03EM/01.25.01-139 Inatsisartuni Naalakkersuisunilu il. il. ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat il. il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

10. marts 2003

              FM 2003/123

Forslag til landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. 

              Kapitel 1

Landstingets medlemmer:

Vederlag, omkostningstillæg, boligforhold, rejseudgifter og familieledsagelse

  § 1.  Til medlemmerne af Landstinget ydes der årligt et vederlag svarende til lønramme 35 incl. generelt tillæg med et særligt tillæg på kr. 49.340 i årligt grundbeløb. Vederlaget beregnes  med udgangspunkt i den på AK området pr. 1. april 2002 gældende aftale.

  Stk. 2.  Hvis et medlem af Landstinget  modtager løn eller vederlag fra andre offentlige stillinger eller hverv reduceres landstingsvederlaget, således at den samlede indtægt hidrørende fra offentli‑ge stillinger og hverv ikke overstiger 1,5 gange landstingsvederlaget. Indtægter i medfør af § 6, stk 1‑2 medregnes ikke. Det påhviler medlemmet at informere Landstingets Formandskab om  medlemmets indtægter fra andre offentlige stillinger og hverv. Indberetning skal gives senest 30 dage efter medlemmets indtræden i landstinget, og senest 30 dage efter en ændring af de indberet‑tede indtægtsforhold. 

  Stk. 3.  Til dækning af udgifter i forbindelse med hvervet som medlem af Landstinget ydes der et ikke‑ pensionsgivende omkostningstillæg på kr. 50.000 årligt.

  Stk. 4.  De i stk. 1 og 3 nævnte vederlag og tillæg udbetales månedsvis forud. Regulering af det i stk. 1 nævnte vederlag følger udviklingen indenfor AK forhandlingsområdet. Tillægget efter stk. 3 reguleres een gang årligt ved kalenderårets begyndelse i overensstemmelse med det grønlandske reguleringspristal. Regulering af tillægget efter stk. 3 finder sted første gang i 2004.

  Stk. 5.  For landstingsmedlemmer, der ønsker at tage fast bopæl i Nuuk, stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales husleje efter de til enhver tid gældende regler for beregning af husleje i Grønlands Hjemmestyres udlejningsboliger. Tilsvarende gælder for landstingsmedlemmer, som i forvejen er bosat i Nuuk, men som  under hensyn til varetagelsen af landstingshvervet afbryder hidtidig beskæftigelse eller uddannelse og som følge heraf må fraflytte en tjeneste‑ eller kollegie‑bolig.

  Stk. 6.  Boliger, der er stillet til rådighed for landstingsmedlemmer, skal fraflyttes i forbindelse med ophør af hvervet som landstingsmedlem.

  Stk. 7.  I eftervederlagsperioden anvises en midlertidig bolig. Der betales husleje efter de til enhver tid gældende regler for beregning af husleje i Grønlands Hjemmestyres udlejningsboliger. Boligen skal fraflyttes ved eftervederlagsperiodens ophør.

 

  § 2.  Et landstingsmedlem oppebærer vederlag og omkostningstillæg fra den 1. i den måned, hvor godkendelse af vedkommendes valg finder sted. Hvis medlemmet er indtrådt i anledning af et andet medlems død eller endelige udtræden af Landstinget, oppebæres vederlag fra den 1. i den måned, hvor dødsfaldet eller den endelige udtræden finder sted. Vederlaget og omkostningstil‑lægget ophø rer med udgangen af den måned, hvor medlemskab af Landstinget ophører.

  Stk. 2.  Et medlem af Landstinget, der efter reglerne i Forretningsorden for Grønlands Landsting er bevilget orlov af Landstingets Formandskab, oppebærer ikke vederlag og omkostningstillæg i orlovsperioden. Landstingets Formandskab udarbejder retningslinier for bevilling af orlov. I særlige tilfælde kan bevilling af orlov gøres betinget af afholdelse af de omkostninger, der påløber ved indkaldelse af suppleant.

  Stk. 3.  Har Landstingets Formandskab bevilget orlov til et medlem af Landstinget, optjener vedkommende ikke pensionsanciennitet i orlovsperioden. Et landstingsmedlem, som er bevilget orlov for at hellige sig hvervet som landsstyremedlem, optjener endvidere ikke eftervederlagsan‑ciennitet i orlovsperioden.

  Stk. 4.  Sygdom og fravær i forbindelse med nærtståendes død eller alvorlige sygdom anses som lovligt forfald.

  Stk. 5.  Orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption anses som lovligt forfald.

  § 3.  Tillægget i § 1, stk. 3 dækker udgifter, som et medlem af Landstinget m åtte have i forbin‑delse med hvervet som medlem af Landstinget.

  Stk. 2.  For de medlemmer, der ikke har bopæl i Nuuk, ydes der i forbindelse med Landstingets samlinger fri rejse og logi samt dagpenge efter de for tjenestemænd gældende regler.

  Stk. 3.  Efter ansøgning kan Landstingets Formandskab eller Landstingets formand beslutte, at der i forbindelse med deltagelse i udvalgsmøder eller udvalgsrejser ydes et medlem fri rejse og logi samt dagpenge efter de for tjenestemænd gældende regler.

  Stk. 4.  Landstingsmedlemmer har ret til i hvert kalenderår at foretage orienteringsrejser i Grønland indenfor en beløbsramme på kr.  30.000.  Landstingets Formandskab udarbejder retningslinier for udbetaling af forskud på grundlag af en rejseplan samt regler for afregning indenfor nævnte beløbsramme. Uforbrugte midler indenfor den for et landstingsmedlem til rådighed stående beløbsramme i et kalenderår bortfalder ved årets udgang.

  Stk.5.  I perioden mellem et landstingsvalgs udskrivelse og valgets godkendelse, kan landstings‑medlemmernes rejse ikke betales af Landskassen, medmindre der er tale om rejser til uopsætteli‑ge møder.

  § 4.  For de medlemmer, der ikke har bopæl i Nuuk, ydes der een gang i hvert kalenderår til et landstingsmedlems ægtefælle fri rejse og logi i forbindelse med ledsagelse til en landstingssam‑ling.

  Stk. 2.  Med ægteskab sidestilles 1 års samliv på fælles folkeregisteradresse.

  Stk. 3.  For de medlemmer, der ikke har bopæl i Nuuk, ydes der een gang i hvert kalenderår til et landstingsmedlems hjemmeboende børn under 18 år fri rejse og logi i forbindelse med ledsa‑gelse til en landstingssamling.

  Stk. 4.  Hvis landstingsmedlemmet samtidig er medlem af Landsstyret, ydes der ikke fri rejse og logi til ægtefælle  eller børn i forbindelse med ledsagelse til en landstingssamling.

              Landstingsmedlemmers suppleanter:

Vederlag, omkostningstillæg, rejseudgifter og familieledsagelse

  § 5.  Landstingsmedlemmers suppleanter oppebærer for hver dag, hvor de træder i landstings‑medlemmets sted, 1/365 af vederlaget i § 1, stk. 1. Endvidere oppebærer suppleanten 1/365 af omkostningstillægget i § 1, stk.  3.

  Stk. 2.  Der ydes endvidere suppleanten fri rejse og logi samt dagpenge efter reglen i § 3, stk. 2.

  Stk.3.  Efter ansøgning til Landstingets Formandskab kan der ydes suppleantens ægtefælle og hjemmeboende børn under 18 år, som suppleanten har forældremyndighed over, fri rejse og logi i forbindelse med den landstingssamling, hvor suppleanten indtræder i et landstingsmedlems sted for en periode af mere end 3 ugers varighed. § 4, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

              Kapitel 2

              Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne:

Vederlag, boligforhold, repræsentationsudgifter, rejseudgifter og familieledsagelse

  § 6.  Til Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne ydes der udover vederlaget i § 1, stk. 1 et årligt vederlag svarende til lønramme 39, incl. generelt tillæg. Vederlaget beregnes  med udgangspunkt i den på AS ‑ G området pr. 1. april 2002 gældende aftale.

  Stk. 2. Til Landstingets formand og Landsstyreformanden ydes der et særligt tillæg på kr. 120.930.

  Stk. 3.  Til landsstyremedlemmer, der ikke er medlemmer af Landstinget, ydes et tillæg svaren‑de til vederlaget for landstingsmedlemmer efter § 1, stk. 1.

  Stk. 4.  Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne oppebærer vederlag fra den 1. i den måned, de er valgt og indtil udgangen af den måned, hvor hvervet ophører. Vederlagene udbetales månedsvis forud. Regulering af de stk. 1 ‑3 nævnte vederlag og tillæg følger udviklingen indenfor AS ‑ G forhandlingsområdet.

  Stk. 5.  Landstingets formand og Landsstyreformanden har fri bolig. For de øvrige landsstyre‑medlemmer stilles tjenestebolig til r ådighed, for hvilken der betales husleje efter de til enhver tid gældende regler for beregning af husleje i Grønlands Hjemmestyres tjenesteboliger med beboel‑sespligt.

  Stk. 6.  Landstingets formand og Landsstyreformanden skal fraflytte den fri bolig i forbindelse med ophør af hvervet som henholdsvis Landstingets formand og Landsstyreformand. Boliger, der er stillet til rådighed for de øvrige landsstyremedlemmer skal fraflyttes i forbindelse med ophør af hvervet som landsstyremedlem.

  Stk. 7.  I eftervederlagsperioden anvises en midlertidig bolig. Der betales husleje efter de til enhver tid gældende regler for beregning af husleje i Grønlands Hjemmestyres udlejningsboliger. Boligen skal fraflyttes ved eftervederlagsperiodens ophør. 

  § 7.  Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne er berettiget til at afholde repræsentationsudgifter for Landskassens regning.

  § 8.  Landstingets formands, Landsstyreformandens og landsstyremedlemmernes rejser i egen‑skab af Landstingets formand, Landsstyreformand og landsstyremedlemmer betales af Landskas‑sen.

  Stk. 2.  Kost og logi dækkes efter regning med efterfølgende afregning med Landskassen.

  Stk. 3.  Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne kan under særlige omstændigheder medtage ægtefælle eller samlever på rejser, som indgår i hvervet som Landstingets formand, Landsstyreformand og landsstyremedlem. § 8, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

  Stk. 4.  Der ydes fri rejse til Nuuk til et landsstyremedlems ægtefælle, som vælger at bo i hjembyen udenfor Nuuk, to gange i hvert kalenderår. § 4, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

  Stk. 5.  Der ydes endvidere fri rejse til Nuuk til et landsstyremedlems hjemmeboende børn under 18 år med bopæl udenfor Nuuk to gange i hvert kalenderår.

              Kapitel 3

              Landstingets formands, Landsstyreformandens og landsstyremedlemmernes besiddelse af andre hverv

  § 9.  Besidder Landstingets formand, Landsstyreformanden eller et landsstyremedlem ved sin tiltræden andre hverv, skal disse fratrædes.

  Stk. 2.  Ønsker Landstingets formand, Landsstyreformanden eller et landsstyremedlem at bevare nogle af disse hverv, skal vedkommende straks give Udvalget til valgs prøvelse meddelelse herom. Udvalget kan inden 3 uger efter meddelelsens modtagelse nægte pågældende at bevare sådanne hverv.

  Stk. 3.  Landstingets formand meddeler efter udløbet af fristen i stk. 2 Landstinget, hvilke hverv formanden har tilladelse til at varetage. Landsstyreformanden meddeler Landstingets formand, hvilke hverv Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne har tilladelse til varetage.

  Stk. 4.  Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne må ikke, mens de varetager disse hverv, påtage sig nye hverv, medmindre Udvalget til valgs prøvelse giver tilladelse hertil.

              Kapitel 4

              Eftervederlag

  § 10.  Ved fratræden af hvervet som landstings‑ eller landsstyremedlem ydes eftervederlag med et beløb svarende til den pågældendes månedsindtægt efter § 1, stk. 1 ‑ 2 samt § 6, stk 1 ‑ 3.

  Stk. 2.  Eftervederlag ydes 1½ måned for hvert påbegyndt funktionsår, den pågældende sammen‑lagt har haft.

  Stk. 3.  Ved fratræden som landsstyremedlem ydes eftervederlaget for funktionsperioden som landsstyremedlem.

  Stk. 4.  Ved fratræden fra hvervet som landstingsmedlem ydes eftervederlag for funktionsperio‑den som landstingsmedlem.

  Stk. 5.  Eftervederlag efter stk. 1 ydes for mindst tre måneder og højst tolv måneder og udbetales må nedsvis forud.

  Stk. 6.  En landstingssuppleant, som på ubestemt tid er trådt i et landstingsmedlems sted, ydes ved funktionsperiodens ophør eftervederlag med et beløb svarende til den pågældendes dagsve‑derlag efter § 5, stk. 1, 1. pkt.  Eftervederlaget ydes for den periode, hvor suppleanten på ubestemt tid er trådt i landstingsmedlemmets sted.  Eftervederlaget ydes 1 dag for hver 8 funktionsdage, den pågældende har haft. Eftervederlaget udbetales månedsvis forud.

  Stk. 7.  Når eftervederlag har været udbetalt, afkortes eftervederlagsancienniteten for det pågældende hverv. Hvis der er udbetalt maksimalt eftervederlag, nulstilles eftervederlagsancien‑niteten for det pågældende hverv.

  Stk. 8.  Der kan ikke samtidig oppebæres eftervederlag for hvervet som landstingssuppleant og vederlag for hvervet som landstingsmedlem eller landstingssuppleant, og der kan kun udbetales ét eftervederlag for de to hverv. Eftervederlagsancieniteten beregnes på grundlag af den samlede funktionstid i hvervene. Eftervederlag, der ydes på grundlag af en enkelt funktionstid for flere hverv, kan højst ydes 12 måneder.

  Stk. 9.  Landstingets formand oppebærer eftervederlag efter samme regler som landsstyremed‑lemmer. Der kan ikke samtidig udbetales eftervederlag og vederlag for hvervene som formand for Landstinget og landsstyremedlem, og der kan kun udbetales ét eftervederlag for de to hverv. Eftervederlagsancienniteten beregnes på grundlag af den samlede funktionstid i hvervene.

              Kapitel 5

              Vederlag og eftervederlag til ægtefæller og børn

  § 11.  Ægtefællen efter Landstingets formand, Landsstyreformanden, et landsstyremedlem eller et landstingsmedlem, der ved sin død fungerede som sådan, er berettiget til at modtage tre måneders vederlag. Det månedlige vederlag svarer til Landstingets formands, Landsstyreformand‑ens, landsstyremedlemmets eller landstingsmedlemmets månedsindtægt efter § 1, stk. 1 ‑ 2 samt § 6, stk. 1 ‑ 3.

  Stk. 2.  Hvis vedkommende oppebar eftervederlag, er ægtefællen berettiget til at modtage eftervederlaget i den resterende del af eftervederlagsperioden. Ægtefællen er dog højst berettiget til at modtage eftervederlaget i tre måneder.

  Stk. 3.  Hvis Landstingets formand, Landsstyreformanden, et landsstyremedlem eller et lands‑tingsmedlem ikke efterlader sig ægtef ælle, eller hvis den efterladte ægtefælle dør inden udløbet af de tre måneder, i hvilke den pågældende er berettiget til at oppebære vederlag eller efterveder‑lag, indtræder efterladte børn under atten år i retten til vederlag eller eftervederlag, forudsat disse ved den vederlagsberettigedes eller eftervederlagsberettigedes død var undergivet pågældendes forældremyndighed.

              Kapitel 6

              Pension

  § 12. Til tidligere medlemmer af Landsrådet, Landstinget og Landsstyret samt til disses ægtefæl‑ler ydes pension efter reglerne i §§ 13 ‑ 16.

  § 13.  Pensionsretten er betinget af, at den pågældende har bestridt hvervet som landsstyremed‑lem i en eller flere perioder, som sammenlagt udgør mindst 1 år, eller at den pågældende har bestridt hvervet som landstingsmedlem i en eller flere perioder, som sammenlagt udgør mindst 1 år.

  Stk. 2.  Pensionen ydes fra udløbet af den måned for hvilken, der er udbetalt vederlag eller eftervederlag for hvervet, s åfremt den pågældende er blevet 60 år, og ellers fra den 1. dag i måneden efter at denne alder opnås.

  Stk. 3.  Et pensioneret medlem, som påny indtræder i det hverv, fra hvilket pågældende oppe‑bærer pension, oppebærer ikke pension i den periode for hvilken, der udbetales vederlag eller eftervederlag.

  § 14.  Pensionen for landstingsmedlemmer udgør for hvert påbegyndt funktionsår 1/20 af den hø jeste pension, som opnås ved pensionering fra en tjenestemandsstilling i lønramme 31, skalatrin 44. Højeste pension opnås efter 20 års funktionstid.

  § 15.  Pensionen for Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne udgør for hvert påbegyndt funktionsår 1/20 af den højeste pension, som kan opnås ved pensio‑nering fra en tjenestemandsstilling i lønramme 39, skalatrin 52, excl. generelt tillæg. Højeste pension opnås efter 20 års funktionstid.

  § 16.  Ægtefælle‑ og børnepension ydes efter de regler, der gælder for tjenestemæ nd.

  Stk. 2.  Pensionen efter §§ 14, 15 og 16 stk. 1 reguleres efter de regler, der gælder for  tjeneste‑mænd.

  Stk. 3.      Såfremt en person er fratrådt et af de i landstingsloven nævnte hverv inden 1. januar 2004, og er berettiget til opsat pension eller oppebærer pension for et eller flere af disse hverv, kan den samlede pensionsudbetaling højst udgøre den højest mulige pension efter § 15, stk. 1.

  Stk. 4.  Såfremt en person, der oppebærer pension fra et eller flere af de i landstingsloven nævnte hverv, og som er fratrådt hvervet inden 1. januar 2004, også er berettiget til vederlag, løn eller pension fra anden offentlig stilling, reduceres pensionen efter denne landstingslov, således at vederlag, løn og pension tilsammen højst kan udgøre et beløb svarende til den højest mulige pension efter § 15, stk. 1.

  Stk. 5.  Såfremt et tidligere medlem af Landstinget eller Landsstyret er fratrådt hvervet som medlem af Landstinget eller Landsstyret inden 1. januar 2004, og senere bliver valgt til Landstin‑get eller Landsstyret, finder stk. 3 og 4 ikke anvendelse.

  § 17. For medlemmer af Landstinget og landsstyremedlemmer ved landstingslovens ikrafttræden opsættes, med skæringsdato den 31. december 2003, pensionsordninger ifølge landstingslov nr. 11 af 28. oktober 1993 om vederlag m.v. og landstingslov nr. 17 af 7. december 2001 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

  Stk. 2.  Med virkning fra landstingslovens ikrafttræden oprettes i en pensionskasse med sæde i Grønland en privat pensionsordning med løbende udbetaling for medlemmerne af Landstinget og Landsstyret. Pensionsordningen skal omfatte alderspension, ægtefælle‑ og børnepension.

  Stk. 3.  Der ydes et løbende bidrag til den i stk. 2 nævnte pensionsordning på 10 % af det enkelte landstings‑ eller landsstyremedlems vederlag. Endvidere tilbageholdes løbende 5% af det enkelte landstings‑ eller landsstyremedlems vederlag. Det tilbageholdte beløb udgør landstings‑ eller landsstyremedlemmets eget bidrag til den i stk. 2 nævnte pensionsordning.

              Kapitel 7

              Ikke‑landstingsmedlemmers deltagelse i udvalg, nævn og repræsentationer og lignende

  § 18.  Til ikke‑landstingsmedlemmer, der udøver hverv i udvalg, nævn og repræsentationer på hjemmestyrets vegne ydes for hver dag vederlag svarende til 1/365 af det i § 1, stk. 1 nævnte vederlag. Ved mødedeltagelse uden for hjemstedet ydes der tillige fri rejse og logi samt dagpenge efter de for tjenestemænd gældende regler.

  Stk. 2.  Landsstyret kan fastsætte et tillæg til ikke‑landstingsmedlemmer, der varetager et særligt byrdefuldt formandshverv i de i stk. 1 nævnte udvalg, nævn og repræsentationer. Udbetalingen af tillægget sker månedsvist forud og ophører med udgangen af den måned, hvor formandshvervet ophører, eller hvis Landsstyret beslutter, at det skal bortfalde.

              Kapitel 8

              Bemyndigelse

  § 19.  Landstingets Formandskab kan efter forhandling med Landsstyret fastsætte nærmere regler efter denne landstingslov.

Kapitel 9

              Kriminalretlige foranstaltninger

  § 20.  Overtrædelse af § 1, stk. 2, 3.‑4. pkt.,  kan medføre foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland.

Kapitel 10

              Ikrafttræden m.v.

  § 21.  Loven træder i kraft 1.januar 2004.

  Stk. 2.  Samtidig ophæves landstingslov nr. 11 af 28. oktober 1993 om vederlag m.v. til medlem‑mer af Landstinget, Landsstyret m.v. samt pension til tidligere medlemmer af Landsrådet, Landstinget, Landsstyret m.v. og landstingslov nr. 17 af 7. december 2001 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

  Stk. 3.  Aktuelle ydelser og eksisterende rettigheder efter landstingslov nr. 3 af 16. maj 1979 om pensionsordning for tidligere langvarige medlemmer af Grønlands Landsråd og Grønlands Landsting ("Hædersgaveloven") og landstingslov nr. 7 af 14. juli 1982 om pension til tidligere medlemmer af Landsstyret m.v. udbetales dog i samme omfang og efter samme regler som hidtil, indtil rettigheder efter disse bestemmelser ophører.

Grønlands Hjemmestyre, den xx. yy 2003

Hans Enoksen

/

Kaj Kleist

Ulloq 10. marts 2003

                                                                                                                                                       UPA 2003/123

Inatsisartuni Naalakkersuisunilu il. il. ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat il. il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.

                                                                                    Kapitali 1

                                                                                    Inatsisartuni ilaasortat:

Aningaasarsiat, aningaasartuuteqarnermut tapit, ineqarnermut tunngasut,

angalanermi aningaasartuutit ilaqquttanillu ingiallorneqartarneq

  § 1.  Inatsisartuni ilaasortat akissaatit inissisimaffianni 35‑imiittut angeqataannik nalinginnaasu‑mik ukiumut kr. 49.340‑inik tunngaviusumik aningaasartalinnik, immikkut tapinik ilasanik,  ukiumut aningaasarsiaqar‑tinneqassapput. Aningaasarsiat naatsorsorneqassapput AK‑mut isumaqatigiissut ulloq 1. april 2002‑mi atuuttoq aallaavigalugu.

  Imm. 2.  Inatsisartuni ilaasortaq pisortani atorfinnit allanit, atuuffinniluuniit akissarsianik aningaasarsianilluunniit pissarsisarpat, Inatsisartuni ilaasortatut aningaasarsiat, Inatsisartuni ilaasortaanermi aningaasarsiat pisortaneersut atuuffinneersulluunniit ilanngarneqassapput, taamaalilluni pisortani atorfinnit atuuffinnillu katillugit isertitat Inatsisartuni ilaasortaanersiat 1,5‑eriaataannit anginerussanatik. § 6, imm. 1‑2 naapertorlugu isertitat ilanngunneqassanngillat. Ilaasortap pisortani atorfinnit atuuffinnillu allanit isertitani Inatsisartut Siulittaasoqarfiannut paasissutissiissutigisallugit pisussaavoq. Nalunaarutiginninneq ilaasortap Inatsisartuni ilaasor‑tanngorneranit kingusinnerpaamik ullut 30‑it qaangiunneranni, aamma isertitaqarnikkut pissutsit allannguuteqarnerannit kingusinnerpaamik ullut 30‑it qaangiunneranni tunniunneqassaaq.

  Imm. 3.  Inatsisartuni ilaasortatut atuunnermut atatillugu aningaasartuuteqarnermi matussutissa‑nik soraarnerussutisiaqaataasussaanngitsunik ukiumut kr. 50.000‑inik tapisiaqartitsiso‑qassaaq.

  Imm. 4.  Aningaasarsiat tapisiallu imm. 1 3‑milu taaneqartut qaammammut  siumoortu‑mik tunniunneqartassapput. Aningaasarsiat imm. 1‑imi taaneqartut  iluarsiivigineqartarnerisa AK‑mut tunngasumi isumaqatigiinniar‑tarnermi ineriartorneq malittaraat. Imm. 3 malillugu tapisiaq  ukiumut ataasiarluni qaammatisiutit malillugit ukiorisap aallartinnerani nunatsinni akinut iluarsiissut malillugu iluarsiivigineqartassaaq. Imm. 3 malillugu tapisiap iluarsiivigineqarnera siulleq 2004‑mi pissaaq.

  Imm. 5.Inatsisartuni ilaasortat Nuummi aalajangersimasumik najugaqarnissamik kissaateqartut inissaqartinneqassapput, inissianilu Namminersornerullutik Oqartussat attartortittagaanni ineqar‑nermut akiliutinik naatsorsuisarnermi maleruagassat qanoq ilisukkulluunniit atuuttut naapertorlu‑git ineqarnerminnut akiliuteqartinneqassapput. Inatsisartuni ilaasortanut Nuummi najugaqareersu‑nut, Inatsisartunili atuunnerminnik aalussineq pissutigalugu suliffigisaminnik ilinniarnerminnil‑luunniit unitsitsisut taamaalillutillu atorfimmut atatillugu inigisaminnik ilinniar‑tulluunniit ineqarfianni inigisaminnik qimatsisariaqartut pillugit aamma tamanna atuuppoq.

  Imm. 6. Inissiat Inatsisartuni ilaasortanut atugassiissutigineqartut Inatsisartuni ilaasortaaneq atuukkunnaarpat qimanneqassapput.

  Imm. 7. Piffissami ilaasortaajunnaarnersiaqarfimmi utaqqiisaasumik ineqartitsisoqassaaq. Inissi‑ani Namminersornerullutik Oqartussat attartortittagaanni ineqarnermut akiliutit naatsorsorne‑qartarnerinut maleruagassat qanoq ilisukkulluunniit atuuttut naapertorlugit ineqarnermut akiliute‑qartoqartassaaq. Piffissaq ilaasortaajunnaarnersiaqarfik naappat inigisaq qimanneqassaaq.

  § 2.  Inatsisartuni ilaasortaq qaammammi siullermi ullormi taassuma aallaaqqaataani qinigaa‑nerup  akuersissutigineqarfianit   aningaasarsiaqartinneqalerlunilu aningaasartuuteqarnermut tapisiaqartinneqalissaaq. Ilaasortap allap toqunera Inatsisartunilunniit ilaasortatut tunuavinnera pissutigalugu ilaasortaq atuutilersimappat, qaammatip toquffiup ilaasortatulluunniit tunuavif‑fiup aallaqqaataanit aningaasarsiaqartitsisoqalissaaq. Aningaasarsiat aningaasartuuteqarnermullu tapisiat qaammatip Inatsisartuni ilaasortaajunnaarfiup naaneranit atuukkunnaassapput.

  Imm. 2.  Inatsisartuni ilaasortaq Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni maleruagassat naapertorlugit ilaasortatut sulinngiffeqarallarnissamik Inatsisartut Siulittaasoqarfiannit akuersis‑suteqarfigineqartoq‑ aningaasarsianik aningaasartuuteqarnermullu tapisianik piffissami sulinngiffe‑qarallarfimmini pisinnaanngilaq. Inatsisartut Siulittaasoqarfiat sulinngiffeqarallarallar‑nerup akuersissutigineqarnissaanut najoqqutassanik suliarinnissaaq. Immikkut ittumik pisuni sin‑niisussamik aggersaanermut atatillugu aningaasartuutit akilerneqarnissaat sulinngiffeqarallarner‑mik akuersinissamut tunngavissanngortinneqarsinnaavoq.

  Imm. 3.  Inatsisartut Siulittaa‑soqarfiata Inatsisartuni ilaasortaq sulinngiffeqarallarnissamik akuersissuteqarfigippagu piffissami sulinngiffeqarallarnermi pineqartoq soraarnerussutisiassanik katersissanngilaq. Aamma Inatsisartuni ilaasortaq Naalakkersuisuni ilaasortatut atuuffimminik tamakkiisumik aallussiniarnini pissutigalugu sulinngiffeqarallarnissamik akuersissuteqarfigine‑qartoq piffissami sulinngiffeqarallarnermini soraarnerussutisiaqalernissamut katersisinnaanngilaq.

  Imm. 4.  Napparsimaneq qanigisalluunniit toquneranut perululluniluunniit napparsimaneranut atatillugu najuutinnginneq pissuteqavilluni najuutinnginnertut isigineqassaaq.

  Imm. 5.Naartunermut, erninermut meeravissiartaarnermulluunniit atatillugu sulinngiffeqarallar‑neq pissuteqavilluni najuutinnginnertut isigineqassaaq.

  § 3.  § 1, imm. 3‑mi tapisiat Inatsisartuni ilaasortap Inatsisartuni ilaasortatut atuunnermini aningaasartuutigiunnagaanut matussutissaapput.

  Imm. 2.  Ilaasortanut Nuummi najugaqanngitsunut Inatsisartut ataatsimiinnerinut atatillugu angalaneq ineqarnerlu kiisalu  ullormusiat tjenestemandinut maleruagassat atuuttut malillugit akiliussissutigineqassapput.

  Imm. 3.  Qinnuteqaateqarneq tunngavigalugu Inatsisartut Siulittaasoqarfiannit Inatsisartulluun‑niit siulittaasuannit aalajangerneqarsinnaavoq ataatsimiititaliat ataatsimiinnerini ataatsimiititalial‑luunniit angalanerini peqataanermi angalaneq ineqarnerlu kiisalu  ullormusiat maleruagassat tjenestemandinut atuuttut naapertorlugit akiliussissutigineqassasut, kiisalu ullormusiaqartisisoqas‑salluni.

  Imm. 4.  Inatsisartuni ilaasortat qaammatisiutit malillugit ukiut tamaasa kr. 30.000‑inik killilik‑kamik Kalaallit Nunaanni paasisassarsiorlutik angalasinnaatitaapput. Inatsisartut Siulittaasoqarfi‑at  angalanissamut pilersaarusiaq tunngavigalugu siumoorutinik tunniussinissamut kiisalu aningaasanut killigititatut taaneqartut iluini akiliutit utertinneqarnissaannut najoqqutassiussaaq. Qaammatisiutit malillugit ukiumi Inatsisartuni ilaasortamut aningaasanut killiliussanit atunngit‑suukkat ukiup naanerani atuukkunnaassapput.

  Imm. 5.  Piffissami Inatsisartunut qinersinissap nalunaarutigineqarnerata qinersinerullu akuer‑sissutigineqarnerata akornanni Inatsisartuni ilaasortat angalaneri, ataatsimiinnerit kinguartinne‑qarsinnaangitsut pineqarsimanngippata, Landskarsimit akilerneqarsinnaanngillat.

  § 4.  Ilaasortanut Nuummi najugaqanngitsunut   qaammatisiutit malillugit ukiut tamaasa ataasiar‑luni Inatsisartuni ilaasortap aapparisaa Inatsisartut ataatsimiinnerannut atatillugu ingialluinermi angalanermut ineqarnermullu akiliunneqartassaaq.

  Imm. 2.  Aappariinnermut naligititaassaaq inuit aqqisa allattorsimaffianni najugaqatigiittut nalunaarsorneqarluni ukiumi ataatsimi inooqatigiinneq.

  Imm. 3. Ilaasortanut Nuummi najugaqanngitsunut   qaammatisiutit malillugit ukiut tamaasa ataasiarluni Inatsisartuni ilaasortap qitornai 18 inorlugit ukiullit angerlarsimaffimmi najugallit Inatsisartut ataatsimiinnerannut atatillugu ingialluinermi angalanermut ineqarnermullu akiliunne‑qartassapput.

  Imm. 4.  Inatsisartuni ilaasortaq Naalakkersuisuni ilaasortaajutigippat aapparisaa qitornaaluun‑niit Inatsisartut ataatsimiinnerannut atatillugu ingialluinermi angalanermut ineqarnermullu akili‑unneqassanngillat.

                                                                                    Inatsisartuni ilaasortat sinniisussaat:

Aningaasarsiat,aningaasartuuteqarnermut tapit,

angalanermi aningaasartuutit ilaqquttanillu ingiallorneqartarneq

  § 5.  Inatsisartuni ilaasortat sinniisussaat Inatsisartuni ilaasortamut taartaaffitik ullut tamaasa aningaasarsiat § 1, imm. 1‑imi taaneqartut 1/365‑erarterutaannik aningaasarsiaqartinneqassap‑put. Aammattaaq sinniisussaq aningaasartuuteqarnermut  tapisianik § 1, imm. 3‑miittut 1/365‑erarterutaannik tapisiaqartin‑neqassaaq.

  Imm. 2.  Aamma sinniisussaq § 3, imm. 2‑mi maleruagassaq naapertorlugu angalanermut ine‑qarnermullu akiliunneqassaaq kiisalu ullormusiaqartinneqassalluni.

  Imm. 3.  Inatsisartut Siulittaasoqarfiannut qinnuteqarneq tunngavigalugu sinniisussap aappari‑saa qitornaalu angerlarsimaffimmi najugallit 18‑it inorlugit ukiullit, sinniisussallu angajoq‑qaatut o‑qartussaaffigisai, Inatsisartut ataatsimiinnerannut, sinniisussap Inatsisartuni ilaasortaq taarserlugu piffissami sapaatip akunnerinit pingasunit sivisunerusumik ataatsimeeqataaffigisaanut ingiallui‑nerminni angalanermut ineqarner‑mullu akiliunneqarsinnaapput. § 4, imm. 2 aamma taamatut atuutissaaq.

                                                                                    Kapitali 2

Inatsisartut siulittaasuat, Naalakkersuisut siulittaasuat Naalakkersuisunilu ilaasortat:

Aningaasarsiat, ineqarnermut tunngasut, ilassinninnermut aningaasartuutit, angalanermi aningaasartuutit ilaqquttanillu ingiallorneqartarneq

  § 6.  Inatsisartut siulittaasuat, Naalakkersuisut siulittaasuat Naalakkersuisunilu ilaasortat ani‑gaasarsiat § 1, imm. 1‑imi taaneqartut saniatigut akissaatit inissisimaffianni 39‑imiittut, nalingin‑naasumik tapisiaqartinneqartut, angeqataannik ukiumut aningaasarsiaqar‑tinneqassapput. Aningaa‑sarsiat naatsorsorneqassapput AS ‑ G‑mut isumaqatigiissut ulloq 1. april 2002‑mi atuuttoq aallaavigalugu.

  Imm. 2. Inatsisartut siulittaasuannut Naalakkersuisullu siulittaasuannut kr. 120.930‑nik immik‑kut tapisiaqartitsisoqassaaq.

  Imm. 3.  Naalakkersuini ilaasortanut Inatsisartuni ilaasortaanngitsunut Inatsisartuni ilaasortat aningaasarsiaasa § 1, imm. 1‑imi taaneqartut angeqataannik tapisiaqartitsisoqassaaq.

  Imm. 4.  Inatsisartut siulittaasuat, Naalakkersuisut siulittaasuat Naalakkersuisunilu ilaasortat qaammatip qinigaaffimmik aallaqqaataanit qaammatip taamatut atuukkunnaarfimmik naanissaa‑ta tungaanut aningaasarsiaqartinneqassapput. Aningaasarsiat qaammammut siumoortumik tunniun‑neqassapput. Imm. 1 – 3‑mi taaneqartutut aningaasarsiat tapisiallu iluarsiivigineqartarnerisa AS – G‑mi isumaqatigiinniuteqar‑tarfimmi ineriartorneq malittaraat.

  Imm. 5.  Inatsisartut siulittaasuat Naalakkersuisullu siulittaasuat akeqanngitsumik ineqartinne‑qassapput. Naalakkersuisuni ilaasortat sinnerinut atorfimmut atasumik ineqartitsisoqassaaq, taakkununanilu inissiani Namminersornerullutik Oqartussat atorfimmut atasumik pinngitsoorani inigisassatut inigitittagaanni ineqarnermut akiliutinik naatsorsuisarnermi maleruagassat qanoq ilisukkulluunniit atuuttut naapertorlugit ineqarnermut akiliuteqartitsisoqassalluni.

  Imm. 6. Inatsisartut siulittaasuat Naalakkersuisullu siulittaasuat Inatsisartut siulittaasuattut Naalakkersuisullu siulittaasuattut atuukkunnaarunik akeqanngitsumik inigisaminnit nuussapput. Inigisat Naalakkersuisuni ilaasortat sinnerinut inigitinneqartut Naalakkersuisuni ilaasortaajun‑naarnermi qimanneqassapput.

  Imm. 7. Piffissami ilaasortaajunnaarnersiaqarfimmi utaqqiisaasumik ineqartitsisoqassaaq. Inissi‑anut Namminersornerullutik Oqartussat attartortittagaannut ineqarnermut akiliutit naatsorsorne‑qartarnerinut maleruagassat qanoq ilisukkulluunniit atuuttut naapertorlugit ineqarnermut akiliute‑qartitsisoqartassaaq. Piffissaq ilaasortaajunnaarnersiaqarfik naappat inigisaq qimanneqassaaq.

  § 7.  Inatsisartut siulittaasuat, Naalakkersuisut siulittaasuat Naalakkersuisunilu ilaasortat Lands‑karsip akiligaanik ilassinninnermi aningaasartuuteqarsinnaatitaapput.

  § 8.  Inatsisartut siulittaasuata, Naalakkersuisut siulittaasuata Naalakkersuisunilu ilaasortat Inatsisartut siulittaasuattut, Naalakkersuisut siulittaasuattut Naalakkersuisunilu ilaasortatut angalaneri Landskarsimit akilerneqassapput.

  Imm. 2.  Nerisaqarnermut ineqarnermullu aningaasartuutit kingusinnerusukkut Landskarsimit akilerneqartussanngorlugit akiligassaq malillugu matussuserneqartassapput.

  Imm. 3.  Immikkut pissutissaqartillugu Inatsisartut siulittaasuata, Naalakkersuisut siulittaasuata Naalakkersuisunilu ilaasortat  Inatsisartut siulittaasuattut, Naalakkersuisut siulittaasuattut Naalakkersuisunilu ilaasortatut suliaminnut atatillugu angalaneranni aapparisat inooqatigisalluun‑niit angalaqatigineqarsinnaapput. § 8, imm. 2 aamma taamatut atuutissaaq.

  Imm. 4.  Naalakkersuisuni ilaasortap aapparisaanut Nuup avataani illoqarfigisaminiiginnarniar‑luni aalajangertumut qaammatisiutit malillugit ukiut tamaasa marloriarluni Nuummut angalaner‑mut akiliussisoqartassaaq. § 4, imm. 2 aamma taamatut atuutissaaq.

  Imm. 5.  Aammattaaq Naalakkersuisuni ilaasortap qitornaanut 18‑it inorlugit ukiulinnut Nuup avataani angerlarsimaffimmi najugalinnut qaamma‑tisiutit malillugit ukiut tamaasa marloriarluni Nuummut angalaner‑mut akiliussisoqartassaaq.

                                                                                    Kapitali 3

                                                                                    Inatsisartut siulittaasuata, Naalakkersuisut siulittaasuata Naalakkersuisunilu ilaasortat

                                                                                    allanik atuuffeqarsinnaaneri

  § 9.  Inatsisartut siulittaasuat, Naalakkersuisut siulittaasuat Naalakkersuisuniluunniit ilaasortaq ivertinneqarnermi nalaani allanik atuuffeqartoq taakkunannga tunuassaaq.

  Imm. 2.  Inatsisartut siulittaasuata, Naalakkersuisut siulittaasuata Naalakkersuisuniluunniit ilaa‑sortap atuuffiit taakku ingerlatiinnarumallugit kissaatigippagu Qinersinerup Misilinneqarnis‑saanut Ataatsimiititaliaq tamanna pillugu erngerluni nalunaarfigissavaa. Nalunaarutip tiguneraniit sapaatip akunneri pingasut qaangiutinnginnerini pineqartup atuuffimminik taamaattunik ingerlat‑siinnarnissaa ataatsimiititaliap itigartitsissutigisinnaavaa.

  Imm. 3.  Inatsisartut siulittaasuata imm. 2‑mi piffissaliussap naanerata kingorna atuuffiit sorliit ingerlatiinnarnissaannut siulittaasup akuerineqarnera Inatsisartunut nalunaarutigissavaa. Naalak‑kersuisut siulittaasuata, Naalakkersuisut siulittaasuata Naalakkersuisunilu ilaasortat atuuffiit sorliit ingerlatiinnarnis‑saannut akuerineqarnersut Inatsisartut siulittaasuannut nalunaarutigissavaa.

  Imm. 4.  Inatsisartut siulittaasuat, Naalakkersuisut siulittaasuat Naalakkersuisunilu ilaasortat atuuffinnik pineqar‑tunik ingerlatsinermik saniatigut atuuffinnik nutaanik Qinersinerup Misilinne‑qarnissaanut Ataatsimiititaliaq akuersereersimatinnagu tiguseqqusaanngillat.

                                                                                    Kapitali 4

                                                                                    Ilaasortaajunnaarnersiat

  § 10.  Inatsisartuni Naalakkersuisuniluunniit ilaasortatut atuuffimmit tunuarnermi pineqartup § 1, imm. 1 ‑ 2‑mi kiisalu § 6, imm. 1‑ 3‑mi qaammammut isertittagaasa angeqataannik ilaasortaa‑junnaarnersiaqartitsisoqassaaq.

  Imm. 2. Pineqartup katillugu piffissami atuuffigisimasaani ukiup atuuffiup aallartinneri tamaasa qaammatip aappaa qeqqanut naatsorsuullugit ilaasortaajunnaarnersiat tunniunneqartassapput.

  Imm. 3.  Naalakkersuisuni ilaasortatut tunuarnermi piffissaq Naalakkersuisutut atuuffigisimasaq tunngavigalugu ilaasortaajunnaarnersiaqartitsisoqassaaq.

  Imm. 4.  Inatsisartuni ilaasortatut tunuarnermi piffissaq Inatsisartuni ilaasortatut atuuffigisimasaq tunngavigalugu ilaasortaajunnaarnersiaqartitsisoqassaaq.

  Imm. 5.  Imm. 1 malillugu ilaasortaajunnaarnersiat sivikinnerpaamik qaammatinut pingasunut sivisunerpaamillu qaammatinut aqqaneq marlunnut, qaammammut siumoortumik, tunniunneqas‑sapput.

  Imm. 6.Inatsisartuni sinniisussaq, piffissami sivisussusissaa aalajangigaanngitsumi Inatsisartuni ilaasortap atuuffianiilersoq, piffissap atuuffiup naanerani ilaasortaajunnaarnersianik, § 5, imm. 1, oqaaseqatigiit siulliit malillugit, pineqartup ullormut aningaasarsiarisartagaasa angeqataannik ani‑ngaasartalimmik tunineqassaaq. Sinniisussap piffissami sivisussusissaa aalajangigaanngitsumi Inatsisartuni ilaasortamut taartaaffigisimasaanut ilaasortaajunnaarnersiat tuniunneqassapput. Ilaasortaajunnaarnersiat pineqartup ullut arfineq‑pingasukkaarlugit atuuffigisaanut ullormut ataatsimut naatsorsuullugit tunniunneqassapput. Ilaasortaajunnaarnersiat qaammammut siumoor‑tumik tunniunneqassapput.

  Imm. 7.  Ilaasortaajunnaarnersianik tunniussisoqareersimatillugu atuuffimmut pineqartumut ilaasortaajunnaarnersiaqarsinnaaneq sivikillineqassaaq. Ilaasortaajunnaarnersiat anginerpaaffis‑saannik tunniussisoqarsimappat atuuffimmut pineqartumut ilaasortaajunnaarnersiaqarsinnaaneq aningaasartaarutsinneqassaaq.

  Imm. 8. Inatsisartuni sinniisussatut atuuffimmut ilaasortaajunnaarnersianik aamma Inatsisartuni ilaasortatut Inatsisartuniluunniit sinniisussatut atuuffimmut aningaasarsianik ataatsikkut tigusa‑qartoqarsinnaanngilaq, aamma atuuffinnut taakkununnga marlunnut ilaasortaajunnaarnersiummik ataasiinnarmik tunniussisoqarsinnaavoq. Ilaasortaajunnaarnersiaqarnissaq atuuffinni piffissaq atuuffiusoq tamakkerlugu tunngavigalugu naatsorsorneqassaaq. Ilaasortaajunnaarnersiaq atuuffin‑ni arlalinni piffissaq atuuffigisimasaq ataaseq tunngavigalugu tunniunneqartoq sivisunerpaamik qaammatinut 12‑inut tunniunneqarsinnaavoq.

  Imm. 9.  Inatsisartut siulittaasuat Naalakkersuisuni ilaasortanut maleruagassat atuuttut naaper‑torlugit ilaasortaajunnaarnersiaqassaaq. Inatsisartut siulittaasuattut aamma Naalakkersuisuni ilaasortatut atuuffinnut ilaasortaajunnarnersiutinik aningaasarsianillu ataatsikkut pisoqarsinnaan‑ngilaq, aamma atuuffinnut taakkununnga marlunnut ilaasortaajunnaarnersianik ataasiinnarmik tunniussisoqarsinnaavoq. Atuuffinni piffissaq ataatsimut atuuffiusoq tunngavigalugu ilaasortaa‑junnaarnersiaqarsinnaaneq naatsorsorneqassaaq.

 

                                                                                    Kapitali 5

                                                                                    Aapparisat qitornallu aningaasarsiaqartitaaneri ilaasortaajunnaarnersiaqartitaanerilu

  § 11.  Inatsisartut siulittaasuata, Naalakkersuisut siulittaasuata, Naalakkersuisuni ilaasortap Inatsisartuniluunniit ilaasortap taamatut atuutsilluni toqusup aapparisaa qaammatini pingasuni aningaasarsianik tigusisinnaatitaavoq. Qaammammut aningaasarsiat Inatsisartut siulittaasuata, Naalakkersuisut siulittaasuata, Naalakkersuisuni ilaasortap Inatsisartuniluunniit ilaasortap § 1, imm. 1 ‑ 2  kiisalu § 6, imm. 1 ‑ 3 naapertorlugit qaammammut isertittagaasa angeqatigaat.

  Imm. 2.  Pineqartoq ilaasortaajunnaarnersianik tigusartagaqarsimappat piffissap ilaasortaajun‑naar‑nersiaqarfiup sinnerani aapparisaq ilaasortaajunnaarnersianik tigusisinnaatitaavoq. Aappari‑sarli sivisunerpaamik qaammatini pingasuni ilaasortaajunnaarnersianik tigusisinnaatitaavoq.

  Imm. 3.  Inatsisartut siulittaasuat, Naalakkersuisut siulittaasuat, Naalakkersuisuni ilaasortaq Inat‑sisartuniluunniit ilaasortaq aapparisaminik qimataqanngippat, aapparisarluunniit qimataasoq pineqartup aningaasarsianik ilaasortaajunnaarnersianilluunniit tigusisinnaatitaaffigisaani qaam‑matit pingasut qaangiutinngitsut toquppat, qitornat 18 inorlugit ukiullit, ilaasortaajunnaarnersiuti‑nik tigusisinnaatitaasup toqunerani pineqartumit angajoqqaatut oqartussaaffigineqarpata, taakku aningaasarsiaqarsianik tigusisinnaatitaalerlutillu  ilaasortaajunnaarnersianik tigusisinnaatitaalis‑sapput.

                                                                                    Kapitali 6

                                                                                    Soraarnerussutisiat

  § 12.  Landsrådimi, Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortaasimasunut taakkulu aapparisaannut §§‑ ini 13 – 16 maleruagassat malillugit soraarnerussutisiaqartitsisoqassaaq.

  § 13.  Soraarnerussutisiaqarsinnaanermut tunngavigineqassaaq pineqartup Naalakkersuisuni ilaasortatut piffissami ataatsimi arlalinnilluunniit katillugit sivikinnerpaamik ukiumik ataatsimik sivisussusilimmik ingerlatsisimanissaa,   Inatsisartuniluunniit ilaasortatut piffissami ataatsimi arlalinniluunniit, katillugit sivikinnerpaamik ukiumik ataatsimik sivisussusilimmik ingerlatsisi‑manissaa.

  Imm. 2.  Pineqartoq 60‑inik ukioqalersimappat, atuuffimmut aningaasarsianik ilaasortaajunnaar‑nersianilluunniit qaammatip tunniussiviup naanerani soraarnerussutisianik tunniussisoqassaaq, taamaattoqanngippallu ukiut taakku anguneqarnerisa kingorna qaammatip ulluisa siulliannit.

  Imm. 3.  Ilaasortaq soraarninngorsimasoq, atuuffimmut soraarnerussutisiaqarfigisaminut nutaamik atuuteqqilersoq, piffissami, aningaasarsianik ilaasortaajunnaarnersianilluunniit tunnius‑siviusumi soraarnerussutisiaqassanngilaq.

  § 14.  Inatsisartuni ilaasortat soraarnerussutisiaasa ukiut atuuffiit aallartinneri tamaasa naatsor‑suutigalugit atorfilittut atorfimmi akissaatit inissisimaffianni 31, skalatrin 44‑mi soraarnerussuti‑siat qaffasinnerpaaffiattut anguneqartup 1/20‑erai. Soraarnerussutisiat qaffasinnerpaaffissaat  ukiut 20‑it atuutereernermi anguneqassaaq.

  § 15.  Inatsisartut siulittaasuata, Naalakkersuisut siulittaasuata Naalakkersuisunilu ilaasortat soraarnerussutisiaat ukiut atuuffigisat aallartinneri tamaasa soraarnerussutisiat, atorfilittut ator‑fimmi akissaatit inissisimaffianni 39, skalatrin 52‑mit soraarninngornermi, tamanut atuuttumik tapisiat ilanngunnagit,  soraarnerussutisiat qaffasinnerpaaffiattut anguneqartup 1/20‑erai. Soraar‑nerussutisiat qaffasinnerpaaffissaat  ukiut 20‑it atuutereernermi anguneqassaaq.

  § 16.  Aapparisamut qitornanullu soraarnerussutisiat maleruagassat tjenestemandinut atuuttut naapertorlugit tunniunneqassapput.

  Imm. 2. §§‑ it 14, 15 aamma 16 imm. 1, malillugit soraarnerussutisiat maleruagassat tjeneste‑mandinut atuuttut naapertorlugit iluarsiivigineqartassapput.

  Imm. 3.Inatsisartut inatsisaanni taaneqartutut atuuffiit ilaannit ataatsimit ulloq 1. januar 2004 nallertinnagu inuk tunuarsimappat, atuuffimmullu tassunga atuuffinnulluunniit taakku ilaannut arlalinnut soraarnerussutisianik katersukkanik soraarnerussutisiaqarsinnaatitaappat soraarnerussutisia‑qarpalluunniit, soraarnerussutisiatut katillugit tunniunneqartut § 15, imm. 1 malillugu soraarnerussutisiarineqarsinnaasut qaffasinnerpaaffiattut taamaallaat angissuseqarsin‑naapput.

  Imm. 4.Inatsisartut inatsisaanni taaneqartunit  atuuffimmit atuuffinnilluunniit arlalinnit inuk soraarnerussutisiaqartoq, ullorlu 1. januar 2004 nallertinnagu atuuffimminit tunuarsimasoq, pisortani atorfimmit allamit aningaasarsiaqarsinnaatitaappat, akissarsiaqarsinnaatitaappat soraarnerussutisiaqarsinnaatitaappalluunniit, Inatsisartut inatsisaat una malillugu soraarnerussuti‑siai ilanngarneqassapput, taamaalilluni aningaasarsiat, akissarsiat soraarnerussutisiallu katillutik § 15, imm. 1 malillugu soraarnerussutisiarineqarsinnaasut qaffasinnerpaaffiattut taamaallaat angissuseqarsinnaanngorlugit.

  Imm. 5.Inatsisartuni Naalakkersuisuniluunniit siusinnerusukkut ilaasortaasimasoq ulloq 1. januar 2004 nallertinnagu Inatsisartuni  Naalakkersuisuniluunniit ilaasortatut atuuffimminit tunuarsimappat, kingusinnerusukkullu Inatsisartunut Naalakkersuisunulluunniit qinigaappat, imm. 3 aamma  imm. 4 atorneqassanngillat.

  § 17. Inatsisartut inatsisaata atortuulersinneqarnerani Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasorta‑nut, aningaasarsiat il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 11 28. oktober 1993‑imeersoq aamma Inatsisartuni Naalakkersuisunilu il.il. ilaasortatut aningaasarsiaqartitaanerat il.il. pillugit Inatsisar‑tut inatsisaat nr. 17 7. december 2001‑imeersoq naapertorlugit soraarnerussutianik aaqqissuussi‑nerit ulloq 31. december 2003 killigalugu katersukkatut inissinneqassapput.

  Imm. 2. Inatsisartut inatsisaata atuutilerfianit atuutilersumik soraarnerussutisiaqarnermut aaqqissuussinermik inunnut ataasiakkaanut naatsorsuussamik soraarnerussutisiaqarfimmi Kalaallit nunaanniitumi Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortanut ingerlaavartumik tunniussi‑sarfimmik pilersitsisoqassaaq. Soraarnerussutisiaqarnermik aaqqissuusivimmut ilaatinneqassap‑put utoqqalinermi soraarnerussutisiat, aapparisap qitornallu soraarnerussutisiaat.

  Imm. 3. Imm. 2‑mi soraarnerussutisiaqarnermik aaqqissuussinermut taaneqartumut Inatsisartuni Naalakkersuisuniluunniit ilaasortap ataatsip aningaasarsiaasa 10%‑iinik ingerlaavartumik tunniussisoqartassaaq. Aammattaaq Inatsisartuni Naalakkersuisuniluunnit ilaasortap ataatsip aningaasarsiaasa 5%‑iinik ingerlaavartumik ilanngaassuisoqartassaaq. Aningaasat ilanngaatigine‑qartartut tassaapput Inatsisartuni Naalakkersuisuniluunniit ilaasortap soraarnerussutisiaqarnermik aaqqissuussinermut imm. 2‑mi taaneqartumut nammineerluni akiliutai.

                                                                                    Kapitali 7

                                                                                    Inatsisartuni ilaasortaanngitsut ataatsimiititaliani, nævnini, sinniisoqarfinni

                                                                                    taamaaqataannilu peqataaneri

  § 18.  Inatsisartuni ilaasortaanngitsunut ataatsimiititaliani, nævnini sinniisoqarfinnilu Namminer‑sornerullutik Oqartussat sinnerlugit atuuffimmik isumaginnittunut ullormut ataatsimut aningaa‑sarsianik § 1, imm. 1‑imi taaneqartut 1/365‑erarterutaannik aningaasarsiaqartitsisoqassaaq. Aammattaaq najugarisaq qimallugu ataatsimiinnermut peqataanermi angalanermut ineqarnermul‑lu akiliussisoqassaaq kiisalu ullormusianik maleruagassat tjenestemandinut atuuttut naapertorlugit tunniussisoqartassaaq.

  Imm. 2.  Inatsisartuni ilaasortaanngitsunut ataatsimiititaliani, nævnini sinniisoqarfinnilu imm. 1‑imi taaneqartuni immikkut annertuumik suliassaqarfiusumik siulittaasuuffimmik atuuffilinnut tapisia‑nik Naalakkersuisut aalajangersaasinnaapput. Tapisiat qaammammoortu‑mik siumoortumik tunniunneqartassapput, tunniunneqartarunnaassallutillu siulittaasuuneup atuukkunnaarneranit qaammatip naanerani, Naalakkersuisulluunniit atuukkunnaartitsinissamik aalajangiippata.

                                                                                    Kapitali 8

                                                                                    Piginnaatitsissut

  § 19.  Inatsisartut Siulittaasoqarfiat Naalakkersuisut isumaqatiginiareerlugit Inatsisartut inatsisaat una naapertorlugu maleruagassanik erseqqinnerusunik aalajangersaasinnaavoq.

                                                                                    Kapitali 9

Pinerluttulerinermut inatsimmi pineqaatissiinerit

  § 20.  § 1, imm. 2‑mi, oqaaseqatigiinnik 2, 3 ‑ 4‑nik unioqqutitsineq Kalaallit Nunaanni pinerlut‑tulerinermik inatsimmi aalajangersakkat malillugit pineqaatissiissutaasinnaavoq.

                                                                                    Kapitali 10

                                                                                    Atortuulersitsineq il. il.

  § 21.  Inatsit una ulloq 1. januar 2004‑imi atortuulissaaq.

  Imm. 2.  Tamatuma peqatigisaanik Inatsisartut inatsisaat nr. 11 ulloq 28. oktober 1993‑imeersoq Inatsisartunut, Naalakkersuisunut il. il. ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat il.il. kiisalu Landsrå‑ dimut, Inatsisartunut, Naalakkersuisunut il. il. ilaasortaasimasut soraarnerussutisiaqartinneqar‑nerat pillugu inatsit aamma Inatsisartut inatsisaat nr. 17  ulloq 7. december 2001‑imeersoq Inatsisartunut Naalakkersunullu il. il. ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat il. il. pillugit inatsit atorunnaarsinneqarput.

  Imm. 3.  Taamaattorli Kalaallit Nunaata Landsrådianut aamma Kalaallit Nunaata Landstingia‑nut sivisuumik ilaasortaasimasunut soraarnerussutisiaqartitsinermik aaqqissuussineq pillugu Lands‑tingip inatsisaani nr. 3‑mi ulloq 16. maj 1979‑imeersumi ("Ataqqinaammik tunissutisisitsisarneq pillugu inatsit") aamma Landsstyremut il. il. ilaasortaasimasunut soraarnerussutisiaqartitsineq pillugu landstingip inatsisaani nr. 7‑imi ulloq 14. juli 1982‑imeersumi maannakkut tunniuttakkat piginnaatitaaffiillu maannamutut angissuseqarlutik, malerugassallu  maanna‑mut atuuttut malillu‑git,  aalajangersakkat taakku malillugit piginnaatitaaffiit taakku atuukkunaarnissaasa tungaa‑nut, tunniunneqassapput.

Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq xx. yy 2003

Hans Enoksen

/

Kaj Kleist