Partiit oqaaseqaataat(Atassut)-1

ATASSUT Nuuk, 18. november 2003

Finn Karlsen UKA 2003/ 110

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at søge andre indtægtsmuligheder.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen stiller forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge andre indtægtsmuligheder.

Til det har ATASSUT følgende bemærkninger.

Forslagsstillerens argumenter er korrekte, idet det er en kendsgerning, at der er blevet afsat for få midler til erhvervsfremme, og at afsatte midler til formålet er blevet mindre og mindre de sidste år.

Men det er lige så meget en kendsgerning at det forholder sig anderledes denne gang, idet vi kan konstatere, at der i den under nærværende samling fremlagte forslag til finanslov er afsat betydelige midler til formålet, det samme gør sig gældende i overslagsårene.

Det faktum, at der under førstebehandlingen af finanslovsforslaget ikke er fremkommet ønsker om reduktion af de afsatte midler, understreger med al tydelighed, at der er enighed om forøgelsen.

Dette blev understreget endnu engang da vi behandlede punkt 113, der fik Landsstyrets fremlagte redegørelse om erhvervsfremme markant tilslutning fra flere partier i tinget. Dette er vi alle tilfredse med.

Der er mange potentielle erhvervsmuligheder som kan vurderes. Eksempelvis blev potentialerne i produktion af vand og is diskuteret livligt under høringsdebatten for et par dage siden.

Forslagsstilleren nævner selv fiskearter, som produktionsmæssigt ikke bliver udnyttet her i landet, men som er blevet en indbringende indtægtskilde i andre lande. Det er naturligvis oplagt, at disse potentialer bliver genstand for yderligere vurderinger. Vi udtrykker det sådan, da det er attraktivt nok bare at etablere beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det er yderst vigtigt at nyetableringerne er rentable.

Tiden er inde til, at vi koncentrerer os mere om produktion baseret på vort lands givne ressourcer. Der er uden tvivl potentialer som kan være med til at gøre os selvforsynende.

Blandt andet er det en god konstatering, at vi kan sætte lid til nylig etableret mineraludvinding, vi har derfor grund til at være optimistiske med hensyn til andre tiltag omkring mineraludvindinger.

Vi må forsat tilstræbe os at udvikle turismen yderligere med henblik på forøgelse af beskæftigelsen på området. Vi må ligeledes se på, hvordan de enkelte kan få erhvervsmæssige fordele af turismen.

ATASSUT har ved tidligere lejligheder efterlyst optimering af vort samarbejde med landene til vest, idet vi tror på, at vi kan få erhvervsmæssige fordele af disse.

Som alle ved, så har Landsstyreformanden og regeringslederen i Danmark etableret en kommission med henblik på erhvervsfremme i vort land. Denne kommission har netop præsenteret en redegørelse med initiativer til, hvordan der kan pustes liv i erhvervslivet. Disse fremlæggelser har nær relation til forslagsstillerens efterlysninger.

Vi skal til slut udtrykke, at forslagsstillerens forslag er berettiget på baggrund af eksisterende forhold, men ATASSUT skal samtidig henvise til, at initiativer til tiltag allerede er igangsat gennem finansloven, og ATASSUT skal udtale, at vi vil sidde seriøst med i bestræbelserne på at realisere disse.

ATASSUT skal med disse bemærkninger udtrykke sin holdning til forslaget, og da vi er bekendt med, at initiativer til erhvervsfremme er opstartet tager vi Landsstyrets svar til efterretning.

ATASSUT Nuuk, 18. nov. 2003

Finn Karlsen UKA 2003/110

 

Allanik aningaasassarsiorfiusinnaasunik ujartuinissaq pillugu Naalakkersuisut peqqunissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit, siunnersuuteqarpoq nunatsinni aningaasarsiorfiusinnaasunik nassaarniartoqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqassasut .

Tamatumunnga tunngatillgu ATASSUT-miit ima oqaaseqassaagut.

Siunnersuuteqartup tunngavilersuinermini oqaatigisai, tassa massakkut pissutsit eqqarsaatigalugit ilumoorpoq, nunatsinni inuussutissarsiornikkut aningaasalersuineq annikitsuinnaasoq ukiunilu kingullerni allaat annikilliartorusaarsimasut.

Kisannili maannakkut Inatsisartut ataatsimiinnerat aqqutigalu aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi takuneqarsinnaammat aningaasaliissutit eqqarsaatigalugit malunnaatilimmik qaffariartinneqarput, aamalu ukiuni missingersuusiorfiusuni.

Tamannalu aamma naqissuserneqarpoq aningaasanut inatsisissatut siunnersuut siullermeerlugu suliarigatsigu aningaasaliissutiginiarneqartut millisarnissaannik siunnersuuteqartoqanngimmat.

Tamannalu suli ersarissarneqarpoq oqaluuserisatsinni immikkortoq 113 eqqartoratsigu, tassani ersarilluinnartumik partiinit arlariinnit naqissuserneqartumik, aammalu Naalakkersuisunit siunissamut inuussutissarsiornermi siuarsaanissaq pimoorullugu anguniarneqalermat, Tamanna tamatta nuannaarutigaarput.

Inuussutissarsiutaasinnasutut nutaatut taaneqarsinnaasut arlariissuupput nalilersorneqarsinnaasut. Soorlu nunatta ernga sermerlu eqqarsaatigalugit ippassigaminnguaq annertuumik oqallisigineqarluni isumasioqatigiissutigineqartoq taakku nunatta aningaasarsiornera

Aamma siunnersuuteqartup nammineq taasaa aalisakkat iluaqutigineqanngitsut nunani allani iluaqutigineqartut, tamakku soorunami iluaqutiginiarnissaat pingaartuuvoq nalilersussallugit. Taamatut oqarnitsinnut tunngavigaarput suliffissaqartitsiniarnerinnarmik pilersitsinissaq orniginanngimmat, pingaaruteqarmammi imminut akilersinnaasunik inuussutissarsiutinik aallartitsinissaq.

Nunattta pissarititai atorlugit tunisassiorsinnaaneq ullumikkornit annerungaartunik pimoorullugu aallunneqartariaqalerput. Nunatsinni pinngitsoorani nassaassaqarpoq immitsinnut pilersorsinnaanermut atorneqarsinnaasunik.

Ilaatigut aatsitassarsiorneq aamma tutsuiginartumik aallarteriarnera nunatsinnut isumalluarnartuuvoq, tamatuma malitsigisaanik aatsitassanik allanik piiaasinnaaneq eqqarsaatigalugu periarfissagissaaleriartornissaa naatsorsuutigisariaqarparput.

Takornariaqarneq eqqarsaatigalugu, suli ullumikkornit anginerusumik sulifiissaqartitsissutigineqarsinnaanera anguniarlugu sulissutiginnittoqartuarpoq, nunatsinnimi inuit ataasiakkat aamma eqqarsaatigalugit inuussutissartissarsiutiginnilersinnaanerat.

Ilaatigut ATASSUT-miit ataasiarnata oqaatigisaripput nunat kititsinniittut ullumikkornit annertunerusumik suleqatigineqarnissaat pimoorullugu anguniarneqassasoq, tamatumani annertuumik inuussutissarsiornikkut iluaqutigineqarsinnaaneri anguneqarsinnaasut upperigatsigit.

Aammalu naluneqanngitsutut Naalakkersuisut siulittaasuat qallunaallu Naalakkersuisuisa siulittaasuat peqatigiillutik nunatsinni inuussutissarsiornerup siuarsarnissaa pillugu ataatsimiititaliorsimat, taakkulu suliaat maanna saqqummiunneqaqqammersoq nunatsinni inuussutissarsiutit siuarsarnissaannut tunngasunik imalik, ilaatigut tamakkorpiaapput siunenrsuuteqartut siunnersuumminni anguniagassatut piumasai.

Naggataatigut siunnersuuteqartup oqaluuserisassanngortitaa massakkut pissutsit eqqarsaatigalugit ilumoornerariarlugu oqaatigissavarput maanna aningaasanut inatsit aqqutigalugu suliniutit pimoorullugit aallartereermata, tamakku piviusunngortinniarneranni ATASSUT-miit pimoorullugu suleqataassaagut

ATASSUT-miit taamatut oqaaseqarluta siunnersuut oqaaseqarfigaarput, suliniutillu aallartereersut ilisimagatsigit Naalakkersuisut akissutaat tusaatissatut tiguarput..