Partiit oqaaseqaataat(Siumut)-1

UKA 2003/14

 

 

 

 

Selvstyrebetænkningen – ordførertale.

Selvstyrekommissionen har gjort sit arbejde færdigt og har fremlagt sin betænkning. Det er et meget omfattende og seriøst arbejde, som nu danner grundlaget for den politiske proces, der skal føre frem til ændret lovgivning om vort lands statsretslige forhold og  ændringer i vores egen tilrettelæggelse af styringen af landet. Jeg vil gerne takke og lykønske kommissionen for det store arbejde.

Indledningsvis skal jeg meddele, at Siumut kan tilslutte sig Landsstyrets forslag om at opdele Landstingets behandling af betænkningen i en 1. behandling om de store linier og de mere principielle spørgsmål samt et efterfølgende ad hoc udvalg til en mere detaljeret gennemgang af betænkningens mange forslag og henstillinger.

På Siumuts vegne kan jeg også meddele, at vi grundlæggende er enige i Landsstyrets sammenfatning af de overordnede holdninger, som de er beskrevet i forelæggelses-notatet. Men at vi vil afvente ad hoc udvalgets arbejde før vi kommenterer de enkelte elementer.

Det er helt naturligt og rigtigt, at et så vitalt samfundsemne som forholdet til Rigsfællesskabet og vores indre styrelse giver anledning til mange tilkendegivelser fra nær og fjern. Det er et sundhedstegn for et demokratisk samfund. Siumut betragter derfor Selvstyrekommissionens meget åbne arbejdsform som rigtig og er tilhænger af at denne åbenhed fortsætter og afsluttes med en folkeafstemning. Når de fundamentale samfundsforhold skal ændres, er det vigtigt at alle i samfundet tager stilling og medansvar.

Der har været en vis begrebsforvirring i den offentlige debat. "Selvstyre", "selvstændighed", "selvbestemmelse" – forskellige begreber er blevet anvendt i flæng og har efterladt en del forvirring om, hvad det egentlig er, vi stiler efter.

Hjemmestyrets indførelse for snart 25 år siden var det hidtil største skridt på vejen. Vi har nu haft et kvart århundrede til at vænne os til en udstrakt grad af selvbestemmelse over egne forhold. Vi ved alle, at der er himmelvid forskel på de opgaver og ansvar det gamle landsråd havde, og de opgaver og ansvar Landstinget har i dag. Vi ved også, at der er et stykke vej endnu før vi er parate til fuld selvstændighed.

Lad det derfor stå helt klart. For Siumut er emnet i dag at tage stilling til Selvstyre-kommissionens forlag til udmøntning af sit kommissorium, som det er beskrevet i Landsstyrets forlæggelsesnotat. I mere almindeligt sprog kan man sige, at opgaven var at komme med forslag til et selvstyre eller opdatering af hjemmestyreloven og det er det, kommissionen på fortrinlig og loyal vis har gjort.

Lad os derfor koncentrere os om det og "selvstændighedsspørgsmålet"  er med i denne proces.

Baseret på denne holdning er Siumut enig i Landsstyrets vurdering af tilrettelæggelsen af det kommende arbejde.

Det videre arbejde med Selvstyrekommissionens anbefalinger på områder, der allerede er overtaget af hjemmestyret, bør begyndes med det samme. Landstinget har for nylig besluttet at indføre et nyt Landsstyreområde til dette arbejde, så Siumut ser gerne, at det nye Landsstyremedlem kommer i arbejdstøjet med det samme. Samtidig vil Siumut opfordre alle hjemmestyrets instanser til loyalt at medvirke til at gennemføre denne del af arbejdet smidigt og hurtigt. Hjemmestyre administrationens positive

medvirken vil – efter Siumuts opfattelse – være en af forudsætningerne for en succesfuld  arbejde såvel i Landstyret som i den kommende kommission.

Det videre arbejde med de opgaver som ikke er omfattet af hjemmestyreloven – forfatnings- og folkeretlige forhold, udenrigs- og sikkerhedspolitik samt de økonomiske forhold mellem Danmark og Grønland forudsætter naturligvis Danmarks medvirken .

Landsstyret foreslår, at der nedsættes en parlamentarisk kommission i stil med hjemmestyrekommissionen i 1970érne. Siumut kan tilslutte sig dette forslag, fordi en sådan fælleskommission er udtryk for en god demokratisk måde at samarbejde på, og fordi den enighed, der opnås i en sådan parlamentarisk forsamling, vil kunne regne med fuld støtte fra både Folketinget og Landstinget.

Den af Landsstyret foreslåede sammensætning af kommissionen kan Siumut tilslutte sig.

Siumut er også enig i at formanden for en sådan kommission denne gang bør være en grønlænder og vil opfordre landsstyret til at foreslå regeringen dette. Vi skal naturligvis være opmærksomme på, at den person vi til den tid foreslår vil kunne forene såvel grønlandske og danske synspunkter.

Der vil altid være en risiko for at kommissionsarbejde trækker i langdrag. Derfor er Siumut enig i, at der bør stilles en tidsgrænse for dette arbejde.

Siumut vil imidlertid også foreslå, at det arbejde, der allerede er i gang på udenrigs-området  fortsætter uændret.  På baggrund af statsministerens åbningstale til Folke-tinget i 2002 er det Siumuts opfattelse, at man skal tage imod statsministerens tilbud om større udenrigskompetence , så det kan blive indføjet i hjemmestyreloven allerede nu. Dette skal naturligvis ikke hindre den parlamentariske kommission i  at arbejde videre med de udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold , som også vil være en naturlig del af den lovgivning, som skal afløse hjemmestyreloven. 

Det samme gælder for de initiativer på råstofområdet, som Landsstyret allerede har taget i forhold til regeringen.

Retten til undergrunden er en meget vigtig del af Siumuts intentioner omkring kommende selvstyreforhandlinger. Ligesom afklaring af den dømmende magts beføjelser kræver en nærmere definition i forhold til Rigsmyndighederne.

Siumut finder anledning til at advare imod den tendens i Selvstyredebatten, der synes at sætte lighedstegn imellem øget selvstyre og en form for automatisk reduktion af bloktilskuddet. Øget selvstyre for Grønland inden for Rigsfællesskabet kunne med lige så god ret anses at indebære et behov for øget bloktilskud, helt afhængig af Selv-styreprocessens mål og tidshorisonten for den udvikling af samfundet, der forudses nødvendig.

Forbedring af den grønlandske økonomi bør i første instans ses som en mulighed for at finansiere forbedringer af vort samfund til befolkningens bedste samt til fortsat udvikling af vor evne og formåen henimod en egentlig selvbærende samfundsøkonomi.

Siumut lagde også mærke til, at kommissionens overvejelser om sproget er kort-fattede, men præcise. Men at det grønlandske sprog er vort nationalsprog og  det officielle sprog også fremover, ønsker vi at understrege. At vi skal lære andre sprog f.eks. dansk eller engelsk, tvivler vi ikke på som forudsætning for den videre udvikling.

Specielt hvad angår vor egen arbejdsplads, Landstinget, siger kommissionen og vi er enige i formuleringen, at det ”bør ses i sammenhæng med valget og valgbarhed”. Og af den grund er vi enige i, at der ikke er grund til ændring af den gældende forretningsorden § 53.

Som kommissionen har understreget flere gange, at rettigheden og pligten bør følges ad, indeholder betænkningen, at tankerne om værnepligt og samfunds-tjeneste bør tages op i det videre arbejde omkring selvstyreprocessen. Det er vi også enige med kommissionen i.

Landsstyrets understregning af vigtigheden af information og debat blandt befolkningen anser vi fra Siumut som en meget vigtig del af selvstyreprocessen. Befolkningen har krav på at vide, hvad selvstyret  indebærer såvel af rettigheder som pligter under en ny samfundsorden som selvstyret for Grønland.

Lad mig slutte med at sige, at Siumut ligesom kommissionen og Landsstyret lægger meget vægt på anerkendelsen af det grønlandske folk i folkeretlig henseende. Det er en vigtig brik i denne spændende proces.

Jeg vil have lov at citere fra en lille bog som statsministeriet udgav i 1951. Det var en

bog med titlen; ”Det grønlandske folk og folkesind,” af daværende provst C.W. Schultz-Lorentzen. Jeg citerer; ”Når det tales om det grønlandske folk, er det ikke en blot geografisk bestemmelse, omfattende de grupper af mennesker, der har deres hjemsted på Grønlands kyster. Det er et folk i egentlig forstand, en national enhed.

De har deres eget sprog, uafhængigt af deres nærmeste omgivelser. De har deres egen

historie gennem årtusinder, en historie, der er svært at efterspore. De har en erhvervs-kultur, der er udviklet i sejrrig kamp mod de hårde, arktiske livsbetingelser.

De har en tradition, nedarvet fra fædrene, en tradition, der ikke blot kan huskes og optegnes, men er et spind af tråde, der gennemtrænger sindet og bestemmer vaner og tankegang”. Den salige kender af det grønlandske folk var selv en pæredansker.

Lad mig slå fast, at for Siumut har det altid været det naturlige endemål, at vores land bliver en selvstændig nation. Dette grundsynspunkt har vi aldrig svigtet, men vi har også fastholdt, at målet skal nås gennem en velovervejet og grundig udviklingsproces, så vi en dag kan se hinanden og vores børn i øjnene og sige. "Nu er vi parat".

Med disse bemærkninger kan Siumut tilslutte sig, at det videre arbejde fortsætter efter de retningslinier Landsstyret har foreslået. Vi ser frem til den mere detaljerede gennemgang i ad hoc udvalget og den endelige behandling her i salen.

                                      Jonathan Motzfeldt

  

 

 

UKA 2003/14

 

Namminersulernissamut isumaliutissiissut - oqaaseqartutut oqaatigisassat.

Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat suliartik naammassivaat isumaliutissiissutertillu saqqummiullugu. Suliaq taanna annerttoqalunilu peqqissaarussaavoq, maannalu nunatta naalagaafimmi inatsisitigut inissisimaneranut nunallu aqunneqarnerata allanngortinneqarnissaanik uagut nammineerluta piareersaateqarnitsinnut naalakkersuinikkut tunngavissiisuussalluni. Isumalioqatigiissitat annertuumik suliaqarsimanerannik Siumumiit qutsavigalugillu pilluaqquagut.

Aallarniutitut nalunaarutigissavara isumaliutissiissutip suliarineqarnerata imarisaanut pingaarnernut apeqqutinullu tunngaviusunut siullermeerinninnermi, kiisalu isumaliutissiissummi siunnersuuterpassuarnut kaammattuutigineqartunullu tunngatillugu annikitsualuttortai ilanngullugit tamatuma kingorna ataatsimiititaliaagallartumit sammineqarnissaanik Naalakkersuisut siunnersuutaat, Siumumit isumaqatigigatsigu.

Aamma Siumut sinnerlugu nalunaarutigisinnaavara isummanik pingaarnernik Naalakkersuisut eqikkaanerat, saqqummiussissummi nassuiaatigineqartoq, tunngaviusumik isumaqatigigatsigu. Immikkoortortalli ataasiakkaat oqaaseqarfigilersinnaagit ataatsimiititaliaagallartup sulinera utaqqimaaqqaarniarparput.

Pissusissamisoorluinnarlunilu eqqortuuvoq naalagaaffeqatigiinnermi inissisimanitsinnik imminullu aqutsiviginitsinnut inuiaqatigiinni sammisaq taama pingaaruteqartigisoq qanittumit ungasissumillu isummanik saqqummiussinerpassuarnik nassataqartussaammat. Tamanna inuiaqatigiinnut naqisimaneqanngitsumik naalakkersugaasunut ingerlalluarnermut ersiutaavoq. Taamaammat Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat ammalluinnartumik suleriaaseqarnerat Siumumit eqqortutut isigaarput, taamatullu ammasumik periuseqarnerup ingerlaannarnissaa isumaqatiga-lugu, inuillu taasisinneqarnerannik naggaserneqartariaqartutut isigalugu. Inuiaqatigiinni tunngaviusumik pissutsit allanngortinneqartussaatillugit inuiaqatigiinni kikkulluunniit tamarmik isummerlutillu akisussaaqataanissaat pingaartuuvoq.

Tamanut ammasumik oqallinnermi taaguutit ilaatigut paatsuungatitsisarsimapput. „Namminersorneq“, „nammineerneq“ „imminut tunngasuni aalajangiisinnaaneq“ taaguutit assigiinngitsut atorneqaqattaartarsimapput, sunarpiarlu siunnerfigigipput paatsuungassutaatilertarsimallugu.

Namminersornerunerup ukiut 25-ingajaat matuma siorna atuutilernera aqqutitsinni maannamut alloriarnitta pingaarnersarisimavaat. Pissutsit uagut atukkavut pillugit annertuumik nammineerluta aalajangiisinnaassuseqarnerput ukiut untritillit kuartianni maannakkut sungiusimalersimavarput. Tamatta nalunngilarput landsråditoqqat suliarisimasaat akisussaaffiilu Inatsisartullu ullumikkut suliarisartagaat akisussaaffiilu annertoorujussarmik assigiinngissuteqartut. Aamma nalunngilarput namminiilivinnissatsinnut tamakkiisumut piareersimalernissatsinnut piffissaq suli ingerlaqqaartariaqartoq. Taamaattumik erseqqilluinnartumik oqaatigilara: Siumumut ullumikkut apeqqut isummerfissaq tassaasoq Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat suliakkerneqarnertik tunngavigalugu siunnersuutaata, Naalakkersuisut saqqummiussissutaanni nassuiaatigineqartup, piviusunngortinneqarnissaanik siunnersuut. Nalinginnaanerusumik oqaatigalugu imaappoq; suliassaq tassaasoq namminersulernissamut siunnersuummik saqqummiussinissaq namminersornerunerluunniit pillugu inatsisip naleqqussarneqarnissaa, tassalu isumalioqatigiissitat ajunngivissumik tunniusimalluarlutillu suliarisimasaat.

Taamaammat tamanna aallutsigu; „namminiilivinnissamullu apeqqut“ suliassamut tamatumunnga ilaavoq.

Taamatut isummerneq tunngavigalugu piffissami aggersumi suliassamik piareersaanissamik Naalakkersuisut naliliinerat Siumumit isumaqatigaarput.

Suliassaqarfinnut namminersornerullutik oqartussanit tiguneqareersunut tunngatillugu Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat kaammattuutaannik suliaqarluni ingerlaqqinneq ingerlaannartumik aallartinneqartariaqarpoq. Suliamut tamatumunnga Naalakkersuisoqarfimmik nutaamik atuutilersitsinissaq Inatsisartut qanittukkut aalajangerpaat, taamaammallu Naalakkersuisunut ilaasortanngorlaap piaartumik sulilernissaa Siumup kissaatiginartippaa. Suliallu ilaata tamatuma eqaatsumik pilertortumillu ingerlanneqarnissaanut namminersornerullutik oqartussani oqartussaaffiit tamarmik tunniusimalluarlutik peqataanissaat Siumumit kaammattuutigineqassaaq. Namminersornerullutik Oqartussani allaffeqarfiup pitsaasumik peqataanera – Siumumit paasinninnerput malillugu – Naalakkersuisuni ataatsimiititaliarsuanngor-tussamilu sulinerup iluatsilluarnissaanut tunngavissat ilagissavaat.

Suliassat namminersorneruneq pillugu inatsimmi ilaatinneqanngitsut suliarineqarnerisa ingerlaqqinnissaat - tunngaviusumik inatsiseqarnermut inuiaallu akornanni inatsiseqarnermut tunngasut, nunanut allanut sillimaniarnermullu apeqqutit kiisalu Danmarkip Kalaallillu Nunaata akornanni aningaasanut tunngasut Danmarkimit peqataaffigineqarnissaat soorunami naatsorsuutigisariaqarpoq.

Naalakkersuisut siunnersuuteqarput 1970-ikkunni namminersornerulerneq pillugu ataatsimiititaliarsuarmut assingusumik inatsisartutigut ataatsimiititaliamik pilersitsisoqassasoq. Siunnersuut taanna Siumumit taperserparput, taamatummi ataatsimoorussamik ataatsimiititaliarsualiorneq naqisimaneqanngitsumik naalakkersugaanermi suleqatigiinnerummat pitsaasoq, taamatullu inatsisartoqarnikkut katersuuffik taamaattoq atorlugu isumaqatigiinneq anguneqartoq Folkengimit Inatsisartunillu tamakkiisumik tapersersorneqassasoq naatsorsuutigineqarsinnaammat.

Ataatsimiititaliarsuup ilaasortalerneqarnissaanik Naalakkersuisut siunnersuutaat Siumumit isumaqatigineqarpoq.

Siumumittaaq isumaqatigineqarpoq ataatsimiititaliarsuup taamaattup siulittaasorisassaa tamatumuuna kalaaliusariaqartoq, tamatumalu qallunaat naalakkersuisuinut naalakkersuisunit siunnersuutigineqarnissaa kaammattuutigissallugu. Soorunami eqqumaffigissavarput piffissanngorpat inuk siunnersuutigisassarput kalaallit qallunaallu isummernerinut katersuuffiusinnaasariaqarmat.

Ataatsimiititaliarsumi sulineq sivitsortoorsinnaammat aarleqqutigineqartuarsinnaa-voq. Taamaammat taamatut sulinerup piffissamut killiliivigineqartariaqarnera Siumumit isumaqatigaarput.

Siumumittaarli ilanngullugu siunnersuutigissavarput nunanut allanut tunngasuni sulineq ingerlareersoq allannguuteqarani ingerlaqqissasoq. Statsministerip 2002-mi ammaalluni oqalugiaata tunngavigalugu Siumut isumaqarpoq nunanut allanut tunngasuni oqartussaanerup annertusineqarnissaanik statsministerip neqeroorutaa ilassilluarneqartariaqartoq, taamaalilluni tamanna maannakooreersoq namminersorneruneq pillugu inatsimmut ilanngunneqarsinnaassammat. Tamatuma inatsisartutigut ataatsimiititaliarsuarmit nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngassutilinnik suliaqarnerup, namminersorneruneq pillugu inatsimmut pissusissamisoortumik taartaasuussaasup, ingerlaqqinnissaa soorunami akornusertariaqanngilaa.

Aamma aatsitassanut tunngasutigut Naalakkersuisut qallunaat naalakkersuisuinut oqaloqatigiissutigeriigaattut suliniutinut tunngatillugu taamaappoq.

Piffissami aggersumi namminersorneq pillugu isumaqatigiinniarnissani nunap ataaniittunik iluaquteqarsinnaatitaanermut piginnaatitaaneq Siumumit anguniakkat pingaarluinnartut ilagaat, soorluttaaq naalagaaffeqatigiinnermi oqartussaasunut tunngatillugu eqqartuussivittut oqartussaasut pisinnaatitaaffiisa erseqqinnerusumik isumasiornissaa erseqqissaatigineqartariaqartoq.

Namminersulernissaq pillugu oqallinnermi namminersornerulernermi qallunaat nunaata nunatsinnut aningaasaliissutigisartagaasa imaaliinnarlugit annikillisinneqarnissaannik oqaatiginiagaqartarneq Siumup pissutissaqartumik mianersoqqutigissavaa. Kalaallit Nunaata Naalagaaffeqatigiinnerup iluani namminersornerata, namminersornermik suliaqarnerup anguniagai inuiaqatigiillu ineriartornissaannik pisariaqartutut naatsorsuutigineqartunut piffissaq atugassaq apeqqutaatilluinnarlugit, aningaasaliissutigineqartartut annertusineqarnerannik kinguneqarsinnaammat tamanna taamatuttaaq tunngavissaqarluartuusinnaavoq.

Nunatta aningaasaqarnerata pitsaanerulersinneqarnissaa innuttanut pitsaanerpaamik inuiaqatigiittut inuuffigisatta aningaasalersuiffigineqarnerani, kiisalu inuiaqatigiittut aningaasaqarnikkut imminut napatilivinnissamut ineriartornittta ingerlaannarnissaanut piginnaasatta sapinngisattalu periarfissaattut isigineqartariaqarput.

Siumumittaaq  maluginiarneqarpoq oqaatsit pillugit isumalioqatigiissitat isumaliutersuutaat naatsuusut, eqqorqqissaartuusulli. Kalaallisut oqaatsivut inuiattut oqaaserigatsigit siunissamilu pisortatigut oqaasiussammata erseqqissumik oqaatigerusupparput. Ineriartoqqinnissatsinnut oqaatsit allat, ass. qallunaat tuluilluunniit oqaasii, ilinniartariaqaratsigit ineriartornitta ingerlaqqinnissaanut tunngaviussasut qularutiginngilarput.

Minnerunngitsumik uagut nammineq suliffitsinnut, Inatsisartunut atatillugu isumalioqatigiissitat, oqaasertaliinerannik isumaqatigisavut, oqarput, “tamanna qinersinermut qinigaasinnaanermullu peqatigitillugu isiginiarneqartariaqartoq.”  Tamannalu tunngavigalugu isumaqataavugut suleriaatsimi atuuttumi § 53 allanngortissallugu pissutissaqanngitsoq.

Isumalioqatigiissitat arlaleriarlutik erseqqissagaattut piginnaatitaaffeqarneq pisussaaffeqarnerlu imminnut malittariittariaqarput, taamaammat isumaliutissiissut imaqarpoq illersornissamut pisussaaffeqarnissamut inuiaqatigiinnillu sullissinissamut pisussaatitaanissamik isumaliutigineqartut namminersorneq pillugu suliap ingerlaqqinnerani suliarineqartariaqartut. Tamatumanissaaq isumalioqatigiissitat isumaqatigaavut.

Innuttanut paasititsiniaanissap oqallitsitsinissallu pingaaruteqarnerat Naalakkersuisut erseqqissarmassuk tamanna namminersorneq pillugu suliaqarnerup ilaatut pingaarutilerujussuusoq Siumumit isumaqarpugut. Kalaallit Nunaata namminersortutut inuiaqatigiinni nutaamik aaqqissuunneqarnerani piginnaatitaaffiit pisussaaffillu eqqarsaatigalugit namminersornerup qanoq kinguneqarnissaanik innuttat paasissutissinneqartariaqarput.

Naggataagut oqaatigilara inuiaat kalaallit, inuiaat tamalaat inatsiseqarnerisigut inuiattut akuersissutigineqarnissaannik isumalioqatigiissitat Naalakkersuisullu annertuumik pingaartimmassuk taamatuttaaq annertussusilimmik Siumut pingaartitsisoq. Suliamut pissanganartumut tamanna pingaaruteqarpoq.

1951-imi statsiministeria atuagannguamik saqqummersitsivoq, taannalu issuaavigilaarusuppara. Atuagaq taaguuteqarpoq: “Inuiaat kalaallit inuiattullu eqqarsartaasiat” provstiusimasumit C.W. Schultz-Lorentzenimit atuakkiarineqartoq. Issuarpara: “Inuiaat kalaallit oqaluuserineqaraangata suminngaaneersuunerat, inunnik Kalaallit Nunaata sineriaani inooqatigiinnik inuttalittut angerlarsimaffilittullu taamaallaat eqqarsaatigineqarneq ajorput. Inuiannik paasinnittarnitsitut inuiaapput, innuttaaqatigiiusut. Namminerisaminnik oqaaseqartuupput, eqqaamiuminnit qaninnerpaanit immikkoortut. Ukiut tusintillit ingerlanerini nammineq oqaluttuarisaanerminnik, paasiniassallugu ajornakusoortumik pigisaqarput. Inuussutissarsiornikkut ileqqoqarput, nunami issittumi inuuniarnikkut atugassarititaasut artornartut ajugaaffigisinnaallugit akiuussinnaassusermik inerisaasimasut. Qangaaniit  pigiliussanik, eqqaamaneqaannanngitsunik allattugaannaanngitsunillu, inooriaatsimikkullu ileqquliussanik  eqqarsartaatsikkullu tamakkiisumik katitikkanik siuaasaminnit ileqqunik kingornussaqartut”. Inuiannik  kalaallinik ilisimannilluartoq  inuk taanna ajunngitsoq nammineerluni qallunaaqqiviuvoq.

Erseqqissumik oqaatigilara, nunarput nammineerluni inuiaqatigeeqarfiussasoq Siumumit pissusissamisoortumik inaarutaasumik angusassatut isigiuaratsigu. Taama tunngaviusumik isummernerput qularutigisimanngisaannarparput, aammali aalajangiusimallutigu anguniagaq eqqarsaatigilluakkamik peqqissaarussamillu suliaqarnikkut anguneqartariaqartoq, taamaalilluta ullut arlaanni immitsinnut meeqqavullu isaasigut qiviarlugit oqarsinnaassagatta: „Maanna piareerpugut“.

Taama oqaaseqarluta Naalakkersuisut najoqqutassatut siunnersuutigisaat tunngavigalugit suliap nangittumik ingerlanissaa Siumumit isumaqatigaarput. Ataatsimiititaliaagallartumi annnikitsualukkuutaarnerusumik sammisaqarnissaq inimilu maani inaarlugu suliarinninnissaq qilanaarluta peqataaffigissavavut.

Jonathan Motzfeldt