Samling

Forslag til Landstingsfinanslov for 2004 <.xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /.>

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

 

 

Forelæggelsesnotat

1. Behandling

 

 

Forelæggelsesnotat

 

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge Forslag til Landstingsfinanslov for 2004.

Hovedlinier i finanslovforslaget

Som led i den økonomiske politik er der to hovedlinier i forslaget. For det første afvejer finanslovforslaget niveauet for Hjemmestyrets udgifter i lyset af målet om en mindre offentlig sektor og den økonomiske afmatning i samfundet, som er indtruffet inden for det seneste år.

 

Økonomien er præget af en generel afmatning. Produktionen vokser ikke så hurtigt som i de senere år, og det gør skatteindtægterne heller ikke. Rejepriserne er faldet, og der er ikke udsigt til bedre priser i nærmeste fremtid. Der er heller ikke væsentlige, nye private investeringer, der kan skabe øget produktivitet. Både i 2002 og 2003 er der kommet flere ledige, selvom Hjemmestyret og kommunerne har brugt flere og flere penge siden midten af 1990`erne og dermed har skabt øget aktivitet i samfundet. Disse tendenser er udtryk for den sårbarhed i vores økonomi, som vi skal komme til livs med initiativer, der kan styrke vores egen produktion.

 

Samtidig falder nogle af Hjemmestyrets indtægter, og indtægterne i 2006 og 2007 er præget af væsentlige usikkerheder. Udgifter og indtægter skal balancere for at undgå, at Hjemmestyret stifter stor gæld som i 1980’erne. Derfor skal Hjemmestyret også sætte udgifterne ned, når indtægterne falder. Vi har ikke råd til de udgifter og den service, vi har opbygget under den voldsomme vækst i Hjemmestyret og kommunerne siden midten af 1990’erne.

 

Lavere udgifter kan dog bremse den økonomiske aktivitet yderligere ud over den aktuelle afmatning. Landsstyret foreslår derfor kun at sætte bevillingerne forsigtigt ned over de kommende år for at undgå chok i økonomien og store sociale omkostninger.

 

Landsstyret foreslår dermed også et overskud i de kommende år, der samlet svarer til det tidligere Landsstyres overskudsmål i 2004 til 2007. Grønlands Hjemmestyre er nu stort set gældfrit. Det er et godt udgangspunkt for en mere selvbærende økonomi, og det skal vi holde fast i.

 

Den anden hovedlinie i finanslovforslaget er at skabe rammer og muligheder for økonomisk udvikling i årene fremover. I de kommende år skal vi prioritere uddannelse, erhverv og arbejdsmarkedet. Men vi skal finde pengene andre steder, fordi der ikke er råd til både investeringer i vækst og forøgede udgifter på andre områder.

 

Derfor har landsstyret lagt vægt på at stabilisere og planlægge de langsigtede udgifter til eksempelvis handicappede, pensioner, sundhed, vedligehold samt investeringer i skoler, forsyningsnet og boliger. Landsstyret foreslår, at Landstinget tilslutter sig det langsigtede udgiftsniveau på disse områder. Hvis vi fastlægger disse udgifter ved vi nemlig, hvor meget vi har tilbage til nye investeringer i navnlig uddannelse, som vi skal tage initiativ til i de kommende år.

 

Sundhedsvæsenets udgifter vil stige markant, hvis ikke vi foretager de nødvendige prioriteringer. Landsstyret foreslår at fastholde bevillingsniveauet fra 2003 frem til 2007 samtidig med, at sundhedsvæsenet ændrer struktur og prioriterer sine indsatsområder for at bremse stigninger i udgifterne.

 

Landsstyret ønsker at give børnefamilierne faste og gode vilkår i de kommende år.

Landsstyret foreslår at udvide den nuværende børnetilskudsordning med 750 kroner om året til alle børn under ordningen. Landsstyret foreslår en højere, men fast bevilling til handicapforsorg samtidig med, at det nuværende regelsæt og styringsstruktur skal bringes til at fungere. Landsstyret foreslår også, at Landstinget næste år forbedrer vilkårene for pensionisterne samtidig med, at flere kan blive længere tid på arbejdsmarkedet.

 

På anlægsområdet er der særlig brug for at investere i skoler, boliger og forsyningsnet. Derfor foreslår landsstyret bevillinger til 10-årige investeringsplaner på disse områder. Derudover foreslår landsstyret øget og varig vedligeholdelse af Hjemmestyrets bygninger. På trods af en særlig renoveringsindsats i de seneste år har vi fortsat et stort behov for genopretning af anlæg og bygninger rundt om i landet. Langsigtet anlægsplanlægning kræver, at kommunerne og borgerne kan stole på de fremlagte planer. Det betyder, at vi her i salen skal holde hinanden fast på, at når finansloven er vedtaget, så er anlægsplanerne for den kommende lange periode fastlagt.

 

Den langsigtede planlægning af investeringer i anlæg medfører, at også anlægsbranchen kan planlægge mere langsigtet og dermed øge kapaciteten. Med en større kapacitet kan anlægsbranchen bygge hurtigere, og derved kan vi indhente de mange forsinkelser i Hjemmestyrets byggerier. Dette forudsætter dog også at mobiliteten i anlægsbranchen og generelt på arbejdsmarkedet forbedres, sådan at lokale ressourcer udnyttes bedst muligt. Det betyder, at håndværksmesteren i eksempelvis Aasiaat skal være parat til at tage opgaver i Ilulissat eller et andet sted med ledige opgaver.

 

Som bidrag til denne planlægning har landsstyret opstillet en samlet prioritering af anlægsmidlerne fra 2003 til 2007. Eksempelvis foreslår landsstyret en samlet budgetramme fra 2003 til 2007 på 665 millioner kroner til kultur og uddannelse og på 1.410 millioner kroner til boliger. De samlede prioriteringer er gengivet i et bilag til dette forelæggelsesnotat.

 

Landsstyret foreslår store nedskæringer i tilskuddene til navnlig infrastruktur og kommunerne i 2005-2007. For at der bliver tid til at analysere konsekvenserne på de enkelte områder og investere i den udvikling der skal skabe bedre erhvervsbetingelser sker ændringerne først for alvor i 2005-2007. Dermed har Landsstyret og Landstinget også tid til diskutere forslagene igennem med parterne og give dem tid til at forberede den nye situation.

 

Disse langsigtede prioriteringer for børn, handicappede og ældre, faste bevillinger til sundhed, investeringer i skoler, boliger og forsyning samt strukturændringer og besparelser i tilskud og administration sætter rammerne for vores råderum til de kommende års investeringer i fremtiden.

 

Landsstyret har allerede taget fat på at finde penge til disse investeringer med en ny strukturpolitisk pulje og reserver til at udvikle fiskeriet.

 

 

 

Strukturpolitikken

Landsstyret er overbevist om, at hvis Grønland skal bevæge sig i retning af øget økonomisk selvbærenhed kræver det omlægninger af samfundets strukturer.

 

Landsstyret har i finanslovsforslaget skabt grundlag for at investere i disse strukturpolitiske initiativer. I 2004 er der afsat 18,2 mio. kr. og i årene 2005-2007 er der afsat henholdsvis 25, 50 og 75 mio. kr. til nye initiativer. Denne pulje skal primært bruges på uddannelse og erhvervsudvikling. Derudover har Landsstyret foreslået 20 mio. kr. om året fra 2005 til strukturelle ændringer i fiskeriet.

 

Vi skal imidlertid ikke kun udvikle os ved at investere i nye områder. Vi skal også tage fat på at ændre den måde, vi handler på i dag.

 

Vi har et højt lønniveau i Grønland i forhold til vores egen produktion. Det er et problem, hvis vi betaler mere i løn, end vi får igen i form af produktion. De seneste overenskomstforhandlinger har vist, at vi skal væk fra mekaniske og ureflekterede krav om lønstigninger. Vi skal bruge perioden indtil den næste store runde overenskomstforhandlinger i 2006 til at indrette overenskomsterne efter samfundets behov. Det skal organisationerne bidrage til. Lønudviklingen og stigningerne i produktiviteten er en af de vigtigste faktorer i spørgsmålet om selvbærende økonomi og erhvervsudvikling

 

I de kommende måneder vil vi debattere anbefalingerne fra erhvervsudviklingsudvalget, benchmarkingudvalgets anbefalinger om skatter og afgifter og Selvstyrekommissionens betænkning. Landsstyret har også optaget forhandling med staten om bloktilskuddet fra 2005. Landsstyret vil på baggrund af debatten og resultaterne på disse områder foreslå ændringer i centrale dele af den økonomisk politik i Politisk-økonomisk beretning for 2004. Det drejer sig primært om omfordeling i samfundet, skatter og afgifter, ensprissystemer, nye investeringer i uddannelse og erhvervsudvikling og strukturpolitik for fiskeriet.

 

Når vi på denne samling skal behandle de mange anbefalinger, vi har fået, så skal det smitte af på vores holdninger til, hvordan vi prioriterer budgettet.

 

For eksempel kan vi ikke på den ene side tilslutte os Selvstyrekommissionens forslag om lavere tilskud og rentable erhverv, og på den anden side fortsætte med at bevilge nye tilskud til urentable erhverv. Vi kan ikke både bifalde kommissionens forslag til dybe strukturelle forandringer i samfundet og på den anden side vælge at give bevillinger, som forstener samfundet i de nuværende strukturer.

 

Hvis Landstinget vil begge dele, vil Landstinget i virkeligheden slet ingenting. De valg vi træffer kommer til at ændre livet for mange borgere uanset, om vi træffer det ene eller det andet valg. Vi kan gøre smerten mindre ved forandringer ved at planlægge langsigtet og bidrage til nye muligheder, der skal sættes i stedet for de strukturer vi afskaffer i de kommende år. Det er vigtigt, at vi og Landstinget forpligtiger hinanden i forhold til disse beslutninger. Ikke kun her i landstingssalen fra talerstolen, men i endnu højere grad i lokalsamfundene når samlingen er overstået og resultaterne skal præsenteres og diskuteres med vælgerne. Vores beslutninger her i salen er ingenting værd, hvis vi løber fra dem, så snart samlingen slutter.

 

Ikke alle initiativer kan komme fra politikere. Landstinget kan ikke styre erhvervsudviklingen. Landstinget kan ikke lovgive om, at nye erhverv skal opstå, og Landstinget hverken kan eller skal udtænke nye forretningsidéer. Hvis vi gør det, fortsætter vi blot det formynderi, som vi i andre sammenhænge vender os så kraftigt imod. Det frie initiativ og fællesskabet uden politisk indblanding skal have meget bedre vilkår i vores samfund.

 

Det er kun borgerne og erhvervene selv, der kan skabe fremgangen og de nye indtjeningsmuligheder. Landstinget kan give gode rammer, men initiativet skal komme fra borgerne og erhvervene.

 

 

 

 

Vi er i gang med bloktilskudsforhandlinger med den danske stat for 2005 og fremover. Bloktilskudsforhandlingerne og Selvstyrekommissionens betænkning rejser spørgsmål om vores levestandard i Grønland. Er vi villige til at acceptere lavere levestandard for at blive mere selvstændige.

 

Landsstyret mener, at vi skal gennemføre reformer inden vi kaster os ud i alvorlige reduktioner af de nuværende indtægter. Vi har endnu ikke nye indtægter, vi kan sætte i stedet for bloktilskuddet. En reduktion af bloktilskuddet nu vil ramme de svageste i samfundet og begrænse de investeringer, der skal bære vores økonomi og skabe vækst på lang sigt.

Landstingets behandling af finanslovforslaget for 2004

Under denne efterårssamling skal vi bringe sammenhæng mellem finansloven, Selvstyrekommissionens betænkning og forudsætningerne for selvbærende økonomi.

 

Der er brug for en anderledes behandling af finanslovforslaget i år. Vi har ikke tid til at fortabe os i detaljer og kortsigtede diskussioner om enkelte bevillinger. Vi har heller ikke brug for endeløse papirer og betænkninger om tekniske spørgsmål. Vi har derimod brug for, at Landstinget tager stilling til overordnede nedskæringer, investeringer i fremtiden og det langsigtede udgiftsniveau i Hjemmestyret.

 

Med disse ord overlader jeg Forslaget til Landstingsfinanslov 2004 til Landstingets behandling.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag - Anlægs- og renoveringsbudget i finanslovforslaget for 2004 (millioner kroner)

 

	A&R fonden 2002	FL 2003	FFL 2004	BO 2005	BO 2006	BO 2007	Samlet prioritering 2003-2007
Reserver	0,0	84,5	57,9	58,3	80,8	55,4	336,9
Projekteringer	9,8	30,1	12,8	14,0	14,0	14,0	94,7
Sociale anliggender	10,9	16,1	6,8	0,0	0,0	0,0	33,8
Kultur og uddannelse	88,1	121,3	110,5	99,2	100,8	145,0	664,9
Fiskeri, fangst og bygder	9,6	9,4	7,0	0,5	0,5	0,0	27,0
Sundhed	27,1	23,5	33,3	17,2	0,0	0,0	101,1
Boliger	142,1	230,2	251,2	225,1	251,1	310,1	1409,8
Infrastruktur, trafik	134,8	42,4	35,9	10,0	0,0	0,0	223,1
Forsyning	83,8	94,1	130,5	133,7	135,3	150,0	727,4
Miljø	25,2	14,4	9,0	4,5	0,0	0,0	53,1
Andet	11,5	85,9	10,0	12,0	0,0	0,0	119,4
I ALT	542,9	751,8	664,8	574,5	582,5	674,5	3791,0

 

2004-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuut<.xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /.>

(Aningaasaqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

 

 

 

Saqqummiussiissutitut allakkiaq

Siullermeernera

 

 

Saqqummiussiissutitut allakkiaq

 

2004-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiutissavara.

 

Aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi pingaarnerit

Aningaasaqarnikkut politikkip ilaatut siunnersuummi pingaarnerit marluupput. Siullermik pisortat

annikinnerusumik ingerlatsilernissaannik anguniagaqarneq eqqarsaatigalugu Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuutaasa qaffasissusiat aammalu ukiuni kingullerni inuiaqatigiinni aningaasaqarniarnerup annikilliartorsimanera aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi oqimaalutar-neqarput.

 

Aningaasarsiorneq nalinginnaasumik annikilliartornermik sunnersimaneqarpoq. Ukiuni kingullernitut tunisassiorneq taama sukkatigisumik qaffakkiartorsimanngilaq, akileraarutitigut isaatitsineq aamma taamaappoq. Raajat akii apparsimapput, siiunissamilu qaninnerpaami pitsanngoriarnissaat ilimanarani. Aammattaaq tunisassiornernermik annertusisissutitsussanut namminersortut malunnaatilinnik nutaanut aningaasalersuisimanngillat. Suliffissaaleqisut 2002-mi 2003-milu amerlisimapput naak Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu 1990-kkut qiteqqunneranniilli aningaasanik amerlanerujartuinnartunik atuisimagaluartut taamalu inuiaqatigiinni annertunerusumik suliniuteqarnermik pilersitsisimallutik. Taamaasiartornerit aningaasaqarniarnitta innarliasuuneranik oqaatiginnittuupput, tamakkulu nammineq tunisassiornitsinnik nukittorsaasinnaasunik suliniuteqarnitsigut anigorniagassaraavut.

 

Peqatigitillugu Namminersornerullutik Oqartussat isertitaat annikilliartorput, 2006-imi 2007-milu isertitassat malunnaartunik nalorninartorsiornernik sunnersimaneqarput. Aningaasartuutit isertitallu oqimaaqatigiissapput 1980-kkunnituut annertuunik Namminersornerullutik Oqartussat akiitsoqaleqqunagit. Taamaattumik isertitat appariartorpata Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuutitik aamma annikillisittariaqarpaat. 1990-kkut qiteqqunneranni aningaasarsiorluarnerup nalaani Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu aningaasartuutigisagaannut sullissinerannullu pilersissimasatsinnut akissaqanngilagut.

 

Aningaasartuutilli annikillisinnerisigut aningaasarsiornerup maannakkutut annikillinera aningaasaqarnikkut suliniutitigut kigaallatsissinnaanngilarput. Taamaattumik aningaasaliissutit ukiuni aggersuni mianersortumik appaallatsinnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat tamatumuuna aningaasaqarniarnikkut tupatsitserujussuarsinnaaneq inuuniarnikkullu artukkiisinnaanerit  pinaveersaartinniarlugit.

 

Taamaattumik ukiuni aggersuni ataatsimut isigalugu 2004-miit 2007-mut sinneqartoorutissatut siusinnerusukkut Naalakkersuisut anguniagaasa amerlaqatigingajataannik aamma sinneqartooruteqarnissaq Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Namminersornerullutik Oqartussat akiitsuerussimasutut oqaatigineqarsinnaaput. Tamanna aningaasarsiornikkut nammineernerulernissamut aallaavissaqqissuuvoq aalajangiusimaniartariaqagarput.

 

Aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi pingaarnerpaap aapparaa aningaasarsiornikkut ineriartortitsinissamut sinaakkutissat periarfissallu ukiuni aggersuni pilersinneqarnissaat. Ukiuni aggersuni ilinniartitaaneq, inuussutissarsiorneq suliffissaqartitsinissarlu salliutissavavut. Kisianni aningaasat allaniit nassaarisariaqarpavut, annertusaanissanut aningaasalersuinissamut suliassaqarfinnilu allani aningaasartuuteqarnerujartorneq akissaqartinnginnatsigit.

 

Taamaattumik assersuutigalugu innarluutilinnut, pensioninut, peqqinnissamut aserfallatsaaliunissanullu kiisalu atuarfinnut, pilersuinermi aqqutinut inissianullu piffissami ungasinnerusumi aningaasartuutissat patajaallisarneqarnissaat pilersaarusiorfigineqarnissaaallu Naalakkersuisut pingaartissimavaat. Suliassaqarfinni taakkunani piffissami uningasinnerusumi aningaasartuutit qaffasissusissaat Inatsisartunit taperserneqassasoq Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Aningaasartuutit tamakku aalajangersaaffigigutsigit aningaasalersuiffissanut nutaanut pingaartumik ilinniartitaanermut ukiuni aggersuni suliniuteqarfigisassatsinnut qanoq amerlatigisunik akissaqarnerluta ilisimalissavarput.

 

Pisariaqartinneqartutut pingaarnersiuinngikkutta peqqinnissaqarfiup aningaasartuutigisagai malunnaatilimmik qaffassapput. Naalakkersuisut siunnersuutigaat aningaasaliissutit qaffasissusiat 2003-miit 2007-mut aalajangiusimaneqassasoq tamatumunngalu peqatigitillugu peqqinnissaqarfiup aaqqissussaanera allanngortinneqassasoq suliaqarfiilu pingaarnersiuiffigineqassasut aningaasartuutit qaffakkiartornerat unikaallatsinniarlugu.

 

Ilaqutariit aalajangersimasunik pitsaasunillu ukiuni aggersuni atugassaqartitaanissaat Naalakkersuisut kissaatigaat. Meeqqanut tapiissuteqartarnermik ullumikkut aaqqissuussinermi meeqqanut tapiiffigineqartartunut tamanut tapiissutit ukiumut 750 kroninik annertusinisaat Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Innarluutilinnik isumaginninnermut qaffasinnerusunik aalajangersimasunillu aningaasaliisoqassasoq tamatumunngalu peqatigitillugu maleruagassat maannakkut atuuttut aqutsinermullu aaqqissuussineq atorluarneqarnerulissasut Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Pensionisialinnut atugassarititaasut ukiumi tullermi Inatsisartunit pitsaanerulersinneqassasut tamatumalu peqatigisaanik amerlanerusut sivisunerusumik suliffimminniiginnarsinnaanissaat Naalakkersuisut aamma siunnersuutigaat.

 

Sanaartornermut tunngatillugu atuarfinnut, inissianut pilersuinermilu aqqutinut aningaasalersuinissaq immikkut pisariaqartinneqarpoq. Taamaatttumik pineqartunut taakkununnga aningaasalersuinissamik pilersaarutit ukiunut qulinut atuuttut aningaasaliiffigineqassasut Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Naak ukiuni kingullerpaani aserfallatsaaliinernut immikkut suliniuteqartoqaraluartoq sanaartukkat illullu nunami sumi tamaaniittut aaqqissorteqqinnissaat annertuumik suli pisariaqartinneqarpoq. Piffissamut sivisuumut sanaartugassatigut pilersaarusiornermi pilersaarutinut saqqummiunneqartunut kommunit innuttaasullu tatiginnissinnaanissaat pisariqartinneqarpoq. Tassa imaappoq aningaasanut inatsit akuersissutigineqareerpat piffissamut sivisuumut aggersumut sanaartugassatigut pilersaarutit aalajangersarneqarnerat uagut inimi maani tamatta aalajangiusimasariaqaripput.

 

Piffissamut sivisunerusumut sanaartugassanik pilersaarusiornerup kingunerissavaa sanaartornermik ingerlataqartut piffissamut ungasinnerusumut aamma pilersaarusiorsinnaalernerat taamalu naammassisaqarsinnaaneq annertunerulersillugu. Sanaartornermik ingerlataqartut naammassisaqarnerusinnaalerunik sukkanerusumik sanaartorsinnaalissapput, taamalu Namminersornerullutik Oqartussat sanaartornerini kinguaattooruterpassuit qaangersinnaalissavavut. Taamatumanili tunngavissaatitaapput sanaartornermik ingerlataqartut nikerarsinnaanissaat nalinginnaasumillu suliffeqarnissap pitsaanerulersinneqarnissaa, taamaasilluni najukkani sulisorineqarsinnaasut pitsaanerpaamik iluaqutigineqarsinnaaqqulugit. Tassa imaappoq assersuutigalugu Aasianni assassorluni suliassanut mesteri Ilulissani imaluunniit sumiiffinni allani suliassaqarfiusuni suliassanik isumaginnissinnaanissaminut piareersimasariaqarpoq.

 

Taamatut pilersaarusiornissami atugassanik naalakkersuisut  sanaartornermi aningaasaliissutit 2003-mit 2007-imut tamakkiisumik pingaarnersiorsimavaat. Assersuutitut naalakkersuisut siunnersuutigaat kultureqarnermut illinniartitaanermullu 2003-mit 2007-imut missingersuutini sinaakkutassat tamakkiisumik 665 mio. kr.-iussasut ineqarnermillu 1.410 million kr.-iussasut. Pingaarnersiuinerit tamakkiisut saqqummiussassap massuma ilanngussartaani erseqqissaatigineqarput.

 

Pingaartumik atortulersuutinik aaqqissuussinernut kommuninullu tapiissutit 2005-miit 2007-mut annertuumik annikillisinneqassasut Naalakkersuisut sinnersuutigaat. Suliassaqarfinni ataasiakkaani kinguniusussat misissueqqissaarfigineqarnissaat piffissaqarfiussappat ineriartortitsinerlu inuussutissarsiornermi atugassarisanik pitsaanerulersitsisussaq aningaasalersuiffigineqassappat allannguutit aatsaat piffissami 2005-2007 malunnaateqalissapput. Tamatumuuna Naalakkersuisut Inatsisartullu suliami peqataasut peqatigalugit siunnersuutinik oqaluuserinninnissamut piffissaqalissapput taamaalillutillu taakku pissutsinut nutaanut piareersarnissaannut piffissaqalersissallugit.

 

Meeqqanut, innarluutilinnut aamma utoqqarnut, peqqinnissamut aningaasaliissutit aalajangersimasut, atuarfinnut, inissianut pilersuinermilu aqqutinut aningaasalersuissutit kiisalu aaqqissuussaanikkut allannguinerit aamma tapiiissutini allaffissornikkullu sipaarutissat piffissamut ungasinnerusumut pingaarnersiuinissanut siunissamut ukiuni aggersuni aningaasalersuinissamut periarfissaqarnerulernissatsinnut sinaakkusiisussaapput.

 

Aningaasalersuinissanut taakkununnga aningaasat nassaariniarlugit Naalakkersuisut aallartereerput inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat eqqarsaatigalugu suliniutinut immikkoortitatigut aamma aalisarnerup ineriartortinneqarneranut sillimmatitigut.

 

Inuiaqatigiit aaqqissuussaanerannut politikki

Nunarput aningaasarsiornikkut nammineerneruleriartussappat inuiaqatigiit aaqqissuussaaneranni allannguinissat pisariaqartinneqarmata Naalakkersuisut qularutiginngilaat.

 

Inuiaqatigiiit aaqqissuussaaneranni politikkikkut suliniutissat taakku aningaasalersuiffigineqarnissaannut tunngavissat aningaasanut inatsisissatut siunnersuutikkut Naalakkersuisut pilersippaat. Suliniutinut nutaanut 2004-mi 18,2 mio. kr.-it immikkoortinneqarsimapput ukiunilu 2005-2007 25, 50 aamma 75 mio. kr.-it immikkoortinneqarsimallutik. Aningaasat taakku pingaartumik ilinniagaqarnernut inuussutissarsiutinillu ineriartortitsinermut atorneqassapput. Taakku saniatigut aalisarnerup aaqqissuussaanerani allannguinissanut 2005-miit ukiumut 20 mio. kr.-nit atorneqassasut Naalakkersuisut siunnersuutigaat.

 

Taamaakkaluartoq suliassaqarfinnut nutaanut aningaasalersuinerinnartigut ineriartortitsissanngilagut. Aamma ullumikkut qanoq iliortarnerput allanngortinniartariaqarparput.

 

Nammineerluta tunisassiorsinnaanitsinnut naleqqiullugu Kalaallit Nunaanni aningaasarsiaasartut qaffasissorujussuupput. Tunisassiornitsigut isertitakkatsinnit amerlanerusunik aningaasarsiaqartitsigutta tamanna ajornartorsiutaavoq. Isumaqatigiinniarnerit kingulliit takutippaat eqqarsaatigilluaqqaallannguarnagu aningaasarsiat qaffannissaanik piumasaqartarnerput qimakkiartuaartariaqaripput. Tullissaanik 2006-mi isumaqatigiinniarnissat annertuut pinissaasa tungaanut piffissaq atussavarput inuiaqatigiit pisariaqartitaat malillugit isumaqatigiissutit aaqqissuunneqarnissaannut. Tamatumani kattuffiit suleqataassapput. Aningaasarsiat qaffakkiartornerat tunisassiorsinnaassutsillu  annertusiartortinnissaa aningaasarsiornikkut nammineernerulernissatsinnut inuussutissarsiornermillu ineriartortitsinissatsinnut pingaarutilerujussuupput.

 

Inuussutissarsiornermik ineriartortsinermut ataatsimiititaliap kaammattuutai, aalajangersimasunik naleraqarluni ataatsimiititaliap akileraarutit akitsuutillu pillugit kaammattuutai aamma Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa qaammatini aggersuni oqallisigisussaavavut. Aammattaaq 2005-imiit naalagaaffiup ataatsimoortumik tapiissutissaasa isumaqatigiinniutigineqarnerat Naalakkersuisut aallartisimavaat. Susassaqarfinni taakkunani oqallinnerit angusallu tunuliaqutaralugit Aningaasaqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu Naalakkersuisut 2004-mut nalunaarummi aningaasaqarnikkut politikkimi immikkoortuni pingaarutilinni allannguutissat Naalakkersuisut siunnersuutiginiarpaat. Matumani pingaarnertut pineqarpoq akileraarutitigut akitsuutitigullu, assigiimmik akeqartitsinermi, ilinniagaqarnernut aamma inuussutissarsiutinik ineriartortitsinermi aalisarnerullu aaqqissuussaaneranut politikkikkut inuiaqatigiinni nutaamik agguaaqqinnissaq.

 

Kaammattuuterpassuit katersuunnermi matumani uagutsinnut tunniunneqarsimasut oqaluuserineri missingersuusiornitsinni pingaarnersiuinitsinnut sunniuteqartariaqarput.

 

Assersuutigalugu illuatungaani Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap annikinnerusunik tapiissuteqartarnissamik inuussutissarsiutillu imminnut akilersinnaanerunissaannik siunnersuutaat akuersaarsinnaanngilagut illuatungaani inuussutissarsiutinut akilersinnaanngitsunut tapiissutit nutaat aningaasaliissutigisaatigalugit. Inuiaqatigiinni aaqqissuussaanikkut annertoorujussuarmik allannguisoqarnissaaanik isumalioqatigiissitap siunnersuutai tapersersuutigalugit inuiaqatigiit ullumikkut aaqqissuussaaneranni uningaannartitsisunut aningaasaliissuteqartaannarsinnaanngilagut.

 

Taakku Inatsisartut attatiinnarniarunikkit taava Inatsisartut allannguinianngilluinnarsimassapput. Qanoq ittumik toqqaanissarput innuttaasuni amerlasoorpassuit inuunerannut allanngortitsisussaavoq, tamatumani apeqqutaanani qanoq toqqaanerput. Annernartua annikillisissinnaavarput allannguutissat piffissamut ungasinnerusumut pilersaarusiornerisigut periarfissanillu nutaanik aaqqissuussinernik ukiuni aggersuni atorunnaarsitassatsinnut taarsiisussanik pilersitsinitsigut. Aalajangiinnernut taakkununnga tunngatillugu uagut Inatsisartullu immitsinnut pisussaaffileqatigiinnissarput pingaartuuvoq. Maani Inatsisartut ataatsimiittarfiani oqaluttarfimmiinnaanngitsoq, aammali katersuunneq qaangiussimalerpat angusat pingaartumik najukkani qinersisartunut saqqummiunneqarneranni oqallisigineqarnerannilu. Inimi maani aalajangiinivut naleqarnavianngillat katersuunneq naammassiniariatoq qimarratigissagutsigit.

 

Suliniutit tamarmik naalakkersuinermik suliaqartuniit takkussinnaanngillat. Inuussutissarsiornerup ineriartornera Inatsisartut aqqussinnaanngilaat. Inatsisartut inatsisiliornerisigut inuussutissarsiutit nutaat pinngorsinnaanngillat aamma inuussutissarsiutit nutaat pilersinneqarnissaasa isumaliutiginissaat Inatsisartut pisussaaffiginngilaat. Taamaalioraluarutta qulaaniit aqqutsineq allanut tunngatillugu akerlereqisarput ingerlatiinnassavarput. Killilersugaanngitsumik suliniuteqarsinnaaneq ataatsimoorsinnaanerlu naalakkersuinikkut akuleruffigineqanngitsoq inuiaqatigiinni inissaqartinnerusariaqarparput.

 

Innuttaasut-uku inuussutissarsiornermillu ingerlatsisut kisimik siuariartortitsisinnaallutillu aningaasarsiornissamut periarfissanik nutaanik pilersitsisinnaasut. Sinaakkutissat pitsaasut Inatsisartut pilersissinnaavaat suliniuteqartussaappullu innuttaasut inuussutissarsiornermillu ingerlataqartut.

 

Danskit naalagaaffiannit 2005-mut siunissamullu atuuttussanik ataatsimoortumik tapiissutit pillugit isumaqatiginninniarpugut. Ataatsimoortumik tapiissutit pillugit isumaqatiginninniarnerit aamma Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaata Kalaallit Nunaanni uagut inuuniutitta nalinga apeqquserpaat. Nammineernerulerusulluta inuuniutitta nalinga appasinnerusoq akuersaarsinnaassavarput .

 

 

 

 

Maannakkut isertitarisartakkatsinni annertuumnik ikilisaalinnginnitsinni iluarsaaqqinnerit naammasseqqaartariaqarivut Naalakkersuisut isumaqarput. Nutaanik suli isertittagaqalinngilagut ataatsimoortumik tapiissutinut taarsiullugit atorsinnaasatsinnik. Ataatsimoortumik tapiissutinik maannakkut annikilliliinikkut inuiaqatigiinni sanngiinnerpaat eqqorneqassapput aningaasalersuissutissagullu killilerneqassallutik piffissaq ungasinnerusoq isigalugu aningaasaqarniarnitsinnik napatitsisussat ineriartornermillu pilersitsisussat.

 

Inatsisartut 2004-mut aningaasanut inatsissatut siunnersuummik suliarinninnerat

Ukiakkut katersuunnerup matuma nalaani aningaasanut inatsit, Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa aamma aningaasarsiornikkut nammineernerulernissamut tunngavissat ataqatigiissilertussaavavut.

 

Ukioq manna aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip allaanerusumik suliarinissaa pisariaqarpoq. Aningaasaliissutit ataasiakkaat pillugit immikkuualuttut piffissamullu sivikitsumut isigaluta oqallinnissamut asuli piffissaajaataasumut piffissaqanngilavut. Aamma apeqqutit teknikkimut tunngasut pillugit pappiaqqat isumaliutissiissutilllu naassaanngitsut atortariaqanngilagut. Paarlattuanilli annikilliliinernut pingaarnernut, siunissamut aningaasalersuinissap piffissamullu ungasinnerusumut Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuutissaasa qaffasissusissaasa Inatsisartunit isummerfigineqarnissaat pisariaqartipparput.

 

Taamatut oqaaseqarlunga 2004-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ilanngussartaani: 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi Sanaartugassanut iluarsagassanullu missingersuutit (millioner kroner)

	S & I Ani-ngaasaateqarfik 2002	AI 2003	AIS 2004	M 2005	M 2006	M 2007	Pingaarnersiuineq tamarmiusoq 2003-2007
Sillimmatit	0,0	84,5	57,9	58,3	80,8	55,4	336,9
Pilersaarusiornerit	9,8	30,1	12,8	14,0	14,0	14,0	94,7
Isumaginninneq	10,9	16,1	6,8	0,0	0,0	0,0	33,8
Kultur ilinniartitaanerlu	88,1	121,3	110,5	99,2	100,8	145,0	664,9
Aalisarneq, piniarneq nunaqarfiillu	9,6	9,4	7,0	0,5	0,5	0,0	27,0
Peqqissuseq	27,1	23,5	33,3	17,2	0,0	0,0	101,1
Ineqarneq	142,1	230,2	251,2	225,1	251,1	310,1	1409,8
Attaveqaqatigiinneq, angallanneq	134,8	42,4	35,9	10,0	0,0	0,0	223,1
Pilersuineq	83,8	94,1	130,5	133,7	135,3	150,0	727,4
Avatangiisit	25,2	14,4	9,0	4,5	0,0	0,0	53,1
Allat	11,5	85,9	10,0	12,0	0,0	0,0	119,4
KATILLUGIT	542,9	751,8	664,8	574,5	582,5	674,5	3791,0