelse for; men ud fra en demokratisk betragtning om at sikre, at så vidt muligt alle dele af landet har mulighed for repræsentation i landets parlament, sætter kommissionen spørgsmålstegn ved den gældende ord­ning. Der skal jo nærmest held til at sikre, at mindre befolkningsgrupper bosiddende i udkantsområderne opnår repræsentation i parlamentet.

På den baggrund foreslår kommissionen, at spørgsmålet om genindførsel af valgkredsinddeling bliver overvejet endnu én gang.

Kommissionen har endvidere set på spørgsmålet om valgretsalder. Den nuværende valgretsalder er 18 år. Ifølge Grundloven skal valgretsalderen være godkendt ved en folkeafstemning.

For en forholdsvis lav valgretsalder taler det demokratiske princip, at så mange medlemmer af et samfund bør have mulighed for at deltage ved valg af medlemmerne af den lovgivende forsamling. Man kan dog også ar­gumentere for, at valgretsalderen ikke fastsættes alt for langt ned, idet det nemlig kræver en vis modenhed for at kunne øve indflydelse på sam­men­sætningen af den lovgivende forsamling.

Kommissionen finder det vigtigt, at kompetence og ansvar følges ad, også i dette spørgsmål. Kommissionen indstiller derfor, at spørgsmålet om valg­retsalder gøres til genstand for offentlig diskussion ud fra princippet om, at kompetence og ansvar følges ad.

Kommissionen har endvidere hæftet sig ved, at medlemmer af Landstin­gets formandskab kan udskiftes midt i et landstingsår, hvis et flertal af Landstingets medlemmer fremsætter et mistillidsvotum til den siddende landstingsformand eller det samlede formandskab. Med henblik på at sikre en større kontinuitet end nu og for at bringe reglerne i Landstinget på linje med den praksis, der er gældende i de nordiske parlamenter, foreslår kommissionen at ændre de gældende regler om valg af Landstingets for­mandskab, således at medlemmerne af formandskabet vælges for et helt landstingsår.

I øvrigt finder kommissionen det betænkeligt, at en af betingelserne for at opfylde valgret til Landstinget knytter sig til valgret til Folketinget, nemlig besiddelse af dansk indfødsret. Derved udelukkes personer, der har haft fast bopæl i Grønland i flere år, fra at kunne deltage i valg til Landstinget, så længe disse ikke har opnået dansk statsborgerskab. Det foreslås der­for, at spørgsmålet underkastes en nærmere undersøgelse og en eventuel revision af betingelsen.

De nuværende bestemmelser om valg samt selv mindre ændringer af landsstyret forudsætter, at Landstinget er samlet. Kommissionen finder reglerne alt for stive, idet kommissionen mener, at de eksisterende regler gør landsstyret mere eller mindre handlingslammet, når der opstår uenig­hed internt i landsstyret. Ifølge de gældende regler er det ikke muligt at foretage selv mindre ændringer af landsstyrets sammensætning, når Landstinget ikke er samlet.

Derfor foreslår kommissionen, at den til enhver tid siddende landsstyre­formand kan anmelde over for Landstingets formandskab, at han med virkning fra et bestemt tidspunkt udskifter et landsstyremedlem eller fore­tager ommøblering af landsstyret. Det vil da være muligt ved Landstingets førstkommende sammentræden at konstatere, hvorvidt der fortsat er par­lamentarisk opbakning til den ændrede landsstyresammensætning.

Endvidere finder kommissionen det betænkeligt at regulere antallet af landsstyremedlemmer i detaljer i lovgivningen, hvorfor kommissionen fo­reslår disse regler afskaffet. Kommissionen mener, at den gældende bevil­lingslovgivning i forvejen tager højde for de bevillingsmæssige hensyn, der måtte ligge bag de nuværende regler.

Kommissionen har vurderet den ændring af landsstyrets karakter, der er indtruffet igennem de sidste 23 år, nemlig oprindeligt fra være et ”mini­sterstyre” med vidtgående kompetence til det enkelte landsstyremedlem til det nuværende, kollektivt fungerende landsstyre, hvor beføjelsen ligger hos det samlede landsstyre. Kommissionen mener, at de nugældende be­stemmelser gør landsstyrets funktionsmåde alt for stift. Derfor foreslår kommissionen, at spørgsmålet tages op til fornyet overvejelse.

Udover spørgsmål, der vedrører den lovgivende og udøvende myndighed, beskæftiger kommissionen sig med mere lokale organer, herunder kom­munestrukturen. I forbindelse med afgivelse af den endelige betænkning kan der således forventes en række indstillinger om de fremtidige kommu­nale opgaver og om kommunestrukturen samt om enkelte offentlige virk­somheder.

3   Sprog

Kommissionen har i overensstemmelse med sit kommissorium overvejet dels den nuværende bestemmelse i hjemmestyrelovens § 9, hvorefter grønlandsk er hovedsproget, mens der skal undervises grundigt i det dan­ske sprog, samt at begge sprog skal kunne anvendes i offentlige forhold, og dels de sprog, der tales fra Landstingets talerstol.

Kommissionens overvejelser om sprog har taget udgangspunkt i, at sprog udover at være et væsentligt aspekt af folks kulturelle identitet også er kommunikationsmidler mennesker imellem.

Endvidere finder kommissionen det væsentligt at understrege, at sprogsi­tuationen i Grønland med to talte sprog langt fra er en unik situation, idet flersprogede samfund snarere er en regel end en undtagelse andre steder i verden.

Endelig mener kommissionen, at sprog ikke bør stille sig hindrende i vejen for, at landets fåtallige befolkning opnår den uddannelsesmæssige kompe­tence, som der er så hårdt brug for.

Hvad angår det grønlandske sprog, er der to holdninger i kommissionen. Den samlede kommission er af den opfattelse, at det er så selvfølgeligt, at grønlandsk er landets hovedsprog, at en bestemmelse svarende til den, der står i hjemmestyrelovens § 9, er unødvendig.

Der er dog enkelte medlemmer af kommissionen, der er af den opfattelse, at bestemmelsen om, at grønlandsk er hovedsproget, har medvirket til at give sproget mulighed for en genopblomstring, og at der dermed fortsat er brug for en tilsvarende bestemmelse i den kommende selvstyrelov.

Der er i kommissionen mere spredt holdning til det danske sprogs place­ring, samtidig med at det ikke findes nødvendigt at have en bestemmelse i selvstyreloven om de to sprogs anvendelse i offentlige forhold, idet hold­ningen er, at det er mest hensigtsmæssigt at placere den slags bestem­melser i relevante, særskilte love, eksempelvis sagsbehandlingsloven, fol­keskoleloven m.v.

Kommissionens drøftelser af de sprog, som tales fra Landstingets talerstol, tager udgangspunkt i bestemmelsen i § 53 i Landstingets forretningsorden, hvorefter Landstingets forhandlinger foregår på grønlandsk, men skal kunne følges på dansk, samt at hvis medlemmet kun taler dansk, så skal mødet kunne følges på grønlandsk.

Det er en udbredt opfattelse i kommissionen, at hvilket eller hvilke sprog, der tales fra Landstingets talerstol, hænger nøje sammen med valgret og valgbarhed til Landstinget. Ud fra princippet om, at rettigheder og pligter bør følges ad, findes det betænkeligt at udelukke en person, der har valg­ret og dermed er valgbar til Landstinget, at kunne benytte det sprog, der er mest naturligt for vedkommende.

Endvidere er der den overvejende holdning i kommissionen, at hvis man vil indføre en bestemmelse om, at der kun må tales grønlandsk fra Landstin­gets talerstol, så må man indføre en integrationslov med de følgeudgifter, der vil være nødvendige og ikke bliver små. Dette indbefatter nemlig, at ikke grønlandsksprogede tilbydes en reel chance for at lære grønlandsk og dermed at kunne udtrykke sig på det grønlandske sprog. Dette kræver bl.a. udarbejdelse af et effektivt undervisningsmateriale om det grønland­ske sprog som fremmedsprog.

4   Udenrigs- og sikkerhedspolitik

4.1   De centrale udenrigspolitiske problemstillinger

I den nyere historie har udenrigspolitiske problemstillinger påvirket tilvæ­relsen på vitale områder.  Dette gælder fra 2. verdenskrig og frem til mo­derniseringen af samfundet, hvor de forskellige opfattelser af EF-medlem­skabet i Danmark og i Grønland på afgørende måde satte hjemmestyretan­ken på dagsordenen.  Sælkampagnen i 70-erne viste hvor stor en effekt begivenheder i andre dele af verden  –  sælfangsten ved New Foundland  -  kunne få for dagligdagen.  Disse historiske erfaringer kom til at afspejle sig i hjemmestyreloven af 1978, hvori det i §16 hedder at hjemmestyremyn­dighederne kan få lov til at gøre deres interesser gældende i internationale forhandlinger ”af betydning for det grønlandske erhvervsliv”.

Selvstyrekommissionens analyse har bekræftet fremstillingen i Anorakrap­porten, som omtales i kommissoriet.  Denne rapport påviste at Grønland i praksis har udviklet både politik og aktivitet på områder, der ligger udover en snæver fortolkning af begrebet ”af betydning for grønlandsk erhvervs­liv”. Denne formulering giver kun Grønland meget begrænsede muligheder for udenrigspolitisk deltagelse, men udviklingen siden 1979 har vist, at der i praksis er opstået en betydelig grønlandsk udenrigspolitisk aktivitet. Dette er sket ud fra såvel behov i Grønland som ændringerne i det internationale samfund herunder særlig EU’s udvikling.

På det sikkerhedspolitiske område er der sket en udvikling i forhold til hjemmestyreloven af 1978, hvor man slet ikke nævner grønlandsk delta­gelse i sikkerhedspolitiske spørgsmål som en mulighed.  Der har været amerikanske baser i Grønland siden 2. Verdenskrig, og deres nye rolle i den globale sikkerhedspolitik har fremtvunget et ønske om en stillingtagen også i det grønlandske politiske system til spørgsmål af sikkerhedspolitisk karakter.

Hjemmestyreloven har sine juridiske begrænsninger.  Det ser man tydeligt, når det skal afgøres, hvem der skal skrive under på en international aftale.  Jura er én ting, praktisk politik er noget andet.

På det generelle udenrigspolitiske og især på det udenrigsøkonomiske om­råde har Den Europæiske Union (EU), som i 1992 afløste De Europæiske Fællesskaber (EF) fået stadigt større vægt og flere medlemslande.  Grøn­land trådte ganske vist ud i 1985.  Men relationerne er af stor betydning.  De kræver dels regelmæssige direkte forhandlinger, dels stor opmærksom­hed på konsekvenserne for Grønland af rigsfællesskabspartneren Dan­marks fortsatte medlemskab og det stadig tættere samarbejde i EU.

I sine oplæg til Selvstyrekommissionen har Arbejdsgruppen for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik endvidere dokumenteret, at det på en lang række områder nu er ressourcerne, d.v.s. penge og personel, der sætter grænser for deltagelsen i det internationale samarbejde.

Kommissoriet har fastslået, at spørgsmålene om kompetence, rolle og handlemuligheder spiller en central rolle, når det drejer sig om udenrigs- og sikkerhedspolitik.  Enhver bestemmer over opbygningen af sin egen kompetence til

at håndtere udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.  Men det er rigsmyndighederne og det internationale samfund, som be­stemmer ens rolle og handlemuligheder.  Dette gælder både i jura og i po­litik.  Grundloven siger, at kun rigsmyndighederne har retten til at indgå internationale aftaler.  Det er Selvstyrekommissionens opfattelse, at grundloven bør kunne fortolkes mere bredt, når det gælder om at skabe grundlaget for et selvstyrende Grønland.

4.2   Udgangspunkt

Landets geografi, klima, befolkningsstørrelse og ressourcer sætter ram­merne for meget.  Dette gælder også for de udenrigs- og sikkerhedspoliti­ske aktiviteter, hvor forholdet til Danmark spiller en særlig rolle.  I takt med, at Hjemmestyret har overtaget de forskellige ansvarsområder, er der fulgt udenrigspolitiske aspekter af disse områder med i bagagen.  Alle landsstyreområder har sager, som medfører forbindelser udenfor Grøn­land.  Den fortsatte udvikling af samfundet kræver deltagelse i den inter­nationale økonomi.  Derfor er det meget vigtigt at have en udenrigspolitik på områderne fiskeri, fangst, miljø, turisme, transport og handel.  Grøn­lands satsning på EU–aftalerne er et udtryk for, at disse aftaler er vigtige for Grønlands økonomi.  Dette gælder både direkte i form af betaling for fiskerirettigheder og indirekte i form af den frie adgang til det europæiske marked.  Alle disse elementer har berøring med begrebet bæredygtig ud­vikling og globalisering.  Det betyder, at det grønlandske folk ikke blot har muligheder i verden, men også forpligtelser.  De krav, som det internatio­nale samfund stiller til andre lande, bliver også stillet til Grønland.

Når det gælder de sikkerhedspolitiske spørgsmål, er disse ikke omfattet af hjemmestyreloven. De afgøres af den danske regering under ansvar overfor Folketinget.  Men situationen er i dag en anden end da hjemme­styreloven blev skabt. Debatten i dag om internationale nedrustningsafta­ler og missilskjold har vist, at spørgsmål af sikkerhedspolitisk karakter for Grønland ikke mere blot er et spørgsmål om Thule Air Base.  Der er kom­met generelle sikkerhedspolitiske spørgsmål ind i debatten.

Kulturpolitisk har landet gennem sin historie haft et nært forhold til Danmark og de nordiske lande.  Især forholdet til Vestnorden er blevet markant de seneste år.  Et grundliggende hensyn har været at sikre en gensidig anerkendelse af en række uddannelser på det nordiske arbejds­marked.  På grund af landets geografiske placering nær det nordamerikan­ske kontinent og slægtskabet med inuit i Nordamerika er det naturligt også at lægge stor vægt på kontakter med de nye selvstyreområder i Canada.

Størstedelen af befolkningen har rod i den arktiske inuitkultur.  Dette ska­ber en særlig forpligtelse og et specielt udgangspunkt for den globale dis­kussion om, hvorledes oprindelige folks menneskerettigheder sikres i for­hold til de nationalstater, de er omfattet af.

Også på miljø- og naturbeskyttelsesområdet har udviklingen i verden betydet, at Grønland har været tvunget til at føre en udenrigspolitik.  Ret­ten til at udnytte den vildtlevende natur er ingen selvfølge for en række af de lande, vi gerne vil samarbejde med. Miljøspørgsmålet er i dag en global sag.  Grønlands stemme har lydt i kampen for at få stoppet den forurening af havene, som er til skade for fisk og ikke mindst havpattedyr i arktiske farvande.  Hertil kommer, at også Grønland vil blive påvirket af de klima­ændringer, som følger med drivhuseffekten.  Internationalt må Grønland arbejde på at blive forstået og anerkendt for sine holdninger og landet må gøre sit for at påvirke den generelle udvikling. Man må forvente et øget behov for Grønlands indsats på disse områder i de kommende år, fordi de internationale diskussioner og konfrontationer tager til.

På det økonomiske område står landet med et vanskeligt udgangspunkt, fordi de penge, som landet tjener, kun kommer et sted fra, nemlig fiske- og skaldyrseksporten.  De øvrige områder som turisme samt mineralef­terforskning- og udnyttelse har fortsat kun marginal betydning. 

Eksportindtægterne fra disse kilder er i dag ikke tilstrækkelige til at udvikle samfundet.  De midler, der er nødvendige for at fastholde den gældende levestandard, kommer som bekendt i form af et bloktilskud fra staten.

4.3   Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske målsætninger

4.3.1    Indledning

Det er nødvendigheden af at markere det grønlandske folks særskilte identitet i det internationale samfund, som er baggrunden for, at Selvsty­rekommissionen også arbejder med en udenrigs- og sikkerhedspolitik.  Isolation er ikke en mulighed, og Grønlands udenrigspolitik følger derfor som en kombination af påvirkninger fra udlandet og indenlandske beslut­ninger.

Selvstyrekommissionen finder i overensstemmelse med sit mandat, at den udenrigspolitiske optræden indtil videre bør ske i et velfungerende part­nerskab med Danmark indenfor rigsfællesskabet.

I lyset heraf bør det grønlandske folk fremover have ret til at gøre sine udenrigspolitiske synspunkter gældende på de områder, hvor man finder, at der er et behov derfor.  I en ny selvstyrelov bør dette princip tilgodeses i så vid en udstrækning som muligt.  Selvstyrekommissionen er opmærk­som på, at dette kan kræve en gennemførelse i to faser, idet den anden fase først vil kunne gennemføres i forbindelse med en revision af den fæl­les grundlov.

4.3.2    Forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål

På det sikkerhedspolitiske område må et selvstyrende Grønland forholde sig til sikkerhedspolitikkens grundlæggende vilkår: alle praktiske forhold vedrørende Grønlands forsvar styres af Danmark og USA indenfor ram­merne af NATO.  Grønland selv har ingen formel rolle i dette samarbejde. Dette må ændres under et selvstyre, og Grønland må bl.a. i kraft af sin geografiske placering sikres en relevant deltagelse i de sikkerhedspolitiske aspekter af udenrigspolitikken.

Selvstyrekommissionens mandat medfører at man skal vurdere en  grøn­landsk deltagelse i suverænitetshævdelse og  fiskeriinspektion i grønland­ske farvande.  Dette falder efter Selvstyrekommissionens opfattelse in­denfor rammerne af et fornyet partnerskab med Danmark og en fælles for­ståelse for, at begge parter bidrager indenfor de muligheder man har.

Selvstyrekommissionen fremlægger i sin principbetænkning to muligheder på dette område for de kommende år.  Den ene mulighed går ud på, at man indfører en værnepligt og civil samfundspligt således som skitseret i betænkningen, og derved bidrager aktivt til et nyt partnerskab med Dan­mark.  Den anden mulighed er at et selvstyrende Grønland lader det være op til hver ung mand og kvinde om han eller hun frivilligt vil indgå en kon­trakt med forsvaret m.h.p. at arbejde i f.eks. marinen.

Som tidligere nævnt er den amerikanske tilstedeværelse en markant del af den historiske arv.  I dag er denne tilstedeværelse indskrænket til Thule Air Base.  Hidtil har Grønland kun haft en politik i forhold til basens påvirk­ning af omgivelserne og til dens funktion som arbejdsplads.  Når det gæl­der de overordnede politiske spørgsmål har Grønland ikke haft nogen of­fensiv politik i forhold til basens aktiviteter.

Et selvstyrende Grønland må forholde sig til de militære aktiviteter, der forgår i landet.  Det gælder også aktiviteterne på Thule Air Base.  I den forbindelse foreslår Selvstyrekommissionen, at landstinget og landsstyret fremfører et ønske om, at Thule Air Base på sigt udvikles til at blive en in­ternational  -  og altså ikke blot amerikansk  -  varslings- og satellitspo­ringsstation.  Tanken er, at information, som er opnået via installationerne i Thule, stilles til rådighed for det FN-organ, som har til opgave at føre kontrol med de internationale nedrustningsaftaler.  Det drejer sig om af­taler om ikke-spredning  af atomvåben, forbud mod atomprøvesprængnin­ger, forbud mod eksperimenter med kemiske og biologiske våben m.m.

Endelig er det Selvstyrekommissionens opfattelse, at amerikanske eller andre militære installationer og aktiviteter i Grønland fremover skal base­res på en aftale med Grønland som medunderskriver. Forsvarsaftalen af 1951 samt senere indgåede tillægsaftaler bør derfor genforhandles med Grønlands fulde deltagelse og medvirken og ikke kun justeres ved tillægs­aftaler.

4.3.3    Generelle udenrigspolitiske spørgsmål

Hjemmestyreloven sætter snævre grænser for en grønlandsk udenrigspoli­tik.  Men allerede kort tid efter Hjemmestyrets start viste folkeafstemnin­gen om EF og optagelsen i det nordiske samarbejde, at en ny udvikling var i gang.  Gennem årene er der i gensidig forståelse sket en udvikling af praksis, som har sikret Grønland en udenrigspolitisk adgang, der ikke var taget direkte højde for i hjemmestyreloven.  På erhvervsområdet (fiskeri) gælder således at mange forhandlinger f.eks. med EU gennemføres af grønlandske forhandlere med støtte fra rigsfællesskabet.  Det bør endvi­dere fastslås at rigsfællesskabet ikke betyder, at Grønland afskæres fra at fremføre sin politik på centrale politiske områder, selvom der ikke kan op­nås enighed om denne indenfor rigsfællesskabet.  Det er derfor Selvstyre­kommissionens opfattelse, at hjemmestyreloven må revideres for så vidt angår udenrigsrelationerne.  Loven bør som et minimum afspejle gældende praksis, og den bør give mulighed for en videre udvikling. Selvstyrekom­missionen lægger vægt på, at dette indebærer en lovfæstet pligt for rigsmyndighederne til en forhandling med Grønland før internationale initi­ativer igangsættes på områder af interesse for Grønland.

I denne forbindelse finder Selvstyrekommissionen også at Hjemmestyret overfor regeringen bør rejse spørgsmålet om den rette betegnelse for "Danmarks rige" med henblik på at sikre, at betegnelsen ”Kongeriget Dan­mark” eller tilsvarende anvendes i de situationer hvor myndighederne i in­ternational sammenhæng repræsenterer alle rigsdele.  I alle sammenhæn­ge hvor EU-kommissionen har kompetencen over spørgsmålene i relation til Danmark, og hvor der efter de pågældende konventioner er mulighed herfor, bør der søges gennemført en selvstændig repræsentation, hvor øn­ske herom rejses fra grønlandsk side.  Såfremt dette ikke kan lade sig gøre skal man pege på muligheden af en repræsentation efter modellen ”Dan­mark på vegne af Grønland ...”.

Indførelsen af hjemmestyre fik i løbet af nogle år også den konsekvens, at Ministeriet for Grønland blev nedlagt.  Derefter blev de tilbageværende statsopgaver fordelt på de øvrige ministerier.  Dette var en naturlig udvik­ling.  Men det har desværre også fået den virkning, at Grønland nogle gange bliver glemt, når der i Danmark vedtages nye love, som i praksis også berører Grønland.  Den slags kan f.eks. ske, når danske love skal til­passes EU-reglerne.  Derved kan man komme til at stå med forskellige regler i henholdsvis Danmark og Grønland, selvom det ikke havde været meningen.

Selvstyrekommissionen foreslår derfor, at centraladministrationen i Dan­mark organiseres således, at ministerier også i praksis opfanger de emner af international karakter, som kan få betydning for Grønland.  Dette kan gøres ved, at fagministerierne  -  ligesom i udenrigsministeriet  -  udpeger en grønlandskoordinator på højt niveau.

På nogle områder kan der  -  som tilfældet er i IWC-arbejdet  -  være be­hov for en permanent grønlandsk/dansk gruppe til forberedelse af interna­tionale forhandlingsmandater.  Det vil være en naturlig opgave for den grønlandsansvarlige medarbejder at indgå i en sådan gruppe.

I sin gennemgang af udenrigsområdet har Selvstyrekommissionen også været opmærksom på den store nytte man kan have af den praksis, hvor­efter de grønlandske folketingsmedlemmer er tilforordnede Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg. Samtidig er det også Selvstyre­kommissionens opfattelse, at landsstyret i højere grad bør inddrage de grønlandske folketingsmedlemmer i udenrigspolitiske aktiviteter og følge sagerne op i det danske Folketing, bl.a. i Udenrigspolitisk Nævn.

Selvstyrekommissionen har i sine undersøgelser konstateret, at kompeten­ce, rolle og handlemuligheder ud over de juridiske begrænsninger, som er nævnt ovenfor, også er underlagt ressourcemæssige begrænsninger. Selv­styrekommissionen har noteret sig, at det er op til det til enhver tid sid­dende landsstyre og Landsting at prioritere brugen af de offentlige ressour­cer.  Samtidig har man konstateret, at det for mange administrationsgre­nes vedkommende ikke er juraen, der hindrer gennemførelsen af en given international aktivitet.  Begrænsningen ligger i de ressourcer der er sat af til opgaven.

4.3.4    Grønland og Verdens Oprindelige Folk

Den historiske udvikling og befolkningens deltagelse i det arktiske samar­bejde bl.a. gennem ICC medfører, at Selvstyrekommissionen finder det naturligt, at man ofrer dette aspekt af de internationale relationer særlig opmærksomhed.  Efter Selvstyrekommissionens opfattelse er grønlænder­ne et folk i folkeretlig forstand.  Samtidig opfatter grønlænderne sig som et oprindeligt folk, som er solidarisk med andre oprindelige folk i verden.  De oprindelige folk står med særlige problemer med at bevare deres eksi­stensgrundlag og få beskyttet deres rettigheder.  Derfor er en aktiv indsats fra grønlandsk side nødvendig.

Det er på denne baggrund Selvstyrekommissionens principielle opfattelse, at den indsats som er nødvendig for at sikre verdens oprindelige folk og dermed den kulturelle mangfoldighed, bør foregå på alle niveauer med FN som øverste globale organ.  En fortsat grønlandsk indsats indenfor ram­merne af Permanent Forum bør være med til at sætte dagsordenen for dette vigtige arbejde. Kommissionen lægger vægt på, at arbejdet for op­rindelige folks rettigheder ikke må udvikle sig til diskrimination mellem et­niske grupper.  Men på den anden side er det lige så vigtigt at fastholde den allerede eksisterende positive særbehandling af de oprindelige folk, som er at finde i en række internationale konventioner.  For Grønlands vedkommende er det her først og fremmest et spørgsmål om at bevare retten til hvalfangst.

4.3.5    Organiseringen af den grønlandske udenrigstjeneste

Som tidligere anført spiller både de juridiske og faglige kompetencemæssi­ge forhold en rolle sammen med de ressourcer der er til rådighed, når man skal vurdere den samlede udenrigspolitiske indsats. Hertil kommer efter Selvstyrekommissionens opfattelse den organisatoriske vinkel.

Set fra et organisatorisk synspunkt tog udviklingen fart med udmeldelses­forhandlingerne efter EF afstemningen i 1982.  Forhandlingsforløbet der fulgte herefter førte til udmeldelse i 1985. De udenrigspolitiske forhandlin­ger fortsatte i anliggender som basespørgsmål, overtagelsen af Kangerlus­suaq samt deltagelse i procesdelegationen ved Jan Mayen sagen.  De første embedsmænd, der i hjemmestyret var udpeget til at arbejde med uden­rigsrelaterede spørgsmål, var knyttet til landsstyreformanden og havde ar­bejdsplads på Danmarkskontoret.  Med deltagelsen i Nordisk Råd/Nordisk Ministerråd fra 1984 og gennemførelse af årlige fiskeriforhandlinger med EF fra 1985 flyttede varetagelsen af udenrigsfunktionerne på embedsmands­plan til Nuuk efterhånden som nye opgaver blev overtaget af hjemmesty­ret.  Erhvervsdirektoratet fik opgaverne i forbindelse med overtagelse af de resterende dele af kompetencen vedrørende fiskeri- og fangstforvaltning i Grønland den 1. jan. 1985.

Danmarkskontoret fortsatte med at være en del af ”udenrigstjenesten”, og dets direktør varetog funktionen som udenrigsdirektør indtil oprettelsen af udenrigskontoret i landsstyreformandens sekretariat i 1994, hvorefter det blev repræsentationskontor.  Grønland fik sin repræsentant i Bryssel i juli 1992. I 1998 fik Grønland en repræsentant i Ottawa.  Denne repræsenta­tion stilles i bero pr. 31.aug. 2002.

Der er to hovedbegrundelser for at en udenrigstjeneste udstationerer med­arbejdere i andre lande. For det første skal man have folk, der kan ind­samle relevante oplysninger om de vigtigste samarbejdspartnere med hen­blik på den hjemlige politiske og administrative proces. Man skal have egne informationer til rådighed, således at man ikke kun baserer sig på informa­tion fra anden side såsom den danske udenrigstjeneste, almindelige ny­hedskilder eller lignende.

For det andet kan det være vigtigt at have personer, som kan repræsen­tere Grønland ved møder og andre begivenheder, og som kan udsendes med budskaber, som man finder det vigtigt at aflevere med henblik på en umiddelbar tilbagemelding fra ens egen udsending. Dele af denne funktion svarer til det man i anden sammenhæng ville beskrive med ordet lobby­virksomhed.

Ifølge de opgørelser, som Selvstyrekommissionen har foretaget, er arbej­det med udenrigspolitiske spørgsmål fordelt mellem udenrigskontoret og landsstyreadministrationens øvrige direktorater på en sådan måde, at akti­viteten i direktoraterne under et, målt i årsværk, overstiger aktiviteterne i udenrigskontoret.

Det er Selvstyrekommissionens opfattelse at en organisatorisk styrkelse af Grønlands egen indsats er en forudsætning for, at man fortsat med vægt kan fremføre sine udenrigspolitiske målsætninger og opnå positive interna­tionale resultater.

Selvstyrekommissionen anbefaler derfor at udenrigskontoret omdannes til et direktorat under landsstyreformanden, som beskrevet i arbejdspapiret om Organiseringen af den Grønlandske Udenrigstjeneste. Dette bør ske samtidig med, at der vedtages en plan for den organisatoriske udbygning de kommende år.  Selvstyrekommissionen lægger særlig vægt på at styrke de administrative ressourcer med henblik på at udvikle kompetencer på de handelsmæssige, sikkerhedspolitiske og bæredygtighedsmæssige områder, således at Grønlands optræden udadtil sker på et højt fagligt niveau.  Det er endvidere vigtigt, at et sådant nyt direktorat for udenrigsanliggender får beføjelser til at sikre, at landsstyrets beslutninger i tværgående udenrigs­politiske spørgsmål følges op i praksis.

Selvstyrekommissionen lægger vægt på at fagdirektoraterne fastholder og udbygger den kompetence, der skal til for at sikre deres fortsatte rolle i det internationale arbejde.

Grønland har gennem årene haft et tæt samarbejde med udenrigsministe­riet.  Selvstyrekommissionen ønsker at styrke Grønlands egne muligheder indenfor udenrigspolitikken, og ser i denne forbindelse frem til en ny form for samarbejde med udenrigstjenesten i København.  Det vil stadig frem­over i mange af hjemmestyrets / selvstyrets sager være af stor værdi at kunne trække på udenrigsministeriets ekspertise.  Også grønlandske en­keltpersoner på rejse, og grønlandske virksomheder, som optræder på udenlandske markeder, vil fortsat kunne have stor gavn af rigets ambassa­der og repræsentationer verden rundt.

I denne forbindelse ønsker kommissionen at pege på en yderligere mulig­hed.  Regeringen i Danmark og selvstyret i Grønland kunne indgå en aftale om, at udenrigsministeriet opretter et kontor med særligt henblik på de anliggender, som har betydning for rigets samlede udenrigspolitik.

Skulle en sådan tanke vinde gehør, er det vigtigt, at alle involverede parter får lige stor adgang til en sådan enhed.

4.4   Afsluttende bemærkninger

Det er Selvstyrekommissionens klare opfattelse, at en øget indsats på både det udenrigspolitiske og det sikkerhedspolitiske område er en reel mulig­hed, hvis man vil prioritere de nødvendige politiske og økonomiske res­sourcer. Denne konklusion er et vigtigt supplement til Selvstyrekommissio­nens hovedkonklusion, som er, at de juridiske rammer for grønlandsk deltagelse på disse områder må udvides. Dette betyder, at der skal udar­bejdes en ny selvstyrelov, som lovfæster en udenrigspolitisk kompetence til selvstyremyndighederne.

5   De menneskelige ressourcer

5.1   Indledning

En arbejdsgruppe har beskæftiget sig med de menneskelige ressourcer, herunder primært arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold.

Arbejdsgruppen organiserede sit arbejde som omfattende følgende fem po­litikområder:

           Strukturovervågning.

           Efterspørgselssiden af arbejdsmarkedet.

           Udbudssiden af arbejdsmarkedet.

           Relationer mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

           Planlægning, administration og service.

De fem politikområder er anvendt som disposition for dette kapitel.

5.2   Strukturovervågning

Selvstyrekommissionen mener, at et væsentlig redskab til sik­ring af for­bedret udnyttelse af de menneskelige ressourcer er at sikre, at politikere og andre beslutningstagere har de bedst mulige redskaber til at vurdere de nuværende og de forven­tede fremtidige betingelser på arbejdsmarkedet. Disse red­skaber er her samlet under den fælles be­tegnelse struktur­over­vågning.

Den overordnede målsætning for strukturovervågningen kan formuleres på føl­gende måde:

At identificere udfordringer og problemer som forventes at ville få indflydelse på arbejdsmarkedet, og som kræver en eller an­den form for indgreb fra Landsstyret. Endvidere at kunne ud­vikle po­litikker og strategier som kan danne ba­sis for indgreb.

Et fælles motto må være, at man altid kan gøre noget endnu bedre. Strukturovervågning er en afgørende forudsætning for, at der på politisk ni­veau kan tages kvalificerede beslutnin­ger med hensyn til en fortsat for­bedring af ram­merne for arbejds­markeds- og uddannel­sesindsatsen.

Strukturovervågningen kan omfatte følgende elementer:

           Monitering (dvs. periodisk gentagne fastsatte målinger) af arbejds­markeds- og uddannel­sesområdet, herunder etablering af

o    en aktuel og gyldig arbejdsmarkedsstatistik, omfattende stati­stik over arbejds­styrke, beskæfti­gelse, ledighed, løn og indkomster samt arbejdskraftens kvalifikati­oner m.v.

o    en aktuel og gyldig uddannelsesstatistik, omfattende statistik over uddannel­sessø­gende, fra­fald og produktion m.v.

           Løbende evaluering af de enkelte elementer i den samlede arbejds­markeds- og ud­dannel­sespoli­tiske indsats.

           Kontinuerlig indrapportering fra lokale arbejdsmarkedskontorer og ud­dannelses­in­stitutio­ner.

           Mål- og resultatstyring på alle indsatsområder på basis af erhvervsli­vets efter­spørgsel efter kvalificeret arbejdskraft.

           Konsekvensvurdering (herunder cost-benefit analyser) af alle større investerin­ger og nye tiltag.

           Benchmarking (dvs. sammenligning af status og udvikling med and­re lande og regio­ner) af kvalitet og effektivitet på alle områder, hvor grønlandske for­hold og rammebe­tingelser løbende sammenlignes med andre lande og regioner (f.eks. andre selvstyren­de områder og regioner i Arktis).

Ovenstående kan virke omfattende og ressourcekrævende, men erfaringer fra an­dre lande viser, at en fuldt udbygget strukturover­vågning er et vigtigt redskab i de fort­satte bestræ­belser for at give arbejdsmarkeds- og uddan­nelses­politikken mindst lige så gode ramme­betin­gelser som de, der gælder for de lande eller regioner, vi kon­kurrerer med.

5.3   Efterspørgselssiden på arbejdsmarkedet

Selvstyre byggende på en selvbærende økonomi må nød­ven­digvis sikre de en­kelte erhverv og virksomheder, der i økono­misk henseende er det vær­diskabende element i sam­fundet, bedst mulige udviklingsbetingelser. Ad­gangen til kvalificeret arbejdskraft er en afgørende rammebetingelse for den en­kelte virksomhed.

Den nuværende erhvervsstruktur omfatter et kompleks af erhverv og virk­som­he­der, der er resultatet af flere årtiers historisk udvikling. De enkelte virksomhe­der gen­nemgår en lø­bende omstilling for fortsat at være kon­kurrencedygtige på hjem­me­markedet eller det in­ternationale marked. Nogle virksomheder og brancher for­mår at omstille sig i tide og ud­vikler sig, mens andre virksomheder og brancher dør ud. Det er en afgørende forudsætning for landets økonomi, at arbejdsstyrken løbende tilpasser sig denne udvikling i erhvervsli­vet.

Beskæftigelsen i de primære erhverv (fiskeri, fangst, fåreavl og råstofud­vinding) er i de seneste 25 år mere end halveret, og der er intet, der tyder på, at denne udvik­ling vender. Selv om erhvervene skulle få forbedret res­sourcegrundlag vil ny og mere effek­tiv teknolo­gi på sigt formindske be­skæftigelsen i disse erhverv yderligere. Inden for råstof­udvinding er det fortsat uklart, om der i de kommende år vil komme projekter i gang. Der er et stort potentiale, men der er endnu ikke kommet projekter i gang.

Fremstillingsvirksomhed, som for Grønlands vedkommende stort set kun om­fat­ter fiskein­dustri, har også et fald i beskæftigelsen i perioden. I 1974 havde frem­stil­lingsvirksomhed 17 pct. af landets beskæftigelse, mens det i 1998 var nede på 13 pct. Selvstyrekommissio­nen opfordrer til, at der sæt­tes en udvikling i gang inden for forædling af fiskeriets pro­dukter.

Samlet set betyder dette, at fiskeri, fangst og fiskeindustri fra at have haft ca. en tredjedel af landets beskæftigelse i 1974 nu er nede på en andel på en femtedel.

Dermed følger Grønland den internationale udvikling, hvor den primære og se­kun­dære sektor beskæftigelsesmæssigt set spiller en mindre og mindre rolle.

Væksten i beskæftigelsen de seneste årtier er primært sket i den offentlige sektor. Denne sektor er siden ind­førel­sen af hjemmestyre til i dag næsten fordoblet. Hele 47 pct. af  lan­dets beskæf­ti­gelse findes i Grønlands Hjem­mestyre og i kommunerne. Endvidere er der tale om en generel vækst i den tertiære sektor omfattende f.eks. handel, service, hotel og restauration m.v.

Den offentlige sektor er en forbrugende og ikke primært en sektor, der skaber vær­ditil­vækst i økono­misk sammenhæng. For at skabe en selvbæ­rende økonomi som grundlag for for­øget selvstyre bliver det afgørende at flytte det arbejdskraft-potentiale, der ligger i den offentlige sektor fra især den kom­munale beskæftigelse, til andre økonomisk mere vigtige sekto­rer.

Internationale sammenligninger viser, at den offentlige sektor i Grønland er langt større end i de allerfleste andre lande. Den offentlige sektor omfatter her ikke de offentligt ejede selskaber, men kun institutioner under Grøn­lands Hjemmestyre og kommunerne. Hvor den offentlige beskæftigelse i Grønland om­fatter ca. halvdelen af den samlede beskæftigelse, ligger den i de nordiske lande på ca. en tredjedel. I Grønland er der 26 ansatte i den offentlige sektor pr. 100 borgere. I Danmark er det tilsvarende antal 16. Lande med en spredt befolkning på et stort geografisk område har også betydeligt mindre antal ansatte til at servicere borgerne. I Island er der 17 ansatte til at servicere 100 borgere, mens der i Finland kun er 11 ansatte.

Samtidig viser sammenligninger med andre lande, at størrelsen af den centrale del af den offentlige sektor i form af Grønlands Hjemmestyre sammenlignet med andre landes stør­relse af stat, amter eller lignende lig­ger på samme ni­veau, mens den store overrepræsenta­tion af offentligt an­satte i Grønland primært skyldes den kommunale beskæftigelse. 18 små og mellemstore kommuner har i dag opbygget en fuldt udbygget admini­stration, selv om befolkningsgrundlaget ofte ikke kan bære en så stor ad­ministration.

Selvstyrekommissionen anbefaler, at der sker en regionalisering i den of­fentlige sektor, således at f.eks. uddannelsesinstitutio­ner og andre offentli­ge institutioner får et bedre ud­gangs­punkt for at samle kompetencen ét sted. Herved sikres bedre kvalitet og stordriftsfor­dele. Denne erhvervs­mæssige toning af byerne giver samtidig mu­lighed for, at der kan etableres servicevirksomheder m.v., der som følgeerhverv danner grobund for en reel spe­cialisering af lokalområdet inden for forskellige om­råder. Speciali­sering kan f.eks. være samling af social- og sundhedsuddannelser samt specialinstitutioner inden for de to sektor­områder.

Den kommunale sektor bør reduceres væsentligt, ikke blot ved effektivise­ring, men også ved regionalisering af så mange opgaver som muligt. Dette bør i videst muligt omfang ske på kommunernes egne initiativer, men er­faringerne viser, at det vil være nødvendigt også at sikre et incitament ved forandring af tildeling af Lands­kassens bloktilskud til de svage kommuner samt i andre udligningsordninger. Ved tildeling af tilskud bør der således foku­seres på kommunernes evne til at forny sig og imøde­gå de udfordrin­ger, de står over.

I forbindelse med nedskæring i det offentlige foreslås, at de enkelte res­sortområder i langt højere grad end nu fokuserer på deres kernekompeten­cer, og i videst mu­ligt omfang udli­citerer øvrige side-aktiviteter.

Væsentlige forandringer i den offentlige sektor vil umiddel­bart slå igennem på den private sektor. Mange virksomheder, som i dag udelukkende er le­vedygtige på grund af leverancer til den offentlige sektor, vil ikke læn­gere være rentable. Der bør derfor til stadighed fore­ligge klare politiske meldin­ger omkring de fremtidige planer for den offentlige sektors ud­vik­ling, såle­des at den samlede erhvervsstruktur i tide kan tilpasse sig nye vilkår.

Arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken må målrettes disse forandrin­ger, for at sikre at kommende generationer af ar­bejdskraft uddannes inden for vækst-erhver­vene, samt sikre, at især den ikke-faglærte arbejdskraft undgår en fattigdoms­fælde i nuværende er­hverv i tilbagegang. Derfor skal ar­bejds­styrken opkvalificeres på en sådan måde, at den til hver en tid kan udvise omstillingsevne. Det betyder, at der i større udstrækning end nu skal sikres en fortløbende efter­ud­dan­nelse af arbejdsstyrken, samtidig med at der i højere grad end nu skal lægges vægt på basiskvalifikationer, som kan an­vendes i alle jobfunkti­oner.

Geografisk set er Midtgrønland særdeles dominerende, idet næsten halv­delen af landets be­skæfti­gelse findes i de tre midtgrønlandske kommuner. Midtgrønland har endvidere den største beskæftigelsesgrad.

Det er også i Midtgrønland og især i Nuuk, at væksten i beskæftigelsen slår igen­nem. I 1987 havde de midtgrønlandske kommuner 39,5 pct. af landets samlede be­skæftigelse, hvor de i dag har 48,6 pct. af beskæftigelsen. Alle de tre øvrige regi­o­ner har et fald i deres andel af landets samlede beskæf­tigelse.

Et afgørende arbejdsmarkedspolitisk problem er, at befolkningen ikke er ”flyttet med” i forbindelse med forandringerne i beskæftigelsesmuligheder­ne. Hvor der f.eks. er sket en vækst i Midtgrønlands andel af beskæftigel­sen på 9,1 pct. i perio­den fra 1987 til 1998, er der tilsvarende kun sket en vækst i regionens andel af den samlede befolkning på 2,3 pct. Den mang­lende mobilitet i arbejdsstyrken må for­ventes at være en kombination af mang­lende boligudbud samt manglende tilskyndelse til at flytte derhen, hvor der er ledige jobs.

5.4   Udbudssiden på arbejdsmarkedet

Befolkningsudviklingen er det grundlæggende element for etableringen af en selv­bærende økonomi. Forholdene på arbejdsmarkedet og i særdeles­hed udbudssiden er i høj grad på­virket af den samlede befolkningsudvik­lingen. For det første er arbejdsstyrkens stør­relse og sammensætning i sid­ste ende et resultat af befolkningsudvikling. For det andet dan­ner be­folk­nings­udviklingen basis for den samlede økonomiske udvikling i kraft af ef­ter­spørgsel efter varer og tjenesteydelser. Befolkningsudviklingen har så­ledes grundlæggende betyd­ning for såvel efterspørgselssiden som udbuds­siden på ar­bejdsmarkedet.

På et hundrede år er befolkningen i Grønland næsten blevet femdoblet. I 1901 var der ca. 12.000 mennesker bosiddende i Grønland. Pr. 1. januar 2001 er der 56.245 personer bo­siddende i Grønland.

Den overordnede befolkningsudvikling er igen et resultat af vidt forskellige ud­vik­lingsper­spektiver på regionalt og lokalt niveau. Der har siden indførel­sen af Grønlands Hjemme­styre været en tendens til fortsat koncentration af befolkningen i de større byer. Før 1979 var der kun en by med over 4.000 indbyggere. I dag er der tre. I disse tre byer bor 41,6 pct. af landets befolk­ning. Samtidig mister bostederne med under 500 indbyggere til sta­dighed betydeli­ge dele af deres andel af befolkningen. Hvor der i 1980 var 21,1 pct. af befolknin­gen, der boede i byer og bygder med under 500 ind­byggere var tallet i 1991 faldet til 16,9 pct. og i 2001 yderligere faldet til 15,8 pct. Samlet set er der således tale om en betydelig koncentration af befolkningen i byerne.

Nuuk er landets største by, og det er primært her, at der sker en betydelig be­folk­nings­vækst. I perioden under Grønlands Hjemmestyre har byen for­øget sin be­folk­ningsstørrelse fra 8.827 i 1979 til 13.650 indbyggere i 2001. Byens andel af landets samlede befolkning er i samme tidsrum forøget fra 17,9 pct. til 24,3 pct.

På grund af manglen på arbejdskraft med forskellige kvalifikationer er der fortsat en bety­delig anvendelse af udefrakommende arbejdskraft. Det er Selvstyrekommissionens vurde­ring, at det grønlandske erhvervsliv de kommende år vil have forøget behov for udefra­kommende arbejdskraft. Samtidig finder kommissionen det uhensigtsmæssigt at have en restriktiv lovgivning om regulering af ar­bejdskrafttilgan­gen på et tidspunkt, hvor et kom­mende selvstyrende Grønland skal udvikle sig i et til sta­dighed mere integreret verdens­samfund.

Selvstyrekommissionen anbefaler reguleringen af arbejdskraftstil­gangen i Grønland af­skaffet og erstattet af en tostrenget ind­sats, hvor der på den ene side udvikles en in­tegrati­onspolitik for udefrakommende og på den an­den side gennemføres en mere målrettet op­kvalificering af den herboen­de arbejds­kraft.

Integrationspolitikkens formål skal være at sikre samfundets kultur, nor­mer og værdi­er. In­tegra­tionspolitikken skal omfatte konkrete tilbud til de ude­frakommende til at lære sprog og få kendskab til den grønlandske kul­tur. Selvstyrekommissionen finder det vigtigt ved ansættel­sesbetingelser så vidt muligt at få opdelt gruppen af udefrakommende i per­soner, der for­ventes at ville slå sig ned i landet i længere tid, måske i resten af deres le­vetid, og tilkaldte, som kun vil op­holde sig i landet i få måneder eller år. Den of­fentlige sektor må gå forrest i udviklingen af arbejdspladser med grønlandsk mentalitet og sprog i cen­trum. Dette sikres bl.a. ved, at der gennemføres aktiviteter i forbindelse med integration af tilkaldt ar­bejds­kraft på de offentlige arbejdspladser.

Den målrettede opkvalificering af den herboende arbejdskraft skal både omfatte ud­dannel­sestilbud til de unge i form af ungdomsuddannelser og kompetencegivende uddannelser samt efteruddannelse af den øvrige del af gruppen af personer i ar­bejdsdygtig alder.

Den manglende overensstemmelse mellem efterspørgsel og udbud på ar­bejdsmar­kedet giver sig – udover behovet for udefrakommende arbejds­kraft - også udtryk i, at dele af den herboende arbejdsstyrke i lange el­ler korte tidsperioder bli­ver registreret som ledige, sam­tidigt med at der andre steder mangler arbejdskraft. Herved tabes ikke blot den værdi, som de le­dige skulle produ­cere på arbejdspladserne, men der er også store direkte og indirekte udgifter til at brødføde den enkelte ledige og dennes familie.

Marginalisering og udstødelse af arbejdskraft er for både ledige, førtidspen­sione­rede og andre grupper et udslag af manglende kompetenceudvikling. Stort set alle ledige og stør­stedelen af de øvrige grupper, der har det svært på ar­bejdsmarkedet, er uden en kompeten­cegivende uddannelse.

Men marginalisering og udstødelse fra arbejdsmarkedet er også ofte forår­saget af mis­brugssygdomme, der i betydelig udstrækning får indflydelse for den enkeltes motivation og evne til at investere i sig selv med uddannelse, eller som på sigt umuliggør at gennem­føre et kvalificeret stykke arbejde på en arbejdsplads.

En relativt stor del af ledighedsproblemet skyldes endvidere sæsonledighed i forbindelse med sæ­son­variation i beskæftigelsen i den offentlige sektor, i fiskeriet, i turismen og i byggeri­et.

Det er afgørende at sikre den fremtidige arbejdsmarkeds-kapacitet til er­hvervs­udvik­lingen ved at reintegrere marginaliserede grupper i beskæfti­gelse. Dette skal ikke blot ske for at sikre kapacitet for erhvervsudviklingen eller for at sikre disse perso­ners egen selv­værd og velfærd, men også for at sikre, at gruppen ikke genere­rer nye ungdomsår­gange af margi­nalisere­de og udstødte. Den sociale arv slår igen­nem, så­ledes at disse grupper (og deres børn) har vanskelige vilkår i opvækst og i arbejdsli­vet.

Der eksisterer i dag et rigt uddannelsestilbud her i landet samtidig med at de stude­rende har adgang til at gennemføre uddannelser i Danmark.

Det er Selvstyrekommissionens opfattelse, at formålet med den samlede uddannelsesind­sats skal klarlægges og synliggøres, således at både det politiske og det administra­tive ni­veau får et bedre beslutningsgrundlag.

Det er nødvendigt fortsat at sikre et meget bredt uddannelsestilbud for alle her i lan­det ved et fortsat tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner i andre lande. Men der må fra poli­tisk side ske en prioritering af, hvilke ud­dannelser, der udbydes her i landet. Her er der tale om at sikre kompeten­cegivende uddannelser, der er mål­rettet efterspørgslen på arbejds­kraft. I forbindelse med prioritering af uddannelser her i landet er der to forhold, der vejer tungt:

For det første må der være en realistisk produktions-økonomi på den en­kelte ud­dannelse. Specialiserede uddannelser med et relativt lille antal stu­derende og med store omkostnin­ger i forbindelse med rekruttering og fast­holdelse af kvalificerede lærerkræfter samt ud­dannelsesfaciliteter bør ikke fremmes, hvis de ikke har en stor kulturel, uddannelsesmæs­sig og identi­tetsskabende samfundsrelevans.

For det andet bør der prioriteres uddannelsestilbud her i landet til de per­soner, der har sprogvanskeligheder (f.eks. ensprogede grønlandske) og i anden henseende ikke kan for­ventes i længere perio­der at kunne bosætte sig i udlandet.

For at undgå, at en investering i en uddannelsessøgende spildes, fordi ved­kommende ikke op­når det endelige kompetencegivende eksamensbevis, foreslås at gennemføre et diplom-system på alle uddannelser, således at en uddannelsessøgende kan færdiggøre tidsmæssigt korte moduler, og derved opnår en eller anden form for kompetence, selv om vedkom­mende kun gennemfører noget af en uddannelse. 

De nuværende frafaldsproblemer i uddannelsessystemet er uacceptable. Den mang­lende produktivitet i form af færdiguddannede i forhold til de samlede om­kostnin­ger, gør det vanskeligt for det politiske niveau fortsat at forøge investerin­gerne i uddannelse. Inden ud­dannelsesudgifterne forøges skal det sikres, at den en­kelte borger kan se fornuften i at pla­cere endnu flere skattemidler i uddannelsestil­tag.

Samfundsøkonomisk er det omkostningsfuldt at betale til unges uddannel­se i Danmark. For at undgå at for mange unge vælger at fortsætte ar­bejdslivet i Danmark i stedet for Grønland, anbefaler Selvstyrekommissio­nen, at de positive eksempler på, at talentspejdere fra grønlandske virk­somheder motiverer unge mennesker til at tage job i Grønland, udbre­des til at omfatte en bredere del af erhvervslivet.

En del af tilskyndelsen til at tage en uddannelse skal ske ved, at personer med en kompeten­ce­givende uddannelse altid honoreres med en bedre løn, end det ikke-faglærte personale tilbydes. I princippet er det arbejdsmarke­dets parter som forhandler løn, men Selvstyrekommissionen anbefaler, at der i disse forhandlinger anvendes betragtninger om, at forskellen i lønni­veau mellem personer med forskellige uddannelseslængde bør sættes i re­lation til de enkelte gruppers samlede livsløn.

I forbindelse med en forøget uddannelsespolitisk indsats skal der sikres bedre sam­arbejde og bedre styring af de administrative forhold omkring uddannelse. Der fore­slås en sam­menlægning af de administrative enheder vedrørende uddannelses- og arbejdsmarkedsak­tiviteter i Centraladmini­strationen.

Det eksisterende uddannelsestilbud i Grønland er domineret af uddannelse til den offentli­ge sektor. I takt med en bety­delig beskæftigelsesmæssig re­duktion i denne sektor bør ud­dannel­serne mere og mere målrette sig de private erhverv.

Anvendelsen af trainee-forløb (føl-ordning) bør forøges som uddannelses- og ef­ter­uddan­nel­sestil­bud. Ved hjælp af certi­fi­cerings-ordninger bør trai­nee-forløb og an­den virk­som­heds-re­lateret undervisning og opkvalificering give adgang til eksa­mensbeviser på lige fod med traditionelle kompeten­cegivende uddannelser.

5.5   Relationer mellem arbejdsgiver og arbejdstager

Der synes at være behov for at overveje, hvorvidt en overtagel­se af det samlede arbejds­markedspolitiske område skal ske ved en tilpas­ning af eksi­sterende dansk-inspireret lov­givning, styring og administration, eller om det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre en forandring af det sam­lede kom­pleks til re­gulering af arbejdsmarkedsfor­hold på et helt nyt grundlag.

Det eksisterende aftalesystem i Grønland synes at være tidssvarende til både at løse inte­ressekonflikter og retstvister, samtidig med at det er et administrativt og øko­nomisk billigt system.

Interessekonflikterne reguleres af de eksisterende hovedaftaler og hoved­aftalelig­nende be­stemmelser, idet arbejdsmarkedets parter via aftalerne gives mulighed for med et passende varsel at frigøre sig fra gældende af­taler og overens­komster i for­bindelse med eller efter udløbet af overens­komsternes gyldighedsperi­ode. Samtidig er der i aftaler opstillet regler for karakter og omfang af lovlige kon­flikter, herunder undtagelse for bestemte områder i tilfælde af konflikt samt regler for, hvordan par­terne forholder sig til hinanden under og efter ophør af konflikten.

Reglerne indeholder endvidere bestemmelser om muligheden for at inddra­ge mæg­lings­mand, hvis parterne ikke kan blive enige om fornyelse af af­taler eller overens­komster. Mæglingsmanden inddrages, hvis blot en af parterne forlanger det.

Organi­sationerne og deres medlemmer er under alle omstændigheder for­pligtet til at handle i overensstemmelse med aftaler. Der findes nemlig en retsregel, som fastslår, at af­taler skal holdes.

Hvis der opstås retstvister, er der indgået aftale om fredspligt i aftale- eller over­ens­komst­perioden. Således må retstvister ikke give anledning til ar­bejdsstandsning og lignende.

Det sidste niveau i løsning af retstvister er faglig voldgift, hvor der typisk udvæl­ges to re­præsentanter fra arbejdstagerside samt to re­præsentanter fra ar­bejdsgiverside samt en for­mand, der ofte er ud­peget af landsdom­meren i Grøn­land.

Grundlæggende for omkostningsniveauet for de fleste erhvervsaktiviteter er lønom­kost­ningerne. Især i forhold til det danske arbejdsmarked er det vigtigt at skabe en ba­lance mellem dels fortsat at kunne rekruttere højtud­dannet arbejdskraft ved at løn- og ansættel­sesvilkårene er sammenligneli­ge og ligeså attraktive som i Dan­mark, dels at forsøge at fastholde et løn­omkostningsniveau, som gør, at den herbo­ende arbejdskraft er konkurren­cedygtig med tilsvarende arbejdskraft i Dan­mark.

Det grønlandske ar­bejds­marked har i flere år været præ­get af relativt sta­bile for­hold, og der har kun i be­grænset omfang været arbejds­ned­læggel­ser m.v.

Det er Selvstyrekommissionens opfattelse, at dette allianceperspek­tiv bør uddybes yderli­gere, idet virk­som­hedernes anstrengel­ser for at fastholde og efteruddanne per­sonalet bør for­øges. Sam­tidig bør der sikres bedre infor­mationer om løn- og an­sæt­telsesvil­kår, herunder løn­stati­stik, således at alle parter har kendskab til hinandens handlinger med forøget gensi­dig tillid til følge.

Lønniveauet i eksportorienteret virksomhed bør generelt fastholdes på et højere ni­veau end i andre typer virksomheder, således at den bedst kvalifi­cerede arbejds­kraft til­skyndes til at flytte til eksportorienterede virksomhe­der. Dette skal dog ske under hensyn til fortsat at sikre et internationalt set konkurrencedygtigt lønomkost­nings­niveau.

Produktivitetsfremmende lønaftaler bør anvendes i større omfang end nu.

Arbejdsmiljøområdet er fortsat ikke hjemtaget til hjemmestyret. Så sent som i au­gust må­ned 2001 fremlagde Grønlands Hjemmestyre, Arbejdsmi­nisteriet og Ar­bejdstilsynet i fæl­lesskab ’Redegørelse om overvejelser om at overdrage ar­bejds­miljøområdet til Grønland’.

Redegørelsen konkluderer, at der er behov for en øget fokusering på ar­bejdsmiljø­prob­le­mer. Bl.a. er det ønsket at etablere et øget engagement fra ar­bejdsmarkedets parter til løs­ning af arbejdsmiljøproblemer, både i form af initiativer og en vis med­finansiering.

I redegørelsen konkluderedes endvidere, at der på en række områ­der er behov for en ajour­føring af loven, bl.a. for at sikre en tilnærmelsesvis ens sikkerhed på arbejds­pladser i Grønland og Danmark.

Selvstyrekommissionen fin­der det afgørende med en effek­tiv arbejdsmiljø-indsats. Kom­missionen bakker op om de konklusio­ner og an­befa­linger, som blev indstillet af arbejds­gruppen bag ”Redegø­relse om overvejelser om at overdrage arbejdsmiljøområdet til Grøn­land”. Men Selvstyrekommissionen anbefaler, at Landsstyret i den nærmeste fremtid gen­nemfører forhand­ling med den danske stat om en forøget ind­sats de kommende år for at få det eksisterende arbejdstilsyn i Grønland op på samme kvalitetsniveau som i andre kredse i Danmark.

Det er vigtigt at vurdere andre landes erfaringer. Hvad har andre lande gjort i Grøn­lands situation? Selvstyrekommissionen foreslår, at Landssty­ret indleder et sam­ar­bejde med ILO vedrørende social, arbejdsmarkeds- og ud­dannelsesområdet. Formålet skal være at få råd­givning om organisering af arbejdsmarkedsindsatsen på basis af de ILO-konventio­ner, som er eller vil blive ratificeret for Grønland.

Selvstyrekommissionen foreslår samtidigt, at Landsstyret indleder drøftel­ser med den dan­ske stat og med ILO om mu­ligheden for på sigt at få til­knyttet en diplomat, f.eks. en arbejds­attaché til ILO.

For at drage fordele af erfaringer for regulering af arbejdsmarkedsforhold i an­dre økono­miske udkantsområder og lavt befolkede hjemmestyreområder og regioner i Arktis, fo­re­slår Selvsty­rekommissionen, at Landsstyret sna­rest indgår forhandlinger med ILO om etablerin­gen af et videns-netværk vedrørende social-, arbejdsmarkeds- og uddannel­sesfor­hold i det arkti­ske område meget gerne med udgangspunkt i en ekspertgruppe med hjem­sted i Grønland.

I det omfang det lykkes at forhandle sig til en aftale med staten og ILO om oven­nævnte tiltag, må det formodes, at driftsudgifterne for det samlede arbejdsmar­keds-område vil blive betydeligt mindre, end de driftsud­gifter hjemmestyret og kommunerne i dag har på området.

Den samlede rådgivning kan give viden til den endnu vigtigere proces i for­bin­delse med at skabe handling bag ønsket om selvstyre: Integrationen af alle borgere i debat og beslutningsprocesser.

5.6   Planlægning, administration og service

Den samlede planlægning og administration af arbejdsmarkeds- og uddan­nelses­om­rådet må som udgangspunkt fastsætte en målsætning for, hvor­dan den enkelte bor­ger bedst mu­ligt serviceres.

Samtidig påpeges der tidligere i denne betænkning, at den offentlige sektor bør mindskes betydeligt, hvorfor der ligeledes på arbejdsmarkeds- og ud­dannelsesom­rådet skal sikres en mindre, smidigere og enklere offentlig forvaltning.

I forbindelse med gennemførelse af social-, arbejdsmarkeds- og uddannel­sesre­for­mer er det afgørende, at den enkelte borger får indsigt i, hvad der er den over­ordne­de politiske motivation for, at en given reform gennem­føres. Her spiller det enkelte menneskes forhold til arbejdslivet en betydelig rolle.

Der synes i dag i Grønland at være en fælles forståelse for, at det vigtigste mid­del til at skabe forøget velfærd samt sikre en selvbærende økonomi er en forøgelse af ud­dannelses­indsatsen. Viden og ikke mindst evnen til at søge viden er en afgø­rende forudsætning for aktivt at kunne være med til at udvikle samfundet. Samtidig vil en forøget kompetenceud­vikling af be­folkning og arbejdsstyrke være en afgø­rende faktor i at forøge de enkelte er­hvervs produktivitet. Værditilvæksten i de vi­densba­serede erhverv er langt højere end i andre erhverv.

Situationen i dag er den, at uddannelsesniveauet generelt er lavt her i lan­det og hverken investeringerne i uddannelse eller ungdommens motivation til at tage en kompetencegi­vende uddannelse er vokset i samme grad, som det sker i andre lande. En række reformer er igangsat på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet, men på bundlinjen er det fortsat van­skeligt at se resultaterne af disse reformer.

Kompetenceudvikling er en afgørende faktor i bestræbelserne på at give Grøn­land forøget selvstyre. Det drejer sig ikke blot om at forbedre arbejds­styrkens kom­peten­cer, men også via forøget kompetence at sikre et bedre grundlag for en bred fol­kelig forståelse for den enkeltes rolle i samfundet og hvilke forandringer, der skal til. De mål, som har været bag­grunden for at igangsætte reformer på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet, er derfor ikke for­andret, men måske tværtimod gjort endnu mere håndgribe­ligt nødvendige.

Grønland står midt i bestræbelserne på at udvikle samfundet mod nye mål. I histo­rien kan vi finde mange eksempler på lande, der har været i samme situation. Inden for Rigsfælles­skabet kan man f.eks. drage paralleller til den helhedsplan, som davæ­rende statsminister Jens Otto Krag fastsatte som ramme for den samlede ud­vikling af Danmark ved indgan­gen til 1960erne. Skulle en fortsat økonomisk ud­vikling gø­res muligt, måtte der fastsættes en overordnet politik, der for alt i verden skulle lyk­kes. Alle res­sort-områder måtte så ind­rettes efter denne helhedsplan. Men først og fremmest skulle det sikres, at alle politiske aktører havde en forståelse af nødven­digheden med en helhedsplan og med hovedindhol­det i pla­nen. At det i høj grad lykkedes skal ud over en generel international økonomisk vækst også tilskrives den daværende regerings evne til at skabe bred, økonomisk og ind­stillingsmæs­sig op­bakning bag sine planer.

Et andet eksempel er, da amerikanerne besluttede, at de inden 1970 skulle være i stand til at sende mennesker til månen. Politikerne erkendte, at det ikke blot kræve­de ændringer i de organisationer, som var nøgle-virksom­heder i pro­jektet, men gan­ske enkelt helt nye mål og normer for den sam­lede samfundsudvik­ling.

Det er Selvstyrekommissionens opfattelse, at det er tilsvarende bestræbel­ser, der skal sæt­tes i værk for at sikre reelt grønlandsk selvstyre. I disse bestræbelser er kompetence­ud­vik­ling og indsatsen inden for social-, ar­bejdsmarkeds- og uddannelsesområdet alt­afgørende.

6   Økonomi og erhvervsudvikling

6.1   Indledning

At skabe uafhængighed af tilskud fra Danmark har været en målsætning for det grønlandske sam­fund fra før indførelsen af hjemmestyret. Men må­let er fortsat ikke indfriet. Grønland er ikke blevet uafhængig af bloktil­skuddet.

I dette arbejde, der skal være med til at danne basis for ønsket om selv­styre og en mere selvbæren­de økonomi, må der udarbejdes en ny forkla­ring på, hvorfor den øn­skede udvik­ling ikke starter. Selvstyrekommissionen har derfor valgt at undersøge kravet til udvikling mere bredt: De øko­no­miske og erhvervsmæssige udviklingsproblemer skal undersøges i både økonomi­ske og politisk-kulturelle sammenhænge. 

Ved Landstingets efterårssamlingen år 2000 fremlagde det daværende Landsstyre redegørelsen ”En vision for fremtiden – Oplæg til Strukturpoli­tisk Handlingsplan”. Handlingsplanen beskriver flere initiativer, som Selv­styrekommissionen kan tilslutte sig. Det er dog Selvstyrekommissionens opfattelse, at disse initi­ati­ver ikke er nok. I proces­sen omkring strukturpo­litisk handlingsplan mangler der et bre­dere udvik­lings­perspektiv. Det hele sker oppefra og ned efter, og der mangler forankring af udviklings­proces­sen hos såvel befolknin­gen som helhed som hos de politi­kere, befolkningen har valgt. Derfor opstår ofte en zigzag-kurs, når politikerne vil gen­nemføre konkrete tiltag, fordi befolkningen simpelthen ikke er taget med på råd og der­med ikke forstår, hvorfor disse tiltag er nødvendige, og derfor selvfølge­lig modarbejder dem, hvis der sker forringelse af deres egne livsbetingel­ser.  Dette er et klart ek­sem­pel på, at en succesrig udviklingspro­ces kræ­ver, at  den økonomiske udviklingsproces skal have en forankring i de kul­tu­relle og politiske forhold.

Selvstyrekommissionen har valgt at sætte fokus på to områder:

1.   En overordnet erhvervsstrategi omfattende den samlede samfunds­mæs­sige pro­duktion i form af private og offentlige virksomheder, forsynings­virk­somhed i øvrigt og den offentli­ge sektor.

2.   En overordnet strategi for samhandel og samarbejde med omverde­nen, herunder Danmark.

6.2   Større økonomisk selvbærenhed via eget erhvervsliv

For at kunne opnå en større økonomisk selvbærenhed kræves, at en større andel af de indtæg­ter, som man skal have for at få et godt liv, bliver skabt her i samfundet og i mindre grad bli­ver tilført udefra. Dette kan kun gøres ved at øge de indtægter, som vi selv skaber, således at tilførsler­ne ude­fra (bloktilskuddet) får mindre og mindre betydning.

Der er grundlæggende kun to måder, hvorved man kan skabe flere ind­tægter i samfun­det. Man kan øge værdien af den produktion, der allerede er i gang, eller der kan startes på nye produktioner. Samtidig har bl.a. ud­dannelsesni­veauet, lønniveauet og prisniveauet stor betydning for, hvilke produktioner der kan lægges i landet.

I det følgende vil der blive givet en beskrivelse af økonomien, for herigen­nem at få en for­ståelse af hvilke erhverv, der findes i samfundet. Formålet er at vise, hvor de ind­komster kommer fra, som giver den levestandard, vort land har i dag.

Man kan sige, at en del private erhverv er mere ”vigtige” end andre er­hverv. F.eks. er reje­fiskeriet et vigtigt erhverv, som er med til at skabe en basis-indkomst (fremover kal­des disse vigti­ge erhverv for basis-erhverv.) Andre private erhverv lever også af denne basis-indkomst i og med, at de leve­rer varer og tjenester til

rejefiskeriet. F.eks. leverer handels­erhvervet olie og proviant, skibsværfter­ne udfører reparationer, og fragt­skibene fragter re­jerne ud af landet.

Herved kan man dele den private sektor op i basis-erhverv og følge-er­hverv.

Basis-erhverv     er de erhverv, som skaber en basis-indkomst til samfun­det, som andre erhverv kan leve af. Typiske basis-erhverv er fiskeri og fiskeforar­bejd­ning, minedrift, tu­risme, land­brug og jagt og fangst.

Følge-erhverv     er de erhverv, som lever af at levere varer og tjenester til andre er­hverv. Dette kan være til basis-erhvervene, den offentlige sektor eller til andre følge-erhverv. Typiske følge-erhverv er handelssektoren, bygge- og anlægsvirk­somhed, trans­port, skibsværfter, rengøringsvirk­somhed og andre servicerende erhverv.

Ca. en femtedel af de samlede lønudbetalinger er skabt i basis-erhvervene. Dette er for­trinsvis fi­skeri og fiskeforarbejdning, hvoraf rejefiskeri udgør en meget stor andel. Ud over den direkte ind­komst fra basis-erhvervene, er der også en del følgeerhverv, der leverer til basis-erhvervene. Disse følge-erhverv udløser ca. en tiendedel af de samlede lønninger. Alt i alt udløser basis-erhvervene og disses følge-erhverv ca. 30 % af de samlede lønnin­ger.

Omtrent halvdelen af lønudbetalingerne kommer fra den offentlige sektor. Dette er en me­get stor andel af de samlede lønudbetalinger, og er mere end i offentlige sektorer i andre lande. Dvs. at den offentlige sektor udgør en meget stor andel af øko­nomien.

Derudover er ca. 20 % af følgeerhvervene baseret på at levere til den of­fentlige sektor og til ansatte inden for det offentlige. Den offentlige sektor, og følge-erhverv, der leve­rer til den offentlige sek­tor, udgør således ca. 70 % af økonomien.

Ovenstående skal kun tages som udtryk for en grov opdeling af økonomi­en, da der mang­ler et or­dentligt statistisk grundlag for at kunne udarbejde en mere nøjagtig indde­ling af økonomien på sektorer.

Ca. en tredjedel af økonomien er baseret på pri­vate erhverv, mens ca. to tredjedele er base­ret på den offentlige sektor, dvs. hjemmestyret og kom­munerne og deres underliggende institutioner. Når den offentli­ge sektor kan være så stor i forhold til den pri­vate, skyldes det, at sektoren får tilført en mængde penge udefra i form af bloktilskud, salg af fiskerettigheder til EU og ved at den danske stat fortsat løser en række opgaver her i landet, f.eks. politi, retsvæsen og farvandsovervågning.

For at få en mere selvbærende økonomi, må fordelingen mellem de private erhverv og den offent­lige sektor skifte over til en ændret fordeling. Dvs. til en fordeling, hvor den of­fentlige sektor udgør en mindre andel af økonomi­en, mens den private sektor ud­gør en større andel af økonomien.

Den offentlige sektors andel af økonomien skal blive mindre, mens ba­sis-erhvervene skal vokse. Basis-erhvervene er som tidligere nævnt ikke kun fiskeri og fiskeforarbejdning, men også f.eks. minedrift og turisme.

Endvidere skal følge-erhvervene vokse, helst således at både de følge-er­hverv, der leve­rer til basis-erhvervene, og dem, der leverer til den offentli­ge sektor, vokser.

6.3             Hvordan øges indkomstskabelsen?

Det er en stor opgave at skulle øge indkomstskabelsen i økonomien. Derfor er det nød­ven­digt at have en samlet plan for, hvorledes dette bør ske.

Planen kan deles op i tre overordnede punkter:

1.   delmål: De nuværende basis-erhverv skal blive selvbærende

2.   delmål: Følgeerhvervene skal vokse og udvikles

3.   delmål: En stadig satsning på at finde og udvikle nye er­hverv, både basis- og følge-erhverv

Det er vigtigt at fremhæve, at punkterne står i prioriteret rækkefølge, så­ledes at der skal startes med delmål 1, inden man går i gang med delmål 2 og 3.

En afgørende forudsætning for, at en sådan plan kan gennemføres er, at der må ske væ­sentlige for­andringer i den offentlige sektor. Den offentlige sektor bestående af hjem­me­styret og de underlig­gende virksomheder og institutioner samt kommunerne skal formind­skes betydeligt, ikke blot fordi den er for dyr, men også fordi at den frigjorte ar­bejdskraft herefter vil være en afgørende ressource for f.eks. basiserhvervenes følgeer­hverv.

6.3.1    Første delmål

Det vigtigste første skridt er at få de vigtigste basis-erhverv til at blive selvbærende.

Lykkes det at få de nuværende basis-erhverv til at blive selvbærende, vil dette frigive de penge, som i dag anvendes til tilskud fra det offentlige til disse erhverv. Samtidig vil er­hvervene skabe indkomster til hele samfun­det, således at de kan være med til at skabe ud­vikling i andre dele af samfundet.

Netop da disse erhverv skal være med til at skabe indtægter i andre dele af samfundet, må disse erhverv have første prioritet i en plan for en mere selvbærende økonomi.

Det kan ikke understreges nok, at de vigtigste basis-erhverv skal være selvbærende. Man kan ikke vedblivende have en økonomi, hvor hoveder­hvervene får store tilskud fra det offentli­ge. Dette ska­der både ho­ved-er­hvervet og andre dele af øko­nomien, fordi det skaber forvridninger i er­hvervsli­vet.

Når basis-erhvervene bliver selvbærende, vil frigivelsen af penge fra det offentlige, som førhen gik til tilskud, gøre det muligt at hjælpe følgeerhver­vene, således at disse kan vokse og udvikles. Samtidig bliver der også penge til at satse på at udvikle nye er­hverv.

Det vil sige: De penge, som i dag går til tilskud, og de øgede indtægter fra de selvbærende ba­sis-erhverv skal være med til at skabe fremdriften i delmål 2 og 3. Derfor har det afgø­rende betydning at få ba­sis-erhvervene til at fungere så godt som muligt.

6.3.2    Andet delmål

Følge-erhvervene i den grønlandske økonomi er betydelig mindre end i an­dre tilsvaren­de økono­mier. Dette skyldes, at de følge-erhverv, som burde være placeret her i landet, i ste­det er placeret i udlandet eller oftest i Danmark. Dette er et stort problem for samfunds­økono­mien, da en stor del af de indtægter, som bliver skabt i samfundet, herved strøm­mer ud af lan­det, og er med til at skabe følge-erhverv uden for landet, hvor indtægterne i ste­det burde skabe følge-erhverv her i landet. Derfor er det meget vigtigt at skabe bedst mulige betingel­ser for følge-erhvervene, således at disse kan få fodfæste og udvikle sig.

Den største vækst, der kan skabes i økonomien inden for en rimelig tids­horisont, er netop i følge-erhvervene. Det er her, hvor der findes et stort uudnyttet potentiale i økonomien. Dette bør således helt klart være det fremtidige satsningsområde for at skabe økonomisk vækst.

Vores økonomiske udviklings historie, som kan læses i rapporter om G-50, G-60 og andre projek­ter, viser, at erhvervene typisk ikke vokser frem af sig selv. Derfor er bedst mulige betingelser for følge-erhvervene sandsyn­ligvis ikke nok. Derfor skal vi, udover at skabe gode betingelser, også mål­bevidst gå efter at hjælpe er­hvervene i gang. Dette kan bl.a. gøres ved at købe fra erhvervene.

Som det allerede er blevet pointeret ovenfor, er det strengt nødvendigt, at basis-erhver­vene bliver selvbærende, samt at basis-erhvervene kan efter­spørge varer og tjenester fra følge-erhvervene.

6.3.3    Tredje delmål

Samtidig med at der frigives penge, som i dag anvendes til tilskud til basis-erhvervene, vil en udvi­delse af følgeerhvervene give nye indkomstkilder, som kan være med til at øge indkomstskabelsen i økonomien. Især er det vigtigt at finde nye basis-erhverv, eller at få eksisterende basis-erhverv til at vokse.

Disse nye erhverv kan f.eks. være fiskeri efter nye fiskearter, øget turisme, minedrift eller helt an­dre satsningsområder. Disse satsningsområder vil på sigt kunne indgå som vigtige basis-erhverv.

Det er meget vigtigt, at alle store basis-erhverv på sigt er selvbærende, dvs. at de kan klare sig uden tilskud fra det offentlige. I en overgangsfase må erhvervene gerne få til­skud fra det offentlige, men i det lange løb skal de kunne klare sig selv.

Som det blev nævnt ovenfor, bør søgningen efter nye indkomstkilder ikke have høj prio­ritet i en samlet plan for at skabe en mere selvbærende øko­nomi. Dette skyldes, at kræfterne først skal an­vendes til at få de eksiste­rende erhverv til at skabe størst mulige indkomster, således at der er penge nok til at kunne investere i nye erhverv.

6.4   Samhandlen med omverdenen

Vort lands økonomi og erhvervsudvikling er karakteriseret ved, at der i alt­overve­jende grad købes varer og tjenesteydelser m.v. fra Danmark. Der er her tale om nogle skævheder, der kan være med til at forklare, at vi fortsat ikke har gjort os uafhæn­gig af bloktilskuddet og statens øvrige betalin­ger.

Et væsentligt element i forklaringen af den store import fremgår af oven­stående afsnit, men der er også andre elementer, der har betydning for samhandelen med Dan­mark.

Før indførelsen af hjemmestyret blev de fleste administrative og forsy­ningsmæssige op­gaver udført i Danmark. Det var et naturligt forhold mel­lem en stat og dens koloni. Efter 2. Verdenskrig blev flere og flere opgaver varetaget fra Grønland. Denne proces tog for alvor fart under de første år un­der hjemmestyret. I dag er næsten alle administrative og forsy­nings­mæssige opgaver hjemtaget til Grønland.

Den traditionelle arbejdsdeling har dog fortsat stor betydning for Grønland på en række områder: Grønland er fortsat afhængig af overførselsindkom­ster i form af bloktilskuddet.

         Lovgivning og administration er påvirket af den udvikling, der sker i Danmark, fordi der sker videnoverførsel via tilkaldt arbejdskraft.

         Den grønlandske samhandel med omverdenen sker fortsat for største­delen via Danmark. En stor del af denne samhandel er virk­somhedsintern eksport og import, fordi mange virksomheder i Grønland er ejet af eller på anden måde tilknyttet danske virksom­heder. Samtidig har de store grønlandske eksportvirksomheder af fisk og skaldyr danske datterselskaber.

         Finansstrukturen i Grønland er tæt tilknyttet den danske finansstruk­tur. Således er begge banker beliggende i Grønland ejet af eller tæt tilknyttet danske banker, og der findes ikke andre kre­ditinstitutter i Grønland.

Det økonomiske samarbejde mellem Grønland og Danmark har i perioden under hjemmestyret bygget på et solidaritetsprincip, hvor en rigere del af fællesskabet har givet tilskud til en fattigere del af riget. På denne måde har det grønlandske samfund udviklet sig til et moderne velfærdssam­fund.

Men samarbejdsformen med Danmark har også haft nogle uheldige kon­sekvenser for økonomien. Bl.a. bliver det somme tider fremført, at sam­fundet ikke bliver dre­vet tilstrække­ligt omhyg­geligt og effektivt, fordi blok­tilskuddet er en slags sovepude. Og det fremføres somme tider, at den grøn­landske økonomi og erhvervsudvikling lider under den ulige konkur­rence fra danske virksomhe­der.

Som et samlet begreb for denne skævhed, anvendes her begrebet afhæn­gighedsøko­nomi. Begrebet fortæller, at den ene part på grund af samar­bejdsformen til stadighed gø­res af­hængig af ikke blot direkte økonomiske overførsler fra den anden part, men også af­hængig af at købe varer og tje­ne­steydelser hos den ene parts virksomheder.

Begrebet afhængighedsøkonomi refererer til en tilstand, hvor et samfunds økonomi er ble­vet fanget i en ond cirkel. Udviklingen af samfundet kan bero på en eller nogle få indtæg­ter, og det er van­skeligt og måske umuligt at skabe nye udviklingsbetin­gelser, der på sigt kan fjerne denne afhæn­gig­hed. Økonomisk afhængighed behandles ofte som værende ”de andres skyld”, men i denne sammenhæng er der også interne forhold i Grønland, der har været bestemmende for en fortsat af­hængighed af samhandel med Danmark. Indikatorer for afhængighed kan kort beskrives som:

         En ensidig samhandel med Danmark, selv om Danmark er højprisom­råde, hvor den enkelte borger  i 2001 betalte fire kroner mere, hver gang en EU-borger købte varer for 100 kr.

         En virksomhedsstruktur, der via ejerskab og tilhørsforhold er udad­vendt mod samarbejdspart­nere og handelsforbindelser uden for landet, i især Danmark.

         En finansiel struktur, hvor en væsentlig del af opsparing placeres uden for landet, primært i Danmark.

         En offentlig økonomi, der for størstepartens vedkommende er finan­sieret af udefrakommen­de tilskud, og som ikke er tilpasset landets økonomiske formåen.

I lande i Den 3. Verden er resultatet af afhængighedsøkonomien ofte en fattigdomsfæl­de, hvor den internationale arbejdsdeling fastholder et land og dets befolkning på en meget lav levestandard. På efterspørgselssiden er der tale om ringe tilskyndelse til at in­vestere, og der udvikles kun et lille marked. Initiativet mangler, og indførelse af ny tek­nologi er begræn­set, således at produktiviteten bliver ved med at være lav. Den lave produkti­vitet giver ikke anledning til større akkumulation af ny kapital til nye inve­ste­ringer. Samtidig giver den lave produktivitet lave indkomster, der igen betyder lav op­spa­ring i samfundet som helhed.

Afhængighedsøkonomi udløser ofte en apati, hvor selvværd og lysten til at ville selv begrænses, og hvor problemløsning mange gange ikke giver an­ledning til, at man griber i egen barm og selv tager initiativ til forandringer.

For Grønlands vedkommende er resultatet af afhængighedsøkonomien en slags gylden fælde (Gol­den Trap), hvor der er en opfattelse af, at der via tilskud udefra godt nok sik­res en relativt høj leve­standard, men hvor overførsel af tilskud står i vejen for en fornuf­tig ud­vikling af egne ressour­cer. Niveauet i levestandarden mellem Den 3. Verden og Grønland er stor, men afhængighe­den af til­skud hæmmer selvværd og initiativlyst på samme måde i Grønland som i mange lande i Den 3. Verden.

I begge tilfælde er der tale om en ond cirkel. Ofte fokuseres der ensidigt på, at det er inter­ne forhold i det enkelte land, som er årsagen til mang­lende udvikling, og at hvis der libera­liseres og ”stram­mes op” vil landet kunne udvikle en økonomi, der på sigt vil ud­vikle sig til en økonomisk styrke som den, der findes i de rige lande.

Der er ingen tvivl om, at en del af forklaringen på en dårlig økonomisk ud­vikling ofte kan findes i den interne politiske og økonomiske styring af et lands udvikling. I princip­pet kan man for Grøn­lands vedkommende sige, at samarbejdet og samhandelen med Danmark er en selvvalgt bundet­hed.

Der kan heller ikke være tvivl om, at de grundlæggende strukturer omkring samarbejde og sam­handel med omverdenen skal være fordelagtige for at skabe økonomisk vækst. Samhan­delen viser, at der trækkes værdier ud af landet gen­nem den handel og anden udveks­ling af varer og tjenester, der løbende finder sted til og fra omverdenen, især Danmark. Værdioverførslen sker ikke blot ved indkøb af for­brugsvarer og tjeneste­ydelser samt produk­tionsmidler, men også ved at fisk og rejer ud­sendes som simple rå­varer eller halvfabrikata, som så først forædles i udlandet. Dette er uheldigt, fordi det er i forædlings-leddet, at værditilvæksten primært sker.

I dag er der stort set ingen begrænsninger i danske virksomheders mulig­heder for at være aktive på det grønlandske marked. Samtidigt er det me­get vanskeligt for grønlandske virk­somheder at kon­kurrere med danske virksomheder på grund af manglende volumen på hjemmemarkedet, men også på grund af manglende uddannelse og dermed manglen­de produkti­vitet i virksomhederne.

Det er derfor afgørende at omdanne den eksisterende ulige konkurrence mellem danske og grøn­landske virksomheder på det grønlandske marked til et samarbejde i form af f.eks. joint-ventures. Herved får grønlandske virksomheder mulighed for at opbygge deres kompe­tence og dermed ud­vikle sig på lige fod med de danske virksomheder.

Overførsler fra Danmark har i nogen udstrækning fastholdt nogle sam­fundsstrukturer, der ikke længere er tidssvarende. Et eksempel er bosæt­ningen, der må opfattes som et resultat af tidligere gene­rationers mulighe­der for at forsyne sig selv og familien. Selv om disse forhold nu er foran­dret er bosætningen ofte blevet fastholdt, fordi de økonomiske tilskud udefra muliggjorde en kunstig op­retholdelse af noget, der ikke længere var rentabelt. Selv om naturalieøkonomien kan accepteres som et væsentligt bidrag til indtægt for befolkningen i især yderdistrikterne, så er der nu så lidt økonomi i de traditionelle erhverv, at disse befolkningsgrupper lever under kummerlige økonomi­ske vilkår og derfor ikke væsentligt bidrager til landets økonomi.

6.5   Fra afhængighedsøkonomi til en selvbærende økonomi

Selvstyrekommissionens arbejde tager sit udgangspunkt i et ønske om, at Danmark og Grønland i fællesskab finder frem til den bedst mulige samar­bejdsform inden for Rigs­fæl­lesskabet til fordel for Grønlands økonomiske udvikling. En samar­bejdsform, der tager sit udgangspunkt i Grønlands økonomiske og er­hvervsmæssige betingelser og eget engagement.

Samarbejdsformen i årene under hjemmestyret har udviklet Grønland til et moderne sam­fund, hvor befolkningens levestandard er udviklet på lige fod med den levestandard, der ses i den vestlige ver­den.

Nu kan Grønland fastsætte en ny målsætning på baggrund af ønsket om selvstyre. Dette kan ske  ved konkret opfølgning af den strukturpolitiske handlingsplan for udviklingen af samfundet, som Landstinget fik forelagt som redegørelse i efteråret 2000.

En ny målsætning gør det nødvendigt, at den økonomiske samarbejdsform mellem staten og hjemmestyret revurderes.

Der er en klar opfattelse af, at videreudviklingen af Rigsfællesskabet og videreudviklin­gen af det grønlandske samfund må ske på basis af landets egne betingelser og landets eget en­gagement. Men det er også opfattelsen, at videreudviklingen bør gennemføres i et samar­bejde mellem staten og hjemmestyret. Dette samarbejde stiller fælles krav til de to parter og krav til de to parter hver for sig. I det følgende vil den nye mål­sæt­ning, behovet for forandring og kravene til parterne på det økonomiske og erhvervs­po­litiske område blive belyst.

6.5.1    Udgangspunktet for Grønlands ny målsætning

I Selvstyrekommissionens kommissorium kobles ønsket om forøget selv­styre sammen med behovet for at udvikle en mere selvbærende økonomi:

”Det er kommissionens opgave at udarbejde en betænkning om muligheder­ne for at udvikle Grønlands selvstændighed inden for Rigsfællesskabets rammer, baseret på princippet om, at der skal være overensstemmelse mel­lem rettigheder og forpligtel­ser.”

Overensstemmelse mellem rettigheder og forpligtelser tolker Selvstyre­kommissionen, således at forøget selvstyre skal baseres på en mere selv­bærende økonomi. En selvbærende økonomi må grundlæggende forstås som en økonomi, hvor vort samfund gør sig mindre afhængig af statens bloktilskud samt statens øvrige opgaveløsninger i Grønland.

Fra indførelsen af hjemmestyre i 1979 til i dag er statens bloktilskud til Grønland forøget betydeligt i takt med hjemtagelse af flere og flere områ­der til hjemmestyret. Samtidig steg bloktilskuddets andel af Landskassens samlede indtægter. Bloktilskuddets andel af Landskassens indtægter top­pede i 1995 med en andel på tre femtedele af de samlede indtægter. Siden er andelen stabiliseret og ud­gjorde i år 2001 godt halvdelen af indtægter­ne. Bloktilskuddet udgjorde i år 2001 2,8 milliarder kroner. Statens drifts­udgifter og øvrige tilskud udgjorde samme år ca. 600 millioner kroner.

Tilsammen havde staten således udgifter vedrørende Grønland på i alt 3,4 milliarder kroner. Den samfundsmæssige værdi er noget større. En del af bloktilskuddet bruges til overførsler til hushold­ninger, lønninger eller vare­køb her i landet, således at der skabes nye pengestrømme ude i samfun­det.

Bruttonationalproduktet (BNP) er populært sagt et mål for værdien af samfundets samlede produktion. I 1998 var landets BNP beregnet til at være 7,7 milliarder kroner. Det vil sige, at statens udgifter vedrørende Grønland svarer til mindst halvdelen af værdien af samfundets samlede produktion.

Processen mod selvstyre behøver ikke afvente, at der er etableret en fuld­stændig selvbærende øko­nomi i Grønland. Men ovenstående korte beskri­velse af den økonomiske situation viser, at Grøn­lands nye målsætning kræver meget store forandringer af det samfund, vi kender i dag.

Det langsigtede mål er således at forøge den politiske selvstændighed ved at for­bedre befolk­ningens muligheder for at tilpasse sig en konkurrence­præget, indbyrdes afhængig ver­den. Dette kræver en kulturel nyoriente­ring med høj standard for personlig ansvar­lighed, initiativlyst, og en stærk befolkning, hvis omstillingsevne og interesse for fortsat investering i sig selv, bliver afgørende forudsætninger for fortsat økonomisk vækst.

6.5.2    Behov for forandring af fællesskabet

Den nye målsætning for hjemmestyret, de konkrete ønsker fra befolknin­gen og de poli­tiske par­tiers visioner om forøget selvstyre nødvendiggør samtidig en forandring af samarbej­det in­den for Rigsfælles­ska­bet. De nye grønlandske mål giver nye mål for fællesskabet.

En konkretisering af essensen i en ny samarbejdsform i Rigsfællesskabet må tage sit ud­gangspunkt i en ny erkendelse af det eksisterende samar­bejdes fordele og ulemper.

Grønland har gennemgået en voldsom udvikling siden 2. Verdenskrig. En udvikling, der er accele­reret i perioden under Grønlands Hjemmestyre. Træder man et skridt tilbage og ser på de overord­ne­de udviklingstræk i perioden siden indførelsen af hjemmestyre, kan man sige, at det har været en periode, hvor der er satset meget på ud­viklingen af egne kræfter. Der er indhøstet mange erfaringer på fejldispositioner. Men det er i det store og hele lykkedes at opbygge et moder­ne samfund, der inden for rime­ligt stab­ile politiske rammer har bestræbt sig på at etablere en vel­udviklet infra­struktur. Således har alle byer og bygder på nogenlunde lige fod kunnet få del i de goder, som et velfærds­samfund gi­ver den enkelte borger.

Et afgørende udviklingstræk har dog også været, at samtidig med at der er gen­nem­ført denne ud­vikling, så har andre lande – og ikke mindst de øvrige dele af Rigs­fællesska­bet – også ud­viklet sig. Dette betyder, at der fortsat er store forskelle på den økonomiske formåen, på uddannel­sesniveauet og på erhvervsområdet mellem Grønland og Danmark. Det er grundlæggende denne forskel, der til stadighed virker som en slags fiktiv ”told-mur” i for­bindelse med erhvervslivets bestræbelser på at konkurrere med især dan­ske virksomheder på det grønlandske mar­ked. Dette forhold har derfor hidtil virket som en gordisk knude for udviklingen af en selvcentret økono­mi her i landet.

Udviklingen af en bæredygtig økonomi på basis af eget er­hvervsliv kan kun sikres, hvis det grønlandske er­hvervsliv gøres i stand til at konkurrere på lige fod med eksempelvis dan­ske er­hvervs­liv.

Samarbejdet mellem Danmark og Grønland omfatter en lang række områ­der. Nogle af de vigtigste er:

         Økonomiske ydelser fra Danmark til Grønland.

         Fælles arbejdsmarked.

         Samarbejde om uddannelse, forskning og videnscentre.

         Dansk indflydelse på lovgivning og offentlig administration.

         Ensidig handel med Danmark.

         Dominerende dansk erhvervsliv i Grønland.

Der kan således peges på en række grundlæggende forhold i samarbejdet mellem Dan­mark og Grønland, der præger den økonomiske udvikling og erhvervsudviklingen. Mange for­hold har en positiv effekt på udviklingen, men der er også nogle forhold, der peger i ne­gativ ret­ning.

6.6   Model for et nyt partnerskab

I udarbejdelsen af en ny model for partnerskab inden for Rigsfællesskabet bør der op­stilles mål for det ansvar, som fællesskabet har, og som de to parter har hver for sig.

6.6.1    Det fælles ansvar

Det er afgørende, at begge parter i fællesskabet hver for sig har en opfat­telse af, at ind­hol­det i et nyt partnerskab er rimeligt. Økonomisk set må der således være enighed om, at indholdet i partnerska­bet er en investe­ring, der er til fordel for  Grønlands økonomiske selvstændiggørelse og dermed til gavn for både Danmark og Grøn­land.

Kan denne målsætning sikres, betyder det, at staten på den ene side over tid kan mind­ske sine ud­gifter til Grønland, og at Grønland på den anden side kan sikre en mere selv­bæren­de økonomi og dermed det afgørende grundlag for selvstyre. Som et tredje ele­ment kan denne målsætning inde­holde tiltag, der via en ny arbejdsdeling sikrer forhøje­de indtægter til begge parter i form af et større afkast af eksisterende fælles aktiviteter el­ler nye fælles aktiviteter.

Selvstyrekommissionen anbefaler, at der udarbejdes en sam­arbejdsaftale, hvor der for begge parter fastsættes økonomiske og erhvervspolitiske mål for det fremtidige samarbejde, som følger:

           Fælles initiativer.

           Hjemmestyrets initiativer.

           Statens initiativer.

Formålet med samarbejdsaftalen er at udarbejde en konkret udviklings­plan, der kan sikre stabile økonomiske og politiske rammer for den om­strukturering, der er nødvendig for at sikre en bære­dygtig økonomi i Grønland. Økonomiske rammer, der udadtil vil signa­lere stor stabilitet og dermed sikre et godt investeringsklima for det grønlandske er­hvervsliv.

Samarbejdsaftalen skal sikre fortsat støtte til udvikling af hjemmestyret, en støtte, der har størst mulig virkningsgrad og effektivitet. Eksempelvis bør samarbejdsaftalen være med til at sikre en selvcentret erhvervsstruktur i Grønland, således at importen af varer og tjenesteydelser fra Danmark kan dæmpes, og således at eksporten af fisk og skaldyr som råvarer på sigt kan erstattes af opbygningen af forædlingsvirksomhed her i landet.

6.6.2    Hjemmestyrets ansvar

Hjemmestyrets ansvar for den fremtidige udvikling tager sit udgangspunkt i, at det va­reta­ger det ultimative ansvar for landets tilstand og udvikling. Et selvstyrende Grøn­lands øko­nomi­ske udvik­ling skal primært bygge på inve­steringer, der på sigt stammer fra lan­dets egne ind­tægter, egen op­sparing og egne skatteindtægter.

Den grundlæggende vision for et selvstyrende Grønland er at sikre hele befolkningen en højere livskvalitet. En højere livskvalitet for befolkningen indebærer, at befolkningen skal opnå forøget indflydelse på sin egen frem­tid.

Succes for processen mod selvstyre afhænger af en bred enighed om mål og midler til at opnå de nye forudsætninger, der skal til. Befolkningen skal være proces-ejer af ud­vik­lingspolitikken og en strukturpolitik, hvis over­ordnede elementer bl.a. vil være:

           Fortsat investering i vidensudvikling, herunder især i uddan­nel­se, en grundlæggende god sundhedstilstand og fortsat akti­vering af befolk­ningen.

           Fortsat tilpasning af en afbalanceret offentlig sektor, skrædder­syet til de nye mål for økonomisk og erhvervsmæssig udvikling.

           Sikring af at samfundsskabte værdier forbliver i landet.

           Sikring af en bæredygtig udvikling, der tager hensyn til bevarelse af levende ressourcer og et rent miljø.

           Forøget inddragelse af befolkningen i det økonomiske og po­liti­ske liv.

6.6.3    Statens ansvar

Sikring af minimumslevevilkår for hele befolkningen, hvor end de bor i Rigsfælles­ska­bet bør også fremover være en hjørnesten i partnerskabet. En ny faktor i forbin­delse med bloktilskudsforhand­linger må være at sikre, at forhandlingerne udvides til at inde­holde nye tiltag, der underbygger hjem­mestyrets planer for udvikling mod en selvbæ­rende økonomi for Grønland.

I de fremtidige forhandlinger mellem staten og hjemmestyret er det vigtigt, at der udover udlig­ningsordning og tilskud også fo­kuseres på statens med­ansvar for at forbedre Grøn­lands kapaci­tet til at imødekomme de krav, som de gældende forhold og de fælles planer for udvikling tilsiger.

Dette betyder, at staten aktivt skal understøtte udviklingsprocessen i form af konkrete poli­tiske indgreb. Herved sikres, at den udstukne økonomiske udviklingsplan for hjemme­styret kan realiseres. De politiske indgreb kan omfatte følgende handlinger:

           Aktivt være med til at sikre rammer for udviklingen af en selv­centre­ret udvikling af den grønlandske økono­mi i en over­gangsfase jf. fælles planer for en sådan over­gangsfase.

           Garantistillelse til fordel for finansiering af dele af udvik­lingspla­nen jf. fælles planer for udviklingen af det grønlandske erhvervsliv m.v. Ændringer tager tid og ko­ster dyrt. Staten skal være med til at sikre en sta­bil øko­nomisk udvikling her i landet i overgangsfasen.

           Staten skal understøtte kon­krete initiativer for samarbejds­relatio­ner mellem dan­ske og grønlandske virksomheder. Rela­tionen mellem danske og grønland­ske virksomheder skal tones til i større udstræk­ning at skabe samarbejde frem for ulige konkurrence.

           Kompensation eller andre konkrete indgreb for at sikre, at for­rent­ning af pensioner, opsparing og formu­er ikke nødvendigvis fasthol­des i Grønland, men kommer det grønlandske samfund til gode.

           Konkret understøttelse af grønlandske handels- og er­hvervsinte­res­ser i udlandet jf. forslag om en ligestil­ling mel­lem hjemmestyret og staten på det udenrigspoli­ti­ske område. Det skal undersøges, hvor­vidt Grønland i en overgangsfase kan få en særordning for de reg­ler, der er gældende inden for World Trade Organization’s (WTO’s) område. En særordning kunne f.eks. omfatte forøget mulighed for i en overgangsfase at indføre afgifter på visse importerede varer.

           Fortsat stille forskningsresultater og videncentre til rådig­hed for det grønlandske erhvervsliv.

6.7   Udviklingen i bloktilskuddet i en overgangsfase

Selvstyrekommissionen har igangsat undersøgelse af såvel betalingsbalan­ce som anden økonomisk samarbejde med Danmark. Dette arbejde vil være et væsentligt grundlag for kommissionens endeli­ge indstillinger om behov for forandringer i samarbejde og samhandel med Danmark.

I den aktuelle politiske debat er der megen fokus på bloktilskuddet. Bloktil­skuddet er den væsentli­ge ind­komstkilde for Landskassen, og uden et bloktilskud fra staten vil der ikke kunne opretholdes en levestandard, som den vi kender i dag.

Ved indførelse af hjemmestyret blev der samtidig indført et bloktilskud fra staten til hjemmestyret. Bloktilskuddet skulle bruges til at dække udgifter­ne til de opgaver, som hjemmestyret overtog fra staten.

Kommissionen fortolker sin opgave derhen, at det daværende Landsstyres ønske var, at selvstyre ikke alene skulle sikres på basis af statens bloktil­skud og øvrige ydelser til Grønland. I sin endelige betænkning vil Selvsty­rekommissionen via ovenstående analyse af samarbejde og samhandel med Danmark komme med en mere grundlæggende analyse af, hvordan de økonomiske bevægelser mellem Grønland og Danmark er. På denne baggrund vil kommissionen komme med indstillinger om, hvordan en mere selvbæren­de økonomi kan sikres. Analysen forventes at resultere i indstil­linger til forandringer i den indre orga­nisering af samfundet. Men også ind­stillinger om, hvordan et nyt part­nerskab mellem Danmark og Grønland skal være med til at sikre bedre vilkår for en mere selvcen­treret erhvervs­udvikling til for­del for Grønlands økonomi.

Der er flere faktorer, som har betydning for bloktilskuddets fremtidige størrelse og indhold:

For det første kan der være forskellige holdninger til, hvorvidt selvstyre skal gennemtrumfes med et mere eller mindre midlertidigt lavere vel­færdsniveau for befolkningen til følge. Eller hvor­vidt selvstyre må gen­nemføres på længere sigt, således at eksisterende velfærdsniveau sikres eller forbedres yderligere.

En anden væsentlig faktor er den eksisterende og den forventede fremtidi­ge udvikling i Grønlands økonomi. For øjeblikket er Grønlands hoveder­hverv, fiskeriet, inde i en lavkonjunktur på grund af bl.a. faldende priser på rejer. Samtidig synes der at være behov for relativt store investerin­ger til at gøre en del af fiskerierhvervet tidssvarende både med hensyn til fiske­flåde og landanlæg. Turisme­indtægterne er i de seneste år ikke forøget væsentligt, og hverken dette basis erhverv eller råstofom­rådet kan med sikkerhed siges at kunne blive alternative indtægtskilder for det grønland­ske samfund de kommende årtier i stedet for bloktilskuddet.

En tredje væsentlig faktor for udviklingen i bloktilskuddets fremtidige størrelse og indhold er for­handlingerne mellem hjemmestyret og staten. Siden 1992 har statens udgangspunkt for forhandlin­gerne været et ønske om en mindre, men ikke uvæsentlig sænkning af bloktilskuddets størrelse. Dette er sket på et tidspunkt, hvor der ikke har været tegn på, at hjemme­styrets udgifter og indtæg­ter skulle indikere, at der ville være et mindre behov for tilskud. Tværtimod. Derfor må hjemmesty­ret også på sigt for­vente, at kommende danske regeringer vil kunne sætte nye betingel­ser for at understøtte den grønlandske økonomi.

Selvstyrekommissionens hidtidige arbejde med at analysere den grønland­ske økonomi og erhvervs­udvikling har vist, at der i høj grad mangler et redskab til at få overblik over ikke blot den offentlige økonomi, men over den samlede samfundsøkonomi. Den grundlæggende fælles viden om lan­dets økonomiske status og udvikling er ofte mangelfuld, og såvel Lands­styret som Landstinget må ofte finde denne viden i eksterne forskeres og råds analyser.

Derfor indstiller Selvstyrekommissionen, at de eksisterende rådgivende organer evalueres og even­tuelt mindskes i antal, således at der kan findes økonomiske midler til nedsættelse af et økonomisk råd. Det nye råd skal skabe og udbrede viden om den grønlandske samfundsøkonomi. Rådets viden skal være med til at hjælpe politikere, offentlige myndigheder og er­hvervslivet til at forbedre deres præstationer og dermed forbedre deres servicering af samfundet.

Det økonomiske råd foreslås udpeget af Landsstyret, men skal i sit arbej­de sikres uafhængighed af alle offentlige og private instanser. Rådet tilde­les midler til nedsættelse af et sekretariat og sikres adgang til offentlige data og oplysninger om samfundsforhold.

6.7.1    Foreløbige indstillinger vedr. fremtidige forhandlinger med staten

Selvstyrekommissionen finder det ikke hensigtsmæssigt at gennemføre store samfundsmæssige forandringer på grundlag af en yderligere forrin­gelse af det økonomiske grundlag. Forandringerne mod omstilling af den offentlige administration og dermed også det private erhvervsliv må for­ven­tes at give midlertidige nye omkostninger, og de menneskelige om­kostninger må ikke forøges ved en hasarderet sænkning af bloktilskuddets størrelse i en overgangsfase. Selvstyrekommissionen ønsker ikke selvsty­reprocessen opstartet på bekostning af det generelle velfærdsniveau for befolk­ningen.

Ovenstående indstilling giver dog samtidig anledning til at diskutere, hvad Grønland vil og kan kræve af selvstyre, uden at der sker ændringer i de eksisterende forudsætninger. F.eks. vil der med rette kunne argumenteres for, at Grønland på det handelspolitiske område allerede på eksiste­rende samarbejdsgrundlag og eksisterende forudsætninger med fordel for begge parter kan for­handle sig til forøget selvstyre.

Selvstyrekommissionen vil på denne baggrund foreløbigt indstille, at der ikke gennemføres ændrin­ger i det eksisterende forhandlingsgrundlag for bloktilskuddet fra staten. Samtidig ønsker Selvstyre­kommissionen følgende betingelser opfyldt, før der indledes forhandlinger med staten om en om­læg­ning af eksi­sterende samarbejdsaftaler:

1)   at der er udarbejdet en økonomisk strategiplan på basis af en forbed­ret strukturovervåg­ning. Strategiplanen skal beskrive over­skueligt, hvordan bloktilskuddet løbende erstattes af alter­native indtægtskilder, såvel for hele landet som for de enkelte regioner og lokalområ­der. Den økonomiske strategiplan skal ikke blot beskrive eksisterende og fremtidige styr­kepositioner, men skal også beskri­ve, hvordan den eksisterende passive offentlige forsør­gelse af en stor del af befolkningen i arbejdsdygtig alder undgås i fremtiden.

2)   at der er udarbejdet og igangsat en handlingsplan for landets samle­de erhvervsudvikling. En handlingsplan som realistisk beskri­ver muligheden for forøgede indtægter til dækning af de indtægter, der falder bort ved reduktion af bloktilskuddet. Erhvervsudviklings-indsat­sen skal både målrettes til forøgelse af de eksisterende basis­erhverv, herunder ikke mindst føl­geerhverve­ne i fiskeriet, samt for­øge den importbegrænsende produktion, hvor dette kan ske på konkur­rencemæssige vilkår. Handlingsplanen skal samtidig indehol­de realistiske overvejelser om, hvordan forvaltningen af naturres­sourcerne kan ske på et bæredygtigt grundlag.

3)   at der er udarbejdet og igangsat en handlingsplan for en betydelig omlægning og reduktion af den offentlige sektor. Denne handlings­plan skal være direkte forbundet til handlingspla­nen for erhvervsud­viklingen, således at fritstillet arbejdskraft fra den offentlige sektor kan sikres nye jobs i det private erhvervsliv.

4)   At der er udarbejdet og igangsat en handlingsplan for en markant for­øgelse af befolknin­gens uddannelsesniveau. Uddannelsesfrekven­sen, dvs. antallet af unge af en ungdomsår­gang, der får en kompe­tencegivende uddannelse, skal forøges til et niveau, som findes i de nordiske lande. Handlingsplanen skal udover konkrete forandringer i folkeskolen og i  eksisterende ungdoms-, erhvervs- og videregående uddannelser også omfatte en handlingsplan, der centralt koordine­rer den samlede efteruddannelse og opkvalificering af den eksiste­rende ar­bejdsstyrke, således at denne kan deltage aktivt i etable­ringen af nye erhverv.

For at få et sikkert vidensgrundlag for udarbejdelsen af de nævnte strategi- og handlingsplaner foreslås det analytiske arbejde udført af et sekretariat under Det økonomiske Råd, som Selvstyrekommissio­nen som tidligere nævnt indstiller til at blive nedsat.

7   Forfatning og folkeret

7.1   Indledning

I dette afsnit fremlægges en beskrivelse af udgangspunktet for Selvstyre­kommis­sionen om mulighederne for en fremtidig forfatnings- og folkeretlig ordning mel­lem Grønland og Danmark.

7.2   Udgangspunktet for Selvstyrekommissionens anbefalinger

I den aktuelle grønlandske debat tegner der sig følgende billede af de for tiden mest kendte folkeretlige modeller for tilrettelæggelse af forholdet mellem en me­tropolstat og et folk og som efter Selvstyrekommissionens opfattelse er relevante for det grønlandske folk:

           Fuld uafhængighed (suverænitet)

           Personalunion

           Fri associering

           Føderation

           Udvidet selvstyre

           Hjemmestyre

           Integration perioden 1953-1979

  I denne oversigt ligger modellerne som varianter på en skala, der om­fatter fuld integration (opløsning) af det pågældende folk i metropolstatens kultur i den ne­derste ende, og fuld national suverænitet (frihed) i den øverste. De mellemlig­gende modeller repræsenterer forskellige udviklings­trin med en stigende grad af selvstyre – og for de tre øverste modellers vedkommende – med ultimativ ret efter folkeretten til national uafhængig­hed som folk. I kontrast hertil er de fire nederste modeller kun muligheder, der består inden for metropolstatens rammer, altså uden adgang til natio­nal uafhængighed, og disse muligheder er dem, der typisk foreligger for oprindelige folk.

7.2.1    De seks muligheder ud fra den folkeretlige teori

Det er nu generelt accepteret, at grønlænderne udgør et folk under folke­retten. Et folk har ret til at udøve retten til ekstern selvbestemmelse. I for­bindelse med af­kolonisering har FN’s Generalforsamling identificeret tre muligheder, som et folk kan vælge imellem, nemlig

           uafhængighed,

           fri associering og

           integration.

De muligheder, som opstilles nedenfor, er ikke nødvendigvis fuldt dækken­de. Der kan også blive tale om at vælge mellem andre tilsvarende, men lidt anderledes muligheder, så længe det pågældende folk har haft frit valg blandt samtlige mu­ligheder, herunder også uafhængighed.

Diskussionerne i Selvstyrekommissionen har hovedsagligt fokuseret på seks mu­ligheder og kombinationer af disse jævnfør bilag 3 med listen over de 12 mulig­heder, som er inspireret af eller direkte hentet fra FN’s Gene­ralforsamlings liste. De seks muligheder er:

           uafhængighed,

           union med et andet land,

           fri associering,

           føderation,

           udvidet selvstyre for et oprindeligt folk og

           fuldstændig integration.

De første tre hører til under overskriften ekstern selvbestemmelse. Alle seks mu­ligheder forklares kort nedenfor:

1) Ved uafhængighed dannes en stat med en selvstændig regering, som er fuld­stændig ansvarlig for interne og eksterne forhold herunder også muligt medlem­skab af internationale og regionale intergovernmentale organisati­oner. En suve­ræn stats magt er kun begrænset i henhold til aftaler under international lov og af  internationale organisationer. Når en ny stat dan­nes, ophører alle tidligere rettigheder og pligter med de konsekvenser det måtte have. Der vil opstå en række spørgsmål i forbindelse med en sådan statsdeling i relation til statsborger­skab, ejendomsdeling, mulige erstatnin­ger og andre forhold, hvoraf mange er re­guleret under international lov.

2) En union med et andet land betyder også, at en suveræn stat dannes, men at staten deler statsoverhoved og eventuelt visse andre forhold med en anden stat i henhold til en frit forhandlet aftale mellem staterne. Unio­nen mellem Danmark og Island, som eksisterede mellem 1918 og 1944 er et eksempel på dette. I denne periode var Island en suveræn stat, som havde indgået en personalunion med den danske konge. En traktat eller en anden type aftale, som ligger til grund for et sådan arrangement, skal defi­nere, hvordan unionen kan ændres og bringes til ophør, men hver parts suverænitet betyder at retten til ekstern selvbestemmelse bibeholdes for begge parter.

3) Fri associering betyder, at et folk/territorium frit vælger at forbinde sig til en anden stat uden at opgive og med senere ret til at udøve retten til ekstern selv­bestemmelse. Staten kan være den tidligere kolonimagt eller en anden stat. Der kan forekomme en række variationer over den frie as­sociering med hensyn til både institutioner og magtfordeling samt varig­hed, men det berørte folk/territorium kan nok ikke beskrives som suverænt hverken helt eller delvist. Forholdet mellem Puerto Rico og USA er et ek­sempel på en sådan type aftale, og det samme er forholdet mellem Cook-øerne og New Zealand, som det også blev fremlagt på den internationale konference i Nuuk i februar i år.

4) En føderation betyder, at et folk vælger at gå sammen med et an­det/andre folk i en stat oftest på lige fod i forhold til og garanteret af sta­tens forfatningslov­givning, for eksempel med hensyn til lige repræsentation i et af kamrene i parla­mentet. Suveræniteten ligger i føderationen, men provinserne tildeles nogle gange begrænsede internationale roller. Brasili­en, Canada, Tyskland, Indien, USA og mange andre lande er i dag føderale stater med forskellige historier og institu­tionelle arrangementer.

5) For et oprindeligt folk er udvidet selvstyre ud over, hvad hjemmestyret garan­terer i dag, selvfølgelig også en mulighed. Det er op til Danmark, som en suve­ræn stat, at beslutte, hvordan institutioner og magten fordeles mellem Danmark og Grønland. Det gælder dog stadig i dag, at oprindelige folk ikke er folk i hen­hold til folkeretten. Oprindelige folk er højst berettige­de til intern selvbestemmel­se; det vil sige selvstyre eller autonomi, som det er skitseret i Lund Recommen­dations on the Participation of National Minorities in Public Life (Lund-anbefalin­gerne angående nationale mindre­tals deltagelse i den offentlige sfære), som blev udfærdiget i regi af OSCEs Højkommissær for nationale mindretal. Denne mulig­hed er meget risikabel for fremtidige generationer, da den er usikker rent retsligt, og da det i høj grad ville afhænge af de faktiske forhold, som f.eks. adgangen til alle mu­ligheder, hvis der skal foregå en afkolonisering og, hvis et oprindeligt folk skal gå fra selvstyre til ekstern selvbestemmelse.

6) Fuld integration betyder, at et folk frit vælger permanent at blive del af en an­den stat sammen med et andet eller flere folk. Retten til ekstern selvbestemmelse ophører i princippet med at være en mulig løsning både for nutidige og for frem­tidige generationer. Det aktuelle valg kan teknisk enten være eksplicit eller impli­cit. Igen er det nødvendigt at inddrage alle rele­vante forhold i vurderingen af val­get, f.eks. historisk baggrund, proces­sen med at afkolonisere og det gode ved, at alle muligheder er tilgængeli­ge.

Valget mellem at fokusere på enten de tre øverste eller de fire nederste modeller på skalaen vil få store juridiske konsekvenser for Grønland i fremtiden. Det er samtidig et valg mellem at fokusere på enten et folks el­ler oprindelige folks ret­tigheder.

Et folk er berettiget til at udøve sin ret til selvbestemmelse; og gennem udøvel­sen af retten til ekstern selvbestemmelse kan et folk fastlægge sin internationale juridiske status.

Oprindelige folk derimod defineres som grupper inden for stater, der ad­skiller sig på grund af deres nationale eller etniske sammensætning og deres oprindelige beboelse af jorden og landet. Deres rettigheder er af samme art som, men noget mere omfattende end de rettigheder, der gæl­der for minoritetsgrupper. Det vil med andre ord sige, at oprindelige folks rettigheder handler om beskyttelse inden for en stat.

Det er Selvstyrekommissionens principielle udgangspunkt, at grønlænderne ud fra juridiske argumenter er et folk, og som sådan berettiget til at indgå i forhandlin­ger med Danmark som en ligeværdig partner eller berettiget til at træffe en ensi­dig beslutning om løsrivelse, hvis forhandlingerne ikke fø­rer til enighed.

7.2.2    En alternativ tilgang

De forskellige muligheder for opnåelse af selvstyre, som er beskrevet i det fore­gående afsnit, har alle fuld national suverænitet som deres endemål. I valget af en model for fremtiden er det imidlertid vigtigt at bevare det bre­dest mulige ud­syn. De kommende generationer i Grønland har krav på, at de valg, vi træffer i vor tid, ikke kommer til at indeholde begrænsninger for den senere udvikling. Det er derfor væsentligt også at se på andre mulig­heder end fuld national suveræni­tet, når man skal vælge, hvilken vej man vil gå. Alternativet til fuld national selv­stændighed kan være, at Grønland i stedet vælger at organisere sig på en måde, der ikke passer ind i de kendte folkeretlige modeller, men som indebærer folke­retlig suverænitet på centrale områder.

I nyere historie har det vist sig, at opnåelse af fuld suverænitet og interna­tional selvstændighed har været det bedste middel til at sikre størst mulig selvbestem­melse og til at beskytte sin nationale og kulturelle identitet. Fuld national suve­rænitet er den måde at organisere sig på, som folkeretten i hvert fald hidtil har anbefalet for alle verdens folk. De modeller for selv­styre, der er beskrevet oven for har alle til formål, at Grønland på ét eller andet tidspunkt i fremtiden skal blive en ny selvstændig stat på lige fod med andre lande med eget sæde i FN og andre internationale organisatio­ner.

Fuld national suverænitet for Grønland er som nævnt én mulighed; men det er ikke nødvendigvis den mulighed, der vil tjene Grønland bedst på længere sigt. Verden omkring os er i forandring, fordi det klassiske system med selvstændige og uafhængige stater gradvis ser ud til at blive afløst af et nyt system med inte­ressebestemte sammenslutninger på kryds og tværs af de nationale grænser. Det er med andre ord selve suverænitetsbegre­bet, der er i forandring, og staterne vil næppe i al fremtid blive ved med at spille den rolle, de har gjort i de sidste 200 år. Det er en kendsgerning, at staternes selvstændighed og indflydelse på udvik­lingen inden for deres egne territorier reduceres i takt med, at flere og flere for­hold reguleres af kræfter, som staterne ikke har kontrol over.  Udviklingen i Eu­ropa har des­uden vist, at staterne afgiver mere og mere suverænitet for at kunne va­retage borgernes interesser. Dette betyder næppe, at staterne helt vil for­svinde; men regeringernes og parlamenternes rolle vil sandsynligvis komme til at ændre sig på den måde, at deres arbejde ikke længere vil være knyttet primært til den suveræne nationalstat, men derimod til deres repræsentation og vareta­gelse af befolkningernes interesser i et forgrenet og kosmopolitisk netværk af re­lationer og interessefællesskaber - på tværs af de eksisterende landegrænser. Det grønlandske folks mulighed for at bevare sin identitet og sin kultur vil næppe afhænge af, om Grønland for­melt opnår folkeretlig status som en fuldstændig su­veræn og uafhængig stat eller ej. Der kan tænkes at være andre veje at gå, og det er disse an­dre veje, som Arbejdsgruppen for forfatningsmæssige og folkeret­lige spørgsmål også ønsker at bringe i spil i Selvstyrekommissionens videre over­vejelser.

Alternativet indebærer folkeretlig suverænitet på områder, hvor man har brug for det; men ikke på andre, hvor man kan indrette sig med forskellige blandingsfor­mer. På de afgørende økonomiske områder som industri og udnyttelse af de na­turgivne ressourcer – f.eks. fiskeri og minedrift – må Grønland have en fuld rå­deret indadtil og en tilsvarende selvstændig fol­keretlig kompetence (udenrigspoli­tisk kompetence) til at indgå aftaler ud­adtil med andre folk om udnyttelsen, for­arbejdningen, handelen og trans­porten af sådanne produkter. Det samme må gælde for områder, der er væsentlige for bevarelsen af den grønlandske identitet, f.eks. kultur, un­dervis­ning, m.v. På andre områder som f.eks. møntfod, kongehu­set, religi­on, m.v. vil Grønland formentlig have størst fordel af at forblive i et in­te­greret fællesskab med Danmark, fordi rigsfællesskabet på disse områder gør Grønland mindre sårbar over for omverdenen. På atter andre områder af sikker­hedspolitisk betydning kan man vælge en mellemform, således at f.eks. medlem­skab af NATO, Thule-basen henhører under Hjemmestyrets kom­petence, men i et nærmere reguleret samspil med Danmark. Der er flere måder at konstruere en fremtidig ordning på; men under alle om­stændig­heder er der tale om et politisk valg, der kun kan træffes af det grønland­ske folk efter en grundig debat i hele Grønland.

Til overvejelserne om et sådant alternativ hører yderligere to aspekter.

For det første må overvejelserne ses i lyset af de små nationers stilling i verdens­samfundet. Det er ikke uden videre givet, at et fuldt selvstændigt og uafhængigt Grønland vil kunne sikres samme stilling som f.eks. USA el­ler Kina i det internati­onale samfund. Interessen hos de små nationer samler sig i første omgang om at opnå den størst mulige grad af selvstæn­dighed med henblik på varetagelsen af de særlige udviklingsmuligheder, som hver enkelt af dem har. Det ligger i små nati­oners vilkår, at i hvert fald de menneskelige ressourcer er begrænsede i den for­stand, at befolk­ningen er lille – og oftest er også de økonomiske ressourcer små; der er altså grænser for, hvor meget man kan overkomme, og det gælder i så fald om at bruge de ressourcer, man har, mest effektivt. Små nationer kan med fordel etablere et sikkert forfatningsretligt grundlag for at udøve de beføjelser, de aktuelt er i stand til og har afgørende økonomisk interesse i at varetage, således at de på disse områder har fuld og selvstændig regu­leringskompetence både ind­adtil og udadtil. På andre områder kan der imidlertid være betydelige fordele ved at være integreret i et fællesskab med andre stater eller folk; og som nævnt kan der mellem fuld suverænitet og fuld integration på enkeltområder findes utallige mellemformer. Pointen er her, at det under alle omstændigheder forekommer at være helt unød­vendigt først at skulle gå den lange, ressourcekrævende og muligt kon­fliktfyldte vej til fuld selvstændighed, for derefter at kunne indrette sine for­hold efter behov og evne. Grønland kunne være foregangslandet og vise nye veje for verdens små nationer.

For det andet må man gøre sig klart, hvilke begrænsninger man underlæg­ger sig ved at stile ufravigeligt mod fuld national suverænitet. Opretholdel­se af suveræ­nitet er først og fremmest forbundet med ganske betydelige omkostninger. Selve det militære forsvar af landet kan måske undlades el­ler eventuelt overlades til andre. Hertil kommer imidlertid, at der følger en række forpligtelser med at ud­folde sig som en selvstændig stat. Vareta­gel­sen af egne interesser på alle områ­der i det globale samfund vil lægge be­slag på meget store menneskelige og øko­nomiske ressourcer. Omkost­nin­gerne ved at etablere og opretholde fuld suveræ­nitet kan derfor blive en reel hindring for vækst og øget livskvalitet for befolknin­gen.

7.2.3    Afkoloniseringsprocessen

Selvstyrekommissionen mener, at det grønlandske folk opfylder alle de kriterier, der er blevet fastlagt i løbet af afkoloniseringsprocessen, hvad angår betingelser for udøvelsen af retten til selvbestemmelse:

           Et klart oversøisk område. Den såkaldte saltvandsteori for afkolonise­ring gælder.

           Tilstedeværelse af en subjektiv og objektiv identitet og kultur med en sær­lig identitet og historie, et særligt sprog og andre nationale særpræg.

           Kolonistyre gennem længere tid, hvilket bekræftes af Grønlands medtagel­se på listen over ikke-selvstyrende territorier i FN’s char­ter.

           Termen ”et særligt folkesamfund” i paragraf i loven om hjemmesty­ret af­spejler folkeretsterminologien, hvad angår selvbestemmelse. I præamblen til samme lov henvises der til særlige nationale, kultu­relle og geografiske forhold.

           Særbehandling i danske love, administrativ praksis og udenrigsfor­hold på væsentlige områder (f.eks. at Grønland ikke er medlem af EU efter eget ønske, medlemskab af underregionale organisationer, udelukkelse eller undtagelse i visse danske traktatratifikationer osv.) samt symbolske for­hold (f.eks. flag, frimærker osv.).

Selvstyrekommissionen er under sit arbejde blevet opmærksom på, at den dan­ske stat forud for grundlovsændringen i 1953, hvor Grønland blev lige­berettiget del af det danske rige, undlod at lade det grønlandske folk få mulighed for at tage stilling til eventuel løsrivelse fra den danske stat. Kommissionen skal på den bag­grund henstille til Landsstyret at afdække begivenhedsforløbet omkring grund­lovsændringen i 1953.

Som et folk har grønlænderne ret til ekstern selvbestemmelse, og grøn­lændernes muligheder omfatter ikke blot uafhængighed, men også løs til­knytning (fri associ­ering) og integration. Skillelinjen mellem de forskellige modeller omtalt tidligere går i virkeligheden mellem ”folk” (de tre øverste modeller) og ”oprindelige folk” (de fire nederste modeller).

Den grønlandske befolkning har som et folk en utvivlsom og umistelig ret til fuld selvstændighed; denne ret kan udnyttes, hvis befolkningen ønsker det, men kan også ”gemmes” til senere, sådan som befolkningen på Cook Island og befolknin­gen i Puerto Rico indtil videre har gjort det.

Det grønlandske folk er et folk i folkeretlig forstand. Samtidig opfatter det grøn­landske folk sig selv som et oprindeligt folk, som er solidarisk med an­dre oprinde­lige folk i verden.

De oprindelige folk står med særlige problemer med hensyn til at bevare deres eksistens-grundlag og få beskyttet deres rettigheder. Derfor er en aktiv indsats fra grønlandsk side nødvendig.

Det afgørende er imidlertid i begge tilfælde, at retten uden videre består, og at Danmark efter folkeretten ikke lovligt kan modsætte sig grønlænder­nes krav på anerkendelse af denne ret.

I den gældende hjemmestyrelov udgør Grønland ”et særligt folkesamfund inden for det danske rige.” Det betyder efter Selvstyrekommissionens op­fattelse, at hjemmestyreloven ikke fuldt ud anerkender det grønlandske folk som et folk i FN’s forstand, men blot som et ”særligt folkesamfund”.

På baggrund af ovenfor anførte grunde er det derfor Selvstyrekommissio­nens opfattelse, at oprindelige folks rettigheder for tiden handler om mindretalsbe­skyttelse inden for en stat, hvilket indebærer at retten til ekstern selvbestemmel­se er blokeret.

Selvstyrekommissionen mener derfor, at der under alle omstændigheder bør til­stræbes én model, der helst skal ligge i den ”øverste” gruppe af mu­ligheder, idet disse muligheder fortsat anerkender grønlænderne som et folk med ret til ekstern selvbestemmelse under international ret.

Disse kan som et minimum søges opnået gennem fri associering under på­berå­belse af retten til ekstern selvbestemmelse. Denne fremgangsmåde vil have den fordel for fremtidige generationer, at de stadig vil have mulig­hed for andre, mere vidtrækkende løsninger, bl.a. fuld selvstændighed, hvis de måtte ønske det.

7.3             Muligheder for fremtidig forfatnings- og folkeretlig ordning mellem Grønland og Danmark

7.3.1    Indledende bemærkninger

Udgangspunktet for Selvstyrekommissionen er, at der er tale om en proces mel­lem to parter, dvs. Grønland-Danmark.

Selvstyrekommissionen har derfor ligeledes valgt at kigge ud ad vinduet og set på Grønlands andre muligheder.

7.3.2    Forfatningspluralisme

Hvis man betragter Grønland i et globalt perspektiv, er det tydeligt, at Grønland er del af en række sammenhænge, der har forskellige og samti­dig overlappende forfatningsmæssige ordninger. Først og fremmest kan man tale om et grønlandsk forfatningsniveau. Grønlands forfatningsmæssi­ge ordning er i dag primært regu­leret igennem Hjemmestyreloven. Der­næst er Grønland en del af  Rigsfællesska­bet og som sådan omfattet af Danmarks Riges Grundlov. I og med, at Grønland er medlem af Rigsfælles­skabet, og Danmark er medlem af Den Europæiske Union, får også EU’s forfatningsmæssige forhold betydning for Grønland. Desuden er Grønland som medlem af verdenssamfundet påvirket af konstitutionen af De Forene­de Nationer og de hertil knyttede organisationer.

7.3.3    Det grønlandske forfatningsperspektiv

Med Hjemmestyrelovens vedtagelse og ikrafttræden er der skabt en  myn­dig­hedsstruktur med  en tilhørende magtfordeling imellem Landsting og Landsstyre, der i dag er de institutioner, der har politisk og juridisk legiti­mitet i den grønland­ske befolkning.

Med Hjemmestyret skabtes en ny styreform med grønlandske beslutnings­organer, der har sikret politisk legitimitet både i Grønland, Danmark og verdenssamfundet.

Hjemmestyreloven fastslår,  at Landsting og Landsstyre på en række vitale områ­der har lovgivende og udøvende myndighed i forhold til det grønland­ske folk.

Hjemmestyrelovens forfatningsretlige status har været omdiskuteret siden dens vedtagelse, og det forhold, at der er to forskellige forståelser, som typisk beskri­ves som hhv. delegationsmodellen og aftalemodellen, er i dansk forfatningsret beskrevet som en ”fredelig pluralisme”.

Det antages i dag i Grønland som utvivlsomt, at Hjemmestyreloven og den lov­givning, der er udstedt i medfør heraf, ikke kan ændres eller ophæves ensidigt af rigsmyndighederne. Det antages endvidere i dag af både grøn­landske myndighe­der og rigsmyndighederne, at også dele af den dømmen­de myndighed kan over­føres.

7.3.4    Grønland i Det danske Riges forfatningsperspektiv

I Det danske Riges forfatningsperspektiv består Riget af for tiden tre lige­stillede dele, nemlig Danmark, Færøerne og Grønland, der er bundet sam­men under én fælles grundlov med én fælles lovgivende, én fælles udøven­de, og én fælles dømmende myndighed. Denne funktionelle magtfordeling, der var udgangspunk­tet ved Grundlovens vedtagelse i 1849, er i løbet af det 20. århundrede - efter hjemmestyreordningernes indførelse på Færøer­ne i 1948 og i Grønland i 1979 - blevet suppleret med en geografisk opdelt myndighedsstruktur inden for Riget. Den rigsenhed, der er forudsat i grundloven, er herefter afløst af en mere kom­pleks forfatningsmæssig struktur, hvor der både eksisterer en partikulær og en fælles myndigheds­struktur for Riget. Denne konstruktion giver anledning til flere praktiske vanskeligheder og udfordringer i Nuuk end i København.

Set fra Grønland tegner der sig selvsagt et anderledes billede af Det dan­ske Riges forfatning. I dette perspektiv fremstår grundlovens løfte om Grønlands ligestilling i Riget som uopfyldt.

7.3.5    Grønland i Den europæiske Unions forfatningsperspektiv

Set fra Bruxelles er Grønland blevet betragtet som en fjerntliggende, over­søisk provins, som EU i alt overvejende grad har økonomiske og ressour­cemæssige in­teresser i.  Grønland rangerer hermed – set fra Bruxelles – forfatningsmæssigt på lige fod med en række andre EU-landes oversøiske områder; og Grønlands for­hold til EU er dels et spørgsmål om muligheden af at bevare sin indflydelse og adgang til ressourcerne, dels i stigende grad et sikkerhedspolitisk og geostrate­gisk spørgsmål i takt med den øgede be­tydning, som den nordlige dimension, ”det arktiske vindue”, får for EU.

Selvom Grønland aldrig har været medlem af EU, men nok af EF, betyder Dan­marks medlemskab af EU, at EU’s regulering, får indirekte afledt be­tydning for Grønland. Grønlands retsforhold bestemmes derfor i dag både af EU-regulering, rigslovgivning og grønlandsk regulering – samt internati­onale aftaler i øvrigt.

Med den stigende overførsel af statsmyndighed fra Danmark til EU og til de over­søiske rigsdele udtømmes statens oprindelige og formelt ubegrænsede beføjelser. Dette indebærer, at den aftalebaserede relation imellem Grøn­land og EU får stedse større betydning. Grønlands interesse i at sikre egne interesser i forholdet til EU – og udlandet i øvrigt – bliver mere fremtræ­dende. Der opstår især i hen­seende til den udenrigspolitiske kompetence et forfatningsmæssigt tomrum, hvor Danmark pga. sit medlemskab af EU også får mindsket udenrigspolitisk indflydel­se, da EU ikke er udenrigspoli­tisk kompetent overfor Grønland, da landet ikke er medlem af EU.

EU’s udvikling i retning af skabelsen af en politisk union med egen forfat­nings­struktur sætter de forfatningsmæssige og folkeretlige forhold imellem Danmark og Grønland under pres.

7.4   Procedurer

7.4.1    Den forfatningsretlige procedure

Det er Selvstyrekommissionens opfattelse, at det vil være nødvendigt at udmønte anbefalingerne ved at følge én af nedenfornævnte nærmere be­skrevne procedure.

Selvstyrekommissionenforeslår således, at der fra grønlandsk side

           udarbejdes et eller flere lovforslag samt at et af lovforslagene deref­ter

           fremsættes og vedtages i Landstinget, og siden

           videresendes til vedtagelse i Folketinget,

           stadfæstes af Regenten,

           kundgøres, og

           godkendes ved en folkeafstemning i Grønland, der i henhold til grundloven ganske vist kun kan være vejledende, men som efter omstændighederne vel kan defineres som bindende, og endelig

           ikraftsættes ved særskilt landstingslov.

Denne løsning indebærer, at selve lovgivningsproceduren indledes med vedtagel­sen i Landstinget i Grønland og også fuldbyrdes med det grønland­ske folks god­kendelse og Landstingets ikraftsættelse. De to mellemkom­mende led, vedtagel­sen i Folketinget og stadfæstelsen af Regenten, repræ­senterer de skyldige hensyn til Rigsfællesskabet og må i alle tilfælde for­ventes at blive gennemført uden mod­stand fra dansk side.

Selvstyrekommissionen skal understrege, at valget af denne fremgangs­måde kan være forbundet med forskellige grundlovsmæssige implikationer. Selvstyrekom­missionen foreslår derfor, at der i en eventuel ny selvstyre­lov bør medtages en bestemmelse, der gengiver fremgangsmåden for vedta­gelsen af fremtidige forfat­nings- og folkeretlige ordninger for Grøn­land.

7.4.2    Den folkeretlige procedure

Når det gælder spørgsmålet om hvilke fremgangsmåder inden for folke­retten, der står til rådighed for det grønlandske folk i udøvelsen af selvbe­stemmelsesretten, foreligger der to hovedmuligheder: forhandlinger og en­sidige afgørelser.

Forhandlinger med Danmark udgør klart den foretrukne fremgangsmåde. Når grønlænderne på demokratisk vis har taget stilling til, hvilke(n) selvbe­stemmel­sesform(er), de agter at udøve, bør en løsning ud fra sådanne ret­ningslinier søges fremmet gennem frie og retfærdige forhandlinger mellem to ligeværdige partne­re. En overgangsperiode eller en trinvis tilgang kan indgå som en del af sådanne forhandlinger. Som antydet kan en eller flere valgmuligheder fra den samlede li­ste (fra uafhængighed til personalunion eller fri associering, udvidet selvstyre el­ler oprindelige folks rettigheder) endvidere lægges på forhandlingsbordet.

Nødvendigheden af ensidige afgørelser for grønlændernes vedkommende kan op­stå, såfremt de ovennævnte forhandlinger ikke bærer frugt eller bli­ver utilbørligt forhalet. Ensidige afgørelser kan bruge valgmulighederne i den samlede liste som kilde. Men de er mest relevante i tilfælde af en ensi­dig erklæring om uafhængig­hed, som folkene kan gøre brug af i deres ud­øvelse af den eksterne selvbestem­melsesret. En ensidig erklæring om uaf­hængighed må følges op af tiltag for at opnå anerkendelse hos fremmede stater og ved at søge om medlemskab i inter­nationale organisationer. Her træder argumentet om politisk afkolonisering som et indbydende forslag.

Uanset hvilken fremgangsmåde, det vil sige forhandlinger eller ensidige af­gørel­ser der vælges, før der træffes en endelig afgørelse, bør de gøres til genstand for billigelse eller forkastelse af det grønlandske folk gennem en folkeafstemning.

7.5             Afsluttende bemærkninger

Kommissionen forventer at fremsætte forslag om indholdet af den kom­mende selvstyrelov til erstatning af den eksisterende hjemmestyrelov. Ho­vedopgaven er at give selvstyret reel kompetence og ansvar vedrørende opgaver, som ifølge Grundloven tilkommer rigsmyndighederne, herunder udenrigs- og sikkerhedspoli­tik. 

Derudover er der en række bestemmelser i den eksisterende hjemmesty­relov som bør ændres, eksempelvis:

           at fastslå at det grønlandske folk er et folk i folkeretlig forstand og ikke blot et særligt folkesamfund.

           betegnelsen af regelsæt (landstingslov og landstingsforordning), der udste­des af hjemmestyret.

           spørgsmål vedrørende ikke-levende ressourcer.

           sprog m.v.

Bilag

Bilag 1: Kommissorium for Selvstyrekommissionen

Det er kommissionens opgave at udarbejde en betænkning om mulighe­derne for at udvikle Grønlands selvstændighed inden for Rigsfællesskabets rammer, baseret på princippet om, at der skal være overensstemmelse mellem rettigheder og for­pligtelser:

Kommissionen skal beskrive Hjemmestyrets nuværende forfatningsretlige stilling - herunder kompetence- og delegations spørgsmålene mellem sta­ten og hjemme­styret - og identificere og beskrive alternative ordninger, der indenfor Rigsfælles­skabet i højere grad vil imødekomme ønsket om selvstyre.

Kommissionen skal undersøge mulighederne for en videreudvikling af Grønlands kompetence, rolle og handlemuligheder på det udenrigs- og sik­kerhedspolitiske område. Den skal herunder:

- med udgangspunkt i Grønlands geografiske placering overveje Grønlands rolle i sikkerhedspolitikken og hvordan Grønlands interesser varetages mest hensigts­mæssigt i denne sammenhæng,

- overveje behov og muligheden for selvstændig grønlandsk repræsentati­on i in­ternationale fora, hvor grønlandske repræsentanter i dag indgår i den danske stats delegationer, herunder behov og mulighed for hel eller delvis selvstændig grønlandsk repræsentation i Europarådet med tilhørende institutioner.

Kommissionen skal beskrive de områder, hvor hjemmestyret har overtaget kom­petence, de områder, hvor staten fortsat har kompetencen, samt de områder, hvor kompetencen på forskellig vis er delt mellem Hjemmestyret og staten.

Kommissionen skal i den forbindelse overveje muligheder for, at dele eller hele Justitsvæsenet i Grønland nu eller på sigt skal overføres til Grønland med bag­grund i den kommende betænkning fra den Grønlandske Retsvæ­senskommission.

Kommissionen skal fremkomme med forslag til en mulig udvikling i retning af økonomisk selvbårenhed, herunder grundlaget for bloktilskuddet. Den skal be­skrive og overveje ændringer i Landskassens forskellige tilskudsord­ninger.

Kommissionen skal overveje behov, muligheder samt fordele og ulemper ved at overføre yderligere sagsområder til hjemmestyret.

Kommissionen anmodes om at undersøge og overveje mulighederne for grøn­landsk deltagelse i suverænitetshævdelsen og fiskeriinspektionen.

Kommissionen kan fremkomme med forslag til ændringer af hjemmestyre­loven, bestående bemyndigelseslove

samt ændringer af forvaltnings- og rammeaftaler mellem staten og hjemmestyret på de nævnte områder.

Kommissionen skal i sit arbejde lægge "Anorak" udvalgets betænkning vedrøren­de den udenrigspolitiske rolle til grund for sine overvejelser og anbefalinger.

Det forudsættes, at kommissionen nedsætter underarbejdsgrupper, der udarbej­der betænkningsbidrag om de behandlede spørgsmål til forelæggel­se for kommis­sionen. Såvel kommissionen som underarbejdsgrupperne kan inddrage eksperter, myndighedsrepræsentanter eller repræsentanter for organisationer m.v. i arbej­det.

Det forudsættes endvidere, at kommissionen afslutter sine overvejelser in­den for 2 år. Kommissionen kan i løbet af sit arbejde gøre en større kreds af personer be­kendt med kommissionens foreløbige overvejelser - f.eks. i form af en konference - med henblik på at indhente de umiddelbare reakti­oner på overvejelserne.

Landsstyret afholder de udgifter, der er forbundet med kommissionens ar­bejde, herunder udgifterne til sekretærbistand og rejseudgifter.

Bilag 2: Selvstyrekommissionens medlemmer

Jakob Janussen (kommissionsformand)

Ane Hansen

Mogens Kleist

Martha Labansen

Finn Lynge

Ole Aggo Markussen (Afløste Ole Dorph, der igen afløste Marianne Jensen)

Johan Lund Olsen

Mikael Petersen

Daniel Skifte

Bilag 3: 12 muligheder

           Suverænitet

           Delvis suverænitet

           Commonwealth

           Personalunion

           Statsforbund

           Frie associeringer

           Føderation

           Confederation

           Grønlands Hjemmestyre

           Udvidet selvstyre

           Integration

           Kombination af foregående muligheder herunder new flowers/nye bukser.

02EM/01.25.01-86 Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitamit tunngaviusumik isumaliutissiissut pillugu nassuiaat. Naalakkersuisut Siulittaasuat.

Tunngaviusumik

isumaliutissiissut

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat

August

2002

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat:Tunngaviusumik isumaliutissiissut

Akisussaalluni aaqqissuisoq: Jakob Janussen.

Siulequt

Naalakkersuisut isumaqatigalugit Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiis­sitat marloriarlutik isumaliutissiissapput.

Una tassaavoq tunngaviusumik isumaliutissiissutitut taasaq; aamma taanna annerusumik imaqarpoq suliassiissummi apeq­qutinik tunngaviusu­nik, apeqqutit taakku pillugit isumalioqati­giissitat isumaliutersuutaannik aammalu inassutigigallagaan­nik. Tamatumunnga pissutaavoq tunngaviu­sumik isumaliutis­siissummi apeqqutit tunngaviusuinnaanerusut sammine­qar­mata aammalu apeqqutit suli qulaajanngisat, pingaartumik aningaasar­siornermut, inuussutissarsiutinik piorsaanermut aam­malu inatsisinut tun­nga­sut, arlaqarmata. Taamaattumik tun­ngaviusumik isumaliutissiissut isi­gisa­riaqarpoq isumaliutissiis­sutaagallartutut ilaatigullu naliliigallarner­nik tunnga­vilittut. Taakku pissutigalugit suliap inivinnissaata tungaanut naat­sorsuutigisariaqassaaq allanngortoqartarnissaa suliap ta­marmiusup isik­kuanik annikinnerusumik allanngortitsisinnaa­sunik.

Pilersaarutaavoq tunngaviusumik isumaliutissiissut Inatsisartut 2002-mi ukiakkut ataatsimiinneranni naalakkersuisut isuma­liutissiissummut isum­mersuutaannik ilaqarluni Inatsisartunut oqaluuserisassangortinneqassasoq.

	Nuummi 2002-mi augustip aallartilaarnerani
	Jakob Janussen
	isumalioqatigiissitani siulittaasoq

Aallaqqaasiut

Isumalioqatigiissitat suliaata tunngavigaa Siumup aamma Inuit Ataqatigiit naalakkersuisooqatigiivisa 1999-imi upernaakkumiit 2001-imi decemberip tungaanut atasut ukiut 1999 aamma 2000 nikinneranni suliassiissutaat. Siumup Atassutillu naalakkersuisooqatigiivisa massakkut atuuttut 2001-imi decemberimi pilersinneqarnerminni uppernarsarpaat isumalioqatigiissitat sulinerat suliassiissut pioreersoq tunngavigalugu ingerlaqqissinnaasoq. Kin­gusinnerusukkut suliassiissut ilaneqarpoq isumalioqatigiissitat qinnuigine­qarmata oqaatsit aammalu Kalaallit Nunaata Europarådimi ilaasortaasin­naanera pillugit suliaqaqqullugittaaq.

Massakkut naalakkersuisooqatigiit Siumut aamma Atassut 2001-imi de­cemberimi naalakkersuisuuleramik uppernarsarpaat isumalioqatigiissitat sulinerat ingerlaqqissinnaasoq suliassiissutaareersoq toqqammavigalugu.

Tunngaviatigut isumaliutissiissut oqaatsit paasinartut atorlugit ilusilernia­gaavoq namminersulernissamik oqalliseqqinnermi atorneqarsinnaanias­sammat.

Tamatuma kingorna aappaa kingullerlu suliarineqassaaq ilaatigut tamanut ammasumik oqallinnermi oqalliseqataasut, naalakkersuisut Inatsisartullu isummersuutaat toqqammavigalugit; tassaassaarlu isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat tamakkiisumik naggataarutaasumillu imaqartussaq. Isumalioqatigiissitat siunnerfigaat naggataarutaasumik isumaliutissiissutis­saq ilaqassasortaaq namminersorneq pillugu inatsisissap namminersor-nerulerneq pillugu inatsimmut maannamut atuuttumut taarsiuttussap imas-saa­nik.

Naggataarutaasumik isumaliutissiissutissaq naalakkersuisunut tunniunne­qalersaarpoq kingusinnerpaamik 2003-mi marsip qaammataata naanerani. Tamatuma kingorna naatsorsuutigineqarpoq nunatsinni  naalakkersuisut Danmarkimi naalakkersuisut saaffigissagaat namminersulernissamik piler­saarutit qanoq timitalernissaat qanorlu suliarinissaat siunertaralugit.

1.1   Suliap maannamut ingerlanneqarnera

Isumalioqatigiissitat ukiumi siullermi sulinerat akimmisaartinneqarpoq atortussanik suliamut atugassanik killilinnik immikkoortitsisoqarnera pissu­tigalugu. Taamaakkaluartoq suleqatigiissitaq ataaseq, tassalu Nunanut Al­lanut Sillimaniarnermullu Suleqatigiissitaq, siunertat malillugit ingerlaa­vartumillu isumalioqatigiissitat sulilerneraanniilli ingerlasinnaasimavoq.

Aatsaat aningaasanik atugassanik amerlanerusunik immikkoortitsisoqa­reerneratigut periarfissaqalerpoq isumalioqatigiissitat siulittaasuata allanik sammisaqarani 2001-imi 1. februar aallarnerfigalugu sulisinnaalerneranut 2001-illu aallartilaarneraniit nammineerluni allatsissaminik atorfinitsitsisin­naanissaanut.

Isumalioqatigiissitat suleriaasiat nalinginnaaneq tassaavoq isumalioqatigiis­sitani namminerni aammalu suleqatigiissitani isumalioqatigissitat pilersi­taanni sisamani ataatsimiittarnerit.

Suleqatigiissitat sisamat taasat ukuupput:

           Nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasut pillugit suleqatigiissi­taq,

           Inunnik isumalluuteqarneq pillugu suleqatigiissitaq,

           Aningaasarsiorneq inuutissarsiutinillu piorsaaneq pillugit suleqatigiis­sitaq aamalu

           Inatsisinut tunngasut pillugit suleqatigiissitaq.

Isumalioqatigiissitat 2002-mi julip naalernissaata tungaanut 12-eriarlutik ataatsimiittarput.

Suleqatigiissitat isumalioqatigiissitanit pilersinneqartut isumaliutissiissutis­samut ilanngussaanni takuneqarsinnaavoq qasseriarlutik ataatsimiittarsi­manersut allanilluuniit aaqqissuussisarsimanersut.

Suliassiissut malillugu isumalioqatigiissitat 2001-imi septemberimi piffissap suliffiup qiterpaarnerani ataatsimeersuartitsineq ingerlappaat. Tassani peqataapput soqutigisaqaqatigiit, ilinniarfiit il.il. siinniisaait. Aammattaaq isumalioqatigiissitat suleqatigiissitallu pilersitat sinerissami piffinni assigiin­ngitsuni Danmarkimilu piffinni ataasiakkaani tamanut ammasunik ataat­simiititsinerit arlallit ingerlattarpaat; taamatuttaarlu isumalioqatigiissitat KNR-radio atorlugu oqalugiaqattaarnerni oqallitsitsinernilu peqataasarput. Aaqqissuussinerit taakku KNR-ip nalunaarnera malillugu 2002-mi ukiaane-r­ani nangittussaapput. Kiisalu isumalioqatigiissitat 2001-ip ingerlanerani aviisimut ikillugit ilanngussanik marlunnik saqqummersitsipput.

2   Inatsisiliornermut ingerlatsinermullu oqartussat

Isumalioqatigiissitat oqaatsit inuinnaat naalakkersueqataanerat (demok­rati) ullutsinni paasineqartarnerat ilaatigut aallaavigalugu aalajangersakkat assigiinngitsut inatsisiliornermut oqartussanut, Inatsisartunut, aammalu ingerlatsinermut oqartussanut, naalakkersuisunut, tunngasut isummersor­figaat.

Isumalioqatigiissitat pingaartippaat inatsisiliorlutik oqartussat inger­latsinermillu oqartussat oqimaaqatigiikannersumik inissisimanissaat aam­malu Inatsisartuni ilaasortat amerlassuseqarnissaat aalajanger­saavigineqassasut nunap inoqqortussusia, inuit suni qanorlu siamasitsigi­suni nunaqarnerat, inatsisiliortut suliaasa annertussusii suunerilu il.il. aal­laavigalugit. Isumalioqatigiissitani nalinginnaasumik isumaqatigiinneqarpoq inatsisiliortut ilaasortaat massakkornit 31-usunit ikinnerusariaqanngitsut.

Isumalioqatigiissitat isumaat malillugu Inatsisartunut qinersinermi Kalaallit Nunaata qinersivinnut aggugaajunnaarluni tamarmiulluni qinersivinngortin­neqarrani siunertarineqarpoq Inatsisartuni ilaasortat nunat tamaat pin­erullugu nunallu ilaannaa pinnagu eqqarsalersinnissaat. Tamanna isumalio­qatigiissitat paasilluarpaat; inuinnaalli naalakkersueqataanerat tunngavi­galugu nunap immikkoortortaasa sapinngisamik tamarmik nunap inatsisis­iliortuini sinniiseqartariaqarnerannik isiginneriaaseqarneq aallaavigalugu isumalioqatigiissitat aaqqissuussineq atuuttoq apeqquserpaat. Aatsaammi iluatitsinerinnangajakkut inuit ikinnerusut isorliunerusuni najugallit inatsis­i-liortuni sinniiseqarsinnaalerput.

Tamanna pissutigalugu isumalioqatigiissitat siunnersuutigaat nunap qin­ersivinnut aggoqqinneqarsinnaanera eqqarsaatigeqqinneqassasoq.

Aammattaaq isumalioqatigiissitat qinerseqataasinnaassagaanni ukiut an­goreersimasassat pillugit apeqqut sammivaat. Qinerseqataasinnaassa­gaanni massakkut piumasarineqarpoq 18-inik ukioqarnissaq. Inatsisit tunngaviusut malillugit qassinik ukioqarluni qinerseqataasinnaanissamik apeqqut inuit taasisinneqarneratigut akuerineqarsimasussaavoq.

Ukiukikannerluni qinerseqataasinnaanissamut illersuutaasinnaavoq inuin­naat aqutseqataanerannik eqqarsartarnermi isuma tunngaviusoq una inuiaat ilaat sapinngisamik amerlasuut inatsisiliortut ilaasortassaannik qin­erseqataasinnaanissaminnut periarfissaqartariaqartut. Taamaakkaluartorli aamma isummersortoqarsinnaavoq qinerseqataasinnaassagaanni ukiut an­goreersimasassat appasippallaassanngitsut nunammi inatsisiliortuisa qanoq katitigaanissaat sunniuteqarfigissagaanni inerisimangaatsiarnissaq pisariaqarmat.

Isumalioqatigiissitat pingaartippaat apeqqummi tassanissaaq piginnaati­taanerup akisussaanerullu malitsigiinnissaat. Taammattumik isumalio­qatigiissitat inassutigaat qinerseqataasinnaassagaanni ukiut angoreersi­masassat pillugit apeqqut kikkunnit tamanit peqataaffigineqartumik oqaluuserineqassasoq piginnattitaanerup pisussaatitaanerullu malitsigiin­nissaat toqqammavigalugu.  

Aamma isumalioqatigiissitat uniffigaat Inatsisartut siulittaasoqarfianni ilaasortat Inatsisartut ukiuata ingerlanerani allanik taarserneqarsinnaanerat Inatsisartuni ilaasortat amerlanerit Inatsisartut siulittaasuannut imaluunniit siulittaasoqarfimmi ilaasortanut tamarmiusunut tatiginnikkunnaarnerminnik saqqummiussippata. Pissutsit massakkornit ataavarnerulersinniarlugit aammalu Inatsisartuni maleruagassat nunani avannarlerni inatsisartuni

pissutsinut assingunerulersinniarlugit isumalioqatigiissitat siunnersuuti­gaat Inatsisartut siulittaasoqarfianni ilaasortanik qinersisarnermik malit­tarisassat allanngortinneqassasut imaalillugit siulittaasoqarfimmi ilaasortat Inatsisartut ukiuat tamaat atasussanngorlugit qinertalerlugit.

Taakku saniatigut isumalioqatigiissitat eqqarsarnartoqartippaat Inatsisar­tunut qinerseqataasinnaassagaanni Folketingimut qinerseqataasinnaanissa­mi piumasarineqartoq ataaseq, tassalu danskisut innuttaassuseqarnissaq, piumasarineqarmat. Tamatumuunakkut inuit ukiuni arlalinni Kalaallit Nunaanni najugaqavissimagaluartut danskisut innuttaassuseqalersinnatik Inatsisartuni ilaasortassanik qinerseqataasinnaatitaaneq ajorput. Taamaat-tumik siunnersuutigineqarpoq apeqqut misissoqqissaarneqassa­soq allan-ngortinneqarsinnaanera siunertaralugu.

Naalakkersuisussanik qinersinermi taakkualuunniit katitigaanerisa annikin­nerusumilluunniit allanngortinneqarnissaannik malittarisassat massakkut atuuttut malillugit piumasarineqarpoq Inatsisartut katersuussimanissaat. Isumalioqatigiissitat isumaqarput malittarisassat eqarpallaartut; isumalio­qatigiissitammi isumaat malillugu naalakkersuisut iluanni isumaqatigiin­nginneqalersillugu naalakkersuisut annerusumik minnerusumilluunniit qanoq ilioriarsinnaajunnaartarput. Malittarisassat massakkut atuuttut ma­lillugit naalakkersuisut katitigaanerat annikinnerusumilluunniit allanngor­tinneqarsinnaanngilaq Inatsisartut katersuussimatinnagit.

Taamaattumik isumalioqatigiissitat siunnersuutigaat sukkulluunniit naa-lakkersuisuni siulittaasuusup Inatsisartut siulittaasoqarfiat nalunaarfigi­sinnaasariaqaraa piffissami aalajangersimasumiit naalakkersuisuni ilaasor­taq taarserini naalakkersuisulluuniit katitigaanerat allanngortikkini. Pissutsit taamaalerpata Inatsisartut siullermeerlutik katersuunneranni paasineqar-sinnaassaaq nutaamik katitigaallutik naalakkersuisunngortut suli inatsisar-tuni amerlanerussuteqartunik tunuliaqutaqarnersut.

Aamma isumalioqatigiissitat eqqarsarnartoqartippaat naalakkersuisuni ilaa-sortat qanoq amerlassuseqarnissaat immikkuualuttortaat ilanngullugit inat-sisitigut aalajangersagaammata; taamaattumik isumalioqatigiissitat si­unnersuutigaat aalajangersakkat taakku atorunnaarsinneqassasut. Isu­malioqatigiissitat isumaqarput aalajangersakkat atuuttut aningaasartuutis-sat inatsisinik toqqammaveqarnissannik toqqammaveqarunartut aningaa-sartuutissat pillugit inatsisitigut atuutereersutigut toqqammavissaqartinne-qareersut.

Naalakkersuisut ilusaata ukiut kingulliit 23 ingerlaneranni allanngoriartor­nerat isumalioqatigiissitat nalilersorpaat; tassami pissutsit imaaqqaaraluar­put naalakkersuisuni ilaasortat tamarmik immikkut annertujaanik pigin­naaffeqartitaasarlutik massakkulli imaalerlutik naalakkersuisut ataatsi­moortutut ingerlalerlutik piginnaatitaaffiillu naalakkersuisuni tamarmiusu­niilerlutik. Isumalioqatigiissitat isumaqarput malittarisassat atuuttut kingu­nerigaat naalakkersuisut suleriaasiata eqarpallaalernera. Taamaattumik isumalioqatigiissitat siunnersuutigaat apeqqutip nalilersoqqinneqarnissaa.

Apeqqutit inatsisiliortunut ingerlatsinermilu aquttunut tunngasut saniatigut isumalioqatigiissitat aammattaaq apeqqutit nunap ilaanut, kommunittaaq aaqqissuussaanerannut, tunnganerusut sammivaat. Taamaattumik naat­sorsuutigineqarpoq inaarutaasumik isumaliutissiissuteqarnissaq ilaqaru­maartoq siunissami kommunet suliassaannik, kommunet aaqqissuussaa­nerannik aammalu pisortat suliffeqarfiinik ataasiakkaanik.

3   Oqaatsit

Isumalioqatigiissitat suliassiisut malillugu ilaatigut namminersorneruler-nermi inatsimmi § 9 malillugu kalaallit oqaasiisa pingaarnersaallutik oqaa-siunerat, danskit oqaasiisa ilinniartitsissutigineqarluarnissaannik aammalu oqaatsit pineqartut tamarmik pisortatigoortumik atorneqarsinnaanissaannik  aalajan­gersakkat ilaatigullu oqaatsit Inatsisartut oqaluttarfiannit atugaa-sinnaasut eqqarsaatersuuteqarfigaat.

Oqaatsit pillugit isumalioqatigiissitat isumaliutersuuteqarneranni aallaavi­upput oqaatsit inuianni kulturikkut ilisarnaataanermik pingaartut saniatigut tassaasut inuit akunnerminni imminnut attaveqaqatigiissutigisartagaat.

Aamma isumalioqatigiissitat pingaartillugu erseqqissarpaat Kalaallit Nunaanni oqaatsinik marlunnik atuineq tassaanngitsoq pissutsinik immik­korluinnaq isigineqarsinnaasunik pissuseqarneq silarsuarmimi allami inuiaqatigiinni arlariinnik oqaaseqarneq nalinginnaanerummat paarlattuatut innani.

Aammattaaq isumalioqatigiissitat isumaqarput oqaatsit nunap inuisa amer-lanngeqisut ilinniakkatigut pisariaqartinneqaqisunik piginnaaneqarlu­alernis-saannut aporfiusariaqanngitsut.

Kalaallit oqaasii pillugit isumalioqatigiissitani isummat marluupput. Isumali­oqatigiissitani ilaasortat tamarmiusut isumaqarput kalaallit oqaasiisa pin­gaarnersaallutik oqaasiunerat ima pissusissamisoortigisoq namminersor-nerulernermi inatsimmi § 9-mi allassimasumik aalajangersagaqarnissaatut ittumik pisariaqartitsisoqarani.

Isumalioqatigiissitanili ilaasortat ilaat isumaqarput kalaallit oqaasiisa pin­gaarnersaallutik oqaasiunerannik aalajangersagaq pisooqataasoq siusin­nerusukkut kalaallit oqaasiisa uummarissaqqinneqarnerannut, taamaattu­millu namminersorneq pillugu inatsisissami taamaattumik aalajangersaga­qarnissaa suli pisariaqassasoq.

Danskit oqaasiisa qanoq inissisimanissaat pillugu isumalioqatigiissitani isummat siamasinnerupput; tamatuma saniatigut oqaatsit marluk pin­eqartut pisortatigoortumik oqaasiunissaannik namminersorneq pillugu inatsisissami allassimasoqarnissaa pisariaqartutut isigineqanngilaq; isuma­qartoqarpormi aalajangersakkat taamaattut inatsisini ataasiakkaani, asser­suutigalugu pisortat ingerlatsinerat pillugu inatsimmi, meeqqat atuarfii pil­lugit inatsimmi il.il., naleqquttuni allassimasariaqartut.

Oqaatsit Inatsisartut oqaluttarfianni atorneqarsinnaasut isumalioqatigiissi­tani oqaluuserineqarnerata aallaavigaa Inatsisartut suleriaasianni § 53-imi allassimasoq; taanna malillugu Inatsisartut ataatsimiinneri kalaallisut ingerlanneqartussaapput danskilli oqaasii atorlugit malinnaaffigineqarsin­naassallutik aammalu oqaluttoq danskisuinnaq oqaluttuuppat oqaasii kalaallit oqasii atorlugit malinnaaffigineqarsinnaassallutik.

Isumalioqatigiissitani isuma nalinginnaanerusoq tassaavoq oqaatsit suut Inatsisartut oqaluttarfiannit atorneqarnerat pillugu apeqqut Inatsisartunut qinersinermi qinerseqataasinnaanermut qinigaasinnaanermullu tunngasu­nut attuumalluinnartoq. Piginnaatitaanerit pisussaatitaanerillu malitsigiit­tariaqarnerannik tunngaviusumik isumaqarneq aallaavigalugu inuk qinerse­qataasinnaasoq qinigaasinnaasorlu nammineq naleqqutsinnerpaasaminik oqaaseqarnissaanik piiaaffigissallugu  eqqarsarnartoqartinneqarpoq.

Aammattaaq isumalioqatigiissitani uniffigineqarneruvoq Inatsisartut oqalut-tarfiannit taamaallaat kalaallit oqaasii atorlugit oqaluttarnissaq atul­ersis-sagaanni inuit inuiannut kalaallinut ilaalivissikkiartuaartinnissaannut inat-

siseqalernissaq pisariaqartinneqartoq, aammattaaq aningaasartuutitigut malitsigisassai annikitsuinnaanavianngitsut tamaasa ilanngullugit. Tama­tumami malitsigisariaqarpaa kalaallisut oqaluttuunngitsut kalaallisut ilinni­arnissaminnut kalaallillu oqaasii atorlugit oqariartuutiminnik saqqummiisin­nalernissaminnut piviusorsiorpalaartumik periarfissinneqarnissaat. Tama­tumani ilaatigut pisariaqarpoq piukkunnartunik ilinniusiornissaq kalaallit oqaasiisa takornartat oqaasiisut ilinniartitsissutiginissaat siunertaralugu.   

4   Nunanut allanut politikimi apeqqutit pingaarne­rit

4.1   Nunanut allanut politikeqarnermi apeqqutit pingaarnerit

Oqaluttuarisaanermi nutaanerusumi nunanut allanut politikimi apeqqutit ulluinnarni inuuner­mut tunngasunut pingaarluinnartunut sunniuteqarput. Tassani pineqarpoq Sorsunnersuit Aap­paanniit inuiaqatigiit nutarteriffigi­neqarnerat tikillugu, Danmarkip aammalu Kalaallit Nunaata EF-imi ilaasor­taaneranut isummat assigiinnginneri pissutaallutik namminersornerulernis­samik eqqarsaateqalerneq tunuartitassaanani qaffappoq. 70-kkunni puisit pillugit paasititsiniaanerit takutippaat New Foundlandip eqqaani puisinni­arneq nunarsuarmi nunani allani pisunut ulluin­narni inuuniarnermut qanoq sunniuteqartigisoq. Oqaluttuarisaanikkut misilittakkat tamakku namminer­sornerulerneq pillugu inatsit 1978-imeersukkut takkorliupput, tassani §16-imi allas­simammat "kalaallit inuussutissarsiornerannut pingaaruteqartunik" nunani tamalaani isumaqatigiinniartarnerni Namminersornerullutik Oqartussat soqutigisatik malersorsinnaassagaat.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat paasiniaaqqissaarnerminni Anorakrapportimi saqqummiunneqartoq sulinissamut najoqqutassamilu taaneqartoq uppernarsivaat. Nalunaaru­siap ersersippaa Kalaallit Nunaat oqaatsit "kalaallit inuussutissarsiornerannut pingaaruteqartut" saniatigut politikeqalerlunilu qanoq iliuuseqartartoq. Taamatut oqaasertaliinerup nunani allani politikimi peqataanissamut Kalaallit Nunaat killilerujussuarmik periarfissaqartippaa; kisiannili 1979-imiilli ineriartortoqarnerata takutippaa, ilumut kalaallit politikikkut nunanut allanut an­nertuumik suliaqalersimasut. Tamakku pipput Kalaallit Nunaanni pisariaqartitsineq aammalu nunani tamalaani inuiaqatigiinni allannguutit, pingaartumik EU-p ineriartornera eqqarsaatiga­lugu.

Sillimaniarneq pillugu politiki eqqarsaatigalugu namminersornerulerneq pillugu inatsit 1978-imeersoq avaqqullugu ineriartortoqarsimavoq, tassani apeqqutini sillimaniarnermut politikimut tunngasuni peqataanissamut kalaallit periarfissaqarnerat taaneqanngilluinnarsimammat. Sor­sunnersuit Appaanniilli amerikarmiut Kalaallit Nunaanni sakkutooqarfeqarput, taakkulu nunar­suarmi tamarmi sillimaniarneq pillugu politikimi nutaamik pingaaru­teqalernerisa allatut ajor­nartumik pisariaqalersippaat sillimaniarnermut politikimi apeqqutinut Kalaallit Nunaanni poli­tikikkut oqartussat isummer­talernissaat pisariaqartinneqalermat.

Namminersornerulerneq pillugu inatsisip inatsisitigut killeqartitsivoq. Ta­manna erseqqissumik takkorliuttarpoq nunani tamalaani isumaqatigiissu­tinik kikkut atsiornissaat pineqaleraangat. Naalakkersuinermik suliaqarneq inatsisilerineruinnaanngilaq.

Nunanut allanut politiki nalinginnaasoq pillugu pingaartumillu nunani allani aningaasarsior­nermut tunngatillugu Den Europæiske Union (EU), De Eu­ropæiske Fælleskabenut 1992-imi taartaalersoq annertusiartuinnartumik pingaaruteqaleriartorpoq nunallu ilaasortaasut amerlane­rulerlutik. Kalaallit Nunaat 1985-imi EF-imi ilaasortaajunnaarpoq. Kisianni tassunga attuumas­sutit pingaarutilerujussuupput. Ilaatigut akuttunngitsumik toqqaannartumik isumaqatigiinniar­tarnissat pisariaqartarput ilaatigullu naalagaaffeqatitta Danmarkip EU-mut

ilaasortaanerata aammalu EU-mik qaninnerusumik suleqateqaleriartornerata Kalaallit Nunaannut sunniutissai annertuumik maluginiarneqartariaqarlutik.

Nunanut allanut Sillimaniarnermullu politiki pillugu Suleqatigiissitat Nam­minersorneq pillugu Isumalioqatigiissitanut saqqummiussisarnerminni ul­lumikkut susassaqarfinni arlalippassuarni nukissat, tassalu aningaasat su­lisullu eqqarsaatigalugit, nunani tamalaani suleqatigiinnermi peqataanis­samut killiliisuusartut aammattaaq uppernarsaasertarpaat.

Sulinissamut najoqqutassami erseqqissumik oqaatigineqarpoq nunanut al­lanut sillimaniarner­mullu politiki pineqartillugu pisinnaassuseqarneq, pisus­saaneq iliuuseqarnissamullu periarfissat pillugit apeqqutit pingaaruteqarlu­innartuusut. Nunap suulluunniit nunanut allanut sillimaniar­nermullu poli­tikimut apeqqummut pisinnaassuseqarnermi ineriartornera nammineq aalajangiif­figisarpaa. Kisiannili pisussaaneq iliuuseqarnissamullu periarfissat naalagaaffimmi oqartussanit aammalu nunani tamalaani inuiaqatigiinnit sunnerneqartarput. Tamanna inatsisilerinermut naalakkersuinermullu atuuppoq. Inatsisini tunngaviusuni allassimavoq naalagaaffimmi oqar­tussat kisimik nunanut tamalaanut isumaqatigiissuteqarsinnaasut. Namminer­sorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaqarput Kalaallit Nunaat nammi­neersoq tunngavissinniarneqassappat inatsisini tunngaviusuni allassimasut annertuninngorlugit nassuiarsinnaasariaqartut.

4.2   Aallaavik

Nunap qanoq issusia, silaannaa, inuttussusia pisuussutaalu qanoq iliuuse­qarsinnaanermut aala­jangiisuusaqaat. Aamma taamaappoq nunanut al­lanut sillimaniarnermullu politikimi suliat eq­qarsaatigalugit, Danmarkimut attuumassuteqarneq immikkut pingaaruteqarmat. Akisussaaffiit assigiin­ngitsut Namminersornerullutik Oqartussanit tiguneqartarnerat ilutigalugu susassaqar­finni taakkunani nunanut allanut politikimut tunngasut malin­naasarput. Naalakkersuisoqarfiit tamarmik suliassaqartarput Kalaallit Nunaata avataani attaveqarfissanut tunngasunik. Inuiaqa­tigiit ineriartortin­neqarneranni nunat tamalaat aningaasarsiornerannut peqataanissaq pisariaqar­poq. Taamaattumik aalisarneq, piniarneq, avatangiisit, takornari­aqarneq, assartuineq niuernerlu pillugit nunanut allanut politikeqarnissaq pingaaruteqarluinnarpoq. EU-mut isumaqatigiissute­qartarnissamik Kalaallit Nunaata qanoq pingaartitsinerata ersersippaa tamanna Kalaallit Nu­naata aningaasarsiorneranut pingaaruteqartigisoq. Tassani pineqarput aalisarsin­naatitaanermut toqqaannartumik akiliuteqartitsisarnerit aammalu akim­misaartitaanani nioqqusianik Europami niuerfinnut tunisaqarsinnaanissaq. Taakku tamarmik imminut napatissinnaasumik ineriartornis­samik nunar­suarmioqatigiinnullu akulerukkiartuaarnissamik oqartarnermut attuumas­suteqar­put. Tamanna imatut paasisariaqarpoq kalaallit nunarsuarmio­qatigiinni periarfissaqaannanngit­sut, kisiannili aamma pisussaaffeqartut. Nunani tamalaani inuiaqatigiit nunanut allanut piuma­saqaatigisartagaat, Kalaallit Nunaannut aamma piumasaqaatigineqartarput.

Sillimaniarnermut politikimi apeqqutit namminersornerulluni oqartus­saaneq pillugu inat­simmi pineqanngillat. Tamakku qallunaat naalakkersui­suinit aalajangerneqartarput Folketingi akisussaaffigalugu. Kisianni ullu­mikkut pissutsit namminersornerulluni oqartussaanermut inat­sisip atuuti­lersinneqarneraninngarnit allaanerupput. Nunani tamalaani sorsuunnis­samut atugas­sanik sakkukillisaanissamik isumaqatigiissutit aammalu qaartartut igeriuttakkat upalungaarsi­maffiginissaat pillugit ullumikkut oqal­littarnerit ersersippaat, Kalaallit Nunaata sillimaniar­nermut politikiani apeqqutit Thule Air Basemut, Pituffimmut, tunngasuinnaat apeqqutaajun­naarsimasut. Sillimaniarnermut politikimi apeqqutit nalinginnaasut oqallin­nermi ilaalernikuup­put.

Kulturimut politiki eqqarsaatigalugu nunarput oqaluttuarisaanermigut Danmarkimut nuna­nullu avannarlernut qanittumik attuumassuteqarpoq. Pingaartumik Nunanut Killernut Avan­narlernut attuumassuteqarneq ukiuni kingullerni malunnarsilluarsimavoq. Pingaartillugu eqqar­saatigineqarpoq nunani avannarlerni sulisartoqarnikkut ilinniartitaanerit arlallit peqatigiilluni akuersaarnissaat qulakkeerniarneqassasoq. Nunatta Amerikap Avannarliup nunavissuanut qa­ninnera aammalu Amerikami Avannarlermi inunnik nag­gueqateqarneq pissutigalugit aamma pissusissamisoorpoq Canadami nam­minersorfeqarfiit nutaat attaviginissaat annertuumik pin­gaartissallugu.

Inuit amerlanersaat nunani issittuni inuit kulturiannik sorlaqarput. Ta­manna immikkut ittumik pisussaaffeqalersitsivoq aammalu nunap inoqqaa­visa inuttut piginnaatitaaffii naalagaaffinnut attuumassuteqarfigisanut sa­nilliullugit qanoq ililluni qulakkeerneqassanersut nunarsuarmi ta­marmi oqallinnermut immikkut ittumik tunngaviulernissaat.

Aamma avatangiisinut pinngortitallu illersornissaanut tunngatillugu nunarsuarmi ineriar­torneq pissutaalluni Kalaallit Nunaat pinngitsaalineqar­poq nunanut allanut politikimik ingerlat­sinissaminut. Pinngortitap nujuarta­nik uumasullip iluaqutigisinnaanissaa nunanut arlalinnut suleqatiginiakkat­sinnut pinngitsoorani atuuttussaatitaanngilaq. Avatangiisit pillugit apeqqutit ullumikkut nunarsuarmut tamarmut tunngasuupput. Immat aalisakkanut minnerunngitsumillu nunat issittut imartaani uumasunut miluumasunut ajoqutaasumik mingutsinneqarnerisa unitsin­nissaat pillugu Kalaallit Nu­naata nipaa tusarliunneqartareerpoq. Tamatuma saniatigut nunar­suup si­laannaata kissatsikkiartornerata kingunerisaanik silaannaap allanngortar­nerinit Kalaallit Nunaat aamma sunnerneqartussaavoq. Nunat tamalaat eq­qarsaatigalugit Kalaallit Nunaat isummaminik paasineqarnissaminut akueri­neqarnissaminullu sulissuteqartariaqarpoq aammalu ineriartornerup nalin­ginnaasup sunniuteqarfiginissaanut iliuuseqartariaqalerluni. Ukiuni agger­suni susassaqarfinnut taakkununnga Kalaallit Nunaata suliniuteqarnerata annertusinissaa naat­sorsuutigisariaqarpoq, nunani tamalaani oqallittarnerit aporaattarnerillu amerlatsikkiartormata.

Aningaasarsiorneq eqqarsaatigalugu nuna ajornakusoortumik tunngavis­saqarpoq, aningaasat nunap isertittagai ataasiinnarmit pisarmata, tassalu aalisakkanik qalerualinnillu avammut tuni­saqartarnikkut. Susassaqarfiit al­lat soorlu takornariaqarneq kiisalu aatsitassanik misissueqqaar­neq iluaqu­teqarnerlu suli annikitsuinnarmik pingaaruteqarput.

Taakkunannga avammut tunisartakkanit isertittakkat inuiaqatigiit ineriar­tortinnissaannut atus­sallugit ullumikkut naammanngillat. Inuiaqatigiit atu­garissaarfiisa attatiinnarneqarnissaannut aningaasat pisariaqartinneqartut naluneqanngitsutut naalagaaffimmit ataatsikkut tapiiffigine­qarnikkut pisar­pavut.

4.3   Nunanut allanut sillimaniarnermullu politikimi siunertat

4.3.1    Aallaqqaasiut

Nunani tamalaani inuiaqatigiinni inuiaat kalaallit immikkut ittumik kinaas­suseqarnerisa ma­lunnartinnissaata pisariaqassusia pissutaalluni Namminer­sorneq pillugu Isumalioqatigiissitat nunanut allanut sillimaniarnermullu po­litikimik aamma suliaqarnera tunngaveqarpoq. Imminut mattunnissaq peri­arfissaanngilaq, taamaattumillu Kalaallit Nunaata nunanut allanut politikia pinngortarpoq nunanit allanit sunniinerit nunamilu namminermi aalajangii­sarnerit kingunerat­tut.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat piginnaatitaanertik naaper­torlugu isumaqarput nunanut allanut politikeqarnikkut iliuusiusartut inger­lanneqartariaqarallartut Danmarkimik peqateqarluarluni naalagaaffeqati­giinnerup iluani.

Tamanna tunngavigalugu inuiaqatigiit kalaallit siunissami piginnaatitaasari­aqarput susassaqar­finni pisariaqartinneqartutut isigineqartuni nunanut al­lanut politikerisamigut isummatik annit­tassallugit. Namminersorneq pillugu inatsisissami tunngavissaq tamanna sapinngisamik an­nertunerpaamik pin­gaartinneqartariaqarpoq. Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat na­lunngilaat tamanna pisinnaasoq immikkoortut marluk atorlugit, immik­koortup aappaa aatsaat ingerlanneqarsinnaammat inatsisit tunngaviusut ataatsimoorussat nutarternissaasigut.

4.3.2    Illersornissamut sillimaniarnermullu politikikkut apeqqutit

Sillimaniarneq pillugu politikimi Kalaallit Nunaat namminersortoq sillimani­arneq pillugu poli­tikimi atugassarititaasunut tunngaviusunut malinnaasari­aqarpoq: Kalaallit Nunaata illersorne­ranut tunngasut tamarmik NATO-mi atugassarititaasut iluanni Danmarkimit USA-millu aqun­neqarput. Kalaallit Nunaat nammineq suleqatigiinnermi tassani aalajangiisinnaassuseqanngi­laq. Tamanna namminersornerup ataani allanngortittariaqarpoq aammalu Kalaallit Nunaat ilaatigut nunarsuup suani inissisimanini tunngavigalugu nunanut allanut politikimi sillimaniar­nermut politikimut tunngasortai pillugit naleqquttumik peqataanissaminut inissittariaqarpoq.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat suliassaannut ilaavoq Kalaallit Nunaata imartaa­ni tamakkiisumik kisimi oqartussaanerup nakkutiginissaa­nut aammalu aalisarnermik nakkutil­liinermi kalaallit peqataanissaat nalilis­sallugu. Tamanna pisinnaavoq Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissi­tat isumaat malillugu Danmarkimik naalagaaffeqateqarnermi nutartikkami atugassarititaasut iluanni aammalu illuatungeriit marluusut periarfissariti­taasunik ilapittuinis­samik ataatsimoorluni paasinninnerisigut.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat ukiuni aggersuni susassaqar­fimmi tassani periar­fissat marluk tunngaviusumik isumaliutissiissummini saqqummiuppaat. Periarfissami siul­lermi pineqarpoq isumaliutissiissummi ilusiliunneqartutut pinngitsoorani sakkutuujusussaati­taaneq aammalu sak­kutuujunani inuiaqatigiinnut kiffartuussinissaq atuutilersinneqassanersut, taamaalillunilu Danmarkimik naalagaaffeqateqarnermut nutartikkamut ti­mitalimmik ilapittuis­salluni. Periarfissap aappaa tassaavoq Kalaallit Nu­naata namminersortup angutinut arnanullu inuusuttunut tamanut nammi­nernut aalajangertissagaa piumassutsimik sakkutuunut isumaqati­giissute­qarnissaq, assersuutigalugu sakkutuuni imarsiortuni sulinissaq siunertara­lugu.

Oqaatigineqareersutut amerikarmiut maaniinnerat oqaluttuarisaanikkut kingornutat ilagaat malunnarluartoq. Taamatut najuunneq ullumikkut taamaallaat Thule Air Base-mi pivoq. Ulloq manna tikillugu sakkutooqarfiup avatangiisinut sunniinera suliffeqarfittullu atuunnera pillugu Kalaallit Nu-naat taamaallaat politikeqarpoq. Politikikkut apeqqutit pingaarutillit pine-qartil­lugit sakkutooqarfiup suliaanut tunngasunut Kalaallit Nunaat nammi-nerisaminik suli politikeqanngilaq.

Pissusissamisoorpoq Kalaallit Nunaat namminersortoq sakkutooqarnikkut sulianut Kalaallit Nunaanni ingerlanneqartunut isummertassappat, tassani aamma ilanngullugu Thule Air Base. Taamaattumik Namminersorneq Pil­lugu Isumalioqatigiissitat siunnersuutigaat nunarsuarmut eqqissisiman­e-rusumut kalaallit peqataasinnaanissaat siunertaralugu naalakkersuisut inatsisartullu kissaateqassasut, Thule Air Base nunanut tamalaanut – ameri­karmiuinnaanngitsunulli – upalungaarsimaffittut qaammataasanillu sumiis­susersisarfittut ineriartortinnissaanik. Matumani eqqarsaatigineqar-poq paasissutissat Thule Air Basemi atortut atorlugit pissarsiarineqartut sulif­feqarfimmut FN-ip ataani inissisimasumut, nunani tamalaani sakkukillisar­nissamut isu­maqatigiissutinik nakkutilliisussamut, atugassan-ngortinneqar­nissaat. Tassani pineqarput sakkut atomitallit siaruaanngin-nissaannik isu­maqatigiissutit, atomimik misileraalluni qaartitsisarnis­samut inerteqqutit, sakkunik kemi aamma bakteriat atorlugit misileraanissamut inerteqqutit il.il.

Aammattaaq Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaqarput amerikarmiut allallu Kalaallit Nunaanni sakkutooqarnikkut atortullit sulial­lillu siunissami tunngaveqartinneqartalis­sasut isumaqatigiissummik Kalaallit Nunaata atsioqataaffigisaanik. Taamaattumik Illersornis­samut isu­maqatigiissut 1951-imeersoq kiisalu kingusinnerusukkut tapiliussatut isu­maqatigiis­sutit Kalaallit Nunaata tamakkiisumik peqataatillugu isu­maqatigiinniutigeqqinneqartariaqar­put, tapiliussatut isumaqatigiissutinik iluarsiivigiinnartarnagit.

4.3.3    Apeqqutit nunanut allanut politikimut nalinginnaasumut tunngasut

Kalaallit nunanut allanut politikeqarnissaat namminersornerulluni oqartus­saaneq pillugu inatsimmi killeqartinneqaqaaq. Kisianni Namminersornerul­luni Oqartussaanerup aallartitsi­arneraniit EF pillugu innuttaasut taasitin­neqarnerat aammalu nunat avannarliit suleqatigiinne­rannut ilanngunnerup takutippaat nutaamik ineriartortoqalersoq. Ukiut ingerlanerini imminut paaseqatigiilluni timitalimmik ineriartortoqarpoq Kalaallit Nunaata nunanut allanut politikimut isersinnaalernissaanik qulakkeerisumik, naak tamanna namminersornerulerneq pillugu inatsimmi toqqaannartumik eqqar­saatigineqarsimanngikkaluartoq. Inuussutissarsiornermut (aalisarnermut) tunngatillugu pineqarput assersuutigalugu EU-mik isumaqatigiinniartar­ne­rpassuit kalaallit isumaqatigiinniartuinit ingerlanneqartartut naala­gaaffeqatigisamit taperser­sorneqartumik. Aammattaaq oqaatigisariaqarpoq naalagaaffeqatigiinneq imaanngimmat, poli­tikikkut susassaqarfinni pin­gaarutilinni Kalaallit Nunaata politikiminik saqqummiussinissaa mattusima­neqartoq, aammattaaq apeqqutit naalagaaffeqatigiinnerup iluani isumaqa­tigiinngis­suteqarfiusut eqqarsaatigalugit. Taamaattumik Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaqarput nunanut allanut attuumassutinut tunngasut pillugit namminersornerulerneq pillugu inatsit nutarterneqar­tariaqartoq. Periaaseq atuuttoq minnerpaamik inatsisikkut takkorli­uttariaqarpoq aammalu annertusartariaqar­luni. Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat pingaartippaat naalagaaffimmi Oqartussat nunanut tamalaanut tunngasunik Kalaallillu Nunaannut soqutiginaatilinnik isumaqa-tigiinnialersinnatik Kalaallit Nunaannik pinngitsoornatik isumaqatigiinni-artarnissaat inatsisitigut tunngavilerneqassasoq.

Tassunga tunngatillugu Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat aamma isumaqarput Namminersornerullutik Oqartussat qallunaat naalak­kersuisuinut apeqqut saqqummiutissagaat Danmarkip naalagaaffianik oqartarneq iluarsineqarsinnaanersoq Kunngeqarfik Danmark-in­ngortillugu assigisaanilluunniit nunanut tamalaanut tunngatillugu naalagaaffiup ilai tarmarmik oqartussaasunit sinniisuuffigitillugit atorneqartartussamik. Dan­markimut attuumassuteqarner­mut apeqqutit pillugit EU-kommissionip oqartussaaffigisai tamaasa pineqartillugit isumaqati­giissutit ataasiakkaat periarfissiinerat malillugu taamatut kissaateqarneq kalaallit tungaanniit saqqummiunneqartillugu namminerisamik sinniisuutitaqarnissaq piumane-qartariaqarpoq, taa­matullu kissaateqarneq kalaallit tungaanniit saqqum­miunneqartassalluni. Tamanna pisinnaan­ngippat periuseq una tikkuarne­qassaaq; „Danmark Kalaallit Nunnaat sinnerlugu“.

Namminersornerulluni oqartussaanerup atuutilersinneranit ukiut arlalialuit ingerlaneranni Ka­laallit Nunaannut Ministereqarfik atorunnaarsinneqarpoq. Tamatuma kingorna naalagaaffiup suliassai sinneruttut ministereqarfinnut allanut agguaanneqarput. Tamanna pissusissamisoor­poq. Kisiannili aamma ajoraluartumik ima kinguneqarpoq Kalaallit Nunaat puigorneqaqqajut­tarluni qallunaat inatsisaat nutartikkat Kalaallit Nunaannut aamma attuumassutil­lit, aalajanger­sarneqaraangata. Soorlu taamatut pisoqartarpoq qallunaat inatsisaat EU-p maleruagassaannut naleqqussarneqaraangata. Taamaaliornikkullu Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu maleruagas­sanik as­sigiinngitsunik tunngavissaqalersoortoqartarpoq, naak tamanna isumagine­qanngikkalu­artoq.

Taamaattumik Namminersorneq Pillugu Isumalioqatigiissitat siunnersuuti­gaat Danmarkimi qitiusumik allaffeqarfiit imaalillugu aaqqissuunneqassas­sut, ministereqarfiit suliassaat nunanut tamalaanut tunngassutillit suliari­tillugit Kalaallit Nunaannut pingaaruteqalersinnaasut aamma maluginiarsin­naalissallugit. Tamanna anguneqarsinnaavoq ministereqarfiit – soorlu nunanut allanut ministereqarfik taamaattoq – Kalaallit Nunaannut ataqati­giissaarisussamik qaffasissumik inissisimasumik toqqaanerisigut.

Susassaqarfinni arlalinni, soorlu IWC-mi sulinermi taama pisoqartartoq, nunani tamalaani isumaqatigiinniarnissani toqqammavissanik piareer­sarnerni kalaallinik/qallunaanik aalaakkaa­sumik suleqatigiinnik pisariaqar­titsisoqarsinnaavoq. Sulisumut Kalaallit Nunaannut tunngasut pillugit akisussaasutut sulialimmut suleqatigiinni taamaattuni ilanngunnissaq pis­susissamisoor­poq.

Nunanut allanut tunngasunik misissuinerminni Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat aammattaaq maluginiarpaat kalaallit folketingimut ilaasortaatitaasa Inatsisartut Nunanut allanut aammalu Sillimaniarnermut politiki pillugu ataatsimiitsitaliaannut peqataatinneqartarnerat ilu­aqutigineqarluartoq. Tamatumunnga peqatigitillugu Namminersorneq pil­lugu Isumalioqatigiis­sitat aamma isumaqarput nunanut allanut politikimi suliaqarnermi kalaallit folketingimut ilaa­sortaatitaat naalakkersuisut an­nerusumik peqataatittarsinnaagaat taamaalillutillu qallunaat Fol­ketingian­nut suliat annguttarsinnaasalissallugit, ilaatigut Udenrigspolitisk Nævnimut.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat misissuinerminni paasivaat, inatsisitigut killigi­titat siuliani taaneqartut saniatigut pisinnaassuseqarti­taaneq, susassaqarneq iliuuseqarsinnaa­nerlu aamma nukissanut kil­liliisuusartut. Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat na­lunngilaat naalakkersuisut Inatsisartullu sukkulluunniit atuuttut pisortat nukingisa sumut ator­nissaat salliutissanerlugu namminneq aalajangigassarigaat. Aamma maluginiarneqarpoq aqut­sinermik ingerlatsiviit amerlasuut eqqar­saatigigaanni inatsisit aporfiuneq ajortut nunanut alla­nut tunngasunik ili­uuseqarnissamut. Aporfiusut tassaasarput nukissat suliamut atussallugit im­mikkoortitat.

4.3.4              Kalaallit Nunaat aammalu Nunarsuarmi Nunap Inoqqaavi

Oqaluttuarisaanikkut ineriartorneq aammalu nunat issittormiut suleqati­giinneranni ilaatigut ICC aqqutigalugu innuttaasut peqataanerat eqqar­saatigalugit Namminersorneq pillugu Isumali­oqatigiissitat pissusissami­soortutut isigaat, taamatut suliaqarneq nunanut tamalaanut attuumas­sutilik immikkut ittumik maluginiarneqassappat. Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaqarput kalaallit inuiaasut inatsisit inuiannut ta­manut tunngasut toqqammavigalugit. Ta­matumunnga peqatigitillugu kalaallit nunap inoqqaavisut imminnut isigipput, nunarsuarmi nu­nat inoq­qaavi allat nammaqatigalugit. Nunap inoqqaavi immikkut ittunik ajornar­torsiuteqartar­put piusinnaanerminni tunngavigisatik attatiinnarniarlugit aammalu piginnaatitaaffitik illersor­niarlugit. Taamaattumik kalaallit toq­qaannartumik peqataanissaat pisariaqarpoq.

Tamanna tunngavigalugu Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat tunngaviatigut isuma­qarput, nunarsuarmi nunap inoqqaavi pillugit suliniu­tissat pisariaqartut taamatullu kulturikkut tamatiguussutsip qulakkeernis­saa ingerlanneqartariaqartoq sutigut tamatigut FN nunarsuarmi tamarmi qullersaasutut katersuuffigalugu. Permanent Forumimi periarfissat iluanni kalaallit suliamut tamatumunnga pingaaruteqartumut aalajangiisooqataa­sariaqarput. Isumalioqatigiissi­tat tungaanniit pingaartinneqarpoq nunap inoqqaavisa piginnaatitaaffiinik suliaqarnerup kingu­nerissanngikkaa ammip qalipaataa imaluunniit naggueqatigiikkuutaat tunngavigalugit immik­koortit­sineq. Kisiannili aappaatigut aamma pingaaruteqarluinnartuuvoq nunap inoqqaavinik akuerisaasumik immikkoortitsinerup, nunani tamalaani isu­maqatigiissutini takussaasup, aala­jangiusimaannarneqarnissaa. Kalaallit Nunaat qiviassagaanni arfanniarsinnaatitaanissap atuut­siinnarneqarnissaa matumani apeqqutit pingaarnersaraat.

4.3.5    Kalaallit Nunaata nunanut allanut sullissiviata aaqqissuussaa­ne­ra

Oqaatigineqareersutut nunanut allanut politikimi suliniutit tamarmiusut na­lilerneqassatillugit inatsisitigut periarfissat sulianullu piukkunnassutsit nukissarititaasut peqatigalugit aalajangii­suusartut. Tamatuma saniatigut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaat malillu­gu qanoq aaqqissuussineq aamma pingaaruteqarpoq.

Aaqqissuussinikkut isuma aallaavigalugu 1982-imi EF pillugu taasisit­sereernermi ilaasortaa­junnaarnissamut isumaqatigiinniarnerit peqati­galugit ineriartorneq sukkatsippoq. Isumaqatigiinniarnerit ingerlan­neqareermata 1985-imi ilaasortaajunnaarneq anguneqarpoq. Nunanut al­lanut politikikkut isumaqatigiinniartarnerit ingerlateqqinneqarput soorlu sakkutooqarfinnut apeqqutini, Kangerlussuup tigunerani kiisalu Jan Mayen pillugu suliap ingerlanneqarnerani aallartitaqarnikkut. Atorfilittat siulliit Namminersor-nerullutik Oqartussanit toqqarneqarlutik apeqqutinik nunanut allanut attuu-massutilinnik suliallit naalakkersuisut siulittaasuannut attuu­massuteqarput Danmarkimilu allaffeqarfimmi suliffeqarlutik. 1984-imiit Nordisk Råd/-Nordisk Ministerrådimi peqataasareernikkut aammalu 1985-imiit EF-imik ukiumoortumik aalisarneq pillugu isumaqatigiinniar­tareernikkut nunanut allanut tunngasut atorfilittanit isumagineqar­nerat N­uummut nuunneqarpoq suliassat nutaat Namminersornerullutik Oqartus­sanit tigune­qartarneri ilutigalugit. Kalaallit Nunaanni aalisarnermik piniarnermillu inatsisitigut ingerlatsi­neq pillugu pisinnaatitaanerup ilaata sinneruttup oqartussaaffigilernissaanut atatillugu suliassat Inuussutissar­siornermut Pisortaqarfiup januarip aallaqqaataani 1985-imi suliarisalerpai.

Danmarkimi allaffeqarfik nunanut allanut sullissiviup ilaatut ingerlaannar­poq direktøriatalu nunanut allanut direktøritut suliat isumagisarai naalak­kersuisut siulittaasuata allattoqarfiani nunanut allanut tunngasunut allaffiup 1994-imi pilersinneqarnissaata tungaanut, kingornalu sinniisuutitaqarfittut allaffinngorluni. Kalaallit Nunaat Brysselimi 1992-imi julimi sinniiseqa­ler­poq. 1998-imi Kalaallit Nunaat Ottawami sinniiseqalerpoq. Taamatut sin­niiseqarneq au­gustusip 31-anni 2002-imi unitsikkallarneqassaaq.

Nunanut allanut tunngasunut sullissiviup sulisunik nunani allani inissii­sarnera marlunnik pin­gaarnernik pissuteqarpoq. Siullermik nunatsinni naalakkersuinikkut allaffissornikkullu sulia­qarnissaq siunertaralugu suleqatigisartakkat pingaarnerpaat pillugit paasissutissanik katersisin­naasunik sulisoqartariaqarpoq. Paasissutissat katersat nammineq pigisari­aqarput allanit paasis­sutissinneqartarneq kisiat toqqammaviginagu, soorlu qallunaat nunanut allanut tunngasunut sullissiviat, nutaarsiassaqarfiit na­linginnaasut assigisaallu.

Aappassaanik ataatsimiittarnerni pisartunilu allani inunnik Kalaallit Nunaannut sinniisuusin­naasunik peqarnissaq pingaaruteqarsinnaavoq aamma oqariartuutinik tunniussisussatut aallar­tinneqarsinnaasumik nam­mineq aallartitarisap ingerlaannartumik akissuteqarfigineqartarnissaa siu­nertaralugu. Taamatut suliaqarnerup ilaa assinguvoq allanut tunngatillugu oqaatsimut alla­nik sunniiniarnermik isumaqartillugu nassuiarneqartartu­mut.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat nalunaarsugaat malillugit nunanut allanut poli­tikikkut apeqqutinik suliaqarneq nunanut allanut tunga­sunut allaffimmit aammalu naalakker­suisut allaffeqarfiisa pisortaqarfiinit allanit agguarneqarsimapput imaalillugit, pisortaqarfinni ataasiakkaani suli­aqarneq ataatsimut isigalugu, ukioq ilivitsoq sulisartunut naatsorsorlugu, nu­nanut allanut tunngasunut allaffimmi suliaasartunit annertunerulluni.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaqarput Kalaallit Nunaata nammineq suli­niutaasa aaqqissuussaanikkut nukittorsarnissaat tunngaviussasoq, nunanut allanut politikkimi siunertat saqqummiussinnaa­nissaat aammalu nunani tamalaani ajunngitsumik angusaqartarnis­sat pin­gaartinneqartuassappata.

Taamaattumik Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat innersuus­sutigaat nunanut alla­nut tunngasunut allaffik naalakkersuisunut siulittaa­sup ataani pisortaqarfittut allanngortinne­qassasoq, Kalaallit Nunaata nuna­nut allanut sullissiviata aaqqissuussaanera pillugu suliner­mut pappiaraatini allassimasutut. Ukiuni aggersuni aaqqissuussinerup annertusarnissaanut pi­lersaarutip akuersissutigineqarnissaa ilutigalugu tamanna pisariaqarpoq. Namminersorneq pil­lugu Isumalioqatigiissitat immikkut ittumik pingaartip­paat allaffissornikkut isumalluutit nu­kittorsarneqarnissaat niuernikkut, sil­limaniarnermut politikikkut aammalu piujuaannartitsinis­saq tunngavigalugu atuisinnaanissat ineriartortinnissaat siunertaralugit, Kalaallit Nunaata avammut saqqummertarnera tutsuiginarluartumik pisinnaaqqullugu. Aam­mattaaq nunanut alla­nut tunngasunut pisortaqarfiup nutaap oqartussaaffi­lernissaa pingaaruteqarpoq, nunanut allanut politikimi apeqqutini tamanut tunngasuni naalakkersuisut aalajangertagaasa takussutissarta­limmik malit­seqartarnissaat qulakkeerniarlugu.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat pingaartippaat pisortaqarfiit ataasiakkaat pisin­naasatik attatiinnassagaat annertusassagaallu nunanut tamalaanut tunngasunik suliaqarnerup ingerlatiinnarnissaa qulakkeerniar­lugu.

Kalaallit Nunaata ukiut ingerlaneranni naalagaaffiup nunanut allanut tunngasunut sullissiveqar­fia qanittumik suleqatigaa. Kalaallit Nunaata nammineerluni nunanut allanut politikeqarnissaa­nut periarfissat nukittor­sarneqarnissaat Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat kissaati­gaat, tassungalu atatillugu Københavnimi nunanut allanut sullissiveqarfiup nu­tartikkamik sule­qatigiissusiorfiginissaa takorloorlugu. Siunissami aamma Namminersornerullutik Oqartus­sat/Namminersorlutik Oqartussat suliassa­qarfiini suli pingaaruteqarluinnartuussaaq nunanut allanut ministereqarfiup immikkut paasisimasaasa iluaqutiginissaat. Kiisalu kalaallit ataasiak­kaat, kalaallit suliffeqarfiutaat, nunani tamalaani niuertut, suli naalagaaffiup aal­lartitaqarfiinik nunanilu tamalaani siniiseqarfiinik annertuumik iluaquteqartuartussaapput.

Tassungalu tunngatillugu Isumalioqatigiissitat periarfissaq suli ataaseq erseqqissarusuppaat. Danmarkimi naalakkersuisut Kalaallit Nunaannilu namminersorlutik oqartussat isumaqatigiis­susiorsinnaapput, nunanut al­lanut ministereqarfik allaffimmik pilersitsissasoq, naalagaaffeqati­giinnerup ataatsimoorussamik nunanut allanut politikeqarnissaanut immikkut susas­saqarfinnut sunniuteqartussamik.

Taamatut eqqarsaateqarneq tusaaniarneqassappat pingaaruteqarluinnar­poq oqartussaasut pine­qartut tamarmik allaffeqarfimmik taamaattumik as­sigiimmik atuisinnaatitaanissaat.

4.4   Naggasiussat

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat erseqqissumik isumaqarput, nunanut allanut aammalu sillimaniarnermut politikikkut susassaqarfimmi annertunerusumik suliniuteqarnissaq piviusumik periarfissaqartoq, naalak­kersuinikkut aningaasarsiornikkullu isumalluutit pisaria­qartinneqartut an­nertusilerneqarpata. Taamatut naliliineq tapertaavoq pingaarutilik Nam­miner­sorneq pillugu Isumalioqatigiissitat naliliissutaannut pingaarner­mut, tassalu susassaqarfinni taakkunani kalaallit peqataanissaannut inatsisitigut atugassarititaasut annertusineqarnissaannut. Tamanna imatut paasineqassaaq namminersorneq pillugu nutaamik inatsisiliortoqassasoq, Namminersorlutik Oqartussat nunanut allanut politikimut pisinnaatitaane­rannik inatsisitigut tunngavissiisumik.

5   Inunnik isumalluuteqarneq

5.1   Aallaqqaasiut 

Suleqatigiissitat ataatsit inunnik isumalluuteqarneq pillugu suliaqarput tas­sani ilanngullugit pingaartumik suliffeqarnermi ilinniartitaanermilu pissutsit.

Suleqatigiissitat suliatik aaqqissuuppaat naalakkersuinikkut susassaqarfiit tallimat makku sammillugit:

       Pisunik nakkutilliineq

       Suliffeqarnermi sulisussarsiortarneq

       Suliffeqarnermi neqerooruteqartarneq

       Sulisitsisup sulisullu akornanni attuumassutit

       Pilersaarusiorneq, allaffissorneq kiffartuussinerlu

Naalakkersuinikkut susassaqarfiit taakku tallimat kapitalimi matumani tul­leriinnilersuutitut atorneqarput. 

5.2   Pisunik nakkutilliineq 

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaqarput inunnik isumal­luuteqarnerup pitsaanerusumik iluaqutiginissaanut sakkussaq pingaarutilik tassaasoq qulakkiissallugu naalakkersuinermik suliallit aammalu aalajangii­sartut allat pitsaanerpaanik sakkussaqarnissaat suliffeqarnermi ullumikkut tunngavissat siunissamilu tunngavissatut ilimagisat nalilersornissaannut. Sakkussat taakku matumani ataatsimoortinneqarput pisunik nakkutilliiner­mik ataatsimut taaguuserlugit.

Pisunik nakkutilliinermi siunniussat pingaarnerit imatut oqaasertalerneqar­sinnaapput:

Suliassat nutaat ajornartorsiutillu suliffeqarnermi sunniuteqar­tussatut naatsorsuutigineqartut aammalu naalakkersuisunit ar­laatigut iliuuseqarfigisariaqartut suussusersissallugit. Aammat­taaq anguniakkat periutsillu  iliuuseqarnissamut tunngavissiisin­naasut ineriartortissinnaajumallugit.

Ataatsimut manna oqaasinnaaralugu najoqqutarineqarsinnaavoq: ”Tamatigut suli pitsaanerusumik qanoq iliortoqarsinnaavoq”. Pisunik nakku-tilliineq tun­ngavissatut pingaaruteqarpoq suliffeqarfinnut ilinniartitaaner-nullu tunnga­tillugu suliniutit pitsaanerulersikkiartuaarnissaannut naalak-kersuinikkut pit­saasumik aalajangiisoqartarsinnaaqqullugu.

Pisunik nakkutilliinermi immikkuualuttut makku ilanngunneqarsinnaapput:

       Suliffeqarfiit ilinniarfiillu aalajangersimasunik tunngaveqarluni  uut­tortartarnissaat, makku pilersinnissaat ilanngullugit:

o    Suliffeqarneq pillugu naatsorsoqqissaakkat nutartertuakkat piukkunnartullu,

o    sulisut amerlassusiat, suliat, suliffissaaleqineq, akissarsiat iser­titallu kiisalu sulisinnaasut piukkunnassusii il.il. pillugit naatsorsoqqissaakkat.

o    Ilinniarneq pillugu naatsorsoqqissaakkat nutartertuakkat piuk­kunnartullu, ilinniartut amerlassusiat, taamaatiinnartar­tut naammassisartullu il.il. pillugit naatsorsoqqissaakkat.

       Suliffeqarnermut ilinniartitaanermullu politikimi suliniutit tamarmiu­sut immikkoortuisa ataasiakkaat nalilersortuarnissaat.

       Sumiiffinni suliffissarsiuussisarfiit ilinniarfiillu ingerlaavartumik nalu­naarsuutinik nassiussuiuarnissaat.

       Inuussutissarsiutillit sulisussanik piukkunnaatilinnik piumasaqartar-ne­rat tunngavigalugu suliniuteqarfinni tamani angu­ni­akkanik angu-sanillu aqutsineq.

       Aningaasaliissutit iliuutsillu anginerusut tamarmik kingunerannik nali­lersuisarneq (taakkununnga ilanngullugit aningaasaliissutit an­gusallu pillugit  paasiniaaqqissaarnerit)

       Benchmarking (imaappoq nunat allat aammalu nunat immikkoortui­sa allat killiffiinik ineriartornerannillu sanilliussineq) susassaqarfinni tamani pitsaassutsinik sunniuteqarluassutsinillu, Kalaallit Nunaanni pissutsit tunngavigisallu nunanut allanut aammalu nunap immik­koortuinut allanut sanilliuttuarlugit (assersuutigalugu Nunani Issit­tuni namminersorfeqarfiit aammalu nunap immikkoortui).

Siuliani pineqartut annertuutut nukissanillu pisariaqartitsisutut isigineqar­sinnaapput, kisianni nunani allani misilittakkat takutippaat pisunik nakkutil­liineq tamakkiisumik ineriartortitaq tassaasoq suliffeqarnermut ilinniartitaa­nermullu politikimi anguniakkat nunani allani aammalu nunap immikkoor­tuini allani unammillerfigisatsinni tunngaviit minnerpaamik pitsaaqatigitin­nissaannut nakkutilliinermi sakkussaasoq pingaarutilik. 

5.3   Suliffeqarnermi sulisussarsiortarneq 

Namminersornerup aningaasarsiornermik imminut napatittumik tunngavil­lip inuussutissarsiutit suliffeqarfiillu ataasiakkaat tunngavissaqartittariaqar­pai, aningaasarsiorneq eqqarsaatigalugu inuiaqatigiinni nalilinnik pilersitsi­sartut ineriartornissaat siunertaralugu pitsaanerpaamik tunngavissaqartit­tariaqarmata. Ilinniarsimasunik sulisoqarsinnaaneq suliffeqarfinnut ataa­siakkaanut pingaarutilerujussuuvoq.

Ullumikkut inuussutissarsiorfiit tassaapput inuussutissarsiutit suliffeqarfiillu ataatsimoortut, oqaluttuarisaanerullu ingerlanerani ukiut qulikkuutaat ar­lallit ingerlaneranni ineriartortitat. Suliffeqarfiit ataasiakkaat ingerlaatsi­mikkut allanngorartitsiuartuupput nunatsinni imaluunniit nunani tamalaani niuerfinni allanut unammillersinnaajuarumallutik. Suliffeqarfiit suliaqarfiillu ilaat piffissaatillugu allatut aaqqissorsinnaasarput ineriartortarlutillu, sulif­feqarfiilli suliaqarfiillu allat uniinnartarlutik. Inuussutissarsiutini taamatut pisoqarnerani sulisinnaasut naleqqussartuartarnissaat nunatta aningaasar­siorneranut pingaaruteqarluinnarpoq.

Inuussutissarsiutini pingaarnerni (aalisarneq, piniarneq, savaateqarneq aammalu aatsitassarsiorneq) sulisut ukiuni kingullerni 25-ni affaat sinner­lugit ikileriarfiusimapput, taamatullu pisoqarnera illuanut saassanersoq ili­mananngilaq. Inuussutissarsiutit nukissamikkut pitsaanerusumik tunnga­vissaqalissagaluarpataluunniit siunissaq isigalugu teknologip nutaap sun­niuteqarluartullu inuussutissarsiutini taakkunani sulisut suli annikillisinne­rujumaarpai. Aatsitassarsiornerup iluani ukiuni aggersuni pilersinniakkat aallartinneqartassanersut suli nalorninarpoq. Annertuunik periarfissaqarto­qaraluarpoq, kisianni pilersaarutit suli timitalerneqanngillat.

Tunisassiornermik suliffissuarni, Kalaallit Nunaanni aalisakkanut suliffissua­qarfiunerusoq,  piffissap ingerlanerani sulisut ikileriarsimapput. 1974-imi tunisassiornermik suliffissuarni nunatsinni sulisut 17 pct.-ii sulipput, 1998-imili 13 pct.-inut appariarlutik. Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissi­tat kaammattuutigaat aalisarnerup tunisassiassartai suli inerisarnerullugit tunisassiarisalernissaat aallartinneqassasoq.

Ataatsimut isigalugu aalisarneq, piniarneq aalisakkanillu suliffissuaqarneq 1974-imi nunap tamarmiusup sulisuisa pingajorarterutaat missiliorlugit su­lisoqartoq ullumikkut tallimararterutaanut ikileriarput.

Taamaalilluni Kalaallit Nunaata nunani tamalaani taama pisoqarnera malip­paa suliassaqarfiit pingaarnerit tulliuttullu sulisoqarnikkut pingaarutikinne­ruleriartorlutik.

Ukiuni qulikkuutaani kingullerni pisortat sulisoqarnerujartorfiunerupput. Pi­sortat sulisoqarnerat namminersornerulerneq atuutilermalli ullumikkumut marloriaatinngungajassimavoq. Nuna tamakkerlugu sulisoqarnermi Nam­minersornerullutik Oqartussat kommunillu 47 pct.-it angullugit sulisoqar­put. Aamma suliaqarfiit allat ataatsimut isigalugit sulisoqarnerulersimap­put, assersuutigalugit niuerneq, kiffartuussineq, akunnittarfiit neriniartar­fiillu il.il.

Pisortat suliffeqartitsinerat aningaasarsiorneq eqqarsaatigalugu atuiffiuvoq nalilinnik pilersitsiviuallaarani. Namminersornerunermi aningaasarsiornik­kut nammineq napatinneq tunngavigineqalissappat sulisussatut isumalluutit pisortaniittut, pingaartumillu kommuniniittut, suliffeqarfinnut aningaasar­siornikkut pingaaruteqarnerusunut allanut nuunneqartariaqarput.

Nunanut tamalaanut sanilliussisarnerit takutippaat Kalaallit Nunaanni pi­sortat suliffeqartitsinerat nunanit allanit annertunerujussuusoq. Pisortat su­liffeqartitsineranni matumani selskabit  pisortanit pigineqartut ilanngunne­qanngillat taamaallaalli ilanngunneqarlutik suliffeqarfiit Namminersornerul­lutik Oqartussat aammalu kommunet ataanniittut. Kalaallit Nunaanni pi­sortat sulisoqartitsinerat suliaqartitsineq ataatsimut isigalugu affaasa mis­saaniittoq nunanili avannarlerni pingajorarterutaata missaaniippoq. Kalaallit Nunaanni innuttaasut 100-gaangata pisortat suliffeqarfiutaanni 26-it suli­sorineqartarput. Danmarkimi kisitsit taakku 16-iupput. Nunat angisoorujus­suit siamasissumik innuttallit innuttaasut kiffartuunnissaannut aamma suli­sukinneralaarsuupput. Islandimi innuttaasut 100-gaangata sulisut 17 kif­fartuussisuusarput Finlandimilu taamaallaat 11-usarlutik.

Tamatumunnga peqatigitillugu nunanut allanut sanilliussinerit takutippaat pisortat qitiusumik suliffeqarfiutaata, matumani Namminersornerullutik Oqartussat eqqarsaatigalugit, nunani allani naalagaaffiup, amtit assigisaa­salu annertussusiannut sanilliullugu annertoqatigiinnaraa; Kalaallit Nu­naannili pisortani sulisoqarnerulernermut pingaartumik pissutaavoq kom­muneni sulisoqarneq. Kommunet mikisut akunnattullu 18-iusut ullumikkut allaffeqarfinnik annertuunik pilersitsisimapput naak innuttaasut amerlassu­siat eqqarsaatigalugu taama annertutigisumik allaffissortoqarsinnaanngik­kaluartoq.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat inassutigaat pisortat inger­lataat nunap immikkoortuinut siammartinneqassasut; assersuutigalugu ilinniarfiit pisortallu suliffeqarfii allat tunngavigissaarnerulissapput pisin­naassuseqarfii ataatsimut katersuuffeqarunik. Taamaaliornikkut pitsaassu­sissaq ajunnginnerusoq annertuumillu ingerlatsinerit ajunngequtaat qulak­keerneqassapput. Illoqarfiit taamatut inuussutissarsiorfeqalerpata suliffe­qarfiit kiffartuussiffiusut il.il. aamma pilersinnissaannut periarfissaqalis­saaq,  tamatumuunakkut suliaqarfinnut assigiinngitsunut inuussutissarsior­nermik ingerlatsiviit immikkut ittunik piginnaasallit pilersinneqarsinnaassa­llutik. Immikkut ittunik suliaqalernerit assersuutigalugu tassaasinnaapput isumaginninnikkut peqqinnissakkullu ilinniartitaanerit kiisalu kiffartuussiviit immikkut ittut. 

Kommunit ingerlataqarfii annertuumik annikillisinneqartariaqarput pigin­naaneqarnerulernerinnaanngitsukkut, kisiannili aamma suliat sapinngisa­mik amerlasuut nunap immikkoortuinut eqiternerisigut. Tamakku sapinngi­samik kommunet namminneq qanoq iliuuseqarnerisigut pisariaqarput; misilittakkalli takutippaat kommuninut aningaasakinnerusunut kiisalu na­limmassaanikkut aaqqiissutaasartunut allanut Landskarsip ataatsikkut tapiissutigisartagaasa tunniunneqartarnerisa allanngortinnissaat kajumis­saarutigissallugu aamma pisariaqartoq. Taamaalilluni tapiissutit tunniunne­qartarneranni kommunit imminnut nutartersinnaassusiat suliassanullu sa­piutinnginnissaat pingaartinneqarnerulissaaq.

Pisortat annikillisaaviginissaannut atatillugu siunnersuutigineqassaaq oqartussaaffeqarfiit ataasiakkaat pisinnaasatik pingaarnerit maannarnit an­nertunerujussuarmik qitiutissagaat sapinngisamillu annertunerpaamik sani­atigut suliatik allat allanut suliassiissutigissagaat.

Pisortat ingerlataqarfiini allannguutissat annertuut ingerlaannaq namminer­sortuni sunniutissapput. Suliffeqarfiit arlalippassuit ullumikkut pisortat in­gerlataqarfiinut pilersuinerminnik taamaallaat nappatillit imminnut akiler­sinnaajunnaassapput. Taamaattumik pisortat ingerlataqarfiisa qanoq pinis­saannik siunissamut pilersaarutit pillugit naalakkersuisut  erseqqissumik tusarliuttariaqarput, taamaaliornikkut inuussutissarsiutit tamarmiusut pis­sutsinut nutaanut piffissaatillugu nalimmassarsinnaaqqullugit.

Suliffeqarnermut ilinniartitaanermullu politiki allannguutissanut taamaattu­nut siunnerfilerneqartariaqarpoq kinguaariit tulliuttut sulilersussat inuussu­tissarsiutit ineriartorfiusut iluanni ilinniagaqarnissaat qulakkeerniarlugu kii­salu ullumikkut inuussutissarsiutaasut kinguariartorneranni pingaartumik sulianik ilinniagaqarsimanngitsut piitsuussusermik eqqugaannginnissaat qulakkeerniarlugu. Taamaattumik sulisussat piukkunnarnerulersinneqarta­riaqarput sukkulluunniit sulianut allanut nuussinnaanngorlugit. Tamanna imatut paasineqassaaq sulisussat ullumikkornit annertunerusumik ilinniar­teqqinneqartuartariaqarput tamatumunngalu peqatigitillugu piukkunnaatit tunngaviusut suliffissani tamani atorneqarsinnaasut ullumikkornit annertu­nerusumik pingaartinneqalertariaqarlutik.

Sineriak isigalugu Kalaallit Nunaata qeqqa malunnavissumik allanit qaffa­sinneruvoq nunami tamarmi sulisut affangajaat qeqqani kommunini pinga­suni sulisorineqarmata. Aammattaaq Kalaallit Nunaata qeqqa suliffissaqar­titsinerpaajuvoq.

Aamma Kalaallit Nunaata qeqqani, pingaartumillu Nuummi, sulisut amerli­artornerupput. 1987-imi nuna tamakkerlugu sulisorineqartunit 39,5 pct.-it qeqqani kommunini sulisorineqarput, ullumikkullu 48,6 pct.-iullutik. Nunap immikkoortuini allani pingasuni tamani nuna tamakkerlugu sulisut ikileriar­put.

Suliffeqarneq pillugu politikimi ajornartorsiut annerusoq tassaavoq suliffis­satigut periarfissat allannguuteqarnerannut atatillugu innuttaasut “nooqa­taasimannginnerat”. Assersuutigalugu piffissami 1987-imiit 1998-imut Qeqqani sulisut 9,1 pct.-imik amerleriarput, innuttaasut tamaasa ataatsi­mut isigalugit nunap immikkoortuini amerleriaat taamaallaat 2,3 pct.-iusi­mavoq. Sulisussat nikittannginnerannut pissutaasinnaavoq inissaqartitsin­nginneq kiisalu nuuffigisinnaasamut suliffissaqarfiusunut nuunnissamut kajuminnginneq.

5.4             Suliffeqarnermi neqerooruteqartarneq 

Innuttaasut amerliartornerat aningaasarsiornikkut imminut napatissinnaa­lernissamut tunngaviusarpoq. Suliffeqarnermi pissutsit pingaartumillu suli­sussanik neqerooruteqartarneq innuttaasut ineriartornerannit tamarmiu­sumit annertuumik sunnerneqartarpoq. Siullermik sulisussat amerlassusiat katitigaanerallu innuttaasut amerliartornerata kinguneraa. Aappassaanik innuttaasut amerliartornerat aningaasarsiornikkut ineriartornermut tamar­miusumut tunngaviliisuuvoq nioqqutissanik kiffartuussinissanillu piumasa­qarneq pissutigalugu. Taamaattumik innuttaasut amerliartornerat suliffe­qarnermi sulisussanik piumasaqartarnermi neqerooruteqartarnermilu tun­ngaviatigut pingaaruteqarpoq.

Ukiut untritillit ataatsit ingerlaneranni Kalaallit Nunaanni innuttaasut talli­mariaatingajammik amerleriarput. 1901-imi inuit 12.000 missaat Kalaallit Nunaanni najugaqarput. 2001-imi januarip aallaqqaataani inuit 56.245 Ka­laallit Nunaanni najugaqarput.

Innuttaasut amerliartornerat tamarmiusoq ineriartornermi pisut assigiin­ngitsorpassuit kinguneraat nunap immikkoortuini sumiiffinnilu assigiinngit­suni. Namminersornerulernerup atuutilerneraniilli innuttaasut illoqarfinnut anginernut katersuukkiartuaaginnarput. 1979 sioqqullugu illoqarfik ataa­siinnaq 4.000 sinnerlugit innuttaqarpoq. Ullumikkut pingasuupput. Illoqar­finni taakkunani pingasuni nunap inuisa 41,6 pct.-ii najugaqarput. Tama­tumunnga peqatigitillugu inoqarfiit 500 inorlugit inullit inuttussuseqarnerat eqqarsaatigalugu suli annertuumik ikiliartorput. Innuttaasut illoqarfinni nu­naqarfinnilu 500 inorlugit inulinni 1980-imi 21,1 pct.-iugaluartut 1991-imi 16,9 pct.-inut ikileriarput 2001-imilu 15,8 pct.-inut suli ikileriaqqillutik. Ataatsimut isigalugu taamaalilluni innuttaasut illoqarfinnut annertuumik katersuutilersimapput.

Nuuk illoqarfiit annersaraat, tassaniunerusorlu innuttaasut annertuumik amerliartorput. Namminersornerulernerup nalaani illoqarfimmi innuttaasut 1979-imi 8.827-iniit 2001-imi 13.650-inut amerleriarsimapput. Piffissami tassanerpiaq nuna tamakkerlugu innuttaasunut naatsorsorlugu illoqarfiup inui 17,9 pct.-imiit 24,3 pct.-imut amerleriarsimapput.

Sulisussat assigiinngitsunik piukkunnaatillit amigaataanerat pissutigalugu sulisussat avataaneersut atorneqarnerat suli annertuvoq. Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat nalilerpaat Kalaallit Nunaanni inuussutissarsior­fiit ukiuni aggersuni sulisussanik avataaneersunik pisariaqartitsinerulissa­sut. Tamatumunnga peqatigitillugu Isumalioqatigiissitat isumaqarput  suli­sussat tikisinneqartartut killilersimaarnissaat pillugu killilersuutaasumik inatsiseqarneq tulluartuunngitsoq piffissami Kalaallit Nunaata namminer­sulersussap ineriartorfissaani nunarsuarmioqatigiinnut suli ilanngukkiartu­aarfigisassaani.

Kalaallit Nunaanni sulisussat tikisinneqartarnerisa killilersimaarneqarnerat atorunnaassasoq aammalu marlunnik najoqqutalimmik suliniuteqarnermik taarserneqassasoq Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat inner­suussutigaat, aappaatigut avataaneersut inuiaqatigiinnut pulaniarnis­saannik politiki ineriartortillugu aappaatigullu sulisussat maani najugallit siunertaqarnerusumik piukkunnarsarnerulernerisigut.

Inuiaat allat inuiaqatigiinnut akuulernissaannik politikimi siunertarineqas­saaq inuiaqatigiit kulturiannik, ileqquinik pingaartitaannillu innimiginninnis­saq. Inuiaqatigiinnut akuulernissamut politikimi oqaatsit ilinniarnissaannut aammalu kalaallit kulturiannik ilisimasaqalernissamik neqeroorutit ilan­ngunneqassapput. Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat pingaar­tippaat atorfinitsitsinissamut piumasaqaatini immikkoortinneqartassasut inuit avataaneersut sivisunerusumik, immaqa inuunermik sinnerani nunat­sinniinnissaminnik naatsorsuuteqartut aammalu tikisitat qaammatini ukiu-niluunniit ikittuni nunatsinniinnissaminnik naatsorsuuteqartut. Kalaallit tar­nikkut eqqarsartaasiata oqaasiisalu qitiutinnissaat siunertaralugit sulliviit ineriartortinnissaanni pisortat sallersaasariaqarput. Tamanna ilaatigut qu­lakkeerneqassaaq sulisussat tikisitat pisortat suliffeqarfiutaannut akuliuti­vinniarlugit suliniuteqartarnikkut.

Sulisussat maani najugallit siunertalimmik piukkunnarsarneqarnerat pis­saaq inuusuttut, inuusuttut ilinniarfiini aammalu ilinniarfinni allani pigin­naaninngorsarfinni, ilinniarnissaannik aammalu inuit sulisinnaasutut ukiullit allat ilinniaqqinnissaannik neqeroorfiginerisigut.

Aamma suliffeqarnermi sulisussanik pissarsiniartarnerup neqerooruteqar­tarnerullu imminnut naapertuuttoqannginneranut - sulisussanik avataa­neersunik pisariaqartitsinerup saniatigut - pissutaavoq sulisussat maani najugallit ilaat piffissani sivisuuni sivikitsuniluunniit suliffissaarusimasutut nalunaarsorneqartarmata, naak sumiiffinni allani sulisussat amigaataagalu­artut. Taamaalilluni naleqassuseq suliffissaaleqisut suliffeqarfinni pilersis­sinnaasaagaluat kisimi annaaginnarneqartanngilaq; kisiannili aamma sulif­fissaaleqisut ataasiakkaat ilaqutaasalu inuussuteqartinnissaat toqqaannar­tumik toqqaannanngitsumillu aningaasartuuteqarfiusarput.

Sulisut suliffinni sulisutut atorumaneqarpiartannginnerat soraarsitaasarne­rallu peqquteqartarpoq suliffissaarusimasut, siusinaartumik sulisinnaajun­naarnersiutillit allallu, pisinnaasaannik ineriartortitsivigineqannginnerannik. Ataatsimut isigalugu suliffissaarusimasut tamarmik allallu suliffeqarnermi ajornartorsiutillit amerlanersaat, pisinnaatitsiviusunik ilinniagaliusanngillat.

Sulisut suliffinni sulisutut atorumaneqarpiartannginnerat soraarsitaasarne­rallu pissuteqarajuppoq atornerluinerup kingunerinik nappaateqarnermik; tamannami inuup immikkut piukkunnarsarusussusianut ilinniarusussusia­nullu imaluunniit ungasinnerusoq isigalugu sulerusussusianut sunniuteqar­tarpoq.

Suliffissaarusimasarnerup ilarujussua aammattaaq pissuteqartarpoq pisor-tat ingerlataqarfiini, aalisarnermi, takornariaqarnermi sanaartornermilu su-lisut ukiup qanoq ilinerata ilaani suliffissaaruttarnerannik.

Inuussutissarsiutit ineriartortinnissaannut suliffeqarnermi siunissami nukis­sat qulakkeernissaat pisariaqarpoq sulisinnaasut tunulliunneqarsimasut su­lilerseqqinnerisigut. Taamaaliortoqartariaqanngilaq inuussutissarsiutit ineri­artortinnissaannut nukissat qulakkeerniaannarlugit imaluunniit inuit taakku namminneq naleqassusiat atugarissaarnissaallu qulakkeerniaannarlugit; ki­sianni aamma inuit taakku inuusuttunik nutaanik tunulliussaasartussanik soraarsitaasussanillu qitornioqqinnginnissaat qulakkeerniarlugu taamaali­ortoqartariaqarpoq. Inuunermi kingornutat ingerlaqqittarput inuit taa­maattut (qitornaallu) ineriartorneranni suliffeqarnerminnilu ajornartorsiute­qartarmata.

Ullumikkut nunami maani ilinniarnissamut neqeroorutit amerlaqaat tama­tumunngalu peqatigitillugu atuagarsornikkut ilinniartut ilinniakkamik Dan­markimi ingerlannissaannut periarfissaqarlutik.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaqarput ilinniagaqarnis­samik suliniummi tamarmiusumi siunertaa sorpiaanersoq nassuiarneqarta­riaqartoq takussaanerulertariaqartorlu naalakkersuinikkut allaffissornikkullu suliallit aalajangiinissaminnut pitsaanerusumik tunngavissaqaqqullugit.

Nunami maani tamanut tamatigoortumik ilinniarnissamik neqerooruteqar­tarnissat qulakkeertuarnissaat suli pisariaqarpoq nunani allani ilinniarfinnik qanittumik suleqateqartuarnissaq aqqutigalugu. Kisianni nunami maani ilinniagassat sorliit  neqeroorutigineqassanersut naalakkersuinikkut tulle­riinnilersorneqartariaqarput. Matumani pineqarput ilinniartitaanerit sulisus­sarsiortut pisariaqartitaannik sammivillit qulakkeerneqarnissaat. Nunami maani ilinniartitaanerit tulleriinnilersornissaannut atatillugu pissutsit marluk pingaartuupput:

Siullermik: Ilinniartitaanerit ataasiakkaat qanoq akisutigineri eqqumaffigi­sariaqarput. Immikkut ittumik ilinniartitaanerit ilinniartukitsut akisoorujus­suillu ilinniartitsisunik piukkunnaatilinnik inuttaleruminaatsut kiisalu ilinni­artitaanikkut atortorissaarutileruminaatsut siuarsarneqartariaqanngillat, kulturikkut, ilinniartitaanikkut kinaassuseqalersitsinissamullu inuiaqatigiinut annertuumik pingaaruteqanngippata.

Aappassaanik: Nunami maani inunnut oqaatsitigut ajornartorsiutilinnut (as­sersuutigalugu kalaallisuinnaq oqaasilinnut) allallu pissutigalugit piffissani sivisuuni nunani allani nunassinnissaminnik naatsorsuutigisaqanngitsunut ilinniarnissamut neqeroorutit salliunneqartariaqarput.

Ilinniartup soraarummeernermut pisinnaatitsissutitalimmik upernarsaatita­limmik angusaqanngitsoornissaa pissutigalugu aningaasaliinerup maan­gaannarnissaa pinngitsoorniarlugu ilinniarfinni tamani allagartartaartitsisa­lernissaq (diplom) siunnersuutigineqarpoq, ilinniartup aqqusaagassat sivikitsukkuutaat naammassisarsinnaaniassammagit, taamaalillunilu arlaa­tigut pisinnaasaqalernissaq angusinnaaniassammagu pineqartup ilinniar­nerup ilaannaaluunniit naammassigaluarpagu.

Ullumikkut ilinniartitaanermi taamaatitsiinnartarnerit akuerineqarsinnaan­ngillat. Aningaasartuutinut tamakkiisunut sanilliullugu naammassisamik ilinniarlutik naammassinngitsoortartut pissutaallutik ilinniarnermut anin­gaasaliissutaasartut annertusitinnissaat naalakkersuinikkut ajornakusoo­rutaavoq. Ilinniartitaanermut aningaasartuutit annertusitinnginneranni qu­lakkeerneqassaaq innuttaasup kialuunniit takusinnaasariaqaraa akileraaru­tit suli amerlanerit ilinniartitaanermut atussallugit silatusaarnerussanersoq.

Inuiaqatigiit aningaasarsiornerat eqqarsaatigalugu inuusuttut Danmarkimi ilinniarnerat akilissallugu akisoorujussuusarpoq. Inuusuttut amerlavallaat Kalaallit Nunaanni pinnatik Danmarkimi suliinnalertarnissaat pinngitsoor­tinniarlugu Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat una innersuus­sutigaat: Sulisussatut piukkunnaatilinnik alapernaattut Kalaallit Nunaanni suliffeqarfinneersut ilaasa inuusuttunik Kalaallit Nunaanni suliffeqalernis­samut kajungilersitsiniartarnerat inuussutissarsiuteqarfinnut tamarmiune­rusunut siaruartariaqarpoq.

Ilinniagaqarnissamut kajungilersitsinissaq pisassaaq inuit piginnaaneqarfi­gilikkaminnik ilinniagallit sulisunit suliatigut ilinniagaliunngitsunit tamatigut akissarsiagissaartinnerunerisigut. Ileqquusoq naapertorlugu suliffeqarnermi illu­atungeriit akissaatissatik pillugit isumaqatigiinniartarput; kisianni Nammi­nersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat innersuussutigaat isuma-qatigiinni­artarnerni taamaattuni isiginiarneqartassasoq inuit assigiin-ngitsunik sivi­sussusilimmik ilinniagallit akornanni akissaatit qaffasissusiisa assigiinngis­sutaat inissinneqartassasoq ilinniagaleqatigiikkuuttaat ataasi-akkaat inuu­nerminni ataatsimut akissarsiassaat eqqarsaatigalugit.

Ilinniartitaanermut politikimi annertunerusumik suliniuteqarnissamut ata­tillugu ilinniartitaaneq pillugu allaffissornikkut pissutsit pitsaanerusumik suleqatigiissutiginissaat pitsaanerusumillu aqunneqarnissaat qulakkeerne­qartariaqartoq. Ilinniartitaanikkut suliffeqarnikkullu suliat pillugit allaffiit Qitiusumik Allaffeqarfimmi ataatsimuulersinnissaat siunnersuutigineqar­poq.

Kalaallit Nunaanni ilinniarnissamut ullumikkut neqeroorutaasartut pisortat suliffeqarfiini suliffeqalernissamut sammisuunerupput. Pisortani sulisut an­nertuumik annikillisaaviginissaat ilutigalugu ilinniartitaanerit namminer­sortunut sammiveqartinniarneqartariaqarput.

Ilinniartitaanerni ilinniaqqittarnernilu ilinniarsimasumik malitaqarluni ilinni­artarneq (trainee)  annertusitinneqartariaqarpoq. Allagartartaartitsisarnerit (certifikat) aqqutigalugit ilinniarsimasumik malitaqarluni ilinniarneq aam­malu suliffeqarfimmut attuumassutilimmik atuartitsisarneq piukkunnarne­rulersaasarnerlu soraarummeernermut uppernarsaatitaartartarnissamut periarfissaqalertarpoq pisinnaatitsiviusumik ilinniartitaanerit ileqquusut as­sigalugit. 

5.5   Sulisitsisup sulisullu akornanni attuumassutit 

Isumalluutigineqartariaqarunarpoq suliffeqarnermi politikimut tunngasor­taanik tamanik tigusineq pissanersoq inatsisinut, aqutsinermut allaffissor­nermullu tunngasut Danmarkimi pissutsit aallaavigalugit ilusillit naleqqus­sarnerisigut imaluunniit suliffeqarnermi aalajangersakkanik allanngortiteri­neq pissanersoq nutaarluinnarnik tunngaveqartunik.

Sulinermi atukkat akissaatillu pillugit isumaqatigiissuteqariaaseq Kalaallit Nunaanni ullumikkut atuuttoq ullutsinnut naleqquttuusorinarpoq aaqqia­giinngissutit eqqarsaatigalugit, aammalu inatsisitigut aamma allaffissornik­kut aningaasarsiornikkullu akisuujunnginnami.

Soqutigisatigut aaqqiagiinngissutit isumaqatigiissutit pingaarnerit aammalu aalajangersakkat isumaqatigiissutinut pingaarnernut assingusut atuuttut atorlugit aaqqinniarneqartarput, suliffeqarnermi illuatungeriit isumaqatigiis­sutit aqqutigalugit periarfissaqartitaammata isumaqatigiissutit atuuffiannut qaangiunnerannulluunniit tunngatillugu isumaqatigiissutinit atuuttunit kaanngarnissaq naleqquttumik piffissaqartitaalluni ilimasaarutiginissaannut. Tamatumunnga peqatigitillugu isumaqatigiissutini aalajangersagaqarpoq aaqqiagiinngittoqartillugu sakkut suut qanorlu annertussusillit inatsisinik tunngaveqarluni atorneqarsinnaanersut, pineqarputtaaq aaqqiagiinngitto­qartillugu susassaqarfiit aalajangersimasut ilanngutitinnginnissaat kiisalu aaqqiagiinngissutip nalaani naammassereerneranilu illuatungeriit imminnut qanoq periuseqassanersut. 

Maleruagassani aammattaaq ilaapput isumaqatigiissaarisussap akuleruttar­nissaanut aalajangersakkat, isumaqatigiissutit nutarternissaat pillugu illu­atungeriit isumaqatigiissinnaassanngippata. Isumaqatigiissaarisussaq aku­lerutitinneqassaaq illuatungeriit ilaata arlaannaatalunniit tamanna piuma­sarippagu.

Kattuffiit taakkulu ilaasortaat sukkulluunniit isumaqatigiissutit naapertorlu­git iliornissaminnut pisussaatitaapput. Ilami inatsisitigut maleruagassaqar­poq isumaqatigiissutit maleruarnissaannik. 

Inatsisitigut aaqqiagiinnginnerit pilersillugit isumaqatigiissutit atuuffiisa nalaanni sulianik unitsitsinnginnissamut pisussaanermik isumaqatigiissute­qarpoq. Taamaalilluni inatsisitigut aaqqiagiinngissutit sulianik unitsitsinis­sanut assigisaannulluunniit pissutigineqassanngillat.

Inatsisitigut aaqqiagiinngissutit aaqqiiffiginissaanni periarfissaq kingulleq tassaavoq sulisartut eqqartuussiviat; tassanilu ileqquuvoq sulisartuniit pe­qataasussat marluk aammalu sulisitsisuniit peqataasussat marluk toqqar­neqartarlutik kiisalu siulittaasoq Kalaallit Nunaanni eqqartuussisuunermit  toqqarneqartartoq.

Inuussutissarsiutini suliani amerlanerni aningaasartuutit   qanoq qaffasitsi­ginerannut tunngaviusut tassaapput akissaatinut aningaasartuutit. Ilaatigut sulisut ilinniarluarsimasut atorfinitsissinnaajumallugit, pingaartumillu Dan­markimi suliffeqarnermi pissutsit eqqarsaatigalugit, akissaatit sulinermilu atukkat allat qaffasissuseqartittariaqarput Danmarkimi akissaatinut atuk­kanullu allanut sanilliunneqarsinnaanngorlugit unammillersinnaanngorlu­gillu; taakkuli saniatigut akissaatinut aningaasartuutit qaffasissusilertaria­qarput sulisartut maaniittut sulisartunut Danmarkimeersunut unammiller­sinnaatillugit.

Kalaallit Nunaanni sulisoqarneq ukiuni arlalinngortuni eqqissisimaarfiukan­nerpoq annikitsuinnarmillu suliumajunnaartoqartarluni assigisaanillu piso­qartarluni. 

Namminersorneq pillugu Isumaqatigiissitat isumaqarput taamatut suleqati­giinneq suli annertusisariaqartoq sulisut sulisoriinnarnissaannut ilinniarteq­qittarnissaannullu suliffeqarfiit ilungersuutaat annertusitillugit. Tamatu­munnga peqatigitillugu akissaatitigut atorfeqartitaanikkullu atugassariti­taasut pillugit pitsaanerusumik paasissutissiisoqartariaqarpoq, akissaatit pillugit naatsorsoqqissaakkat tassani ilanngullugit, taamaalilluni illuatunge­riit tamarmik imminnut iliuutsiminnik ilisimasaqalersillugit imminnut tatige­qatigiinnerannik kingunilimmik.

Suliffeqarfinni avammut tunisassiortuni akissarsiat qaffasissusiat ataatsi­mut isigalugu suliffeqarfinnit allanit qaffasinnerutinneqartariaqarpoq, suli­sut piukkunnaateqarnerpaat suliffeqarfinnut avammut tunisassiortunut nuunnissaminnut kajungerneruleqqullugit. Taamaattorli tamanna pissaaq nunat tamalaat akissaataannut aningaasartuutitigut unammillersinnaanis­saat qulakkeerneqartuartillugu. Pingaartumik pisortat akissaatinut tunuar­simaarnissaq takutittariaqarpaat.

Akissaatinut isumaqatigiissutit naammassisaqarnerunissamik siuarsaataa­sut ullumikkornit annertunerusumik atorneqartariaqarput.

Sullivinni avatangiisinut oqartussaaneq Namminersornerullutik Oqartussa­nit suli tiguneqanngilaq. 2001-imi augustusip qaammataani Namminersor­nerullutik Oqartussat, Arbejdsministeriet aamma Arbejdstilsynet ataatsi­moorlutik saqqummiuppaat „Sullivinni avatangiisit pillugit oqartussaanerup Kalaallit Nunaannut nuunneqarnissaa pillugu isumaliutit pillugit nassuiaat“.

Nassuiaatip inerneraa sullivinni avatangiisit ajornartorsiutaanerat sammi­neqarnerusariaqartoq. Ilaatigut sullivinni avatangiisitigut ajornartorsiutit suliffeqarnermi illuatungeriinnit sammineqarnerulernissaat kissaatigineqar­poq, suliniuteqartarnikkut ilaatigullu aningaasaleeqataasarnikkut.

Nassuiaatip aammattaaq inerneraa susassaqarfinni arlalinni inatsisip naleq­qussarnissaa pisariaqartoq, ilaatigut Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu su­liffeqarfinni assigiikannersumik  isumannaallisaanissaq anguniarlugu.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat sullivinni avatangiisit sunni­uteqarluartumik suliniuteqarfiginissaat pingaartippaat. „Sullivinni avatangii­sit pillugit oqartussaanerup Kalaallit Nunaannut nuunneqarnissaa pillugu isumaliutit pillugit nassuiaat“-mi inerniliinerit innersuutillu suleqatigiissitanit inassutigineqartut isumalioqatigiissitat tapersersorpaat. Taamaattorli Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat inassutigaat Naalakkersui­sut siunissami qaninnerpaami qallunaat naalagaaffiannik isumaqatigiin­niassasut Kalaallit Nunaanni ullumikkut sullivinnik nakkutilliinerup atuuttup Danmarkimi kredseni allani pitsaassusiata nalinganut qaffasissuseqalersin­nissaa siunertaralugu.

Nunat allat misilittagaat nalilersussallugit pingaaruteqarpoq. Kalaallit Nu­naanni pisartut eqqarsaatigigaanni nunat allat qanoq iliortarpat? Inunnik isumaginninnermi, suliffeqarnermi ilinniartitaanermilu susassaqarfiit pillugit Naalakkersuisut ILO-mik suleqateqalernissaat Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat siunnersuutigaat.  ILO-p isumaqatigiissutai Kalaallit Nunaanni atulersinneqareersut atuutilersussallu tunngavigalugit suliffeqar­nermi suliniutit aaqqissuunnissaat pillugu siunnersorneqartarnissaq siu­nertaassaaq.

Tamatumunnga ilanngullugu Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat siunnersuutigaat siunissaq isigalugu diplomatimik attaveqalernissaq, asser­suutigalugu suliat pillugit Kalaallit Nunaanneersumik arbejdsattaché-mik ILO-miittoqalernissaa pillugu qallunaat naalagaaffiannik ILO-millu Naa­lakkersuisut oqaloqateqalissasut.

Sumiiffinni allani aningaasarsiornikkut isorliunerusuniittuni aammalu Nuna­ni Issittuni namminersornerusoqarfinni kiisalu nunap immikkoortuini inukit­suni suliffeqarnikkut pissutsit iluarsiiviginissaannut misilittakkat ajunnge­qutaannik pissarsiffiginiarlugit Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat siunnersuutigaat nunani issittuni inunnik isumaginninnikkut, suliffeqar­nikkut ilinniartitaanikkullu pissutsit pillugit ilisimasatigut attaveqaqatigiiler­nissap pilersinnissaa pillugu Naalakkersuisut piaarnerpaamik ILO-mik isu­maqatigiinnialissasut, sapinngisamik immikkut paasisimasallit Kalaallit Nunaanniittut aallaavigalugit.

Suliniutissat siuliani pineqartut pillugit naalagaaffimmik ILO-millu isumaqa­tigiissutissamik isumaqatigiinniarneq iluatsissappat siunissami suliffeqar­nikkut susassaqarfinnut tamarmiusunut ingerlatsinikkut aningaasartuutit Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu  ullumikkut ingerlatsinermut aningaasartuutigisartagaaninngarnit annikinnerujussuanngussasut naatsor­suutigisariaqarpoq.

Siunnersuisarnissaq tamakkiisoq namminersulernissamik kissaateqarnermi iliuuseqarnissamut atatillugu periusissaq suli pingaarnerusoq pillugu ilisi­masaqarfigilersinnaassaaq: Oqallinnerni aalajangiisarnernilu innuttaasut tamarmik peqataasalernissaat. 

5.6   Pilersaarusiorneq, allaffissorneq kiffartuussinerlu 

Suliffeqarnerup ilinniartitaanerullu ataatsimut pilersaarusiornissaani allaf­fissornikkullu ingerlannissaannut innuttaasut ataasiakkaat qanoq ilillutik pit­saanerpaamik kiffartuunneqarnissaasa siunertarineqarnissaa tunngavi-ga­lugu aalajangerneqartariaqarpoq.

Aamma isumaliutissiissummi matumani siusinnerusukkut tikkuarneqareer­poq pisortat ingerlataat annertuumik annikillilerneqartariaqartut, taamaat­tumillu aamma suliffeqarnermut ilinniartitaanermullu tunngasut annikin­nerusumik, eqaannerusumik pisariunnginnerusumillu pisortanit ingerlanne­qartariaqarput.

Isumaginninnikkut, suliffeqarnikkut ilinniartitaanikkullu iluarsartuusseqqin­nissanut tunngatillugu iluarsartuussinerup piviusunngortinnissaanut naa­lakkersuinikkut suut patsisigineqarnersut innuttaasunit ataasiakkaanit paa­sissallugu pingaaruteqarpoq. Matumani inuit ataasiakkaat suliffeqarnermut attuumassuteqarneri annertuumik pingaaruteqarpoq.

Ullumikkut Kalaallit Nunaanni innuttaasunit tamanit paaseqatigiittoqaru­narpoq innuttaasutut atugarissaarnerulernissamut kiisalu aningaasarsior­nikkut imminut napatilernissamut ilinniartitaanerup annertusinissaa sak­kussaasoq pingaarnerpaaq. Ilisimasaqarneq minnerunngitsumillu ilisimasa­qalernissamut piginnaassuseqarneq inuiaqatigiit ineriartortinnerata peqa­taaffiginissaanut tunngavissaavoq pingaaruteqartoq, nammineerluni aamma peqataaneq atorlugu. Tamatumunnga peqatigitillugu innuttaasut sulisussallu pisinnaassuseqarnerisa annertusitikkiartuaarnissaat inuussutis­sarsiutit ataasiakkaat tunisassiaqarnerulernissaannut pingaaruteqarpoq. Inuussutissarsiutini ilisimasaqarnermik tunngavilinni nalilinnik annertusaa­neq inuussutissarsiutinit allanit qaffasinnerujussuuvoq.

Ullumikkut ilinniagaqassutsip annertussusia ataatsimut isigalugu nunami maani annikippoq aamma ilinniartitaanernut aningaasaliissutaasartut ima­luunniit inuusuttut pisinnaatitsiviusumik ilinniagaqarnissamut kajumissusiat nunani allanisulli annertutigisumik qaffakkiartorsimanngilaq. Suliffeqarner­mi ilinniartitaanermilu iluarsartuusseqqinnerit arlallit aallartinneqareerput, kisianni inerneri qiviassagaanni iluarsartuusseqqinerit taakku sunniutaat suli takussaanngingajapput.

Kalaallit Nunaata namminersornerata annertusarnerani  pisinnaasat ineri­artortinnissaat pingaaruteqarluinnarpoq. Sulisussat pisinnaassusaasa pit­saanerulersinnissaat kisimi pineqanngilaq, kisianni aamma pisinnaassutsit annertusitinnerat aqqutigalugu inuit ataasiakkaat inuiaqatigiinni pingaaru­teqassusiisa allannguutissallu suut allannguutigitinnissaannut inuit amerla­suut paasinninnissaannut pitsaanerusumik tunngavissaqalernissaq qulak­keerneqartariaqarpoq. Anguniakkat suliffeqarnerup ilinniartitaanerullu ilu­arsartuuteqqinnerinut tunngaviusimasut taamaattumik allanngunngillat, immaqali akerlianik tigussaasumik suli pisariaqarnerulerlutik.

Inuiaqatigiit siunertanut nutaanut ineriartortinniarlugit Kalaallit Nunaat ilungersuleruttorpoq. Oqaluttuarisaanermi nunat taamatut atugaqarsimasut pillugit arlalinnik assersuutissaqarpugut. Naalagaaffeqatigiinnerup iluani assersuutigalugu sanilliunneqarsinnaavoq 1960'kkut aallartinneranni Dan­markip tamakkiisumik ineriartortinnissaanut ataatsimut pilersaarutit taa­manikkut statsministeriusup Jens Otto Kragip aalajangersagai. Aningaasar­siornikkut ineriartoqqinnissaq ajornarunnaarsinneqassappat pingaarneruti­tamik politiki pinngitsoornani iluatsinneqartussaq pillugu aalajangersaaso­qartariaqarpoq. Taamaalilluni oqartussaqarfiit tamarmik ataatsimut piler­saarut taanna malillugu aaqqissuunneqassapput. Kisianni siullermik ataat­simut pilersaarutip imaatalu pingaarnerup pisariaqassasusia naalakkersui­nikkut sulialinnit tamanit paasineqarnissaa qulakkeerneqartariaqarpoq. Nu­nani tamalaani aningaasarsiornikkut nalinginnaasumik ineriartortoqarne­rata saniatigut tamatuma iluatsilluarneranut aamma pissutaavoq taama­nikkut naalakkersuisuusut pilersaarutitik tunngavigalugit aningaasarsior­nikkut allannguinissamullu tapersersorneqarnissamut annertuumik pilersit­sisinnaassuseqarsimammata.

Assersuutissaq alla tassaavoq 1970 tikitsinnagu inuit qaammammuliartis­sinnaalernissaannik amerikarmiut aalajangermata. Politikerit oqaatigaat pilersaarummi suliffeqarfiit pingaarnerit allanngortinnissaat kisimi pisaria­qanngitsoq kisiannili aamma inuiaqatigiit ataatsimut ineriartortinnissaannut siunertat ileqqullu nutaarluinnaat pilersinnissaat pisariaqartoq.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaqarput anguniakkat taama ittut aallartinneqartariaqartut kalaallit piviusumik namminersulernis­saat qulakkeerneqassappat. Taamatut anguniagaqarnissani isumaginnin­nermi, suliffeqarnermi ilinniartitaanermilu pisinnaasat ineriartortinnissaat tamanit pingaarnerpaapput.

6   Aningaasarsiorneq inuussutissarsiutinillu ine­riartortitsineq

6.1   Aallaqqaasiut 

Danmarkimit tapiiffigineqartarnermik isumalluutaarunnissaq Namminersor­nerulluni Oqartussaanerup atuutilernissaa sioqqulluguli inuiaqatigiit kalaallit siunniuppaat. Siunertarli suli timitalerneqanngilaq. Kalaallit Nunaat naala­gaaffiup tapiissutigisartagaanik suli isumalluutaarutinngilaq.

Sulinermi matumani namminersorneq aammalu imminut napatissinnaane­rusumik aningaasarsiorneq pillugu kissaateqarnermut tunngavileeqataasus­sami taamatut pisoqarnissaanik kissaatigisap sooq aallartinnginnera pillugu nutaamik nassuiaasiortoqartariaqarpoq. Taamaattumik Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat ineriartornissamut piumasaqaat annertuneru­sumik misissussallugu aalajangerput: Aningaasarsiornikkut inuussutissar­siornikkullu ineriartornermi ajornartorsiutit misissorneqassapput aningaa­sarsiornermut aammalu kulturikkut politikimut tunngasunut attuumassu­taat ilanngullugit.

Ukioq 2000-imi Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni taamanikkut Naa­lakkersuisuusut nassuiaat ”Siunissamut takorluukkat – Inuiaqatigiit aaqqis­sugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutissatut siunnersuut” saqqum­miuppaat. Iliuusissatut pilersaarummi suliniutissat arlallit nassuiarneqar­put, Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat akuersaarsinnaasaat. Taamaattorli Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaqarput su­liniutissat taakku naammanngitsut. Aaqqissuussaanneq pillugu iliuusissatut pilersaarut malillugu suliassani ineriartornissamut takorluugaq annertune­rusoq amigaataavoq. Suut tamarmik qulaaniit ammullusooq pipput aam­malu innuttaasut politikerillu innuttaasut qinigaat ataatsimut isigalugit ine­riartortitsinissamut peqataatinnissaat amigaataavoq. Taamaattumik suli­niutissat politikerit ingerlannialeraangatigik  sangujoraartumik ingerlaso­qalertarpoq, innuttaasut aperineqaqqaarneq ajormata, taamaalillutillu paa­sineq ajorlugu suliniutissat taakku sooq pisariaqarnersut soorunalumi aamma taakku akerlilersulertarlugit namminneq inuuniarnerminni tunnga­vigisatik ajornerulissatillugit. Iluatsittumik ineriartortitsisoqassappat ta­manna assersuutissaavoq erseqqissoq, aningaasarsiornikkut ineriartortitsi­nerup kulturinik naalakkersuinermiillu tunngaveqarnissaa pisariaqarmat.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat susassaqarfiit marluk qitiutis­sallugit toqqarpaat:

1.   Pisortat inuussutissarsiornermut periaasiat, inuiaqatigiit ataatsimut tu­nisassiaat ilanngullugit, namminersortut pisortallu suliffeqarfiu­taanni, pilersuinermissaaq pisortallu ingerlataqarfiini.

2.   Nunarsuarmi Danmark ilanngullugu niueqateqarnermut suleqateqar­nermullu pisortat periaasiat.

6.2   Nammineq inuussutissarsiuteqarneq aqqutigalugu anin­gaasarsiornikkut imminut napatissinnaanerulernissaq 

Aningaasarsiornikkut imminut napatissinnaanerulerneq anguneqassappat isertittakkat amerlanersaat pitsaasumik

inuuneqalernissamut atugassat maani inuiaqatigiinni pilersinnissaat annikinnerusumillu avataanit pissar­siarinissaat pisariaqarpoq. Tamanna taamaallaat pisinnaavoq isertittakkat nammineq pilersitatta annertusitinnerisigut avataaniit pissarsiaasartut (naalagaafimmit tapiissutit) pingaarutaat annikinneruleriartortillugu.

Inuiaqatigiinni isertittakkat amerlisinnissaannut periaatsit marluinnaat tunngaviliisuupput. Tunisassiat aallarteriikkat nalingat annertusineqarsin­naavoq imaluunniit tunisassiornerit nutaat aallartinneqarsinnaallutik. Aam­mattaaq ilaatigut ilinniartitaanerit qaffasissusiat, akissaatit qaffasissusiat akillu qaffasissusiat nunatsinni suut tunisassiarineqalersinnaanerannut an­nertuumik pingaaruteqarput.

Tulliullugu aningaasarsiorneq nassuiarneqassaaq tamanna aqqutigalugu inuussutissarsiutit sorliit inuiaqatigiinni piunersut paasitikkumallugu. Taku­tinniarneqarpoq ullumikkut nunatsinni inuuniarnermut isertittakkat sumit pisarnersut.

Oqartoqarsinnaavoq namminersorluni inuussutissarsiutit ilaat inuussutis­sarsiutinit allanit “pingaarnerusut”. Assersuutigalugu raajarniarneq inuus­sutissarsiutaavoq pingaaruteqartoq isertitanut tunngaviusunut pilersitse­qataasoq (inuussutissarsiutit pingaarutillit taakku siunissami inuussutissar­siutitut tunngaviusutut taaneqartassapput). Namminersortut allat isertita­mik tunngaviusumik taassuminnga aamma inuussuteqarput nioqqutissanik kiffartuussinernillu raajarniarnermut pilersuisuunerat pissutaalluni. Asser­suutigalugu niuertut uuliamik taquassanillu pilersuisuupput amutsiviit iluar­saassisarlutik; umiarsuillu assartuutit raajat nunatsinnit assartortarpaat.

Taamaalilluni namminersortut ingerlataat inuussutissarsiutinut tunngaviu­sunut aamma inuussutissarsiutinut malitsigisanut agguarneqarsinnaapput.

Inuussutissarsiutit tunngaviusut

inuussutissarsiutaapput inuiaqatigiinni isertitanik tunngaviusunik pilersitsisartut inuussutissarsiutit allat aamma nappatigisinnaasaat. Inuussutissarsiu­tit tunngaviusut tassaagajupput aalisarneq, aali­sakkanik nioqqutissiorneq, aatsitassarsiorneq, ta­kornariaqarneq, nunalerineq aamma aallaaniarneq piniarnerlu.

Inuussutissarsiutit malitsigisat

inuussutissarsiutaapput nioqqutissanik kiffartuussi­nernillu inuussutissarsiutinut allanut pilersuinermik nappatillit. Tamanna pisinnaavoq inuussutissarsiu­tinut tunngaviusunut, pisortat ingerlataqarfiinut imaluunniit inuussutissarsiutinut malitsigisanut al­lanut. Inuussutissarsiutit malitsigisat tassaagajup­put niuertut, sanaartortut, assartuisut, amutsiviit, eqqiaasut inuus­sutissarsiutillu allat kiffartuussiffiu­sut.

Akissarsianit isertitat tamarmiusut tallimararterutaasa missaat inuussutis­sarsiutini tunngaviusuni pilersitaapput. Annerusumik aalisarnermit aalisak­kanillu tunisassiornermit, taakkunannga raajarniarnermit pisut annertoo­rujussuullutik. Inuussutissarsiutinit tunngaviusunit toqqaannartumik iser­tittakkat saniatigut aamma arlalinnik inuussutissarsiuteqarpoq malittaasu­nik inuussutissarsiutinut tunngaviusunut pilersuisuusunik. Inuussutissar­siutit malittaasut taakku akissarsiat tamarmiusut qulerarterutaasa missaat pilersitaraat. Taakku ataatsimut katikkaanni inuussutissarsiutit tunngaviu­sut taakkulu malitsigisaat akissarsiat tamarmiusut 30%-iisa missaat piler­sittarpaat.

Akissarsiat tunniunneqartartut affaasa missaat pisortat ingerlataqarfiinit pipput. Taakku akissarsiat tunniussat tamarmiusut agguarnerisa ilagaat annertoorujussuit aammalu nunani allani pisortat ingerlataqarfiinit anner­tunerullutik. Imaappoq ingerlatsiviit pisortat pigisaat aningaasarsiornikkut annertoorujussuarmik akuupput.

Taakku saniatigut inuussutissarsiutit malitsigisaasut 20%-iisa missaat pi­sortat ingerlataqarfiinut aammalu pisortani atorfilinnut pilersuinermik nap­pateqarput. Pisortat ingerlataqarfii aammalu inuussutissarsiutit malitsigi­saasut pisortat ingerlataqarfiinut pilersuisuusut taamaalillutik aningaasar­siornerup 70%-iata missaanik peqataaffeqarput.

Siuliani pineqartut aningaasarsiornerup imaaliinnarlugu agguarneratut taamaallaat isigisineqassapput ingerlataqarfinni assigiinngitsuni aningaa­sarsiornerup eqqornerusumik agguarnilersornissaanut naatsorsoqqissaak­kat tunngavissat pitsaasut amigaataammata.

Aningaasarsiornerup pingajorarterutaata missaa namminersortunit pisuu­voq taakkuli pingajorarterutaasa aappaasa missaat pisortat ingerlataqarfii­nit pisuullutik, tassa Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu taak­kulu ataanni suliffeqarfiit. Pisortat ingerlataqarfii namminersortunut sanil­liullugit taama angitiginerannut pissutaavoq pisortat aningaasanik avataa­niit pisarmata, soorlu naalagaaffiup tapiissutaanik, aalisarsinnaatitaanermik EU-mut tunisaqartarnermit aammalu qallunaat naalagaaffiata suliassanik arlalinnik nunami maani ingerlataqartarneranit, soorlu politiit, eqqartuussi­viit aammalu imartanik nakkutilliineq.

Imminut napatissinnaanerusumik aningaasarsiorsinnaalissagaanni nammi­nersortut pisortallu akornanni oqimaaqatigiinneq allanngortittariaqarpoq. Imaappoq aningaasarsiornermi pisortat peqataanerat annikinnerusunngor­tillugu namminersortullu aningaasarsiornermi peqataanerat annertuneru­sunngortillugu.

Aningaasarsiornermi pisortat peqataanerat minnerulissaaq inuussutissar­siutilli tunngaviusut peqataanerat annertusissalluni. Inuussutissarsiutit tunngaviusut oqaatigineqareersutut aalisarnerinnarmit aalisakkanillu tuni­sassiornerinnarmit pinnatik kisianni aamma assersuutigalugu aatsitassar­siornermit takornariaqarnermillu pisinnaapput.

Aammattaaq inuussutissarsiutit malitsigisaasut alliartussapput sapinngisa­mik imaalillugu inuussutissarsiutit malitsigisat inuussutissarsiutinut tun­ngaviusunut pilersuisunngorlutik aammalu pisortanut pilersuisut alliartorlu­tik.

6.3   Isertitanik pilersitsisarneq qanoq ililluni annertusine-qassa­va? 

Aningaasarsiornermi isertitanik pilersitsisarnerup annertusitinnissaa sulias­saavoq annertooq. Taamaattumik tamatuma qanoq ililluni pinissaa ataat­simut pilersaaruteqarfigissallugu pisariaqarpoq.

Pilersaarut immikkoortunut pingaarnernut pingasunut agguarneqarsinnaa­voq:

Angusassat ilaat 1:            Ullumikkut inuussutissarsiutit tunngaviusut imminut napatissinnaalissapput

Angusassat ilaat 2:            Inuussutissarsiutit malitsigisaasut alliartus­sapput ineriartussallutillu

Angusassat ilaat 3:            Inuussutissarsiutit malitsigisaasullu nutaat suli nassaariniarneqassapput ineriartortin­niarneqassallutillu

Erseqqissassallugu pingaaruteqarpoq immikkoortut tulleriinnilersugaam­mata, Angusassat ilaat 1 aallarniutigineqassalluni tullii aallartitsinnagit.

Pilersaarutip taamaattup piviusunngortinnissaanut tunngavissaq pingaaru­teqarnerpaaq tassaavoq pisortat ingerlataqarfiini annertuumik allannguiso­qarnissaa. Pisortat ingerlataqarfii tassaasut Namminersornerullutik Oqar­tussat suliffeqarfii kiffartuussiviillu taakku ataaniittut kiisalu kommunit an­nertuumik annikillisinneqassapput, akisuallaarneri pissutigiinnarnagit, ki­sianni aamma tamatuma kingorna suliunnaartussat pingaaruteqalersus­saammata assersuutigalugu inuussutissarsiutit tunngaviusut malitsigisaan­ni sulisorilernissaannut.

6.3.1    Angusassamut siullermut 

Alloriarnissaq pingaarutilik siulleq tassaavoq inuussutissarsiutit tunngaviu­sut pingaarnerpaat imminut napatissinnaangortissallugit.

Inuussutissarsiutit tunngaviusut imminnut napatissinnaanngornissaat iluat­sippat tamanna aningaasanik ullumikkut inuussutissarsiutinut taakkunun­nga pisortat tapiissutigisartagaattut atorneqartartunik pissarsiviussaaq. Tamatumunnga peqatigitillugu inuussutissarsiutit inuiaqatigiinnut tamar­miusunut isertitassanik pilersitsissapput inuiaqatigiit agguarnerisa allat ineriartortinnissaannut peqataalertussaallutik.

Inuussutissarsiutit taakkorpiaat inuiaqatigiit agguarnerisa ilaanni allani isertitaqarnissamut pilersitseqataasussaammata imminut napatissinnaa­nerusumik aningaasarsiulernissamut pingaarnersiuilluni tulleriiaarinermi inuussutissarsiutit taakku sallerpaatinneqassapput.

Naammattumik erseqqissarneqarsinnaanngilaq inuussutissarsiutit tunnga­viusut pingaarnerpaat imminnut napatissinnaassammata. Inuussutissar-siutit pingaarnerpaat ingerlatiinnarneqarsinnaanngillat pisortat anner-tuumik ta­piissuteqartuartarnerisigut. Tamatuma inuussutissarsiutit pin-gaarnerit aningaasarsiornermilu immikkoortut allat ajoqusertarpai tamanna inuussu­tissarsiornermi equngassutinik pilersitsisarmat.

Inuussutissarsiutit tunngaviusut imminnut napatissinnaalerpata aningaasat pisortanit siornatigut tapiissutitut atortaraluartut kaanngartinneqassapput inuussutissarsiutit malitsigisat alliartorsinnaanerat ineriartorsinnaanerallu periarfissaqalersillugu. Tamatumunnga peqatigitillugu inuussutissarsiutinik nutaanik ineriartortitsinissaq aningaasassaqartinneqalissaaq.

Imaappoq: Aningaasat ullumikkut tapiissutitut atortakkat aammalu inuus­sutissarsiutinit tunngaviusunit imminut napatittunit isertittakkat amerla­nerulissutaat angusassaq 2 aamma 3-mi siuarsagassanut atorneqarsin­naassapput. Taamaattumik pingaaruteqarpoq inuussutissarsiutit tunngavi­usut sapinngisamik pitsaanerpaamik ingerlatilernissaat.

6.3.2    Angusassat aappaannut 

Inuussutissarsiutit malitsigisaasut kalaallit aningaasarsiorneranni aningaa­sarsiornernit taamaaqataaniit allanit annikinnerupput. Tamatumunnga pis­sutaavoq inuussutissarsiutit malitsigisaasut nunami maaniittussaagaluit nunani allani imaluunniit amerlanertigut Danmarkimi inissisimasarmata. Tamanna inuiaqatigiit aningaasarsiornerannut annertuumik ajornartorsiu­taavoq isertitat ilarparujussui inuiaqatigiinni pilersinneqartartut taamaalil­lutik nunamiit annissorneqalertarmata taamalu inuussutissarsiutinik malit­sigisanik nunami maani pilersitassaagaluanik nunap avataani pilersitseqa­taasarmata. Taamaattumik inuussutissarsiutit malitsigisat pitsaanerpaamik tunngavissinnissaat pingaaruteqarluinnarpoq taakku toqqavississinnaaq­qullugit ineriartorsinnaaqqullugillu.

Piffissap naammaginartup ingerlanerani aningaasarsiornikkut pilersitsiviu­sinnaasut annerpaat tassarpiaapput inuussutissarsiutit malitsigisat. Tassa­niipput aningaasarsiornermi periarfissat iluaqutiginiarneqanngitsut anner­toorujussuit. Taamaalilluni tamanna aningaasarsiornikkut annertusitikkiar­tuaassagaani siunissami erseqqivissumik anguniagaqarfissaavoq.

Aningaasarsiornikkut ineriartornitta oqaluttuarisaanerani, G-50, G-60 suli­niutillu allat pillugit nalunaarusiani atuarneqarsinnaasut ersersippaat inuus­sutissarsiutit nammineerlutik alliartorneq ajortut. Taamaattumik inuussu­tissarsiutinut malitsigisanut tunngavissat pitsaanerpaat naammassimagu­nanngillat. Taamaattumik uagut tunngavissat pitsaasut pilersinnerisa sa­niatigut aamma siunertaq ilisimaaralugu inuussutissarsiutit siumukaallat­sinniarlugit ikiorniartariaqarpavut. Tamanna ilaatigut pisinnaavoq inuussu­tissarsiutiniit pisisarnikkut.

Siuliani erseqqissarneqareersutut inuussutissarsiutit tunngaviusut immin­nut napatissinnaalernissaat kiisalu inuussutissarsiutit tunngaviusut nioqqu­tissanik kiffartuussinissanillu inuussutissarsiutinit malitsigisanit pissarsini­artarsinnaanerat pingaaruteqarluinnaqqissaarpoq.

6.3.3    Angusassat pingajuannut 

Aningaasat ullumikkut inuussutissarsiutinut tunngaviusunut tapiissutitut atorneqartartut kaanngartinnissaat ilutigalugu inuussutissarsiutit malitsigi­sat annertusitinnissaat isertitaqarfissanik nutaanik pilersitsiviussaaq anin­gaasarsiornermi isertitassat pilersinneranni annertusaaqataasinnaallutik. Pingaartumik inuussutissarsiutit tunngaviusut nutaat nassaarinissaat ima­luunniit inuussutissarsiutit tunngaviusut pioreersut allisarnissaat pingaaru­teqarpoq.

Inuussutissarsiutit taakku nutaat tassaasinnaapput aalisagaqatigiiaanik nutaanik aalisarneq, takornariaqarneq annertusisaq, aatsitassarsiorneq al­larluinnaalluunniit iluatsinniarfiusinnaasut. Iluatsinniarfiusinnaasut tamakku siunissami inuussutissarsiutinut tunngaviusunut pingaarutilinnut ilanngus­sinnaapput.

Inuussutissarsiutit tunngaviusut angisuut tamarmik siunissami imminnut napatissinnaalernissaat pingaaruteqarluinnarpoq, imaappoq pisortanit ta­piiffigineqaratik napatissinnaassallutik. Ikaarsaariarnermi inuussutissarsiu­tit pisortanit ajunngilaq tapiiffigineqartaraluarunik, kisianni piffissap inger­lanerani imminnut napatissinnaalertariaqarput.

Siuliani taaneqartutut isertitaqarfiusinnaasut nutaat ujarnissaat aningaa­sarsiornerup imminut napatissinnaanerusup pilersinnissaanut ataatsimut pilersaarummi annertuumik salliutinneqartariaqanngilaq. Tamatumunnga pissutaavoq inuussutissarsiutit pioreersut isertitassaasa sapinngisamik an­nertunerpaat pilersinnissaannut nukiit atorneqaqqaartariaqarmata inuussu­tissarsiutinut nutaanut aningaasaliinissamut aningaasat naammattut pigi­neqaqqullugit.

6.4             Nunanik allanik niueqateqarneq 

Nunatta aningaasarsiorneranut inuussutissarsiutinillu ineriartortitsineranut ilisarnaataavoq nioqqutissat kiffartuussinerillu il.il. Danmarkimiit amerla­nerparujussuartigut pisiarineqartarmata. Matumani equngassutit arlallit pi­neqarput naalagaaffiup tapiissutigisartagaanik akilertagaanillu allanik suli isumalluutaarussimannginnitsinnut nassuiaaqataasinnaasut.

Nioqqutissanik eqqussuinerujussuup nassuiarnerani pingaaruteqartoq im­mikkoortup siuliani eqqaaneqarpoq, kisianni aamma allanik pissuteqarpoq Danmarkimik niueqateqarnitsinnik pingaarutilinnik.

Namminersornerulluni Oqartussaanerup atuutilinnginnerani allaffissornikkut pilersorneqarnikkullu suliassat amerlanersaat Danmarkimi ingerlanneqar­tarput. Pissuseq tamanna pissusissamisoorpoq naalagaaffiup nunasiaatalu akornanni. Sorsunnersuit Aappaata kingorna suliassat amerliartuinnartut Kalaallit Nunaanniit ingerlanneqartalerput. Taamatut periaaseqarneq aat­saat iluamik Namminersornerulluni Oqartussat ukiuini siullerni sukkatsip­poq. Ullumikkut allaffissornikkut pilersuinikkullu suliassat tamangajammik Kalaallit Nunaannut nuunneqarsimalerput.

Taamaattorli ileqquliussamik suliassamik agguaaneq Kalaallit Nunaannut suli pingaarutilerujussuuvoq: Kalaallit Nunaat tapiissutinik suli pisariaqartit­sivoq.

       Inatsisiliornerit allaffissornerlu Danmarkimi ineriartornermit pisumik sunnertisimapput tikisitanik sulisoqartarneq aqqutigalugu ilisimasat nuunneqartarmata.

       Kalaallit Nunaata nunanik allanik niueqateqarnera suli annertuumik Danmark aqqutigalugu ingerlanneqarpoq. Taamatut niueqateqar­nermi suliffeqarfiit iluminni avammut niuernerattut aamma eqqus­suinerattut oqaatigisariaqarpoq suliffeqarfippassuit Kalaallit Nu­naanniittut Danmarkimi suliffeqarfinnit pigineqanngikkunik arlaati­gut attaveqaateqartarmata. Aammalu kalaallit suliffeqarfiutaat aali­sakkanik qalerualinnillu avammut tunisassiortut Danmarkimi immik­koortortaqarfeqarput.

       Kalaallit Nunaanni aningaasalersueriaatsit Danmarkimi aningaasaler­sueriaatsinut qanittuararsuupput. Soorlu aningaaseriviit Kalaallit Nunaanniittut marluusut Danmarkimi aningaaserivinnit pi­gineqanngikkunik qanittumik suleqateqartuupput aammalu aningaa­sanik atorniartarfinnik allanik Kalaallit Nunaanni peqarani.

Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni aningaasarsiornikkut suleqatigiin­neq Namminersornerulluni Oqartussaanerup nalaani nammaqatigiinnermik tunngaveqarpoq naalagaaffeqatigiinnermi pisuunerit naalagaaffimmi pi­suunnginnerusunut tapiissuteqartarlutik. Taamaalilluni inuiaqatigiit kalaallit atugarissaarfiusutut moderniusutut ineriartorsimapput.

Kisianni Danmarkimik suleqateqariaaseq aamma aningaasarsiornermut iluatsiffiunngitsunik arlalinnik kinguneqartarnikuuvoq. Ilaatigut oqaatigine-qartarpoq inuiaqatigiit peqqissaarpallaanngitsumik sun­niuteqarluarpal-laanngitsumillu ingerlanneqartut naalagaaffimmit tapiissu­taasartut sinnassaatitut ittarmata. Aamma ilaannikkut oqaatigineqar­tarpoq kalaallit aningaasarsiornikkut inuussutissarsiornikkullu ineriartorne­rat qallunaat suliffeqarfiisa periutsit naligiinngitsut tunngavigalugit unammillernerannit ajornartor­siortitaasoq.

Taamatut equngasoqarneranut oqaaseq ataatsimut atorneqartoq matumani tassaavoq isumalluuteqarluni aningaasarsiorneq. Oqariaatsimi oqaluttuari­neqarpoq illuatungiusup aappaa suleqatigeeriaaseq pissutaalluni suli isu­malluuteqartinneqartoq illuatungerisap aappaanit aningaasanik toqqaan­nartumik nuussisarneq pissutaaginnarani kisianni aamma illuatungiusup aappaata suliffeqarfiutaanit nioqqutissanik kiffartuussinernillu pisinissamik isumalluuteqarluni.

Oqariaaseq isumalluuteqarluni aningaasarsiorneq inuiaqatigiit ataatsit aningaasarsiornerata ajortumik taamaaginnalerneranik isumaqartinneqar­poq. Inuiaqatigiit ineriartornerat isertitanik ataasiinnarmik arlalialunnilluun­niit tunngaveqarsinnaavoq; aammalu ineriartornermut tunngavissat nutaat  taamatut isumalluuteqarnermik siunissami peersissutaasinnaasut pilersin­nissaat ajornakusoorpoq immaqalu aamma ajornarluni. Aningaasarsiornik­kut isumalluuteqarneq “allat pisuussutaattut” oqaluuserineqarajuttarpoq, kisianni tassunga atatillugu Kalaallit Nunaata iluani pissutsit aamma pisoo­qataapput Danmarkimik niueqateqarnermik suli isumalluuteqarnissamut aalajangiisuusartut. Isumalluuteqarnermut pissutaasartut naatsumik mak­kuunerarneqarsinnaapput:

       Danmarkimik illuinnaasiortumik niueqateqarneq, naak Danmark akiti­gut qaffasiffiugaluartoq taamaattoq inuit ataasiakkaat 2001-imi 4 koruuninik anginerusumik akiliisarput EU-mi innuttaasoq pinerit tamaasa nioqqutissanik 100 kr.-imut pisigaangat.

       Suliffeqarfiit aaqqissuussaanerat, piginnittuuneq atassuteqarnermul­lu pissutsit aqqutigalugit nunap avataani suleqatigisartakkanut aammalu niuernermi attavigisartakkanut avammut sammisuummat, pingaartumik Danmarkimut.

       Aningaasaliisarnikkut aaqqissuussineq pisuulluni ileqqaakkat ilaat an­nertuut nunap avataanut inissinneqartarput, pingaartumik Dan­markimut.

       Pisortat aningaasarsiornikkut tunngaviata annerpaartaa avataanit ta­piissutitut aningaasaliissutaasartoq aammalu nunap aningaasar­siornikkut pisinnaassusianut nalimmassarneqanngitsoq.

Nunani Nunarsuup Pingajuanniittuni isumalluuteqarluni aningaasaqarnerup inernerigajuttarpaa piitsuussuseq nunat tamalaat akornanni sulianik ag­guataarinermi nuna taassumalu innuttai inuuniarnikkut atugassarititaasut appasinnerpaaffianiitiinnartarlugit. Pissarsiniartarnermut tunngatillugu aningaasaliinissamut annikitsuararsuarmik kajumissaarisoqartarpoq tunit­siviusinnaasullu annikitsuaraannaat ineriartortinneqartarlutik. Iliuuseqaru­sussuseq amigaataasarpoq teknologiilu nutaaq killeqartumik eqqunneqar­tarluni taamaaliornikkullu tunisassiorsinnaassuseq appasittuaannalertarluni. Annikitsumik tunisassiorsinnaassuseq pissutaalluni aningaasaligassanut nutaanut aningaasaatit nutaat annertunerusumik katersorneqartanngillat. Tamatumunnga peqatigitillugu appasissumik tunisassiorsinnaassuseq appa­sissumik isertitaqarfiusarpoq taamalu aamma ataatsimut isigalugu inuiaqa­tigiinni appasissumik ileqqaartoqartarluni.

Isumalluuteqarluni aningaasaqarneq ilaguutiinnalernermik kinguneqara­juttarpoq, imminut naleqartinneq nammineerusussuserlu killeqalersarluni aammalu ajornartorsiutinik qaangiiniarnerni nammineerluni allannguinissaq amerlasuutigut piumassuseeruffigineqartarluni.

Kalaallit Nunaannut tunngatillugu isumalluuteqarluni aningaasaqarnerup inernera tassaavoq pullatitut gultitikkatut ittoq (Golden Trap), imatut isu­maqalertoqartarluni avataaniit tapiissutit aqqutigalugit inuuniarneq qaffa­singaatsiartoq qulakkeerneqassaqqoortoq kisiannili nammineq nukissat isumatusaartumik ineriartortinnissaat tapiissutinik nuussisarnermit ajoqu­serneqartarluni. Kalaallit Nunaanni inuuniarnerup qaffasissusia Nunarsuup Pingajuaniittunut sanilliullugu annerungaatsiarpoq, kisiannili tapiiffigineqar­nissamik isumalluuteqarneq imminut naleqartinnissamut aammalu suliniu­teqarusussutsimut sanngiillisaataanera Kalaalit Nunaanni taamatullu aamma nunarpassuarnisulli Nunarsuup Pingajuanniittuni annertutigaluni.

Pisuni taakkunani marluusuni ajortumik kaaviiaartoqarpoq. Amerlanertigut illuinnaasiortumik isiginiarneqartarput nunami tassani namminermi pissut­sit ineriartunnginnermut pissutaatinneqartarlutik aammalu periarfissanik ammaassisoqarpat “sukaterisoqarpallu” aningaasarsiornerup nuna ineriar­tortilissagaa siunissami aningaasarsiornikkut nunat pisuut assigilerlugit nu­kittussuseqalersillugu.

Qularutissaanngilaq aningaasarsiornikkut ajortumik ineriartortoqarneranut pissutaasinnaasut ilagigaat nunap ineriartornerani namminermi naalakker­suinikkut aningaasarsiornikkullu aqutsineq. Kalaallit Nunaannut tunngatil­lugu tunngaviatigut oqartoqarsinnaavoq Danmarkimik suleqateqarneq niueqateqarnerlu nammineq toqqagaasoq.

Aamma qularutissaanngilluinnarpoq nunanik allanik suleqateqarneq niue­qateqarnerlu pillugit aaqqissuussinerit tunngaviusut pitsaasuusariaqartut aningaasarsiorneq qaffakkiartortinneqassappat. Niueqateqarnerup takutip­paa nalillit nunamiit annissorneqartut nioqqutissanik kiffartuussinernillu niuerneq allatullu paarlaateqatigiittarneq aqqutigalugu, nunanut allanut taakkunanngalu piuartoq, pingaartumik Danmark eqqarsaatigalugu. Nali­linnik nuussisarneq ulluinnarni atugassanik nioqqutissanik kiffartuussiner­nillu kiisalu tunisassiornermi atortunik pisiortornikkut kisimi pineq ajorpoq kisianni aamma aalisakkat raajallu tunisassiassaannartut imaluunniit qiteq­qutiinnarlugit inerisakkatut tunisassiatut nassiussorneqartarnerisigut pi­sarluni aatsaallu tamatuma kingorna nunani allani pisiareriaannanngorlugit nioqqutissiarineqartarlutik. Tamanna ajoraluaqaaq tassami inerisagaalluak­kanik nioqqutissiornikkut tunisassiat nalingat qaffannerpaasarmat.

Ataatsimut isigalugu ullumikkut qallunaat suliffeqarfiutaanni Kalaallit Nu­naanni niuerfinni suliaqarnissamut periarfissanik killeqartitsisoqanngilaq. Tamatumunnga peqatigitillugu kalaallit suliffeqarfiutaat qallunaat suliffe­qarfiutaannut unammillernissamut ajornartorsiortupilussuupput nunami namminermi pisisinnaasut killeqarmata kisianni aamma ilinniarsimaneq amigaataammat taamaalillunilu suliffeqarfinni naammassisaqarsinnaassu­seq annikittarluni.

Taamaattumik Kalaallit Nunaanni niuerfinni qallunaat kalaallillu suliffeqar­fiutaasa akornanni naligiinngitsumik unammillernerup suleqatigiilernermut allanngortinnissaa pingaaruteqarpoq assersuutigalugu joint-ventures aqqu­tigalugit. Taamaalillutik kalaallit suliffeqarfiutaat namminneq pisinnaasamik annertusarnissaannut ineriartortinnissaannullu qallunaat suliffeqarfiutaat naligalugit periarfissaqalissapput.

Danmarkimit nuussisarnerit ilaatigut pissutaallutik inuiaqatigiit aaqqissuus­saaneranni pissutsit ilaat ullutsinnut naleqqukkunnaarsimasut suli attatiin­narneqarput. Assersuut ataaseq tassaavoq nunassittarneq siulitta imminnut ilaquttaminnullu pilersuisariaqarnerannik tunngaveqartoq. Naak pissutsit taakku ullumikkut allanngorsimagaluartut nunassittarneq attatiinnarneqa­rajuppoq avataanit aningaasanik tapiissuteqartarnerup suut akilersinnaa­junnaaraluartut pissusissamisuuvinngitsumik attatiinnarnissaat periarfissa­qartimmagit. Naak imminut pilersorsinnaassuseq inuiaqatigiinnut pingaar­tumik isorlerniittunut isertittakkanut annertuumik tapertatut akuersaarne­qarsinnaagaluartoq taamaattoq inuussutissarsiutit nalinginnaasut (aalisar­neq, piniarneq aallaaniarnerlu) ullumikkut aningaasarsiornikkut ima anni­kitsigipput allaat inuiaqatigiit aningaasarsiornerannut pingaaruteqartutut oqaatigineqarsinnaanatik. Tamatumalu kingunerisaanik innuttaasut isorliu­nerusuniittut aningaasarliorlutik inuupput.

6.5   Isumalluuteqarluni aningaasarsiornermiit imminut napatit­tumik aningaasarsiulernissamut 

Kalaallit Nunaata aningaasarsiornikkut ineriartortinnissaanut iluaqutaasus­samik naalagaaffeqatigiinnerup iluani suleqatigeeriaatsimik pitsaaner-paamik Danmark aammalu Kalaallit Nunaat peqatigiillutik nassaarnis-saannik kis­saateqarneq Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat suli-neranni tunngaviuvoq. Suleqatigeeriaasissaq pineqartoq tassaassaaq Kalaallit Nu­naata aningaasarsiornikkut inuussutissarsiornikkullu tunngavi-gisaanik namminerlu peqataanissaanik aallaavilik.

Ukiuni Namminersornerulluni Oqartussaanerup atuuffigisaani suleqatigeeri­aatsip Kalaallit Nunaat ineriartortissimavaa inuiaqatigiinnut moderniusunut aammalu innuttaasut inuunerat nunani killerni inuunermut naligiissilerlugu.

Namminersornissamillu kissaateqarneq tunngavigalugu Kalaallit Nunaat nutaamik anguniagaqarnissamik aalajangiussisinnaalerpoq. Tamannalu pi­sinnaavoq inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutis­satut siunnersuut inatsisartut 2000-imi ukiakkut ataatsimiinneranni nassui­aat saqqummiunneqartoq tigussaasumik malitseqartinneqarpat.

Nutaamillu anguniagaqalernerup naalagaaffiup Namminersornerullutillu Oqartussat akornanni aningaasarsiornikkut suleqatigiinnerup nutaamik na­liliiffigineqarnissaa pisariaqalersippaa.

Erseqqissumik isumaqartoqarpoq Naalagaaffeqatigiinnerup ineriartorteq­qinnissaa aammalu inuiaat kalaallit ineriartorteqqinnissaat pissasoq nunap nammineq tunngavigisai nunallu nammineq peqataanera tunngavigalugit. Kisianni aamma isumaqartoqarpoq ineriartortitseqqinneq ingerlanneqarta­riaqartoq naalagaaffiup aammalu Namminersornerullutik Oqartussat akor­nanni suleqatigiinnikkut. Taamatut suleqatigiinnissaq illuatungeriinnut marluusunut ataatsimoorussamik piumasaqarfiuvoq aammalu illuatunge­riinnut marluusunut tamanut immikkut piumasaqarfiulluni. Tulliullugit er­seqqissarneqassapput siunniussaq nutaaq, allannguinissamik pisariaqartit­sineq aammalu aningaasarsiornermut inuussutissarsiutinullu politikimut il­luatungeriinnut piumasaqaatit.

6.5.1    Kalaallit Nunaata anguniagassaanut nutaamut aallaavik 

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitanut suliassiissummi namminer­sornissamik kissaateqarneq aningaasarsiornikkut imminut napatissinnaa­nerup ineriartortinnissaalu ataatsimoortinneqarput:

          ”Isumalioqatigiissitat Kalaallit Nunaata naalagaaffeqatigiinnerup iluani nammineersinnaanerata ineriartorteqqinneqarnissaanut periarfissat pillugit isumaliutissiissusiornissamik suliakkerneqar­put sulinerminni pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu oqimaaqatigiin­nissaat tunngavigalugu”

Pisinnaatitaaffiit pisussaaffiillu oqimaaqatigiinnissaat pillugu isumalioqati­giissitani paasinninneq imaappoq namminersornissaq aningaasarsiornikkut imminut napatissinnaanermik tunngaveqassasoq. Aningaasarsiornikkut imminut napatissinnaaneq tunngaviusumik imatut paasineqassaaq inuiaqa­tigiit naalagaaffimmiit tapiissutinik isumalluuteqarnerput annikilliartussasoq aammalu naalagaaffiup Kalaallit Nunaanni suliassanik isumaginninnera an­nikilliartortinneqassalluni.

1979-imi Namminersornerulernermiit naalagaaffiup Kalaallit Nunaannut ta­piissutigisartagai malunnaatilimmik annertusiartorsimapput Namminersor­nerullutik Oqartussat akisussaaffinnik amerliartortunik tigooraanerat iluti­galugu. Tamakkiisumillu Landskarsip isertittagaanut sanilliullugu naala­gaaffiup tapiissutigisartagai annertusiartuaarsimapput. 1995-imilu anner­tunerpaaffitik angugamikkik naalagaaffiup tapiissutigisartagai Landskarsip isertitaasa tamarmiusut 60 %-eraat. 2001-imilu isertitat tamakkiisut affan­gajaattut annertussuseqalerput. Naalagaaffiup tapiissutai 2001-imi 2,8 mil­liard koruuniupput. Naalagaaffiullu ingerlatsinermut allanullu tapiissutai ukioq taanna katillutik 600 million koruuniupput.

Tamaasa katillugit naalagaaffik Kalaallit Nunaannut 3,4 milliard koruuninik aningaasartuuteqarpoq. Inuiaqatigiinnullu suli annerusumik naleqarpoq. Naalagaaffiummi tapiissutaasa ilaat inoqutigiinnut toqqaannartumik tapiis­sutaasarput, akissarsianut imaluunniit maani nunami atortussianik nerisas­sanilluunniit pisinermut atorneqartarlutik taamaaliornikkullu aningaasanik atuineq inuiaqatigiinnut siammartarluni.

Bruttonationalprodukt (BNP) tassaavoq inuiaqatigiit tamakkiisumik nalilin­nik pilersitaat. 1998-imi nunami maani BNP katillugu 7,8 milliard koruuniu­sutut naatsorsorneqarpoq. Tassalu allatut oqaatigalugu naalagaaffiup Ka­laallit Nunaannut tapiissutigisartagai inuiaqatigiit nalilinnik pilersitaasa minnerpaamik affaannik annertussuseqarput.

Namminersulernissamut aningaasarsiornikkut imminut napatissinnaalivin­nissaq utaqqineqartariaqanngilaq. Kisiannili siuliani naatsumik nassuiaatigi­neqartut takutippaat Kalaallit Nunaata anguniagaa nutaaq anguneqassap­pat ullumikkut inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat annertungaatsiartumik al­lanngortinneqartariaqartoq.

Siunissaq ungasinnerusoq qiviarlugu anguniagassaavoq naalakkersuinikkut namminiilernissaq silarsuarmi unammillerfiusumi imminullu isumalluutige­qatigiiffiusumi innuttaasut naleqqussarsinnaanerminnut periarfissaasa pit­saanerulersinnerisigut. Taamaattoqassappat kulturikkut nutaamik eqqar­sartariaaseqalernissaq inuttut akisussaassuseqarnermik, aallarneerusussu­sermik annertuumik naleqqersuutaasinnaasunik ilaqartumik peqarnissaq pisariaqarpoq. Aammalu aningaasarsiornikkut siuariartortuarneq ingerla­tiinnarneqassappat nukittuunik innuttaqarneq suliffinnut allanut nooriataar­sinnaassuseqarluartunik imminullu tamakkunuunatigut ineritikkiartuaartit­tuarnissamik soqutigisaqartunik peqarnissaq pisariaqarpoq. 

6.5.2    Naalagaaffeqatigiinnerup allanngortinnissaanik pisariaqartitsineq 

Annerusumik namminersornissamik Namminersornerullutik Oqartussat siunniussaata nutaap, innuttaasut kissaatigisaasa aammalu naalakkersui­nikkut partiit takorluugaasa pisariaqalersippaat naalagaaffeqatigiinnerup iluani suleqatigiinnerup allanngortinnissaa. Kalaallit siunniussaasa nutaat pisariaqalersippaat naalagaaffeqatigiinnerup nutaanik siunertaqalernissaa.

Naalagaaffeqatigiinnerup iluani suleqatigeeriaatsip nutaap imaata piviu­sunngortinnissaani ullumikkut suleqatigiinnerup ajunngequtaanik ajoqutaa­nillu nutaamik nassuerutiginninnermik tunngaveqartariaqarpoq.

Kalaallit Nunaat Sorsunnersuup Aappaanniilli annertoorujussuarmik ine­riartorpoq. Ineriartorneq Namminersornerulluni Oqartussaanerup nalaani ingerlateqqinneqarpoq. Ataatsimik kingumut alloraanni namminersorneru­lernerullu atuutilerneraniit ineriartornermi ilisarnaqutit pingaarnerit qivia­raani oqartoqarsinnaavoq piffissami aqqusaakkami pingaarnerutinneqartoq nammineq nukiit ineriartortinnissaat. Kukkusarnikkut arlalippassuarnik misilittagaqartoqalersimavoq. Kisianni suut tamaasa isigalugit inuiaqatigiit moderniusut pilersinnissaat iluatsippoq, naalakkersuinikkut atugassarititaa­sut aalaakkaasut iluanni nunami sutigut tamatigut attaveqarnermut ator­tulersuutit ineritilluarnissaat anguniarneqarsimalluni. Taamaalilluni illoqar­finni nunaqarfinnilu tamani inuiaqatigiit atugarissaartut ajunngequtaannik innuttaminnut ataasiakkaanut tunniussinnaasaat naligiikannersumik pissar­siarineqarsimapput.

Ineriartornermi ilisarnaqutit pingaarutillit ilagaattaaq ineriartornerup ta­matuma piviusunngortinneranut peqatigitillugu nunat allat - minnerunngit­sumik Naalagaaffeqatigiinnerup ilaani allani - aamma ineriartortoqarsi­mammat. Imaappoq: Danmarkip Kalaallit Nunaatalu akornanni aningaasar­siornikkut pisinnaasat, ilinniartitaanerup qaffasissusia aammalu inuussutis­sarsiutit eqqarsaatigalugit suli assigiinngissuteqangaatsiarput. Assigiinngis­sut taanna tunngaviatigut kalaallit niuerfiisa pingaartumik qallunaat suliffe­qarfiutaannut namminersortunut unammillerniarneranni anguniagaqarner­mi “akitsuutit aporfiattut” piviusuunngitsutut suli sunniuteqarpoq. Taa­maattumik pissuseq tamanna nunami maani aningaasarsiornerup imminut nakkutigisup ineriartortinnissaanut ulloq manna tikillugu iluarsineqarsin­naanngingajattutut sunniuteqarpoq.

Nammineq inuussutissarsiuteqarneq tunngavigalugu imminut napatittumik aningaasarsiulernissap ineriartortinnissaa taa­maallaat qulakkeerneqarsinnaavoq kalaallit inuussutissarsior­nerat assersuutigalugu qallunaat inuussutissarsiornerannut nali­giissumik unammillersinnaangortinneqarpat.

Danmarkip aammalu Kalaallit Nunaata suleqatigiinneranni susassaqarfiit arlalippassuit pineqarput. Pingaarnerit ilaat makkuupput:

       Danmarkimiit Kalaallit Nunaannut aningaasalersuineq

       Ataatsimoorussamik suliffeqarneq.

       Ilinniartitaaneq, ilisimatusarneq paasisimasanillu qitiusumik eqite-ruf­feqarneq pillugu suleqatigiinneq.

       Inatsisiliornikkut aammalu pisortat allaffissornikkut ingerlatsineran­nut qallunaat sunniinerat.

       Illuinnaasiortumik Danmarkimik niueqateqarneq.

       Qallunaat suliffeqarfiutaasa Kalaallit Nunaanni pissaaneqarnerune­rat.

Taamaalilluni Danmarkip Kalaallit Nunaatalu suleqatigiinneranni pissutsit tunngaviusut pingaarutillit arlallit tikkuarneqarsinnaapput aningaasarsior­nerup ineriartorneranut aammalu inuussutissarsiutit ineriartornerannut sunniutillit. Pissutsit arlallit ineriartornermut ajunngitsumik sunniuteqarput, kisianni aamma pissutsit ilaqarput ajortumut sammivilimmut tikkuussisu­nik.

6.6             Peqatigiinnermut nutaamut periuseq 

Naalagaaffeqatigiinnerup iluani peqateqariaatsimut nutaamut periutsip su­liarinerani akisussaaffiit naalagaaffeqatigiinnerup akisussaaffigisai aammalu illuatungeriit tamarmik immikkut akisussaaffigisaat suussanersut pillugit anguniakkanik aalajangersaasoqartariaqarpoq.

6.6.1    Ataatsimoorussamik akisussaaffiit 

Naalagaaffeqatigiinnermi illuatungeriit marluusut peqatigiinnerup nutaap imaata naammaginartuuneranik tamarmik immikkut paasinninnissaat pin­gaaruteqarpoq. Aningaasarsiorneq eqqarsaatigalugu peqatigiinnerup imaata Kalaallit Nunaata aningaasarsiornikkut namminersortilernissaanut iluaqutaasussatut aningaasaliinertut isiginissaa isumaqatigiissutigineqarta­riaqarpoq.

Siunniussaq taanna qulakkeerneqarsinnaappat naalagaaffiup illuatungaani piffissap ilaani Kalaallit Nunaannut aningaasartuutini millisissinnaavai aammalu Kalaallit Nunaata illuatungaani aningaasarsiornini imminut napa­tinnerusoq qulakkeersinnaallugu taamaalillunilu namminersornermut tun­ngavissaq inaarutaasoq qulakkiissallugu. Immikkoortut pingajuattut siun­niussap matuma imarisinnaavai suliniutit suliassat nutaamik agguarnerat aqqutigalugit illuatungeriinnut marluusunut isertitanik qaffaasussat ataat­simoorussamik ullumikkut suliniutaasut imaluunniit ataatsimoorussamik suliat nutaat iluanaaruteqarfigilernerisigut.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat innersuussutigaat suleqati­giinnissamik isumaqatigiissusiortoqassasoq illuatungeriinnut marluusunut aningaasarsiornikkut aammalu inuussutissarsiutinut politikikkut suliniutinut aalajangersarlugit ukuusunut:

           ataatsimoorussamik suliniutit,

           Namminersornerullutik Oqartussat suliniutaat aammalu

           naalagaaffiup suliniutai.

Suleqatigiinnissamut isumaqatigiissutissami ineriartornermut pilersaarum­mik tigussaasumik suliaqarnissaq siunertarineqarpoq allatut aaqqissuussi­nissamut aningaasarsiornikkut naalakkersuinikkullu atugassarititaasut tut­suiginartut Kalaallit Nunaanni imminut napatittumik aningaasarsiulernissa­mut pisariaqartut qulakkerneqarsinnaaqqullugit. Aningaasarsiornikkut atu­gassarititaasut annertuumik tutsuiginassusermik avammut nittarsaasut taamaaliornikkullu kalaallit inuussutissarsiornerannut aningaasaleeqataaru­sunnermut aqqutissiuisinnaasut.

Suleqatigiinnissamut isumaqatigiissummi Namminersornerullutik Oqartus­sat ineriartortinnissaannut tapersersuinissaq qulakkeerneqassaaq tassa ta­persersuineq sapinngisamik annertunerpaamik sunniutilik. Assersuutigalu­gu isumaqatigiissutip inuussutissarsiornikkut tunngaviit Kalaallit Nunaanni aallaaveqarnissaat qulakkeersimasariaqarpaa taamaalilluni atortussi­at/nerisassat eqqussukkat aammalu kiffartuussinerit Danmarkimeersut kil­lilersimaarneqarsinnaanngorlugit aammalu taamaaliornikkut aalisakkanik qalerualinnillu avammut tunisassiornitta siunissami nunatsinni inerisarluak­kanik tunisassiornermik taarseriartuaarneqarnissaa periarfissillugu.

6.6.2    Namminersornerullutik Oqartussat akisussaaffii 

Namminersornerullutik Oqartussat siunissami ineriartornissamut akisus­saaffiisa tunngavigissavaat nunap qanoq issusianut ineriartorneranullu an­nertunerpaamik akisussaanerup isumaginissaa. Kalaallit Nunaata nammi­nersortup aningaasarsiornikkut ineriartornera pingaartumik aningaasaliis­sutinik tunngaveqassaaq siunissaq eqqarsaatigalugu nunap nammineq isertitaqarnerulerneranik, nammineq ileqqaagaqarnerulerneranik nammi­nerlu akileraarutinit isertitaqarnerulerneranik kinguneqartussamik.

Kalaallit Nunaat namminersortoq tunngaviatigut isigalugu takorloorneqar­poq innuttaasut tamarmiusut qaffasissumik ajunngitsumik inuuneqarnis­saata qulakkeernissaa. Innuttaasut qaffasissumik ajunngitsumik inuune­qarunik namminneq siunissaminnut annertunerusumik sunniuteqassapput.

Namminersornerup angujartuaarnissaanut suliat iluatsiffiussappata tun­ngavissat nutaat pilersussat angunissaannut siunertat aningaasallu pillugit annertuumik isumaqatigiittoqartariaqarpoq. Innuttaasut ineriartornermut aaqqissuussaanermullu politikimik sulianik  isumaginnittuussapput, pin­gaarnersaat ilaatigut makkuussallutik:

    Ilisimasat ineriartortinnissaannut aningaasaliissutaasartut inger­lattuarneqassapput ingammik ilinniartitaaneq, pitsaasu­mik peqqissuseqarneq aammalu innuttaasut suliassaqartit­tuarnissaat eqqarsaatigalugit.

    Pisortat ingerlataat oqimaaqatigiissaakkamik nangillugit nalim­massarneqassapput aningaasarsiornikkut inuussutissarsiornik­kullu ineriartortitsinissami anguniakkanut nutaanut naleqqut­tunngorlugit.

    Inuiaqatigiinni pilersitat nalillit nunatsinniiginnarnissaat qulak­keerneqassaaq.

    Piujuartitsinissaq tunngavigalugu ineriartortitsineq qulakkeer-ne­qassaaq isumalluutit uumassusillit pigiuaannarnis­saat aammalu avatangiisit minguitsuujuaannarnissaat eqqar­saatigalugit.

    Innuttaasut aningaasarsiornermi naalakkersuinermilu peqataa­tinneqarnerulissapput.

6.6.3    Naalagaaffiup akisussaaffii 

Innuttaasut tamarmik inuuniarnermi atugarisaasa minnerpaaffissaat qulak­keerneqassaaq Naalagaaffeqatigiinnermi sumiluunniit najugaqaraluarunik peqatigiinnermi siunissami aamma pingaartinneqassalluni. Naalagaaffiup tapiissutissaasa isumaqatigiinniutigisarneranni isumaqatigiinniartarnissani suliniutissat nutaat annertusineqassapput tassani Kalaallit Nunaata immi­nut napatittumik aningaasarsiulernissaanut Namminersornerullutik Oqar­tussat pilersaarutaannik kaammattuisussanik nutaartaqalissammat.

Naalagaaffiup aammalu Namminersornerullutik Oqartussat siunissami isu­maqatigiinniartarnissaanni pingaaruteqarpoq nalimmassaatinik aaqqiisarne­rit tapiissutillu saniatigut aamma qitiutinneqassammat pissutsit atuuttut aammalu ataatsimoorussamik pilersaarutit pilersitaannik ineriartornissamut pisariaqartutigut Kalaallit Nunaata pisinnaassusiata pitsaanerulersinnissaa­nut naalagaaffiup akisussaaqataanissaa.

Imaappoq naalagaaffik ineriartornermut tapersersuissasoq naalakkersui­nikkut tigussaasumik akuliuttarnermigut taakkunuunatigut Namminersor­nerullutik Oqartussat aningaasarsiornikkut ineriartortitsinissamut pilersaa­rutaata akuerisaasup piviusunngortissinnaanissaa qulakkeerneqassammat. Naalakkersuinikkut akuliunnissat makkuusinnaapput:

                       Ikaarsaariarnissamut pilersaarutit ataatsimoorussat innersuullugit Ka­laallit Nunaanni aningaasarsiornerup imminut sammititamik ine­riartortinnissaanut atugassarititaasussanik ikaarsaariarnermi qulak­keerinneqataanissaq.

           Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornikkut il.il. ataatsimoorussamik pi­lersaarutit innersuullugit ineriartortitsinissamut pilersaarutip ilaata aningaasalersornissaanut iluaqutaasussamik qularnaveeqqusiinis­saq. Allanngortiterinerit sivisusarput akisuujusarlutillu. Ikaarsaariar­nermi nunami maani aningaasarsiornerup tutsuiginartumik ineriar­tulernissaanut naalagaaffik peqataassaaq.

           Qallunaat kalaallillu suliffeqarfiutaasa akornanni suleqatigiinnikkut at­tuumasutit tigussaasumik suliniuteqarfiginissaannut naalagaaffik tapersersuissaaq. Qallunaat kalaallillu suliffeqarfiutaasa akornanni naligiinngitsumik unammillernermut taarsiullugu annertunerusumik suleqatigiinnissaq pilersinneqassaaq.

           Utoqqalinersiat, ileqqaakkat aningaasaatillu ernialersorneratigut Ka­laallit Nunaanniitiinnarnagit taarsiissuteqartarnikkut allatigulluunniit tigussaasumik akulerunnikkut inuiaqatigiinnut iluaqutissanngortit­tarnissaat qulakkeerneqassaaq.

           Nunanut allanut politikimi Namminersornerullutik Oqartussat naala­gaaffiullu akornanni naligiissitaanissamik siunnersuut innersuussuti­galugu nunani allani niuernikkut inuussutissarsiornikkullu kalaallit soqutigisaat tigussaasumik tapersersorneqalissapput. World Trade Organizationip (WTO’p) susassaqarfiisa iluanni maleruagassanut atuuttunut ikaarsaariarnerup nalaani Kalaallit Nunaat immikkut it­tumik aaqqissuussiffigineqarsinnaanersoq misissorneqassaaq. Im­mikkut ittumik aaqqissuussineq assersuutigalugu tassaasinnaavoq nioqqutissat eqqussukkat ilaasa ikaarsaariarnerup nalaani akitsuu­serneqarallarnissaannik periarfissat.

           Ilisimatusarnermi angusat ilisimasanillu katersuiffiit kalaallit inuussu­tissarsiornerannut atugassiissutigisarnerata ingerlatiinnar­nissaa.

6.7   Naalagaaffiup tapiissutaasa ikaarsaariarnermi qanoq pi­nissaat 

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat Danmarkimik suleqateqar­nermi oqimaaqatigiimmik niueqatigiittoqarnersoq aammalu aningaasarsior­nermut tunngasunik allatinik misissuineq aallartippaat. Suliaq tamanna Danmarkimik suleqateqarnerup niueqateqarnerullu allanngortinnissaanut pisariaqartitsineq pillugu isumalioqatigiissitat inaarutaasumik inassutis­saannut tunngavissaassaaq pingaarutilik.

Ullumikkut naalakkersuinikkut oqallinnermi naalagaaffiup tapiissutigisarta­gai sammineqartorujussuupput. Naalagaaffiup tapiissutigisartagai Landskarsimut annertuumik isertitsissutaasarput; aammalu naalagaaffim­miit tapiiffigineqartanngikkaani inuuniarnerup pitsaassusia ullumikkut ilisi­masarput attanneqarsinnaanavianngikkaluarpoq.

Namminersornerulluni Oqartussaanerup atuutilernerani naalagaaffimmiit Namminernersornerullutik Oqartussanut tapiissutit atuutilerput. Naalagaaf­fimmiit tapiissutit suliassanut Namminersornerullutik Oqartussat naalagaaf­fimmit tigusaannut aningaasartuutit matussusernissaannut atorneqartar­put.

Isumalioqatigiissitat suliassartik ima paasivaat; taamanikkut Naalakkersui­suusut kissaatigigaat naalagaaffiup Kalaallit Nunaannut tapiissutigisartagai allallu tunniuttagai namminersulernissamut kisimik tunngavigineqassan­ngitsut. Inaarutaasumik isumaliutissiissummini Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat Danmarkimik suleqateqarnermik niueqateqarnermillu misissoqqissaakkat siuliani pineqartut aqqutigalugit Kalaallit Nunaata Dan­markillu akornanni aningaasarsiornikkut qanoq ingerlasoqarnera pillugu tunngaveqarnerusumik misissueqqissaarnermik saqqummiussiniarput. Ta­manna tunngavigalugu aningaasarsiornikkut imminut napatinneruneq qa­noq ilillugu qulakkeerneqarsinaanersoq pillugu inassutinik Isumalioqatigiis­sitat saqqummiussissapput. Naatsorsuutigineqarpoq misissueqqissaarneq inuiaqatigiit ilorlikkut aaqqissuussaanerata allannguutissaanik inassutita­qassasoq. Kisianni Danmarkip aamma Kalaallit Nunaata akornanni peqati­giinneq nutaaq aqqutigalugu inuussutissarsiornerup imminut sammineru­sup ineriartortinnissaata qanoq ililluni Kalaallit Nunaata aningaasarsiorne­ranut iluaqutaanerusumik atugassaqartitsisinnaanersoq pillugu inassute­qartoqarumaarpoq.

Pissutsit pingaarutillit arlaliupput naalagaaffimmiit tapiissutaasartut siunis­sami angissusissaannut sunniuteqartartut:

Siullermik: Innuttaasut anginerusumik mikinerusumilluunniit appasinneru­gallartumik atugaqarnissaannik kinguneqartumik namminersorneq atuuti­lersinneqassanersoq pillugu assigiinngitsunik isumaqartoqarsinnaavoq. Imaluunniit siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu namminersulissa­nersugut atugarissaarneq ullumikkut atuuttoq attatiinnarlugu imaluunniit suli pitsaanerulersillugu.

Pissutsit aapparaat Kalaallit Nunaat aningaasarsiornikkut pissutsit ullumik­kut atuuttut tunngavigalugit ingerlaannassanersoq imaluunniit siunissami taassuma qanoq ineriartornissaa. Ullumikkut Kalaallit Nunaata inuussutis­sarsiutaa pingaarneq, aalisarneq, inuiaqatigiit aningaasarsiorneranni appa­sissumiippoq ilaatigut raajat akiisa appariartornerat pissutaalluni. Tamatu­munnga peqatigitillugu annertungaatsiartunik aningaasaliisoqartarnissaa pisariaqartinneqarsorinarpoq aalisarnerup ilaa ullutsinnut naleqquttunngor­tinniarlugu aalisariutit nunamilu aalisakkeriviit eqqarsaatigalugit. Takorna­riaqarnermi isertitat ukiuni kingullerni annertuseriangaarsimanngillat; aammalu inuussutissarsiut taanna tunngaviusoq aatsitassarsiornerluunniit erseqqissumik oqaatigineqarsinaanngillat naalagaaffiup tapiissutigisarta­gaanut taarsiullugit ukiuni qulikkuutaani aggersuni inuiaqatigiinnut kalaalli­nut isertitaqarfissatut allatut periarfissaassanersut.

Pingajussaanik: Naalagaaffiup tapiissutigisartagaasa annertussusissaat imassaallu qanoq ineriartussanersut Namminersornerullutik Oqartussat naalagaaffiullu akornanni siunissami isumaqatigiinniutigineqartarnissaat. 1992-imiilli isumaqatigiinniartarnerni naalagaaffiup tunngaviginiartarpaa naalagaaffiup tapiissutigisartagaasa annikigisassaanngitsumik annikillisin­nissaat. Tamanna pivoq piffissami Namminersornerullutik Oqartussat anin­gaasartuutaasa isertitaasalu tapiissutit pisariaqartinneqannginnerulerneri­nik takussutissaqanngiffiup nalaani. Akerlianilli. Taamaattumik Qallunaat Nunaanni naalakkersuisunngortarumaartussat siunissami aamma kalaallit aningaasarsiornerannik tapersersuissagunik nutaanik piumasaqaateqartar­nissaat Namminersornerullutik Oqartussat naatsorsuutigisariaqarpaat.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat manna tikillugu kalaallit anin­gaasarsiornikkut aammalu inuussutissarsiornikkut ineriartortitsinerat pillu­gu misissueqqissaarnerminni paasivaat pisortat aningaasarsiornikkut in­gerlatsinerinnaat pinnagu aammali inuiaqatigiit tamakkiisumik aningaasar­siornikkut ingerlanerat pillugu qanoq inissisimanerannut paasinninnissamut atortussaqanngilluinnartugut. Nunatta aningaasarsarsiornikkut inissisima­nera ineriartorneralu pillugit tunngaviusumik ilisimasanik amerlasuutigut amigaateqarneq pissutigalugu Naalakkersuisut Inatsisartullumi amerlasuu­tigut ilisimasallit aammalu siunnersuisartut avataaneersut misissueqqis­saarneranniit paasissutissat atortariaqartarpaat.

Taamaattumik Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat inassutigaat siunnersuisooqatigiit pioreersut naliliiffigineqassasut aammalu pisariaqar­tumik ikilisinneqassasut taamaaliornikkut Aningaasarsiorneq pillugu Siun­nersuisooqatigiinnik pilersitsinissaq akissaqarfiginiarlugu. Siunnersuisooqa­tigiit nutaat kalaallit inuiaqatigiit aningaasarsiornerat pillugu ilisimasanik tunngavissanik aammalu siammartigassanik suliaqassaaq. Siunnersuisoo­qatigiillu ilisimasaat qinikkanit, pisortat ingerlatsiviinit aammalu inuussutis­sarsiortunut ikiuutaasinnaasassapput ingerlataminnik pitsanngorsaaniar­nerannut aammalu inuiaqatigiit kiffartuunneqarnerata pitsanngortinnissaa­nut.

Aningaasarsiorneq pillugu Siunnersuisooqatigiit Naalakkersuisunit toqqa­gaanissaat siunnersuutigineqarpoq kisiannili sulinerminni pisortat aam­malu namminersortut soqutigisaannut arlaannaannulluunniit attuumassu­teqassanatik. Siunnersuisooqatigiit allaffeqarfissaannut atugassanik anin­gaasaliisoqassaaq aammalu inuiaqatigiinni atukkat pillugit paasissutissanik pisortallu paasissutissaataannik atuisinnaanissaminnut qularnaatsumik pe­riarfissineqartariaqarlutik.

6.7.1    Siunissami naalagaafimmik isumaqatigiinniarnissat pillugit inas­sutaagallartut 

Aningaasarsiornikkut tunngavissat suli annikinnerulersinnissaat pissutigalu­gu inuiaqatigiinni annertuunik allannguisoqarnissaa Namminersorneq pillu­gu Isumalioqatigiissitat pissusissamisoorsorinngilaat. Pisortat ingerlatsine­risa allanngortinnissaat taamaalilluni aamma namminersortunut tunngatil­lugu aningaasartuutinik nutaajugallartunik nassataqarnissaa naatsorsuuti­gisariaqarpoq; aammalu ikaarsaariarnerup nalaani naalagaaffiup tapiissuti­gisartagaasa sakkortuumik annikillisinnerisigut inuttut pilliutissat annertu­sineqartariaqanngillat. Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat kis­saatiginngilaat namminersorneq pillugu suliat aallartinneqassasut inuiaqa­tigiinni atugarissaarnerup qaffasissusia nalinginnaasoq pilliutigalugu.

Taamaattorli pissutissaqarpoq inassut siuliani pineqartoq oqallisigissallugu. Tassa tunngavioreersut allanngortinngikkaluarlugit Kalaallit Nunaat nam­minersulersinnaanersoq namminersulersinnaannginnersorluunniit. Asser­suutigalugu eqqortumik tunngavilersuutigineqarsinnaavoq Kalaallit Nunaata niuernikkut politikimut tunngasuni suleqatigiinnermi tunngaviit pioreersut aammalu piumasaqaatit pioreersut tunngavigalugit illuatungeriinnut mar­luusunut iluaqutaasumik annertusisamik namminersulernissaq isumaqati­giinniutigisinnaagaa.

Tamanna tunngavigalugu Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat inassutigigallassavaat naalagaaffimmit tapiissutaasartut isumaqatigiin­niutigisarnerini ullumikkut tunngaviusartut allanngortinneqassanngitsut. Tamatumunnga peqatigitillugu suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutit atuuttut allanngortinnissaat pillugu naalagaaffimmik isumaqatigiinniarnissat aallartitsinnagit piumasaqaatit makku naammassinissaat Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat kissaatigaat:

1)         Aaqqissuussaanerup pitsaanerusumik nakkutiginissaa tunnga­vigalugu aningaasarsiornikkut periusissiamik piler­saarusiortoqassasoq. Periusissiamut pilersaarummi paasi­nartumik nassuiarneqassaaq naalagaaffiup tapiissutigisarta­gai qanoq ililluni isertitaqarfissanit allanit taarserneqariar­tuaassanersut nuna tamaat taamatullu aamma nunap im­mikkoortui sumiiffiillu ataasiakkaat eqqarsaatigalugit. Anin­gaasarsiornikkut periusissiami pilersaarummi pioreersut siu­nissamilu nukittuffigisassat kisimik nassuiarneqassanngillat; kisiannili innuttaasut sulisinnaasut ilarparujussuinik ullumik­kut pisortanit ilatsiinnartitsisumik ikiorsiiuarneq siunissami qanoq ililluni pinngitsoorneqarsinnaanersoq aamma nas­suiarneqassaaq.

2)         Nunatsinni inuussutissarsiornerup tamarmiusup ineriartortin­neranut iliuusissanut pilersaarusiortoqassasoq aallartitsiso­qassasorlu. Iliuusissatut pilersaarummi piviusorsiortumik nassuiarneqassaaq  naalagaaffimmit tapiissutit appartinne­ranni isertitat peertut matussusernissaannut isertitat anner­tusitinnissaannut periarfissat. Inuussutissarsiutit ineriartor­tinnissaanni suliniutini inuussutissarsiutit tunngaviusut pio­reersut annertusitinnissaat  anguniarneqassaaq, tassani minnerunngitsumik ilanngullugit inuussutissarsiutit aalisar­nermik inuussutissarsiutilinnik kiffartuussisut kiisalu tunisas­siorneq nioqqutissanik eqqussuinermut killliliisup annertusi­tinneqarsinnaanera tamanna unammillernikkut atugassariti­taasut malillugit pisinnaagaangat. Tamatumunnga peqatigi­tillugu iliuusissanut pilersaarummi ilanngunneqassapput pinngortitami pisuussutinik atuineq imminut napatittumik tunngaveqarluni ingerlanneqarsinnaanersoq pillugu isuma­liutersuutit piviusorsiortut.

3)         Pisortat ingerlataasa annertuumik allanngortinnissaannut anni­killisinnissaannullu iliuusissatut pilersaarut suliarineqas­saaq aallartinneqassallunilu. Iliuusissanut pilersaarut taanna inuussutissarsiutit ineriartortinnerannut iliuusissatut piler­saarummut toqqaannartumik attuumassuteqassaaq pisortat ingerlataanni suliunnaartut namminersortuni atorfinni nu­taani sulilersinnaaqqullugit.

4)         Innuttaasut ilinniartitaanerisa malunnartumik qaffasinneru-ler­sinnissaannut iliuusissatut pilersaarut suliari­neqassaaq aallartinneqarlunilu. Ilinniagaqalersartut, tassalu inuusuttut ukioqatigiikkuutaat pisinnaanngorsarniarlutik ilin­niagaqaler­sartut amerlassusiat annertusitinneqassaaq, as­sersuutigalu­gu nunani avannarlernisut. Iliuusissatut piler­saarummi meeqqat atuarfianni aammalu ullumikkut inuu­suttut ilinniar­titaaneranni inuussutissarsiutitigullu ilinniarti­taanerni ilinni­arfinnullu ingerlaqqiffiusunut qaffasinnerusunut allannguutis­sat tigussaasut saniatigut aamma ilanngunne­qassaaq iliuu­sissatut pilersaarut ullumikkut sulisuusut ilin­niarteqqittarne­rannut piukkunnarsarneqartarnerannullu ta­marmiusumut qi­tiusumik ataqatigiissaarisuusoq sulisinnaasut taakku inuus­sutissarsiutit nutaat pilersinnissaannut suleqa­taallutik peqa­taasinnaaqqullugit.

Periusissiat iliuusissatullu pilersaarutit eqqaaneqartut suliarilersinnagit Aningaasarsiorneq pillugu Siunnersuisooqatigiit Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat pilersitassatut siusinnerusukkut siunnersuutigisaasa allaffeqarfiata misissueqqissaarnissaq ingerlateqqaartariaqarpaa taamaa­liornikkut tunngavissat eqqortut qulakkeerneqaqqullugit.

Inatsisit tunngaviusut inatsisillu inuiannut ta­manut atuuttut

7.1   Aallaqqaasiut 

Immikkoortumi matumani Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat aallaavigisaat saqqummiunneqarput, tassalu Kalaallit Nunaata Danmarkillu akor-nanni inatsisit tunngaviusut aammalu inatsisit inuiannut tamanut atuuttut malillugit siunissami aaqqissuussinissamut periarfissaasa nassuiarne-qarnerat.

7.2   Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat innersuus­sutaa­sa aallaavii 

Ullumikkut Kalaallit Nunaanni oqallinnermi naalagaaffiup ataatsip iluani immikkut naalagaaffiup qitiusup aammalu inuiaat akornanni inissisimaneri­sa pilersaarusior­nissaannut ilusilersuummi inatsisit inuiannut tamanut atuttuut ilisimaneqarner­paat oqallisigineqarput aammalu Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaat  malillugu inuiaqatigiinnut kalaallinut naleqquttut ukuusut:

       Tamakkiisumik nammineersuussuseq

       Ataatsimoorussamik kunngeqarneq/præsidenteqarneq

       Pituttorsimanani naalagaaffimmik allamik naalagaaffeqateqarneq

       Naalagaaffeqatigiinneq (føderation)

       Annertusisamik namminersorneq

       Namminersornerulluni oqartussaaneq

       Kattutivinneq (1953-1979-imi pisutut)

Takussutissiami ersersinneqarput ilusiliussat tulleriiaarneri alliullutik naala­gaaffiup iluani naalagaaffimmi innuttaasut pineqartut kulturiata naalagaaf­fimmut tamak­kiisumik kattunneqarnera (atorunnaarnera) qulliullutillu naa­lagaaffittut namminii­livinneq (kiffaanngissuseqarneq). Ilusiliussani qiterli­upput namminersuleriartu­aarnissamut ineriartorfissat assigiinngitsut - ilusi­liussat qulliit pingasut tassaapput - inatsisit inuiannut tamanut atuuttut malillugit inuiattut naalagaaffittut nammi­neq oqartussaaneq annertuner­paamik piginnaatitsiviusoq. Tamatuma akerlianik ilusiliussat alliit sisamat, naalagaaffiup qitiusup iluani atugassarititaasut taamaal­laat periarfissaap­put, tassa naalagaaffittut nammineq oqartussaanissamut periar­fissaqarani, periarfissallu taakku tassaapput nunap inoqqaavinut atuunnerusartut. 

7.2.1    Inuiaat akornanni inatsisit pillugit eqqarsaatersornermi periarfis­sat arfinil­lit 

Inatsisit inuiannut tamanut atuuttut malillugit kalaallit ullumikkut nalingin­naasu­mik inuiattut akuerisaapput. Inuiaat avammut tamanut namminneq aalajangiisin­naassuseqarput. Nunasiaajunnaarnissamut tunngatillugu FN’ip Ataatsimeersuar­nerata periarfissat pingasut inuiaat toqqartorsinnaasaat suussusersivai, tassaa­sullu

       nammineq oqartussaaneq

       pituttorsimanani naalagaaffimmik allamik naalagaaffeqateqarneq aammalu

       kattutivinneq.

Periarfissat matuma kinguliini tulleriinnilersukkat pinngitsoornatik tamar­miun­ngikkaluarput. Taakku assingi allat allaanerulaartunilli periarfissiisut aamma toq­qartorneqarsinnaapput, inuiaat pineqartut periarfissat tamarmi­usut akornanni namminneq toqqartuinissaminnut periarfissaqartuartillugit, aamma ilanngullugu nammineq oqartussaaneq.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitani oqallittarnerni periarfissat arfinillit taakkulu imaasa ilaat  aallaavigalugit ataatsimut katitersimaneri annerusumik sammineqarput, FN’ip Ataatsimeersuarnerata allattugaataanik isumassarsiffiusut toqqaannartumilluunniit pissarsiffiusut. Periarfissat arfi­nillit tassaapput:

       nammineq oqartussaaneq,

       nunamik allamik naalagaaffeqateqarneq,

       pituttorsimanani naalagaaffimmik allamik naalagaaffeqateqarneq,

       naalagaaffeqatigiinneq (føderation),

       nunap inoqqaavi annertusisamik namminersortut aammalu

       naalagaaffimmut tamakkiisumik kattutivinneqarneq.

Siulliit pingasut avammut tamanut nammineq aalajangersinnaassutsip ataaniip­put. Periarfissat arfinillit tamarmik tulliullugit naatsumik nassuiar­neqassapput:

1) Nammineq oqartussaanermi naalagaaffik namminerisaminik naalakker­suisulik pilersinneqartarpoq, nammineerluni nunap iluanut avataanilu pis­sutsinut tamak­kiilluinnartumik akisussaassusilik, tassani aamma ilanngul­lugu nunat tamalaat akornanni aammalu nunap immikkoortuini naalagaaf­fiit suleqatigiiffiinut ilaasor­tanngorsinnaaneq. Naalagaaffiup nammineersu­issup pissaanerata taamaallaat killeqarfigisarpai isumaqatigiissutit nunat tamalaat inatsisaat aammalu nunat ta­malaat suleqatigiiffiisa pilersitaat. Naalagaaffik nutaaq pilersinneqaraangat siusin­nerusukkut piginnaatitaaffiit pisussaatitaaffiillu taakkulu kingunerisinnaasaat ta­marmik atorunnaartar­put. Taamatut naalagaaffiup avinneratigut apeqqutit arlallit apeqqutaalis­sapput makkununnga tunngasut: naalagaaffimmut innuttaassuseqar­neq, piginnittuunerup agguarnera, taarsiinissamut periarfissat pissutsillu allat, taakkunanngalu arlalippassuit nunat tamalaat inatsisaasigut aalajangersak­kat.

2) Nunamik allamik naalagaaffeqateqarneq aamma isumaqarpoq naala­gaaffik namminersuissoq pilersinneqartoq, kisianni naalagaaffik naalagaaf­fimmik allamik qullersaqaqateqarluni immaqalu aamma pissutsit allat ilaannik avitseqateqarluni, naalagaaffiit akornanni nammineq isumaqatigiinniarnermi isumaqatigiissut naapertorlugu. Danmarkip Islandillu naala­gaaffeqatigiinnerat 1918-ip 1944-llu akornanni atuuttoq matumani asser­suutissaavoq. Piffissami tassani Island naala­gaaffiuvoq qallunaat kunngian­nik kunngeqateqarluni nammineq oqartussaassu­silik. Taamatut aaqqis­suussinermi nunani tamalaani isumaqatigiissummi imaluun­niit isumaqati­giissummi allami tunngaviusumi nassuiarneqassaaq naalagaaffeqa­tigiinneq qanoq ililluni allanngortinneqarsinnaanersoq atorunnaarsinneqarsinnaa­ner­sorlu; kisianni illuatungeriit tamarmik immikkut namminneq oqartussaa­nerat imaappoq avammut tamanut nammineq aalajangiisinnaassuseq illu­atungeriit marluusut attatiinnassagaat.

3) Pituttorsimanani naalagaaffimmik allamik naalagaaffeqateqarneq isuma­qarpoq inuiaat/nunap (territorium) naalagaaffimmut allamut atanissaq nammineq toq­qaraa, avammut tamanut nammineq aalajangiisinnaassuseq iperarnagu kingusin­nerusukkullu piginnaatitaaffigalugu. Naalagaaffik tas­saasinnaavoq siusinnerusuk­kut nunasiaateqarsimasoq imaluunniit naala­gaaffiusoq alla. Pituttorsimanani naa­lagaaffimmik allamik naalagaaffeqate­qarnermi periarfissat assigiinngitsut arlaliu­sinnaapput pisussaaffiit aaqqis­suussaanerat aammalu pissaanerup agguarnera kiisalu sivisussuseq eqqar­saatigalugit, kisianni inuiaat/nuna pineqartut/toq tamakkii­sumik ilaannar-mil­luunniit namminneq/neq oqartussaasutut oqaatigineqarsinnaagu­nan-ngillat/laq. Pu­erto Ricop aamma USA’p akornanni pissutsit isumaqa-tigiissummut taa­maattumut assersuutissaapput, aamma taamaappoq Cook-øerne  New Zea­landillu akornanni pissutsit, soorlu tamanna ukioq manna februarimi Nuummi nu­nat tamalaat isumasioqatigiinneranni saqqummiunneqartoq.

4) Naalagaaffeqatigiinneq (føderation) tassaavoq naalagaaffimmi ataatsimi inuiaat allat peqatiginissaat inuiaat toqqaraat inatsisit naalagaaffiup tun­ngavigisai toq­qammavigalugit taakkulu qulakkeerutigalugit, assersuutiga­lugu inatsisartuni im­mikkoortut ilaanni ataatsimi naligiimmik sinniisuutita­qarnissaq eqqarsaatigalugu. Nammineq oqartussaassuseq naalagaaffeqati­giinnermi inissisimavoq, kisianni nu­nap aggornerisa ilaat (provinsit) nuna­nut allanut tunngasunut ilaanneeriarlutik killilimmik oqartussaaffilerneqar­tarlutik. Brasilien, Canada, Tyskland, Indien, USA nunallu allarpassuit ullu­mikkut naalagaaffeqatigiiffiupput oqaluttuarisaanikkut as­sigiinngitsunik tu­nuliaqutaqarlutik aammalu pisussaaffinnik assigiinngitsunik aaq­qissuussiffi­ullutik.

5) Nunap inoqqaavisa annertusisamik namminersorneq soorunami periar­fissaraat ullumikkut namminersornerulluni oqartussanerup qularnaarutaasa saniatigut. Danmarkip Kalaallit Nunaatalu akornanni pisussaaffiit aaqqis­suussaanerat aam­malu pissaanerup qanoq agguarnissaa Danmarkip naala­gaaffittut nammineq oqartussaasutut aalajangersinnaavaa. Taamaattorli nunap inoqqaavi inatsisit inui­annut tamanut ullumikkut atuuttut naaper­torlugit suli inuiattut isigineqanngillat. Nunap inoqqaavi annerpaamik pigin­naatitaapput nammineerlutik iluminni aala­jangersaaffigisinnaanissamut, tassa imaappoq namminersornermut imaluunniit imminnuinnaq tunngasu­nut aalajangiisinnaassuseqarnermut, soorlu tamanna as­sersuusiorneqartoq Lund Recommendations on the Participation of National Mino­rities in Public Life-mi (Pisortat oqartussaaffiini naalagaaffimmi ikinnerussutillit peqataa­sarnerat pillugu Lundimi innersuussutit), naalagaaffinni ikinnerussutilinnut OSCE-p Højkommisæriata oqartussaaffiata ataani pilersitat malillugit. Peri­arfissaq taanna siunissami kinguaariilersussanut nalorninartoqaqaaq, inat­sisitigut nalorni­nartortaqarami aammalu pissutsit atuuttut annertuumik apeqqutaasussaammata, assersuutigalugu nunasiaataarutititsisoqassappat aammalu nunap inoqqaavi namminersornermiit avammut tamanut nammi­neq aalajangiisinnaassuseqalissap­pata periarfissat tamaasa eqqarsaatiga­lugit.

6) Naalagaaffimmut tamakkiisumik kattunneqarneq imatut paasisariaqar­poq inui­aat allat ataatsit arlallilluunniit peqatigalugit naalagaaffimmut alla­mut aalajangi­vissumik ilaalernissaq inuiaat namminneq qineraat. Avammut nammineq aalajan­giisinnaassuseq tunngaviatigut atorunnaartarpoq ullu­mikkut siunissamilu kingu­aariinnut periarfissatut. Taamatut toqqaaneq ta­kussaasumik takussaanngitsumil­luunniit tunngaveqarluni aalajangiineru­sinnaavoq. Tassanissaaq aamma pisaria­qarpoq toqqaanermik naliliinermi tunngaviit naleqquttut tamaasa ilanngunnissaat, assersuutigalugu oqalut­tuarisaanikkut tunuliaquttat, nunasiaajunnaariartornermut tunngasut aammalu periarfissat tamarmik periarfissaanersut.

Tulleriinnilersukkani periarfissat qulliit pingasut imaluunniit ilusiliussat alliit sisa­mat toqqassagaani Kalaallit Nunaannut siunissami inatsisitigut anner­tuunik kin­guneqarsinnaapput. Taama toqqaanermi aammattaaq toqqarne­qassapput inuiaat imaluunniit nunap inoqqaavisa piginnaatitaaffii atorne­qassanersut.

Inuiaat namminneq aalajangiisinnaatitaapput; aammalu avammut  nammi­neq aalajangiisinnaatitaaneq aqqutigalugu inuiaat nunani tamalaani inatsi­sitigut su­miissusertik aalajangersaaffigisinnaavaat.

Akerlianilli nunap inoqqaavi naalagaaffiup iluani immikkoortutut oqaatigi­neqarsin­naapput, inuiattut imaluunniit sumit sorlaqarnertik aallaavigalugu katitigaaner­mikkut aammalu nunaminni inoqqaajusutut najugaqarnermik­kut immikkoorutitik pissutigalugit. Taakku piginnaatitaaffiisa assigaat ikin­nerussutillit piginnaatitaaffii, kisianni annertuneruinnarlutik. Allatut oqaati­galugu nunap inoqqaavisa piginnaa­titaaffii naalagaaffiup iluani illersugaap­put.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat tunngaviatigut aallaavigaat inatsisi­tigut tunngavilersuutit malillugit kalaallit inuiaasut taamaannermik­kullu Danmarkimut naligiissutut isumaqatigiinniarnissaminnut piginnaa­titaallutik imaluunniit avissaarnissamik kisimiillutik aalajangiisinnaatitaallu­tik, isumaqatigiinniarnerit isumaqatigiissummik kinguneqanngippata. 

7.2.2    Periarfissaq alla

Namminersulernissamut periarfissat assigiinngitsut immikkoortup siuliani eqqar­torneqartut tamarmik naalagaaffittut tamakkiisumik kisimi oqartus­saasutut nag­gaterpiaatigut siunertaqarput. Periutsimik siunissami toqqaa­nissami pingaarute­qarpoq sapinngisamik annertunerpaamik avammut isigi­sinnaaneq attatiinnassal­lugu. Kalaallit Nunaanni kinguaariilersussat piuma­sarisinnaavaat uagut nalitsinni toqqakkavut kingusinnerusukkut ineriartor­nissamut killiliisuussanngitsut. Taa­maattumik naalagaaffittut namminiilivin­nissamut periarfissat allat aamma misis­sussallugit pingaaruteqarpoq, aqqut sorleq atussanerlugu qinissagaani. Naala­gaaffittut tamakkiisumik nammi­niilivinnissamut taarsiullugu periarfissaq alla toq­qarneqarsinnaasoq tassaa­voq, aaqqissuussineq inatsisinut inuiannut tamanut atuuttunut ilisimane­qartunut tulluartuunngitsoq, kisianni inatsisit inuiannut tama­nut atuuttut malillugit susassaqarfinnut pingaarutilinnut kisimi oqartussaa­nermik kingu-nilik.

Oqaluttuarisaanermi nutaanerusumi takutinneqartarpoq nammineq oqar­tussaa­neq aammalu nunat tamalaat akornanni oqartussaaneq tamakkiisoq angussallugu pitsaanerpaajusoq sapinngisamik annertunerpaamik nammi­neq aalajangiisinnaas­suseq aammalu naalagaaffittut kulturikkullu kinaas­sutsip illersornissaa qulakkeer­neqassappat. Naalagaaffittut tamakkiisumik kisimi oqartussaaneq tassaavoq aaq­qissuusseriaaseq inatsisit inuiannut tamanut atuuttut ulloq manna tikillugu nunar­suup inuiannut tamanut in­nersuussutigisartagaat. Namminersornermut ilusiliussat siuliani eqqartor­neqartut tamarmik siunertaraat siunissami piffissap ilaani Kalaallit Nunaat naalagaaffinngussasoq namminersortoq nutaaq nunat allat namminneq FN-imi ilaasortaatitalittut aammalu nunani tamalaani suleqatigiiffinni ilaasor­taati­talittut. 

Kalaallit Nunaata tamakkiisumik oqartussaasutut naalagaaffinngorsinnaa­nera oqaatigineqareersutut periarfissaavoq ataaseq; kisianni tassaanngilaq pinngit­soornani periarfissaq siunissami ungasinnerusumi Kalaallit Nunaan­nut annerpaa­mik iluaqutaasussaq. Silarsuaq avatangiisitsinniittoq allann­goriartorpoq, periusi­toqqat malillugit naalagaaffiit namminersortut allanillu oqartussaaffigineqanngit­sut periutsimik nutaamik naalagaaffiit killeqarfii akimorlugit soqutigisat tunngavi­galugit kattuffinnit taarserneqariartuaar­tutut immata. Allatut oqaatigalugu kisi­miilluni oqartussaaneq allanngoriar­torpoq, naalagaaffiillu ukiuni kingullerni 200-ni taamaattuaannarsimasut siunissami tamarmiusumi taamaattuaannarnavianngil­lat. Ilisimaneqarpoq naalagaaffiit namminersornerat aammalu namminneq nuna­gisamik iluanni ineriartornermut sunniuteqarnerat annikilliartortoq, pissutsit amerliartuin­nartut sunnerneqariartormata nukinnit naalagaaffiit aqussinnaanngi­saannit. Europami ineriartornerup aamma takutippaa naalagaaffiit kisimiillutik oqartussaanertik qimakkiartuaaraat innuttaasut soqutigisaat isumagisin­naaju­mallugit. Imaassagunanngilaq naalagaaffiit peerutivissasut; kisianni pingaartumik naalakkersuisut inatsisartullu pingaarutaat allanngussagunar­poq imaalilluni suli­nerat naalagaaffimmut kisimi oqartussaasumut attuu­massuteqarunnaassalluni. Akerlianik innuttaasut soqutigisaannut sinniisuu­nertik suliaqarnertillu toqqamma­vigalugit attuumassuteqarfinnut soqutigi­sallu isumaginiarlugit kattuffinnut immin­nut akuleriissitaartunut aammalu apeqqutinut sunulluunniit tunngasunut politikikkut attaveqaqatigiiffinnut soqutigisaqaqatigiiffinnullu tunnganerulissallutik - nunat killeqarfii ullumik­kut atuuttut akimorlugit. Inuiaqatigiit kalaallit kinaassut­siminnik kulturi­minnillu attassiinnarnissaannut, Kalaallit Nunaat naalagaaffittut kisimi ta­makkiisumik oqartussaasutut kiffaanngissuseqartutullu imaluunniit taa­ma­tuunngitsutut inatsisinik inuiannut tamanut atuuttunik malitassaqartutut angu­saqarnissaa angusaqannginnissaaluunniit apeqqutaanerunaviarunan­ngilaq. Allanik periarfissaqarnissaa ilimagineqarsinnaavoq, periarfissallu taakku allat tassaapput inatsisinik tunngaviusunik inatsisinullu inuiannut tamanut atuuttunik Suleqatigiis­sitat Namminersorneq pillugu Isumalioqati­giissitanut eqqarsaatigisassanngorlugit apuukkumasaat.

Inatsisit inuiannut tamanut atuuttut malillugit nammineerluni aalajangiisin­naaneq susassaqarfinni atorfissaqartitani periarfissaavoq, kisianni allaniun­ngitsoq, taak­kunanimi  akuleriissitaarisinnaanerit assigiinngitsut atorlugit aaqqissuussisoqar­sinnaammat. Aningaasarsiornikkut pingaarutilinni suliffis­suarni aammalu pinngor­titap pisuussutaanik iluaquteqarnermi - assersuuti­galugu aalisarnermi aatsitas­sarsiornermilu - Kalaallit Nunaat namminermi tamakkiisumik atuisinnaasariaqar­poq assinganillu inatsisit inuiannut tama­nut atuuttut malillugit (nunanut allanut politikikkut) inuiannik allanik avammut nammineerluni  isumaqatigiissuteqarsin­naasariaqarluni, tunisas­siat taamaattut iluaqutiginissaat, tunisassiarinissaat, ni­uerutiginissaat as­sartornissaallu eqqarsaatigalugit. Aamma taama pineqartaria­qarput susas­saqarfiit kalaallit kinaassusiata attatiinnarnissaanut pingaarutillit eq­qarsaa­tigalugit, assersuutigalugu kulturi, ilinniartitaaneq il.il. Susassaqarfinni al­lani assersuutigalugu naalagaaffiup aningaasaanut, kunngikkunnut, upperi­samut il.il. Kalaallit Nunaata Danmarkimik naalagaaffeqateqaannarnissani iluaqutigineru­sinnaassagunarpaa, naalagaaffeqatigiinnerup susassaqarfinni taakkunani Kalaallit Nunaat nunanut avataaniittunut illersorsinnaanerus­sammagu. Susassaqarfinni allanissaaq sillimaniarnermut politikimi peri-aaseq akunniliuttoq toqqarne­qarsinnaavoq, assersuutigalugu NATO-mut ilaasortaaneq, Thulemi sakkutooqarfik Namminersornerullutik Oqartussat oqartussaaffiisa ataaniippoq, kisianni Danmar­kimik erseqqinnerusumik aaq-qissuussamik peqateqarnikkut. Siunissami aaqqis­suussinissaq arlalinnik periuseqarluni ilusilerneqarsinnaavoq, kisianni qanorluun­niit pisoqaraluar­pat naalakkersuinikkut toqqaasoqartariaqarpoq; aalajangernerlu taamaat­toq aatsaat pisinnaavoq inuiaat kalaallit Kalaallit Nunaanni tamarmi peq­qissaartumik oqallisereerneratigut.

Taamatut periarfissamik allamik isumaliutersuuteqarnermut marluk allat attuu­massuteqarput.

Siullermik nunarsuarmi inuiaqatigiinni naalagaaffiit mikisut inissisimanerat tunngavigalugu isumaliutersuuteqartoqarsinnaavoq; imaanngilarmi Kalaal­lit Nunaat tamakkiisumik namminersortoq namminerlu oqartussaasoq inui­aqatigiinni nunani tamalaaniittuni, assersuutigalugu USA-tut imaluunniit Kinatut ittutut, inissisima­sinnaasoq. Naalagaaffiit mikisut annermik soquti­gisariaqarpaat ineriartornissamut periarfissatik immikkut ittut isumagisin­naajumallugit annertunerpaamik nammi­neerlutik oqartussaaffeqarnissartik. Naalagaaffinni mikisuni atugassarititaasut imaakkajupput inuttut nukissat killeqartarlutik innuttaasut ikinnerat pissutigalugu - amerlanertigullumi nu­kissat annikitsuusarlutik; tassa imaappoq naammassisin­naasat annertussu­siat killeqartarpoq, taamaattumillu nukissat pigisat sunniute­qarnerpaatillu­git iluaqutiginiarneqartariaqartarlutik. Naalagaaffiit mikisut inatsisit tun­ngaviusunik tunngavissatik pilersissinnaavaat sapinngisamik annertuner-paa­mik oqartussaaffiit sapinngisatik aningaasarsiornikkullu soqu­tigisatik pingaarutillit isumagisinnaajumallugit; taamaalillutik susassaqar­finni taak-kunani nunamik iluani nunallu avataanut tamakkiisumik nammi­neerlutillu aalajangersaasinnaassuseqas­sallutik. Susassaqarfinni allani naalagaaffinnik inuiannilluunniit allanik naalagaaf­feqateqarneq annertuunik iluaqutissar-taqarsinnaavoq; oqaatigineqareersutullu susassaqarfinni ataasi­akkaani ta-makkiisumik oqartussaanissap tamakkiisumillu kattunneqarnis­sap akor-nanni inissilluni periusissat amerlasoorujussuupput. Ma­tumani pi­neqartoq tassaavoq tamakkiisumik namminersulernissamut aqqut sivi­sooq, nukinnik atuiffiusoq qularnanngitsumillu aporaaffittalik aqqutigeqqaassal­lugu pisaria-qanngilluinnartutut immat, taavalu tamatuma kingorna aatsaat nam­mineq pissutsit atugassat pisariaqartitat pisinnaasallu malillugit aaq­qissuunnialis­sallugit. Nunarsuarmi naalagaaffinnut mikisunut Kalaallit Nu­naat maligas-siusin­naassaaq aqqutissanillu nutaanik takutitsisinnaalluni.

Appassaanik paaseqqaartariaqarpoq pinngitsoornani naalagaaffittut tamak­kiisu­mik oqartussaalernissap anguniarnerani sutigut imminut killilertoorto­qarsinnaa­nersoq. Kisimiilluni oqartussaaneq attatiinnassagaanni siullermik aningaasanik amerlasuunik naleqartarpoq. Nunap sakkutooqarnikkut immi­nut illersornissaa immaqa pinngitsoorneqarsinnaavoq imaluunniit pisaria­qarpat naalagaaffinnut  al­lanut isumagitinneqarsinnaalluni. Tamatuma sa­niatigut naalagaaffittut namminer­sortuulissagaanni pisussaaffiit arlallit ma­linnaasarput. Nunarsuarmi inuiaqatigiinni susassaqarfinni tamani nammi­neq soqutigisat aallunnissaat inuttut aningaasarsior­nikkullu nukissanik an­nertoorujussuarnik atuiffiussapput. Taamaattumik tamakkii­sumik kisimiil­luni  oqartussaanerup pilersinnissaanut attatiinnarnissaanullu ilun­gersuute­qarneq innuttaasut inuunerminni ajunngitsunik atuagaqarnissaannik suli­niuteqarnerit annertusilernerinut aporfiulersinnaavoq imaannaanngitsoq.  

7.2.3    Nunasiaajunnaariartorneq 

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaqarput nunasiaajun­naariartor­nerup ingerlanerani ilisarnaqutit tamaasa aalajangersarneqarsi­masut inuiaqatigiit kalaallit naammassisimagaat nammineq aalajangiisin­naanissamut piumasaqaati­nut tunngatillugu:

       Imarpik immikkoorusiullugu sumiiffik erseqqissoq. Imaq tarajulik pil­lugu eq­qarsaatersuummik taaneqartartoq matumani nunasiaa­junnaarniarnermi sakkugineqartartoq atuuppoq.

       Imminit avataaniillu isigaluni kinaassuseqarneq kulturili nammi-nerisa­mik ki­naassuseqarnermik, oqaluttuarisaanermik, oqaa­seqar-nermik inuiattullu allanik immikkooruteqarnermik ilalik.

       Sivisuumik nunasiatut aqunneqarneq, tamannalu nunat namminer-sor­fiunn­gitsut pillugit nalunaarsukkani FN’ip aalajangersa­gaani Kalaallit Nunaata ilanngunneqarneratigut uppernarsarneqar­poq.

       Namminersornerulerneq pillugu inatsimmi paragrafimi oqaatsit “inui­aat inui­aqatigiiusut immikkut ittut” nammineq aalajangiisinnaa­titaanermut tunngatillugu inatsisini inuiannut tamanut tunngasut er­sersippaat. Inat­simmut  taassumunnga aallaqqaasiummi innersuus­sutigineqarput  inuiaas­sutsikkut, kulturikkut nunallu qanoq issusia­nik pissutsit immikkut ittut.

       Susassaqarfinni pingaarutilinni qallunaat inatsisaanni, aqutsinikkut suli­aanni aammalu nunanut allanut tunngasuni immikkut pineqar­neq (asser­suutigalugu Kalaallit Nunaat EU-mut ilaasortaanngilaq nammineq kissaatini malillugu, suleqatigiiffinni nunat immikkoortu­isa ataaniittuni ilaasortaavoq, nunani tamalaani isumaqatigiissutini qallunaat atortuulersittagaasa ilaani mattunneqartarpoq imaluunniit ilanngunneqartarani kiisalu pissutsit ilisar­naatit allat (assersuutiga­lugit erfalasoq, frimærkit il.il.)

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat sulinerminni paasivaat qallu­naat naalagaaffiata inatsisit tunngaviusut 1953-imi Kalaallit Nunaata qallu­naat naala­gaaffiata ilaatut naligiissutut atuutilerfiani allanngortinnerat si­oqqullugu qallunaat naalagaaffianniit avissaarsinnaaneq pillugu inuiaqatigiit kalaallit isummertinnis­saat pinngitsoortikkaa. Tamanna tunngavigalugu isumalioqatigiissitat Naalakker­suisunut inassutigissavaat tunngaviusumik inatsisip 1953-imi allanngortinnissaa­nut pisut paasiniaqqullugit.

Kalaallit inuiattut avammut tamanut namminneq aalajangiisinnaassuseqar­titaap­put, aammalu namminiilivinnissaq kalaallit periarfissariinnanngilaat, kisianni aamma periarfissaralugit pituttorsimanngitsumik attuumassuteqar­neq (pituttor­simanani naalagaaffimmik allamik naalagaaffeqateqarneq) aammalu kattutivin­neq. Periarfissat assigiinngitsut oqaatigineqareersut akornanni avissaarut piviu­sumik avissaarutaasoq tassa “inuiaat” (periusis­sat qulliit pingasut) aamma “nunap inoqqaavi” (periusissat alliit sisamat) akornanni.

Inuiaqatigiit kalaallit inuiattut tamakkiisumik namminersornissamut qulari­sas­saanngitsumik annaaneqarsinnaanngitsumillu piginnaatitaapput; pigin­naatitaaneq taanna atorneqarsinnaavoq tamanna innuttaasut kissaatigip­passuk, kisianni aamma kingusinnerusumut “toqqorneqarsinnaalluni”, soor-lu Cook Islandimi in­nuttaasut taamaaliortut aammalu Puerto Ricomi innuttaasut ulloq manna tikillugu taamaaliorsimasut.

Inuiaat kalaallit inatsisit inuiannut tamanut atuuttut tunngavigalugit inui­aapput. Aamma inuiaqatigiit kalaallit nunap inoqqaavisut imminnut isigip­put, nunarsuarmi nunat inoqqaavi allat nammaqatigalugit.

Nunap inoqqaavi inuuniarnerminni tunngavigisamik attatiinnarniarneranni aam­malu piginnaatitaaffimmik illersorneranni immikkut ittunik ajornartor­siuteqar­put. Taamaattumik kalaallit timitalimmik qanoq iliuuseqarsin­naanissaat pisaria­qarpoq.

Pisuni marlunni apeqqutaaneruvoq piginnaatitaaffik nammineq periarfis­saagami aammalu inatsisit inuiannut tamanut atuuttut malillugit piginnaa­titaaffiup taas­suma akuersaarneqarnissaanik kalaallit piumasaqaataannut Danmarki inatsisinik toqqammaveqarluni akerlilersuisinnaanngimmat.

Namminersornerulluni oqartussaaneq pillugu inatsimmi allassimasoq malil­lugu Kalaallit Nunaanni innuttaasut “qallunaat naalagaaffiata iluani inuiaap­put immik­kut ittut“. Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaat malillugu ta­manna imatut paasisaqariaqarpoq, inuiaqatigiit kalaallit FN ma­lillugu inuiaanerat namminersornerulluni oqartussaaneq pillugu inatsisip tamakkiisumik akuerinngi­laa, taamaallaalli “inuiattut immikkut ittutut” akueralugu.

Pissutaasut siuliani taaneqartut tunngavigalugit taamaattumik Namminer­sorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaqarput nunap inoqqaavisa pigin­naatitaaffiini ul­lumikkut pineqartoq naalagaaffiup iluani ikinnerussuteqartut illersornissaat, ta­mannalu pissutaalluni avammut tamanut nammineq aa­lajangiisinnaatitaaneq mattunneqarluni.

Taamaattumik Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaqarput qanor­luunniit pisoqaraluarpat pinngitsoorani periuseq ataaseq anguniarne­qartariaqar­toq, tassalu sapinngisamik periarfissani “qullerni” inissisimasoq, periarfissat taakku kalaallit inuiattut suli akuersaarmatigik nunat tamalaat inatsisaasa ataani avammut tamanut nammineq aalajangiinissamut pigin­naatitaaffillit.

Tamanna minnerpaamik anguniarneqarsinnaavoq pituttorsimanani naala­gaaffim­mik allamik naalagaaffeqateqarneq aqqutigalugu avammut tamanut nammineq aalajangiisinnaassuseq tunngavigalugu. Periutsip taassuma ajunngequtigissavaa siunissami kinguaariilersussat aaqqiissutissanik allanik amerlanerusunillu suli pe­riarfissaqassammata, ilaatigut tamakkiisumik namminersorsinnaanermik tamanna kissaatigigunikku. 

7.3   Inatsisit tunngaviusut inatsisillu inuiannut tamanut atuut­tut ilu­anni Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni siu­nissami aaq­qissuussinissamut periarfissat 

7.3.1    Oqaaseqaatit aallaqqaasiutit 

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat tunngavigaat illuatungeriit marluk tassa Kalaallit Nunaata-Danmarkillu, akornanni suliap pineqarnera.

  Taamaattumik Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat toqqarpaat­taaq iga­laakkut silammut qiviarnissaq aammalu Kalaallit Nunaata periarfis­sai allat alak­karnissaat. 

7.3.2    Nunap naalakkersorneqarnera pillugu qassiinik ingerlatseriaase-qarneq 

Nunarsuaq tamaat eqqarsaatigalugu Kalaallit Nunaat isigigaanni erseqqip­poq Ka­laallit Nunaat attuumassutinut arlalinnut ilaasoq inatsisitigut tun­ngaviusutigut aaqqissuussinernut assigiinngitsunik imminnullu qallersa­raattunik inatsiseqartu­nut. Siullermik inatsisit tunngaviusut Kalaallit Nu­naannit isigalugit eqqartorneqar­sinnaapput. Kalaallit Nunaata inatsisitigut tunngaviusutigut aaqqissuussaanera ullumikkut pingaartumik namminer­sornerulluni oqartussaaneq pillugu inatsit aq­qutigalugu aaqqissuussaavoq. Tulliullugu Kalaallit Nunaat naalagaaffeqatigiinner­mut ilaavoq taamaalillu­nilu Danmarkip Naalagaaffiata Tunngaviusumik Inatsisaata iluaniilluni. Ka­laallit Nunaat naalagaaffeqatigiinnermut ilaasortaammat aammalu Dan­mark Den europæiske Unionimut ilaasortaalluni EU’p tunngaviusumik inat­sisai aamma Kalaallit Nunaannut pingaaruteqarput. Tamatuma saniatigut Kalaallit Nu­naat nunarsuarmi inuiaqatigiinnut ilaasortatut Naalagaaffiit Pe­qatigiit sinniisuuti­taqarneranit taassumalu suleqatigiiffiinit sunnersimane­qarpoq. 

7.3.3              Inatsisit tunngaviusut Kalaallit Nunaannit isigalugit 

Namminersornerulerneq pillugu inatsisip akuerineqarnera atuutilerneralu pis­sutiga­lugit oqartussaanikkut aaqqissuussineq pilersinneqarpoq inatsi-sartut naalakker­suisullu akornanni pissaanermik agguaanermik kingunilik, taakku ullumikkut tas­saallutik pisussaaffinnik aaqqissuussiffiit inuiaqati-giinnut ka­laallinut naalakkersui­nikkut inatsisiliornikkullu oqartussaanermik kinguni­limmik. Namminersorneruler­nermi aqutseriaaseq nutaaq aqqutiga-lugu naalakkersuinikkut oqartussaaneq pi­lersinneqarpoq, Kalaallit Nunaan-nit, Danmarkimit aammalu nunarsuarmioqatigiin­nit akuerisaasoq. Nammi-nersornerullutik Oqartussat pillugit inatsimmi aalajan­gerneqarpoq inatsi-sartut naalakkersuisullu susassaqarfinni arlalinni pingaaruti­linni inatsi-siliornermik naalakkersuinermillu inuiannut kalaallinut oqartussaassu­seqar-tut.

Namminersornerulerneq pillugu inatsisip akuersaarneraniilli inatsisit tunnga­viusut iluanni inissisimanera oqallisigineqartarpoq, tamannalu assi-giinngit­sunik marlun­nik paasineqartarpoq, tulleriinneri malillugit suliat agguartar­nerannut tunngasoq aammalu isumaqatigiissutinut tunngasoq, qallunaat inatsisaanni tunngaviusuni “imminut paaseqatigiinnikkut oqartus-saassuse­qarnerulernertut” nassuiarneqar­luni.

Ullumikkut Kalaallit Nunaanni qularnanngitsumik isumaqartoqarpoq nam-minersornerulerneq pillugu inatsit taannalu tunngavigalugu inatsisit atuu-tiler­sinneqartar­tut naalagaaffimmi oqartussat kisimiillutik allanngortissin-naan­ngikkaat imaluunniit atorunnaarsissinnaanngikkaat. Ullumikkut aam-mat­taaq kalaallit oqartussaasui naalagaaffiullu oqartussaasui isumaqarput eq­qartuussisarnermi oqartussaaffiit ilaat aamma nuunneqarsinnaasut.

7.3.4    Inatsisit tunngaviusut Danmarkimiit isigalugit 

Qallunaat Naalagaaffiata tunngaviusumik inatsisaanit isigalugu Naalagaaffik pin­gasunut naligiissunut aggugaavoq, tassalu Danmark, Savalimmiut aammalu Ka­laallit Nunaat; taakku imminnut pituttorsimapput tunngaviu­sumik inatsisit ataatsit ataatsimoorullugit, ataatsimoorlutik ataatsimik inat­sisiliortoqarlutik, ataatsimoor­lutik ataatsimik naalakkersuisoqarlutik aam­malu ataatsimoorlutik ataatsimik eq­qartuussiveqarlutik. Taamatut pissaa­nernik agguaaneq Tunngaviusumik Inatsisit 1849-meersut aallaavigisaat ukiut 1900'kkut ingerlaneranni - namminersornerul­luni oqartussaanermik aaqqissuussinerit Savalimmiuni 1948-imi aammalu Kalaallit Nunaanni 1979-imi atuutilerneranniit - Naalagaaffiup iluani sumiissuseq tunngavi­ga­lugu oqartussaanerup agguarneranik tapertalerneqarpoq. Naalagaaffik ataasiu­soq inatsisini tunngaviusuni tunngavigineqartoq tamatuma kingorna tunngaviusu­nik inatsiseqalernikkut assigiinngissitaarnerusumik taarserne­qarpoq, naalagaaf­fimmi immikkuullarissumik aammalu ataatsimoortumik oqartussaassuseqartoqa­lerluni. Taamatut aaqqissuussineq Københavnimut sanilliullugu Nuummi ajorna­kusoortitsinerulerpoq anigorniagassaqartitsi­nerulerlunilu.

Kalaallit Nunaanniit isigalugu Qallunaat Naalagaaffiata tunngaviusunik inat­sise­qarnera soorunami allaanerulerpoq. Tamanna tunngavigissagaanni Ka­laallit Nu­naata naalagaaffiup iluani naligiissitaaneranik tunngaviusumik inatsisip neriorsuu­tigisaa eqqortinneqanngilaq. 

7.3.5    Inatsisit tunngaviusut Bruxellesimiit isigalugit 

Bruxellesimiit isigalugu Kalaallit Nunaat ungasissutut, imarpiup illua tun­gaaniit­tutut nunap agguarnerisa immikkoortuatut isigineqarpoq, EU’p an­nermik aningaa­sarsiornikkut pisuussutitigullu soqutigisaqarfigisaa. Taamaalilluni Kalaallit Nunaat - Bruxellesimit isigalugu - tunngaviusumik inatsiseqarnikkut EU-mi nunanut im­mat illua tungaaniittutut susassaqar­feqartunut allanut naligiissitaavoq; aammalu Kalaallit Nunaata EU-mut at­tuumassuteqarnerani ilaatigut apeqqutaavoq pisuus­sutinut oqartussaaqa­taanini atuisinnaatitaaninilu attatiinnarsinnaanerai ilaatigullu annertusiar­tortumik sillimaniarnermut politikimi nunarsuarmilu sumi inissi­sima­nermik apeqqutaalerluni nunarsuup avannarliup EU-mut pingaaruteqale­riar­tornera ilutigalugu, “issittup igalaava”.

Naak Kalaallit Nunaat EF-imut ilaasortaasimagaluarluni EU-mut ilaasor­taanngi­saannarsimammat, Danmarkip EU-mut ilaasortaanera pissutigalugu EU-p aala­jangersaasarneri Kalaallit Nunaannut toqqaannanngitsumik pin­gaaruteqalerput. Taamaattumik Kalaallit Nunaata inatsiseqarnera ullumik­kut EU’p aalajangersaa­sarneranit, naalagaaffiup inatsiseqarneranit aam­malu kalaallit aalajangersaasar­nerannit - aammalumi nunani tamalaani isumaqatigiissutinit - sunnerneqartarpoq.

Naalagaaffimmi oqartussaaffiup Danmarkimit EU-mut immallu illua tun­gaanut naalagaaffiup ilaanut nuukkiartuaarnerat ilutigalugit naalagaaffiup aallaqqaataa­niilli oqartussaaffigisaagalui pisussaaffigisaraluilu peqqaataani killeqanngitsut nungukkiartorput. Tamatuma kinguneraa Kalaallit Nunaata EU’llu akornanni isu­maqatigiissutinik tunngavilimmik attuumas­suteqarnerup pingaaruteqaleriartuaar­nera. Kalaallit Nunaata EU-mik - aammalumi nunanik allanik - attuumassuteqar­nermini nammineq soqutigi­saminik qulakkeerinissaa saqqumineruleriartuinnarpoq. Inatsisit tunnga­viusut eqqarsaatigalugit nunanut allanut politikikkut oqartussaas­suseqarneq pillugu amigaateqartoqalerpoq, Danmark EU-mi ilaasortatut nunanut allanut politikikkut oqartussaassuseqarnera annikilliartormat, EU-lu nunanut alla­nut politikikkut Kalaallit Nunaannut oqartussaassuseqan­ngimmat, Kalaallit Nu­naata EU-mut ilaasortaannginnera tunngavigalugu.

EU’p politikikkut nammineq tunngaviusumik inatsiseqarluni naalagaaf­feqatigiile­riartornerata Danmarkip Kalaallit Nunaatalu akornanni inatsisit tunngaviusut inat­sisillu inuiannut tamanut atuuttut tatisimaneqaleriartor­tippai. 

7.4   Periutsit 

7.4.1    Periutsit inatsisit tunngaviusut aallaavigalugit

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaqarput innersuussutit pilersin­neqartariaqartut periutsit ilaat ataaseq matuma kingorna erseqqin­nerusumik nas­suiagaq malillugu.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat taamaalillutik siunnersuuti­gaat kalaallit 

       inatsisissatut siunnersuut ataaseq arlallilluunniit suliarissagaat kii­sa­lu tama­tuma kingorna

       inatsisissatut siunnersuutit ilaat ataaseq Inatsisartunut saqqummi-un­neqas­sasoq akuerineqarlunilu aammalu tamatuma kin­gorna

       Folketingimut akuerisassanngorlugu ingerlateqqinneqassasoq,

       Dronningimit atortuulersinneqassasoq,

       tamanut saqqummiunneqassasoq, aammalu

       Kalaallit Nunaanni innuttaasunik taasititsinikkut akuersissutigine-qassa­soq, tunngaviusumik inatsit naapertorlugu ta­manna aalajan-giivinnermik kin­guneqarnani taamaallaat qanoq ilior­nissamut tik-kuussissaaq, kisianni pisut malillugit pituttuisussatut oqaatigine-qarsinnaassalluni, naggataagullu

       inatsisartut inatsisaatigut immikkut ittukkut atortuulersinneqassal­luni.

Aaqqiissuussinerup taamaattup kingunerissavaa inatsisiliornermi periuseq aallar­tinneqassalluni Kalaallit Nunaanni inatsisartut akuersinerannik tamak-kiis­unngortinneqassallunilu inuiaqatigiit kalaallit akuersineratigut aammalu inatsisip inatsisartunit atortuulersinneqarneratigut. Pisussat akunnermi-liuttut, Folketingimi akuersissutiginissaa aammalu Dronningimit atortuu-lersinnissaa Naalagaaffeqatigiin­nermut attuumassuteqarput pisunilu tamani piviusunngortinnissaat naatsor­suutigineqassalluni qallunaat tun­gaanniit akerlerineqanngitsumik.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat erseqqissassavaat periutsimik taas­suminnga toqqaanerup tunngaviusumik inatsisit eqqarsaatigalugit assi­giinngit­sunik ajornartorsiutitaqarsinnaammat. Taamaattumik Namminer­sorneq pillugu Isumalioqatigiissitat siunnersuutigissavaat namminer­sorneq pillugu inatsisis­sami nutaami aalajangersagaqartoqartariaqartoq si­unissami inatsisit tunngaviusut inatsisillu inuiannut tamanut tunngasut Kalaallit Nunaanni atuuttussat aala­jangerneqaraangata atuussinnaasunik. 

7.4.2    Periutsit inatsisit inuiannut tamanut atuuttut aallaavigalugit

Inatsisit inuiannut tamanut atuuttut iluanni periutsit sorliit atorneqassaner­sut pil­lugu inuiaat kalaallit namminneq aalajangiisinnaatitaanertik atorlugu aperineqas­sappata periarfissaqarput marluusunik:

Danmarkimik isumaqatigiinniarnerit periusiusinnaavoq siulliullugu ator­neqar­tariaqartoq. Kalaallit oqartussaaqataanertik tunngavigalugu isummer­figippassuk namminneq aalajangersinnaassusertik (-tsitik) sorleq (-liit) atussanerlugu (-git) maleruagassat taamaattut tunngavigalugit aaqqiiniar­toqartariaqarpoq illua­tungeriit marluk naligiissut naqisimaneqarani aam­malu eqqortumik isumaqatigiinniarneri aqqutigalugit. Piffissaq ikaar­saariarfittalik imaluunniit naaf­ferartumik ikaarsaariarnertalik isumaqati-giinniarnerit taamaattut ilaattut ilanngunneqarsinnaavoq. Oqaatigillatsiar­neqareersutut eqqartukkanit tamar­miusunit toqqaanissamut periarfissaq ataaseq arlallilluunniit isumaqatigiin­niarnerni aamma saqqummiunneqar­sinnaavoq (-pput) (nammineq oqartussaan­ermiit “kunngeqatigiiffimmut” imaluunniit pituttorsimanani naalagaaffimmik al­lamik naalagaaffeqateqar­nermut, namminersornermut annertusisamut imaluun­niit nunap inoqqaavi­sa piginnaatitaaffiinut).

Kisimiilluni aalajangiinissaqkalaallinut pisariaqalersinnaavoq isumaqatigiin-niarnerit siuliani pineqartut iluatsitsiviunngippata imaluunniit assuar­nartumik kin­guarsarneqarpata. Kisimiilluni aalajangiinerni isumassarsiorfis­satut atorneqarsin­naapput allattukkani toqqaanissamut periarfissat tamar­mik. Kisianni kiffaanngis­suseqarnermik kisimiilluni nalunaarutiginnittoqar­tillugu taakku naleqqunnerpaap­put, inuiaat avammut tamanut namminneq aalajangersinnaassuseqarnermik ingerlanneranni atorsinnaasaat. Kif­faanngissuseqarnermik kisimiilluni suaa­rutiginninnermi naalagaaffinnit ta­kornartanit akuersaarneqarnissamik aammalu nunat tamalaat suleqatigiif­fiinut ilaasortaalernissamik malitseqartariaqarpoq. Matumani politikikkut nunasiaajunnaarnissamik tunngavissaq siunnersuutis­saqqissuuvoq.

Inaarutaasumik aalajangiinnginnermi isumaqatigiinniarneq imaluunniit kisimiil­luni aalajangiinissaq pitinnagu periaaseq sorlerluunniit atorneqaralu­arpat inunnik taasisitsineq aqqutigalugu inuiaat kalaallit akuersisussan­ngortinneqartariaqarput imaluunniit itigartitsisussanngortinneqartariaqarlu­tik.

7.4.3    Naggasiussat

Isumalioqatigiissitat naatsorsuutigaat namminersorneq pillugu inatsisissap namminersornerulernermik inatsimmut taarsiuttussap imassaanik siunner­suuteqassallu­tik. Suliassaq pingaarneq tassaavoq sulianut, aammattaaq nunanut allanut silli­maniarnermullu tunngasunut, inatsisit tunngaviusut malillugit naalagaaffiup oqartussaaffigisaanut namminersorlutik oqartus­saalersussat piviusumik oqartus­saalerlutillu akisussaalernissaat.

Tamatuma saniatigut ullumikkut namminersornerulerneq pillugu inatsimmi aalajan­gersakkat arlallit allanngortittariartut ilaatigut makkuninnga imaqarput:

           Inuiaat kalaallit inuiattut immikkooruteqartutuinnaq isiginagit inuiat­tut inatsi­sit inuiannut tamanut atuuttut tunngavigalugit inuiaanerat aalajan­giunneqassasoq.

           Namminersornerullutik Oqartussat atuuttussanngortittagaannik inatsisar­tut inatsisaannik aammalu peqqussutaannik taaguuteqartit­sinerit.

           Apeqqutit pisuussutinut uumaatsunut tunngasut.

           Oqaatsit pillugit aalajangersagaq il.il.

Ilanngussat

Ilanngussaq 1 Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissita­nut suliassiissut

Isumalioqatigiissitat Kalaallit Nunaata naalagaaffeqatigiinnerup iluani nammineer­sinnaanerata ineriartorteqqinneqarnissaanut periarfissat pillugit isumaliutissiissu­siornissamik suliakkerneqarput sulinerminni pisinnaatitaaf­fiit pisussaaffiillu oqi­maaqatiginnissaat tunngavigalugu:

- Isumalioqatigiissitat Namminersornerulluni Oqartussaanerup inatsisit tunngaviu­sut aallaavigalugit qanoq inissisimanera misissussavaat - tama­tumunnga naala­gaaffiup Namminersornerullutillu Oqartussat akornanni oqartussaanikkut pisus­saaffitsigullu agguaassisimaneq ilanngullugu - aamma naalagaaffeqatigiinnerup iluani nammineerusunnerup allatut aaq­qissuussinikkut pitsaanerusumik naam­massineqarsinnaanera misissuiffigi­neqarlunilu allaaserineqassaaq.

- Isumalioqatigiissitat Kalaallit Nunaata nunanut allanut sillimaniarnermullu oqartussaassuseqarnerata, inissisimanerata iliuuseqarsinnaaneratalu ineri­artor­tinneqarsinnaanera misissussavaat. Tamatumunnga ilanngullugu:

- nunatta nunarsuarmi sumiinnera aallaavigalugu sillimaniarnikkut inissisi­manera isumaliutigineqassaaq tamatumanilu Kalaallit Nunaata soqutigisaa­sa pitsaaner­paamik illersorneqarsinnaanerat ilanngunneqassallutik,

- nunatta nunat tamalaat akornanni nammineerluni sinniisoqarsinnaanerata pisa­riaqartinneqarnera tamatumunngalu periarfissat misissorneqassapput, ullumikkut nunatta sinniisaasa naalagaaffiup Danmarkip aallartitaanut ilaallutik peqaataasar­nerinut taarsiullugu, tamatumunnga ilanngullugu Eu­roparådimi susassaqarfinnilu taassuma ataaniittuni nammineerluni sinniiso­qartitsinissaq pisariaqartinneqarner­soq periarfissaqarnersorlu.

- Isumalioqatigiissitat oqartussaaffiit sorliit ullumikkut Namminersornerul­luni Oqartussanut nuunneqareersimasut, sorliit naalagaaffimmit suli oqar­tussaaffigi­neqarnersut sorliillu Namminersornerullutik Oqartussat naala­gaaffiullu akornanni ataatsimoorluni oqartussaaffigineqarnersut allaaseris­savaat.

- Tamatumunnga atatillugu isumalioqatigiissitat eqqartuussiveqarnerup oqartus­saafigineqarnerata tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit maan­nangaaq kingusin­nerusukkulluunniit nunatsinnut nuunneqarsinnaanera isumaliutigissavaat. Tama­tumani Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiiti­taliarsuup isumaliutissiissutissaa tunngavigineqassaaq.

- Isumalioqatigiissitat aningaasarsiornikkut annertunerusumik imminut pi­lersor­sinnaaneq anguniarlugu periarfissanik siunnersuusiussaaq, ataatsi­moortumik naalagaaffimmiit tapiissutaasartut naatsorsorneqartarnerisa tunngavii ilanngullu­git. Nunap aningaasiavianiit tapiissutaasartut allaaseri­neqassapput allannguutaa­sinnaasullu isumaliutigineqassallutik.

- Isumalioqatigiissitat oqartussaaffinnik allanik Namminersornerulluni Oqartussa­nut nuutsinissamik pisariaqartitsineq taamaaliornikkullu iluaqu­tissaasinnaasut ajoqutissaasinnaasullu ilanngullugit isumaliutigissavaat.

- Isumalioqatigiissitat qinnuigineqarput nunatta killeqarfiisa illersorneqar­neranni aalisarnermillu nakkutilliinermi

nunatsinni najugallit peqataasin­naanerat misis­soqqullugu isummersorfigeqqullugulu.

- Isumalioqatigiissitat Namminersornerulluni Oqartussaaneq pillugu inat­simmut, inatsisinut pisinnaatitsissutinut atuuttunut kiisalu naalagaaffiup Namminersorne­rullutillu Oqartussat akornanni ingerlatsineq pillugu taane­qartunullu sinaakkusius­sanik isumaqatigiissutinut allannguutissanik siun­nersuuteqarsinnaatitaapput.

Isumalioqatigiissitat nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngassutilinnik sulia­qarnerminni ataatsimiititaliap "Annoraaq"-mik taagorneqartup nalu­naarusiaa tunngavigissavaat.

Naatsorsuutigineqarpoq isumalioqatigiissitat suleqatigiissitalianik pilersitsis­sasut, apeqqutit sammineqartussat pillugit isumaliutissiissusiassamut ilanngutassanik suliaqartussanik. Isumalioqatigiissitat suleqatigiissitaliallu sulinerminni immikkut ilisimasalinnik, pisortallu soqutigisaqaqatigiillu sin­niisaannik sulisitsillutillu peqa­taatitsisinnaatitaapput.

Aamma naatsorsuutigineqarpoq isumalioqatigiissitat isumaliutersuutitik ukiut marluk ingerlaneranni naammassisinnaassagaat. Isumalioqatigiiissitat sulinerup nalaani isumaliutaagallartut pillugit inunnut amerlanerusunut - soorlu isumasio­qatigiissitsinikkut - saqqummiussaqarsinnaapput, qisuariaa-tit qanoq ittuusinnaanerisa tusar­nissaat siunertaralugu.

Isumalioqatigiissitat sulineranni aningaasartuutit, allatseqarnermut angala­ner­nullu aningaasartuutit ilanngulllugit Naalakkersuisunit akilerneqassap­put.

 

Ilanngussaq 2 Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitani ilaasortat

Jakob Janussen (siulittaasoq)

Ane Hansen

Mogens Kleist

Martha Labansen

Finn Lynge

Ole Aggo Markussen (Ole Dorph Marianne Jensenimik kingoraarneqarsima­soq kingoraarlugu)

Johan Lund Olsen

Mikael Petersen

Daniel Skifte

Ilanngussaq 3 Periarfissat aqqaneq marluk:

           Qullersaalluni oqartussaaneq (suverænitet)

           Qullersaalluni oqartussaanermit annikinnerusumik oqartussaaneq (delvis suverænitet)

           Naalagaaffiit soqutigisaqaqatigiiffiusut (Commonwealth)

           Ataatsimoorussamik kunngeqarneq/præsidenteqarneq assigisaalu

           Naalgaaffiit ataatsimut naalakkersukkat (Statsforbund/forbundsstat)*)

           Pituttorsimanani naalagaaffimmik allamik naalagaaffeqateqarneq (Frie associeringer)

           Naalagaaffeqatigiit (Føderation)

           Naalagaaffeqatigiit (Confederation)

           Annertusisamik namminersorneq (udvidet selvstyre)

           Namminersornerulluni oqartussaaneq

           Kattutivinneq/tamakkiisumik ilanngunneq (Integration)

           Siuliini periarfissat tigulaariffigisarlugit periarfissaq (ilanngullugit ”naasut eqitikkat/qarliit nutaat”)

*) Statsforbund pineqaraangat naalagaaffiit peqataasut annertuumik oqartussaassuseqartarput kattuffiat annikinnerusumik.

Forbundsstat pineqaraangat oqartussaaffik annertooq kattuffimmiittar-poq minnerusorlu naalagaaffinni peqataasuniittarluni.