Svarnotat-1

17. november 2003          EM 2003/107<.xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /.>

 

Beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der indsamles erfaringer fra Grønlands byggeri.

(Landstingsmedlem Jens Napaattooq, Siumut)

 

 

1. behandling.

 

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

 

 

Indledning

 

Landsstyreområdet for Boliger, Infrastruktur og Miljø har allerede gennem et stykke tid arbejdet på en idé om, at erfaringer fra byggeriet indsamles og formidles til gavn for såvel offentlige som private bygherrer. Jeg finder derfor, at Landstingsmedlem Jens Napaattooq med sit forslag er helt på linie med landsstyrekoalitionens målsætning om bedre kontrol med byggepriserne.

 

Baggrund

 

I begyndelsen af 2002 nedsatte Landsstyreområdet et udvalg, der skulle evaluere erfaringerne med forsøgsbyggeri og foreslå en strategi for den fremtidige udvikling på området. Udvalget består af repræsentanter fra Danmarks Tekniske Universitet, Center for Arktisk Teknologi, Grønlands Arbejdsgiverforening, Teknikkikkut Siunnersuisartut Peqatigiiffiat og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur.

 

I rapporten ”Byggeriets effektivisering” fra september 2002 konkluderer udvalget blandt andet:

 

”Udvalget er af den overbevisning, at en indsats for at samle og formidle byggeviden i relevant form for Grønland længe har været efterlyst, og at en sådan aktivitet vil kunne medvirke til en væsentlig effektivisering af byggeprocesserne, ligesom den ny internet-teknologi i høj grad synes velegnet til formålet i Grønland.”

 

Etablering af en byggeportal på internettet

 

På baggrund af denne anbefaling har Landsstyreområdet igangsat et pilotprojekt, der går ud på at etablere et internetbaseret ”videnscenter” for byggeri. Dette videnscenter har til formål at understøtte byggeriet ved at

 

-     bevare og vedligeholde unik viden om grønlandsk byggeri,

-     formidle let adgang til regler, normer, vejledninger og standarder,

-     lette samarbejdet mellem byggeriets parter, og

-     formidle relevant byggeteknisk viden til samfundet som helhed og til den enkelte borger.

 

Stoffet gøres tilgængelig på en grønlandsk byggeportal på internettet. Byggeportalen er for tiden under udvikling, men er allerede ved at tage form og kan ses på www.byginfo.gl.

 

Emnet var desuden sat på dagsordenen under et seminar om byggeriets effektivitet, som Landsstyreområdet afviklede den 4.-5. september i år i Nuuk. Godt et halvt hundrede repræsentanter fra byggesektoren, både bygherrer, rådgivere og entreprenører, deltog i seminaret, hvor der var stor opbakning til etableringen af et internet-baseret videnscenter.

 

Som et af resultaterne af seminaret nedsættes der nu til støtte for driftsorganisationen bag byggeportalen et repræsentantskab bestående af et bredt sammensat udvalg af repræsen­tanter fra byggesektoren. Repræsentantskabet, hvis indsats er ulønnet og baseres på frivillighed, har til opgave at sikre, at den viden og de erfaringer, som offentliggøres på byggeportalen, er alment anerkendt viden og dermed gyldig viden.

 

Det er endnu ikke afgjort, hvor eller hos hvem ansvaret for den fremtidige driftsorganisa­tion bag byggeportalen skal placeres. På seminaret var der almindelig enighed om, at byggeportalen med fordel kan forankres hos Sanaartornermik Ilinniarfik.

 

En mulighed er at erfaringsopsamlingen organiseres i Center for Arktisk Teknologi på Sanaartornermik Ilinniarfik. Derved udnyttes fordelen af det faglige miljø på Centeret, hvor der i forvejen er forskellige forsknings- og udviklingsaktiviteter om byggeri under arktiske forhold.

 

Endnu mangler også en afklaring af, hvordan driften af byggeportalen skal finansieres. Dette forventes at ske ved udarbejdelsen af forslag til landstingsfinansloven for 2005.

 

Afsluttende bemærkninger

 

Landsstyret er opmærksom på, at en systematisk erfaringsopsamling og -formidling kan danne grundlag for udvikling af en særlig ekspertise indenfor arktisk byggeri til gavn ikke blot for bygge- og anlægssektoren, men også for vort erhvervsliv. Med de store summer, der årligt investeres i nyanlæg og renovering af bygningsmassen, vil enhver nok så lille forbedring i form af øget produktivitet, længere levetid og undgåelse af fejl være en gevinst ikke bare for de involverede parter, men også for samfundet som helhed.

 

Spørgsmålet er derfor, om samfundet kan tillade, at vi til en systematisk erfaringsopsam­ling og -formidling undlader at anvende, hvad der i kroner og ører blot svarer til en forsvindende del af de beløb, som hvert år investeres i byggeri og anlæg.

 

Jeg har naturligvis noteret mig den projektbeskrivelse fra Danmarks Tekniske Universitet/ Center for Arktisk Teknologi, som Landstingsmedlem Jens Napaattooq har vedlagt sit forslag. Landsstyret finder dog, at der for tiden ikke er grundlag for over Landskassen at finansiere dette projekt, der i løbet af en 4-årig periode har et samlet budget på 12 mio kr.

 

Dette skal blandt andet ses i lyset af de initiativer, som allerede er taget i den retning, jævnfør oprettelsen af en grønlandsk byggeportal med videre. Selvfølgelig er der tale om forskellige projekter med forskelligt indhold, men sigtet B nemlig at samle og formidle grønlandske byggeerfaringer B er det samme.

 

Landsstyret anbefaler, at landstingsmedlem Jens Napaattooqs forslag tiltrædes, dog således at Landsstyret ikke forpligtes til at iværksætte det af Center for Arktisk Teknologi foreslåede projekt til en samlet pris på 12 mio kr.

 

17. november 2003                             UKA 2003/107<.xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /.>

 

Nunatsinni sanaartornermi misilittakkat katersorneqarnissaat suliniutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Jens Napaattooq, Siumut)

 

 

Siullermeerineq

 

Akissuteqaat

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

 

 

Aallaqqaasiut

 

Sanaartornermi misilittakkat pisortani namminersortunilu sanatitsisunut iluaqutaasussanngorlugit katersorneqarlutillu siammarterneqarnissaat piffissami ingerlareersumi Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfiup isumaaniissimavoq. Taamaattumik isumaqarpunga Inatsisartunut ilaasortap Jens Napaattooq siunnersuutimigut sanaartornermi akit pitsaanerusumik nakkutigineqarnissaat pillugu Naalakkersuisooqatigiit anguniagaannut isumaqataalluinnartoq.

 

Tunulequtaa

 

Misileraalluni sanaartornermi misilittakkat naliliiviginissaannik aammalu suliassaqarfimmi tassani siunissami ineriartortitsinissamut periaasissamik naliliisussaq ataatsimiititaliaq 2002-p aallartinnerani Naalakkersuisoqarfiup pilersippaa. Ataatsimiititaliami Danmarks Tekniske Universitet, Center for Arktisk Teknologi, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat, Teknikkikkut Siunersuisartut Peqatigiiffiat kiisalu Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik ilaasortaatitaqarput

 

Nalunaarusiami ”Sanaartornerup pitsanngorsarnera” september 2002-meersumi ataatsimiititaliaq ilaatigut imatut inerniliivoq:

 

”Ataatsimiititaliap qularutiginngilaa sanaartornermi ilisimasat Kalaallit Nunaannut naleqquttumik ilusilerlugit katersornissaat siammarterneqarnissaallu sivisuumik maqaasineqarsimasoq, taamallu suliniuteqarneq sanaartukkatut suliat ingerlanneqarnerannut annertuumik pitsanngorsaataajumaar­toq, taamatuttaarlu internettikkut teknologii nutaaq siunertamut Kalaallit Nunaanni piukkunnar­torujussuusuginartoq”.

Sanaartorneq pillugu Internettikkut paasissutissiisarfimmik pilersitsinissaq

 

Taamatut kaammattuuteqarneq tunuliaqutaralugu misiligutitut suliniut sanaartornermi ”ilisimasanut katersuiffik” internettimiittussatut siunertalik Naalakkersuisoqarfiup aallartippaa. Ilisimasanut katersuiffiup taassuma siunertaraa sanaartornerup ikorfartornissaa

 

-                      Kalaallit Nunaanni sanaartorneq pillugu ilisimasat sumiluunniit asseqanngitsut attatiinnarnerisigut allanngutsaalinerisigullu,

-                      malittarisassat, malittarisat sungiusimasat, ilitsersuutit tamanullu naleqqussaanerit ajornannginnerusumik pissarsiarineqarsinnaasunngornerisigut,

-                      sanaartornermi peqataasut akornanni suleqatigiinnerup oqilisaavigineratigut, kiisalu

-                      inuiaqatigiinnut tamarmiusunut innuttaasunullu ataasiakkaanut sanaartornermi teknikkikkut ilisimasat naleqquttut siammarternerisigut.

 

Sanaartorneq pillugu paasissutissat Kalaallit Nunaanni internettikkut paasissutissiisarfik­kut pissarsiarineqarsinnaasunngortinneqassapput. Sanaartorneq pillugu internettikkut paasissutissiisarfik maannakkut ineriartortinneqarpoq, ilusinikkiartulereerlunili takuneqarsinnaallunilu ugguuna www.byginfo.gl.

 

Sammineqartoq aammattaaq sanaartornerup pitsanngorsarnissaa pillugu isumasioqatigiin­nermi ukioq manna Nuummi 4.-5. september Naalakkersuisoqarfiup ingerlassaani oqaluuserisanut ilaatinneqarpoq. Sanaartornermik suliaqarfimmeersut, tassa sanatitsisut, siunnersuisartut entreprenørillu, untritillit affangajaat isumasioqatigiinnermi peqataapput, ilisimasanut katersuiffiup internettikkoortup pilersinneqarnissaa taakkunannga assorsuaq tapersersorneqarpoq.

 

Isumasioqatigiinnerup kingunerisa ilaattut sanaartorneq pillugu paasissutissiisarfiup ingerlanneqarnissaanut ikorfartuutissatut sanaartornermik suliaqarfimmeersunit assigiinngitsunit inuttalersugaq sinniisoqarfik pilersinneqarpoq. Sinniisoqarfiup, akissarsiaqarani namminerlu kajumissuseq tunngavigalugu sulisussap, suliassaraa qulakkiissallugu ilisimasat misilittakkallu sanaartorneq pillugu paasissutissiisarfikkut saqqummiunneqartartussat tassaassasut ilisimasat nalinginnaasumik akuerisaasut taamaattumillu ilisimasaasut atorsinnaasut.

 

Sanaartorneq pillugu paasissutissiissarfiup siunissami suminngaaniit kikkunnillu akisussaaffigineqarnissaa suli aalajangerneqanngilaq. Sanaartorneq pillugu paasissitussii­sarfiup iluaqutaasumik Sanaartornermik Ilinniarfimmiitinneqarsinnaanera isumasioqati­giinnermi nalinginnaasumik isumaavoq.

 

Misilittakkanik katersuiviup Sanaartornermik Ilinniarfimmi Center for Arktisk Teknologimit aaqqissuunneqarsinnaanera periarfissaavoq. Taamaasilluni Centerimi sulianut ilisimasaqarneq iluaqutigineqarsinnaavoq issittumi sanaartorneq pillugu ilisimatusarnerit ineriartortitsinerillu assigiinngitsorpassuit tassani ingerlanneqareermata.

 

Sanaartorneq pillugu paasissutissiisarfiup ingerlanneqarnerata qanoq kikkunnillu aningaasalersorneqarnissaa aamma suli paasineqanngilaq. 2005-imut Inatsisartut aningaasanut inatsisaannut siunnersuutip suliarineqarnerani tamanna paasineqassasoq naatsorsuutigineqarpoq.

 

Naggataarutaasumik oqaaseqaatit

 

Misilittakkanik aaqqissuussaasumik katersuineq siammarterinerlu issittumi sanaartorner­mut immikkut ilisimasaqarnerup ineriartortinnissaanut, illuliortiternermik sanaartornermil­lu ingerlataqartunuinnaanngitsoq aammali inuussutissarsiutinut allanut, iluaqutaasumik tunngaviulersinnaammata Naalakkersuisut arajutsisimanngilaat. Nutaamik sanaartugassa­nut illuutinillu pioreersunik iluarsaassinernut ukiumut aningaasaliissutigineqartartorpassuit eqqarsaatigalugit naammassisaqarsinnaassutsip annertuseriaataatigut, sanaartukkap sivisunerusumik atasinnaaneratigut kukkussutaasinnaasullu pinngitsoortinnerisigut pitsaanngoriaatit qanoq annikitsigigaluartulluunniit peqataasunuinnaanngitsoq aammali inuiaqatigiinnut tamarmiusunut iluaqutaasinnaapput.

 

Taamaattumik illuliortiternermut sanaartornermullu ukiut tamaasa aningaasalersuissutigi­neqartartunut naleqqiullugu kronit ørillu ikittuinnaat misilittakkanik aaqqissuussaasumik katersuinissamut siammarterinissamullu atorneqannginnissaat inuiaqatigiinnit akuerine­qarsinnaanersoq apeqqutaalerpoq.

 

Suliniummut nassuiaat Danmarks Tekniske Universitet-/Center for Arktisk Teknologime­ersoq inatsisartunut ilaasortap Jens Napaattooq siunnersuumminut ilanngullugu nassiusssimasaa soorunami maluginiarsimavara. Taamaattoq suliniutip taassuma ukiut sisamat ingerlaneranni katillugit 12 mio. kr.-inut missingersuusiorneqarsimasup Nunatta Karsianiit aningaasalersuiffigineqarnissaa maannakkuugallartoq tunngavissaqanngitsoq Naalakkersuisut isumaqarput. 

 

Tamatumunnga ilaatigut pissutaapput suliniutit taamatut siunertaqartut aallartinneqareer­simanerat, soorlu sanaartorneq pillugu Kalaallit Nunaanni paasissutissiisarfiup pilersinneqarnera il.il.. Suliniutit assigiinngitsut assigiinngitsunik imaqartut pineqaraluar­pummi, siunertarineqartorli - tassalu Kalaallit Nunaanni sanaartornermi misilittakkanik katersuinissaq siammarterinissarlu - taannaalluni.

 

Inatsisartunut ilaasortap Jens Napaattooq siunnersuutaa akuersaarneqassasoq Naalakker­suisut kaammattuutigaat, taamaattoq imaalillugu suliniutip Center for Arktisk Teknologi­meersup katillugu 12 mio. kr.-inik akeqartup aallartinnissaanut Naalakkersuisut pisussaaffilerneqassanatik.