Samling
23. september 2002 EM 2002/89
Hvad er Landsstyrets fremtidige politiske målsætning for og prioritering af hvilke indhandlings- og produktionsmuligheder, der skal tilbydes de kystnære fiskere?
(Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder)
Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold kommer i sin forespørgsel ind på nogle meget vigtige problemer inden for indhandling og produktion samt de kystnære fiskeres indhandlingsmuligheder.
Landstingsmedlemmet foreslår, at Landstinget og Landsstyret må yde økonomisk støtte til udvidelse af indhandlingsmuligheder i Grønland.
Landsstyret mener, at landets økonomi i disse år er så anstrengt, at Landskassen ikke har råd til at yde økonomisk støtte til udvidelse af indhandlingsmulighederne. Såfremt en sådan økonomisk støtte skal ydes, kan dette kun ske ved rokeringer mellem forskellige konti, hvilket vil påvirke andre nødvendige tiltag negativt.
Det er landsstyrets mening, at udvidelse af indhandlingsmuligheder er produktionsselskabernes ansvar. Landskassen har i de sidste mange år ydet tilskud og betalt kapitalindskud til Hjemmestyrets fiskerirelaterede selskaber. Det er derfor landsstyrets holdning, at disse tilskud og kapitalindskud burde have været medvirkende til at konsolidere disse selskaber, således selskaberne kan tilpasse sig de til enhver tid skiftende forhold, betingelser i fiskeriet og på verdensmarkedet.
Vi er alle vidende om, at det går ud over de kystnære rederiers økonomi, når der indføres indhandlingsbegrænsninger i rejefabrikkerne. Dette er specielt synligt, når rejepriserne er så lave som tilfældet har været i de sidste par år. Som bekendt opstår problemerne med indhandlingen af rejer i sommersæsonen. Bygning af flere rejefabrikker vil selvfølgelig være med til at afhjælpe indhandlingsproblemerne i denne korte tid, som højsæsonen varer. Spørgsmålet i denne forbindelse er, om selskabernes økonomi og samfundsøkonomien kan bære, at der derved skabes overkapacitet i rejeproduktionen i størstedelen af året. Før der tages tiltag til at udvide nogen form for produktionskapacitet, er det landsstyret holdning, at der skal ske en gennemgribende analyse, for at undgå negative økonomiske konsekvenser for selskaberne og samfundet.
Landsstyret har haft løbende dialog med Royal Greenland A/S om indhandlingsproblemerne. Royal Greenland A/S har meddelt landsstyret, at selskabet til højsæsonen i 2003 vil udvide produktionskapaciteten i rejefabrikkerne i Narsaq, Sisimiut og Ilulissat, hvor der i hver fabrik vil blive indsat yderligere to rejepillemaskiner. På den baggrund vil landsstyret afvente virkningerne af disse udvidelser, før eventuelle nybygninger af rejefabrikker analyseres.
Der er flere begrænsende aspekter i Nuka A/S’ produktion i bygderne. For det første er de fysiske rammer i mange af bygdeproduktionsanlæggene så begrænsede, at en produktion i større målestok ikke er mulig. For det andet er udvidelse af produktionsanlæggene mange gange ikke mulig på grund af manglende kapacitet på el og vand. Dette sætter desværre mange gange begrænsninger i udvidelsesmulighederne. Ved analyse af udvidelsesmulighederne må man også tage arbejdskraftssituationen i bygderne i betragtning. Det vil derfor være nødvendigt, at analysere situationen i hver enkelt bygd.
Torsken ser ud til at være vendt tilbage til vore farvande. Der er dog usikkerhed om ressourcegrundlaget og hvor længe torsken vil være i vore farvande. På den baggrund har landsstyret i første omgang valgt at godkende indsættelse af indhandlingsskibe, som skal indhandle torsk. For at undgå fejlinvesteringer vil en dialog med Nuka A/S om eventuel udvidelse af produktionsanlæg i større omfang derfor først ske, når biologerne har større viden om torskens tilstedeværelse i vore farvande.
Hr. Mads Peter Grønvold skriver i sin forespørgsel, at visse producenter har koncentreret sig om at eksportere uforarbejdet fisk til udlandet.
Der kan være mange grunde til, at producenterne vælger en større eller mindre forædlingsgrad. Generelt er situationen den, at producenterne vælger forædlingsgraden efter efterspørgslen fra kunderne, markedssituationen samt priserne på de forskellige produkter i verdensmarkedet. Forædlingsgraden kan også være bestemt af, hvilke autorisationer selskaberne har i de enkelte produktionsenheder. Med hensyn til hellefiskeproduktionen er der specielt i mange bygdeanlæg kun autorisation til produktion af såkaldte japan-cut. Produktionsanlæggenes fysiske rammer og tilgængeligheden af vand er mange gange bestemmende for, hvilken form for autorisation selskaberne har i de enkelte produktionsenheder.
Selskaberne skal selvfølgelig tilstræbe en højere forædlingsgrad hvor dette er muligt, men landsstyret er af den holdning, at man skal være meget påpasselig med, gennem lovgivning at pålægge selskaberne så at sige unødige udgifter eller at påvirke selskabernes produktionsøkonomi i negativ retning.
Med dette svar, håber jeg at have besvaret landstingsmedlem Mads Peter Grønvolds forespørgsel.
23. september 2002 UKA 2002/89
Naalakkersuisunut apeqquteqaat: Naalakkersuisut sinerissap qanittuani aalisartunut tunisassiassanik tunisinermi tunisassiornermilu periarfissat qanoq ittut siunissami neqeroorutigineqarnissaat pillugu Naalakkersuisut qanoq anguniagaqarlutillu tulleriinnilersuippat?
(Inatsisartunut ilaasortaq Mads Peter Grønvold)
Akissuteqaat.
(Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Naalakkersuisoq)
Inatsisartunut ilaasortap hr. Mads Peter Grønvold-ip apeqquteqaammini iserfigai tunitsiveqarnikkut tunisassiornikkullu ajornartorsiutit aammalu nunamut qanittumi aalisartunut tunitsiveqarniarnikkut periarfissat.
Inatsisartunut ilaasortap siunnersuutigaa Kalaallit Nunaanni tunitsiveqarnikkut periarfissat annertusarneqarnissaannut Inatsisartut Naalakkersuisullu aningaasatigut ikiuuttariaqartut.
Naalakkersuisut isumaqarput ukiuni makkunani nunap aningaasaqarnera ima najummassimanartigisoq allaat Nunatta karsia tunitsiveqarnerup piorsarneqarnissaanut aningaasatigut ikiorsiissuteqarnissaminut akissaqarani. Aningaasatigut tamatumunnga atugassiissuteqartoqassappat tamanna taamaallaat pisinnaavoq aningaasatigut atugassiissuteqarnermi immikkoortiteriviit (konti) assigiinngitsut nikerartiternerisigut, tamatumalu kingunerissavaa suliniutit pisariaqavissut allat piiartariaqarneri.
Naalakkersuisut isumaqarput tunitsiveqarnermut periarfissat piorsarneqarnerat tunisassiornikkut ingerlatseqatigiiffiit akisussaaffigigaat. Ukiuni kingullerni amerlasuuni Nunatta karsiata tapiissuteqarfigisarsimavai ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqarlutik aalisarnermut tunngassuteqartut aammalu piginneqatigiissutissanut aningaasaliissuteqartarsimalluni. Taamaattumik Naalakkersuisut naatsorsuutigaat tapiissutit piginneqatigiissutissanillu aningaasaliissutit tamakkua ingerlatseqatigiiffinnit piorsaaqataasimassasut taamaalillutik ingerlatseqatigiiffiit sukkulluunniit pissutsinut allanngorartunut, aalisarnermi atugassarititaasunut nunarsuarmilu akiusunut naleqqussaanermut sunneeqataasimassallutik.
Tamatta ilisimavarput sinerissamut qanittumi aalisariutaatillit aningaasaqarnerat eqqorneqartarmat suliffissuit raajanut tunitsiviit pisiortornerat killilersorneqaleraangat. Tamanna ukiuni kingullerni arlaqartuni raajanut akigitinneqartut appasissimammata immikkut malunnarsimavoq. Ilisimavarput aasaanerani raajanik tunisinermi ajornartorsiut pinngortartoq. Piffissami tassani sivikitsumi pisaqarnerpaaffiusartumi raajanik tunisassiorfinnik sanaartornikkut soorunami tunitsiveqarnikkut ajornartorsiutit millisarneqarsinnaapput. Tamatumunnga tunngasumut apeqqutaavoq ingerlatseqatigiiffiit inuiaqatigiillu aningaasaqarniarnerata nammassinnaaneraat ukiup sinnerani piffissami annerpaami raajanik tunisassiorfiit taamaaliornikkut amerlavallaalersinneqarnerat. Sunilluunniit tunisassiorfiit annertusineqarnissaannik suliniuteqalerneq sioqqullugu Naalakkersuisut ingerlaaseraat suna tamaat tikillugu misissueqqaarnissaq, taamaaliornikkut ingerlatseqatigiiffinnut inuiaqatigiinnillu aningaasatigut artukkiisoqarsinnaanera pinngitsoortikkumallugu.
Tunitsiveqarnermut ajornartorsiutinut tungatillugu Naalakkersuisut Royal Greenland A/S-imut attaveqartuartuupput. Royal Greenland A/S-ip Naalakkersuisut ilisimatereerpai ingerlatseqatigiiffiup 2003-imi aalisarfiulluarneruffiata nalaani raajanut suliffissuarni Narsami, Sisimiuni Ilulissanilu tunisassiorsinnaaneq annertusitinniaraa, suliffissuarni piffinni tamani maskiinat raajanut qalipaajaatit pioreersut saniatigut marlunnik ivertitseqqinnikkut. Tamanna tunngavigalugu annertussaanerit taakkua kingunerisaat qanoq ittuunersoq Naalakkersuisut utaqqimaaqqaarniarpaat nutaanik suliffissualiorsinnaanerup misissuiffigineqarnissaa aallartitsinnagu.
Nuka A/S-ip nunaqarfinni tunisassiorneranut tunngatillugu pissutsit killiliisut arlaqarput. Siullermik nunaqarfinni tunitsiviit sannamikkut angissusaat ima killeqartigivoq annertunerusumik tunisassiornissaq periarfissaqarani. Aappassaanillu tunisassiorfinnit alliliinissaq arlalippassuartigut periarfissaqarneq ajorpoq kallerup inneranik imermillu naammattumik pilersuinerup amigaatigineqarnera pissutigalugu. Tamatuma ajoraluartumik allilerinissamut periarfissat amerlanertigut killilertarpai. Allilerinissamut periarfissanik misissuinermi aamma isiginiarneqartariaqartarpoq nunaqarfinni sulisussaqarniarnikkut pissutsit qanoq ittuunerat. Taamaattumik nunaqarfiit tamarmik immikkut ataasiakkaarlutik naliliiffigineqartarnerat pisariaqartarpoq.
Saarullik imartatsinnut utersaarsimasutut isumaqarfiginarpoq. Taamaakkaluartorli pisassatigut tunngavissat suli nalorninartoqarput aammalu nalorninartuulluni saarulliup qanoq sivisutigisumik imartatsinniikkumaarnera. Taamaattumik Naalakkersuisut aallarniutaasumik umiarsuarnik saarullinnut tunitsiviliinissaq akuersissutigivaat. Kukkusumik aningaasaliinissaq pinngitsoortikkumallugu annertunerusumik tunisassiorfeqarnikkut annertusaasinnaanissaq pillugu Nuka A/S isumasiorneqartuassaaq. Taamaattumik annertusaasoqassappat tamanna aatsaat pisinnaavoq saarulliup imartatsinniinnera pillugu biolog-it annertunerusumik ilisimasaqalereerpata.
Apeqquteqaammini Hr. Mads Peter Grønvold allappoq tunisassiortut ilaasa salliutinniarsimagaat aalisakkat suliarineqanngitsut nunanut allanut tunisassiassatut nassiussuunneqarnissaat.
Tunisassiassanik pisiortortut annertunerusumik annikinnerusumilluunniit tunisassiassap qanoq annertutigisumik suliarineqarnissaanut aalajangernerminni tunngavigisaat arlalippassuusinnaapput. Ataatsimut isigalugu pissutsit imaapput, tunisassiassanik pisiortortut tunisassiornerminni tunngavittut aallaavigisarmatigit tunisasiatigut pisisartut piumanerusaat, tunitsivissaqarsinnaanerup qanoq ittuunera, silarsuarmilu tunisassiassatigut akiusut qanoq ittuunersut. Sunik tunisassiaqarsinnaanermut aamma aalajangiisuusinnaavoq tunisassiorfinni ataasiakkaani ingerlatseqatigiiffiit piginnaatitsissummik qanoq ittumik peqarnersut. Qaleralinnik tunisassiornermut tunngatillugu pingaartumik nunaqarfinni tunisassiorfinni taamaallaat japan-cut-inik taaneqartartunik tunisassiorsinnaanermut piginnaatitsissut pigineqarpoq. Tunisassiorfiit sannamikkut angissusiat imermillu pilersorneqarsinnaanerup qanoq periarfissaqartiginera arlalippassuartigut aalajangiisuusarpoq tunisassiorfinni ataasiakkaani ingerlatseqatigiiffiit piginnaatitsissummik qanoq ittumik tunineqarnissaannut.
Taamaaliornissamut periarfissaqarpat soorunami ingerlatseqatigiiffiit anguniagassaraat tunisassiassat annerpaamik suliarineqareersinnaanerat periarfissarsiutissallugu, Naalakkersuisulli isumaqarput mianersuulluinnartariaqartoq ingerlatseqatigiiffiit inatsisitigut aalajangikkamik oqaatigilluaannarlugu pisariaqanngitsunik aningaasartuuteqarnerulersinneqarnissaat imaluunniit ingerlatseqatigiiffiit tunisassiornermikkut aningaasaqarniarnerata eqqunngitsumut sangutinneqarnissaanut sunniisinnaasumik aalajangersaanissaq.
Neriuppunga akissutikkut matumuuna Inatsisartunut ilaasortap Mads Peter Grønvold-ip apeqquteqaataa akissuteqarfigalugu.