02EM/01.25.01-116 Naalakkersuisunut apeqqut: Tasiilami Illoqqortoormiinilu aalisarnerup imminut akilersinnaasumik ingerlanneqarsinnaaneranut tunngavissaqartoqarnersoq... Jakob Sivertsen

02EM/01.25.01-116 Spørgsmål til Landsstyret: Agter Landsstyret at igangsætte forsøgsfiskerier i de Østgrønlandske fjordsystemer, eventuelt i samarbejde med Island, således... Fra Jakob Sivertsen

19.august 2002     EM 2002/116­

I medfør af Landstingets forretningsordens § 36, stk. 2. fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål til Landsstyret.

Spørgsmål til Landsstyret: Agter Landsstyret at igangsætte forsøgsfiskerier i de Østgrønlandske fjordsystemer, eventuelt i samarbejde med Island, således at det kan afklares om der er basis for et kommercielt bæredygtigt fiskeri i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit?

(Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut)

Gennem lang tid har det været målet at søge at skabe alternativ indtjening ved fiskeri i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit byer, hvor indhandling af sælskind er eneste indtjeningsgrundlag, hvilket til dato desværre må siges ikke at være lykkedes. Grunden hertil må søges i de lange afstande mellem Øst- og Vestgrønland samt at initiativerne ikke tages seriøst.

Derved kommer det til at se ud som, at man ligesom på vestkysten ikke kan opnå at skabe et indtægtsgrundlag i Østgrønland, selvom der som bekendt findes en stor biodiversitet i Østgrønlands langstrakte kyst, som kan danne grundlag for at skabe økonomisk og beskæftigelsesmæssig udvikling.

Fangere, og især unge, der ønsker at danne sig erfaring og indtjening ved fiskeri mister initiativlysten, og det er min mening, at man kan komme ud af dette dødvande ved seriøst at søge at realisere de samme muligheder i Østkysten, ligesom på vestkysten.

Vi ved, hvor hurtigt udviklingen har været på vestkysten hvad angår fiskeriflådens størrelse; man siger endda, at fiskeriflåden er blevet for stor i forhold til fiskekvoterne, hvilket passer.

Det er på tide at få at vide, om der kan skabes mulighed for at anskaffe et fiskefartøj med gode erfaringer og ledelse, der på samme måde som på vestkysten kan indsættes i Østgrønland, og derved skabe grundlag for et supplerende erhverv, for ellers vil man altid stå med problemer, såfremt man vil ty sig til indtjening ved afsætning af sælskind, der er blevet for tungt et erhverv.

Man har jo i Uummannaqområdet formået at gå mere og mere over til fiskeribaseret erhverv, hvor man tidligere kun har haft indtægter ved sælskind, til megen gavn for økonomisk og beskæftigelsesmæssig udvikling.

Som bekendt er Østgrønland og Island naboer, og islændingene har i mange år erfaringer i ud-øvelse af fiskerierhverv, og i Kuummiut er der en tilflytter fra Island, der har god erfaring; denne kan se muligheder for at fiskeri kan drives rentabelt i fjorden, blot man anstrenger sig.

Om at fiskerierhvervet kan gøres til et alternativt erhverv, indtjeningsmulighed og til at skabe beskæftigelse i Østgrønland mener jeg, at der bør gennemføres et forsøgsfiskeri i Østgrønland i samarbejde med islændingene, hvorefter man kan søge at realisere tanker om udvikling af en fiskeriflåde samt på produktionsfacilitetsområdet. Vi ved jo, at man ikke kan realisere intentionerne om at gøre fiskeri til et alternativ i Østgrønland, så længe initiativerne går så træge som de gør i dag.

                           

02EM/01.25.01-116 Naalakkersuisunut apeqqut: Tasiilami Illoqqortoormiinilu aalisarnerup imminut akilersinnaasumik ingerlanneqarsinnaaneranut tunngavissaqartoqarnersoq... Jakob Sivertsen

19. august 2002    UKA 2002/116

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Naalakkersuisunut apeqqut: Tasiilami Illoqqortoormiinilu aalisarnerup imminut akilersinnaasumik ingerlanneqarsinnaaneranut tunngavissaqartoqarnersoq qulaajaavigiumallugu Tunumi sinerianni misileraalluni aalisarnermik Naalakkersuisut Islandimik suleqateqarnikkut aallartitsilersaarpat?

(Inatsisartuni ilaasortaq Jakob Sivertsen, Atassut).

Tasiilap Illoqortoormiullu illoqarfianni puisit amiinnaannik aningaasarsiuteqarnerup inuuniarnermi toqqammavigineqarnerata saniatigut aalisarnikkkut tapertaqarsinnaaneq qangalili anguniagaavoq, ajoraluartumillu ullumimut iluatsittutut oqaatigineqarsinnaanani, Tunup Kitaanut ungasinnerujussua suliniutillu pimoorussamik ingerlanneqartannginnerat tamatumani peqqutaasarluni.

Taamaalilluni Nunatta kitaanisulli imatta pisuussutaannik aningaasarsiuteqarsinnaanneq aningaa-sarsiuteqarnerlu, Tunumi anguneqarsinnaanngitsutut isikkoqalersinneqartarluni, naak nalunngisatsitut Tunup sineriassua isorartooq imaani pisuussuterpassuaqartoq aningaasarsiornermut sulif-fissaqartitsiniarnermullu toqqammavigineqarsinnaasunik.

Tamatumani piniartut pingaartumillu inuusuttut aalisarnermik misilittagaqarusuttut aningaasarsiuteqarusutullu unittuuginnartarnerannik kinguneqartarluni, isumaqarpunga killiffiusartoq qaa-ngerneqarsinnaasoq Kitaani periarfissarititaasut Tunumissaaq ilungersuullugit anguniarnerisigut.

Nalunngilarput Nunatta Kitaani aalisariuteqarnikkut ineriartorneq sukkasoorujussuarmik ingerla-simasoq allaat aalisariutit pisassanut naleqqiullugit amerlavallaalersutut oqaatigineqartarlutik, tamannalumi aamma eqqortuuvoq.

Tunumi aalisarnermik tapertaqalersinnaanissaq pimoorutamik anguniarneqassappat pisortat ingerlataannik aalisariummik misilittagaqartuartunik siuttulinnik ikaarsaariarnermi periarfissiinissaq soorlu aamma Nunatta kitaani taamaaliortoqarsimasoq pimoorutamik anguniarneqarsinnaanersoq paaserusunnarsivoq taamaaliortoqanngippammi puisip amiinnaanik aningaasarsiuteqarneq ullutsinnut toqqammavigiuaannassallugu ilungersunarpallaalersimasoq qaqugorsuarmut

ajornartorsiutaajuassammat.

Soorlumi Uummannap eqqaani siornatigut puisip amiinnaannik aningaasarsiuteqarsimanerigaluaq ullumikkut aalisarnermik taaserneqariartuinnarsimasoq imaani inuussutissarsiuteqartunut aningaasarsiornikkut suliffissaqartitsiniarnikkullu iluaqutaaqisumik.

Naluneqanngilaq Tunu Islandimut qanittunnguuvoq Islandimiullu aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnermik qangarsuarli misilittagaqartuupput aamma Kuummiuni Islandimiumik aalisarnermik misilittagaqartuartumik nunasisoqareersimavoq taassumalu takusinnaareersimavaa Kangerlunni aalisarneq ilungersuukkaanni imminut akilersinnaasoq.

Tunumi aalisarnermik tapertaqalersinnaanissaq aningaasarsiuteqalersinnaanissaq suliffissaqartitsinerulernissarlu eqqarsaatigalugit isumaqarpunga Islandimiup misilittagaat iluaqutigalugit Islandimiunik suleqateqarluni Tunumi aalisagassutsimik pimoorutamik misileraasoqartariaqartoq tamatumalu kingorna aalisariuteqarnikkut tunitsiveqarnikkullu ineriartortitsisinnaanissaq angu-niarneqarluni, nalunngilarpummi Tunumi aalisarnermik tapertaqalersinnaanissaq anguniagaangaluarluni siunnerfik ullumikkutuut ingerlasoqaannassappat anguneqarsinnaanngitsoq.