Akissuteqaat-3

 

10. december 2003                                                                     EM 2003/152<.xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /.>

 

 

 

Forslag til Finanslov 2004

Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender

 

 

Svarnotat

3. Behandling

 

 

Svarnotat

 

Jeg vil hermed på landsstyrets vegne takke Finansudvalget for fremlæggelse af betænkning til 3. behandlingen af Forslag til Finanslov for 2004.

 

Landsstyret skal endnu engang kvittere for den enighed i landsstyrets overordnede linie, der er kommet til udtryk senest i Finansudvalgets betænkning til 3. behandlingen af finanslovsforslaget og i forbindelse med 2. behandlingen af finanslovsforslaget her i Landstingssalen.

 

En overordnet linie der betyder, at vi i finanslovsforslaget prioriterer fremadrettede initiativer. Initiativer som uddannelses- og erhvervsudvikling, der er væsentlige for at skabe en selvbærende økonomi. Med til disse prioriteringer hører også folkeskolerne, forsyninger og boliger på anlægsområdet og der er endvidere afsat særskilte midler til vedligeholdelse af bygninger. Med denne finanslov tilslutter Landstinget sig også, at vi inden for en dalende udgiftsramme i de kommende år prioriterer et stigende beløb til uddannelse og erhvervsudvikling ved at spare på tilskud og trafikområdet og på udgifterne til administration, herunder bloktilskuddet til kommunerne. Det indgår også, at Landstinget fastholder bevillingerne til sundhedsvæsenet på samme niveau som i 2003, og landsstyret har noteret sig at Atassut og Demokraterne er åbne overfor en dialog og et eventuelt bredt forlig om sundhedspolitiske prioriteringer i de kommende år.

 

I bestræbelserne på at højne uddannelsesniveauet er folkeskolen et bærende element. Udover kvalitet i undervisningen er tidssvarende bygninger en nødvendighed. Derfor fremsætter landsstyret til denne 3. behandling et ændringsforslag til finanslovsforslaget, der tager fat på en langsigtet prioritering af, hvordan vi gennem de kommende år skal udbygge og renovere folkeskolebygningerne. Prioriteringen bygger på rapporter om by- og bygdeskolernes bygningsmæssige tilstand og behov ved gennemførelse af den gældende skoleforordning. Tilstandsrapporterne for skolerne er udtryk for skøn på baggrund af tilgængelige data og derfor kan eksempelvis budgetterne for de enkelte skoler ændre sig. Det er forudsat at prioriteringen årligt skal opdateres med de seneste oplysninger om blandt andet bygningernes tilstand og befolkningsudviklingen. Prioriteringerne tilrettes i takt med projektering af de enkelte projekter. Men det overordnede budskab er, at vi nu har fået et langsigtet prioriteringsredskab, der skaber grundlaget for dette helt fundamentale område for vores samfund og dermed at opgaven kan løses så hurtigt og så effektivt som muligt.

 

Jeg skal på vegne af landsstyret kommentere enkelte elementer i Finansudvalgets betænkning til 3. behandlingen af finanslovsforslaget.

 

Landsstyret skal ligesom i forbindelse med 2. behandlingen af finanslovsforslaget efterlyse Finansudvalgets substantielle begrundelser for ændringsforslagene om portostøtte og NCB-afgift samt om aktivitetshuset i Upernavik. Landsstyret finder ikke, at det er begrundet, hvorfor der fortsat skal ydes portostøtte i al fremtid og hvorfor distributionen af aviser ikke kan ske elektronisk som foreslået under 2. behandlingen af finanslovsforslaget. Landsstyret finder det heller ikke begrundet, at Hjemmestyret nu skal finansiere en udvidelse af et aktivitetshusprojekt i Upernavik når mange skoler skal vente i årevis på at blive udvidet og renoveret, og når Finansudvalget i øvrigt selv henstiller, at folkeskoleområdet skal tilføres flere midler i 2004 og 2005. Landsstyret finder derfor ikke at disse ændringsforslag kan bringes til afstemning uden at Finansudvalget har begrundet disse indstillinger.

 

Jeg skal endvidere meddele, at landsstyret fremsætter et ændringsforslag på driftsreserven som finansiering til Landstingets Formandskabs ændringsforslag som er en konsekvens af vederlagsloven. Landsstyret ønsker dermed at fastholde det overskudsmål, som har fået opbakning her i Landstinget i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget.

 

Landsstyret tager forbehold for Finansudvalgets ændringsforslag, og derfor foreslår landsstyret, at Landstinget stemmer samlet om ændringsforslag nr. 1-150 men stemmer separat om ændringsforslag nr. 151-152 om NCB-afgifter og portostøtte, om ændringsforslag nr. 153-154 om efterskoleophold, om ændringsforslag nr. 155 om Ilimmarfik, om ændringsforslag nr. 156 om aktivitetshus i Upernavik og endelig om ændringsforslag nr. 157-158 om vederlag til medlemmer af Landstinget.

 

Afslutning

Jeg skal endnu engang fra denne talerstol udtrykke mit håb om, at Landstinget fortsat vil fokusere på de store fremadrettede emner der er prioriteret i finanslovsforslaget og dermed skabe fundamentet for at fastholde denne prioritering i de kommende finanslove.

 

Hvis vi på et realistisk grundlag vil arbejde hen i mod selvstyre, selvbærende økonomi og selvstændighed, så skal vi samtidig erkende at det kræver ansvarlighed, langsigtet planlægning og mod til at træffe beslutninger og fastholde beslutninger. Landsstyret mener at finanslovsforslaget for 2004 er udtryk for dette og landsstyret vil i de kommende finanslove vise modet til at fastholde disse prioriteringer. Landsstyret håber derfor, at det samlede Landsting, der i dag skal vedtage en finanslov, også vil bidrage til at bakke prioriteringerne op i de kommende år.

10. december 2003                                                                    UKA 2003/152<.xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /.>

 

 

2004-mut Aningaasanut inatsisissatut siunnersuut

Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq

 

 

Akissuteqaat

Pingajussaaneerinninneq

 

 

Akissuteqaat

 

Matumuuna Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap 2004-mut Aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqarnissaanut isumaliutissiissummik saqqummiussineranut naalakkersuisut sinnerlugit qujassuteqassaanga.

 

Naalakkersuisut paaseqqippaat naalakkersuisut pingaarnerusutut anguniagaannut isumaqataaneq kingullermik Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqarnissaanut isumaliussiissutaani aammalu Inatsisartut ataatsimiittarfianni maani aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarneranut atatillugu ersersinneqartoq.

 

Pingaarnerusutut anguniagaqarneq aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi siunissami suliniutissanik pingaaarnersiuinitsinnik kinguneqartoq. Suliniutit soorlu tassaasut ilinniartitaanernik inuussutissarsiutinillu ineriartortitsineq aningaasaqarnikkut imminut napatilernissamut pingaaruteqartunik. Pingaarnersiuinernut taakkununnga aamma ilaapput sanaartornermut tunngasuni atuarfiit, pilersuineq  ineqarnerlu, aammattaaq illuutit aserfallatsaalineqarnissaannut aningaasanik immikkut immikkoortitsisoqarsimavoq. Aningaasanut inatsit taanna aqqutigalugu Inatsisartut aamma isumaqatigaat, ukiuni aggersuni aningaasartuutinut killissarititap appariartortup iluani tapiissutini angallannermullu tunngassuteqartuni aammalu allaffissornermut aningaasartuutini, tassunga ilanngullugu kommuninut ataatsimoortumik tapiissutini sipaaruteqarnikkut ilinniartitaanernik inuussutissarsiutinillu ineriartortitsinermut aningaasat amerliartuaartunik pingaarnersiuissasugut. Aamma tamatumani ilaavoq peqqinnissaqarfimmut aningaasaliissutit 2003-misut Inatsisartut qaffasitsigitissagaat, naalakkersuisullu maluginiarsimavaat Atassut Demokraatillu ukiuni aggersuni peqqinnissaqarnermik naalakkersuinikkut ingerlataqartut pingaarnersiuinerat pillugu oqaloqatigiinnissaq immaqalu isumaqatigiissuteqarnissaq ammaffigigaat.

 

Ilinniartitaanerit qaffasissusiata annertusarniarneqarnerani atuarfik aalajangersimasumik tunngaviuvoq. Atuartitsinermi pitsaassutsip saniatigut illut ullutsinnut naleqquttut pisariaqartinneqarput. Taamaattumik naalakkersuisut maanna pingajussaaneerinninnermut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussipput, tassani ukiuni aggersuni qanoq ililluta atuarfiit illutaannik annertusaanissat iluarsaanissallu siunissaq ungasinnerusoq isigalugu pingaarnersiuiffiginissaat sammineqarluni. Pingaarnersiuineq illoqarfinni nunaqarfinnilu atuarfiit illutaasa qanoq issusaat pillugit nalunaarusianik aammalu atuarfik pillugu peqqussutip atuuttup ingerlanneqarnerani pisariaqartitanik aallaaveqarpoq. Atuarfiit illutaasa qanoq issusaat pillugit nalunaarusiat paasissutissat pigineqartut tunngavigalugit missingiinerupput, taamaattumillu assersuutigalugu atuarfinnut ataasiakkaanut missingersuutit allanngorsinnaallutik. Naatsorsuutigineqarpoq pingaarnersiuineq ukiumoortumik iluarsineqartassasoq, ilaatigut illuutit qanoq issusaat pillugit paasissutissat kingullit innuttaasullu ineriartornerat naapertorlugit. Pingaarnersiuinerit suliassat ataasiakkaat pilersaarusiorneqarnerat ilutigalugu iluarsineqartassapput. Pingaarnerusutulli oqariartuut tassaavoq maanna siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu pingaarnersiuinissamut atortussaqaleratta nunatsinni inuiaqatigiinnut tunngaviusumik suliassaqarfimmut tamatumunnga tunngavissiisumik, taamaalillunilu suliassaq sapinngisamik sukkasuumik sunniuteqartumillu aaqqiissuteqarfigisinnaalerlugu.

 

Naalakkersuisut sinnerlugit Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqarnissaanut isumaliutissiissutaani tunngaviit ataasiakkaat matumuuna oqaaseqarfigissavakka.

 

Naalakkersuisut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarneratulli Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap kalaallit aviisiinut tapiissutit NBC-milu akitsuutinut kiisalu Upernavimmi illumut sammisassaqartitsivimmut allannguutissatut siunnersuutinut tunngavigisai pingaarnerusut ujartorpaat. Naalakkersuisut isumaqarput siunissami aviisinut sooq tapiissuteqartuaannarnissaanut aammalu sooq aviisinik siammartiterineq elektroniskiusumik ingerlanneqarsinnaannginnersoq pillugit tunngavilersuisoqarsimanngitsoq. Aammattaaq Naalakkersuisut isumaqarput  Namminersornerullutik Oqartussat maanna Upernavimmi illumik sammisassaqartitsivimmik suliniutip annertusineqarnissaanut aningaasalersuinissaannut tunngavilersuisoqarsimanngitsoq, atuarfiit armerlasuut allilerneqarnissamut iluarsarneqarnissamullu ukiut arlalippassuit utaqqisussaanerat pillugu aammalu Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq inassuteqartoq atuarfimmut tunngasut 2004-mi 2005-imilu amerlanerusunik aningaasaliiffigineqassasut. Taamaattumik naalakkersuisut isumaqarput allannguutissatut siunnersuutit taakku taasisitsissutigineqassanngitsut, Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamit inassuteqaatit taakku tunngavilersorneqarsimatinnagit.

 

Aammattaaq nalunaarutigissavara naalakkersuisut ingerlatsinermut sillimmatinut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussaqarmata, aningaasarsiaqartitsinermut inatsisip kingunerisaanik Inatsisartut Siulittaasoqarfiata allannguutissatut siunnersuutaanik aningaasalersuinissamut. Taamaalillutik naalakkersusisut sinneqartooruteqarnissamik anguniakkap aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip oqaluuserineqarneranut atatillugu Inatsisartunit tapersersorneqartup attatiinnarnissaa kissaatigaat.

 

Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutaa nangaanartoqartippaat, taamaattumillu naalakkersuisut siunnersuutigaat Inatsisartut allannguutissatut siunnersuut nr. 1-150 ataatsimut taasissutigissagaat, kisiannili NBC-mi akitsuutit kalaallillu aviisiinut tapiissutit pillugit allannguutissatut siunnersuut nr. 151-152, efterskolimiinneq pillugu allannguutissatut siunnersuut nr. 153-154, Ilimmarfik pillugu allannguutissatut siunnersuut nr. 155, Upernavimmi illu sammisassaqartitsivik pillugu allannguutissatut siunnersuut nr. 156 kiisalu Inatsisartuni ilasortanut aningaasarsiaqartitsineq pillugu allannguutissatut siunnersuut nr. 157-158 immikkut taasissutigineqassasut.

 

Naggasiut

Oqaluttarfimmit matumannga aammaarlunga neriuutigaara Inatsisartut aningaasanut inatsisissatut sinnersuummi sammisat siunissamut tunngassutillit annertuut suli qitiutikkumaaraat, taamaalillutillu ukiuni aggersuni aningaasanut inatsisissani taamatut pingaarnersiuinerup attatiinnarnissaanut tunngavissiillutik.

 

Piviusorsiortumik tunngaveqarluta namminersulernissaq, aningaasaqarnikkut imminut napatissinnaanissaq namminiilivinnissarlu sulissutiginiarutsigit aamma tamatumunnga ilutigitillugu nassuerutigisariaqarparput tamatumani akisussaassuseq, siunissaq ungasinnerusoq isigalugu pilersaarusiorneq aammalu aalajangiinissamut sapiissuteqarneq aalajangikkanillu attatsiinnarnissaq pisariaqartinneqarmata. Naalakkersuisut isumaqarput 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuut tamatuminnga takutitsisoq, naalakkersuisullu siunissami aningaasanut inatsisini pingaarnersiuinerit taakku attatiinnarnissaannut sapiissusermik takutitsiniarput. Taamaattumik naalakkersuisut neriutigaat Inatsisartut tamarmiusut aningaasanut inatsimmik ullumikkut akuersissuteqartussaasut aamma ukiuni aggersuni pingaarnersiukkanik tapersersuiumaartut.