Partiit oqaaseqaataat(Atassut)-1

ATASSUT UKA03/147

Jensine Berthelsen 18.11.03

Beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse om ratifikation af Havretskonventionen af 1982 samt ikrafttrædelse for Gr ønland af Lov om Den Internationale Havretsdomstols kompetence og om fuldbyrdelse af domstolens afgørelser i visse sager.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

Til beslutningsforslaget om Hjemmestyrets udtalelse vedrørende Havretskonventionen, som Danmark underskrev i 1982, men som Folketinget først vedtog ratifikationen af i år, har ATASSUT følgende bemærkninger:

"Havets grundlov", som på foranledning af FN blev til som den mest omfangsrige konvention nogensinde, har til formål at træffe mellemstatslige afgørelser i tvister mellem de deltagende lande. Konventionen er udformet således, at den ikke kan ratificeret af de lande, der ikke vil deltage.

Da de deltagende stater der har undergivet sig konventionens kompetence i tvister mellem de deltagende stater vedr. den del af havbunde, der er underlagt kyststaternes juridisktion og den dybe havbund ikke er underlagt en enkeltsats jurisdiktion, skal ATASSUT udtale sin fulde støtte til, at konventionen ratificeres og at anordningen sættes i kraft for Grønland.

Da Grønland har fordel af konventionen, der har til formål at forstærke og underbygge det mellem-statslige samarbejde, skal ATASSUT udtrykke sin tilfredshed med, at konventionen også i forbindelse med Danmarks udenrigspolitiske engagementer også har til formål at forstærke de internationale relationer.

I forbindelse med ratifikationen giver konventionen mulighed for udvidelse af kontinentalsoklen på op imod 200 sømil, hvis tilvejebringelse af videnskabelige dokumentationer for krav om udvidelse kan skaffes. Denne mulighed er specielt interessant både for vort land og Danmark, idet der i de sidste år bliver dokumenteret øer som har været ukendte i mange år.

Det danske ministerium for forskning og teknologi har det overordnede ansvar for undersøgelse af de fundne øer og de omkringliggende sokler, og vi er nu blevet orienteret om, at der til formålet er blevet afsat 21,8 millioner kroner via den danske finanslov for 2003. Det blev dog oplyst, at undersøgelser i Nordgrønland ikke er kalkuleret med, men at man er i fuld gang med at regne på udgifterne i forbindelse med undersøgelserne. ATASSUT skal derfor pålægge Landsstyret at undersøge, hvor langt man er nået i overvejelserne og om hvilke fremtidige planer der er.

Når konventionen er ratificeret af Grønland, så vil loven om Den Internationale Havretsdomstols kompetence samtidig træde i kraft i Grønland, og som Landsstyret kunne oplyse, så skønnes ratifikationen af havretskonventionen ikke at kræve ændring af grønlandsk lovgivning, bortset fra, at der i landstingslov om museumsvæsen og landstingets miljølov opstår behov for reguleringer.

Da undgåelse af forurening i havet og de omkringliggende miljøer har omfattende interesse for fiskerisektoren, er det af vital betydning, at potentiel forurening forårsaget af udefrakommende så vidt muligt undgås, og det er vi som samfund også forpligtet til at overholde. I den forbindelse skal ATASSUT anbefale Landsstyret at være årvågne overfor dumpning af affald i havbunden, skibenes potentielle forurening og andre eventuelle forureningskilder, og at Landsstyret i samarbejde med staten gennemfører bestemmelser, der har til formål at sikre ren miljø.

ATASSUT skal ved nærværende understrege vigtigheden i at være åben for videnskabelig forskning i de interessante ressourcer i havet efter ratifikationen af konventionen. Vi mener således, at forpligtelsen i det mellemstatslige samarbejde mellem deltagerne bør udnyttes af både Grønland og Danmark.

Med disse bemærkninger skal ATASSUT udtale sin tilslutning til beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse om ratifikation af Havretskonventionen samt ikrafttrædelse for Grønland af Lov om Den Internationale Havretsdomstols kompetence.

ATASSUT UKA03/147

Jensine Berthelsen 18.11.03

Immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip 1982-imeersup akuersissutigineqarnera kiisalu Nunat tamalaat akornanni immani pisinnaatitaaffiit pillugit eqqartuussiviup piginnaatitaaffii pillugit aamma eqqartuussiviup suliat ilaannut tunngatillugu aalajangigaasa naammassineqartarnerat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulernera pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

Immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissut 1982-imili Danmarkimit atsiorneqarluni akuersissutigineqareeraluarluni ukioq manna atuutilertussanngorlugu Folketing-imi akuersissutigineqartoq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqaqquneqarneranut atatillugu ATASSUT-mit imatut oqaaseqassaagut:

„Immap tunngaviusumik inatsisaa" ("havets grundlov") Naalagaaffiit Peqatigiit (FN) aaqqissugaanik nunarsuarmioqatigiit akornanni isumaqatigiinniutaasimasut maannamut annersarisaat tamakkiisumik akuersaanngikkaanni peqataaffigineqarsinnaanngitsutut ilusiligaasimavoq.

Isumaqatigiissummut akuersaarsimasut atortuulersitsisimasullu immat avatangiisaasalu mingutserneqannginnissaasa illersorneqarnissaa aammalu immap pisuussutaasa atorneqarsinnaaneri kiisalu sineriaqarfillit oqartussaaffeqarfiini immap naqqata atorneqarsinnaanera qulakkeersimasussaammassuk nunatsinni atortuulersinneqarnissaa ATASSUT-mit tamakkiisumik taperserparput.

Taamatuttaaq Danmark-ip nunanut allanut tunngatillugu politikkikkut ingerlatsinerani nunarsuarmioqatigiit akornanni inatsisitigut toqqissisimanermik tunngaveqarluni ingerlatsinerup nukittorsarneqarnissaanik siunertalik nunatta iluaqutigilluarmagu ATASSUT-mit iluarisimaarparput.

Isumaqatigiissummut atortuulersitsinermi ilisimatuussutsikkut uppernarsarneqarsinnaasumik tunngavissaqaraanni nunap killeqarfimminik 200 sømil-it sinnerlugit avasilliliisinnaatitaaneranik periarfissiivoq, tamannalu nunatsinnut Danmark-imullu soqutiginarluinnartuuvoq, tassami ukiuni kingullerni nunatta sineriaani qeqertanik ukiorpassuarni arajutsineqarsimasunik nassaartoqartarpoq.

Qeqertat nassaarineqarsimasut killeqarfinnillu kalluaalersitsisinnaasut pillugit misissuinerit Danskit Ilisimatusarnermut, teknologi-mut ineriartornermullu ministereqarfianit akisussaaffigineqarlutillu aningaasalersorneqartussaapput, ilisimatitsissutigineqarporlu ukioq 2003-imi Danskit aningaasanut inatsisaanni 21,8 millioner kronit misissuinissamut illuartinneqarsimasut, aningaasaliinermili tassani nunatta avannaanik misissuinissaq ilanngunneqarsimannginneragaavoq, oqaatigineqarluni piffissami matumani misissuinissanut tunngasut naatsorsorneqaleruttortut, ATASSUT-millu Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput suliaq sumut killissimanersoq, qanorlu pilersaaruteqartoqarnersoq paasiniarneqassasoq.

Isumaqatigiissutip nunatsinni atortuulersinneqarneratigut Immani saqitsaassutaasartut pillugit Nunat Tamalaat Akornanni Immani pisinnaatitaaffiit pillugit Eqqartuussivik (Den Internationale Havretsdomstol) pillugu peqqussut nunatsinni atortuulersinneqassaaq, Naalakkersuisullu oqaatigeriigaattut nunatsinni annerusumik inatsisinik allannguingaartoqassanngikkaluartoq katersugaasiveqarneq immamilu avatangiisit mingutsaaliorneqarnissaat pillugu inatsisit matuma malitsigisaanik allannguuteqartinneqartariaqassapput.

Immap avatangiisiatalu mingutsaaliorneqarnissaat nunatsinnut aalisarnermik inuussutissarsiuteqarfiusumut sutigut tamatigut soqutinarluinnartuummat avataaniit mingutsitsisoqarsinnaanerata pinaveersimatinniarneqarnissaa pingaaruteqarluinnartuuvoq, tamannalumi inuiaqatigiit uagut nammineq aamma atuutsittariaqarparput. Tamatumunnga tunngatillugu ATASSUT-mit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput immap naqqanut eqqaasarnermut tunngasut, umiarsuit mingutsitsisinnaanerinut tunngasut allatigullu imartatsinnik mingutsitsisinnaanerit eqqumaffigilluinnarneqassasut, annertuumillu mingutsitsisoqarsinnaaneranut akiuiniarsinnaaneq qulakkeersimajumallugu Naalagaaffik peqatigalugu upalungaarsimanissaq pingaarteqqullugu.

Taamatuttaaq immap pisuussutaanut tunngasutigut ilisimatusarnerit nunatsinnut soqutiginarluinnartuummata isumaqatigiissutip matuma atortuulersinneqarneratigut periarfissaasinnaasut tamaasa atorluarniarneqarnissaat ATASSUT-mit pingaaruteqartutut nalilerparput, isumaqarnarporlu naalagaaffiit isumaqatigiissummik atortuulersitsisimasut akornanni suleqatigiinnissamik pisussaaffeqalerneq nunatsinnit Danmark-imillu atorluarniarneqartariaqartoq.

Taamatut oqaaseqarluta immani pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutip nunatsinnit akuersaarneqarnissaa aammalu Nunat Tamalaat Akornanni Immani pisinnaatitaaffiit pillugit Eqqartuussivik pillugu peqqussut nunatsinni atortuulersinneqassasoq ATASSUT-mit akuersaarparput.