02EM/01.25.01-104 Naalakkersuisunut apeqqut: Illoqarfinni ilanngaaserisunik atorfinitsitsinissaq qimmillu ikiaroornartumik ujarlersinnaasut umiarsualivinni atorneqalernissaat... Godmand Rasmussen

02EM/01.25.01-104 Spørgsmål til Landsstyret: Agter Landsstyret at arbejde for, at der i byerne ansættes toldere, og at der indsættes hashhunde i havnene? Fra Godmand Rasmussen

9. august 2002      EM 2002/104

I henhold til § 36 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål:

Spørgsmål til Landsstyret: Agter Landsstyret at arbejde for, at der i byerne ansættes toldere, og at der indsættes hashhunde i havnene?

(Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut)

Som bekendt har jeg i FM 2002 fremsat dagsordensforslag vedrørende euforiserende stoffer.

Som man sikkert vil huske, blev forslaget under debatten i FM2002 med stor interesse kommenteret af partierne, ja endda af selv Kandidatforbundet og løsgængerne. Vi bør nu erkende, at de euforiserende stoffer er blevet et stort problem i landet, ikke kun i byerne men også i bygderne er disse desværre blevet meget udbredt. Disse bliver endda solgt helt åbenlyst. Såfremt vi i samfundet i fællesskab ikke gør noget ved dette problem, er jeg jeg bange for at de unges og de kommende generationers fremtid er i fare.

Det siges, at man gerne vil vide udspringet til misbruget og når indsmuglerne bliver opdaget bliver de idømt foranstaltninger. Men såfremt man efter min mening, ikke også gør noget drastisk i forhold til dem der sælger for andre, vil problemet ikke blive mindre, men tværtimod vokse. Det er heller ikke noget særsyn at sælgerne vælger at tie, når de bliver taget da de er bange, hvilket vi jævnligt erfarer gennem pressen. Vi lovgivere kan ikke længere vedblive med at overse problemet.

Derfor vil jeg foreslå at der i byerne ansættes toldere, samt at vi bør have hashhunde i havnene, man kan eventuelt sige at dette vil blive meget dyrt. Men såfremt vi skal redde menneskeliv, bør disse ikke være hindringer. Gad vide hvor mange penge der vil kunne blive brugt til andet livsnødvendigt, istedet for til anskaffelse af euforiserende stoffer.

Jeg er helt overbevist om, at vilkårene for folk vil blive mærkbart forbedret såfremt vi tager disse drastiske skridt. Fordi vi gennem tiltag ikke forsøger at forhindre disse forhold, betragtes disse efterhånden som naturlige. Vi bør alle sammen forstå at man også kan live i et land uden euforiserende stoffer. Det er ønskeligt, at dette spørgsmål bliver forstået idet det har til hensigt, at samfundet drejes hen imod den rigtige retning.

Med håb god debat, fremsættes forslaget.

02EM/01.25.01-104 Naalakkersuisunut apeqqut: Illoqarfinni ilanngaaserisunik atorfinitsitsinissaq qimmillu ikiaroornartumik ujarlersinnaasut umiarsualivinni atorneqalernissaat... Godmand Rasmussen

9. august 2002      UKA 2002/104

Inatsisartut Suleriaasianni § 36 naapertorlugu apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Naalakkersuisunut apeqqut: Illoqarfinni ilanngaaserisunik atorfinitsitsinissaq qimmillu ikiaroornartumik ujarlersinnaasut umiarsualivinni atorneqalernissaat Naalakkersuisunit sulissutigilersaarneqarpat?

(Inatsisartuni ilaasortaq Godmand Rasmussen, Atassut)

Naluneqanngilaq UPA 2002‑imi kiaroornartoq oqaluuserisassanngortissimavara.

Soorlu eqqaamaneqasaaq UPA 2002‑mi oqallisigineqarmat maluginiarsimavara Partiinit ilami Kattusseqatigiinnit Attaviitsunillu assut soqutigineqarluni oqaaseqarfigineqarnera.

Nassuerutigisariaqalerparput ullumi nunatsinni ikiaroornartup assut ajornartorsiutaanera illoqarfinni piinnarani aammali nunaqarfinnguani annertuumik ajoraluartumik aamma atugaalersimalluni. Ilami saqqumisumik allaat tuniniagaalluni sakkortuumik inuiaqatigiinni ikioqatigiilluinnarluta qanoq iliuuseqanngikkutta inuusuttuttut ineriartortullumi siunissaat aarlerinarluinnartoq ersissutigaara.

Oqartoqartarpoq aallaavia sumiinnersoq paaserusunneqartartoq eqqussuisullu paasineqaraanga-mik pineqaatissinneqartarlutik. Isumaqarpungali aamma tuniniaatitaasartut sakkortuumik qanoq iliuuseqarfigineqartalinngippata ajornartorsiut minnerulerani alligaluttuinnassassoq allaat. Ilami tusarnartaanngilaq tigusarineqartut oqaatiginnikkusugatik sioorallutinngooq isertuussiinnartartut allaat tusagassiuutitigut tusarnartaanatik allaat. Pisoq uniinnarluta uagut inatsisiliortut isiginngitsuusaaginnarsinnaajunnaarparput.

Taamaatumik siunnersuutiginiarpara ilanngaaserisunik illoqarfinni peqalertariaqartoq kiisalu umiarsualivinni qimminik ikiaroornartulerisartunik peqalertariaqarpugut. Immaqa oqartoqarsinnaagaluarpoq tamanna akisussaqisoq. Inuilli annaanniassagutsigik tamanna aporfissaanngilaq. Ikiaroornartumummi aningaasat qanoq amerlatigisut allanut inuuniarnitsigut atorfissaqartinnerungaakkagut naleqarnerusumut atulissagatsigit.

Uanga naatsorsuutigilluinnarpara taama sakkortuumik iliuuseqartoqalerpat inuit atukkamikkut annertuumik pisuunnguallaatigissagaat. Pisoruna qanoq iliuuseqarnitsigut pakkersimaarneqan-ngimmat annertunerusumik taamaattussatut isigiinnaleripput. Nuna ikiaroornartoqanngitsoq aam-ma inuuffigineqarsinnaasoq tamatta paasisariaqarparput. Una oqaluuserisassaq inuiaqatigiit ilor-raap tungaanut sammivilimmik siunertaqarmat paaseqqunaqaaq.

Oqallisigilluarneqarnissaa neriuutigalugu siunnersuut saqqummiuppara.