Samling
19. august 2002 EM 2002/131
I henhold til § 36 i Forretningsorden for Grønlands Landsting fremsættes hermed følgende spørgsmål til Landsstyret:
Spørgsmål til Landsstyret: Hvorledes vurderer Landsstyret mulighederne og behovet for, at ledige der modtager sociale ydelser fra det offentlige skal yde en samfundsmæssig indsats til gengæld?
(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)
Vi bruger i dag mange sociale udgifter, offentlige ydelser til arbejdsledige, husleje, betaling til børneinstitutioner m.v., og dette er en lovfæstet rettighed, idet ledige forsørgere må bidrage til familiens sociale liv. Selvfølgelig bør det være sådan, når en familieforsørger har lægeerklæring for sygdom og anden sundhedsskavank.
Men et sundt menneske må arbejde og have indtjening, hvilket også er sundt for den enkelte og har en stor betydning, da livet bliver dejligere og mere indholdsrigt gennem arbejde.
Man siger jo, at kun få personer arbejder meget i Grønland, og man siger også, at alt for mange mennesker kun er blevet tilskuere, og ganske rigtigt findes der eksempler for det, og det må vendes om til den anden side. Vi må gøre en større indsats for at fordele arbejdet noget mere i samfundet.
Skal det altid være så svært, at tilbyde arbejdsledige andre arbejdsopgaver? Hvad kan man sætte mændene til at arbejde med, hvad kan man sætte kvinderne til at arbejde med og hvad kan man sætte begge køn til at arbejde med og hvilke kurser kan man afholde, hvad kan vi sætte i værk med baggrund i samfundsmæssige behov?
Der findes mange arbejdsopgaver i samfundet. Vejene er i helt kritisk tilstand. Og vejarbejdet i kommunerne ligger hen p.g.a. manglende bevilling til planlægning. Lad os begynde med at bevilge disse, så arbejdet kan komme i gang. Mandtimetilskud til infrastrukturelle forbedringer, som man ikke kan udføre ret meget arbejde for, nedtrappes efterhånden og vi bør have en anden mulighed til erstatning.
Man kan holde naturen ren, og man må rydde op hele tiden. Der henstår mange gamle huse, og afventer nedrivning, og andre afventer maling nu i mange år. Man kan udbygge fritidsforanstaltninger for børn og unge. Man kan aflægge mere besøg hos ensomme ældre og handicappede. Man kunne tage hjem til børn, de venter på en daginstitutionsplads og passe dem i hjemmet. Man kan være sammen om håndarbejde, også i hjemmene. Man kan fremme turismen ligesom man kan nævne mange andre ting, der kunne realiseres.
Også mange studerende har ingen beskæftigelse under deres skoleferie, hvor de ikke får udbetalt støtte, som kan resultere i, at de “misbruger” tiden, og selv om de gerne vil arbejde har de ingen mulighed for indtjening, som kan resultere i, at de belaster forældrene.
Vi må ændre vores indsats og handlinger for at afværge situationen bliver dyrere for samfundet. Man kan ikke blive ved med at opretholde et liv, hvor man bare står der i dag og afventer, at andre gør noget og er afhængig af andre, således skal flere og flere integreres i arbejdsmarkedet. Med henblik på varig beskæftigelse må vi ændre vore sociale ydelser, således at disse i højere grad anvendes til igangsætning af arbejde.
Vi må gøre det at have en beskæftigelse til noget, der kan betale sig i højeste grad. Kan det i dag betale sig at have en beskæftigelse? Dette spørgsmål stilles, eller det blevet så almindeligt og nemt at modtage offentlige ydelser, at det at arbejde nogle områder anses som et problem?
Efter min opfattelse bør Landsstyret undersøge spørgsmålet og fremkomme med en besvarelse.
19. august 2002 UKA 2002/131
Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 36 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Naalakkersuisunut apeqqut: Suliffissaaleqisut isumaginninnikkut ikiorsiissutinik pisortanit pisartagaqartut pisartagaqarnerminnut taarsiullugu inuiaqatigiinnut iluaqutaasumik suliaqartinneqartarnissaannut periarfissat pisariaqartitsinerillu Naalakkersuisunit qanoq naliliiffigineqarpat?
(Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)
Ullumikkut isumaginninnikkut aningaasarpassuit atorneqartarput, pisortatigut ikiorsiissutit suliffissaaleqisunut, ineqarnermut, meeqqerivinnut allatigullu suliffissaaleqineq peqqutaalluni akiligassaqalersunut tutsinneqartartut aamma annikigisassaanngivillutik, tamannalu pisinnaatitaaffittut inatsisitigut illersorneqarpoq. Suliffissaaleqisut pilersugaqartut ilaqutariinni inuuniarnerat isumagineqartariaqarmat. Soorunami tamanna taamaattariaqarpoq oqaraanni ilaqutariinni pilersuisut nappaammik allatigullu peqqiilliuuteqarnerat pillugu nakorsamit uppernarsaaserneqarsimatillugit.
Peqqissorli sulisariaqarpoq akissarsillunilu, tamanna aamma inummut peqqinnartuullunilu isu-malerujussuuvoq, inuunermi sulinikkut naammasisaqarnikkullu nuannaarnermik pilluarnermillu pilersitsisarmat.
Oqartoqartarportaaq nunatsinni inuit ikittut sulisorujussuusut amerlavallaartulli isiginnaaginnartuinnanngorsimanerannik oqaaseqartarneq ilumut aamma takussutissaqarpoq. Tamanna illuanut saatsinniartariaqarparput. Inuiaqatigiinni suliassat agguataarnerullugit ingerlasoqarnissaa suli annerusumik sulissutigisariaqarparput.
Ilumut suliffissaaleqisut allanik suliassanik neqeroorfigineqarsinnaanerat taamatut ajornartigiuaannassanerluni. Angutit sunik suliakkersorneqarsinnaappat, arnat sunik suliakkersorneqarsinnaappat aammalu ataatsimoortillugit sunik suliakkersorneqarlutillu pikkorissaanernit ingerlatsivigineqassappat, inuiaqatigiinni pisariaqartitaasut aallaavigalugit suut pilersissinnaavavut?
Inuiaqatigiinni suliassarpassuaqarpoq aqquserngit ajorluinnarput aamma kommunini pilersaarusiornermi aqquserniornerit aningaasassaqartinneqannginnamik uninngatiinnarneqartarput, taak-kualuunniit aningaasaliiffigalugit suliarineqartarnissaat aallartiffigeriartigit. Mandtimet nunagissaanermut tapiissutaasartut annikitsuinnarmik taamaallaat suliassaqartitsisuusartut tapiissutigineqartarnerat aamma annikillisikkiartuaarneqarpoq, taarsiunneqartussamillu allamik piareersimasoqartariaqaraluarpoq.
Nuna kusassarneqarsinnaavoq, eqqiluitsuutitsinissarmi anguniarlugu salinneqartuartariaqarpoq. Illut nutaanngilisut piiarneqarnissartik utaqqivaat, ilaasa qalipanneqarnissartik ukiorpassuarni utaqqivaat aserfallakkaluttuinnarlutik. Sunngiffimmi meeqqanut inuusuttuaqqanullu susassaqartitsinerup annertusarneqarnissaa, utoqqaat kiserliortut innarluuteqartullu orninneqarnerusinnaapput, meeqqat meeqqerivinni utaqqisut angerlarsimaffiannut ornillugit paarineqarsinnaapput, assassoqatigiinneq angerlarsimaffigisamilu assassornerit ingerlanneqarsinnaapput, takornariartitsinermik siuarsaaneq ingerlanneqarsinnaavoq, ilami sorpassuit taagorneqarsinnaapput piviusun-ngortinneqarsinnaasut.
Aamma ilinniagaqartut sulinngiffeqaraangamik suliffissaaleqillutik amerlasoorpassuit tavattoortarput aamma aasakkut tapisiaat unitsinneqartarmata, uffa sulerusukkaluartut suliassaqartinneqannginnamik akissarsiorsinnaasanngillat arlalippassuit angajoqqaaminnullu oqimaatsorsiortitsisarsinnaallutik.
Ullumikkut allanik utaqqisaqartuusilluni naatsorsuutigisaqarlunilu inooriaaseqarneq attatiinnarneqaruni suli inuiaqatigiinnut akisuninngorsinnaanera pinngitsoortinniarlugu iliuutsivut allanngortittariaqarpavut amerlanerit sulinermut sungiusartillugit peqataalersillugillu. Isumaginninnikkut ikiorseeriaatsitsigullu sulininngortitsisarneq atorneqarnerusariaqarpoq ataavartumik suliffeqarnissaq siunertaralugu.
Tassa suliffeqarnerup imminut akilersinnaanerunera annertunerpaanngortittariaqarparput. Suliffeqarneq ullumikkut akilersinnaavaa? Taamatut aperisoqartarpoq, imaluunniit suliffeqarani ikiorsiissutinik isumalluuteqarneq imatut atugaatigilersimava pisariitsigalunilu allaat suliffeqarneq arlalitsigut ajornartorsiutitut isigineqalersimalluni?
Isumaqarpunga Naalakkersuisut tamanna apeqqut misissorlugulu akissuteqarfigisariaqaleraat.