Partiit oqaaseqaataat(IA)-1

UPA2003/49.1

                      21.marts 2003

                      Agathe Fontain

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremkomme med et forslag, så brandmændenes uddannelsesniveau kan leve op til lovkravet. Ifølge en redegørelse er der her og nu behov for et beløb svarende til 8 mio. kr. Derudover skal der afsættes yderligere 2,5 mio. kr. i budgetoverslagsårene til formålet. Af hensyn til landets økonomi bør det ske over en periode på tre år.

( Landstingsmedlem Per Berthelsen)

Inuit Ataqatigiit mener, at brandtjenesten i vort land er af yderste vigtighed, ligeledes mener vi, at uddannelsen af brandmænd er vigtig. Veluddannede brandmænd kan medvirke til redning af menneskeliv.

I dag er vi afhængige af  frivillige brandmænd. Når men er vidende om arbejdets vigtighed, skal myndighedernes opgave være at give dem en kvalificeret uddannelse, som svarer til dagens krav.

En af forudsætningerne for at blive uddannet som brandmand er, at disse også skal være uddannede som frømænd i søredningstjenesten.

Det er nødvendigt at passe på brandudstyr og forskellige kemikalier, og viden om disse er også nødvendig.

Forslagsstilleren oplyser med baggrund i Indenrigskontorets redegørelse, at der i dag mangler op imod 10 mio. kr.

Derfor vil vi med spænding vente på planerne fra Direktoratet for Infrastruktur og Boliger med hensyn til planlægningen af brandmændenes fremtidige uddannelse, og vi forventer, at der ikke bruges for lang tid til planlægningen.

Såfremt uddannelsen af brandmænd ikke skal forhales, er det nødvendigt med en kortsigtig planlægning.

Inuit Ataqatigiit mener, at nytænkning er nødvendig under arbejdet for en fremtidig brandtjeneste

De gamle vaner og traditioner i dag viser, at de unges interesse daler.

Ligeledes mener vi, at der bør tages op til vurdering, at der kan skabes samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner for bedre at udnytte uddannelserne mere bredt, eksempelvis Jern‑ og Metalskolen. Med hensyn til forbedringer af brandudstyret, kan man forestille sig, at uddannelser til vedligeholdelse og en udvikling af brandudstyret kan foregå med deltagelse af uddannelsesinstitutionerne.

Når man ser på den de nuværende forhold, er der kun få fuldtidsbeskæftigede brandchefer på kysten. Derfor kan blandt andet kravene og de mål, der er i forordningen, ikke uden videre opfyldes. Inuit Ataqatigiit mener, at stillingen som brandchef i fremtiden bør være på fuldtid, således at en forebyggelsesarbejde kan blive muliggjort for eksempel på skolerne o.a.

Vi er enige med forslagsstilleren om, at det vil være hensigtsmæssigt at få forholdet bragt i orden over en periode på tre år.

                      UPA2003/49.1

                      21.marts 2003

                      Agathe Fontain

Qatserisartut ilinniartitaanerata inatsisitigut piumasaqaatinut naapertuutilernissaa anguniarlugu Naalakkersuisut siunnersuummik saqqummiusseqqullugit Inatsisartunit peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartuni aalajangigassamik siunnersuut. Nassuiaassiaq malillugu massakorpiaq pisariaqartinneqarput aningaasat 8 mio. kr.‑nit nalingi. Taakua saniatigut ukiunut missingersuusiorfiusunut siunertamut tassunga aammmattaaq illuartinneqartassapput 2,5 mio. kr.‑nit. Nunap aningaasaqarnera eqqarsaatigalugu taama illuartitsinisaaq ukiut pingasut ingerlaneranni pisinnaasariaqarpoq.

( Inatsisartunut ilaasortaq Per Berthelsen)

Qatserisartoqarnera Kalaallit Nunatsinni pingaaruteqarluinnartuusoq Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut, taamatuttaaq qatserisartut ilinniartitaanerat pingaartipparput. Qatserisartut ilinniarluarsimanerat inuit inuunerannik annaassisinnaanermik kinguneqarsinnaasarpoq.

Ullumikkut namminneq piumasuseq aallaavigalugu qatserisartuusut  isumalluutigaagut. Ilinniarluarsimassuunissalli ullutsinnut naleqquttoq pisortanit isumagineqartariaqarpoq, suliaasa pingaasusaat ilisimagaanni.

Qatserisartut ilinniartitaanerat allaat imaani annaassiniarnermi aqqartartutut ilinniagaqarsimanermik piumasaqaateqartarpoq.

Qatserinermi atortut akuutissallu assigiinngitsut paarisassaapput, ilisimaarinissaallu pisariaqartuulluni.

Siunnersuuteqartup Nalunaarusiamiit Nunap Iluanut allaffeqarfiata nassuiaataa tunngavigalugu oqaatigaa  aningaasat katillugit 10 mill. kr.‑it tungaanut amigaatigineqartut.

Taamaattumik Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfiup pilersaarutai, tassa qatserisartut ilinniartitaasarnissaasa ukuini aggersuni pilersaarusiornissaa pissangagalugu utaqqissavarput, naatsorsuutigaarpulli piffissaq sivisunngitsoq pilersaarusiornermut atorneqassasoq.

Qatserisartummi ilinniartitaanerata kinguartoornera sivitsortuussanngippat piffissaq sivikitsoq pilersaarusiornermut atorneqartariaqarpoq.

Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu periutsimik nutaamik eqaarsarluni  qatserisartoqarneq suliarineqartariaqartoq Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut.

Ullumikkut periuseq pisoqalisutut taaneqarsinnaasoq inuusuttuniit soqutiginninnerup annikilliartorneranik takutitsivoq.

Aammattaaq ilinniartitsinerni tamakkiinerusumik atorluaasinnaaneq eqqarsaatigalugu ilinniarfiit allat suleqatiginerisigut, tamakku ingerlanneqartarnissaat nalilersorneqartariaqarsoraarput, soorlu Saviminilerinermut Ilinniarfik allallu eqqarsaatigalugit. Qatserisartoqarnermimi aamma atortuutit pitsanngorsarnissaat eqqarsaatigalugit takorloorneqarsinnaammat ilinniarfiit peqataatinneqarnerisigut atortuutit aserfallatsaalineri nutaanillu ineriartortitsinerit ingerlanneqarsinnaasut.   

Maanna ingerlariaaseq qiviassagaanni sinerissami qatserisartut naalagai ulloq naallugu atorfeqartut ikittuinnaapput. Taamattumillu ilaatigut piumasaqaataasut peqqussutitigullu anguniakkat imaaliallaannarlutik naammassineqarsinnaassanatik. Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut siunissami pisortatut atorfik ulloq ilivitsuusariaqaraluartoq, taamalilluni aamma pinaveersaartitsinikkut soorlu atuarfinni assigisaannilu sulinissat periarfissaqarfigineqarnerulissagaluarmata.

Siunnersuuteqartoq isumaqatigaarput oqarmat pissutsit ukiuni pingasuni sivisussilimmi iluarsiartuaartinneqarnissaat naapertuutissasoq.