Partiit oqaaseqaataat(Kattusseqatigiit)-1

Anthon Frederiksen                                                                               Den, 19. november 2003

UKA 2003 / 14 – 01

Forslag til landstingsbeslutning vedrørende betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen.

Kandidatforbundet har gennemgået den interessante og omfangsrige betænkning og selvom de forskellige overskrifter er lige vigtige, har vi følgende bemærkninger i prioriteret orden:

Indledningsvis skal jeg erindre om; at det er en af Kandidatforbundets vigtige målsætninger;  at sidde med til enhver tid i bestræbelserne på at opnå større selvbestemmelse for Grønland og være med til at bane vejen for at sikre denne målsætning på baggrund af de faktiske forhold.

Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet udtale, at det er vores opfattelse, at sikring af endnu højere prioritering af uddannelsesområdet samt politiske initiativer til fremme af indtægtsmuligheder er det vigtigste i nærværende.

Det er Kandidatforbundets mening og målsætning, at uddannelse og oplysning på alle områder er elementære i selvstyrearbejdet. Ydermere mener vi, at gensidig tillid blandt os grønlændere er en nødvendighed og ikke mindst vigtigt, da disse er forudsætninger for at arbejde videre sammen og tro på at vi i fællesskab kan løse opgaven i løbet af ikke så mange år.

Kandidatforbundet skal derfor opfordre til seriøs og bedre politisk samarbejde.

Jeg formår ikke, som allerede nævnt, at kommentere samtlige detaljer i den 740 siders betænkning på grund af tidsnød og begrænsede muligheder, jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet komme med følgende prioriterede bemærkninger:

Kandidatforbundet har fulgt med siden opstarten af betænkningen blandt andet ved at deltage direkte, derfor vil jeg på vegne af Kandidatforbundet takke, kandidatforbundets tidligere landstingsmedlem Mogens Kleist og naturligvis også de andre repræsentanter for deres arbejde.

Ligesom jeg blandt andet under åbningsdebatten af nærværende samling allerede har udtalt;  så sidder Kandidatforbundet klar til at være med i den videre proces i bestræbelserne på selvstyre og senere i bestræbelserne på selvstændighed, men jeg skal benytte denne lejlighed til at kræve, at selvstændighed på ingen måde skal være på bekostning af alt, men jeg skal samtidig udtale at selvstyre naturligvis er berettiget; og der ved indførelse af selvstyre bør være sammenhæng mellem rettigheder og pligter for at sikre, at borgerne ikke får ringere vilkår.

Jeg udtalte videre i åbningsdebatten; at det skal sikres, at selvstyre ikke skal være på bekostning af bygder og mindre byer og ikke mindst på samfundet.

Som Kandidatforbundet allerede har udtalt, så sidder vi klar til at være med i behandlingen af nærværende sag med henblik på et resultat til bedst mulige vilkår og fordele for vort land og samfundet.

Der skal kort sagt arbejdes for og sikres, at selvstyre ikke afstedkommer ringere vilkår for vort land og samfundet.

Det undrer mig derfor såre, at Landsstyret i denne fremlæggelse som er  meget vigtig for Grønland har benyttet udtrykket ”med vilje”. Jeg regner naturligvis ikke med, at Landsstyret fremlægger deres indstillinger med vilje, jeg er mest tilbøjelig til at tro, at ordet er blevet brugt med vilje. Vi udtaler os selvsagt ikke med vilje her fra talerstolen.

Som allerede udtalt, så glæder Kandidatforbundet sig til at sidde med i den videre proces.

Jeg skal allerede nu anbefale, at landstinget i forbindelse med udpegelse af repræsentanter i landstingets kommende arbejdsgruppe vedrørende selvstyre ikke benytter samme model som ved udpegelse af medlemmer til udvalg, da det er nødvendigt med bred repræsentation i denne sag, som Landsstyret betegner som meget vigtig, Kandidatforbundet er derfor videre meget interesseret i at være repræsenteret i den kommission som Grønland og Danmark vil etablere.

Det er nødvendigt, at alle partier og Kandidatforbund der er repræsenteret i landstinget får mulighed for at arbejde med i den interessante og spændende sag.

Uden at komme ind på enkelte detaljer i Landsstyret komprimerede forelæggelse om oplysningskampagne for borgerne samt afholdelse af en bindende afstemning, skal jeg på vegne af Kandidatforbundet tilslutte mig indstillingerne således at den meget omfattende og grundige betænkning bliver ydet den retfærdighed den fortjener.

Med hensyn til selvstyre eller selvstændighed og eller ”selvbestemmelse” vil jeg hermed komme ind på nedenstående eksempler i forbindelse med kommissionens indstillinger vedrørende vort land økonomi og erhvervsudvikling. Citat begynder:

1.         Som udgangspunkt skal eksisterende erhverv blive selvbærende

2.         Som følge deraf skal erhvervssektoren udvides og udvikles

3.         Der skal udarbejdes og igangsættes en handlingsplan for at fremme erhvervsudviklingen, både indenfor moderselskaber og underselskaber.

Citat slut:

Det vil derfor være nødvendigt med stor tidsforbrug   for at indfri bare en del af indstillingerne i den 740 siders betænkning, vi kan derfor roligt regne med, at den kommende kommission ikke kommer til at sidde med foldede hænder.

Vi kan naturligvis ikke regne med, at alle opgaverne vil blive løst af arbejdsgruppen og eller kommissionen.

Under selvstyrekonference den 22. og 23. oktober i Katuaq, så man virkelig frem til den kommende fremlæggelse af selvstyrekommissionens betænkning til landstinget, idet det naturligvis også virkede spændende, hvordan en komprimerede forelæggelse vil være formuleret.

Når vi ser på betænkningens allervigtigste indstilling om udvikling af selvbærende økonomi, så bliver der lagt op til, at kommissionen skal finde løsninger til en økonomisk selvbærende grønland indenfor rigsfællesskabet.

Det betyder, at selvstyre indenfor rigsfællesskabet skal indfries.

Kandidatforbundet skal derfor endnu engang udtale sin fulde støtte til den videre proces.

Til allersidst vil jeg på vegne af Kandidatforbundet benytte nærværende lejlighed til at komme lidt ind på kommissionsarbejdets mangler og det er omkring bygderne:

Kandidatforbundet finder det yderst vigtigt, at selvstyre og eller selvstændighedsarbejdet bliver formuleret på baggrund af de eksisterende forhold, netop derfor anser vi det for at være væsentligt, at bygderne samt driften og udviklingen af bygderne kommer med i overvejelserne. Vi siger det, fordi vi er af den opfattelse, at den bedste løsning til enhver opgave bliver fundet, hvis man minutiøst starter fra bunden af.

Hvis en husbygger ikke bygger en sikker fundament, vil resten være spildt arbejde. Dette skal naturligvis ikke forståes, at vi betragter kommissionsarbejdet som ubrugelig, jeg vil bare lige ved nærværende gøre opmærksom på, hvor vigtigt det faktisk er, at påbegynde arbejdet fra bunden og tage udgangspunkt i de faktiske forhold.

Kandidatforbundet skal gøre opmærksom på, at bygderne også bør tages både som udgangspunkt og eksempler i den videre selvstyreproces, da forholdene der i al sin tydelighed viser, hvilke vilkår der rent faktisk eksisterer, som det er alle bekendt, så fik bygdebestyrelserne større beføjelser til selvbestemmelse, da loven om kommunal- og bygdebestyrelsesmedlemmer blev reguleret i 1995.

Kandidatforbundet er af den opfattelse, at denne politiske regulering er korrekt, men desværre har visse kommuner endnu ikke vist den rette tillid til bygdebestyrelserne.

Vi er også af den opfattelse at sådanne vigtige tiltag som har stor betydning for samfundet bliver løbende fulgt og vurderet, reguleringen af kompetenceområdet for bygdebestyrelser på landsbasis har stort set været en succes, men vi må også indrømme; at det desværre også er mislykkedes visse steder, idet der endnu findes bygder, som slet ikke har fået overdragt nogen former for kompetence.

Ved omtalen af bygderne skal jeg i øvrigt erindre om;  at bygdeborgernes bevaringsværdige kultur, deres eminente brug af vort sprog desværre ikke blev repræsenteret under selvstyrekonferencen og Kandidatforbundet skal udtale, at vi naturligvis er overordentlig kede af, at ikke engang bygdebestyrelsernes formænd eller andre aktive i bygdebestyrelserne er blevet inviteret til selvstyrekonferencen, idet Landsstyreformanden under konferencen ellers udtale, at alle meningstilkendegivelser var velkomne.

Kandidatforbundet ser det som væsentligt, at bygderne selv fremkommer med syn på produktionen i bygderne og udviklingsmulighederne i bygderne.

Eksempel bliver administrationen i bygdekontorerne kørt udelukkende på grønlandsk, det kan kommunerne og grønlands hjemmestyre sikkert lære noget af.

Kandidatforbundet finder det, som allerede udtalt, vigtigt, at administrationen sker på baggrund af de faktiske forhold og realistisk, vi må derfor alle tilstræbe at gøre vores indflydelse gældende i den videre proces og ikke holde os tilbage, derfor tog jeg mig tid på vegne af Kandidatforbundet, at gøre en smule opmærksom på at administrationen er en væsentlig del af det vigtige arbejde.

Vi er alle bekendt med, at vi praktiserer en meget dyr dobbeltadministration, og vi vil være tvunget til at fortsætte så længe vi kører tosproget. Kandidatforbundet skal derfor stærkt anbefale, at Landsstyret arbejder for en beslutning om, at grønlandsk fuldt ud skal være administrationssprog.

Bygderne har som jeg nævnte ganske kort, efterhånden i mange år erfaringer med ikke at benytte to sprog i deres administration.

Når grønlandsk derfor bliver administrationssprog vil der automatisk blive frigivet endog mange midler til andre nødvendige tiltag. Kandidatforbundet skal derfor ved nærværende anbefale, at administrationsformen og driften bliver tilpasset til forholdene her i landet.

Det er naturligvis relevant i forbindelse med selvstyre og eller selvstændighedsarbejdet, at arbejde for regulering af gældende lovgivning og at hurtig overdragelse af retten til undergrunden bliver en del af det vigtige politiske arbejde, Kandidatforbundet skal anbefale, at disse bestræbelser indledes.

I denne sag er vi naturligvis bekendte med, at sådanne tunge sager ikke kan færdiggøres lige med et, jeg skal derfor anbefale, at disse også bliver genstand for diskussion i den kommission, som den grønlandske Landsstyre og de danske myndigheder vil etablere og som får repræsentation både fra grønland og Danmark.

Men hensyn til udviklingen af erhvervssektoren og økonomien peger kommissionen på som væsentligt, at de offentliges erhvervsengagement bliver reguleret og at de offentliges erhvervsengagement skal harmoneres med samfundets økonomiske formåen og at alle engagerer sig i bestræbelserne på at udvikle landets økonomi og Kandidatforbundet skal ved nærværende udtale, at vi fuldt ud støtter selvstyrekommissionens udmeldinger om nødvendigheden i ekspansion og videreudvikling af de eksisterende erhverv.

Selvom der fortsat er meget at sige, så vil jeg på vegne af Kandidatforbundet på grund af den begrænsede tid kun gøre opmærksom på, at det også er nødvendigt, at vi politisk arbejder for decentralisering af administrationen og giver de enkelt kommuner større beføjelser.

Til allersidst vil Kandidatforbundet endnu engang anbefale, at vi i vores videre politiske arbejde sætter børn og unge i centrum, da fokus på børn og unge vilkår er forudsætningen for, at vi sikrer en god og sikker fundament for vort land.

Med disse bemærkninger vil jeg ønske den kommende kommission med grønlandske og danske repræsentanter rigtig god arbejdslyst.

Anthon   Frederiksen

Uka – 2003/14-01

        

ulloq,  19. november    2003

Namminersorneq   pillugu   Isumalioqatigiissitat   isumaliutissiissutaat.

Isumaliutissiissut   soqutiginartoq   imartoorlu   Kattusseqatigiinni   sukumiisumik   misissorsimavarput   qulequttallu   assigiinngitsut   tamarmik   pingaaruteqaraluartut   pingaarnersiorlugit   imaattunik   oqaaseqarfigissuakka:

Siullermik  erseqqissassuara;   Kattusseqatigiinni   politik-kikkut   anguniakkatta   pingaartut aamma  ilagimmassuk;   Kalaallit   Nunatta   qaquguluunniit   nammineernerulernissaanut   aqqutissiueqataallutalu   suleqataajuarnissarput   timitalimmik   pissutsit   piviusut   aallaavigalugit   ingerlatsinissap   qulakkeerinneqataaffiginissaa  nangaanata   nakimanatalu  suleqataaffigissallugu.

Taamaattumik    Kattusseqatigiinni    Namminersorneq  pillugu  aammalu  namminiilivinnissamut   suliniutinut   pingaartunut  ilinniartitaanerup   suli   annerusumik   pingaaruteqassusia   aamma   aningaasarsiornikkut   tunngavissat   suli   pitsaanerusumik   naalakkersuinikkut toqqammavissinneqarnissaasa   qulakkeerneqarnissaat   suliami   matumani   pingaarnertut   Kattusseqatigiit   sinnerlugit   erseqqissarusuppara.

Kattusseqatigiinni    isumarput   anguniakkavullu   naapertorlugit,   ilinniartitaaneq   sutigullu   tamatigut   qaammarsaarneq,   Namminiilivinnissamut    toqqammavissat   aamma  pingaartut   ilagaat.  Taassuma   saniatigut   Inuiaat   Kalaallit   immitsinnut   tatigeqatigiinnerunissarput   aamma   pisariaqarluinnartutut   pingaaruteqartutullu   isumaqarfigaarput,   tassami   suliniarnermi   uatsinnut   tatigaluta  aammalu   politikkikkut   suliniutit   anguniakkavut   siunniussimasavullu   upperalugit   ikioqatigiinnikkut pimoorullugit   ingerlanneqarpata,   qularinngilarput   Kalaallit   Nunatta   nammineernerulernissaa   ukiorpassuunngitsut   ingerlaneranni   anguneqarsinnaasoq.

Taamaammat   suliat   pimoorullugit     naalakkersuinikkut  suli  pitsaanerusumik  suleqatigiilluarnerulernissaq   Kattusseqatigiinniit     kaammattuutigaarput.

Matumani   saqqummiussinermi   piffissaq   periarfissarlu   annikimmata   isumaliutissiissut   quppernernik  740-inik   imalik   tamakkiisumik   oqaaseqarfiginissaa oqareernittut  annertunerusumik periarfissaqarfiginngilarput,  taamaattumik   pingaarnersiuillunga   Kattusseqatigiit     sinnerlugit   imaattumik   saqqummiussaqassuunga:

Isumaliutissiissut   aallaqqaataaniilli   Kattusseqatigiinniit     aamma   peqataatitsinitsigut   malinnaaffigaarput,  taamaattumik   Kattusseqatigiit   sinnerlugit   inatsisartuni   ilaasortaasimasoq   Mogens   Kleist   soorunalumi   aamma  isumalioqatigiissitami  ilaasortat   sinneri   suliamut   annertuumut   Kattusseqatigiinniit     qujassuteqarfiginiarpavut.

Soorlu   inatsisartut   ukiaq   manna   ataatsimiinnerata   ammarneqarnerani   oqallinnermut   atatillugu   Kattusseqatigiit   sinnerlugit   ilaatigut   oqaatigereeringa; Kattusseqatigiinni   Namminersorneq   pillugu   suleqataanitsinnut   ilanngullugu  suliniutit   nanginneqarnissaannut   nakimanata   qularnatalu   Namminiilivinnissamut  suleqataanissatsinnut   kajumilluta   suleqataaqqinnissatsinnut   piareersimasugut,  kisiannili   matumani   eqqaamaqquarput;  namminiilivinnissaq  suut   tamaasa   akigalugit   ingerlanneqassanngitsoq  aamma   maannangaaq   eqqaasitsissutigalugu   piumasaqaatigingatsigu,  tassa  Namminersorneq   pisariaqartoq;  nammassinnaasut   pisinnaasallu   aallaavigalugit ingerlanneqartariaqartoq   qulakkeerniarlugu   innuttaasut atungaasa   ajornerulinnginnissaat   sillimaffigalugu.

Aamma   ammaanersiornermi   ilaatigut  Kattusseqatigiit  sinnerlugit   oqaatigaara;   namminiilivinnissami   nunaqarfiit   illoqarfiillu   mikinerit,  minnerunngitsumik   aamma  innuttaasut     pilliutigineqannginnissaat   qulakkeerneqartariaqartoq.       

Kattusseqatigiinniit  oqareernitsitut   suliap  uuma  peqqissaartumik   suleqataaffiginissaanut   piareersimavugut   Nunatsinnut   innuttaasunullu   sapinngisamik   pitsaanerpaamik   atungassaqartitsinissaq angusassaqartitsinissarlu   anguniarlugit.

Tassa   naatsumik   oqaatigalugu;  Namminersorneq  Nunatsinnut   innuttaasunullu  sapinngisamik   atungassarititaasut   ullumikkorniit   ajornerulersinnginnissaat   qulakkeerneqartariaqartoq   sulissutigineqassasoq.

Suliami   taama   inuiannut   Kalaallinut   Nunatsinnullu   pingaaruteqartigisumi  Naalakkersuisut   saqqummiussinerminni   oqaatsip   ”piaraluni”   atorneqarnera   tupaallaatigilaanngitsuungilara.  Tassa   naatsorsuutiginngilara   Naalakkersuisut   isumaliutissiisummi   inassuteqaatigineqartut   piaaralutik   inatsisartunut   saqqummiukkaat,  kisianni   oqaaseq   taannarpiaq   immaqa   nalaatsornerinnakkut   atorneqartoq   naatsorsuutigingaara.   Tassami   piaariinnarluta   maani   oqaaseqarneq  ajorpugut.

Oqareernittuut   Kattusseqatigiinniit   suliap   aallaqqaataaniilli   peqataasimanerput nangillugu   suleqataaqqinnissarput   qilanaaraarput.

Taamaattumik   ataatsimiititaliassamut   Inatsisartut   nalinginnaasumik   ataatsimiititalianut   inuttalersuisarnerat   malillugu   inuttalersuisoqassanngitsoq   Kattusseqatigiit   sinnerlugit   maannangaaq    kaammattuutigerusuppara,   tassa  Naalakkersuisut   suliami   uani   aamma pingaartilluinnarmassuk   sapinngisamik   innuttaasut  tamarmik   peqataatinneqarnisaat   pisariaqartoq,   taamaattumik    aamma Kattusseqatigiinniit   assut   soqutiginnippugut   Kalaallit   Nunatsinniik  Danmark-imiillu   peqataaffigineqartumik   isumalioqatigiissitamik   pilersitsinissamut   peqataanissamut.

Taamaaliornikkut   partiit   Kattusseqatigiillu  inatsisartuni   ilaasortaatitaqartut  tamarmik suliassamut   soqutiginartumut   pissanganartumullu   peqataatinneqarnissaat   qulakkeerneqassammat.

Naalakkersuisut   saqqummiussinerminni   eqikkaanermi   Naalakkersuisut  naatsumik  allaaserisaat   assigiinngitsut  ilaatigut   innuttaasunut   paasisitsiniaasoqarnissaanut   aammalu   innuttaasut   taasisinneqarnissaannut   tunngasut   ataasiakkaarlugit   oqaaseqarfiginngikkaluarlugit   Kattuseqatigiit  sinnerlugit  akuersaarpakka   suliassat   ingerlateqqinneqarnissaat  pilertortumik   kisiannili   peqqissaartumik    sulissutigineqarnissaat   anguneqarniassammat.

Namminersorneq   aammalu   Namminersulivinnissaq    eqqarsaatigalugit   imaluunniit   ”imminut   aqunnissaq”  Nunatta  aningaasarsiornikkut   inuutissarsiornikkullu   imminut   qitiutittumik   ineriartortitsinermik   piorsaanissamik   Ataatsimiititaliap   pilersaarusiortoqartariaqarneranik   ilaatigut   kaammattuutigisarpassuisa   ilaannai   uku     assersuutigerusuppakka:   Issuaaneq:

1.  tunngaviusumik   inuussutissarsiutit   pioreersut   imminut   napatissinnaalissapput, 

2.    malitsigisaasumik   inuussutissarsiutit   annertusilerneqarlutillu   piorsaavigineqassapput.

3.   Inuussutissarsiutaasinnaasunik   nutaanik   annerusumik   ajar-tuisoqarlunilu  piorsaasoqassasoq,  tamatumani   tunngaviusumik  imaluunniit   malitsigisaasumik  inuussutissarsiutaappata.

Issuaaneq   naavoq.

Taamaattumik  atuagarujussuarmi  (isumaliutissiissutip)   740-inik   quppernilimmi inassuteqaaterpassuarnik   kaammattuuterpassuarnillu    imaqartumi   suliassarpassuit   saqqummiunneqartut   ilaannaasaluunniit naammassillugit   suliarineqarnissaannut   piffisarujussuup   atorneqarnissaa   takorloorneqarsinnaavoq, taamaattumik   ataatsimiititaliassaq    aammalu   Isumalioqatigiisitassaq   suliassaaleqissanngitsoq   naatsorsuutigineqarsinnaavoq.

Kisianni   soorunami   naatsorsuutigineqarsinnaanngitsoq   nalunngilarput   suliassat  tamaasa   ataatsimiititaliap   imaluunniit   Isumalioqatigiissitaq   tamaasa   naammassillugit   suliarissangai.   Tassami   suliassaqartuassooq   inatsisartuni   inuiaqatigiinnilu   naammassiniarneqartussanik.

Aamma    oktober-ip   22.  23-anilu   Katuami   ataatsimeersuarnermiit   nalunaarusiaq Inatsisartunut   agguaanneqarnissaa   soorunami   takussallugu   qilanaarnarpoq,  tassani  eqikkaanermi   aamma   saqqummiunneqarumaartussat   qanoq   naliliivigineqarsimanerat   soqutiginassammat.

Isumaliutissiissummi   suliakkiissut   pingaarnerit  ilaattut    sulissutigineqartut  ilaat   qiviassangaanni,   kissaatigineqartoq   tassa   aningaasarsiornikkut   imminnut  napatissinnaanerusumik   aningasarsiornerup   ineriartortinneqarnissaanik   pisariaqartitsineq   tunngavigalugu   Isumalioqatigiissitap   Kalaallit   Nunatta   naalagaaffeqatigiinnerup   iluani   nammineersinnaanerat   ineriartorteqqinnissaanut periarfissat   pillugit   isumaliutissiissusiornissamik   suliakkerneqarmata.

Tassa   Namminersorneq   naalagaaffeqatigiinnerup   iluani   naammassiniarneqassasoq.

Taamaattumik   suliap   imaannaanngitsup   nangeqqinneqarnissa   Kattusseqatigiinniit   tamakkiisumik  ilalersorparput.

   

Naggataatigut  Isumalioqatigiissitat   suliaanni   amingaatitut   aammalu    itinerusumik   saqqummiunneqanngitsut   makkua     Kattusseqatigiit   sinnerlugitoqaaseqarfiginiarpakka,   tassa   Nunaqarfiit   pillugit   isummersuutit.

Kattusseqatigiinni   isumarput   naapertorlugu, Namminersorneq  namminiilivinnissamillu     suliaqarneq sapinngisamik  pissutsit   piviusut   aallaavigalugit   tunngavigalugillu   ingerlanneqarnissaat   assut  pingaartipparput,   taamaattumik   suliniarnermi    aamma   Nunaqarfiit   ineriartornerat  nunaqarfinnilu   ingerlatsinerup,   sulianik   ineriartortitsinermi   ilaatinneqarnissaat   pingaartutut   isumaqarfigaarput.  Tassa   isumaqaratta   suulluunniit   suliat   naqqaniit  aallartinneqarlutillu   pitsaasumik   qajannaatsumillu   toqqammavissinneqartariaqarnisaat   pisariaqarluinnartoq.

Tassami   kinaluunniit   isumannaatsumik   toqqavilioqqaarnani   illuliortoq   sulilussinnassammat.  Taamatut   oqarnitsinni   Isumalioqatigiissitap   suliai   atorsinnaanngitsutut   nalilerusunngilagut,   kisiannili   pissutsit   piviusut   tunngavigalugit   aallaavigalugillu   suleriaqqinnissaq   pingaartitsinitsinnik  eqqaasitsissutaalluni.

Namminersorneq   pillugu   suliaqarnermut   atatillugu   Nunaqarfiit   aamma   aallaavittut   assersuutitullu   atorneqarnissaannut   Kattusseqatigiinniit      eqqaasitsissuteqarnerput   arlalitsigut   pissutsinut   piviusunut   assersuuteqarnissamut tikkuussineruvoq,   tassa   naluneqanngitsutut   1995-imi   kommunalbestyrelse-ni  Nunaqarfinnilu   aqutsisisut   pillugit   inatsit   nutarterneqarmata,  taamanikkulli   Nunaqarfinni   aqutsisut   nammineernerulernissaminnik   periarfissinneqarput.   

Kattusseqatigiinni     isumarput  naapertorlugu,   taamatut   naalakkersuinikkut   periarfissiineq ajunngilluinnartoq,   kisianni  ajoraluartumik  maannamut   suli  kommune-t  ilaanni   ilaatigut  Nunaqarfinni   aqutsisunut    tatiginninnermik   annerusumik    akisussaaffinnillu   annerusunik tunniusisaqarsimanngittut   ilisimaneqarpoq. 

Aamma   isumaqarpugut   suliat   taamaattut   inuiaqatigiinnut   annertuumik   pingaarutillit     malinnaaffigalugillu  nalilersuiffigiuartariaqartut,   tassami   nunaqarfinni   aqutsineq   Nunarput   tamaat   isigalugu   ilaatigut   iluatsittumik   ingerlanneqarpoq,   kisiannili   nassuerutigalugu   aamma  oqaatigineqartariqarpoq;   aamma   ilaatigut   iluatsissimanngimmat,   tassami   maannamut   nunaqarfippassuaqarmat,   suli   aqutsinermut   pisinnaatitaaffinnik   annerusunik   tunineqarsimanngitsunik.

Nunaqarfiit   eqqartorneranni   makku   eqqaasitsissutiginiarpakka:   Nunaqarfinni   kultur-ikkut   eriagisassanik   arlalinnik  peqarnerat   tamakkiinerusumillu   atuutsitsiinnarnerat   arlalitsigut  takussutissaqarmat,   minnerunngitsumik   aamma   oqaatsitigut   atorluaanerat   eqqarsaatigalugit.  Taamaattumik   Kattusseqatigiinni   isumarput   naapertorlugu   Nunaqarfinni   aqutsisut   siulittaasuisa   imaluunniit   taakkua   aallartitaasa   ataatsimeersuartitsinermi   peqataatinneqannginnerat   Kattusseqatigiinniit   pakatsissutingaarput,   tassa  inuit   tamarmik   isumaasa   tusarniarneqarnissaat   pingaartillugu  aamma   ilaatigut   Naalakkersuisut   siulittaasuata   Ataatsimeersuarnermi     oqaatigimmagu.

Tassami  Kattusseqatigiinni   isumarput   naapertorlugu,  Nunaqarfinni   tunisassiornikkut   allarpassuartigullu    Nunaqarfinni   periarfissat   taakkunanngaanniit saqqummiunneqarnissaat   pisariaqarluinnartutut   isumaqarfigingatsigu.

Soorlu   assersuutigalugu   Nunaqarfinni   allaffissornikkut   ingerlatsineq  kalaallit   oqaatsivut   kisiisa  atorlugit  ingerlatsineq   aamma  kommune-ni  Namminersornerullutillu   Oqartussani   ilinniarfigineqarsinnaangaluarmata.

Pissutsit   piviusut   piviusorsiortumillu   ingerlatsinissaq   Kattusseqatigiinniit    oqareernittut  pingaartippavut,   taamaattumik    Namminersorneq  pillugu suliaqarnermi    suliat   pingaartut   aamma   tunuarsimaarata   ammasumik   suliassaqarfiit   assigiinngitsut  eqqartorneqarnerini   peqataajumaqaagut,   taamaammat allaffissornikkut   ingerlatsineq   aamma   sulianut   pingaartunut   ilaalluinnartutut,   matumani    Kattusseqatigiit   sinnerlugit   eqqaasaqarfigitsiarniarpara.

Nalunngilarput   Nunatsinni   amerlanerpaatigut   marloqiusamik   akisoorujussuarmillu aamma   aallaffissornikkut   ingerlatsilluta,   taamaaliortuartussaavugullu   oqaatsit   marluk   atorlugit   ingerlatsineq allanngortinneqanngippat.  Taamaammat   Kattusseqatigiinniit   sakkortuumik   kaammattuutigissuarput;   allaffissornikkut   ingerlatsinermi   kalaallisut   oqaatsitta  tamakkiisumik   atorneqalernissaat   naalakkersuinikkut   aalajangiiffigalugu   anguniarneqartariaqartoq   sulissutigineqassasoq.

Tassami   nalunngilarput   ukiorpassuarni   allaffissornikkut   ingerlatsinermi   Nunaqarfinni  oqaatsit  marluunngitsut   atorlugit   ingerlatsineq     ajornartorsiutaanngitsumik ingerlanneqartoq,   soorlu   siuliani   tamanna   pillugu   eqqaasaqatsiartunga.  

Taamaammat  takorloorsinnaavarput;  kalaallisuinnaq   ingerlatsineq   Nunarput   tamaat   eqqarsaatigalugu   ingerlanneqalerpat,   allaffissornermut   aningaasartuuterpassuit   allanut   pisariaqarnerusunut   atorneqarsinnaasut   sipaarneqarsinnaalissasut.  Tassa   allaffissornikkut   aammalu   nalinginnaasumik   ingerlatsineq   Nunatsinnut   naleqquttunngorlugu   allanngortinneqartariaqartoq   Kattusseqatigiinniit   kaammattuutigeqqipparput.

Soorunami  namminersorneq  aammalu namminiilivinnissaq   eqqartorneqartillugu   inatsisit   tunngaviusut   allanngortinneqarnissaannik   piumasaqaateqarnissaq,   minnerunngitsumillu   Nunamik   piginnittussaatitaanermut  tunngasut   eqqartorneqarnissaat   pingaartutut  piaartumillu   naalakkersuinikkut  suliniutigineqartariaqartutut   aamma   Kattusseqatigiinniit     soorunami   suliniutigineqarnissaasa   aallartisarneqarnissaat   ilanngullugit   suliarineqassasut   kaammattuutigissuarput,   minnerunngitsumik   Kalaallit   inuiattut   Danmark-imiit   akuerineqarnissarput   aamma   ilanngullugu.

Matumani   aamma   aatsitassarsiornermut   tunngasut   tamakkiisumik   oqartussaaffigineqarnissaat   soorunami   ilanngullugit.   Ilisimavarput   suliat   taamaattut   imaaliallaannarluni   naammassineqarsinnaanngitsut,   kisiannili   Nunatsinni   Naalakkersuisut   aammalu   danskit   naalagaaffiani   oqartussaasut  peqatigalugit   paaseqatigalugillu   suliat    aamma   isumalioqatigiisitassanik    nutaanik   danskit    kalaallillu   peqataaffigisassaanni   ilanngullugit  eqqartorneqartariaqartut    ingerlanneqarnissaat   kaammattuutigaarput.

Aningaasarsiornikkut   inuussutissarsiutitigullu   ineriartortsitsinermut   tunngatillugu   isumalioqatigiisitat   pilersaarusiornerminni  pingaarnertut   oqaatigisaasa   ilaat,   tassalu  pisortat   ingerlataqarfiinik   allanngortiterineq,  Pisortat  ingerlataqarfii   inuiaqatigiit  aningaasarsiornikkut   pisinnaasaannut   naapertuuttuunissaannik ,   inuiaqatigiit  aningaasarsiorneranni   kikkut   tamarmik   peqataasariaqarnerannik   aammalu   inuutissarsiornerup   imminut   alliartortittunngortinneqarluni    ineriartortinneqarnissaanik   anguniagaqarnissamik   siunniussaqarnerat   Kattusseqatigiinniit     pissusissamisoortutut   nalilerlugu   tamakkiisumik   taperserparput.

Oqaasissarpassuaqarnaraluartoq,    periarfissaq   annikimmat   Kattusseqatigiit sinnerlugit    eqqaasitsissutigeqqiinnassuara;  Namminiilivinnissamik   piareersarnermut aamma  ilanngullugu  qeqqaniit   akutsinerup   annikillisinneqarnissaa,   akisussaaffiillu kommune-nut suli  annerusumik  siammarterinissaaq   ilanngullugu   Naalakkersuinikkut   anguniarneqartuartariaqartoq   kaammattuutigeqqissuarput.

Naggataatigut  Kattusseqatigiinniit  aamma kaammattuutigeqqissuarput,   Naalakkersuinikkut suliniarnermi    meerartatta   inuusuttortattalu   qitiutinneqarluinnarnissaat  pingaarnerit   ilaattut  salliutinneqarnissaa   eqqaamaqqullugu,   Nunatta   pitsaasumik   qajannaatsumillu   tunngavilerneqarnissaa   qulakkerniarlugu,   meeqqanut   inuusuttunullu   atungassarititaasut   pittanngorsarneqartuarnissaat   pingaartittariaqarmat.

Taamatut   oqaaseqarlunga   ataatsimiititaliassap   pilersinneqartussap   aammalu   Isumalioqatigiissitassat   dansk-inik   kalaallinillu   inuttaqartussat   sulilluarnissaannik  kissaappakka.