Partiit oqaaseqaataat(Atassut)-1

ATASSUT                                                                                                                 UKA 03/148

Jensine Berthelsen                                                                                                       18.11. 2003

Beslutningsforslag om ”Hjemmestyrets udtalelse om ikrafttræden for Grønland af lov om eksklusive økonomiske zoner og om ændring af kgl. anordning om afgrænsning af søterritoriet ved Grønland”.

(Landsstyremedlemmet for Økonomi og udenrigsanliggender)

Ved at lade loven om eksklusive økonomiske zoner træde i kraft for Grønland vil en zone på 200 sømil fra basislinjerne blive gældende, og ved at annullere bestemmelserne for søterritorium og fiskeriterritorium samt de gamle basislinjer og vælge nye basislinjer, vil vi opnå et komplet sæt af rette basislinjer som vil betyde, at vores søterritorium, som aktuelt er på 345.000 km², officielt blive forøget med 25.000 km².

Ved at etablere en eksklusiv økonomisk zone, vil gældende rettigheder for de levende og ikke levende ressourcer blive øget. Derved kan Danmark og Grønland i samarbejde foranledige udvinding af ressourcerne i de havdækkede områder og vedtage miljøbestemmelser i henhold til folkerettens bestemmelser. Derved vil det også blive muligt, at få udenlandske fartøjer til at respektere den eksklusive økonomiske zone i henhold til gældende folkeretslige bestemmelser.

Til trods for, at kontrolindsatsen mod eventuel forurening bliver øget, så kan ressourceindsatsen på havmiljøområdet fastholdes på nuværende niveau. ATASSUT skal derfor ved nærværende spørge Landsstyret om visse byer på kysten har forureningsbekæmpelsesudstyr nok mod kraftige forureninger, eksempelvis olieforurening, eller om Landsstyret har planer om etablering af øget katastrofeplan. ATASSUT skal samtidig bede Landsstyret tilkendegive om deres syn på Statens katastrofeberedskab, eller om de har i sinde at forhandle med henblik på forstærkning af denne, og om man ved store katastrofer kan sætte fuldstændig lid til interessestaterne (Canada, Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige).

ATASSUT skal ligeledes ved nærværende udtrykke, at vort land har meget at takke forsvarsministeriet for deres ressourceindsats på havmiljøområdet samt fiskerikontrollen, og vi vil i forlængelse af denne spørge, om forsættelse af denne indsats er søgt fastholdt.

ATASSUT konstaterer, at betegnelsen Tuppip Qeqertaa ikke er permanent, men kun er midlertidig. Videre har vi konstateret, at der endnu ikke er nogen betegnelse til øen udfor Kangaatsiaq på søkortet.

ATASSUT kan også konstatere, at arbejdsgruppen med hensyn til Hans´ Ø ikke indstiller yderligere forhandlinger med Canada om overflytning med fordel for Grønland, idet der fortsat er risiko for grænsestrid.

Med disse bemærkninger skal ATASSUT udtale sin tilslutning til Hjemmestyrets udtalelse om ikrafttræden for Grønland af lov om eksklusive økonomiske zoner og om ændring af kg. anordning om afgrænsning af søterritoriet ved Grønland.

ATASSUT                                                                                                           UKA03/148       

Jensine Berthelsen                                                                                                       18.11.03

”Immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfiit pillugit inatsisip aamma Kalaallit Nunaata eqqaani immami oqartussaaffiit killilerneqarnerat pillugu kunngip peqqussutaata allangortinnera pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat” pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

Immikkut aningaasarsiornikkut killeqarfiit pillugit inatsisip nunatsinni atortuulersinneqarneratigut tunngaviusumik titarnerniit 200 sømilinik killeqarfiup atortuulersinneqarneratigut imaani oqartussaaffeqarnermut tunngasut kiisalu aalisarnermut oqartussaaffeqarnermut tunngasut atorunnaarsillugit naatsorsuutitoqqallu atorunnaarsillugit nutaanik titarnerit iluarsaallugit taarserneqarnerisigut imartarput 345.000 km2-ginnaraluartoq aalajangiiffigisassatut siunnersuutip matuma akuersissutigineqarneratigut 25.000 km2-nik pisortatigoortumik ilaneqassaaq.

Aningaasarsiornikkut imartamik pilersitsisoqarneratigut pisuussutit uumassusillit uumaatsullu pillugit pisinnaatitaaffiit atuutereersut saniatigut atuisinnaanermik pisinnaatitaaffiit annertusineqassapput nunaviup ilaata immap qallersimasaata pisuussutaanik piiaasoqartoqarsinnaallunilu avatangiisit illersorneqarnissaanut inuiaat inatsisitigut piginnaatitaaffeqarneri (folkeretten) naapertorlugit nunarput Danmarkilu piumasaqaatinik aalajangersaasinnaalissapput. Taamaalillunilu umiarsuit nunatta avataaneersut immikkut aningaasarsiornikkut imartatta iluaniittut nunat tamalaat akornanni inatsisinik malinnittunut atortinneqarsinnaassammata.

Mingutsitsisoqarsinnaanera pillugu upalungaarsimanissamut suliniutit nakkutigisassaq annertusigaluartoq taamaaginnassasut oqaatigineqarpoq. Matumuunalu ATASSUT-mit Naalakkersuisunut apeqqutigissavarput nunatta oqartussaaffigisaata iluani mingutsitsisoqarsinnaaneranut, soorlu uuliamik mingutsitsisoqarsinnaaneranut, nunatsinni illoqarfiit ilaannaani upalungaarsimanissamut atortoqartoqarnera illersorneqarsinnaanersoq imaluunniit Naalakkersuisut upalungaarsimaneq annertusarniarlugu pilersaaruteqarnersut. Taamatuttaaq ATASSUT-mit apeqqutigissavarput upalungaarsimanissamut Naalagaaffiup isumannaarinninnera naammattutut Naalakkersuisut nalilerneraat imaluunniit annertusarniarlugu isumaqatigiinniarnissamik pilersaaruteqarnersut, kiisalu naalagaaffiit suleqatigisat (Canada, Danmark, Finland, Island, Norge aamma Sverige) annertuumik mingitsitsisoqassagaluarpat tamakkiisumik naatsorsuutigineqarsinnaanersut.

Pisuussutinut uumassusilinnut tunngatillugu Forsvarsministeriap oqartussaassusermik illersuiniarluni aammalu aalisarnermik nakkutilliilluni sulinera pillugu imaannaanngitsumik nunatsinnit qutsatissaqartugut ATASSUT-mit matumuuna oqariartuuteqarpugut, Naalakkersuisunullu apeqqutigissavarput suliap tamatuma ingerlatiinnarneqarnissaa qanoq qulakkeersimatigineqarnersoq.

ATASSUT-mit maluginiarparput Tuppiap qeqertaa pisortatigoortumik taaguutaanani utaqqiisaagallartumik taamatut taaneqarsimasoq. Taamatuttaaq Kangaatsiap avatinnguani qeqertaq maannamut uuttuutini ilaatinneqarsimanngitsoq ateqartinneqanngitsoq.

Kiisalu ATASSUT-mit maluginiarparput Hansip qeqertaa pillugu suleqatigiissitap innersuussutigigaa killeqarfiup nunatsinnut iluaqutaasumik nikisinneqarnissaata Canadamut isumaqatigiinniutigineqarnissaa kajumissaarutiginngikkaa killeqarfilerngusaanneq nutaamik aallarteqinammat.

Taamatut oqaaseqarluta aningaasaqarnikkut killeqarfiit pillugit peqqussutip Kalaallit Nunaannut atortussanngortinneqarnissaa aammalu imaani oqartussaaffeqarfiit killiligaanerat pillugu peqqussutip allangortinneqarnera pillugu peqqussut Kalaallit Nunaannut atuuttussanngortinneqassasoq ATASSUT-mit akuersaarparput.