Akissuteqaat-1

                      7. november 2003                                                                                                    EM 2003/110

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge andre indtægtsmuligheder

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked)

1. behandling

Landsstyret takker for Landstingsmedlem Anthon Frederiksens beslutningsforslag, der giver Landsstyret endnu en mulighed for at redegøre for, hvordan Landsstyret til stadighed er opmærksom på behovet for at skaffe flere indtægter til Landskassen, for at det offentlige serviceniveau og velfærden kan opretholdes og forbedres.

Indtægter til Landskassen kan jo både skabes direkte i form af øgede skatter og afgifter eller indirekte ved at stimulere erhvervsudviklingen, så der på den måde kommer øgede indtægter til samfundet . og til Landskassen iI form af flere skatter.

Landsstyret ser naturligvis helst, at øgede indtægter skabes via øget aktivitet i samfundet. Det kræver bedre rammer for at erhvervslivet kan skabe en vækst, der giver øgede indtægter til virksomhederne og dermed også til Landskassen i form af øgede skatter. Denne strategi er også hovedsigtet i .Redegørelsen om Erhvervsfremme., som blev forelagt Landstinget på forårssamlingen 2002 og Landsstyrets efterfølgende handlingsplan fra juni 2002.

Deraf fremgår det bl.a.,  at det er afgørende vigtigt, at de erhvervstilskud, der ydes over Landskassen i stigende grad skal omlægges til udviklingsorienterede tilskud, der kan skabe vækst og nye erhverv i stedet for blot passivt at opretholde ikke rentable virksomheder.

Samme strategi fremgår af den rapport, Uden Erhvervsudvikling . ingen Velfærdsudvikling., som Fællesudvalget vedr. erhvervsudvikling i Grønland, netop har afgivet til Landsstyret og Den danske Regering.

Men en sådan omlægning kan ikke gøres fra den ene dag til den anden. Men jeg kan nævne, at indenfor specielt turisme og erhvervsfremmeordningerne rettet mod landbaseret erhverv, herunder råstofsektoren er tilskuddene fra Landskassen i princippet udviklingsorienterede, men som bekendt tager det tid at udvikle et forholdsvis nyt erhverv som turismen for ikke at tale om at få nye mineraludvindingsprojekter  op at stå.

Som konkrete eksempler på nye, direkte indtægtsmuligheder til Landskassen kan nævnes, at der sidste år blev indført en afgift på 300 kr. pr. krydstogtpassagerer. Ligeledes kan nævnes afgifter for trofæjagt. Disse afgifter indbringer i dag kun mindre beløb set i forhold til Landskassens samlede udgifter, men afgiften på krydstogtpassagerer forventes dog at indbringe 3 mio. kr. både

i år og i 2004.

På turismeområdet ser Landsstyret også andre muligheder for at øge indtægterne. I forbindelse med udvikling af turisme i Nationalparken og f.eks. de mange, der ønsker at krydse indlandsisen, er der potentielt muligheder for at indføre afgifter. Det er også Landsstyrets opfattelse, at trofæjagt med årene kan blive en større indtægtskilde både for fangere/outfittere og for Landskassen end tilfældet er i dag.

Landsstyret har i et svar på et andet medlemsforslag fra Ole Dorph, der også førstebehandles i dag, om indførelse af afgifter i forbindelse med arealkoncessioner eller eksklusivret til benyttelse af et afgrænset område til f.eks. turismeaktiviteter lovet at se nærmere på muligheden for at fremsætte et forslag til lov herom på Landstingets efterårssamling 2004.

I Landsstyrets svar på samme medlems forslag om at afsætte 100 mio. kr. i Landstingets finanslov for 2004 og tilsvarende i de efterfølgende overslagsår til udbygning af erhvervslivet har Landsstyret nærmere redegjort for det udredningsarbejde, der vil blive sat i værk på baggrund af Selvstyrekommissionens anbefalinger sammenholdt med anbefalingerne i Fællesudvalget vedr. Erhvervsudvikling i Grønland, der netop har offentliggjort sin rapport .Uden erhvervsudvikling . ingen erhvervsudvikling.. Landsstyret forventer, at også dette arbejde på længere sigt vil medføre øgede indtægter for både samfundet og Landskassen.

I beslutningsforslaget henvises til, at der findes fiskearter langs kysten, som i dag ikke bliver udnyttet. Landsstyret skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der i forbindelse med indgåelsen af den nye fiskeriprotokol med EU er det aftalt, at der skal bruges 3,750 3,700 mio. kr. i 2004 til biologiske undersøgelser af hidtil ikke udnyttede arter. Disse penge står på samme konto i finanslovforslaget (50.01.03) som 1,3 mio. kr. til andre undersøgelses- og udviklingsprojekter indenfor fiskeri og fangst .

Landsstyret skal endvidere henvise til den debat, Landstinget senere på denne samling skal have i forbindelse med behandlingen af redegørelsen om en skatte- og afgiftsreform (pkt. 15).

Landsstyret mener således, at de intentioner, der ligger i medlemsforslaget er fuldt ud tilgodeset med de initiativer, Landsstyret allerede har igangsat eller har planlagt Men Landsstyret ser ingen grund til, at forslaget i den meget generelle form, det har, vedtages, og skal derfor under henvisning til ovenstående indstille det til forkastelse.

7. november 2003                                                                                           UKA 2003/110

Allanik aningaasassarsiorfiusinnaasunik ujartuinissaq pillugu Naalakkersuisut peqqu­nissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

Akissuteqaat

(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Siullermeernera

Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa Naalakkersuisunit qutsatigineqassaaq, tassuunatigut pisortat sullissinerisa pitsaassusia atugarissaarnerullu pigiinnarnissaa pitsaanerulersinnissaalu anguniarlugit Nunatta Karsianut isertitassanik amerlanerusunik pissarsiniarnissap pisariaqartinneqarnerata Naalakkersuisunit arajutsisimaneqannginerata nassuiaateqarfiginissaanut Naalakkersuisut periarfisseqqinneqarmata.

Nunatta Karsianut isertitat pissarsiarineqarsinnaapput toqqaannartumik akileraarutitigut akitsuutitigullu isertitat annertunerulersinneqarnerisigut imaluunniit toqqaannanngikkaluamik inuussutissarsiutitigut ineriartortitsinissap kajuminnarnerulersinneratigut, taamaasilluni tassuuna inuiaqatigiit isertitaat amerlanerulersinniarlugit  aamma Nunatta Karsianut akileraarutitigut isertitat amerlanerulersinnerisigut.

Soorunami Naalakkersuisut kissaatiginartinnerpaavaat inuiaqatigiinni suliniutit annertusisinneqarnerisigut isertitat amerlanerusut pilersinneqarnissaat. Tamatumani inuussutissarsiutinut sinaakkutassat pitsaanerusut ineriartornermik pilersitsissutaasinnaasut pisariaqartinneqarput suliffeqarfinnut taamalu aamma Nunatta karsianut akileraarutaasartut amerlanerulernerisigut amerlanerusunik isertitsissutaasussat. Taamatut iliuuseqarneq aamma pingaarnertut anguniagaavoq Inuussutisssarsiutinik siuarsaaneq pillugu nassuiaammi, Inatsisartunut upernaakkut 2002-mi katersuunnermi saqqummiunneqartumi tamatumalu kingorna Naalakkersuisut iliuusissanut pilersaarusiaanni juni 2002-meersumi.

Taakkunuuna ilaatigut takuneqarsinnaavoq inuussutissarsiutinut tapiissutit Nunatta Karsianit tunniunneqartartut suliffinnik imminnut akilersinnaanngitsunik iliuuseqarani piuinnartsitsinermut taarsiullugu inuussutissarsiutinut sammititamik tapiissutinut inuussutissarsiutinik ineriartortisinermik nutaanillu pilersitsissutaasinnaasunut allanngortikkiartuaarnissaat aalajangiisuusumik pingaaruteqartoq.

Taamatut iliuuseqarneq Kalaallit Nunaanni Inuussutissarsiornermut ineriartortitsinermut ataatsimut ataatsimiititaliap nalunaarusiaatigut, Inuussutissarsiornikkut ineriartortitsisoqartinnagu  atugarissaarnikkut ineriartortoqarsinnaanngilaq, Naalakkersuisunut aamma Danskit Naalakkersuisunut tunniunneqaqqammersumi aamma saqqummerpoq.

Kisianni ullormiit ullormut allanngortitsisoqarsinnaanngilaq. Oqaatigisinnaavarali, pingaartumik

takornariaqarnikkut aamma inuussutissarsiutinik siuarsaaniarluni aaqqissuussinikkut inuussutissarsiutinut nunamiittunut sammititsisoqartoq, tassunga ilanngullugit aatsitassarsiornermut tunngasuni Nunatta Karsianit tapiissutit tunngaviatigut ineriartortitsinermut sammitinneqarmata, naluneqanngitsutulli takornariaqarnikkut inuussutissarsiummik nutaajukannersumik ineriartortitsiniarneq aammalumi aatsitassanik iluaqutiginninniarluni pilersaarutinik nutaanik pilersitsiniarnerit sivisuumik ingerlanneqartariaqarput.

Nunatta Karsianut toqqaannartumik isertitsinissamut periarfissani nutaani aalajangersimasumik assersuutitut taaneqarsinnaavoq, umiarsuarni takornariartaatini ilaasumut ataatsimut 300 kroninik akitsuummik siorna atortuulersitsineq. Taamatuttaarlu tammajuitsussarsiorluni piniarnermi akitsuutit oqaatigineqarsinnaapput. Akitsuutit taakku Nunatta Karsiata aningaasartuutaanut tamarmiusunut sanilliullugit ullumikkut annikitsuinnarnik isertitsissutaasarput, taamaattoq umiarsuarni takornariartaatini ilaasunut akitsuutit ukioq manna aamma 2004-mi 3 mio. kroninik isertitsissutaassasut naatsorsuutigineqarpoq.

Takornariaqarnerup tungaatigut amerlanerusunik isertitsinissami periarfissat allat aamma Naalakkersuisunit isiginiarneqarput. Nunami allanngutsaaliugassatut immikkoortitami takornariartitsinerup annertusaavigineqarneranut atatillugu aamma assersuutigalugu sermersuaq ituillugu angalarusuttorpassuit akitsuusivigineqartalernissaat periarfissaasinnaavoq. Aamma Naalakkersuisut isumaqarput tammajuitsussarsiorluni piniarneq ukiut ingerlanerini piniartunut/takornarissanillu sullissisunut taamalu aamma Nunatta Karsianut ullumikkorninngarnit annertunerusumik isertitsissutaasalersinnaasoq.

Inatsisartunut ilaasortap Ole Dorphip siunnersuutaanut allamut, tassalu nunaminertanik atuinissamut akuersissummik pissarsinermut immikkulluunniit ingerlatamut piffissamut killilikkamut nunaminertamik kisimiilluni atuisinnaatitaanissaannut atatillugu akitsuutinik eqqussisinnaanermik, ullumikkut aamma siullermeerneqartumut,  Naalakkersuisut akissumminni neriorsuutigisimavaat tamanna pillugu Inatsisartut 2004-mi ukiakkut ataatsimiinneranni inatsisissatut siunnersuummik saqqummiussisinnaanissamut periarfissat sukumiinerusumik misissorneqassasut.

Ilaasortap taassuma inuussutissarsiutit annertusaavigineqarnissaannut 2004-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisaanni 100 mio. kroninik ukiunilu tulliuttuni missingersersuusiorfiusuni taamaaqataannik immikkoortitsisoqartarnissaanik siunnersuutaanut Naalakkersuisut akissutaanni qulaajaaniarluni sulinissaq, Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat kaammattuutaat Kalaallit Nunaanni Inuussutissarsiornermut ineriartortitsinermut ataatsimut ataatsimiititaliap nalunaarusiaatigut saqqummiunneqaqqammersukkut     Inuussutissarsiornikkut ineriartortitsiso­qartinnagu  atugarissaarnikkut ineriartortoqarsinnaanngilaq- kaammattuutit ilanngullugit, tunngavigalugit aallartinneqartussaq sukumiinerusumik Naalakkersuisunit nassuiaaffigineqarsimavoq. Sulineq taanna piffissami ungasinnerusumi inuiaqatigiinnut Nunattalu Karsianut amerlanerusunik isertitaqartalernermik aamma nassataqassasoq Naalakkersuisut naatsorsuutigaat.

Aalajangiiffigisassatut siunnersuummi innersuutigineqarpoq sinerissami aalisagaqartoq allanik ullumikkut iluaqutigineqanngitsunik. Tassunga atatillugu Naalakkersuisut mallugeqqussavaat aalisarneq pillugu protokolip nutaap EU-mik isumaqatigiissutigineqarneranut atatillugu aalisakkat manna tikillugu iluaqutigineqanngitsut biologinit misissuiffigineqarnissaannut 2004-mi 3,750 mio. kronit atorneqassasut isumaqatigiissutigineqarsimasoq. Aningaasat taakku  aningaasanut inatsissatut siunnersuummi konto (50.01.03)-miipput 1,3 mio. kr.-nik annertussuseqarlutik aalisarnermut piniarnermullu tunngasunut misissuinernut ineriartortitsinernullu suliniutinut atugassaallutik.

Akileraartitseriaatsip akitsuusersueriaatsillu iluarsartuuteqqinneqarnissaannut nassuiaatip (imm.15) oqaluuserineqarnissaanut atatillugu katersuunnermi matumani kingusinnerusukkut Inatsisartut oqallinnissaat aamma Naalakkersuisut innersuutigissavaat.

Taamaattumik ilaasortap siunnersuutaani anguniarneqartut suliniutitigut Naalakkersuisut aallartereersimasaasigut pilersaarutigisaatigulluunniit tamakkiisumik isumagineqareersut Naalakkersuisut isumaqarput. Siunnersuutip tamanut tunngasutut iluseqarluni akuersissutigineqarnissaa Naalakkersuisut tunngavissaqartinngilaat, taamaattumillu siuliani oqaatigineqareersut allassimasut innersuutigalugit itigartinneqarnissaa inassutigissallugu.