Samling
Tasiilaq, den 18. juli 2002 EM 2002/92
I medfør af Landstingets forretningsordens § 36, stk. 2 fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål til Landsstyret
Spørgsmål til Landsstyret: Agter Landsstyret, at igangsætte tiltag som kan sikre, at de byvise, regionsvise, indhandlings- og fabriksfaciliteter bliver udnyttet i forbindelse med nuværende og kommende reformer af fiskeriet?
(Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut)
I de seneste år er der mange indhandlingsteder, der bliver lukket, og man har planer om at lukke mange produktionssteder/fabrikker. Man bygger og etablerer produktionsstederne for så og så mange millioner for så at lade dem ligge ubenyttede hen, selv om de mange råvarer blot venter på at blive hente lige uden for byen og bygden og er yderst vigtig for beskæftigelsen på land. Det er på tide, at vi for alvor går ind med reformer på området.
Den kommunale reform blev gennemført i perioden 1991-1993, og nu er man begyndt at impli-mentere en del af beslutningerne fra dengang. Ligeledes blev der gennemført reformarbejde inden for det sociale område i perioden 1995-1997. Det er der ikke noget mærkeligt i, idet det jo er en del af udviklingen, hvor man tilpasser tingene efter udviklingen.
Dog er det yderst beklageligt, at der ikke er sket nogen reformer og tilpasninger inden for vore vigtigste erhverv, også på det økonomiske område og eksporten, nemlig fiskeriet og fangsten. Det bevirker, at man ikke udnytter vore levende ressourcer 100%. Vore nærmeste naboer Island og Færøerne udnytter hele fisken, også affaldet, til gavn for økonomien og beskæftigelsen.
Med hensyn til de levende ressorcer i Tasiilaq-området findes der en fiskefabrik i Kuummiut, og der findes store hellefiskebestande, som bygderne ikke udnytter, fordi fiskefabrikken er ude af drift. De store hellefiskeforekomster kunne desværre ikke udnyttes om vinteren på grund af transportproblemer. Det er bl.a. disse områder, man skal komme ind med reformer.
Diskobugten, Uummannaq og Upernavik områderne har mange fjordkomplekser med mange uudnyttede fiskearter, specielt hellefisk. Desværre er det sådan, at de offentligt ejede virksomheder forhindrer de private, der har lysten og viljen til at være med i beskæftigelsen og produktionen af disse ressourcer. Sådanne forhold må ændres. Gør man det ikke snart, vil problemerne består langt ind i fremtiden.
Konkurrence er sundt, men vi må huske, at når konkurrence er baseret på magtkamp, glemmer man mennesket og sætter pengene i fokus. Sker det, glemmer man, at det er samfundet, der ejer disse levende ressourcer, og kun enkelte personer og virksomheder får gavn af det.
Derfor foreslår jeg, at man ikke rafler om vore levende ressourcer i havet, men for alvor gør det til gavn for hele samfundet og økonomien, og at vi sætter ind med reformer på fabriksområdet, indhandlingsområdet og på fiskeriflådeområdet, og derved gå bort fra uvilkårlige lukninger af vore produktionssteder og indhandlingssteder.
18. juli 2002 UKA 2002/92
Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Naalakkersuisunut apeqqut: Aalisarnerup maanna siunissamilu iluarsartuussivigineqarneranut atatillugu illoqarfikkaartumik nunap immikkoortukkaartumillu tunitsivitsigut tunisassiorfitsigullu atortulersuutit atorneqarnissaat qulakkeerinniffiginiarlugu iliuusissanik Naalakkersuisut aallartitsilersaarpat?
(Inatsisartunut ilaasortaq Jakob Sivertsen, Atassut)
Ukiuni kingullerni tunisassiorfiit matoorarneqartut suliffissuit matoorarneqartut matussamaarneqartut, tunitsivinnguit ilaat taamannak mio. kr.‑ninik akilerlugit sanateriarlugit atornagillu assili-aataannaasut, uffalu illoqarfiit nunaqarfiillu avatinnguanni tunisassiassarpassuit suliffissaqartitsiniarnermut pingaaruteqarluinnartut utaqqiinnartut, tamakku iluarsaaqqiffigalugit pimoorutamik aaqqiiffiginiartariaqalerpagut.
1991‑miit 1993‑mut Kommunini iluarsaaqqittoqarsimavoq maannakkullu iluarsaaqqinnermi siunniussat piviusunngortiterneqarsimallutik, kiisalu 1995‑miit 1997‑mut inunnik isumaginninnermut tunngasut aamma iluarsaaqqiffigineqarsimallutik, tamanna tupinnanngilaq ineriartornermut naleqqussaasariaqarneq pisariaqarluinnalersimasoq naleqqussaaffigineqartariaqarmat.
Ajuusaarnaqaarli nunatsinni inuussutissarsiutitta pingaarnersaat aningaasarsiornitsinnut avammullu niuernitsinnut pingaaruteqarluinnartoq aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq piniartuunerlu, ullutsinnut naleqqussarlugu iluarsaaqqiffigineqarsimanngilaq, tamannalu peqqutaalluni tunisassiassaagaluit tamakkiisumik iluaqutigineqaratik, uffalu saninnguatsinni soorlu Islandimi Savalimmiuni aalisakkat perlukunnguinut allaat aningaasarsiutigalugit suliffissaqartitsiniarnermut iluaqutigineqartut.
Tasiilap eqqaani pisuutit eqqarsaatigalugit Kuummiuni suliffissuaqarpoq Sermiligaallu eqqaa kusanartorsuarnik qaleraleqarfissuulluni nunaqarfimmiunit iluaqutigineqanngitsunik tunitsiviup atorsinnaannginnera peqqutaalluni, ukiukkut sermiligaap kangerlua sikugaangat ajoraluartumik qaleralippassuit iluaqutigineqarsinnaaneq ajorput assartuiniarnerup ajornartorsiutaajuarnera peq-qutaalluni soorlu ajornartorsiutit tamakku aaqqinneqarsinnaanngittuartut eqqarsaatigigaanni iluarsaaqqiffigineqartariaqarput.
Disko‑bugt, Uummannaq, Upernavillu, sineriak ataatsimut eqqarsaatigigaanni sineriarujussuuvoq kangerluppassualik piffinni taakkunani assigiinngitsunik aalisagarpassuaqartoq nalunngilarput, pingaartumik qalerallit tamatumani eqqarsaatigalugit, ajuusaarnartumillu suliffissuaqarnikkut tu‑
nitsiveqarnikkullu pisortat ingerlataasa namminersortut aningaasarsiornermut suliffissaqartitsiniarnermullu peqataarusukkaluartut qulangerlugit naalakkisaartitsinerisa kinguneranik pisuussutitta tamakkiisumik aningaasarsiornitsinnut iluaqutigineqannginnerannik kinguneqartartoq msilittagaqarfigaarput piaartumik aaqqiiffigineqartariaqartoq, piaartumik iluarsaaqqiiffigineqanngippat qaqugorsuarmut ajornartorsiut aaqqinnavianngitsoq nalunngilarput.
Unammilleqatigiinneq peqqinnartuuvoq, eqqaamassavarpulli unammilleqatigiinneq pissaaneqarniuunnermik tunngaveqarluni aallartikkaangat sullitassaagaluit puigorlugit aningaasat pingaarnerutinneqalersarmata taamaaligaangallu innuttaasut pisuussutinik pigisaqarnerat puigorneqarluni inuit suliffeqaffiillu ataasiakkaat soqutigisaat sallinngortinneqartarmata innuttaasut sullitassaagaluit puigorlugit.
Taamaattumik siunnersuutigaara imaani pisuussutitta immeraatigineqaratik siunissami innuttaasunut amerlanerpaanut aningaasarsiornitsinnut suliffissaqartitsiniarnikkullu iluaqutigineqarnissaat pimoorutamik anguniarneqarnissaat siunertaralugit suliffissuaqarnikkut tunitsiveqarnikkut aalisariuteqarnikkullu iluarsaaqqiffigineqartariaqartut, ullumikkutuut pilersaarusiorluagaanngitsumik tunitsivinnik tunisassiorfinnillu matusisarnerit piunnaarlugit.