Partiit oqaaseqaataat(Demokraatit)-1

19. november 2003                                                                                                              EM2003/ 14

Forslag til landstingsbeslutning vedrørende betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen

1. behandling

Er Grønland parat til at kaste sig ud i den dybe ende af bassinet.

Så kortfattet kan spørgsmålet faktisk stilles i relation til landsstyrets forslag om et selvbestemmende Grønland.

En del af befolkning vil uden problemer kunne svømme hen til bassinkanten.

For en anden – og ikke mindre væsentlig - del af befolkningen, vil disse kun kunne komme derhen ved hjælp af et korkbælte omkring livet og grundig instruktion forinden samt løbende hjælp.

Vedrørende den sidste gruppe tænker jeg i særdeleshed på den meget store gruppe af marginaliserede i vores samfund, som desværre findes i mange afskygninger.

Det seneste eksempel kom fra en analysegruppe under Familiedirektoratet, som kom med nogle gruopvækkende tal.

Deres analyseresultater viste, at mindst 3 ud af 10 børn vil blive omsorgssvigtet i løbet af deres opvækst.

Hvordan vil disses svømmetur komme til at foregå.

Vil den gruppe ikke få så meget brug for hjælp, at disse udover korkbælter om livet også må have små flydevinger  omkring armene.

Ja, de skal måske oven i købet  have mere hjælp udefra, hvis de ikke skal drukne.

Hvis det går galt, kan den nævnte gruppe så regne med, at den første gruppe (den stærke gruppe) vil hjælpe dem og vente på dem. Eller vil de kunne risikere, at denne gruppe bare svømmer fra dem i deres eget tempo og derved lade dem i stikken.

Billedligt talt afspejler det på godt og ondt det grønlandske samfunds vej mod selvstyre. I det sproglig billede er korkbælterne symbolet på bloktilskuddet, og hjælpen udefra er det store antal af tilkaldte, som fortrinsvis er rekrutteret fra Danmark. Og andelen fra den stærke gruppe, der svømmer fra den svage gruppe, er dem, som beslutter sig for at bosætte sig i udlandet, herunder ikke mindst Danmark.

Derfor når hele den grønlandske befolkning skal ud på deres livs svømmetur, er det vigtigt, at så mange af de potentielle spørgsmål, der kan stilles, bliver fuldt ud afklarede forinden man beslutter sig for at gå ud på det dybe vand, hvor man ikke kan bunde og derfor skal kunne svømme for ikke at gå til grunde.

For efter Demokraternes mening er der desværre stadig alt for mange spørgsmål, hvor svarene blafrer i piteraq-stormen.

Selvom bloktilskuddet ikke direkte er en del af selve forslaget, så spøger det alligevel indirekte i baggrunden.

Hvordan vil bl.a. den danske regering forholde sig til vores ønske om øget selvstyre..

Indtil videre har svaret været ”Frihed under ansvar”, hvilket på Anders-Fogh-sprog betyder en gradvis reduktion af bloktilskuddet.  Men hvordan og hvor meget står stadigvæk hen i det uvisse.

I Sermitsiak´s leder den 7. november 2003 fremkommes der med en interessant betragtning – nemlig den, at den danske regering vil anvende anbefalingerne fra Fællesudvalgets rapport som brækjern i forhandlingerne, hvis vi ønsker at opretholde bloktilskuddets størrelse.

-                     Hvad er landsstyrets kommentarer til denne problematik.

Vi er jo alle klar over de store sociale udfordringer, som vores samfund står overfor.

Vi er også klar over, at hvis der efterstræbes på at få disse løst, vil de sociale udgifter meget nemt kunne udvikle sig til at blive morgendagens bombe under vores økonomi.

Allerede på nuværende tidspunkt er der eksempelvis stor mangel på institutionspladser til børn.

Et er sikkert og det er at de sociale problemer er kæmpestore fordi de tidligere landsstyrer ikke har løst deres opgave på tilfredsstillende vis.

Med et reduceret bloktilskud bliver den opgave nok ikke ligefrem nemmere at løse – nærmere tværtimod.

-                     Hvordan forholder Landsstyret sig til den problematik.

I den sammenhæng er det jo ikke uvæsentligt, at landsstyret selv påpeger problemet i forelæggelsesnotatet omkring den ”sociale arv”, der desværre er så udbredt i vores land.

Men der kommer ingen anvisninger på, hvordan den skal brydes.

Uden at vide det præcist kan jeg forestille mig, at problemet med den sociale arv i vores land er endnu sværere at bryde end mange andre steder, da  omfanget af personer med svære sociale problemer i forhold til befolkningens størrelse er meget, meget stor.

Som jeg nævnte i starten vil mindst 3 ud af 10 børn blive omsorgssvigtet i deres opvækst.

Og mange af de omsorgssvigtede er sikkert ikke 1. generation af omsorgssvigtede i deres familie – men snarere 2. eller 3. generation.

At bryde deres sociale arv er og bliver så langt og sejt et træk, at det umiddelbart kan se ret håbløst ud på forhånd. Og uden at vi dog skal miste modet helt, må vi nok erkende, at hvis deres liv skal ændres radikalt, så de kan blive aktive samfundsborgere, skal den udstukne kurs fra landsstyrets side ændres drastisk.  For så må det sociale område integreres i de andre politik-områder.

Det er således så  store opgaver foran os, at vi må opfordre landsstyret om at smide stoltheden over bord, når de altomfattende problemer skal løses.

Ønsket om at løse tingene selv, skal droppes.

Troen på, at vi kan det hele selv, bør ligeledes omdefineres.

Hvis der er mulighed for at hente hjælp udefra, skal vi ikke tøve med at tage imod denne.

For vi bliver nødt til at erkende, at vi ikke kan (over)leve af at være stolte.

Det samme spørgsmål kan stilles i relation til vores lave uddannelsesniveau. Hvis niveauet skal være på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med, vil det kræve en kæmpe indsats både menneskeligt og i økonomisk forstand. Her begår vi også store fejl, som jeg nævnte tidligere, idet vi vil det hele selv.

Vi havde og har fortsat store muligheder for at benytte os af det danske undervisningssystem i langt højere grad, end vi gør i øjeblikket. Det er et område, som anvendes på Færøerne med succes. Så der er ingen grund til at holde sig tilbage.

Men vi foretrækker i stedet  - koste hvad det vil - med samfundets egne meget begrænsede midler at etablere vore egne uddannelsesinstitutioner, såsom Ilimmarfik, mens vi samtidig ser folkeskolen falde sammen henover hovedet på os. Vi leder os selv hen imod en dyb afgrund, som vi får svært ved at komme op ad igen, når vi først er faldet i.

Det foruroliger Demokraterne, at landsstyrekoalitionen ikke vægter disse problemstillinger højere, end de vitterligt gør.

Jo tak - der bliver talt en del, men konkret handling lader vente på sig.

Indtil videre fortsætter landsstyret i det gamle spor, som om intet er hændt. Det er specielt skuffende, når I selv fremfører, at (jeg citerer) ”Landets væsentligste ressource er de menneskelige” (citat slut) uden at give det konkret indhold.

Efter Demokraternes opfattelse er ordnede forhold på de to nævnte områder en altafgørende forudsætning for et velfungerende Grønland.   Jo hurtigere vi får forbedret den sociale orden og uddannelsesniveauet, jo hurtigere kan vi komme af med korkbælterne, flydevingerne og hjælpen udefra – og dermed  få et selvbestemmende Grønland.

Da det er udfordringer, som sikkert vil tage det meste af en generation, før problemerne kan komme på ret køl, vil det derfor være hensigtsmæssigt, hvis der kom en bred opbakning til social- og uddannelsespolitikken.

På den måde ændres den fastlagte politik ikke fra valgperiode til valgperiode. Der vil så kunne langtidsplanlægges og prioriteres med overblik og når de to store udfordringer begynder at være løst, vil det på dette tidspunkt være relevant at begynde at tale om selvstyre for Grønland.

Landsstyrets modsvar vil sikkert være, at øget selvstyre og ovennævnte problemer skal løses parallelt.

Fra Demokraternes side undrer vi os over den argumentation, da der ikke er noget som helst  interessesammenfald mellem de to, eller noget som helst, der indikerer, at disse på nogen måder er gensidigt afhængige.

At landet får øget selvstyre betyder jo ikke, at der kommer nogle nye værktøjer i vores politiske værktøjskasse, så vi kan løse nævnte problemer.

En anden bekymring er, at landsstyrets interesse for selvstyre er så stor, at de andre og livsnødvendige problemer kommer i baggrunden.   Dermed er der en stor fare for, at der sker en yderligere eskalation af problemerne, hvilket jo igen forringer mulighederne for selvstyre.

Så længe  der er så mange uafklarede problemstillinger, og det ved vi jo alle, at vi har og så længe landsstyret udviser så lidt vilje til at løse disse, ser Demokraterne ikke nogen som helst grund til at forcere selvstyretempoet.

Krav nummer 1 skal først være på plads, nemlig at befolkningen føler sig klar til at vade ud i ukendt farvand førend dette gøres. For når vi indfører selvstyre, skal vi være sikker på, at det bliver en succes, for der vil ikke være nogen vej tilbage. Derfor så længe det nuværende  Hjemmestyret ikke

en gang er en succes, bør vi ikke tage det skridt. Demokraterne siger dette på ingen måde fordi de  er kujoner. Dette siger de, fordi de er ansvarsbevidste og tænker derfor på andre end sig selv.

Sammenhold

For når vi i så mange år kun har bevæget os på lavere vand, vil det dybe vand altid have en dragende virkning på mange, da der er et element af fare og derfor indhold af mystik og spænding. Dette i sig selv er forståeligt nok, for sådan er vi nu engang skabt. Men dette i sig selv bør ikke være afgørende for, at vi så tager skridtet.  For der er ikke rigtig nogen mulighed for at kunne søge tilbage, når først dette er taget. Det vil være som at tage en løbetur i ukendt område – med bind for øjnene. Det vil højst sandsynligt ende galt – ikke nødvendigvis fatalt, men muligheden herfor vil være absolut til stede.

Landsstyret opfordrer forståeligt nok til sammenhold, så vi undgår det Færøske eksempel med splittelse blandt Lagtingets partier og dermed også befolkningens.

Og hvis landsstyret virkelig ønsker dette, vil det nok være en god ide,  mens tid er,  at række hånden ud til oppositionen og vise, at man mener det alvorligt.

Men indtil videre har vi ikke oplevet anden end udøvelse af gold blokpolitik fra Landsstyrets  side, hvor flertallet bruges kynisk og til tider endda på en usmagelig måde.

Og det er i hvert fald ikke på den måde, man får skabt sammenhold i Landstinget.

Regeringskoalitionens  medlemmer af Folketinget har ellers anklaget Fogh-regeringen for at føre blokpolitik, men tro mig, det er ingenting i forhold til jeres egen udøvelse af samme.

Så jeg retter spørgsmålet tilbage til jer:

-                    Ønsker I virkelig og et virkeligt sammenhold.

På hvilken måde vil I så række hånden ud til oppositionen, så sammenholdet blandt landstingets partier forbedres. Vi bør jo alle vide at vi ikke kan trykke hinanden i hånden med knyttede næver.

Til jeres orientering kan vi oplyse, at den sidste meningsmåling på Færøerne viste, at de færøske selvstændighedspartier er i tilbagegang, og sambandspartierne vil kunne danne et flertal, hvis der var valg i dag.

For når dagligdagen melder sig og de barske realiteter viser sig, så ønsker de fleste sig tilbage til trygheden igen.

Dette er ment som en advarsel til de partier, der foretrækker at forcere en udvikling, som der hverken på kort eller langt sigt er folkelig opbakning til. Dette vil på et eller andet tidspunkt gå galt – måske endda helt galt.

De juridisk-tekniske spørgsmål

Landsstyret foreslår, at Ilisimatusarfik skal være ”tovholder” på et udredningsprojekt i samarbejde med de danske myndigheder og forskningsinstitutioner, hvor et konkret begivenhedsforløb skal afdækkes i forbindelse med vedtagelsen af Grundloven.

Det er uden tvivl et interessant spørgsmål at få afdækket. Men for Demokraterne er det et spørgsmål om prioritering af vores knappe midler, og der er det ikke afgørende for os , at Ilisimatursarfik skal være ”tovholder” på projektet.

Det vigtigste for alle parter må jo først som sidst være, at udredningsarbejdet bliver udført så dækkende, nuanceret og ikke mindst så objektivt som muligt, hvorfor det vil være tåbeligt på forhånd at udpege en bestemt instans til formålet.

Hvis landsstyret ønsker at få igangsat et udredningsprojekt omkring emnet, vil vi gerne opfordre landsstyret om at få godkendt deres forslag enstemmigt i det rette ressort-udvalg, Landstingets Formandskab. På den måde får I jo muligheden for at bevise, at I mener det med sammenhold alvorligt.

Ifølge den juridiske ekspertise er der problemer med på den ene side at blive anerkendt som et folk, og på den anden side at være en del af et Rigsfællesskab.

Hvordan de to umiddelbare modsætninger i juridiske forstand skal bindes sammen, vil være hensigtsmæssigt at få undersøgt, forinden man tager en beslutning om det videre forløb.

-                     Hvad er landsstyrets holdning til dette problem.

Demokraternes holdning til indførelse af en form for værnepligt eller civilpligt er positiv, og vi ser frem til et konstruktivt udspil fra Landsstyret, hvor ideerne bliver konkretiseret yderligere.

Indførelsen af værnepligt eller en civil værnepligt – eventuelt af begge køn, vil kunne betyde, at der dels vil kunne komme en større disciplin, ansvarsfølelse og samhørighed blandt de unge, og dels kunne de få indsigt i andre sider af tilværelsen, som de ellers normalt ikke vil opleve i deres hverdag. Det vil helt afgjort virke modnende og socialiserende for de unge.

OBS!!!  Afsnittet vedrørende Råstoflovens fremtidige placering virker, meget snørklet og helt uforståelig i sin udformning, hvorfor vi foreløbigt undlader at kommentere dette i denne omgang.  

Økonomi- og erhvervsudvikling

I forbindelse med 1. behandling af  Forslaget til Finansloven 2004 roste vi landsstyret for deres forelæggelsesnotat, der viste mod til at prioritere og anlægge en fornuftig økonomisk linie årene fremover.

Denne fornuftsprægede linie holdt knap nok debatten ud, da Siumut allerede begyndte at fralægge sig et ansvar ved at fremhæve, at det kun var en vision.

På Siumut-sprog betyder det, at visionen fastholdes så længe Siumuts store vennekreds får dækket deres ønsker og behov. Hvis ikke – må visionen brydes.

Vi så det i forbindelse med den Strukturpolitiske Handlingsplan, hvor der var et utal af ideer, som - så godt som  - forblev i mølposen.  For hver gang det begyndte at gøre ondt, undlod Siumut at foretage sig noget.

Med den indstilling til politik, får man ikke ændret ret meget.

De store tanker og ideer, der gøres på erhvervsudviklings-området, er vi fra Demokraternes side meget skeptiske overfor.  Vi er nemlig meget bange for, at det bliver en gentagelse fra tidligere tiders erhvervs-fiaskoer.

Der er i hvert fald ingenting, der tyder på det modsatte, da hverken Selvstyrekommissionens rapport eller landsstyret har fremkommet med konkrete ideer, som virkelig kan gøre en forskel.

Vedrørende den sidst ankomne rapport fra Fællesudvalget, glæder vi os meget til at høre landsstyrets kommentarer.  Når den er fremkommet, har vi et mere reelt og bredere grundlag at udtale os på. For udvalgets anbefalinger er ingenting værd, hvis den ikke har landsstyrets opbakning. Det har vi jo oplevet tidligere.

Landsstyret lægger op til, at der skal skabes en større udveksling af varer og tjenesteydelser, da det øger mulighed for at øge vores velstand. Det kan vi jo kun støtte. Men igen hvordan. For hvis vi virkelig ønsker at agere på det internationale marked, bør vi i højere grad indrette os efter de udenlandske signaler og erfaringer.

For indtil videre kan man med en lettere omskrivning af Henrik Nordbrandts ord sige, at: Hvis Grønland flyttede blikket fra sin navle og så sig selv i spejlet, måtte det dø af grin.

Der er alt for meget selvhøjtidelig og indadvendt tænkning i vores land, og de forskellige landsstyrer har søsat alt for mange ideologiske projekter for ideologiens skyld – uden hensynstagen til vores befolknings behov og økonomi.

Hvorfor siger man f.eks. ”ja” til Ilimmarfik og ”nej” til at skabe ordentlige rammer for en ”friskolelov”.

Hvorfor forsøger landsstyret at etablere en flyforbindelse til eksempelvis Nunavut og Færøerne, og sætter 2. prioritet på f.eks. afgange til Ottawa eller Toronto.

Typiske eksempler på ren ideologisk efterspørgsel, der kun har til hensigt at styrke ideologiske drømme om et Grønland, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.

Dagdrømmeri, der ikke flytter en disse og som kun koster samfundet en masse penge.

Vi kan IKKE leve af at klippe hinanden og på kulturelle udvekslinger. De barske realiteter siger noget helt andet.  Rettigheder og pligter følges ad  -  tingene hænger endnu engang sammen.

Vi er en nation, der vil det hele selv. Vi har svært ved at lade os inspirere os af andre, hvis det ikke fuldt ud passer ind i vores kram. Dette er ikke nogen farbar vej, hvis vi virkelig tror på selvstyre. Det er derimod samarbejde, samarbejde og atter samarbejde – med omverdenen. Vi kan ikke klare os selv – i hvert fald ikke på floskler alene.

Det er på tide at vi forstår, at vi som landspolitikere har ansvar for mere end os selv hver især.

I forbindelse med vores ønske om at eksportere is og vand, får landsstyret mulighed for at vise, hvor internationalt orienterede de er.

For hvis det skal blive en succes, skal vi dels tiltrække mastodonternes opmærksomhed, og dels må vi nok forvente, at de stiller krav til os.

Det bliver Råstofdirektoratets store svendeprøve.

Fra Demokraternes side vil vi følge projektet nøje.

Sprog

Demokraterne er glade for, at Selvstyrekommissionen er liberale i deres holdning vedrørende valg af sprog. Det betyder forhåbentligt, at der bliver et akademisk tema mindre at diskutere  i forbindelse med den næste valgkamp. Så kan det jo være at der kan blive plads til lidt flere jordnære dagsordenspunkter, der kan løses.

At vi skal lære at begå os på flere sprog, er vi fuldstændige enige med landsstyret og Selvstyrekommissionen i og i den sammenhæng kan man jo endnu engang undre sig over, at landsstyret mere eller mindre har stoppet de skoler, som ellers ønskede at lægge særligt vægt på sprogundervisningen. Jeg ved ikke om mine ærede kolleger kan huske, at vi havde et emne oppe om ”friskoler” f.eks.. Vi bør huske på at grænserne for vores sprog sætter grænserne for vores verden og at sprog er nøglen til resten af vores verden.

Afstemning om selvstyre

Det er i en omvendt rækkefølge landsstyret beslutter tingene og det er desværre langtfra første gang

Således etablerer man først et landsstyredirektorat for Selvstyre og først efterfølgende vil man nedsættes et fælles grønlandsk-dansk udvalg og først som tredje punkt vil man så gennemføre en vejledende eller bindende folkeafstemning. Dette virker ikke som en logisk rækkefølge. Jeg gentager: Dette virker ikke som en logisk rækkefølge. Det virker nærmere komisk.

Demokraterne foretrækker, at tingene foregår i den rigtige rækkefølge, der lyder:

1)  Først:  En vejledende folkeafstemning snarest muligt (hvilket vil sige i løbet af 2004), så man kan lade befolkningens stemme være det bestemmende for det videre selvstyreforløb. Forstået på den måde, at landstingets partier respekterer befolkningens dom.

2)  Dernæst kan man så  nedsætte et fælles grønlandsk-dansk udvalg, hvis befolkningen altså stemmer ”ja” til den videre selvstyreproces.

3)   Herefter kan man så gennemføre en bindende folkeafstemning, hvor befolkningen derved tager den endelig stilling, inden vi påbegynder vores livs svømmetur.

HVIS der så kommer et ”ja” på den bindende folkeafstemning, ja, så kan man etablere Landsstyreområde for Selvstyre og et tilhørende direktorat. 

-   Vi skal derfor udbede os en forklaring på hvorfor Landsstyret arbejder i den omvendte rækkefølge. Hvad er den reelle hensigt med denne.

For det skal ikke være nogen hemmelighed at Demokraterne betragter Landsstyrets rækkefølge som endnu et ideologisk egotrip, der kun kan ende galt.

Behøver jeg at sige, at den form for fremgangsmåde bør ændres snarest.

4)   Hvis Landstinget kan blive enige om Demokraternes fremgangsmåde, og det er jeg helt sikker på det vil, så først der vil det være hensigtsmæssigt og en ide i, at der bliver nedsat et ad-hoc-udvalg med repræsentation fra alle partier, hvor man i fællesskab fastlægger afstemningstemaet, og udformer rammer til på hvilken måde og med hvilket indhold en officiel information  skal tilgå offentligheden m.v..

På den måde vil det sikres, at det dels kommer til at foregå på en ordentlig og saglig måde, og dels at et bredt flertal har godkendt forløbet.

Derfor vil jeg bede Jer, kollegaer i Landstinget til at tænke JER ekstra godt om, inden vi afgiver startsignalet til Grønlands befolknings største svømmetur nogensinde. 

Tænk Jer godt om – for det kan ikke gøres om og vi har som folkevalgte et tungt ansvar over for befolkningen,  nemlig at skulle sikre, at så mange som overhovedet muligt når sikkert i havn efter svømmeturen i det dybe vand.

Og vi ved også at vi ikke må møde for mange forhindringer under svømmeturen. For vi har at gøre med et koldt og ubarmhjertigt farvand, hvor man ikke kan opholde sig ret længe, hvis man ønsker at overleve.

Af                  Per Berthelsen

                      Demokraterne

19. november 2003-11-16                                                                    UKA 2003 / 14  -  1.

Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa pillugu Inatsisartut aaliangiiffigisassaattut siunnersuut.

Siullermeerinninneq

Kalaallit Nunatta innuttai itisuumi nalunnissamut piareersimappat.

Taamak naatsigisumik Nunarput namminersortoq qulequtaliullugulusooq Naalakkersuisut siunnersuutigisaannut atatillugu aperisoqarsinnaavoq.

Qularnanngilaq akunnitsinni  namminersulernissamut piareersimasutut misigisimasunik ilaqartut, taamaakkaluartorli suli aamma ilarpassuaqarpugut itisuumi nalunnissamut piareersimanngilluinnartunik puttaqusersorlutik annertuumik ingerlaavartumillu ikiorneqarlutik aatsaat peqataatinneqarsinnaasussanik.

Tassani eqqarsaatigineruakka akunnitsinni inoqatigut assigiinngitsut iluini ajornartorsiuteqaqisut.

Qanittukkullu Ilaqutariissutsimut Pisortaqarfimmit kisitsisit annilaarnaqisut saqqummiunneqarput.

Misissuinermi aqqutigalugu paasineqarsimavoq meeqqat qulit inuugaangata taakkunannga minnerpaamik pingasut isumagineqarnermikkut amigarluinnartumik tunngaveqarlutik alliartussasut.

Taakku namminersornermut ikaarsaaqataaniarnissaat qanormita issava..

Taakkumi qularnanngitsumik ima ikiortariaqartigissapput puttaquteqaraluarunilluunniit namminneq ikaarniarnissaq artussallugu. Taamaattumik taakku aqqutissami nakkutigeqqissaarneqanngkkunik iperiaannaassapput.

Namminersulernissamummi piareersimanerartut namminneq artorsalerunik nukissaqassanerpat  uteqattaarlutik katataalersunik ikiuiniarnissamut. Imaluunniit uteqattarnissaq nukissaqarfiginagu imminuinnaq eqqarsaatigilerlutik namminneq ikaarniapallanniaannalissanerpat.

Assiliarpalaartumik tunngaviligaasumik namminersornissamut ikaarsaarniarneq ilaatigut ersersinniarneqarsinnaavoq, tassani puttaqutit tassaatillugit Qallunaat Nunaannit Bloktilskud-isiaasartut, ikiuisussat tassaallutik ilinniarsimasut maannamut annertunerpaamik avataanit tikisittariaqartartut. Uteqattaartussaagaluarlutillu nukissaaruttut tassaapput tuaviuussamik namminersulernissamik  akuersiumanatik nunatsinnit aallararumaartussat qularnanngitsumik amerlanerit Qallunaat Nunaannut nuullutik.

Taamaattumik ilaatigut sarfaq sakkortooq akimorlugu nalulluta ikaarnialerutta ajunaarumanata sungiusarlutalu ajornartorsiutaasinnaasut tamarluinnaasa qulaajaqqaartariaqarparput, nalugutsigumi qanoq ikaarfissarput ittuusoq, taava ipilluta kiveriaannaagatta.

Demokraatillu isumaqarluinnarput ajoraluartumik apeqquterpassuit akineqaratik anorersuarmi erfattutut suli ittut.

Ilami naak bloktilskud-i siunnersuummi eqqaaneqanngikkaluartoq, tunuatungaani tarrajuttumi aliortukkatut alagassaanani ippoq.

Soorlu assersuutigalugu Qallunaat Naalakersuisui namminersorumanitsinnut qanorpiaq isumaqarpammitaava.`

Manna tikillugu tusagarput tassaavoq ”Kiffaanngissuseq, nammineq akisussaaffigalugu”-mik qallunaat naalakkersuisuni siulittaasuannit oqarneq -  tassalu Anders Fogh Rasmussen-ip oqariartarnera aallaavigalugu isumaqartoq – bloktilskud-i naafferartumik nungukkiartortitaasoq.

Sulili naluarput tamanna qanoq ilusilerlugu qanorlu annernartigisunngorlugu timitalerniarneqarnersoq.

Naqitanngorlugu tusagassiutip Sermitsiap 7. november 2003 saqqummersup aaqqissuisua pingaarnerpaatut allakkamini soqutiginarluinnartumik saqqummiussaqarpoq, tassa allakkami namminersulerumanerput Qallunaat Naalakkersuisuinit toqqusassiitsutipajaatut atorniarneqartoq bloktilskud-ip angissusissaa tulliani isumaqatigiissutiginiarneqalerpat.

         -            Tamanna pissappat uagut Naalakkersuisugut qanormita ittunik piareersimatitaqarpat.

Tamatta nalunngilluinnarparput inunnik isumaginninnermut atatillugu inuiaqatigiittut imaannaanngitsunik unammiugassaqartugut.

Aamma nalunngilluinnarparput, tamanna aaqqinniarutsigu, taava aningaasaliissutaasariaqartussat ima annertutigissasut, taakku inuiaqatigiittut aningaasaqarnitta ataani qaartartumut piuneerutitsilluinnarsinnaasumut sanilliunneqarsinnaassallutik.

Maannami meeqqanut ullukkut paaqqinnittarfitsigut kinguaattooqqanerujussuarput assersuutitut ataatsitut taaginnarsinnaavarput.

Mannalu qimarratigineqarsinnaangilaq tassalu isumaginninnermi ajornartorsiutigut angisoorujussuummata ukiorpassuanngortuni Naalakkersuisuussarsimasut suliassatik naammaginartumik suliarisarsimanngimmatigit.

Bloktilskud-isiarisartakkagut appartinneqarpata, soorlu qularnassasoq suliassap tamatuma aaqqikkuminarnerulernissaa.

-                     Naalakkersuisut tamatumunnga qanormita isumaqarpat.

Tamatumunngalu atatillugu pingaaruteqanngitsuunngilaq Naalakkersuisut saqqummiussaminni taammassuk ”inuunermi atugarliuutinik kingornussisarneq”, ajoraluaqisumik nunatsinni suli takussaaqisoq.  Naalakkersuisunilli taaneqanngilaq-aasit tamanna anigorniarniarlugu qanoq suleriartoqarniartoq.

Iternga tikillugu ilisimanngikkaluarlugu takorloorpara ”inuunermi atugarliuutinik kingornussisarneq” qaangerniassallugu nunatsinni ajornartorujussuussasoq, tassa inuit taamak ikitsigigaluartugut akornatsinni inuttut annertuumik ajornartorsiuteqartut amerlasuupilussuusutut taasariaqarmata.

Aatsaannguarmi oqarnittut ukiuni aggersuni meeqqat qulit inuugaangata taakkunannga minnerpaamik pingasut sumiginnagaasutut inuussapput ikiortariaqangaartussanngorlutik.

Qularnarporlu taakku kinguaariit iluini siullertut taamatut inissisimasuunissaat qularnanngitsumimmi kinguaariinni taamatut inissisimasuni aappaammata pingajuullutilluunniit.

Tassa imaappoq ”inuunermi atukkatigut atugarliuutinik kingornussisarneq” ima qaqqoruminaatsigaaq allaat tunniutiinnarfiginissaa ussernartorsiornarsinnaasassalluni.

Naallu tunniutiinnarata suliumagaluaruttaluunniit nassuerutigisariaqassavarput, taakku inuiaqatigiinni nammaqataasutut inissisimalersinniassagutsigit, taava Naalakkersuisut siunnerfigisaat annertoorujussuarmik allanngortittariaqassammata, isumaginninnermut pollitikki sunut allanut tamanut attaveqalersillugu suliniuteqartoqartariaqalissalluni.

Piffissami aggersumi suliassat oqimaatsut ima amerlatigipput, Naalakkersuisut qinnuvigisariaqalerlutik, aaqqiiniarnermi ataqqinassuseqarniarnersuaq aqutsisoralugu ingerlaniarnermit sangutitsinnialeqqullugit.

Nammineerniarnersuaq puigorsaatitut atorneqarunnaartariaqarpoq aammalu suut tamaasa ”sapinngitsorsuugatsigit” oqaluttarneq piviusorsiortumik atorneqalersillugu ulamersartariaqalerpoq.

Avataanit ikiuijumassuseqartut inussiarnersumik tikilluaqqusariaqarput. Kiammi inuussutigisinnaavaa suna tamaat akigalugu ataqqineqarumanersuaq.

Taamatuttaaq eqqarsartariaqarpugut ilinniartitaanermut atatillugu.

Ilami nunatsinni ilinniartitaaneq nunanut allanut uatsinnut sanilliussuunneqartartunut angummassarumagutsigu, taava tamanna nukipparpassuarnik aningaasarpassuarnillu atuilluta aatsaat napparniarsinnaassavarput. Tassanilu aamma kukkorujussuartumik ingerlavugut, nammineerniarnersuarput pinermik.

Suli periarfissaqarpugut Qallunaat Nunaanni ilinniarfiusut pioreersut maannamit annertunerusumik atorluarniassallugit. Tamanna Savalimmiormiut iluatsilluangaartumik ingerlannikuuaat. Taamamamat periarfissap atorluarnissaanut tunuarsimaartariaqanngilluinnarpugut.

Taamaakkaluartorli  -  qanorsuaq allanik pilliutiginninnerussagaluarpalluunniit – uteriiserluta inuiaqatigiinni aningaasaatigut killeqareeqisut atorlugit – nammineq ilinniarfissanik – soorlu Ilimmarfiliariniagaq eqqarsaatigalugu – pilersitsiniarpugut, naak takusinnaagaluarlugu tunngaviusumik atuarfipput nakkaalluinnalersoq. Taamak ililluta nammineq pisuussutigisatsinnik qunnersuup sinaanut immitsinnut ingerlappugut, nalunngivikkaluarlugu nakkarutta nammineq qaqisinnaanaviarnata.

Demokraatit tungaannit ernumanartutut isigaarput naalakkersuisut ajornartorsiutinik taamatut ittunik isiginninnerminnik nassueruteqarumannginnersuat.

Tamakku pillugit oqaluttoqartaqaaq.  Kisianni aaqqiiniarluni pimoorussilluni iliuuseqarniarneq annertugisassaasanngeqaaq. Takuinnartigumi maanna kingumut qiviassanani ingerlarsuinnarniarnersuaq. Tamanna isigalugu pakatsinartuuvoq, Naalakkersuisummi saniatigut namminneq oqalummata: ”Nunatta pisuussutaasa annersaat tassaasut nunatta innuttai” – timitalimmilli oqarnertik immerniartutut innagu.

Demokraatit isaannik isigalugu sammiviit pineqartut marluk taakkuupput aaqqinneqaqqaartariaqartuusut nunarput ingerlallualissappat. 

Tassami isumaginninnermut ilinniartitaanermullu attuumaassuteqartut pitsaasumik aqussinnaalerutsigit, taava annanniutit avataaniillu pisariaqartitagut piiarsinnaalissavagut – taamallu nunarput imminut oqartussaafigisutut nammineersinnaalersoq sukkanerusumik angusinnaassallugu.

Aaqqinniarlugit unammiugassat taaneqartut qularnanngitsumik ukiorpassuit atorlugit aqqinniagassaassammata pingaartuuvoq atituumik tapersersorneqartumik piffissamut ungasinnerusumut ilusilersugaasunik isumaginninnermut ilinniartitaanermullu politikkiliornissaq.

Taamak iliornikkut qinersinerit tamaasa allanngorartuunngitsumik pineqartut pillugit politikkiliortoqarsinnaalissagaluarpoq. Taamallu pisoqarpat  ingerlatsisoqalerlunilu, taava  siunnerfimmut – tassalu namminiilernissamut isigisumik pingaarnersiuilluni tulleriiaarisoqarsinnaalissaaq – ernumanaatsumik namminiilernissamut aqqutissiuusseqataalersussamik.

Takorloorpara Naalakkersuisut akissasut, ajornartorsiutit namminiilernerlu sanileriissillugit aaqqinneqarsinnaasut.  Taamatut akisoqassappat Demokraatinit tupigusussaagut ajornartorsiutimmi aaqeqqaartariaqartutut taaneqartut aammalu namminersulernissamik oqalunneq

imminnut ataqatigiinngilluinnartuummata imminnulluunniit ataatsimoorfeqaratik.

Namminersulernermi peqqutigalugu sakkussat nutaat pilersinneqarnavianngillat isumaginninnermi ilinniartitaanermilu ajornartorsiutinik aaqqiissutaasinnaasut.

Demokraatinit ernumassut alla tassaavoq Naalakkersuisut namminersulernissamik imatut illuinnaasiortigisumik isiginninnerat, allaat malunnarluni maanna ajornartorsiuterpassuit piusut qiviarnissaat tunulliunneqarluinnartartoq. Taamatut pissusilersornikkut ajornartorsiutit suli annertunerulersunngortittoorneqarsinnaapput, taamallu pisoqarpat tamanna namminersulernissamut aqqutissamik naannerulersitsinavianngilluinnarpoq.

Taamaattumik ajornartorsiutinik maannatut angitigisunik aaqqinneqanngitsunik nammataqartilluta Demokraatit namminiilernissamik sukkatsisaaniarneq  tunngavissaqarsorinngilluinnarpaat.

Namminiilernissaq aaliangiutsinnagu piumasaqaat una inissinneqaqqaartariaqarpoq, tassalu innuttaasut taamatut iliornissamut piarertutut namminneerlutik nalunaarnissaat. Namminersulernissarmi ikaarsaarfigissagutsigu qulakkeeqqaartariaqarparput tamatuma iluatsilluartumik pinissaa, ikaarsaaruttami uteriarfissaaruttussaavugut. Taamaattumik maanna Namminersornerulluni Oqartussaaneq iluatsilluartutut taaneqarsinnaasunngorlugu naammassineqartinnagu alloriarnerup tullia tigusariaqanngilarput.

Demokraatit taamatut oqarput - imaanngitsoq qunutuujugamik – kisiannili akisussaassuseqartumik suligamik imminuinnarluq eqqarsaatigisuunatik.

Ataqatigiilluni suleqatigiikkumaneq

Ukiorpassuarni ikkannersameereernerup kingorna tupinnangitsumik imaq itinerusoq ussernartorsiortitsivoq. Nalusammi sutut pissanganartorsuartut milluaasutut ittarput.

Tamannalu paasinarluarpoq, inuimmi alapernaatsuuvugut.

Kisianni tamanna peqqutigiinnarlugu namminersorneq eqqunneqartariaqanngilaq.

Alloriarfigereerutsigumi uteriarfissaarutissaagut.

Ikaarsaanerlu ilissaaq soorluli sattaaserluni sumiiffimmi ilisimanngisami arpanneq.

Tamannalu qularnanngitsumik ajutoornermik kinguneqartussaassaaq – immaqa ajunaarnersuartut ittuunngikkaluartumik – tamannali pisinnaavoq.

Naalakkersuisut ataqatigiinnissamik kissaateqarlutik oqariartuuteqarput, tassami tupigisassanangitsumik Savalimmiuni politkkikkut innuttaasullu akornanni  avissaartuunneq orniginanngeqimmat pinngitsoortikkusunnarmat.

Naalakkersuisullu ilumut ataqatigiilluni ingerlanissaq ilumut kissaatigigunikku taava assammik inussiarnersumik isaassinissaat takusariqalerparput.

Maannamummi ingerlatseriaatsikkut takusagut amerlanerussuteqarnermik ilaatigut iijuminaaqisumik atornerluinermut assingunerupput.

Tamannalu ingerlaannassappat Inatsisartuni ataqatigiilluta suleqatigiilerunnanngilagut.

Nalunngilara Qallunaat Nunaanni partiit akornanni uparuaasoqartartoq Anders Fogh Rasmussen-ip partiia Venstre amerlanerussuteqarnerminik atornerluinerarlugu, kisianni upperisinga oqaruma – ila nunatsinni suli ajornerusumik ingerlatsisoqarmat.

Taamaattumik Naalakkersuisoqatigiit ingammillu Siumukkut aperissavakka:

-                    Ilumut ataqatigiilluni suleqatigiinneq ilumoortoq kissaatigivisiuk.

         -            Ilumut tamanna kissaatigigussiuk, taava illuatungiliuttunut qanoq iliorniarpisi, Inatsisartuni suleqatigiinneq pitsanngorsarumallugu.

Ilisimatitsissutigisinnaavara Savalimmiuni misissuinerit nutaanerpaat takutimmassuk partiit namminersorniartut taakkulu tunuliaqutaat ikiliartortut taamaammallu Qallunaat Nunaannut nukittuumik ataannarallarumasut ullumikkut qinersisoqarpat amerlanerussuteqassasut.

Ilami nuannannersuup kingorna ulluinnaat pissutsillu piviusut takkukkaangata, taava amerlanerit toqqissisimanartumut uterusulersarput.

Tamanna taavara mianersoqqussutitut partiinut namminersulernissamik – innuttaasut isumaat iluamik tusaqqaanngivillugu - tuavisaarisutut ittumik suliniartunut. 

Ulorianartorsiortitsivusi ! –  ajutoortitsinermik kinguneqarsinnaasumik.

Inatsisilerinermut attuumassuteqarnerusut

Naalakkersuisut siunnersuutigaat Ilisimatusarfik Qallunaat oqartussaaffeqarfii ilisimatusarnermillu ingerlatsiviusut peqatigalugit aqqutissanik ilaajaaniarnermi siuttuulluni tigumminnittuussasoq, tassani Tunngaviusumik Inatsisip akuerinissaanut piareersaataasumik qanoq ingerlanissamik aqqutissiuussisuussalluni.

Suliassaq soqutiginarpaloqaaq. Kisianni Demokraatinut pingaarnerpaavoq aningaasaatigisatsinnik atuilluarnissamik salliutitsinissarput tassani salliutinnagu aaliangiussereernissaq Ilisimatusarfiup ilumut ataqatigiissaarisuutinneqarnissaa.

Tamanummi pingaarnerpaasussaq unaasariaqarmat, tassalu qulaajaanermik suliaqarnerup sukumiisumik, qulaajarluagaasumik minnerunngitsumillu qalipaasersugaangitsumik ingerlanneqarnissaa, taamaattumik toqqaareerniarneq uani tunngavissaqanngilaq.

Pineqartoq pillugu qulaajaanissaq Naalakkersuisut aallartikkusuppassuk, taava kaammattuutigiumavarput siunnersuutip Inatsisartut Siulittaasoqarfianut akueritinniarnissaa. Taamatummi iliorumanerup takutissammagi pimoorunneqartoq suleqatigiinnissamik ujartuineq.

Inatsisinik ilisimasaqarluartut isumaat malillugu ajornartorsiutaassaaq illuatungaani inuttut immikkuullarissutut akueritinniarnissaq illuatungaani saniatigut Naalagaaffeqatigiinnermi ilaajutigaluni.

Tamanna qulaajartinneqartariaqarsorinarpoq qanoq ingerlaqqinnissaq aaliangiutivitsinnagu.

-                     Naalakkersuisut tamatumunnga qanoq isumaqarpat.

Demokraatit tungaannit sakkutuujutitsisarsinnaanermik allatulluunniit assingusumik aaqqissugaasumik inuusuttut inuiaqatigiinnik kiffartuussitittarsinnaanissaannik isummersuut soqutiginartipparput tamannalu pillugu Naalakkersuisunit sukumiinerusumik saqqummiussaqarnissaq qilanaaralugu utaqqissavarput. Sakkutuutut assingusumilluunniit inuussuttut immaqa nukappissat nivissallu tamaasa ammaassivigalugit kiffaartuussisinneqarsinnaanerat qularnanngitsumik inuusuttut akornanni, imminut aqussinananerulernermut, akisussaassuseqarnermik misigisimanerulernissamut aammalu  ataqatigiinnerulernermut, pissutsinullu isiginnittaatsikkut inersimasorpalaarnerusumik takunnissinnaassuseqalernermut, aqqutissiuussisinnaassaaq.  Tamannalu inuusuttunut sutigulluunniit ajoqutaanavianngitsoq Demokraatinit isumaqarluinnarpugut.

Maluginiaruk!!! Aatsitassaqarneq pillugu Naalakersuisut saqqummiussaat atuarlugu maannamut uatsinnut paasiuminaalluinnarmat oqaaseqarfiginngikkallassavarput.

Aningaasaqarneq inuutissarsiornikkullu ineriartortitsinissaq

2004-mut Aningaasanut Inatsisissap siullermeerutaasumik oqallisiginerani Naalakkersuisut tulleriiaarinissamut piumasssuseqarpaluttumik nipeqarnerat taamallu aningaasatigut isumatuumik aqutsiumassuseqarpaluttumik nipeqarnerat Demokraatinit nersualaarutigaarput.

Sivitsunngitsorli tassa nipi ilisarnarseqqilluni allanngoriikatappoq, Siumut akisussaaffeqarnermik qimarratiginnilermat ilaatigut oqarluni saqqummiussat takorluugaannaasut.

Tassa imaappoq Siumup tungaanit takorluukkat attanniarneqartartut ikinngutigisat kissaataat piumasaallu pineqartillugit. Allat pineqalerpata – taava attasiniarnissaq pisariaarutissaaq.

Tamanna ilaatigut takuarput ”Siunissamik takorluukkamik” taallugu pilersaarusiamut atatillugu, tassanimi isumassarsiarpassuit iluatinnartortaqaraluaqisut asuli oquttussanngorlugit sumiginnarneqarput, tassani isumassarsiat annernartoqalaalersullu Siumut tunuartertarmat.

Taamatut politikkeqarneq attanneqartillugu nunatsinni pissutsinik ilorraap tungaanut sangutitsingaarnavianngilagut.

Inuutissarsiornermi isummersuuterpassuit Demokraatinit akunnattoornartoqartippagut.  Ernumassutigivarpummi tamakku iluini amerlaqisut siusinnerusukkut pisartutut takusartakkatsitut asuliinnartinneqarumaarnissaat, maanna saqqummeeriaasermiaasit ila assut ilisarnarmat - oqaaserpassuit tusarnersaakkat qanorli ilumut anguneqarnissaannik sulinissamik innersuussutitaqanngitsut.

Fællesudvalg-ip nalunaarusiaa nutaanerpaaq pillugu Naalakkersuisut qisuariaatigiumaagaat qilanaarluta utaqqivagut. Tamakkulu tusareerutsigit oqallisigisassat pinngullarumaartut Demokraatinit qularinngilarput. Ataatsimiititaliammi innersuussutai sumilluunniit naleqarnavianngillat Naalakkersuisunit ilalerneqanngikkunik. Tamanna siornatigut qasseeriaqisumik takuasareerparput.

Naalakkersuisut siunniuppaat annertunerusumik nioqqutitigut sullississutitigullu paarlagiiaattoqartalernissaq, tamanna ulluinnarni inuuniarnermut qaffassaataasussaassammat.

Tamannalu Demokraatinit isumaqatigaarput.

Kisiannili apereqqissaagut tamatuma timitalernissaa qanoq isikkoqartinniarneqarnersoq. 

Tassami ilumoorluta nunarsuup sinnerani akuulluta ingerlajumagutta, taava nunanit allanit oqariartuutaasut misilittagaasullu naalarnerullugit ingerlasariaqaratta. Ullumikkummi qalasinnguaannarput isigivallaarujussuaqaarput.

Piffissangorpoq qanoq peqqusiileqinartigissagaluarpalluunniit tarrarsuummi  tarratta qiviarnissaa.

Nunatsinnimi imminuinnaq pinersuaq matoqqasumillu pissuseqarneq annertuallaaqaaq Naalakkersuisuusartullu inuiaqatigiinnut akisoorujussuanngorsinnaasartumik isummiussatik

uteriiserutigalugit ajugaaniutigiinnarniarpallaartarpaat – ilaatigut allaat innuttaasut pisariaqartitaat aningaasaqarnerlu tunulliuttarlugit.

Assersuutigalugu apeqqutigerusunnarpoq sooq Ilimmarfiliorniarneq Naalakkersuisuusunit akuersaarumaneqarnersoq Atuarfilli Namminersortitaasoq naallerarneqarluni.

Apeqqutigerusunnarpoq sooq Naalakkersuisunit Nunavumut Savalimmiunullu silaannakkut attaveqalernissaaq salliutinneqarnersoq niuernikkut periarfissatsialassuugaluit Ottawa Toronto-lu salliutinnagit.

Tassani ipput siunnerfeqangaanngitsumik politikkikkulli imminuinnaq eqqarsaatigaluni uteriisaarutit – sinnattuanerit aappaluaartunnguamik qalipaatillit akisoorujussuit piviusumik eqqarsaraanni salliutinneqartariaqanngilluinnartariaqaraluartut.

Immitsinnummi nujaajaqattaannikkut kultur-ikkullu paarlaasseqatigeeqattaarnikkut immitsinnut napatissinnaalernissarput angjunnanngilarput. Pissutsimmi piviusut allatorluinnaq nipeqarput.

Piginnaatitaaffiit akisussaatitaanerlu imminnut tasiorput  -  suummi tamarmik  imminnut ataqatigiipput.

Maanna ingerlavugut Naalagaaffittut allanut mattulluni imminuinnaq eqqarsaatigaluni ingerlasutut. Isumarput malinneqaqqissaanngikkaangat meqortutut ililluta allat naalaarumajunnaartarpagut. Aqqutissarli tassa suleqatiginninneq, suleqatiginninneq sulilu suleqatiginneqqinneq – aamma nunarsuup sinneranik. Nassuerutigisariaqarparput suli nammineq immitsinnut napatissinnaannginnatta – taamatullu oqalunneq oqalunnerinnaammat.

Paasisariaqalerparput politikeritut inuiaat akisussaaffigigatsigit – taamaammallu ataasiakkaarluta imminuinnarsuaq aallussinnaannginnatta.

Imermik sermermillu avammut tunisassiorniarluni oqalunneq pilerutsigu paasinarsiumaarpoq nunanut allanut qanoq ammatiginersugut.

Tamannami iluatsissappat nunani allani niuertorsuit suleqatigisariaqassavagut, qularissanngilarpullu uatsinnut piumasaqaatitaqartunik saqqummiussaqartussaassammata.

Tamatuma iluatsinniarnissaa Naalakkersuisoqarfittaap soraarummerutigisussaassavaa.

Demokraatillu tungaannit malinnaalluassaagut.

Oqaatsit

Demokraatinit nuannaarutigaarput, Isumalioqatigiissitaq oqaatsinut atatillugu eqaatsumik eqqarsartuunermik takutitsimmat. Neriuppugut tamanna aqqutigalugu tulliani qinersisoqalerpat pisariaqanngitsumik oqallissaarussuit taamatut ilisumik ataatsimik ikilissasut, taamallu inissaqarnerulissasoq ajornartorsiutit ulluinnarpalaarnerusut amerlanerusut, aaqqinneqarsinnaasut, oqallisiginissaannut.

Demokraatinit Naalakkersuisut Isumalioqatigiissitarlu isumaqatigilluinnarpagut oqariartuutaanni, tassalu oqaatsit arlaqartut atorsinnaasariaqarigut, tamatumunngalu atatillugu suli ingalluni paasiuminaallivoq sooq Naalakkersuisunit unitsinneqartoq atuarfissaagaluaq tunngavimmigut oqaatsinik pingasunik meeqqat mikineraniilli aallutsilluni atuartitsiniartoq.

Naluara inatsisartoqatima eqqaammaneraat assersuutigalugu Atuarfik Namminersortitaasoq oqallisiginikuugatsigu.  Eqqamasariaqarparput oqaatsitigut killigisagut nunarsuarmi killeqarfinnik pilersitsisuummata, eqqaamassavarpullu oqaatsit nunarsuup sinneranut matuersaataammata.

Namminersornissamik taasisitsiniarneq

Ajuusaarnartumik takoqqipparput Naalakkersuisut killormut tulleriiaagaasumik suleqqilersut-aasiit.

Ajoraluartumillu tamanna pisartut siullersarinngilluinnarpaat.

Siullermik Naalakkersuisoqarfiliortoqarpoq, kingorna kalaallit qallunaallu ataatsimorlutik peqataaffigisaannik ataatsimiititaliorniartoqarluni pingajuattullu aatsaat siunnersuutigineqarluni innuttaasut tusarniaaviginissaat ilumut namminersorneq ikaarsaarfigissallugu maanna kajungerineraat. Tamatuma tulleriiaagaanera eqqarsaatigilluagaarpasinngilaq. Uterpara. Tamatuma tulleriiaagaanera eqqarsaatigilluagaarpasinngilaq ataqatigiinnanilu.

Maanna tulleriissitsineq quiasaarutitut inneruvoq.

Demokraatt tamatigut eqqortumik tulleriiaagaasumik sulinissaq orniginartitarivaat taamaattumillu Isumaqarpugut tulleriiaarineq imatut isikkoqartariaqartoq:

1)         Siullermik piaarnerpaamik – tassa aappaagu 2004-mi - innuttaasut namminersorneq pillugu najoqqutassamik taasisinneqartariaqarput, ingerlariaqqinnissaq innuttaasunit aaliangerneqartariaqarmat. Tassanilu soorunalimi Inatsisartuni partiit kikkulluunniit innuttaasut oqariartuutigisaat ataqqissavaat.

2)         Tulliullugu taava qallunaat kalaallillu peqataaffigisaannik namminersornissaq pillugu ataatsimiititaliortoqassaaq – soorunalimi aatsaat innuttaasut oqarpata namminersulernissaq kissaatigalugu.

3)         Tamatuma kingorna taava innuttaasut aaliangiisuusussamik taasisinneqassapput ilumut ”itisuumut nalulluta aallassanersugut” - tassa allangortinneqarsinnaanngitsumik aaliangiullugu namminersulernissaq piviusunngortinniarlugu sulisoqalissanersoq imaluunniit taamatut sulineq aallartissannginnersoq.

Aaliangiisumik taasisitsinermi amerlanerusut namminersulernissaq kissaatigalugu naqqissuserpassuk, taava aatsaat Namminersorneq pillugu Naalakkersuisoqarfik Pisortaqarfillu pilersinneqassapput.

Taamaattumik maanga killinninni Naalakkersuisut apererusuppakka:  Sooq-una killormut sammisumik sulisusi .  Suna siunertaralugu taamatut sulisoqarpa.

Demokraatimmi isertuanatik oqarumapput maannatut Naalakkersuisoqatigiit sulinerat imminuinnaq-aasit eqqarsaatigaluni sulinerusoq, tamannalu ajorluinnartumut kalitsisinnaavoq.

Oqartariaqarnerpunga taamatut suliniartarneq unitsinneqarluinnartariaqalermat.

4)         Inatsisartut Demokraatit suleriarnissap tulleriinnissaannik inassutaat akuersaarpassuk, tamannalu qularinngilluinnarpara pissammat, taava tassani aatsaat tunngavissaqalissaaq siunnerfimmik aaliangersimasumik imaqartumik sulisitassamik ataatsimiititaliornissaq partiinit tamanit ilaasortaaffigineqartumik, taakkulu taasisitsinissap qanoq imaqarnissaa peqatigiillutik ilusilissavaat, tassunga sinnakkusiorlutik, qanoq paasisitsiniaaneq imaqassasoq, taasissutissaq qanoq ilusiligaassasoq il.il. aaliangersarlugit.  Taamatut suleriaaseqarnikkut qulakkeerneqassaaq  taasisitsinissap torersumik piviusorsiortumillu tunngaveqartumik ingerlanissaa aammalu qulakkeerneqassalluni pisussap atituumik taperserneqartumik ingerlanissaa.

Taamaattumik Inatsisartoqatikka matumuuna kaammattussavassi eqqarsarluaqqullusi, inuiaqatigiit kalaaliusugut nalunnisaarsuarnissamut milorujutsinnata.

Eqqarsarluaritsi! Aaaliangiussinermi uterteqqinneqarsinnaanavianngilaq, uagullu innuttaasut sinnerlugit tatigineqarluta qinigaasugut akisussaaffeqarpugut innuttaasut amerlanerpaat ajunngitsumik katagaanertaqannginnerpaasumillu tulaffissamut apuutsinniassallugit.

Nalunngilarpummi ikaarnitsinni anguniartariaqaratsigu aporfiusinnaasut amerlavallaannginnissaat. Imarpummi nillertorsuuvoq naakitsaatsorsuulluni, sivisuumik ikisimaarfiusinnaangitsoq ipilluni kiviumanngikkaanni.

Per Berthelsen

Demokraatit