Partiit oqaaseqaataat(Atassut)-1

ATASSUT                                                                                           UKA 2003/14

Jensine Berthelsen                                                                                 18.11.2003 

Forslag til landstingsbeslutning vedrørende betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen.

(Landsstyremedlemmet for Råstoffer samt justitsvæsen)

ATASSUT finder det særdeles betænkeligt, at Landsstyret med ”vilje” stiller beslutningsforslag vedrørende betænkningen.

Hvis der skal stilles beslutningsforslag må det klart fremgå, hvilke ting man vil have, der bliver truffet beslutning omkring, og ikke mindst må eventuelle konsekvenser fremgå klart i beslutningsforslaget. Men ATASSUT kan umiddelbart ikke se hensigten med forslaget, da forslagene i Landsstyrets fremlæggelser er for vage og mangelfulde.

Da vi dog ikke skal stoppe ved det, har ATASSUT følgende bemærkninger til det videre forløb.

Landsstyret foreslår, at Landstinget nedsætter et ad hoc udvalg, der får til opgave at underkaste ”de små ting” en vurdering i arbejdets videre forløb. ATASSUT kan ved nærværende forstå, at det nye ad hoc udvalg skal køre sideløbende med arbejdet i den grønlandsk danske kommission indtil andenbehandlingen kommer for dagsorden. Hvis det er tilfældet, er det nødvendigt at aftale, hvornår selve andenbehandlingen så skal foregå.

ATASSUT har svært ved at tilslutte sig Landsstyrets plan om en bindende afstemning inden udgangen af denne valgperiode. ATASSUT finder det særdeles vigtigt, at man inden en bindende afstemning arrangerer detaljerede og uddybende diskussioner om, hvad samfundet kan bære, så samfundet får indblik i, hvad de siger ja eller nej til. Vurderingen skal ikke baseres på, hvad samfundet kan bære på kort sigt. Det er tvingende nødvendigt, at alle får grundlæggende indblik i de fremtidige ændringer for samfundet, for at sikre, at samfundet har de nødvendige redskaber til at beslutte sig enten for et ja eller nej. ATASSUT skal derfor kræve overfor Landsstyret, at der ikke bliver sat en dato for en afstemning, og at Landsstyret i første omgang koncentrerer sig om forhandlingerne med staten, og at man først derefter spørger borgerne, hvorvidt de kan leve med de opnåede resultater.

ATASSUT kan dog godt til en vis grad gå med til en vejledende afstemning, hvis man føler tiden er inde. Hvis det sker, skal det dog klart understreges, at det drejer sig om en vejledende afstemning. Resultatet skal således vurderes som status for samfundets aktuelle mening om selvstyretanken.

Landsstyret mener, at udgangspunktet skal være, at vort land skal agere selvstændigt og ansvarligt i alle sager, der vedrører landet.  ATASSUT skal ved nærværende kræve, at denne udmelding udmøntes i en egentlig kompetenceklausul. Vi må jo helt klart regne med, at en selvstændig og ansvarlig agitation ikke alene vil være økonomisk bindende, men dette vil også i høj grad berøre bemandingsressourceforhold.

ATASSUT vil arbejde med, i forbindelse med udfærdigelsen af partnerskabsaftalen, og vi skal benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at Selvstyrekommissionens forslag til en partnerskabsaftale ikke har været genstand for en retslig og økonomisk vurdering. ATASSUT finder det derfor naturligt, at forslagets retslige og økonomiske konsekvenser bliver genstand for en minutiøs undersøgelse.

Landsstyret indstiller overvejelse om, hvorvidt antallet af Landstingets medlemmer ikke bør reguleres i en traktat. ATASSUT vil godt vide, hvilken indstilling Landsstyret har til dette spørgsmål, hvilke fordele de ser, hvis der sker en regulering gennem en traktat, og ikke gennem en egentlig lovgivning, og ikke mindst hvad Landsstyrets indstilling er, til antallet af medlemmer.

ATASSUT vil ligeledes gerne vide, hvad hensigten er med et udredningsarbejde om begivenhedsforløbet og omstændighederne omkring Grundlovsændringen i 1953. ATASSUT vil ligeledes gerne vide, hvorfor  Landsstyret gerne ser, at dette arbejde skal ledes af Ilisimatusarfik.

Landsstyrets udmelding til Landstinget er, at selvstyre så vidt muligt bør hvile på en selvbærende økonomi, og at selvbærende økonomi i denne sammenhæng betyder en økonomi, hvor statens bloktilskud til Grønland på sigt kan tages op til overvejelse og forhandling. Det har ATASSUT svært ved at acceptere. Det skal jo ikke hedde sig, at statens bloktilskud skal være målestok for Grønlands evne til selvbærende økonomi. Statens bloktilskud skal ikke være det fundamentale, men skal være et redskab i vort videre arbejde for at opnå selvbærende økonomi.

Det er nødvendigt med økonomiske planlægninger, men planlægninger er ikke nok, de skal også realiseres. Det er et vigtigt element i kampen om en selvbærende økonomi, at økonomiske planer i videst muligt omfang bliver realiseret.

På foranledning af økonomiske eksperters udmeldinger, har vi fået den opfattelse, at der foregår en for Grønland uhensigtsmæssig udveksling af varer og tjenester med Danmark. ATASSUT vil ikke uden videre lade sig binde af den udmelding, idet ATASSUT er sikker på, at vi ved at øge selvforsyningen og vores eksport vil eliminere denne såkaldte uhensigtsmæssige udveksling af varer og tjenesteydelser.

Det er Selvstyrekommissionens og Landsstyrets opfattelse, at alle samfundsgrupper skal involveres mere i det økonomiske billede. Det er vi alle enige om, men intentionen er desværre på forhånd amputeret på grund af samfundets trange økonomiske vilkår. ATASSUT skal derfor anbefale, at initiativer til tiltag til samfundets større økonomiske engagement og mulige konsekvenser bliver genstand for en minutiøs forberedelse.

ATASSUT vil deltage aktivt i bestræbelserne på at reducere de offentliges administrative arbejdsopgaver, og ATASSUT skal i den forbindelse understrege, at Grønlands Hjemmestyre involverer KANUKOKA i denne allerede igangsatte opgave for at sikre, at ændringerne ikke afstedkommer offentlige serviceforringelser for borgerne.

Det er yderst centralt, at man i forbindelse med planlægningen sikrer gode  rammebetingelser for de enkelte erhverv og virksomheder.

For at udvikle erhvervslivet og for at øge beskæftigelsen er vi blevet enige om,  at vand- og el-omkostningerne for virksomhederne skal reduceres, at vedvarende energi prioriteres højt, at selskabsskatten skal reduceres, at producerende fartøjer i den udenskærs og indenskærs fiskerikomponenter ikke belastes med afgifter, og ikke mindst, at Grønlands Hjemmestyreejede selskaber kan privatiseres hurtigst muligt. ATASSUT fastholder, at privatiseringsprocessen er en vej for videreudvikling af den private sektor.

Med hensyn til det sidste punkt skal ATASSUT kræve, at Landsstyret klart tilkendegiver om det er Landsstyrets intention, at Grønlands Hjemmestyres handelsvirksomheder får monopolstatus på bekostning af de private næringsdrivende. Spørgsmålet er baseret på det faktum, at eksempelvis Royal Greenland A/S, som er ejet af Grønlands Hjemmestyre, i løbet af de sidste år har etableret produktionsvirksomheder ligeså snart private viser initiativer på samme. Det er ikke tilfældigt, at røgeriet i Paamiut bliver erstattet med en rejefabrik. Selskabets initiativ opstod, fordi en privat rejeaktør har planer om etablering af en rejefabrik i Alluitsup-Paa. ATASSUT skal gentage spørgsmålet til Landsstyret, om det er Landsstyrets mål at Hjemmestyrets virksomheder igen skal have monopolstatus, eller om det er Landstyrets mål at give de private en chance.

At man nu vil indtage en langt med offensiv rolle i uddannelsesområdet, og at man nu vil igangsætte målrettede planlægninger på området og at Landsstyret nu vil tage initiativ til, at midlerne til undervisningsområdet bliver underlagt en grundig undersøgelse skal hilses velkommen af ATASSUT. Målsætningen om en regulering af den erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige politik støttes derfor fuldt ud af ATASSUT,  idet dette tiltag er afgørende  for sikring af den fremtidige arbejdsmarkedskapacitet.

Hvilke målsætninger Landsstyret har omkring de udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold vil ATASSUT gerne have præciseret, og om hvilke betragtninger Landsstyret har for at udnytte Grønlands geografiske placering bedst muligt, og hvordan vort lands udenrigspolitik skal formuleres. Udenrigskontoret skal i højere grad støtte handelen, og ønsket om indtagelse af en partnerrolle i forholdet til EU kan ikke modsiges. Men det er fortsat nødvendigt med realistisk prioritering af de udenlandske aktiviteter, og ATASSUT skal derfor ved nærværende kræve, at Landsstyret synliggør deres visioner på området.

Med hensyn til Landstyrets udmelding om, at landets udenrigs- og sikkerhedspolitik primært bør fastlægges af selvstyrets myndigheder selv, mener ATASSUT, at Landsstyret i dette tilfælde har krævet langt mere end, hvad landet kan overkomme. Hvis Landsstyret mener det alvorligt med udmeldingen, må de overfor samfundet påvise, at både menneskelige og økonomiske ressourcer er til stede. ATASSUT skal understrege, at vi på ingen måde vil støtte tiltag kun for magtens skyld men på bekostning af alt andet. Vi er jo alle bekendt med statens åbenhed for samarbejde aldrig tidligere har været så gunstig, og at Grønland og Danmark i ligeværdighed arbejder for de fælles interesser i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Landsstyret har interesse i at regne med, at Landstinget på baggrund af Selvstyrekommissionens anbefalinger, støtter Landsstyrets anbefalinger– uanset hvad.

Hvis Landsstyret kræver så markante ting, så har de i første omgang pligt til at præsentere forslag til, hvordan samfundsstrukturen bliver ændret.

Hvis kravet om fællesskab i sagen skal opfyldes, så må Landsstyret i første ombæring præsentere en ansvarlig og realistisk plan, og ikke mindst en klar og utvetydig prioritering overfor Landstinget og ikke stille et beslutningsforslag med ”vilje”.

Ligeledes skal ATASSUT kræve, at subjektivt massevoldtagelse af samfundet bliver stoppet med det samme. Når vi siger det, så mener vi, at vi i videst mulig omfang må gøre spørgsmål og beslutninger vedrørende selvbestemmelse/selvstyre utvetydige på alle områder, så samfundet bliver præsenteret for helt klare svar på spørgsmålenes og beslutningernes konsekvenser. ATASSUT fastholder, at en fremtidig afstemning om selvstyre ikke skal være baseret på følelser, men være baseret på, hvorvidt samfundet er rede til at tage skridtet på baggrund af de realistiske forhold.

Vi skal derfor endnu engang gentage, at vi fortsat er af den opfattelse, at det ikke er forsvarligt med en bindende afstemning. Og hvis en bindende afstemning alligevel bliver gennemtrumfet, så vil ATASSUT agitere for et NEJ på baggrund af kendskabet til, at samfundet endnu ikke er rede til at tage skridtet.

ATASSUT skal endnu engang gentage, at vi finder det stærkt betænkeligt, at Landsstyret med ”vilje” stiller beslutningsforslag vedrørende betænkningen.

ATASSUT                                                                                                             UKA03/14       

Jensine Berthelsen                                                                                                       14.11.03

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Namminersornermut, Aatsitassanut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersuisoq)

ATASSUT-mit sakkortuumik isumakulunnartoqartipparput Naalakkersuisut „piaaralutik“ isumaliutissiissut pillugu inassuteqaatitik aalajangiiffigisassatut saqqummiummatigit.

Aalajangiiffisassatummi siunnersuusiortoqassappat ersarilluinnartumik suut aalajangiiffigitinniarneqarnersut, minnerunngitsumillu aalajangikkap kingunerisassai pillugit Inatsisartunut nalunaajaatigineqartariaqarmata, Naalakkersuisulli saqqummiussaanni aalajangiiffigisassatut siunnersuutigineqartut ersernerlullutillu ilaannakuungaarmata ATASSUT-mit paasiuminaatsipparput matumani sorpiaat Inatsisartunut aalajangiutsinniarneqarnersut.

Tamannali uniffiginagu ingerlariaqqinnissaq pillugu ATASSUT-mit matumuuna apuussissaagut.

Naalakkersuisut siunnersuutigaat Inatsisartut ataatsimiititaliussasut, suliap ingerlateqqinneqarnerani „annikitsualuttai“ ilanngullugit nangitsisussanik. Matumani ATASSUT-mit paasivarput Nunatta Danmark-illu akornanni ataatsimiititaliariniarneqartup saniatigut taanna ataatsimiititaliaq matumani Naalakkersuisut aalajangiiffigisassatut siunnersuutaata aappassaaneerneqarnissaata tungaanut ingerlassasoq. Taamaassappat pisariaqarpoq isumaqatigiissutigssallugu qaqugu aappassaaneerinnittoqassanersoq.

ATASSUT-mit ilaleruminaatsipparput Naalakkersuisut siunniussimammassuk qinigaaffiup matuma ingerlanerani Kalaallit Nunaanni pituttuisumik innuttaasut taasitinneqassasut. ATASSUT-mimmi pingaarluinnartutut isigaarput suna angernerlugu naaggaarnerluguluunniit innuttaasut pituttornialersinnagit peqqissaarluinnartumik inuiaqatigiit nammassinnaasaat qulaajarneqaqqaartariaqartut, imaaginnanngitsoq ukiuni qaninnerusuni nammassinnaasat matumani uuttuutigineqassasut, aammali siunissami ungasinnerusumi inuiaqatigiit angertigatik naaggaartigatilluunniit allannguutit suut naatsorsuutigisinnaanerlugit sapinngisamik piareersarsimanissaannut sakkussat naammattut pigineqartariaqarmata. Taamaattumik ATASSUT-mit Naalakkersuisunut inassutigissavarput innuttaasunut taasisitsinissaq ullulersornagu Naalagaaffimmut isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqaqqaartariaqartut, isumaqatigiinniarnerillu inerneri aallaavigalugit innuttaasut aperineqartariaqartut angusarineqarsimasut inooqataaffigerusunneraat.

Taamaattorli ATASSUT-mit akuersaarsinnaavarput piffissaasorinarsippat isumasiuilluniinnuttaasunik taasisitsisinnaanissaq, taamaaliornermili erseqqissarneqassaaq taasisitsineq taanna pituttuisussaanngitsoq, innuttaasulli nammineernerulernissamut alloriarnerit killiffianik nalilersuinerattut isigineqassasoq.

Naalakkersuisut aallaaviusariaqarnerarpaat apeqqutit suulluunniit nunatsinnut tunngassutillit pillugit nunarput nammineerluni akisussaallunilu iliuuseqarsinnaasariaqartoq. Naalakkersuisut taamatut oqariartuuteqarnerat qanoq naatsorsuutiginnittariaqarnermik missingersuutinik malitseqartariaqartoq ATASSUT-mit matumuuna piumasaraarput. Naatsorsuutigineqartariaqarpormi nammineq akisussaalluni iliuuseqarsinnaaneq aningaasatiguinnaanngitsoq aammali inuttaqarniarnermut apeqqutit mikinngitsumik kalluarneqassasut.

ATASSUT-mit tamakkiisumik peqatigiinnissamik isumaqatigiissusiornissap piviusunngortinniarneqarsinnaanera peqataaffigissavarput, matumanilu erseqqissaatigissavarput peqatigiinnissamik isumaqatigiissutissatut Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat siunnersuusiaata inatsisitigut aningaasatigullu kingunissai misissorneqarnikuunngimmata, taamaattumik ATASSUT-mit pissusissamisoorluinnartutut isigaarput siunnersuusiap taassuma kingunerisassai pillugit sukumiisumik misissuisoqarnissaa piaartumik naammassineqartariaqartoq.

Naalakkersuisut isumaliutigeqquaat Inatsisartuni ilaasortat qassiunissaat isumaqatigiissutikkut aalajangersarneqarnissaat pissusissamisoornerussanersoq, matumani ATASSUT-mit paaserusunnarpoq Naalakkersuisut apeqqummut tassunga qanoq takorluugaqarnersut, immikkut inatsisaanani isumaqatigiissummiitinneqalerneratigut suut iluaqutissatut takorloorneqarnersut aammalu Inatsisartuni ilaasortat amerlassusissaat Naalakkersuisunit qanoq takorloorneqarnersut.

Taamatuttaaq ATASSUT-mit paaserusupparput sunarpiaq siunertarineqarnersoq 1953-imi Inatsisit tunngaviusut allanngortinneqarneranni pisimasut immikkut qulaajarneqarnissaannut kissaateqarnermi, taamatuttaaq ATASSUT-mit paaserusupparput suna tunngavigalugu Naalakkersuisut siunnersuutigineraat suliaq Ilisimatusarfimmit siuttuuffigineqassasoq.

Naalakkersuisut Inatsisartunut oqariartuuteqarput aningaasarsiornikkut imminut napatissinnaaneq matumani isumaqartoq Naalagaaffiup nunatsinnut ataatsimoortumik tapiissutigisartagaasa piffissap ingerlanerani nutaamik isummerfigisariaqartoq aammalu isumaqatigiinniutigisariaqartoq. ATASSUT-mit tamanna akueriuminaatsipparput, imaassanngilarmi Naalagaaffiup ataatsimoortumik tapiissutigisartagai uuttuutaassasut aningaasarsiornikkut imminut napatissinnaanerup angorusunneqarneranut. Naalagaaffiup tapiissutai aalajangiisuutinnagit sakkussatulli atorluarlugit nunatta iluani aaqqissuussilluta aningaasarsiornikkut imminut napatissinnaaneq anguniarlugu sulisariaqarpugut.

Aningaasarsiornikkut iliuusissanik pilersaarusiortoqarnissaa pisariaqarluinnarpoq, pilersaarusiortoqaannaranili timitalersuisoqartariaqarpoq, nammineernerulernissamummi aqqutissat sakkussallu pingaarnersaasa ilagilluinnarpaat erseqqilluinnartumik aningaasarsiornikkut anguniakkat siunniussallu timitalersorneqarnissaat.

Aningaasarsiornermik ilisimasallit akornanni pilersitamik isumaqaqqajaatinneqalerpugut naapertuutinngitsumik nunatta Danmarkillu akornanni nioqqutissanik paarlaasseqatigiittarneq inuiaqatigiinnut kalaallinut iluaqutaanngitsumik oqimaaqatiittoqanngitsoq, ATASSUT-mit taamatut oqariartutueqartarneq imaaliinnarlugu uninngaarfiginianngilarput, tassami oqimaaqatigiittumik eqqussukkat annissukkallu eqqarsatigalugit nunatsinni nammineq pilersornitta annertusarneqarneratigut aammalu avammut niuernitta annertusarneratigut angujartussagipput ATASSUT-mit qularutiginngilarput.

Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat tungaannit maannalu Naalakkersuisuusunit oqariartuutigineqarpoq innuttaasut tamarmik inuiaqatigiit aningaasarsiornerannut peqataanerulersinneqassasut. Tamanna tamatta isumaqatigiissutigaarput, matumanili alluinnarneqarsinnaanngilaq nunatsinni innuttaasut amerlanerit inuuniarnerminni atugarisaasa anguniagaq imaaliallaannarlugu naammassineqarsinnaajunnaartereermassuk. Taamaattumik ATASSUT-ip tungaanit piumasaraarput innuttaasut tamarmik inuiaqatigiit aningaasarsiornerannut peqataanerulersinneqarnissaannut aqqutissat peqqissaarluinnartumik kingunerisassaanillu isiginnittumik piareersarneqassasut.

Pisortat ingerlataasa annikillisarneqarnissaat siunertaralugu annertuumik allanngortinnissaannut iliuusissatut pilersaarusiortoqarnissaa ATASSUT-mit tamakkiisumik peqataaffigissavarput, matumanilu Namminersornerullutik Oqartussat tungaannit KANUKOKA peqatigalugu sulinerup aallartereersup kingunerisaanik Inatsisartut aalajangersaanissaanni innuttaasut pisortanit kiffartuunenqarnerisa sapinngisamik ajorseriaateqartinneqannginnissaa ATASSUT-mit qulakkeerniagassatut pingaartilluinnarparput.

Inuussutissarsiutit imminut annertusiartortittut pilersinneqarnissaat siunertaralugu ataatsimut ineriartortinnissaannut iliuusissanik pilersaarusiortoqarnissami inuussutissarsiutit suliffeqarfiillu ataasiakkaat pitsaasunik sinaakkusersorneqarnissaat qitiulluinnarpoq.

Suliffissuaqarnerup inerisarneqarnissaa suliffinnillu pilersitserusussinnaasut amerliartulernissaat siunertaralugu aalajangiusimavarput suliffeqarfiit imermik innaallagissamillu annertuumik pisariaqartitsisut oqilisaaffigineqartariaqartut, nukissiuutit ataavartut siunnerfigineqartariaqartut, ingerlatseqatigiiffinnut akileraarutigitinneqartartut apparneqartariaqartut, avataasiortut sinerissallu qanittuani namminneq tunisassiortut akitsuutitigut artukkerneqassanngitsut minnerunngitsumillu Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatseqatigiiffii namminersortunngorsarneqarsinnaasut piaartumik namminersortunngorsarneqarnissaaat inuussutissarsiutit imminut annertusiartortut pilersinneqarnissaannut aqqutissaasut ATASSUT-mit aalajangiusimavagut.

Kingullermut tunngatillugu ATASSUT-mit piumasaraarput Naalakkersuisunit erseqqissuliortoqassasoq Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaasa niuernermik ingerlatallit kisermaassisussaatitaasimanerat Naalakkersuisunit utersaarfiginiarneqarnersoq taamaalillunilu namminersorlutik niuernermik tunngavilimmik ingerlatsiniartut pilliutiginiarneqarnersut, assersuutigiinnarlugumi Namminersornerullutik oqartussat suliffeqarfiutaata Royal Greenland A/S-ip namminersortut ingerlatsinissamik soqutiginninnermik takutitsiinnartullu pinasuartumik qulangiisutut inissilluni tunisassiorfinnik pilersitsiniapallattarnera pingaartumik piffissami kingullermi takussaaleraluttuinnarmat, Paamiuni pujooriviup matuniarneqarnera raajaleriffimmillu taarserniarneqarnera nalaatsornerinnarmik pinngitsoq ATASSUT-mit nalilerparput, tassami namminersortut Alluitsup Paani raajaleriffimmik ingerlatsilerniarlutik suliniuteqaleruttortut qalliinnarlugit Paamiuni raajaleriffiliorniarpoq. Kingumullu uteqqillugu pisortat ingerlataannik kisermaassinissaq Naalakkersuisut siunniussimaneraat imaluunniit aningaasaatillit namminersorlutik ingerlatserusussinnaasut nunatsinni aningaasaleerusussuseqarusunnerat toqqarneqassanersoq ATASSUT-mit apeqqutigissavarput.

Ilinniartitaaneq malunnartumik annertusarniarlugu iliuusissatut pilersaarusiortoqarnissaa aallartitsisoqarnissaalu minnerunngitsumillu inuiaqatigiit atuartitaanermut ilinniartitaanermullu aningaasaliissutigisartagaat qanoq pissarsissutigineqartarnersut misissorneqarnissaannik Naalakkersuisut siunniussaqarnerat ATASSUT-mit ilassilluarparput, taamatuttaaq suliffeqarnikkut ilinniartitaanikkullu politikkimik naleqqussaasoqarnissaa, kinguaariinni tuliuttuni sulisussat inuussutissarsiutinut qaffakkiartortunut ilinniartitaanissaat qulakkeerumallugu iliuusissat pingaaruteqarluinnarmata ATASSUT-mit tamakkiisumik taperserparput.

Nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngatillugu Naalakkersuisut sunarpiaq siunniunniarneraat ATASSUT-mit paaserusupparput, nunatta sumi inissisimanera suli ajunnginnerusumik iluaqutiginiarneqartariaqartoq, taamatuttaaq nunatta nunanut allanut politikkiata kiffartuussiviatalu nunanik allanik niueqateqarneq annertunerusumik ikorfartortariaqaraa, matumani pingaaruteqarluinarpoq periarfissat annertusarneqarnissaanni kititsinnut niuernikkut periarfissanik ujartuinissaq, kiisalu EU-mik suleqateqarnerup annerulernissaa aqqutissiuunneqartariaqartoq assortorneqarsinnaanngilaq, taamaattorli nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngatillugu piviusorsiortumik tulleriinnilersukkamik anguniakkanik najoqqutassaqartoqarneratigut suut naatsorsuutigisinnaallugit anguneqarsinnaanersut suullu utaqqissunneqartariaqarsinnaanersut pillugu Naalakkersuisut qanoq takorluugaqarnertik ersersittariaqaraat ATASSUT-mit piumasaraarput.

Nunanut allanut sillimaniarnermullu politikki imminut aqunnermi oqartussanit aalajangersarneqartariaqarneranik Naalakkersuisut oqariartuuteqarmata ATASSUT-mit isertussangilluinnarparput isumaqaratta pisinnaasaq sinnerlugu Naalakkersuisut piumasaqartut, Naalakkersuisut taamatut piumasaqarsinnaagunik inuiaqatigiinnut uppernarsartariaqarpaat nukissatigut aningaasatigullu toqqammavissaqartoq taamatut piumasaqarnermi. ATASSUT-millu erseqqissaatigissavarput suna tamaat akigalugu oqartussaassuseqarusunneq piinnarlugu piviusorsiunngitsumik piumasaqarneq imaaliallaannaq akuersaarnaviannginnatsigu, aamma tamatta nalunngilarput miserratiginiarsinnaanatigulu Naalagaaffiup tungaanit suleqatiginnikkusussuseqarneq aatsaat taama annertutigimmat, taamatuttaaq naligiilluni peqatigiilluinnarlunilu nunatta Danmark-illu soqutigisaat suliarineqartarmata.

Naalakkersuisut naatsorsuutigisinnaarusuppaat Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat inerniliineri  tunuliaqutaralugit tamakkiinerusumik inassutigineqartut Inatsisartunit ersarissumik – sunaluunniit akigalugu – tapersersorneqassasut.

Naalakkersuisut taamatut piumasaqassagunik inuiaqatigiit aaqqissuussaanerannut tunngatillugu allannguutissatut aalajangiinissamut siunnersuuteqarsinnaasariaqarput.

Ataatsimoorussamik ingerlasoqassappat Naalakkersuisut akisussaassusilimmik piviusorsiortumillu alloriarniarnerit pillugit ersarissumik paatsuugassaanngitsumillu qanoq siunniussaqartoqarnersoq Inatsisartunut saqqummiisinnaasariaqarput „piaaraluni“ aalajangiiffigisassatut Inatsisartunut saqqummiussinissaq toqqarnagu.

Taamatuttaaq ATASSUT-mit piumasaraarput inuiaqatigiit misigissutsikkut pinngitsaaliniarneqarnerat unitsilluinnarneqassasoq, tamanna isumaqarpoq nammineernerulernissamik/namminersulernissamik apeqqut pillugu innuttaasut sutigut tamatigut paatsuugassaanngitsumik aalajangikkat suugaluartulluunniit inuiaqatiginnut qanoq kalluaassanersut nalunaallisartuarneqartariaqartut.

ATASSUT-mimmi aalajangiusimavarput namminersulernissamut apeqqut misigissutsit aallaaviginerunagit inuiaqatigiilli alloriarniarnernut piareersimassusaat piviusoq aallaavigalugu aalajangersaanerit tamarmik pissasut.

Taamaammat kingumut utissavarput inuiaqatigiit pituttuisumik taasitiniarneqarnerat arlaannaatigulluunniit illersorneqarsinnaanngitsutut isigigatsigu, ATASSUT-millu nalunnginnatsigu inuiaqatigiit qanoq piareersimanngitsiginersut, ilaatigummi innutaasunik isumasiuinermi kingullermi ersersinneqarmat innuttaasut 80 procentiisa aningaasarsiornikkut inuttullu atugarisatigut piareersarluarsimasoqareerpat nammineernerulernissamut alloriartoqassasoq piumasarigaat, tamanna isumagineqartinnagu angernissaq siunertaralugu qinigaaffik manna naatinnagu inuiaqatigiinnik pituttuiniartoqassappat, taamaalillutillu inuiaqatigiit pituttorlugit pinngitsaaliiniartoqassappata qularutigineqassanngilaq NAAGGAARTOQARNISSAA siunertaralugu ATASSUT-mit sulisariaqalissasugut.

Kingumullu Naalakkersuisunut erseqqissaatigissavarput aalajangiussassatut „piaaraluni“ siunnersuut Naalakkersuisut Inatsisartunut saqqummiussaat manna sakkortuumik isumakulunnartoqartikkatsigu.