02EM/01.25.01-138 Naalakkersuisunut apeqqut: Illoqarfinnit suliffissaaleqiffiusunit illoqarfinnut suliffissalinnut sulisartut akiliunneqarlutik nutsertinneqarnissaat pillugu... Anthon Frederiksen

02EM/01.25.01-138 Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret grundigt overvejet deres forslag om betalt flytning af arbejdskraft fra byer med arbejdsløshed til byer, hvor der... Fra Anthon Frederiksen

Ilulissat, den 19. august 2002             EM 2002/138

I medfør af § 36 stk 2 i Forretningsordenen for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål til Landsstyret:

Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret grundigt overvejet deres forslag om betalt flyt-ning af arbejdskraft fra byer med arbejdsløshed til byer, hvor der er mangel på samme? Er en centralisering af befolkningen ønskelig?

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

Centraliseringen af befolkningen, som visse steder allerede er sket, bør undersøges.

Vi er vidende om de fysiske, mentale og følelsesmæssige konsekvenser der fulgte med de mennesker og familier, da Inughuit blev tvangsforflyttet fra det gamle Thule til Qaanaaq samt da befolkningen i Qullissat blev overflyttet i tiden fra 1960-erne indtil 1972, ligeledes er vi vidende om følgerne af visse befolkningsgruppers overflytning til de større byer, - for nogens vedkommende har det været en fordel, men for andres vedkommende har det medført dårligere levevilkår med mange tragiske hændelser til følge.

Det ville være interessant at få vished om, at Landsstyret har taget velovervejede betragtninger da de fremsatte et finanslovforslag om flytning af folk til hvor der er arbejde, eller “frivillig flytning” af familier.

Selvom det, ifølge Landsstyret, ikke alene drejer sig om bygdebefolkningerne vil jeg citere ordene i en henvendelse fra en bygdebestyrelse, som lyder således:

“Det fremsatte debatoplæg, som har undertoner med udryddelse af bygder, kan bygdebestyrelsen ikke acceptere af hensyn til konsekvenserne.

Vi kan ikke komme udenom de følelsesmæssige konsekvenser som rammer bygdebefolkningerne, for vi ved at der hersker stor mangel på boliger og arbejdspladser i byerne.

Hvis en overflytning af bygdebefolkningerne skal indledes, kan man uvægerligt ikke undgå, at bygdebefolkningerne rammes af negative familiemæssige følger, det familiemæssige sammenhold i bygderne er stærkt, og har gode menneskelige og følelsesmæssige fordele. Såfremt en sådan overflytning skal påbegyndes  skal man for det første sikre sig, at man har tilstrækkelige ressourcer indenfor psykologhjælp og socialhjælp.

Der vil forekomme en kraftig reduktion af fangstmulighederne ved de steder, hvor befolkningen vil samle sig, for fødeforsyning ad denne vej er mere markant for bygdebefolkningen i forhold til byboerne, og restriktioner for fangst af de levende ressourcer vil stige kraftigt omkring samlingsstederne.

Man kan nævne alskens forhold vedr. folk der bor i bygderne.

Vi håber at dette vil være stof til eftertanke.” Citat slut.

Dette var reaktionen fra en bygdebestyrelse.

Idet denne henvendelse fra en bygdebestyrelse er meget forståelig er det unødvendigt at uddybe den, men det ville være på plads at vide, om Landsstyret bare vil gentage G-60-politikken med overflytning af folk? Mon der ligger dybtgående tanker bag forslaget med finansiering af flytning af folk på et simpelt grundlag og uden at inddrage landets befolkning i en debat om emnet? Jeg er ikke i tvivl om, at emnet vil blive berørt i forbindelse med drøftelsen af finanslovsforslagene, men jeg mener at dette bør drøftes i en særskilt debat.

Der burde også blive stillet et spørgsmålstegn ved, om det drejer sig om permanent flytning af familier eller om det bare drejer sig om afhjælpning af mangelen på arbejdskraft i visse byer i sommermånederne?

Vi ved alle, at der også hersker stor arbejdsløshed om vinteren i visse byer, der i sommerperioden mangler arbejdskraft, mon der er gjort tanker for det? Hvordan indvirker det på folk i byerne, der for nogens vedkommende har ventet på at få tildelt en bolig i flere år, at der tildeles boliger for udefrakommende folk udenom boligventelisterne?

02EM/01.25.01-138 Naalakkersuisunut apeqqut: Illoqarfinnit suliffissaaleqiffiusunit illoqarfinnut suliffissalinnut sulisartut akiliunneqarlutik nutsertinneqarnissaat pillugu... Anthon Frederiksen

Ilulissat, ulloq 19. august 2002           UKA 2002/138

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Naalakkersuisunut apeqqut: Illoqarfinnit suliffissaaleqiffiusunit illoqarfinnut suliffissalinnut sulisartut akiliunneqarlutik nutsertinneqarnissaat pillugu siunnersuutertik Naalakkersuisut sukumiisumik isumaliutigisimavaat? Innuttaasut eqiterutsinneqarnissaat kissaatiginartinneqarpa?

(Inatsisartuni ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

Inunnik eqitertitsiniaanerup kingunerisinnaasai ilaatigut misilittangaqarfigineqareersut misissorneqartariaqarput.

1953-imi Thule-toqqamiit Qaanaamut inughuit nuutitaanerat aammalu 1960-ikkut naalerneranniit 1972 tikillugu Qullissat inueruttinneqarnerat inunnut ilaqutariinnullu timikkut tarnikkut misigissutitsigullu qanoq kinguneqarsimasoq, aammalu illoqarfiit ilaannut katersuutitsineq qanoq kinguneqartoq ilisimavarput, ilaannut iluatsitsiffiuvoq, kisianni aamma ilaannut atungarliornernik ilaatigullu nuanniittorsiornerpassuarnik maliteqarsimavoq.

Taamaammat nutsertitsinissamik, imaluunniit ilaqutariit kikkulluunniit ”namminneq piumassutsiminnik” nuussinnaanerannik Naalakkersuisut aningaasanut inatsisikkoorlugu siunnersuutaat eqqarsaatigilluangaasimanersoq paaserusunnarpoq.

Naak nunaqarfimmiut kisimik pineqanngitsut naalakkersuisut oqaatigingaluaraat, taamaattoq  Nunaqarfinni aqutsisut ilaasa saaffiginnissutaat imaattoq manna iluatsillugu issuaaffiginiarpara:

”Oqallississiatut saqqummiunneqartoq nunaqarfinni ikilisaaniarnermik nipeqartoq Nunaqarfimmi aqutsisuniit akueriuminaatsipparput kingunissaa eqqarsaatiginerullugit.

Nunaqarfimmiut misigissutsikkut eqqorneqarnissaa avaqqunneqarsinnaangilaq nalunngilarpummi illoqarfinni inissaaleqineq suliffissaaleqinerlu annertuumik atorneqartoq.

Nunaqarfimmiunik nuutitsiortorneq aallartissappat pinngitsoorani nunaqarfimmiut ilaqutariissutsikkut eqqorneqaatigissagaa pinngitsoorneqarsinnaanngilaq, nunqarfinni ilaqutariinneq annertuumik atugarineqarpoq inuttut misigissutikkullu iluaqutaalluartoq, tamanna aallartissappat sillimaffigeriigassat pingaarnerit ilagissavaa tarnip pissusaanik ilinniarsimasut inunnillu sullissisut  amerlanerit atorneqalernissaat.

Piniagassat inunnik kattussuussiortornermik sumiiffinni tamani ikiligaluttuinnassapput nerisarineqarneri nunaqarfimmiunik annertuumik illoqarfimmiunut naleqqiullugit pisarmata, naak killilersuineq annertoreerqisoq sumiiffiit ilaani malunnarnerulissapput ikiligaluttuinnarnissaat.

Allarpassuusinnaapput tunulequtassaasinnaasut nunaqarfimmiuulluni atugarineqartut.

Neriuutiginarpoq eqqarsaatissaasinnaassasoq taanna”. Issuaaneq naavoq.

Taamatut nunaqarfinni aqutsisut ilaat qisuariaateqarput.

Nunaqarfimmi aqutsisut taamatut qisuariaateqartut saaffiginnissutaat paasinarluarmat itisilertariaqanngilarluunniit, kisianni ilanngukkusunnarpoq ilumut naalakkersuisut inunnik eqitertitsiniaanerminni G-60-ip politik-kia uterfigeqqiinnannginneraat? Ilumut isumatuumik eqqarsarnerunerluni taama ajornanngitsigisumik inuiaqatigiinniluunniit oqallinnermik tunuliaqutsernagu nuutitsiniaaneq aningaasaliiffigissallugu, qularutiginngikkaluarpara tamatuma aningaasanut inatsisissamut siunnersuutip eqqartorneqarnerani tikinneqarumaarnera, kisianni immikkut oqallisigineqarnissaa isumaqarpunga pisariaqartoq.

Apeqqusertariaqarmammi ilaqutariinnik nuutitsivinniarneruvaa imaluunniit aasaanerani illoqarfiit ilaanni sulisussaaleqinerup nalaannaani aaqqiiniarneruvaa?

Nalunngilarpummi illoqarfiit ilaanni aasaanerani suliffissaaleqiffiusartuni aamma ukiuunerani   suliffissaaleqineq ilaatigut annertoorujussuusinnaasarmat, tamakku eqqarsaatigineqarsimanerlutik? illoqarfiit ilaanni inissarsiorlutik utaqqisorpassuit saneqqutiinnarlugit avataaniit noorartinneqartut inissaqartinneqarnissaat inissarsiorlutik utaqqisunut ilaatigullu ukiuni arlalinni utaqqisunut  qanoq sunniuteqarssua?