Partiit oqaaseqaataat(Atassut)-1

                      UPA03/58

                                                                                                             19.03.03

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges til at tage initiativ til ændring af folkeskolens ældste klasser, således at der kan udbetales uddannelsestilskud til samtlige folkeskoleelever i de ældste klasser med virkning fra skoleåret 2004/2005.

(Landstingsmedlem Isak Davidsen, ATASSUT).

Isak Davidsen har foreslået, at der udbetales uddannelsestilskud til samtlige elever fra 9. klasse og opefter, til hvilket ATASSUT efter nøje gennemgang har følgende at bemærke:

Det er rigtigt som Isak Davidsen siger, at der er noget skævt i, at kun en del af de ældste elever får uddannelsestilskud, ikke mindst fordi de netop i den alder begynder at lære at håndtere deres økonomi, og at elever med forældre, der har større end 280.000 kr. i indtægter ikke modtager uddannelsesstøtte, således at mange unge skal igennem en meget sværd periode, og at disse føler sig svigtede.

Landsstyret har i sin afvejning af forslaget bl.a. begrundet b, at uddannelsesstøtten er blevet indført for 25 år siden for at afværge, at mindre bemidlede forældre tager deres børn ud af skolen for at tjene penge i stedet for, og fordi denne støtte aldrig har været tænkt som noget der kommer direkte  i barnets lommer, og som ikke var tænkt som noget vedkommende skulle kunne bruge efter sit eget behov.   

Men realiteterne er, at de fleste ældste elever selv bestemmer, hvad de vil bruge pengene til, og det er også en realitet, at forældrene ikke tager deres børn ud af folkeskolen for at få dem til at tjene penge, men derimod har langt de fleste forældre i vort land den indstilling, at deres børn skulle passe godt på deres skolegang, også selv om de udtalte problemer gør hvad de kunne.

Derfor vil vi fra ATASSUT opfordre Landsstyret til, at de vurderer grundigt, hvilke grundlag vi i øjeblikket bruger for at give uddannelsesstøtten og opfordrer dem til at finde en mere tidssvarende ordning.

Vores opfordring er begrundet i, at eleverne ikke alene lærer at styre deres egen økonomi, men fordi de også får gavn af det i deres uddannelse.

Det er almindelig kendt, at elever med visse forsømmelsestimer mister deres berettigelse til at modtage uddannelsesstøtte, og kun gennem deres påpasselighed kan opnå uddannelsesstøtten igen, derfor lærer eleverne ikke alene at kunne styre deres økonomi, men også for at passe på deres ansvarsomr åde.

Det er lige så velkendt, at elever under uddannelse modtager deres støtte uanset forældrenes indtægter, hvorfor vi fra ATASSUT opfordrer Landsstyret til at vurdere uddannelsesstøtten under et, ligesom vi håber, at de medtager vore betragtninger i ATASSUT under deres overvejelser inden deres forelæggelse af sagen til efteråret.

Med disse bemærkninger, regner vi med, at vi kommer tilbage til det af landstingsmedlem Isak Davidsen fremførte forslag, men at vi i ATASSUT ikke støtter forslaget i den form, som det er fremkommet. 

ATASSUT  UPA03/58

Jensine Berthelsen                                                                                          19.03.03

Ukioq atuarfiusoq 2004/2005 aallarnerfigalugu meeqqat atuarfianni klassini qullerni atuartut tamarmik atuarnermut tapiissutinik pissarsisalersinnaaqqullugit meeqqat atuarfianni klassini qullerni atuartut atuarnermut tapiiffigineqartarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 5‑ip, 28. oktober 1982‑imeersup allanngortinneqarnissaata sulissutigineqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq, Isak Davidsen, ATASSUT)

Atuartut angajulliit assigiimmik pineqarlutik 9. klassimiit atuarunnaarnissamik tun‑gaanut tapisiaqartinneqartalernissaannik ATASSUT sinnerlugu Inatsisartuni ilaasortap Isak Davidseip siunnersuutaa ATASSUT‑mit oqaluuserilluareerlutigu imatut oqaaseqarfigissavarput.

Ilumoorpoq Isak Davidsenip tunngavilersuineratut atuartut angajulliit ilaasa tapisisarnerat ilaasalu tapisisannginnerat ippinnartoqartoq, pingaartumik taamatut ukiullit aningaasanik aqutsisinnaanissaminnut ilinnialeruttorfianni angajoqqaat 280.000 kronit sinnerlugit isertitallit qitornaasa tapisiaqartinneqartannginnerat inuusuttuarannguit amerlaqisut atugaliuutigisaraat, minitaasutullu misigisimasartut.

Naalakkersuisut siunnersuummut itigartitsinerminni tunngavilersuutigaat ukiut 25‑it matuma siorna tapiisarneq eqqunneqarmat siunertanut ilaasimasoq ilaqutariit aningaasaqarniarnikkut ilungersunartorsiornerusut meeqqaminnik aningaasarsiortinniarlugit atuarunnaarsitsinnginnissaat, aammalu tapiissutit taakku meeqqamut kaasarfimmiusssatut alatulluunniit tapiissutitut atuartup nammineerluni atorsinnaasaatut tunniunneqartassasoq isumaasimanngitsoq.

Piviusorli ullumikkut tassaavoq atuartut angajulliit tapisisartut amerlanerpaartaasa namminneerlutik tapisiat taakku sumut atorusunnerlugit ileqqaarusunnerlugilluunniit aalajangertarmassuk, aammattaaq piviusoq ulumikkut imaappoq atuartut angajulliit piffissaanngitsukkut atuarfimmit aniseriarlugit aningaasarsiortussatut isumalluutiginiarlugit angajoqqaat qitornaminnik atuarunnaarsitsisartut tusarsaangilluinnarmata, illuatungaanili nunatsinni angajoqqaat amerlanerpaat immaqaluunniimmi tamarluinnarmik qitornamik atuarnermik paarsilluarnissaat pingaartitsinissaallu siunertaralugu aningaasatigut tamaviaaraluaruniluunniit qasusuillutik tapersersuiuartuupput.

Taamaammat ATASSUT‑ip tungaanit Naalakkersuisut kaammattussavagut atuartunut angajullernut tapisiaqartitsisarnermut tunngaviusut nalilersoqqeqqulugit, ullutsinnullu naleqqunerusunngorsarnissaanut aqqutissiuusseqqullugit.

Taamatuttaaq ATASSUT‑mit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput atuartut angajulliit tapisitinneqartarnerat isumaginninnermut tunngatikkunnaarlugit ilinniartitaanermut tunngasunngortinneqarsinnaanissaat.

Taamatut kaammattuinitsinnut pissutigaarput atuartut angajulliit aningaasanik nam‑minneq aqutsisinnaanissaminnut ilinniaannaratik aamma akisussaaffimmik ilinniarnerminnut iluaqutigilluarsinnaammatigit.

Naluneqanngilarmi atuartoq tapisisartoq qaammammut nalunaaquttap akunnerini aalajangersimasuni atuanngitsooruni tapisiassani annaasussaasarai, aatsaallu atuarnerminik paarsilluarnermigut tapisiassani pigiinnassallugit qulakkeersinnaasaraa, taamaalillutik atuartut aningaasanik aqutsisinnaaneq kisiat ilinniarnagu aamma suliamik pingaartitsillunilu paarsilluarnissamik ilinniartarput.

Naluneqanngilartaaq atuarfik qimallugu ilinnialernermi tapisiat angajoqqaat isertitaat aallaaviginagit tamanut tunniunneqartartut, tamakku tunngavigalugit ATASSUT‑ip tungaanit Naalakkersuisut meeqqanut tapiissutigineqartartut ataatsimut nalilersuinerminni ukiarulu saqqummiussinissaminni ATASSUT‑mit oqaatigisavut ilanngullugit nalilersussagaat kissaatigaarput.

Taamatut oqaaseqarluta, pineqartup uterfigineqarnissaa naatsorsuutigalugu Inatsisartuni ilaasortap Isak Davidsenip siunnersuutaa taamatut isikkoqarluni akuersaarneqannginnissaa ATASSUT‑mit innersuussutigissavarput.